13.6.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/76

P8_TA(2016)0338

Skabelse af arbejdsmarkedsvilkår, som er mere fordelagtige for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv

Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2016 om skabelse af arbejdsmarkedsvilkår, som er mere fordelagtige for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv (2016/2017(INI))

(2018/C 204/09)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 2 og 3, stk. 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

—	der henviser til artikel 6, litra a), 8, 10, 153, stk. 1 og 2, og 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 7, 9, 23, 24 og 33 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til den europæiske socialpagt af 3. maj 1996, særlig afsnit I og afsnit II, artikel 2, 4, 16, og 27, om ligestilling og ligebehandling af arbejdstagere med familieforpligtelser

—	der henviser til Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (1) (direktivet om barselsorlov),

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktivet om barselsorlov (COM(2008)0637),

—

der henviser til sin holdning, der blev vedtaget ved førstebehandling den 20. oktober 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/…/EU om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer, og om indførelse af foranstaltninger, der kan forbedre arbejdstagernes muligheder for at forene arbejde og familieliv (2), hvori der bl.a. opfordres til en fædreorlov på to uger,

—	der henviser til Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF (3),

—

der henviser til Rådets direktiv 2013/62/EU af 17. december 2013 om ændring af direktiv 2010/18/EU om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS som følge af ændringen af Mayottes status i forhold til Den Europæiske Union (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF (5),

—	der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (7),

—	der henviser til Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS (8),

—	der henviser til sin beslutning af 25. februar 2016 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2016 (9),

—	der henviser til sin beslutning af 20. maj 2015 om barselsorlov (10),

—	der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (11),

—	der henviser til sin beslutning af 12. marts 2013 om afskaffelse af kønsstereotyper i EU (12),

—	der henviser til sin beslutning af 10. marts 2015 om fremskridt for ligestillingen mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union i 2013 (13),

—	der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU's strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015 (14),

—	der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (15),

—	der henviser til sin beslutning af 3. februar 2016 om en ny strategi for kvinders rettigheder og ligestilling mellem mænd og kvinder i Europa efter 2015 (16),

—	der henviser til sin beslutning af 12. maj 2016 om gennemførelsen af Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF (17),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 15. juni 2011 om førskolepædagogik: Hvordan vi giver alle vores børn den bedste begyndelse i fremtidens verden (18),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 19. juni 2015 om ligestilling mellem kvinder og mænd: Udligning af den kønsbestemte forskel i pension,

—	der henviser til den europæiske ligestillingspagt for perioden 2011-2020, som blev vedtaget ved konklusioner fra Rådet for Den Europæiske Union den 7. marts 2011 (19),

—	der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15. og 16. marts 2002,

—	der henviser til formandskabstrioens erklæring om ligestilling af 7. december 2015 fremsat af Nederlandene, Slovakiet og Malta,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

—	der henviser til Kommissionens initiativ »Roadmap: Nyt afsæt for at klare udfordringerne i forbindelse med balancen mellem arbejds- og familieliv for erhvervsaktive familier« (fra december 2015) samt til den offentlige høring og interessenthøringen,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse om Kommissionens arbejdsprogram 2016: Tiden er ikke til »Business as usual« (COM(2015)0610),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse om igangsættelse af en offentlig høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder" (COM(2016)0127),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse om sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020" (COM(2013)0083) og dens henstilling 2013/112/EU af 20. februar 2013 om »Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte«,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse om bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv: Større støtte med henblik på at forene arbejds-, privat og familieliv (COM(2008)0635),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. februar 2011 om førskoleundervisning og børnepasningsordninger: at give alle vores børn den bedste start i verden af i morgen (COM(2011)0066),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 29. maj 2013 med titlen »Barcelonamålene: Udvikling af pasningsmuligheder for små børn i Europa med henblik på bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2013)0322),

—	der henviser til Kommissionens arbejdsdokument »The Strategic engagement for gender equality 2016-2019«, navnlig kapitel 3.1. om forøgelse af erhvervsfrekvensen blandt kvinder og samme økonomiske uafhængighed for begge køn;

—	der henviser til Kommissionens rapport fra 2015 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union (SWD(2016)0054), navnlig kapitlet om økonomisk uafhængighed på lige fod,

—	der henviser til Kommissionens arbejdsdokument med titlen »Employment and Social Developments in Europe 2015« af 21. januar 2016, særlig kapitel III.2 om social beskyttelse,

—

der henviser til en undersøgelse fra Det Europæiske Institut for Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkår (Eurofound) med titlen: »Working time and work-life balance in a life course perspective« (2013), »Caring for children and dependants: Effect on careers of young workers« (2013), and »Working and caring: Reconciliation measures in times of demographic change« (2015) og til den sjette EU-undersøgelse af arbejdsvilkår (EWCS) (2016),

—	der henviser til en undersøgelse fra Det Europæiske Institut for Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkår (Eurofound) med titlen: »Working time development in the 21st century« fra 2015,

—	der henviser til undersøgelsen fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene med titlen »Promoting parental and paternity leave among fathers«,

—	der henviser til rapport af 8. juli 2014 fra det europæiske netværk af nationale ligestillingsorganer, Equinet, med titlen »Equality bodies promoting a better work-life balance for all«,

—	der henviser til kønsligestillingsindekset 2015 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder og instituttets rapport fra 2015 med titlen »Reconciliation of work, family and private life in the European Union«, Policy review",

—	der henviser til undersøgelsen foretaget af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste i maj 2015 med titlen »Gender equality in employment and occupation — Directive 2006/54/EC, European Implementation Assessment«,

—	der henviser til undersøgelsen fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Unionens Interne Politikker med titlen »Maternity, Paternity and Parental Leave: Data Related to Duration and Compensation Rates in the European Union«,

—	der henviser til undersøgelsen fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Unionens Interne Politikker med titlen »Costs and benefits of maternity and paternity leave«,

—	der henviser til undersøgelsen fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Unionens Interne Politikker med titlen »Discrimination Generated by the Intersection of Gender and Disability«,

—	der henviser til undersøgelsen fra marts 2016 fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Unionens Interne Politikker om forskelle mellem mænds og kvinders arbejde, pleje- og pasningsopgaver og fritid,

—	der henviser til Eurocarers' strategi »Enabling Carers to Care« fra 2014;

—	der henviser til den europæiske pagt for mental sundhed og trivsel fra 2008 og dens prioritering »mental sundhed på arbejdspladsen«,

—	der henviser til ILO-konvention nr. 156 om familiemæssige forpligtelser (1981) og ILO's henstilling nr. 165 om arbejdstagere med familiemæssige forpligtelser (1981),

—	der henviser til ILO's konvention om deltidsarbejde fra 1994, ILO's konvention om hjemmearbejde fra 1996, ILO's konvention om moderskabsbeskyttelse fra 2000 og ILO's konvention om husarbejdere fra 2011,

—	der henviser til rapport fra ILO med titlen »Maternity and paternity at work: law and practice across the world« (2014),

—	der henviser til konklusionerne af 24. marts 2016 fra FN's kommission for kvinders status, 60. møde, særlig (e)-(g),

—	der henviser til det fælles arbejdsdokument fra ILO og UNICEF af 8. juli 2013 med titlen »Supporting workers with family responsibilities: connecting child development and the decent work agenda«,

