18.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 17/20

1.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at den flerårige finansielle ramme (FFR) først og fremmest er et politisk værktøj, der kan bruges til at udpege og håndtere europæiske strategiske mål, og at der er tale om en politisk, snarere end en teknisk, revision af rammen, idet der gennem FFR ydes finansiering til EU's funktion;

2.

understreger den flerårige finansielle rammes betydning for at sikre, at EU's udgifter på lang sigt er forudsigelige og gennemføres i overensstemmelse med aftalte fælles politikker. Disse overordnede principper er afgørende for de regionale og lokale myndigheder og andre modtagere af EU-midler;

3.

bemærker, at FFR har særlig stor betydning for regionale og lokale myndigheder, da de spiller en afgørende rolle i gennemførelsen af de politiske målsætninger på EU-plan. Udvalget påpeger på denne baggrund, at regioner og lokale myndigheder deltager direkte og/eller indirekte i forvaltning eller brug af 75 % af EU's budget;

4.

beklager, at lofterne i den nuværende FFR for første gang er lavere end i den foregående, hvilket tvinger EU til at påtage sig et større ansvar ved hjælp af færre økonomiske ressourcer. Udvalget gentager sin bekymring om lofterne for FFR som udtrykt i tidligere udtalelser (1);

5.

gentager, at effektiviteten af EU's politikker er betinget af en korrekt anvendelse af princippet om flerniveaustyring, der anses for et generelt princip for forvaltningen af strukturfondene (2), og fastslår, at alle myndighedsniveauer i henhold til deres kompetencer samarbejder effektivt med henblik på at opfylde de politiske mål. Udvalget advarer i den henseende mod at mindske den delte forvaltning af programmer og forsøg på at centralisere EU-fondene. Udvalget understreger, at en stedbaseret tilgang også er afgørende for effektiviteten af EU-politikkerne, som involverer forskellige myndighedsniveauer, sektorer og interessenter, der indgår i en samarbejdsproces for at håndtere spørgsmålene, eftersom de forekommer i et geografisk område;

6.

bemærker, at EU oplever konstant faldende investeringer, der medfører en investeringskløft i EU, som efter Kommissionens skøn vil være på op til 370 mia. EUR under det tidligere normale niveau. RU støtter Kommissionens bestræbelser på at bidrage til at bekæmpe denne kløft også ved at arbejde tættere sammen med den private sektor og satse på at mobilisere privat kapital dvs. gennem investeringsplanen for Europa og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI);

7.

hilser det velkommen, at Kommissionen i efteråret 2016 vil fremlægge et lovgivningsforslag om en styrket EFSI efter 2018, der navnlig skal bygge videre på synergierne mellem de europæiske struktur- og investeringsfonde og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI). RU opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at fastsætte klare kriterier for identificering af additionaliteten i EFSI's projekter og afhjælpe de geografiske ubalancer i EFSI-projekter, manglen på grænseoverskridende projekter og underskud med hensyn til bæredygtige investeringer i infrastruktur, bredbånd, energieffektivitet og transport. Det understreger desuden, at en revision af FFR, der indebærer en forhøjelse af de budgetposter, der kan sikre det finansielle grundlag for en styrket EFSI (EFSI 2.0), er en absolut forudsætning;

8.

mener, at det må undersøges, hvorvidt omfanget af investeringer kan øges gennem en tilpasning af investeringsbestemmelsen, der giver medlemsstaterne mulighed for at afvige fra deres mellemfristede målsætning under visse betingelser eller fra den aftalte finanspolitiske tilpasning inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten (SVP). Bl.a. de nationale udgifter til projekter, der samfinansieres af EU under struktur- og samhørighedspolitikken (herunder ungdomsbeskæftigelsesinitiativet) og de europæiske struktur- og investeringsfonde, kan komme i betragtning som investeringer;

9.

bifalder indsatsen for at anspore til større private investeringer og kombinere disse med offentlige investeringer for at skabe arbejdspladser og vækst i Europas regioner og kommuner;

10.