—	der henviser til OECD's indeks for balance mellem arbejdsliv og privatliv for 2015,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til den fælles behandling i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, jf. forretningsordenens artikel 55,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0253/2016),

der henviser til, at fødselstallet i EU ifølge de seneste data fra Eurostat er faldet i de seneste årtier, og at EU står over for demografiske problemer uden fortilfælde (20), som det er nødvendigt, at medlemsstaterne gør noget ved; der henviser til, at en familievenlig politik er vigtig for at udvirke en positiv demografisk udviklingstendens, da usikkerhed i ansættelsen og vanskelige arbejdsvilkår kan have negative konsekvenser for familieplanlægningen;

der henviser til, at der i 2014 blev født 5,1 millioner børn i EU-28, hvilket svarer til en summarisk fødselsrate på 10,1; der henviser til, at denne rate til sammenligning var 10,6 i 2000, 12,8 i 1985 og 16,4 i 1970; der henviser til, at EU står over for en alvorlig demografisk udfordring som følge af de konstant faldende fødselsrater i de fleste medlemsstater, hvilket gradvist forvandler Unionen til et gerontokratisk samfund og direkte truer den samfundsmæssige og økonomiske vækst og udvikling

der henviser til, at den traditionelle opfattelse af kvinders og mænds roller og af kernefamilien yderligere er under pres som følge af stigningen i antallet af eneforsørgerfamilier, familier på grundlag af partnerskaber mellem personer af samme køn, teenagemødre osv. i EU; der henviser til, at en manglende erkendelse af denne mangfoldighed medfører yderligere forskelsbehandling og har negative konsekvenser for mennesker i EU og deres familier;

der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder er et grundlæggende princip i Den Europæiske Union, og at artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder forbyder enhver forskelsbehandling på grund af køn og stiller krav om, at ligestilling mellem mænd og kvinder skal sikres på alle områder, herunder også når det handler om at skabe balance mellem arbejds- og privatliv;

der henviser til, at den køreplan, som Kommissionen har fremlagt, er en begyndelse; der henviser til, at denne chance skal udnyttes til at bane vej for en omstrukturering af balancen mellem arbejd- og privatliv for kvinder og mænd i Europa og i dermed i væsentlig grad bidrage til opnåelsen af mere ligestilling;

der henviser til, at en velgennemtænkt og velgennemført politik til sikring af balancen mellem arbejds- og privatliv bør betragtes som en væsentlig forbedring af arbejdsmiljøet, der skaber gode arbejdsvilkår og sikrer arbejdstagernes velbefindende; der henviser til, at en god balance mellem arbejds- og privatliv fremmer den økonomiske vækst, konkurrenceevnen, den samlede erhvervsfrekvens og ligestillingen, mindsker risikoen for fattigdom, styrker solidariteten mellem generationerne, løser problemer med et grånende samfund og har en positiv indflydelse på fødselsraten i EU; der henviser til, at politikken til virkeliggørelse af disse mål skal være moderne, fokusere på at forbedre kvindernes adgang til arbejdsmarkedet og en lige fordeling af husholdnings- og pasningsopgaver mellem mænd og kvinder og bygge på udformningen af en sammenhængende politisk ramme, som er underbygget af kollektive forhandlinger og kollektive overenskomster, som gør det muligt at skabe bedre balance mellem pleje- og pasningsopgaver og arbejds- og privatliv;

der henviser til, at forening af arbejds- og privatliv også afhænger af arbejdstidsordningen på arbejdspladsen; der henviser til, at der er blevet rejst tvivl om, hvorvidt lange arbejdstider er til gavn for økonomien i form af øget produktivitet; der henviser til, at en betydelig andel af arbejdstagere i EU har atypiske arbejdstider, herunder arbejde i weekenden og på helligdage, skifteholdsarbejde og natarbejde, og til, at næsten halvdelen af arbejdstagerne arbejdede i deres fritid i 2015; der henviser til, at arbejdstidsordninger regelmæssigt ændrer sig for 31 % af medarbejderne, ofte med kort varsel (21); der henviser til, at dette giver anledning til overvejelser omkring sikkerhed og sundhed, da det kan medføre en øget risiko for ulykker på arbejdspladsen og dårligere sundhed på lang sigt og gøre det vanskeligt for arbejdstagere at forene deres arbejde med deres forpligtelser over for børn og andre omsorgskrævende personer; der henviser til, at visse sektorer er hårdere ramt end andre, f.eks. detailsektoren, hvor de fleste af de ansatte er kvinder;

der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne bør iværksætte specifikke foranstaltninger både i den offentlige og private sektor for at fremme mere fleksible og effektive arbejdspræstationsmodeller, som vil gøre det muligt for arbejdstagerne at opnå en bedre balance mellem arbejds- og privatliv;

der henviser til, at mændenes erhvervsfrekvens var på 75,9 % i 2015 i EU-28 sammenlignet med 64,3 % for kvinder (22) på trods af, at kvinder har et bedre uddannelsesniveau; der henviser til, at antallet af kvinder i arbejdsstyrken er endnu lavere, når erhvervsfrekvensen omregnes til fuldtidsækvivalenter, eftersom deltidsbeskæftigelse er meget udbredt blandt kvinder i visse medlemsstater; der henviser til, at mænd i 2013 ugentligt brugte 47 timer på lønnet arbejde, mens kvinder brugte 34 timer; der henviser til, at en sammenlægning af lønnet arbejde og ulønnet arbejde i hjemmet viser, at unge kvinder i gennemsnit arbejder 64 timer om ugen, mens unge mænd arbejder 53 timer (23); der henviser til, at tab i BNP pr. indbygger, som skyldes de kønsbestemte forskelle på arbejdsmarkedet, er blevet anslået til op mod 10 % i Europa;

der henviser til, at Europa 2020-strategien i forhold til EU's nuværende beskæftigelsespolitik, samfundsøkonomiske politik og ligestillingspolitik og de tidligere fastsatte mål langt fra er opfyldt; der henviser til, at det i realiteten ikke er muligt at virkeliggøre mål, der fastsættes på EU-plan, uden en proaktiv politik, der er udformet og gennemføres for at hjælpe kvinder med at komme ind på arbejdsmarkedet, især en politik, der fremmer en bedre balance mellem arbejde og privatliv;

der henviser til, at de europæiske arbejdsmarkeder er kønsopdelte (24); der ligeledes henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse af 8. marts 2016 om den europæiske søjle for sociale rettigheder (COM(2016)0127, bilag I) fremfører, at »Kvinder [fortsat] er (…) underrepræsenteret på arbejdsmarkedet, overrepræsenteret inden for deltidsarbejde og i lavtlønssektorer og har en lavere timeløn, også når de udfører tilsvarende arbejde, selv om deres uddannelsesniveau er højere end mændenes«;

L.	der henviser til, at fattigdommen og de voksende uligheder er blevet forværret med de makroøkonomiske politikker, som EU har gennemført, og de økonomiske stramninger, der er indført som reaktion på den økonomiske krise;

der henviser til, at kampen for at forene familie- og arbejdsliv er særlig vanskelig for enlige forældre, hvoraf de fleste er kvinder; der henviser til, at ikke mindre end 34 % af de enlige mødre i 28 af EU's medlemsstater risikerer at blive fattige, og børn fra disse familier løber en uforholdsmæssig større risiko for, at fattigdommen går i arv fra generation til generation;

N.	der henviser til, at de negative konsekvenser af feminiseringen af fattigdom har størst indvirkning på børn af enlige mødre, som har store vanskeligheder med at forene rollen som eneforsørger med deres forældreansvar;

der henviser til, at ligestilling på arbejdsmarkedet ikke alene gavner kvinder, men økonomien og samfundet som helhed, da det er en afgørende økonomisk middel til at fremme en bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst og mindske uligheder i beskæftigelsen og til at forbedre effektiviteten og smidigheden på arbejdsmarkedet; der henviser til, at kvinders indtræden eller genindtræden på arbejdsmarkedet medfører en større familieindtægt, et større forbrug, større socialsikringsbidrag og et større skatteprovenu; der henviser til, at kvinder stadig oplever forskelsbehandling på arbejdspladsen i forbindelse med evaluering og sikkerhed i ansættelsen og nægtes arbejdsmarkedsrettigheder, navnlig i forbindelse med graviditet og fødsel;

P.	der henviser til, at lønforskellen mellem kvinder og mænd ligger på 16,3 %, og til, at atypiske og usikre ansættelsesvilkår også i højere grad berører kvinder end mænd;

Q.	der henviser til, at uligheder på arbejdsmarkedet har livslange konsekvenser og indvirker på kvinders rettigheder, f.eks. pensionsrettigheder, hvilket den kønsbestemte pensionsforskel i EU på 39 % vidner om, idet den udgør mere end det dobbelte af de kønsbestemte lønforskelle på 16 %;

der henviser til, at det blandt de forskellige beskæftigelseskategorier er de kvindelige selvstændige erhvervsdrivende, som har sværest ved at skabe balance mellem arbejds- og privatliv; der henviser til, at kvinder, der ønsker at etablere egen virksomhed, meget ofte har vanskeligt ved at få adgang til kredit, idet traditionelle finansielle formidlere er tilbageholdende med at yde lån, da de anser kvindelige iværksættere for at være mere udsatte for risici og mindre tilbøjelige til at få deres virksomheder til at vokse;

der henviser til, at de udbredte stereotyper i samfundet tillægger kvinder en underordnet rolle; der henviser til, at disse stereotyper begynder at udvikle sig i barndommen og kommer til udtryk i valget af almen og faglig uddannelse og fortsætter på arbejdsmarkedet; der henviser til, at kvinder stadig alt for ofte begrænses til »kvindevenlige« arbejdsopgaver og ofte er dårligt lønnede; der henviser til, at denne opdeling på arbejdsmarkedet fastholder stereotyper, som påtvinger kvinderne langt den størst del af pleje- og pasningsopgaverne, hvilket medfører, at kvinder bruger to til ti gange mere tid på ulønnet pleje og pasning end mænd (25); der henviser til, at kønsstereotyper og kønsbaseret forskelsbehandling har negative konsekvenser for kvindernes personlige, sociale og økonomiske uafhængighed og muligheder og fører til en høj koncentration af kvinder, som er i deltidsbeskæftigelse, som afbryder deres erhvervsaktivitet af pleje- og pasningshensyn, og som navnlig for enlige mødres vedkommende løber en større risiko for fattigdom og social udgrænsning, hvilket har konsekvenser for kvindernes autonomi;

der henviser til, at forskellige former for familieorlov stadig ofte giver anledning til forskelsbehandling og stigmatisering af både mænd og kvinder på trods af de eksisterende politiske rammebestemmelser og love på i EU og på nationalt plan, der især berører kvinder, da de i første række tager sig af pasnings- og plejeopgaver og benytter sig af familieorlov;

der henviser til, at forskellene i mænds og kvinders udnyttelse af mulighederne for forældreorlov er udtryk for kønsbaseret forskelsbehandling; der henviser til, at mændenes udnyttelsesgrad af forældreorlov stadig er lav i medlemsstaterne, idet kun 10 % af fædre tager mindst én dags orlov, og til, at 97 % af kvindernes bruger den forældreorlov, som begge forældre har ret til; der henviser til, at det af statistiske data fremgår, at ubetalt eller dårligt betalt forældreorlov fører til en lav udnyttelsesgrad; der henviser til, at ordentligt betalt forældreorlov, når den slet ikke eller kun delvist kan overdrages, udnyttes mere ligeligt af begge forældre og er med til at reducere forskelsbehandlingen af kvinder på arbejdsmarkedet; der henviser til, at kun få medlemsstater tilskynder fædre til at tage den største del af forældreorloven, hvilket fører til, at mænd afskæres fra at få mulighed for at deltage på lige fod i pasningen af og nærværet med deres børn;

V.	der henviser til, at det er afgørende at indføre foranstaltninger til at fremme fædres adgang til orlov, især fordi fædre, der tager familieorlov, udvikler et bedre forhold til deres børn og med større sandsynlighed vil deltage aktivt i fremtidige børnepasningsopgaver;

der henviser til, at undersøgelser fra Eurofound har påvist de aspekter, som påvirker fædres udnyttelse af forældreorlov, nemlig: godtgørelsesniveau, fleksibilitet af orlovsordningen, informationsformidling, adgang til og smidighed af børnepasningsfaciliteter og frygt for udelukkelse fra arbejdsmarkedet som følge af orlov;

der henviser til, at udbuddet af og adgang til overkommelig og hensigtsmæssige førskoleundervisning af høj kvalitet, pleje af andre omsorgskrævende personer og et højt socialt serviceniveau er en af de vigtigste faktorer, som er bestemmende for kvindernes erhvervsfrekvens; der henviser til, at der er mangel på tilstrækkelige faciliteter, som tilbyder overkommelig børnepasningsmuligheder af høj kvalitet på alle indkomstniveauer; der henviser til, at den dårlige kvalitet af børnepasningen har gjort det vanskeligt for 27 % af EU-borgerne at få adgang til disse tjenester (26); der henviser til, at tilbuddet om børnepasningsmuligheder af høj kvalitet forudsætter investeringer i uddannelse af pædagoger (27); der henviser til, at kun 11 medlemsstater har opfyldt det første Barcelonamål (børnepasningsmuligheder for mindst 90 % af børn mellem 3 år og den skolepligtige alder), og at kun 10 medlemsstater har opfyldet det andet mål (for mindst 33 % af børn under tre år) (28);

Y.	der henviser til, at førskolepædagogik og børns erfaringer i alderen 0-3 år har en afgørende indvirkning på deres kognitive udvikling, eftersom de udvikler afgørende kompetencer i de første fem år;

Z.	der henviser til, at en politik for forening af arbejds- og privatliv også bør give forældre mulighed for at opfylde deres forpligtelser over for deres børn, og sikre både mødre og fædre de finansielle midler og den nødvendige tid og støtte;

AA.

der henviser til, at Europa er der verdensdel, der har det største antal af ældre borgere og en aldringsproces, der vil fortsætte i de næste årtier; der henviser til, at mange medlemsstater mangler tilstrækkelige faciliteter inden for langtidspleje til at håndtere de øgede plejebehov og stagneringen eller faldet i indikatoren »sunde leveår«; der henviser til, at de fleste job, der skabes inden for formel hjemmepleje til ældre pårørende, er kendetegnet af lave lønninger og beskedne kvalifikationskrav (29);

AB.	der henviser til, at 80 % af plejebehovene opfyldes af uformelle plejere i EU; der henviser til, at ca. 3,3 millioner europæere i alderen 15-34 år har været nødt til at opgive et fuldtidsarbejde, fordi de mangler plejefaciliteter til forsørgelsesberettigede børn eller ældre pårørende;

AC.

der henviser til, at IKT og nye teknologier har ændret arbejds- og beskæftigelsesmiljøer, organisationskulturer og strukturer på tværs af sektorer; der henviser til, at udformningen af de forskellige politikker skal holde trit med den teknologiske udvikling for at sikre, at de sociale standarder og ligestillingen skrider frem og ikke tilbage under disse nye omstændigheder;

AD.

der henviser til, at en kombination af plejeopgaver og lønnet arbejde har væsentlige konsekvenser for kontinuiteten af navnlig kvindernes beskæftigelse og erhvervsfrekvens, idet de på et eller andet tidspunkt i livet muligvis kan komme til at stå i en situation, hvor de har omsorgsforpligtelser oven for børnebørn og/eller ældre forældre (30);

AE.

der henviser til, at visse retssystemer i EU opretholder ikke-individualisering af skatte- og sociale sikringsordninger, og til, at kvinder kun opnår afledte rettigheder gennem deres forhold til mænd, herunder adgang til sundhedsforsikring og opnåelse af pensionsrettigheder; der henviser til, at medlemsstater, som tvinger hustruen/moderen ind i et afhængighedsforhold, direkte diskriminerer mod kvinder og nægter den deres fulde borgerrettigheder gennem det selektive udbud af offentlige ydelser;

AF.

der henviser til, at det er nødvendigt med en målrettet arbejdsmarkedspolitik og politik til forening af arbejds- og privatliv for at tage hensyn til de tværsektorielle hindringer, som udsatte kvinder står over for med hensyn til balance mellem arbejds- og privatliv og sikkerhed i ansættelsen som f.eks. kvinder med handicap, unge kvinder, kvindelige migranter og flygtninge, kvinder med etnisk minoritetsbaggrund og LGBTI-kvinder;