gør opmærksom på, at den nuværende FFR allerede har nået grænsen, idet loftet udnyttes fuldt ud på en række områder, og der gøres brug af så mange fleksibilitetsinstrumenter som muligt;

11.

understreger behovet for en fuldstændig midtvejsrevision af FFR. Der er et stort behov for en reel midtvejsrevision af både rammens lofter og de nærmere bestemmelser i FFR-forordningen. Der skal tages hensyn til resultaterne af revisionen og opstilles realistiske budgetrammer, som gør det muligt for EU at tage hånd om de politiske prioriteter og udfordringer;

12.

påpeger, at hvis der opstilles nye prioriteter, skal institutionerne påtage sig ansvaret for at sikre finansiering af nye opgaver ved enten klart og tydeligt at udpege politikområder, som ikke længere prioriteres på EU-plan, eller ved at enes om at hæve lofterne for FFR;

13.

minder institutionerne om, at knappe ressourcer ikke bør føre til en indskrænkning af EU's fælles prioriteter;

14.

opfordrer institutionerne til at gennemføre revisionen af FFR så hurtigt som muligt for at sikre tilstrækkelig tid til udarbejdelse af Kommissionens forslag til FFR for perioden efter 2020, som ventes fremlagt senest den 1. januar 2018.

15.

Det Europæiske Regionsudvalg advarer trods sin forståelse for presserende behov på forhånd om, at brugen af bestemte finansieringsmekanismer og trustfonde ikke må blive en undskyldning for (delvist) at holde EU-initiativer uden for EU's budget — og dermed slippe for Europa-Parlamentets demokratiske kontrol — og for at overlade dem til medlemsstaternes forvaltning.

16.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at der i anden halvdel af FFR skal rettes øget opmærksomhed mod følgende politiske prioriteter og udfordringer, som har en direkte eller indirekte indvirkning på EU-borgernes trivsel:

17.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at nedskæringerne i forbindelse med Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten er symptomer på budgetmæssige problemer: Der er en meget stor kløft mellem målene og bevillingerne for hele programmeringsperioden 2014-2020 uanset de budgetmæssige omlægninger til gavn for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, som er oprettet for nylig;

18.

bemærker på den anden side, at de projekter, der finansieres af Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten, rummer betydelig europæisk merværdi;

19.

mener, at det er for tidligt at vurdere, om oprettelsen af EFSI kan have ført til tab af samlet finansiering for europæiske forsknings- og infrastrukturprojekter;

20.

gentager behovet for at styrke Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten gennem den årlige budgetprocedure for at kompensere mest muligt for de nedskæringer, som er aftalt under EFSI-forhandlingerne, og gøre det muligt for dem at opfylde deres respektive målsætninger, som man er nået til enighed om for lidt over to år siden.

21.

Det Europæiske Regionsudvalg påskønner Kommissionens og budgetmyndighedens indsats for helt tilbage i 2014 og 2015 at fremrykke hele ungdomsbeskæftigelsesinitiativets finansieringsramme, da dette har sendt et klart signal om initiativets afgørende betydning for de unge i de værst berørte regioner;

22.

efterlyser en videreførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet på baggrund af en grundig vurdering af dets effektivitet og efterfølgende justeringer, der skal foretages for at overvinde nuværende hindringer for gennemførelsen, herunder tildeling af nye forpligtelsesbevillinger fra og med 2017;

23.

opfordrer institutionerne til at opfylde de forpligtelser, som de har påtaget sig under forhandlingerne om EU's budget for 2016, og tilskynder Kommissionen til at drage erfaringer fra evalueringen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og om nødvendigt fremsætte forslag til videreførelse af initiativet frem mod 2020;

24.

anmoder i forbindelse med ungdomsbeskæftigelsesinitiativet Kommissionen om at iværksætte et ekstraordinært initiativ til fremme af de langtidslediges integration på arbejdsmarkedet inden for rammerne af revisionen af FFR.

25.

Det Europæiske Regionsudvalg går ind for fleksibilitet i FFR og de årlige budgetter for at kunne reagere på uventede hændelser og nye udfordringer, men advarer mod overdrevne forventninger på dette område. Øget fleksibilitet er ikke løsningen på problemet med, at der ikke er tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at nå EU's mål;

26.

opfordrer Kommissionen til at gennemgå alle FFR-forordningens fleksibilitetsbestemmelser med henblik på at fjerne enhver begrænsning, som kan hæmme ubegrænset anvendelse af dem, og øge deres effektivitet;

27.

påpeger igen over for Kommissionen og budgetmyndigheden, at der findes flere løsningsmodeller med forskellig kompleksitet og gennemførlighed, og at disse skal drøftes grundigt uden forudindtagethed eller mistanke;

28.

fastslår, at når mulighederne for øget fleksibilitet og forudsigelighed vurderes, skal princippet om god tro og stabilitet i rammebetingelserne for medlemsstaterne og de økonomiske aktører holdes i hævd under hensyntagen til tidligere omfordelinger fra de enkelte kategorier;

29.

har den holdning, at ovennævnte løsningsmodeller kan omfatte:

30.

påpeger over for Rådet, at betalingsbevillingerne for de særlige instrumenter (fleksibilitetsinstrumentet, EU's Solidaritetsfond, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og nødhjælpsreserven) skal beregnes uden for FFR-lofterne, som det er tilfældet med forpligtelser;

31.

konstaterer, at finansieringsrammen for samhørighedspolitikken ikke er tilstrækkelig til at overvinde de aktuelle kriser tilstrækkelig fleksibelt, som følge af den langsigtede planlægning, fokuseringen på strukturelle investeringer og den tematiske koncentration. Udvalget opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag til løsning af dette problem uden for samhørighedspolitikkens budget;

32.

opfordrer Kommissionen til i sit forslag at præsentere nøjagtige beregninger af, hvordan finansieringsrammen for samhørighedspolitikken i år vil blive tilpasset i overensstemmelse med artikel 7 i FFR-forordningen, selv om den allerede bevilgede nationale finansieringsramme — bl.a. under samhørighedspolitikken — ikke må sænkes ved midtvejsrevisionen, og beskrive, hvordan dette vil påvirke de eksisterende fleksibilitetsmekanismer (3).

33.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at hvis dets værste anelser bekræftes, vil FFR 2014-2020 medføre yderligere mangler på EU's budget (4), og at Kommissionen som følge af manglende betalingsbevillinger ikke vil kunne overholde sine forpligtelser. Dette er en særlig bekymrende tendens (5);

34.

understreger, at betalingsefterslæbet har konsekvenser for de regioner og interessenter, som modtager støtte fra EU's budget, bl.a. i form af en risiko for at miste investeringer, nedgang i aktiviteterne, opgivelse af projekter, kortfristede lån og forsinkelser ved gennemførelsen af operationelle programmer. RU påpeger, at efterslæbet også begrænser potentielle begunstigedes interesse i at gøre brug af denne støtte på grund af lav finansiel bæredygtighed;

35.

advarer mod det nuværende betalingsefterslæb og Kommissionens alt for optimistiske antagelser om en mindskelse af det ved udgangen af 2016;

36.

påpeger, at et af de elementer, der bidrager til at nedbringe efterslæbet, er udnyttelsesgraden for programmerne under samhørighedspolitikken i programmeringsperioden 2007-2013. Udnyttelsesgraden er i øjeblikket på omkring 88,9 % (ekskl. endelige betalingsanmodninger), og den vil med garanti ikke nå op på 100 %, når alle de endelige betalingsanmodninger imødekommes. En stor del af bevillingerne til programmerne under samhørighedspolitikken vil derfor blive trukket tilbage, hvilket vil få negative konsekvenser for EU's økonomiske, territoriale og sociale samhørighed;

37.