AG.	der henviser til, at frihed uden diskrimination til personlig udvikling og uddannelse som led i livslang læring har en positiv indvirkning på arbejdstagernes trivsel og deres bidrag til økonomien, da de er bedre kvalificeret og har en øget produktivitet (31);

AH.

der henviser til, at gennemførelsen af en politik for forening af arbejds- og privatliv ikke i sig selv vil være til fordel for arbejdstagerne, medmindre den ledsages af en politik til forbedring af levevilkårene sammen med en politik til udvikling og fremme af bl.a. kulturelle, rekreative og sportslige aktiviteter;

Generelle principper

understreger, at forening af arbejds-, privat- og familieliv er et meget bredt begreb, der omfatter alle overordnede politikker af både lovgivningsmæssig og ikke-lovgivningsmæssig art, som tilsigter at fremme en hensigtsmæssigt og forholdsmæssig balance mellem de forskellige aspekter af folks liv; der henviser til, at opnåelsen af en reel balance mellem arbejds- og privatliv, forudsætter en stærk, tværgående, strukturel og omfattende politik, herunder foranstaltninger til at forene arbejde, pleje- og familietid og tid til fritid og personlig udvikling; understreger, at der først og fremmest er behov for et kulturelt skred i samfundet, så der gøres op med kønsstereotyper, og så arbejde og pleje- og pasningsopgaver fordeles ligeligt mellem mænd og kvinder;

understreger, at forening af arbejds-, privat- og familieliv skal garanteres som en grundlæggende ret for alle mennesker i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og at de forskellige foranstaltninger skal træffes til fordel for alle og ikke blot for unge mødre, fædre eller plejere; opfordrer til indførelse af rammebestemmelser til sikring af denne ret som et grundlæggende mål for samfundssystemet, og opfordrer EU og medlemsstaterne til både i den offentlige og den private sektor at fremme velfærdsmodeller på arbejdspladsen, som respekterer retten til balance mellem arbejds- og privatliv; mener, at denne ret skal indarbejdes i alle EU-aktiviteter, som direkte eller indirekte har indflydelse på denne sag;

påpeger, at EU står over for demografiske ændringer uden fortilfælde — en stigende forventet levealder, lavere fødselstal, ændrede familiestrukturer med nye former for personlige forhold og samliv, højere fødselsalder og migration, hvilket skaber nye problemer for EU; er bekymret over, at den økonomiske krise og finanskrisen har haft en negativ indflydelse på de offentlige bevillinger, som er nødvendige for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv og for at sikre tilbud om og adgangen til overkommelige almene serviceydelser; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre en politik og indføre støtteforanstaltninger, som skal fremme den demografiske fornyelse, bevare de sociale sikringsordninger og bidrage til udviklingen af befolkningen og samfundet som helhed;

understreger, at det faldende fødselstal i Europa er blevet forværret af krisen, idet arbejdsløshed, usikkerhed i ansættelsen, usikkerhed med hensyn til fremtiden sammen med forskelsbehandling på arbejdsmarkedet afholder unge mennesker og navnlig unge kvinder i de liberale erhverv, fra at få børn for at kunne forblive på arbejdsmarkedet, hvor konkurrencen bliver stadig hårdere; opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at fremme et familievenligt arbejdsmiljø, planer for forening af arbejds- og familieliv, programmer for at komme i arbejde igen, kommunikationskanaler mellem arbejdstagere og arbejdspladser og støtteordninger for virksomheder og selvstædige navnlig for at sikre, at arbejdstagere ikke straffes økonomisk for at få børn, og at legitime karriereforventninger ikke strider mod familieplanlægning; understreger, at der kun kan indføres barselsorlov for mødre og fædre samt forældreorlov, som er til fordel for både samfundet og økonomien, hvis der vedtages andre ledsageforanstaltninger, herunder tilbud om overkommelig dagpleje af høj kvalitet,

glæder sig over Kommissionens tilgang til en politik, der fremmer balance mellem arbejds- og privatliv, da en sådan er af afgørende betydning for løsningen af de samfundsøkonomiske problemer; opfordrer arbejdsmarkedets parter i EU til at fremlægge en aftale om en omfattende pakke af lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger vedrørende forening af arbejds-, privat- og familieliv; opfordrer Kommissionen til som led i sit arbejdsprogram for 2017 under overholdelse af nærhedsprincippet at fremlægge et forslag til en sådan pakke inden for rammerne af den bebudede europæiske søjle for sociale rettigheder, hvis det ikke skulle lykkes for arbejdsmarkedets parter at nå frem til en aftale; understreger, at lovforslaget bør have ligestilling mellem mænd og kvinder som retsgrundlag; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de interesserede parter på social- og arbejdsmarkedsområdet at arbejde i retning af en søjle med sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder, der skal føre til virkelige samfundsinvesteringer, som primært skal bestå i investeringer i mennesker;

glæder sig over, at Kommissionen har indledt en offentlig høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder for at indsamle synspunkter om og feedback på en række væsentlige principper med henblik på at støtte velfungerende og retfærdige arbejdsmarkeder og velfærdssystemer inden for euroområdet;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at føre en politik og gennemføre foranstaltninger, der anerkender den stigende mangfoldighed i familieforhold, herunder civile partnerskaber og forældre- og bedsteforældreordninger, samt i samfundet som helhed, navnlig med henblik på at sikre, at børn ikke diskrimineres på grund af deres forældres civilstand eller familiens sammensætning; opfordrer medlemsstaterne til gensidigt at anerkende juridiske dokumenter for at sikre fri bevægelighed uden forskelsbehandling;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og vedtage en særlig politik og særlige foranstaltninger til støtte for de mest forfordelte, som for øjeblikket er udelukket fra de gældende love og bestemmelser, som f.eks. enlige mødre, samlevende par, par af samme køn, indvandrere, selvstændige eller såkaldte »medhjælpende ægtefæller« og familier, hvor et eller flere medlemmer har et handicap;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at lovgivningen og andre tiltag til fremme af balance mellem arbejds- og privatliv tager hensyn til FN's handicapkonvention og de afsluttende bemærkninger til EU fra FN's Handicapkonventionsudvalg fra 2015;

10.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der i første række lægges vægt på børnenes velfærd og bedste interesser i forbindelse med udviklingen og gennemførelsen af og kontrollen med politikken til forening af arbejds- og privatliv; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i fuld udstrækning at gennemføre henstillingen om investering i børn (32) og til at følge udviklingen nøje; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og gennemføre initiativer som f.eks. en børnegaranti, der skal placere børnene i centrum for den førte fattigdomsbekæmpelsespolitik, så alle børn får adgang til gratis sundhedsydelser, gratis uddannelse, dagpleje, ordentlige boligforhold og tilstrækkelig ernæring som led i en europæisk plan for bekæmpelse af fattigdom blandt børn;

11.

mener, at fattigdom blandt børn hænger sammen med forældres fattigdom, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at gennemføre henstillingen om børnefattigdom og børns velfærd og til at bruge dens rammer for indikatorbaseret overvågning;

12.

understreger betydningen af at indarbejde en livscyklustilgang til politikken til fremme af balance mellem arbejds- og privatliv og til virksomhedernes strategier med henblik på at sikre, at alle får støtte på forskellige tidspunkter i deres liv og kan deltage aktivt på arbejdsmarkedet med fulde arbejdsmarkedsrettigheder og i samfundet som helhed;

13.

understreger, at en bedre balance mellem arbejds- og privatliv og en styrkelse af ligestillingen er af afgørende betydning for at tilskynde kvinder til at komme ud på arbejdsmarkedet, navnlig kvindelige plejere og enlige mødre, og opnå målet med en styrkelse af kvindernes stilling; understreger, at nøglen til en styrkelse af kvindernes stilling er en omlægning og tilpasning af arbejdsmarkedet og velfærdsordningerne, som tager hensyn til kvindernes livscyklus;

14.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle mentalitetsændrende politikker og investere i bevidstgørelseskampagner for at fjerne kønsstereotyper og til at fremme en mere ligelig fordeling af omsorgs- og husarbejde og bl.a. fokusere på mænds ret til og behov for at påtage sig omsorgsforpligtelser uden at blive stigmatiseret og straffet; mener, at navnlig erhvervslivet skal støttes i bestræbelserne på at fremme en bedre balance mellem arbejds- og privatliv og bekæmpe forskelsbehandling;

15.

opfordrer medlemsstaterne til at øge beskyttelsen mod forskelsbehandling og ulovlig afskedigelse i forbindelse med balancen mellem arbejds- og privatliv, som navnlig rammer kvindelige arbejdstagere, og til at sikre domstols- og klageadgang bl.a. ved om nødvendigt at øge udbuddet af oplysninger om arbejdstagernes rettigheder og retshjælp; opfordrer i den forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at fremsætte forslag til politikker til forbedring af håndhævelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på arbejdspladsen, herunder højnelse af bevidstheden om lovfæstede rettigheder vedrørende ligebehandling gennem oplysningskampagner, omvendt bevisbyrde (33) og bemyndigelse af nationale ligestillingsorganer til på eget initiativ formelt at efterforske ligestillingssager og hjælpe potentielle ofre for forskelsbehandling,

16.

understreger, at manglen på sammenlignelige, fuldstændige, pålidelige og regelmæssigt ajourførte oplysninger om ligestilling gør det vanskeligere at bevise eksistensen af forskelsbehandling, navnlig indirekte forskelsbehandling; opfordrer medlemsstaterne til at indsamle oplysninger på en systematisk måde med inddragelse af de nationale ligestillingsorganer og de nationale domstole, bl.a. for at kunne analysere og kontrollere disse i forbindelse med udarbejdelsen af de landespecifikke rapporter; opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til yderligere at fremme indsamlingen af sådanne oplysninger ved at rette en henstilling til medlemsstaterne og ved at give Eurostat til opgave at gennemføre høringer med henblik på generelt at opdele oplysninger om de forskellige årsager til forskelsbehandling i de europæiske samfundsundersøgelser; opfordrer Kommissionen til at fortsætte samarbejdet med Det Europæiske Ligestillingsinstitut for at forbedre mængden og kvaliteten af kønsopdelte oplysninger på en systematisk måde;

17.

opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at evaluere de fremskridt, der er gjort på kritiske områder, som er identificeret i Beijinghandlingsplanen, og som EIGE allerede har udviklet indikatorer for, under hensyntagen til resultaterne af disse evalueringer i dens vurdering af ligestillingen i EU;

18.

henviser til de nationale ligestillingsorganers rolle i gennemførelsen af direktiv 2000/78/EF om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, hvor de bidrager til bevidstgørelseskampagner, dataindsamling, kontakter til arbejdsmarkedets parter og andre interesserede parter, griber ind over for manglende indberetning og letter klageadgangen; opfordrer medlemsstaterne til at styrke ligestillingsorganernes, herunder Equinets, rolle, beføjelser og uafhængighed, bl.a. ved at afsætte tilstrækkelige bevillinger; opfordrer navnlig til en styrkelse af de organisationer, der er omhandlet i direktiv 2006/54/EF om ligebehandling, og som sikrer domstols- og klageadgang;

19.

anser det for nødvendigt at sikre, at medarbejdere i nationale, regionale og lokale myndigheder, retshåndhævende instanser og arbejdstilsynet uddannes behørigt i ikke-diskriminatorisk ret inden for lovgivning og retspraksis; mener, at en sådan uddannelse ligeledes er af afgørende betydning for dommere, anklagere, advokater og politiet;

20.

opfordrer medlemsstaterne til sammen med Kommissionen at sikre, at de sociale rettigheder, som opnås i medfør af den offentlige politik, er lige for både mænd og kvinder, så alle kan udnytte disse rettigheder og skabe bedre balance mellem arbejds- og privatliv;

Samme indtjeningsmuligheder og samme omsorgsopgaver for mænd og kvinder

21.

understreger behovet for at tackle kønsbestemte uligheder i forbindelse med lønnet og ulønnet arbejde og for at fremme en ligelig deling af ansvar, omkostninger, børnepasningsopgave og pasning af andre omsorgskrævende familiemedlemmer ikke blot mellem kvinder og mænd men også i samfundet som helhed ved at sikre alle adgang til universelle tjenester; understreger i den forbindelse behovet for konkrete forslag til forbedring af balancen mellem arbejds- og privatliv;

22.

beklager de vedvarende kønsbestemte lønforskelle, som udgør en overtrædelse af det grundlæggende princip om lige løn for lige arbejde for mandlige og kvindelige arbejdstagere, der er nedfældet i artikel 157 i TEUF og som navnlig rammer kvinder, som får børn og skal opdrage dem; opfordrer EU og medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og ligestillingsorganisationerne at udarbejde og gennemføre en politik, som skal fjerne de kønsbestemte lønforskelle; opfordrer medlemsstaterne til regelmæssigt at foretage en kortlægning af lønsituationen som et supplement til denne indsats;

23.

opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 16. juni 2016 om ligestilling at styrke sin strategiske ligestillingsindsats og til at indarbejde et kønselement i Europa 2020-strategien for at sikre, at ligestillingsarbejdet ikke nedprioriteres; opfordrer derfor Kommissionen til at vedtage en ligestillingsstrategi for perioden efter 2015 i overensstemmelse med henstillingerne i den europæiske ligestillingspagt for perioden 2011-2020;

24.

opfordrer medlemsstaterne til at indføre en proaktive politik og foretage de nødvendige investeringer, som er rettet mod og udformet til at støtte kvinder og mænd, der starter på, vender tilbage til, forbliver eller bliver forfremmet på arbejdsmarkedet efter perioder med familie- eller plejeorlov, med at finde stabil beskæftigelse af høj kvalitet i overensstemmelse med artikel 27 i den europæiske socialpagt; understreger navnlig nødvendigheden af at sikre tilbagevenden til den samme stilling eller en tilsvarende eller lignende stilling, beskyttelse mod afskedigelse og mindre gunstig behandling som følge af graviditet og ansøgning om eller udnyttelse af familieorlov og beskyttelse i en periode efter deres tilbagevenden, så de kan tilpasse sig deres job igen;;

25.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i ligestillingspolitikken; understreger betydningen af tilstrækkelige bevillinger til en sådan politik, af kollektive overenskomster og kollektive forhandlinger i bekæmpelsen af forskelsbehandling og fremme af ligestilling på arbejdspladsen, samt af forskning og udveksling af bedste praksis;

26.

mener, at fremme af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og deres økonomiske uafhængighed er afgørende for at opfylde Europa 2020-målet om en samlet erhvervsfrekvens på 75 %, og at det vil øge bruttonationalproduktet; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke politikken og øge investeringerne til støtte for ansættelsen af kvinder i jobs af høj kvalitet, navnlig inden for sektorer og i stillinger, hvor kvinderne er underrepræsenteret som f.eks. videnskab, teknologi, ingeniørvæsen og matematik (STEM) og den grønne økonomi, og ledende stillinger inden for alle sektorer,

Familie- og omsorgsrelaterede former for orlov

27.

konstaterer, at Kommissionen har trukket revisionen af direktivet om barselsorlov tilbage og opfordrer den til i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og efter høring af civilsamfundet at fremsætte et ambitiøst forslag med høje standarder med henblik på at sikre en bedre balance mellem arbejds- og familieliv opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at kvinder modtager betaling og er dækket af de sociale sikringsordninger under barselsorlov for at understøtte familien og bekæmpe uligheder, for at styrke kvindernes samfundsmæssige og økonomiske uafhængighed og for at undgå, at de bliver straffet økonomisk for at få børn; understreger, at barselsorlov skal ledsages af effektive foranstaltninger til beskyttelse af gravides og nye, ammende og enlige mødres rettigheder, som anbefalet af Den Internationale Arbejdsorganisation og Verdenssundhedsorganisationen;

28.

opfordrer til en bedre samordning af de forskellige orlovsformer i EU og i medlemsstaterne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter; påpeger, at bedre adgang til forskelige former for orlov giver folk mulighed for orlov, som svarer til de forskellige livsstadier, øger erhvervsfrekvensen, den samlede effektivitet og jobtilfredsheden; bemærker, at arbejdsmarkedets parter kunne spille en rolle i de situationer, hvor der ikke findes bestemmelser om orlov, eller hvor de gældende bestemmelser anses for at være utilstrækkelige, ved at fastsætte nye bestemmelser eller opdatere de gældende bestemmelser for barsels-, fædre- og forældreorlov;;

29.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig kompensation og social sikring under enhver form for familie- eller omsorgsrelateret orlov for at sikre, at navnlig lavtlønnede arbejdstagere kan drage nytte af orlovsbestemmelserne på lige fod med andre;

30.

opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en rapport om gennemførelsen af direktivet om forældreorlov og opfordrer Kommissionen og arbejdsmarkedets parter til at overveje at skabe mulighed for en forlængelse af minimumsperioden for forældreorlov med tilstrækkelig kompensation og social sikring fra fire til mindst seks måneder og at forhøje den alder, barnet må have, for at der kan tages forældreorlov, understreger, at forældre skal have fleksibilitet til at tage orloven i mindre dele eller samlet; opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter at genoverveje deres system for økonomisk kompensation for forældreorlov med henblik på at nå frem til et passende kompensationsniveau, der virker fremmende og endvidere kan tilskynde mænd til at tage forældreorlov længere end den minimumsperiode, der er fastsat i direktivet; gentager, at forældreorlov skal deles ligeligt mellem forældrene, og at en betydelig del af forældreorloven ikke må kunne overføres (34); understreger, at begge forældre skal behandles på samme måde for så vidt angår rettigheder til indkomst og varighed af orlov;

31.

henviser til den øgede sårbarhed hos erhvervsaktive forældre med børn med handicap; opfordrer Kommissionen til at forbedre og styrke bestemmelserne i direktiv 2010/18/EU vedrørende betingelserne og de nærmere regler for forældreorlov til personer, der har børn med et handicap eller en alvorlig eller langvarig invaliderende sygdom; opfordrer medlemsstaterne til i den forbindelse at forlænge mulighederne for forældreorlov for disse forældre ud over den lovbestemte alder, som er fastsat for barnet i direktivet, og til at indrømme dem yderligere barsels-, fædre- (hvor det findes) og forældreorlov;

32.

mener, at det for at sikre en kønsafbalanceret forening af arbejds- og privatliv og for at virkeliggøre Europa 2020-målet om mænds og kvinders erhvervsfrekvens er af afgørende betydning for at fremme individualiseringen af retten til orlovsordninger og at styrke fædrenes rolle i børnenes opdragelse ved at tage orlov;

33.

opfordrer Kommissionen til at tage et velgennemtænkt og sammenhængende initiativ, som skal sætte forældre med børn og mennesker med omsorgskrævende pårørende i stand til at opnå en bedre balance mellem arbejds- og privatliv, og som skal omfatte:

1)	et direktiv om fædreorlov med mindst to ugers obligatorisk fuldt betalt orlov;

et direktiv om plejeorlov, som supplerer ydelsen af professionel pleje, gør det muligt for arbejdstagere at pleje omsorgskrævende personer og giver den person, der står for plejen, tilstrækkelig aflønning og social beskyttelse; opfordrer til medarbejderfokuseret fleksibilitet og tilstrækkelige incitamenter for mænd til at tage plejeorlov;

3)	minimumsstandarder i alle medlemsstater til at opfylde adoptanters og adopterede børns særlige behov og at etablerede de samme rettigheder, som gælder for biologiske forældre;

mens det anerkendes, at visse medlemsstater allerede har truffet proaktive foranstaltninger om fædreorlov og plejeorlov;

34.

opfordrer medlemsstaterne til at indføre »plejekreditter« for både kvinder og mænd som perioder, der på lige fod berettiger til optjening af pensionsrettigheder, for at beskytte dem, der tager en pause fra arbejdsmarkedet for at yde uformel og ubetalt pleje til en omsorgskrævende pårørende eller et familiemedlem, og til at anerkende værdien af det arbejde, som disse plejepersoner yder til samfundet; opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis på dette område

Pasning og pleje af omsorgskrævende pårørende

35.

opfordrer medlemsstaterne til effektivt at gennemføre Barcelonamålene inden 2020 og tilslutte sig kvalitetsrammen fra 2014 for førskoleundervisning og børnepasning;

36.

minder om, at investeringer i sociale ydelser herunder infrastrukturer, har væsentlige beskæftigelsesmæssige virkninger og indebærer betydelige yderligere indtægter for det offentlige i form af beskatning og sociale forsikringsbidrag; opfordrer medlemsstaterne til at investere i førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet og i plejetilbud til ældre og omsorgskrævende personer; opfordrer dem til at sikre tilbud om og adgang for alle til sådanne tjenester til en overkommelig pris ved f.eks. at øge de offentlige bevillinger til pasnings- og plejeordninger, herunder ordninger med bistand til at forblive i hjemmet, og ved at udnytte EU-støtten bedre; opfordrer til, at revisionen af den flerårige finansielle ramme anvendes til at øge investeringerne i sociale ydelser og den sociale infrastruktur, navnlig via ESF, ERDF og EFSI; opfordrer medlemsstaterne til at overveje at give gratis adgang til plejeydelser for familier, der lever i fattigdom og er ofre for social udgrænsning; bemærker ligeledes de uforholdsmæssige konsekvenser af manglen på investeringer i offentlige pasnings- og plejestrukturer og -tjenester for enlige forsørgere, hvoraf langt størstedelen er kvinder;

37.

understreger nødvendigheden af at anerkende det arbejde, som udføres af personer, der helliger deres tid og færdigheder til at pleje ældre og omsorgskrævende personer;

38.

fremhæver, at pasning af børn med handicap udgør et særligt problem for erhvervsaktive forældre, hvilket bør anerkendes af samfundet, så de får støtte både fra det offentlige og gennem kollektive forhandlinger; opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med børnepasning i førskolealderen ikke blot at lægge vægt på udbuddet, men også på kvaliteten af pasningen, navnlig til børn fra socialt dårlige kår og børn med handicap;

39.

opfordrer medlemsstaterne til at støtte skattepolitikken som en effektiv løftestang, der styrker balancen mellem arbejdsliv og privatliv, og til at fremme beskæftigelsen blandt kvinder;

40.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre mål for pleje af ældre, personer med handicap og andre omsorgskrævende pårørende i lighed med Barcelona-målene med kontrolredskaber, som kan måle kvalitet, udbud og overkommelige priser; opfordrer Eurostat, Eurofound og EIGE (for kønsindekset) til at indsamle de relevante oplysninger og gennemføre undersøgelser for at understøtte dette arbejde;

41.

opfordrer medlemsstaterne til at styrke netværket af specialiserede tjenester til pleje af ældre og til især at opbygge hjemmeplejenetværk; understreger i den forbindelse ligeledes, at det er nødvendigt, at politikken for ældreplejen skræddersys til individuelle behov, og at der om muligt lægges vægt på en ældre persons foretrukne pasnings- eller plejested;

42.

opfordrer Kommissionen til at fastsætte kvalitative EU-standarder for alle pasnings- og plejetjenester, herunder for udbud, adgang og rimelige priser, hvilket ville hjælpe medlemsstaterne med at højne standarden af plejen; minder om de allerede eksisterende rammer såsom den europæiske ramme for kvalitetssikring af langtidspleje, som der bør hentes inspiration fra; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en politik som skal gøre det muligt og gennemførligt at afinstitutionalisere langtidspleje og erstatte det med pleje i lokalsamfundet;

43.

påpeger, at investeringer i arbejdsstyrken er et vigtigt element til at opnå tjenester af høj kvalitet (35); opfordrer derfor medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at fremme anstændige arbejdsvilkår og beskæftigelse af høj kvalitet for plejepersonalet, herunder en anstændig løn, anerkendelse af dets status og udvikling af erhvervsrettede uddannelsesforløb af høj kvalitet til plejepersonale;

Beskæftigelse af god kvalitet

44.

påpeger det høje niveau af fattige arbejdstagere i hele Europa, hvor visse mennesker bliver nødt til at arbejde mere og længere og endog kombinere flere job for at opnå en indkomst, som de kan leve af;; opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at udvikle en lønpolitisk ramme med effektive redskaber til at bekæmpe løndiskriminering og sikre en tilstrækkelig løn for alle arbejdstagere f.eks. gennem indførelse af en mindsteløn på nationalt plan, som sikrer et værdigt liv i overensstemmelse med national praksis; opfordrer medlemsstaterne til at støtte kollektive overenskomstforhandlinger som en vigtig faktor i udviklingen af lønpolitikken;

45.

påpeger, at balancen mellem arbejds- og privatliv skal baseres på arbejdstagernes rettigheder og sikkerhed på arbejdsmarkedet og på retten til at tage fri, uden at den begrænses af krav om øget mobilitet og fleksibilitet; understreger, at øget fleksibilitet kan resultere i, at den forskelsbehandling, som kvinder i øjeblikket udsættes for på arbejdsmarkedet, tiltager — i form af lavere lønninger, ikke-standardiserede ansættelsesforhold og et uforholdsmæssigt stort ansvar for ubetalte huslige gøremål — hvis der ikke inden anlægges en klar strategi for integration af kønsaspektet;

46.

opfordrer Eurofound til at videreudvikle sine aktiviteter i relation til overvågning af kvaliteten af arbejdspladser gennem undersøgelsen af arbejdsvilkårene i EU baseret på dets begreb om jobkvalitet, der omfatter: indtjening, fremtidsudsigter, arbejdstidskvalitet, anvendelse af færdigheder og skøn, det sociale miljø, fysiske risici, arbejdsintensitet; opfordrer endvidere Eurofound til at udvikle sin forskning i forskellige politikker, kollektive overenskomster og praksis i virksomhederne, som fremme arbejdspladserne kvalitet (36); opfordrer Eurofound til fortsat at holde øje med situationen omkring arbejdstidsordninger og udarbejde analyser af forskellige former for politikker og kollektive overenskomster på dette område, herunder en vurdering af, hvordan der forhandles om dem, og hvordan de medvirker til en bedre balance mellem arbejds- og privatliv; opfordrer Eurofound til at udvikle forskning om, hvordan husstande med to arbejdstagere sammen håndterer deres arbejdstidsordninger, og hvordan man bedst kan støtte dem;

47.

påpeger, at balancen mellem arbejds- og privatliv på den ene side skal baseres på arbejdstagernes rettigheder og sikkerhed i ansættelsen og på retten til at tage fri, uden at den begrænses af krav om øget mobilitet og fleksibilitet; påpeger på den anden side, at der er forskelle i den enkelte arbejdstagers personlige og familiemæssige situation, og mener derfor, at arbejdstagerne skal have mulighed for at gøre brug af fleksible arbejdsforhold, så de kan tilpasses til de særlige omstændigheder i de forskellige faser i livsforløbet; mener, at en sådan arbejdstagerfokuseret fleksibilitet kan fremme en højere erhvervsfrekvens blandt kvinder; understreger at arbejdstagere og arbejdsgivere har et fælles ansvar for at udforme og aftale de mest hensigtsmæssige ordninger; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en oversigt over situationen i medlemsstaterne med hensyn til retten til at anmode om fleksible arbejdsforhold;

48.

støtter »intelligent arbejde« som en tilgang til tilrettelæggelse af arbejdet gennem en kombination af fleksibilitet, autonomi og samarbejde, som ikke nødvendigvis kræver, at arbejdstagerne er til stede på arbejdspladsen eller på et på forhånd bestemt sted, og som sætter dem i stand til at forvalte deres egen arbejdstid, men som ikke desto mindre er i overensstemmelse med de maksimale daglige og ugentlige arbejdstider, der er fastlagt ved lov og i kollektive overenskomster; understreger det potentiale, der ligger i »intelligent arbejde« til at skabe en bedre balance mellem arbejds- og privatliv, navnlig for forældre, der vender tilbage til eller træder ind på arbejdsmarkedet efter barsels- eller forældreorlov; afviser imidlertid et skifte fra en kultur, vor man skal være til sted, til en kultur, hvor man konstant skal stå til rådighed; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til i forbindelse med udvikling af intelligent arbejdspolitik at sikre, at disse ikke udgør en ekstra byrde for arbejdstageren, men at de i stedet fremmer en sund balance mellem arbejds- og privatliv og øger arbejdstagernes trivsel; understreger nødvendigheden af fokusere på at opnå resultater med hensyn til ansættelsesvilkår, som forhindrer, at disse nye former for arbejde misbruges; opfordrer medlemsstaterne til at fremme teknologiens potentiale såsom digitale data, højhastighedsinternet, lyd- og videoteknologi, f.eks. til intelligente (tele)arbejdsordninger;

49.

fremhæver, at alternative forretningsmodeller såsom kooperativer og gensidige selskaber har et enormt potentiale til at fremme kønsligestilling og en sund balance mellem arbejds- og privatliv, navnlig i det fremspirende digitale »intelligente arbejdsmiljø«, som følge af højere grad af medvirken fra arbejdstagernes side i beslutningstagningen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge kooperativers og alternative forretningsmodellers indvirkning på kønsligestilling og balancen mellem arbejds- og privatliv, navnlig i teknologisektorer, og til at fastlægge en politik, der fremmer og spreder bedste praksis-modeller;

50.

er bekymret over det øgede omfang af ufrivilligt deltidsarbejde, navnlig blandt kvinder med omsorgsforpligtelser, som øger deres risiko for fattigdom, selv om de er i beskæftigelse; understreger, at det skal sikres, at en arbejdstager, som vælger deltidsarbejde, bibeholder kvaliteten af ansættelsesforholdet og ikke udsættes for forskelsbehandling i forhold til fuldtidsansatte i overensstemmelse med direktivet om deltidsarbejde (37), og opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med anvendelsen af dette direktiv; anmoder medlemsstaterne om at sikre, at deltidsansatte, arbejdstagere, der rammes af manglende kontinuitet i ansættelsen, og arbejdstagere med afbrydelser i karrieren eller med perioder med færre erlagte timer har ret til adgang til en anstændig pensionsordning uden nogen form for forskelsbehandling;

51.

er bekymret over misbrug af ansættelsestrakter uden fast timetal i visse medlemsstater og anvendelsen af kontrakter med urimelige arbejdsvilkår, ufrivillige deltidskontrakter, uregelmæssige, uforudsigelige og overdrevne arbejdstider og praktikantophold af ringe værdi, som gør det umuligt at skabe en sund balance mellem arbejds- og privatliv på længere sigt; opfordrer derfor medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til hurtigt at gøre noget ved situationen omkring usikkerhed i ansættelsen, som navnlig unge mennesker og kvinder oplever;

52.

påpeger, at overdrevent lange og uregelmæssige arbejdstider og utilstrækkelige hvileperioder sammen med uforholdsmæssigt store resultatkrav, er vigtige faktorer bag det tiltagende stressniveau, det dårlige fysiske og psykiske helbred samt der stigende antal arbejdsulykker og erhvervssygdomme; påpeger, a fleksible og forudsigelige arbejdstider har en gavnlig indvirkning på balancen mellem arbejds- og privatliv (38); opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at garantere arbejdstiden og sikre ugentlige hvileperioder gennem håndhævelse af alle gældende lovbestemmelser; minder Kommissionen om dens pligt til at kontrollere gennemførelsen af arbejdstidsdirektivet og til at indlede traktatovertrædelsesprocedurer mod medlemsstater, som ikke gennemfører det;;

53.

opfordrer endvidere Kommissionen, medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og interesserede parter til at fokusere på en innovative udformning af arbejdspladsen og til at skabe balance mellem både kvinders og mænds behov for balance mellem arbejds- og privatliv og virksomhedernes produktivitet/rentabilitet; noterer sig, at der er ført omfattende bevis gennem bedste praksis i et stort antal store virksomheder og SMV-netværk i Europa på den positive sammenhæng mellem at øge beskæftigelsesfrekvensen blandt kvinder, at skabe balance mellem arbejds- og privatliv og at øge virksomhedernes konkurrenceevne, for så vidt angår reduktion i antallet af fraværsdage, produktionsgab, omsætning, evne til at tiltrække talenter, loyalitet, allokering af ressourcer til udvikling af velfærdsordninger, højnelse af levestandarden og frigørelse af tid;

54.

fremhæver, at kvinder og LGBTI-personer står over for specifikke kønsbaserede hindringer og kilder til stress på arbejdspladsen, herunder chikane, udgrænsning, forskelsbehandling eller kønsstereotyper, som alle har en negativ indvirkning på deres trivsel på arbejdspladsen og udgør en trussel mod deres mentale sundhed og deres evne til at gøre fremskridt i deres karriere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger til at tackle disse ugunstige forhold ved at sikre en korrekt gennemførelse af relevant lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling samt kønssensitive programmer for livslang læring og arbejde med fagforeninger og civilsamfundsorganisationer;

55.

opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og styrke nationale arbejdstilsynsorganer ved at give dem de økonomiske forudsætninger og finansielle og menneskelige ressourcer, således at de har en effektiv tilstedeværelse og derved sættes i stand til at bekæmpe usikkerhed i ansættelsen og ikkereguleret beskæftigelse samt forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og løndiskrimination, navnlig med hensyn til ligestilling mellem mænd og kvinder;

56.

opfordrer medlemsstaterne til i fuld udstrækning at gennemføre direktiv 2006/54/EF og Kommissionen til at ændre direktivet og til blandt virksomhederne at fremme gennemførelsen af ligestillingsplaner, herunder tiltag om afskaffelse af kønsopdeling, udviklingen af lønsystemer og foranstaltninger til understøttelse af kvinders karriere; understreger den vigtige rolle, som ligestillingsorganer spiller med hensyn til at hjælpe ofre for forskelsbehandling, sætte ind over for kønsstereotyper; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage love, som garanterer princippet om ligestilling og ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdspladsen;

57.

gentager sin opfordring til Rådet om hurtigt at vedtage forslaget til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering;

58.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at garantere social sikkerhed, social sikring og aflønning i tilfælde af sygeorlov, således at det er muligt at skabe en reel balance mellem arbejds- og privatliv;

Livskvalitet

59.

påpeger, at »livskvalitet« er et bredere begreb end »levevilkår« og henviser til den overordnede trivsel hos personer i et samfund, idet en række dimensioner af den menneskelige eksistens anses or at være afgørende for et velafbalanceret menneskeliv (39);

60.

understreger, at uligheder med hensyn til fritid og en ulige fordeling af ansvar mellem kvinder og mænd kan have konsekvenser for kvindernes personlige udvikling, indlæring af nye færdigheder og sprog samt deltagelse i det sociale, politiske, kulturelle og samfundsmæssige liv og navnlig for kvinders økonomiske situation;

61.

understreger, at enhver form for forskelsbehandling af kvinder, herunder kønsmæssig opdeling, løn- og pensionsforskelle, kønsstereotyper og et højt stressniveau som følge af kampen for at forene arbejds- og privatlivet, er afspejlet i kvinders høje grad af fysisk inaktivitet og har en enorm indflydelse på deres fysiske og mentale sundhed (40); understreger vigtigheden af at bekæmpe stereotyper ved at fremme og forsvare ligestilling mellem kønnene på alle stadier i uddannelsessystemet, fra grundskolen og opefter; opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at gennemføre og støtte oplysnings- og informationskampagner og programmer, der fremmer ligestilling mellem kønnene og bekæmper stereotyper;

62.

understreger betydningen af livslang læring for arbejdstagerne personlige udvikling, bl.a. for at holde trit med stadigt skiftende arbejdsvilkår; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme livslang læring; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at udvikle og iværksætte en politik for orlov til almen og faglig uddannelse, erhvervsuddannelse under ansættelsen og livslang læring, herunder også i andre medlemsstater end deres egen; opfordrer dem at tilbyde uddannelse på og uden for arbejdspladsen, herunder betalt uddannelsesorlov, til alle arbejdstagere, navnlig dårligt stillede arbejdstagere og med særlig vægt på kvindelige arbejdstagere i sektorer, hvor kvinder strukturelt er underrepræsenteret;

63.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe sociale og økonomiske uligheder; opfordrer medlemsstaterne til at fremme tiltag, som tilsigter af indføre forsvarlige minimumsindkomstordninger i overensstemmelse med national praksis og hævd for at sætte folk i stand til at leve et værdigt liv, medvirke i fuld udstrækning i samfundslivet og leve uafhængigt igennem hele livet;

o o

64.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1.

(2) EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 163.

(3) EUT L 68 af 18.3.2010, s. 13.

(4) EUT L 353 af 28.12.2013, s. 7.

(5) EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1.

(6) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

(7) EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9.

(8) EFT L 14 af 20.1.1998, s. 9.

(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0059.

(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0207.

(11) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 110.

(12) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 18.

(13) EUT C 316 af 30.8.2016, s. 2.

(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0218.

(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0351.

(16) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0042.

(17) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0226.

(18) EUT C 175 af 15.6.2011, s. 8.

(19) Den 3073. samling i Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik, Bruxelles, den 7. marts 2011.

(20) Eurostat 2015 Demography Report.

(21) Eurofound (2015): Første resultater: Den europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene.

(22) http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/submitViewTableAction.do

(23) Eurofound (2013): Pasning af børn og andre afhængige: Konsekvenserne for unge arbejdstageres karriere.

(24) Eurofound (2015): Første resultater: Den europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene.

(25) Data fra Eurostat for 2010, Kommissionens rapport fra 2015 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union (SWD(2016)0054).

(26) Eurofounds europæiske undersøgelse af livskvalitet 2012.

(27) Eurofound (2015) Førskolepædagogik: Arbejdsvilkår, uddannelse og kvaliteten af ydelser — en systematisk gennemgang).

(28) Kommissionens rapport af 29. maj 2013 med titlen »Barcelonamålene: Udvikling af pasningsmuligheder for små børn i Europa med henblik på bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2013)0322).

(29) Eurofound (2013) Pasning af børn og andre afhængige: Konsekvenserne for unge arbejdstageres karriere.

(30) Rapport fra Eurofound med titlen "Sustainable work over the life course: Concept paper (2015).

(31) Cedefop undersøgelsesdokument: Uddannelsesorlov. Politikker og praksis i Europa, 2010.

(32) Kommissionens henstilling 2013/112/EU.

(33) Europa-Parlamentets beslutning af 8. oktober 2015 om anvendelsen af direktiv 2006/54/EF (P8_TA(2015)0351).

(34) Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2016 om gennemførelsen af Rådets direktiv 2010/18/EU (P8_TA(2016)0226).

(35) Eurofound (2015) Førskolepædagogik: Arbejdsvilkår, uddannelse og kvaliteten af ydelser — en systematisk gennemgang).

(36) Eurofounds rapport om tendenser inden for jobkvalitet i Europa (2012) og Eurofounds rapport om konvergens og divergens af jobkvalitet i Europa 1995-2010 (2015).

(37) Rådets direktiv 97/81/EF.

(38) Eurofounds undersøgelse af arbejdsvilkårene i EU.

(39) Eurofounds tredje undersøgelse af livskvalitet.

(40) Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Unionens Interne Politikker, undersøgelse fra marts 2016 med titlen »Differences in Men’s and Women’s Work, Care and Leisure Time«.