er bange for, at visse elementer sandsynligvis vil bidrage til et nyt betalingsefterslæb i anden halvdel af FFR og dermed forsinke udbetalingerne til alle interessenter eller bringe dem i fare. Blandt disse elementer kan nævnes følgende: Det nuværende loft for betalinger vil blive presset yderligere fra 2018 som følge af udligningen efter mobiliseringen af margenen til uforudsete udgifter i 2014. En del af betalingsbevillingerne for 2014 og 2015 bruges til at dække tidligere betalingsefterslæb. En fremrykning af udbetalingerne på 2 mia. EUR fra ESIF til Grækenland i 2015 og 2016 uden forøgelse af betalingsbevillingerne og udbetalingerne forventes i forbindelse med de ekstra forpligtelser vedrørende migration;

38.

udtrykker bekymring over den sene vedtagelse af ESIF's operationelle programmer og over risikoen for oparbejdning af et nyt efterslæb af ubetalte forpligtelser i anden halvdel af FFR og navnlig sidst i perioden; udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge en betalingsplan for samhørighedspolitikken indtil udløbet af programmeringsperioden 2014-2020 for at sikre, at der er tilstrækkelige midler til rådighed til at foretage udbetalinger til medlemsstaterne;

39.

efterlyser afskaffelse af tilbagebetalingen af overskuddet til medlemsstaternes nationale budgetter og fradrag i medlemsstaternes bidrag til EU's budget det følgende år.

40.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at institutionerne ved forhandlingen af den nuværende FFR ikke foretog en tilpas grundig vurdering af de mulige konsekvenser af uforudsete kriser, og at de burde have gjort FFR mere fleksibel. Ud over øget fleksibilitet kan en af løsningerne på dette problem ligge i evidens- og resultatbaseret budgetlægning;

41.

glæder sig over Kommissionens initiativ til fremlæggelse af det »resultatorienterede EU-budget« med fokus på, hvordan budgettet bruges, på hvilke områder budgettet bruges, hvordan forbruget vurderes, og hvordan resultaterne formidles, bl.a. med henblik på at fastlægge kriterier, der belønner de medlemsstater og regioner, som forvalter deres ressourcer mest ansvarligt;

42.

efterlyser bedre finansiel rapportering fra Kommissionens side. Her tænkes der navnlig på regelmæssig opdateret rapportering i et standardformat om relevante nøgletal for alle FFR-instrumenter/budgetposter;

43.

mener, at EU's udgifter bør knyttes tættere til medlemsstaternes udfordringer med hensyn til den økonomiske politik og til samordningen af denne på EU-plan; anmoder Kommissionen om at garantere en bedre sammenhæng mellem EU's ressourcer og samordningen af den økonomiske politik i EU for at tilpasse investeringerne bedre i forhold til de økonomipolitiske, beskæftigelsespolitiske og finanspolitiske krav. Denne tilgang bør analyseres grundigt på forhånd under hensyn til samhørighedspolitiske resultater, for at forhindre, at regioner og deres borgere lider som følge af medlemsstaternes makroøkonomiske politikker og må bære konsekvenserne af foranstaltninger på nationalt plan.

44.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at begrebet europæisk merværdi stadig bør drøftes indgående under hensyntagen til EU's kommuners og regioners særlige behov og interesser;

45.

foreslår, at der udvikles fælles evalueringsstandarder, som skal bruges til at måle den europæiske merværdi ved operationer, der medfinansieres af EU-budgettet, baseret på resultater. Nærhedsprincippet bør være et klart kriterium til vurdering af denne merværdi, da der findes EU-investeringer, der på grund af deres omfang bedst kan realiseres gennem EU-programmer, mens andre vil have større virkning, hvis de forvaltes lokalt eller regionalt. Ud over at blive brugt til sammenligning af forskellige EU-programmers additionalitet kan disse standarder danne grundlag for eller retfærdiggøre kommende indgreb, fordeling af økonomiske ressourcer mellem programmer og bedre målrettede politikker; anbefaler, at Kommissionen fører samråd med Regionsudvalget om begrebet;

46.

bemærker, at vi i forbindelse med forhandlingerne om den næste FFR igen vil opleve den endeløse strid mellem medlemsstaterne og Kommissionen om direkte eller delt forvaltning af programmer. Medlemsstaterne slår hovedsageligt til lyd for nationale forudgående tildelinger, da disse er nemmere at forvalte, men samtidig skal der udvises hensyn til lokale og regionale behov og de lokale og regionale myndigheders beføjelser til at gribe ind i overensstemmelse med nærhedsprincippet. På den anden side vil kun den strengeste anvendelse af princippet om additionalitet føre til opnåelse af europæisk merværdi; konkluderer, at programmerne under delt forvaltning har vist sig at være den rette tilgang til at kombinere disse kræfter;

47.

foreslår, at det nationale samfinansieringsomfang ikke kun baseres på medlemsstaternes finansieringskapacitet, men også på den pågældende regions udviklingsniveau og på det bidrag, som EU's udgifter yder til Unionens overordnede mål eller på bidragets europæiske merværdi: øget EU-samfinansiering for europæiske prioriteter og mindre EU-samfinansiering for primært nationale prioriteter;

48.

ser gerne, at de makroregionale strategier og det europæiske territoriale samarbejde benyttes som et samarbejdsinstrument mellem funktionelle områder, som rækker ud over de administrative grænser, og til at opfylde borgernes og virksomhedernes konkrete behov.

49.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker i tråd med Regionsudvalgets udtalelser om FFR 2014-2020, som blev vedtaget i 2011 (6) og 2012 (7), og om EU's budget for 2014 (8), at der er en udtalt præference for at forlænge budgetperioden til ti år, idet der skal foretages en obligatorisk og grundig midtvejsrevision efter de første fem år;

50.

mener, at denne model vil egne sig bedst til flerårig programmering, da den på den ene side sikrer øget stabilitet og forudsigelighed, navnlig i forbindelse med programmer med delt ledelse inden for samhørighedspolitikken og udvikling af landdistrikterne, og da der på den anden side vil være tilstrækkelig fleksibilitet i tilfælde af en midtvejsrevision;

51.

bemærker, at den foretrukne FFR-periode på fem plus fem år passer perfekt til Europa-Parlamentets, Kommissionens og Regionsudvalgets mandater, hvilket sikrer øget demokratisk legitimitet og ansvarlighed for den efterfølgende FFR.

52.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at reformen på området for egne indtægter er afgørende for at sikre demokratisk og ansvarlig forvaltning af EU-midler og beklager, at der ikke er gjort fremskridt af betydning på dette område;

53.

opfordrer til, at der i den næste FFR indføres nye former for egne indtægter, som i stort omfang vil gøre medlemsstaternes BNI-baserede bidrag til EU's budget unødvendige. Dette bør overvejes som led i revisionen af FFR for at bane vejen for politisk opbakning bag nye initiativer om egne indtægter i så god tid, at de kan gøres gældende i den næste FFR;

54.

understreger den centrale rolle, som gruppen på højt plan vedrørende egne indtægter spiller, og opfordrer til effektiv inddragelse af de nationale parlamenter og lokale og regionale myndigheder i de kommende drøftelser om nye former for egne indtægter på EU-plan.

55.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til, at de nuværende særlige instrumenter — såsom Den Europæiske Udviklingsfond, nødhjælpsreserven, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og fleksibilitetsinstrumentet — integreres i FFR for at sikre EU-budgettets demokratiske legitimitet og ansvarlighed;

56.

bemærker, at EU bør fokusere på sine reelle behov og ikke på loftet på 1 % af BNI, som er en af de vigtigste årsager til, at medlemsstaterne opretter »satellitinstrumenter« uden for EU-budgettet, der ligger uden for Europa-Parlamentets demokratiske kontrol, for at tackle udfordringer, som ikke kan overvindes med et så underfinansieret budget.

57.

Det Europæiske Regionsudvalg anmoder om en grundig analyse af brugen af finansielle instrumenter i den nuværende FFR, før Kommissionen fremlægger sit forslag til den næste FFR. Disse instrumenters helt særlige rolle som løftestang for private investeringer, vækst og job kan ikke afvises, men der findes flere områder, hvor brugen af dem ikke er så effektiv på grund af manglende muligheder på markedet;

58.

understreger behovet for at sikre den rette balance mellem de traditionelle tilskud og innovative finansielle instrumenter. Dette betyder, at der i højere grad skal gøres brug af finansielle instrumenter, som viser sig nyttige i praksis, og ellers foreslås alternativer. Generelt bør det fortsat være valgfrit for medlemsstaterne, om de vil gøre brug af finansielle instrumenter, navnlig hvad angår programmerne under samhørighedspolitikken. En passende kombination af tilskud med lavere EU-samfinansiering, primært i forbindelse med nationale prioriteter, og højere EU-samfinansiering i forbindelse med regionale prioriteter, øget brug af effektive finansielle instrumenter og fokus på europæisk merværdi synes samlet set at være de rette midler til at sikre et effektivt EU-budget og levere flere resultater med færre ressourcer.

59.

Det Europæiske Regionsudvalg konkluderer, at den helt store udfordring for EU i dag ikke er mangel på idéer eller løsninger, men langsom og ufleksibel beslutningstagning. Forenkling af procedurerne og øget fleksibilitet må derfor være det første, der træffes beslutning om, når forhandlingerne om den kommende FFR indledes;

60.

bifalder den offentlige høring om revisionen af finansforordningen vedrørende EU's almindelige budget og er indstillet på at samarbejde om at formulere forslag til forenkling af procedurerne på grundlag af problemer, der er udpeget på området.

61.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger behovet for at medtage BNP-supplerende foranstaltninger i forbindelse med oprettelsen af den nye generation af europæiske struktur- og investeringsfonde i den næste flerårige finansielle ramme som anført i Regionsudvalgets nylige udtalelse om »Indikatorer for territorial udvikling — BNP og mere«;

62.

mener, at der i den næste FFR bør rettes øget opmærksomhed mod udvikling af landdistrikterne og lokalområderne, især foranstaltninger for tyndt befolkede områder, da investeringer i programmer på disse områder holder den økonomiske og sociale struktur i live og skaber en påvist multiplikatoreffekt. Dette kan sikres ved at tildele regionerne en nøglerolle i forvaltningen af investeringerne. Selv om der er tegn på, at afkastet af investeringer kan være potentielt højere i periferien end i kerneområder, minder RU om, at kriterierne for økonomisk effektivitet alene ikke er tilstrækkelige til at træffe afgørelser om fordelingen af midler, og at politiske og sociale kriterier er en absolut nødvendighed. Ligeledes bør programmerne for territorialt samarbejde i højere grad benyttes og integreres i samhørighedspolitikken med tanke på deres merværdi for den fælles europæiske identitet;

63.

ønsker at henlede opmærksomheden på, hvor stor en betydning LIFE-programmet og tilstrækkelig finansiering af dette har i den nye FFR. LIFE-programmet er et vigtigt middel, som kan bidrage til at finansiere og mobilisere lokale og regionale miljø- og klimapolitikker og -projekter med europæisk merværdi. LIFE-projekter har vist sig at spille en vigtig rolle som katalysator til mobilisering af andre EU-midler;

64.

mener, at der i højere grad skal tages hensyn til konsekvenserne af de demografiske forandringer i Den Europæiske Union. Regionsudvalget anmoder i den forbindelse Kommissionen om at trække på den flerårige finansielle ramme efter 2020 for at medtænke den demografiske udfordring i lyset af den regionale og lokale demografiske situation og udviklingen i denne ved udformningen af nye instrumenter og i de politiske beslutninger;

65.

minder i denne forbindelse om, at der findes ikke mindre end 20 forskellige EU-instrumenter til at finansiere lokaludvikling på EU's budget. Bestemmelserne om integreret lokaludvikling og den fælles strategiske ramme for eksisterende ESIF-forordninger er klart utilstrækkelige til at undgå overlapning og til reelt at sikre integreret finansiering mellem de fem ESI-fonde. Derfor bør vi undersøge muligheden for: