9.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/16

—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig afsnit XX om miljø og afsnit XXI om energi,

—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig afsnit IX om beskæftigelse og afsnit XVIII om økonomisk, social og territorial samhørighed,

—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig dennes protokol (nr. 26) om tjenesteydelser af almen interesse og protokol (nr. 28) om økonomisk, social og territorial samhørighed,

—

der henviser til Kommissionens rapport med titlen »Statusrapport om vedvarende energi« (COM(2015)0293), og til de nationale planer,

—

der henviser til 21. samling i partskonferencen (COP 21) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og 11. samling i den partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP 11), i Paris fra 30. november til 11. december 2015 samt til Parisaftalen,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Mod en integreret strategisk energiteknologiplan (SET): Hurtigere omstilling af Europas energisystem« (C(2015)6317),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse om »En EU-strategi for opvarmning og køling« (COM(2016)0051),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050« (COM(2011)0112),

—

der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 23.-24. oktober 2014,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 af 11. december 2013 om reglerne for deltagelse og formidling i »Horisont 2020 — rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020)« og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1906/2006 (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (3),

—

der henviser til EØSU's undersøgelse om civilsamfundets rolle i gennemførelsen af EU-direktivet om vedvarende energi med titlen »En ny fremtid på energiområdet: Civilsamfundet som hovedaktør inden for produktion af vedvarende energi«,

—

der henviser til handlingsplanen for bæredygtig energi fra borgmesteraftalen om klima og energi,

—

der henviser til Århuskonventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet,

—

der henviser til sin beslutning af 5. februar 2014 om en ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030 (4),

—

der henviser til sin beslutning af 14. oktober 2015 med titlen »På vej til en ny international klimaaftale i Paris« (5),

—

der henviser til sin beslutning af 15. december 2015 om opfyldelse af elsammenkoblingsmålet på 10 % — Europas elnet gøres klar til 2020 (6),

—

der henviser til sin beslutning af 15. december 2015 med titlen »Mod en europæisk energiunion« (7),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0196/2016),

A.

der henviser til, at EU som helhed er på vej til at nå 2020-målene for vedvarende energi, men at visse medlemsstater har brug for at gøre en ekstra indsats;

B.

der henviser til, at omkostningerne ved vedvarende energi er faldet betydeligt i løbet af de seneste år, og at dette sammen med de teknologiske fremskridt inden for produktion og oplagring har gjort vedvarende energi stadig mere konkurrencedygtig i forhold til konventionel energiproduktion, hvilket giver en enestående mulighed for at skabe en egentlig EU-energipolitik, der kan styrke konkurrenceevnen og begrænse drivhusgasemissionerne; der finder, at overgangen til et bæredygtigt, fremtidsorienteret energisystem skal omfatte tiltag til fremme af energieffektivitet, vedvarende energi, bedst mulig udnyttelse af Europas energiressourcer, teknologiudvikling og intelligent infrastruktur; der henviser til, at der er behov for en langsigtet, stabil lovgivningsmæssig ramme for at skabe økonomisk vækst og arbejdspladser og sikre, at EU opretholder sin globale førerposition på disse områder;

C.

der henviser til, at den europæiske energipolitik i henhold til artikel 194 i TEUF skal sikre energimarkedets funktion, energiforsyningssikkerheden, fremme energieffektivitet og energibesparelser, udviklingen af vedvarende energi og sammenkoblingen af energinet; der henviser til, at bindende mål på medlemsstats- og EU-plan, konkrete planlægnings- og rapporteringsforpligtelser og understøttende foranstaltninger er blevet vigtige drivkræfter for investeringssikkerhed og forøgelse af kapaciteten inden for vedvarende energi i EU samt af transmissions- og distributionsinfrastrukturen;

D.

der påpeger, at direktivet om vedvarende energi i overensstemmelse med COP 21-aftaen fra Paris skal tilpasses, så det gør det muligt at overholde det aftalte mål om at holde den globale temperaturstigning inden for 1,5 oC over det førindustrielle niveau; der henviser til, at en økonomi baseret 100 % på vedvarende energikilder kun kan opnås ved at mindske vores energiforbrug, forbedre energieffektiviteten og fremme brugen af vedvarende energikilder;

E.

der henviser til, at ambitiøse politikker vedrørende vedvarende energi i kombination med energieffektivitet er en vigtig drivkraft i indsatsen for at mindske EU's importafhængighed og samlede eksterne energiregning og øge energisikkerheden over for eksterne leverandører; der henviser til, at EU's energiimport tegner sig for over halvdelen af den energi, der forbruges, til en pris på over 1 mia. EUR om dagen, og over 20 % af den samlede import; der henviser til, at importafhængigheden er særlig høj for råolie, naturgas og stenkul; der henviser til, at den øgede brug af vedvarende energi har medført besparelser på brændstofimporten på mindst 30 mia. EUR om året;

F.

der påpeger, at udviklingen af vedvarende energi kan bidrage til at opnå energisikkerhed og -suverænitet, eliminere energifattigdom, fremme EU's økonomiske udvikling og teknologiske lederskab og samtidig tackle klimaændringerne; der påpeger, at vedvarende energikilder vil bidrage til at give EU's borgere en stabil, prismæssigt overkommelig og bæredygtig energiforsyning, der tager særligt hensyn til de mest udsatte; der finder, at vedvarende energikilder bør give borgerne mulighed for at drage fordel af egenproduktion og en forudsigelig energiforsyning;

G.

der mener, at udviklingen af vedvarende energi bør gå hånd i hånd med udviklingen af et velfungerende indre marked for elektricitet; der finder, at energiunionen bør baseres på en omstilling til et bæredygtigt, fremtidsorienteret energisystem med energieffektivitet, vedvarende energi og intelligent infrastruktur som bærende elementer;

H.

der henviser til, at EU-virksomhederne i sektoren for vedvarende energi, hvoraf mange er SMV'er, beskæftiger 1,15 mio. mennesker i Europa og har en andel på 40 % af alle verdenspatenter på vedvarende teknologier, hvilket gør EU førende på verdensplan; der henviser til, at den grønne økonomi ifølge Kommissionen vil kunne skabe 20 mio. job frem til 2020, ikke mindst i landdistrikterne; der påpeger, at projekter ejet af SMV'er, andelsforetagender og enkeltpersoner spiller en vigtig rolle for fornyelsen og udviklingen af sektoren for vedvarende energi;

I.

der henviser til, at Kommissionen er fast besluttet på at gøre Europa til verdens førende inden for vedvarende energi som en ufravigelig industripolitisk målsætning; der påpeger, at Kina er blevet verdens førende inden for investeringer i vedvarende energi, hvorimod investeringerne i Europa er faldet med 21 % fra 54,61 mia. EUR (62 mia. USD) i 2014 til 42,99 mia. EUR (48,8 mia. USD) i 2015, hvilket er det laveste tal i ni år;

J.

der henviser til, at fortsat investering i vedvarende energi forudsætter såvel et ambitiøst offentligt og privat lederskab og engagement som langsigtede, stabile og troværdige politiske rammer i overensstemmelse med EU's klimaforpligtelser i henhold til klimaaftalen fra Paris, som rummer et stort potentiale for jobskabelse og vækst i Europa;

K.

der henviser til, at ambitiøse og realistiske mål — offentlig deltagelse, overvågning og tilsyn, klare og enkle regler og støtte på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan samt inddragelse af alle relevante interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter (repræsentanter for arbejdstagerne og erhvervslivet) og andre civilsamfundsorganisationer — er af afgørende betydning og skal styrkes yderligere for at opnå en vellykket udvikling af vedvarende energi;

L.

der påpeger, at respekten for ejerrettigheder er vigtig i forbindelse med fremme af vedvarende energi;

M.

der henviser til, at vedvarende energi åbner mulighed for større demokrati på elmarkedet ved at sætte forbrugerne i stand til at deltage aktivt på energimarkedet på lige fod med de øvrige interessenter, til at producere og forbruge deres egen energi og til at oplagre og sælge deres egenproducerede vedvarende energi individuelt eller gennem kollektiv forvaltning samt via offentlige og private investeringer, herunder forskellige former for decentral energiproduktion iværksat af byer, regioner og lokale myndigheder; der påpeger, at projekter for vedvarende energi bør give borgerne større kontrol med deres energiforbrug og energiomstillingen og fremme deres direkte medvirken i energisystemet, herunder gennem investeringsordninger;

N.

der henviser til, at offshore-vindkraft i Nordsøregionen har potentiale til at levere over 8 % af Europas elforsyning inden udgangen af 2030;

O.

der henviser til, at visse medlemsstater er særligt afhængige af en enkelt leverandør af fossile brændstoffer; der henviser til, at det takket være vedvarende energikilder er lykkedes at spare 30 mia. euro på importen af fossile brændstoffer, samtidig med at naturgasforbruget er nedbragt med 7 %, hvorved man har styrket energiuafhængigheden og energisikkerheden i EU, som dog fortsat er den største energiimportør i verden;

1.

hilser Kommissionens tilsagn inden for vedvarende energi velkommen; mener med hensyn til VE-direktivet, at den nuværende blanding af bindende nationale mål, nationale planer for vedvarende energi og toårig overvågning har været den vigtigste drivkraft for kapacitetesudviklingen inden for vedvarende energi i EU; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre en fuldstændig gennemførelse af VE-direktivets 2020-målsætninger og at forelægge en ambitiøs lovgivningsramme for tiden efter 2020; understreger i den forbindelse, at der er behov for en stabil langsigtet lovgivningsramme med nationale og europæiske mål for vedvarende energi, som på mest effektiv vis kan bane vejen for opfyldelsen af Unionens langsigtede (2050-) klimamål;

2.

konstaterer med tilfredshed, at EU er på vej mod at opfylde sine 2020-mål, men er samtidig foruroliget over det store antal lande (Belgien, Frankrig, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Spanien og Det Forenede Kongerige), som ifølge Kommissionens skøn i dens 2015-statusrapport om vedvarende energi 2014-2020 kan blive nødt til at styrke deres politikker og værktøjer for at sikre, at de når deres 2020-mål, ligesom det heller ikke er sikkert, at Ungarn og Polen vil nå deres mål; opfordrer medlemsstater, der er sakket bagud, til at træffe yderligere foranstaltninger for at komme tilbage på sporet; konstaterer med glæde, at nogle medlemsstater såsom Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Estland, Kroatien, Italien, Letland, Litauen, Østrig, Rumænien, Finland og Sverige allerede har nået eller meget snart vil nå deres 2020-mål, altså længe før tid;

3.

beklager, at Kommissionen i sin statusrapport om vedvarende energi ikke afgiver henstillinger til specifikke lande om at tilpasse deres politikker og værktøjer for at sikre, at de når deres 2020-mål; påpeger, at adgangen til kapital er en afgørende faktor, men at kapitalomkostningerne inden for EU-28 har udviklet sig vidt forskelligt, således at der er opstået en kløft mellem Nord og Vest på den ene side og Øst og Syd på den anden; bemærker, at eksistensen af en række forskelligartede politikker for fremme af vedvarende energi risikerer at forværre konkurrencegabet mellem EU-landene yderligere; påpeger, at der er behov for en EU-finansieringsmekanisme, som kan mindske de høje risikorelaterede kapitalomkostninger i forbindelse med projekter inden for vedvarende energi;

4.

understreger i den forbindelse betydningen af at identificere og udveksle bedste praksis i de nationale politikker for vedvarende energi og fremme deres udbredelse inden for rammerne af en mere ensartet europæisk model til gavn for øget samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at styrke sin rolle med hensyn til overvågning af fremskridtene og aktiv støtte til udviklingen af vedvarende energiformer; fremhæver betydningen af at basere vurderingen af vedvarende energikilder på deres konkurrenceevne, bæredygtighed, omkostningseffektivitet og bidrag til den geopolitiske stabilitet og klimamålene;

5.

anerkender den vigtige rolle, som nationale planer og rapporteringsforpligtelser spiller for overvågningen af medlemsstaternes fremskridt, og mener, at disse forpligtelser fortsat bør gælde i tiden efter 2020; konstaterer, at fastlæggelsen af medlemsstaternes energimiks fortsat er en national kompetence i henhold til artikel 194 i TEUF, således at de enkelte medlemsstater satser på deres egne former for vedvarende energi, og at deres respektive energimiks derfor fortsat er yderst forskelligartede;

6.

understreger vigtigheden af enkle, let tilgængelige, prismæssigt overkommelige og effektive administrative procedurer;

7.

opfordrer Kommissionen til at medtage en evaluering af de vedvarende energikilders indvirkning på omkostninger og på priser, især for husstande, i sine fremtidige statusrapporter for vedvarende energi;

8.

fremhæver vigtigheden af et EU-lovforslag om regler for energimarkedet, eftersom et mere integreret marked er afgørende for udviklingen af vedvarende energi og for nedbringelsen af energiomkostningerne for familier og for erhvervslivet;

9.

understreger betydningen af stabile, omkostningseffektive og langsigtede investeringsstøtteordninger for vedvarende energi, der kan omstilles og tilpasses på kort sigt og er skræddersyet til nationale behov og omstændigheder samt giver mulighed for gradvis udfasning af støtte til modne vedvarende teknologier; konstaterer med tilfredshed, at en række vedvarende energiteknologier hurtigt er ved at blive konkurrencedygtige i forhold til konventionelle produktionsformer; understreger, at energiomstillingen hviler på gennemsigtighed, konsekvens og kontinuitet i de retlige, finansielle og reguleringsmæssige rammer med henblik på at styrke investorernes tillid; finder det beklageligt, at støtteordninger for vedvarende energi ændres med tilbagevirkende kraft og derved ændrer afkastet på allerede foretagne investeringer; opfordrer medlemsstaterne til altid at varsle enhver tilpasning af støtteordninger for vedvarende energi og foretage en bred høring af de interesserede parter i god tid forinden; opfordrer Kommissionen til at kontrollere de nationale støtteordningers forenelighed med Kommissionens vejledning for at undgå unødvendige forsinkelser i deres gennemførelse og minimere markedsforvridninger;

10.

understreger, at forskning og udvikling spiller en afgørende rolle for udviklingen af vedvarende energiformer; minder om Parlamentets målsætning om, at 85 % af de finansielle midler i energikapitlet i Horisont 2020 skal gå til ikke-fossil energi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at fremme en effektiv udnyttelse af alle eksisterende finansieringsordninger, sikre adgangen til kapital, navnlig for SMV'er, støtte forskning og udvikling inden for vedvarende energi, lagring heraf og hertil knyttet produktudvikling med henblik på at gøre EU's vedvarende industri mere konkurrencedygtig, lette udbredelsen af vedvarende energi og undgå yderligere forværring af konkurrencegabet mellem EU-landene;

11.

understreger, at lagring af elektricitet kan bidrage til at gøre EU's elnet mere fleksibelt og afbalancere udsving, der hidrører fra produktionen af vedvarende energi; understreger, at det nuværende elektricitetsdirektiv 2009/72/EF ikke omtaler lagring, og påpeger, at den forestående revision af elektricitetsdirektivet skal tage højde for de mange tjenesteydelser, energilagring kan levere; mener, at en afklaring af situationen for lagring ville gøre det muligt for transmissionssystems- og netoperatører at investere i energilagringstjenester;

12.

understreger, at støtteordninger på alle niveauer bør fokusere på teknologier med stort potentiale til at nedbringe omkostningerne ved vedvarende energi og/eller øge markedsudbredelsen af vedvarende energikilder;

13.

mener, at den fremtidige F&U-strategi bør fokusere på at fremme udviklingen af intelligente net og intelligente byer; mener endvidere, at elektrificering af transporten, intelligent opladning af køretøjer og V2G-teknologi kan bidrage væsentligt til en forbedring af energieffektiviteten og den potentielle udbredelse af vedvarende energikilder;

14.

mener, at EFRU og Samhørighedsfonden kan bidrage til at nå de mål, der er opstillet i direktiv 2009/28/EF og i klima- og energirammen for 2030, samt til at finansiere forskning og innovation i forbindelse med produktion af vedvarende energi, samtidig med at jobskabelsen og den økonomiske vækst støttes; understreger betydningen af tematisk koncentration inden for samhørighedspolitikken, fordi det vil bidrage til at kanalisere investeringerne over i lavemissionsøkonomien, herunder de vedvarende energier, især i betragtning af den store betydning af det tematiske mål »støtte til overgangen til en økonomi med lavere CO2-emissioner i alle sektorer«; opfordrer medlemsstaterne til at forstærke deres bestræbelser og gøre bedst mulig brug af de finansieringsmuligheder, der findes til dette formål, samtidig med at det understreger mulighederne for udvikling af det lokale erhvervsliv og den lokale jobskabelse; minder om EFRU's og Samhørighedsfondens fælles bestemmelser om støtteberettigelse for projekter vedrørende energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energikilder i private husholdninger, offentlige bygninger og virksomheder, og mener, at en regional integration af markedet for vedvarende energi, som vil kunne opnås ved hjælp af en sådan finansiering, ville udgøre et vigtigt bidrag fra samhørighedspolitikkens side i denne henseende;

15.

understreger behovet for øget samarbejde og samordning inden for og mellem medlemsstater og regioner og for en integreret tilgang til offentlige investeringer i og finansiering af tekniske forbedringer, udvikling og gennemførelse af intelligente net, tilpasning af energinet og kapacitet, intelligent måling, lagring, efterspørgselsstyring, energieffektivitet og innovativ produktion af vedvarende energi;

16.

fremhæver, at elnettene i mange medlemsstater ganske enkelt ikke er indrettet til at modtage elektricitet fra forskellige vedvarende energikilder; understreger, at en modernisering af energinettene er en forudsætning for at kunne imødekomme ændringer i produktion og transmission;

17.

opfordrer indtrængende til at styrke gennemsigtigheden og offentlighedens deltagelse med inddragelse af alle relevante interessenter på et tidligt trin i udarbejdelsen af nationale planer for vedvarende energi; beklager den nuværende mangel på oplysninger om gennemførelsen af bestemmelserne i VE-direktivet og understreger behovet for mere detaljerede oplysninger i medlemsstaterne toårige rapporter; opfordrer Kommissionen til at styrke sin rolle i forbindelse med overvågning af og støtte til udviklingen af vedvarende energiformer; opfordrer Kommissionen til at skabe større åbenhed omkring anvendelsen af dens håndhævelsesbeføjelser;

18.

understreger betydningen af, at alle myndighedsniveauer samt sammenslutninger inddrages i implementeringen af en europæisk model for produktion, forbrug og egetforbrug af energi, baseret på vedvarende kilder; opfordrer Kommissionen til at forstærke sin støtte til borgmesteraftalen, intelligente byer og lokalsamfund og 100 % VE-lokalsamfund, der åbner mulighed for deling af viden og bedste praksis;

19.

påpeger, at øget regionalt samarbejde om vedvarende energi er afgørende for at sikre yderligere udvikling af vedvarende energikilder;

20.

konstaterer med tilfredshed, at der i 2013 takket være brugen af vedvarende energikilder blev produceret ca. 388 millioner bruttotons CO2 mindre, ligesom efterspørgslen efter fossile brændstoffer i EU faldt med 116 Mtoe;

21.

fremhæver det enorme jobskabelsespotentiale i sektoren for vedvarende energi; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at arbejdsstandarderne ikke sænkes som følge af energiomstillingen, der bør bygge på skabelse af kvalitetsjob;

22.

understreger, at VE-målene skal fastsættes i overensstemmelse med de klimamål, der vedtoges af 195 lande i Paris i december 2015; noterer sig forslaget fra Det Europæiske Råd om et minimumsmål på 27 % for vedvarende energi i 2030; erindrer om Parlamentets opfordring til fastlæggelse af bindende mål på mindst 30 % for den vedvarende energis andel af energiforbruget i 2030, som skal implementeres ved hjælp af nationale mål for at sikre den nødvendige investortillid og retssikkerhed; mener i lyset af den seneste COP21-aftale, at et væsentligt højere ambitionsniveau er ønskeligt; insisterer på, at klare og ambitiøse mål i denne henseende er et middel til at forbedre den juridiske sikkerhed og give EU en førende rolle på globalt plan; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en mere ambitiøs klima- og energipakke for 2030, som forhøjer EU's mål for vedvarende energi på mindst 30 %, der skal implementeres ved hjælp af individuelle nationale mål;

23.

understreger relevansen af den nye lovgivning om vedvarende energikilder og markedsudformning med hensyn til at skabe en ny ramme, der egner sig til udvikling af vedvarende energi, baseret på pålidelige støtteordninger og fuld deltagelse af VE-teknologier på markedet;

24.

konstaterer, at skattebegunstigelser er et stærkt incitament til at skifte fra fossil til vedvarende energi, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at revidere direktivet om energibeskatning og statsstøttereglerne, der står i vejen for at udnytte sådanne incitamenters fulde potentiale;

25.

understreger, at de mål, der allerede er fastsat for 2020, skal være minimumsgrundlaget for revisionen af VE-direktivet, således at medlemsstaterne ikke kan gå under deres nationale 2020-mål efter 2020; understreger, at opnåelse af EU's 2030-mål for vedvarende energi kræver en kollektiv indsats; understreger, at medlemsstaterne bør udforme deres nationale planer rettidigt, og at Kommissionen har behov for en forbedret tilsynskapacitet, også efter 2020, med tilstrækkelige redskaber til at kunne udføre en effektiv og rettidig overvågning og mulighed for at gribe ind over for tiltag, der virker mod hensigten; mener, at en sådan overvågning kun vil være mulig, hvis Kommissionen fastlægger nationale benchmarks for medlemsstaterne, der kan benyttes som målestok for deres fremskridt inden for vedvarende energi;

26.

fremhæver det potentiale, som udviklingen af vedvarende energi rummer for Europa, og understreger betydningen af at tilvejebringe langsigtede, gunstige vilkår for alle markedsaktører;

27.

fremhæver det vigtige bidrag, som vedvarende energi yder til nedbringelsen af de samlede CO2-emissioner; understreger betydningen af at udvikle vedvarende energi med henblik på at nå de mål, der blev vedtaget på COP21;

28.

understreger, at medlemsstaterne bør øge den begrundede anvendelse af ordninger for statistisk overførsel og udformning af samarbejdsmekanismer omkring opfyldelsen af deres mål i overensstemmelse med artikel 6 i VE-direktivet; understreger betydningen af samarbejde mellem medlemsstaterne, da dette vil være til gavn for systemoptimering, effektivisering af leveringen og nedbringelsen af omkostningerne inden for vedvarende energi; opfordrer Kommissionen til at give medlemsstaterne yderligere incitamenter, information, en cost-benefit-analyse og vejledning i denne henseende;

29.

fremhæver behovet for at fastlægge en stærk, robust og gennemsigtig forvaltningsordning for at sikre gennemførelsen af 2030-målet for vedvarende energi med behørig respekt for de nationale beføjelser med hensyn til at fastlægge energimikset og samtidig sikre en fuldstændig demokratisk kontrol med energipolitikkerne; opfordrer til at fastholde det nuværende vellykkede system med bindende nationale mål, nationale planer for vedvarende energi og toårige rapporter; mener, at disse elementer bør integreres i VE-direktivet, der skal sikre ansvarlig, effektiv og gennemsigtig overvågning af medlemsstaternes forpligtelser og gennemførelsen af eksisterende EU-lovgivning med henblik på at skabe grundlaget for en velfungerende europæisk energiunion;

30.

påpeger betydningen af fælles bindende modeller for de nationale energi- og klimaplaner med henblik på at sikre sammenlignelighed, gennemsigtighed og forudsigelighed for investorer; mener, at alle medlemsstaternes planer og politiske planlægning fortsat skal være opdelt efter sektor, teknologi og kilde;

31.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre et lovprincip om velerhvervede rettigheder for kraftværker baseret på vedvarende energikilder for at undgå ændringer med tilbagevirkende kraft af støttemekanismerne for vedvarende energi og garantere eksisterende aktivers økonomiske levedygtighed;

32.

opfordrer til fjernelse af unødvendige bureaukratiske hindringer for investeringer, der kan gøre det muligt at nå elsammenkoblingsmålet på 10 % senest i 2020; understreger i den forbindelse, at øget regionalt samarbejde kan bidrage til at optimere omkostningerne ved integration af vedvarende energikilder og sænke omkostningerne for forbrugerne; understreger betydningen af en bred offentlig høring og deltagelse på et tidligt trin i planlægningen af nye energiinfrastrukturprojekter, samtidig med at der tages hensyn til lokale forhold; minder om vigtigheden af teknisk rådgivning og VVM-vurderinger i forbindelse med projekter inden for produktion og distribution af vedvarende energi;

33.

konstaterer, at der i takt med udviklingen af vedvarende energikilder er opstået et mismatch mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer på arbejdsmarkedet; understreger, at aktive uddannelses-, efteruddannelses- og kompetencestrategier er et afgørende element i omstillingen til en bæredygtig og ressourceeffektiv økonomi; understreger den vigtige rolle, som arbejdsmarkedets parter og de offentlige myndigheder spiller for udformningen af kompetenceforbedrende ordninger og uddannelsesprogrammer;

34.

understreger behovet for tilstrækkelig finansiering på EU-plan, hvilket bl.a. skal opnås ved at reducere investeringsrisiciene over en bred front for at fremme udbredelsen af vedvarende energikilder;

35.

mener, at lokale myndigheder, lokalsamfund, husstande og enkeltpersoner bør udgøre rygraden i energiomstillingen og bør støttes aktivt for at hjælpe dem med at blive energiproducenter og -leverandører på lige fod med andre aktører på energimarkedet; opfordrer i den forbindelse til en fælles, overordnet definition af begrebet »prosument« på EU-plan;

36.

mener, at det er af stor betydning at fastlægge en grundlæggende ret til egenproduktion og egetforbrug og retten til at lagre og sælge overskydende elektricitet til en rimelig pris;

37.

påpeger, at medlemsstaterne på grundlag af offentlig deltagelse skal udarbejde en strategi for borger- og lokalsamfundsenergi og i deres nationale handlingsplaner beskrive, hvordan de vil fremme små og mellemstore projekter inden for vedvarende energi og energikooperativer, og hvordan de agter at indregne dem som en faktor i deres lovrammer og støttepolitikker og med hensyn til markedsadgang;

38.

opfordrer til, at der indføres et nyt kapitel om borger- og fællesskabsenergi i det reviderede direktiv om fremme af vedvarende energi for at imødegå de vigtigste markedsmæssige og administrative hindringer og skabe et mere gunstigt investeringsmiljø for egenproduktion og egetforbrug af vedvarende energi;

39.

bemærker, at passende licensprocedurer og administrative procedurer endnu ikke er på plads for alle teknologier i alle lande; anmoder medlemsstaterne om at fjerne administrative og markedsmæssige hindringer for ny egenproduktionskapacitet, erstatte langvarige godkendelsesprocedurer med en simpel anmeldelsespligt og indføre effektive kvikskranker for projekttilladelser, netadgang og støtte med økonomisk og teknisk ekspertise samt sikre prosumenters adgang til alternative tvistbilæggelsesmekanismer; opfordrer i den henseende indtrængende Kommissionen til at sikre fuld gennemførelse af og fuldstændig kontinuitet i artikel 13 (administrative procedurer) og artikel 16 (adgang til og drift af nettene) i det nuværende VE-direktiv efter 2020;

40.

fremhæver betydningen af at tage hensyn til forskellene mellem henholdsvis mikroproducenter samt små og store producenter; bemærker, at det er nødvendigt at udvikle passende rammevilkår og instrumenter for prosumenter (aktive energiforbrugere såsom husstande, herunder både ejere og lejere, institutioner og små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af vedvarende energi, enten individuelt eller kollektivt gennem kooperativer og andre sociale virksomheder eller samdriftsordninger) med henblik på at bidrage til energiomstillingen og lette deres integration i energimarkedet; anbefaler at begrænse de administrative hindringer for ny egenproduktionskapacitet til et absolut minimum, navnlig ved at fjerne begrænsningerne for markeds- og netadgang; foreslår at forkorte og forenkle godkendelsesprocedurerne ved i stedet at anvende en simpel anmeldelsespligt; finder, at revisionen af VE-direktivet kan omfatte specifikke bestemmelser til fjernelse af hindringer og fremme af lokalsamfundsbaserede/kooperative energiordninger via kvikskranker, der beskæftiger sig med projekttilladelser og yder økonomisk og teknisk rådgivning; opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af de minimis-undtagelserne i henhold til EU's retningslinjer for statsstøtte på energi- og miljøområdet, således at små og mellemstore projekter fortsat kan drage fordel af dynamiske feed-in-tariffer og fritages for komplekse auktionsprocesser;

41.

understreger betydningen af offentlighedens deltagelse på et tidligt stadium med hensyn til at fremme miljøvenlige projekter inden for vedvarende energi under hensyntagen til de lokale forhold;

42.

understreger behovet for, gennem en passende markedsregulering, at finde en balance mellem udviklingen af central og decentral energiproduktion, som sikrer, at forbrugere, som ikke har råd til at blive prosumenter, ikke forskelsbehandles; understreger nødvendigheden af at stille tekniske og administrative faciliteter til rådighed for kollektiv forvaltning af energiproduktion; understreger, at egenproduktion og vedvarende energikilder er ikke den tilgrundliggende årsag til de højere europæiske energiomkostninger;

43.

fremhæver, at et øget fokus på gennemførelsen af energieffektiviteten i alle sektorer vil hjælpe EU med at øge sin konkurrenceevne og med udviklingen af innovative og omkostningseffektive energispareløsninger;

44.

understreger de miljømæssige, økonomiske og sociale fordele ved en integreret tilgang til energi og behovet for at fremme synergierne mellem og inden for elektricitets-, opvarmnings-, kølings- og transportsektorerne; opfordrer endvidere Kommissionen til at vurdere, hvordan fleksible vedvarende energikilder kan supplere variable energikilder, og hvordan dette bør tages i betragtning i forbindelse med energiplanlægning og udformningen af støtteordninger;

45.

understreger, at elproduktionen baseret på vedvarende energikilder bør integreres i eldistributionsnettet på alle niveauer og i transmissionssystemerne i lyset af, at udviklingen går i retning af en mere fleksibel og decentral energiproduktionsmodel, der tager hensyn til markedet;

46.

bemærker, at ikke-variable former for produktion af vedvarende energi, såsom vandkraft, der hurtigt kan mobiliseres og er miljømæssigt forsvarlige, frembyder en mulighed for at støtte integrationen af vedvarende energikilder på markedet;

47.

opfordrer til en integreret tilgang til energipolitik, der omfatter udvikling og regulering af nettene, lagring, efterspørgselsstyring og forbedring af energieffektiviteten sammen med en forøgelse af andelen af vedvarende energikilder; fremhæver behovet for at undgå fastlåsning af teknologier, som er uforenelige med dekarbonisering;

48.

bemærker, at markedsintegration af elproduktion på grundlag af vedvarende energikilder kræver fleksible markeder, både på udbuds- og efterspørgselssiden, og at dette vil kræve bygning, modernisering og tilpasning af net og udvikling af nye oplagringsteknologier;

49.

understreger, at elektrificering af både opvarmnings- og kølingssystemer, transportsektoren og andre sektorer er afgørende for at sikre en hurtig og effektiv omstilling til vedvarende energikilder;

50.

fremhæver, at der, så længe elsystemet er ufleksibelt, er behov for prioriteret adgang til og lastfordeling af vedvarende energi for at fremme netopgraderinger og fremme anvendelsen af lagring og prisfleksibelt forbrug; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om at styrke og præcisere reglerne for prioriteret adgang og forrang ved lastfordeling for vedvarende energi i perioden efter 2020; fremhæver, at spørgsmålet om en udfasning af prioriteret adgang og forrang ved lastfordeling bør tages op i forbindelse med midtvejsevalueringen af det kommende VE-direktiv, der forventes at finde sted i 2024;

51.

understreger, at prioriteret netadgang og forrang ved lastfordeling for vedvarende energi som fastsat i det nuværende VE-direktiv bør bibeholdes og styrkes; opfordrer til en lovramme for tiden efter 2020, som sikrer en passende kompensation i forbindelse med nedskæring af elektricitet fra vedvarende energikilder;

52.

noterer sig Kommissionens strategi om at udvikle mekanismerne for prisfleksibelt elforbrug; understreger, at dette ikke bør medføre en ekstra byrde for borgerne eller øge energiomkostningerne for forbrugerne; understreger, at mekanismerne for prisfleksibelt elforbrug kan gøre det muligt at nedbringe energiomkostningerne, men fremhæver, at deltagelse i mekanismer for prisfleksibelt elforbrug eller dynamisk prisfastsættelse fortsat skal være en rent frivillig sag;

53.

mener, at udvikling af løsninger til lagring af elektricitet vil være et nødvendigt element for udviklingen og integrationen af store mængder vedvarende energi, hvilket vil bidrage til at afbalancere nettet og gør det muligt at lagre overskydende elektricitet fra vedvarende energikilder; opfordrer til en revision af de eksisterende lovrammer for at fremme ibrugtagningen af systemer til lagring af energi og fjerne eksisterende hindringer;

54.

understreger, at problemet med flaskehalse i elnettet fortsat hindrer den frie udveksling af vedvarende energi hen over medlemsstaternes grænser og hæmmer fremskridtene i etableringen af et reelt indre energimarked i Den Europæiske Union;

55.

understreger, at forbrugerne bør stilles stærkere og gives de rette incitamenter til at deltage i energimarkedet; bemærker, at dynamiske, markedsbaserede priser, bør udformes på en sådan måde, at de i tilstrækkelig grad motiverer til et prisfleksibelt elforbrugsmønster hos forbrugerne og aktiverer den nødvendige produktion samt fremmer et intelligent og effektivt forbrug; anbefaler, at Kommissionen yderligere analyserer deres indvirkning på forskellige forbrugergrupper;

56.

understreger, at visse forbrugere har ufleksible forbrugsmønstre og kan blive negativt påvirket af en øget brug af prisbaserede effektiviseringsmekanismer; understreger i den forbindelse betydningen af, at medlemsstaternes energieffektivitetspolitikker tager hensyn til særligt udsatte forbrugere;

57.

mener, at der bør være klare EU-regler for egenproduktion af vedvarende energi og for VE-lokalsamfund og -kooperativer, der tager hensyn til alle fordelene i forbindelse med udformningen af betalingsmekanismer i forbindelse med salg af overskydende produktion og brug af nettet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme egenproduktionen af energi samt implementering og sammenkobling af lokale forsyningsnet for vedvarende energi som supplement til deres nationale energipolitikker; fremhæver, at prosumenter bør have adgang til energinettet og -markedet til en rimelig pris og ikke bør straffes med ekstra skatter eller afgifter; udtrykker foruroligelse over de initiativer, som nogle medlemsstater har taget til at skabe hindringer for udøvelsen af retten til egetforbrug og egenproduktion;

58.

bemærker, at forbrugere i dag næsten ikke bidrager til den planlagte udvikling af ny produktionskapacitet for vedvarende energi, når de vælger eltariffer, der markedsføres med en brændstofsammensætning, som angiveligt er baseret 100 % på vedvarende energikilder; opfordrer til en nøjagtig, pålidelig og gennemsigtig sporingsmekanisme, således at »grønne« anprisninger knyttes til målbare kriterier for så vidt angår ekstra miljøgevinster;

59.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre bedre brug af varme- og køleenergi fra geotermiske kilder;

60.

hilser Kommissionens meddelelse om en EU-strategi om opvarmning og køling fra februar 2016 velkommen, men fremhæver manglen på fremskridt og de lave mål, der er sat for vedvarende energi inden for opvarmning og køling, navnlig i bygninger; understreger det store potentiale for fortsatte fremskridt inden for anvendelsen af vedvarende energi til opvarmning og køling; bemærker, at sektoren for opvarmning og køling tegner sig for halvdelen af EU's endelige energiforbrug og derfor spiller en afgørende rolle for opfyldelsen af EU's mål på områderne klimaændringer og vedvarende energikilder; anerkender fordelene ved at øge anvendelsen af vedvarende energi i opvarmnings- og kølingssektoren; understreger den øgede fleksibilitet inden for varmeinfrastruktur og -lagring, som gør det lettere at integrere variable vedvarende energikilder i denne sektor ved at lagre energi i form af varme, samtidig med at der er udsigt til gode afkast af investeringer og muligheder for forbedring af kvaliteten af den lokale beskæftigelse; opfordrer Kommissionen til at udfylde de lovgivningsmæssige lakuner i lovpakken om vedvarende energi for tiden efter 2020; fastholder, at indsatsen i sektoren for opvarmning og køling rummer et stort potentiale for at øge energisikkerheden (i betragtning af at 61 % af al gas, som importeres til Den Europæiske Union, anvendes i bygninger, fortrinsvis til opvarmningsformål), f.eks. gennem udvikling af fjernvarme- og fjernkølingsnet, som er en effektiv metode til at indføre bæredygtig varme i byerne i stor målestok, eftersom de samtidig kan levere varme fra en række kilder og ikke i sig selv er afhængige af én kilde;

61.

bifalder Kommissionens meddelelse om en strategi for opvarmning og køling, der understreger behovet for at udfase fossile brændstoffer, som stadig udgør 75 % af de brændstoffer, der bruges i sektoren, og at erstatte dem fuldstændigt med energieffektivitetsforanstaltninger — vore bedste mulighed for at nedbringe brugen af fossile brændstoffer — og vedvarende energikilder;

62.

opfordrer til yderligere foranstaltninger til at udnytte resten af den vedvarende energis betydelige potentiale i sektoren for opvarmning og køling med henblik på at opfylde 2020-målene fuldt ud; opfordrer Kommissionen til at udfylde de lovgivningsmæssige lakuner i disse sektorer i lovpakken om vedvarende energi for tiden efter 2020;

63.

konstaterer, at biomasse tegner sig for ca. 90 % af al den vedvarende energi, der benyttes til opvarmning i dag; konstaterer, at biomasse i Central- og Østeuropa spiller en central rolle med hensyn til at øge energisikkerheden på en bæredygtig måde

64.

understreger behovet for at lette omstillingen til energieffektive varmeanlæg baseret på vedvarende energi og samtidig sikre tilstrækkelig støtte og øget information og bistand til energifattige borgere;

65.

understreger behovet for en omfattende og effektiv definition af køling baseret på vedvarende energi;

66.

understreger behovet for at renovere og øge effektiviteten af fjernvarme- og fjernkølingssystemer, eftersom fjernvarme- og fjernkølingsnet kan benytte og lagre elektricitet fra vedvarende energikilder og derefter distribuere den til bygninger og industriområder og således øge udbredelsen af opvarmning og køling baseret på vedvarende energi;

67.

fremhæver det potentiale, som prosumentgrupper, herunder husstande, mikrovirksomheder og små virksomheder, kooperativer og lokale myndigheder, rummer for at etablere kollektive energisystemer i form af f.eks. fjernvarme, der leverer omkostningseffektiv opvarmning og køling baseret på vedvarende energi, samt for de mange synergier mellem energieffektivitet og vedvarende energi;

68.

mener, at synergierne mellem VE-direktivet, energieffektivitetsdirektivet og bygningsdirektivet bør styrkes for at fremme brugen af vedvarende energi til opvarmning og køling;

69.

bemærker, at energieffektivitetsprojekter vedrørende både opvarmning og køling er vigtige redskaber til at sikre stabile og forudsigelige energiforbrugsmønstre og bekæmpe energifattigdom;

70.

konstaterer, at man i betydelig grad er bagud med at opfylde målet om 10 % vedvarende energi i transportsektoren i 2020, delvis på grund af de udfordringer, som en biobrændselsbaseret strategi i indebærer på transportområdet; minder om, at transportsektoren er den eneste sektor i EU, hvor drivhusgasemissionerne er steget siden 1990; påpeger, at vedvarende energiformer er afgørende for at opnå bæredygtig mobilitet; opfordrer medlemsstaterne til at øge bestræbelserne på at indføre bæredygtighedsforanstaltninger i transportsektoren såsom efterspørgselsbegrænsning, en omlægning til mere bæredygtige transportformer, større effektivitet og elektrificering af transporten; opfordrer Kommissionen til at udvikle en ramme til fremme af anvendelsen af køretøjer, der kører på el fra vedvarende energikilder, og at forbedre de retlige rammer på en måde, der giver gunstige udsigter for biobrændstoffer med høj drivhusgaseffektivitet, under hensyntagen til indirekte ændringer i arealanvendelsen (ILUC) i perioden efter 2020;

71.

opfordrer til at bevare og øge den delvise anvendelse af den fælles landbrugspolitik til støtte for investeringer i produktion og forbrug af vedvarende energi i landbrugssektoren;

72.

anslår, at transport tegner sig for over 30 % af det endelige energiforbrug i Europa, og at 94 % af transporten er afhængig af olieprodukter; mener derfor, at en indsats for øget anvendelse af vedvarende energi i transportsektoren skal være ambitiøs og kædes direkte sammen med dekarboniseringen af transportsektoren;

73.

opfordrer Kommissionen til at foreslå ambitiøse foranstaltninger til at fremskynde dekarboniseringen af transportsektoren, bl.a. gennem brændstoffer fra vedvarende energikilder, øget elektrificering og øget effektivitet, og til at intensivere bestræbelserne på at fremme den teknologiske udvikling og innovation inden for disse områder;

74.

påpeger vigtigheden af elektrificering af transportsektoren med henblik på at dekarbonisere økonomien og opfordrer Kommissionen til at udforme rammer for tilskyndelse til anvendelse af køretøjer, der kører på elektricitet fra vedvarende energikilder, som et centralt element i opfyldelsen af 2030-målene;

75.

afventer Kommissionens fremlæggelse af sin strategi for dekarbonisering af transportsektoren i juni 2016 og understreger i den sammenhæng nødvendigheden af at fremme en øget anvendelse af vedvarende energi for at sikre, at transportsektoren bidrager aktivt til at opfylde 2020-målene;

76.

glæder sig over de fremskridt, der er gjort i med hensyn til at udvikle nye biobrændstoffer og motorer som led i de projekter, der er gennemført under EU-fællesforetagendet Clean Sky;

77.

understreger betydningen af at udvikle den næste generation af biobrændsler, der er baseret på biomasse eller affald;

78.

påpeger, at der er behov for en forbedring af de lovgivningsmæssige rammer og langsigtede betingelser med henblik på at støtte brugen af vedvarende energi inden for luftfarts- og skibsfartssektoren;

79.

understreger behovet for et modalskift i transportsektoren med henblik på at give plads til regulering og politikker for bæredygtig mobilitet, herunder intermodalitet, bæredygtige logistiksystemer, mobilitetsstyring og bæredygtige bypolitikker, som flytter energiforbruget i transportsektoren over på vedvarende energikilder og/eller mindsker det samlede energiforbrug, kombineret med fremme af mere aktive rejsemodeller, udvikling og gennemførelse af intelligente byløsninger og støtte til miljøvenlig mobilitet og hensigtsmæssig byplanlægning; opfordrer medlemsstaterne og EU til at fremme en omlægning af passager- og godstrafikken fra vej- og lufttransport til jernbane- og søtransport; opfordrer Kommissionen til at vurdere potentialet i teknologierne for trolley-lastbiler;

80.

opfordrer indtrængende EU-institutionerne til som et udtryk for deres stærke engagement i vedvarende energi selv at udvikle en kapacitet for vedvarende energi med henblik på at dække deres egne bygningers energibehov; understreger, at EU-institutionerne, indtil en sådan kapacitet er udviklet, bør købe grøn energi for at opfylde deres behov;

81.

understreger, at en større andel af transportformerne gang, cykling, bildeling og samkørsel kombineret med offentlige transportsystemer er afgørende for at nedbringe og modvirke EU's afhængighed af olie og derved mindske udledningen af drivhusgasser;

82.

fremhæver potentialet i cykelsystemer og -infrastrukturer for at forbedre transportens bæredygtighed i byområder;

83.

fremhæver de muligheder for at reducere emissioner og bidrage til en lavemissionsøkonomi, der ligger i en yderligere elektrificering af transportsystemerne;

84.

opfordrer Kommissionen til, på grund af behovet for en større synergi og konsistens i europæisk politik, at fastsætte bæredygtighedskriterier for bioenergi under hensyntagen til en grundig vurdering af de eksisterende EU-bæredygtighedspolitikkers funktionsmåde og politikkerne om den cirkulære økonomi; påpeger, at en styrkelse af EU's energisikkerhed bør opnås gennem en bæredygtig anvendelse af egne ressourcer i overensstemmelse med målet om at forbedre ressourceeffektiviteten;

85.

opfordrer til forsigtighed med hensyn til den stigende tendens til anvendelse af skovbiomasse som vigtig vedvarende energikilde i EU, idet dette potentielt kan have skadelige virkninger på klimaet og miljøet, medmindre den stammer fra bæredygtige kilder og er behørigt dokumenteret; bemærker, at der skal tages højde for bioenergiens langsigtede klimavirkninger på grund af den lange tid, det tager for fældet skov at opnå paritet;

86.

bemærker, at bioenergi allerede tegner sig for 60 % af den vedvarende energi i Europa, og at dens anvendelse forventes at vokse yderligere; understreger behovet for så hurtigt som muligt at klarlægge drivhuseffekten af de forskellige anvendelser af skovbiomasse til energiformål og indkredse de anvendelsesformer, der har det største modvirkningspotentiale inden for politisk relevante tidsrammer;

87.

understreger, at produktion af biobrændstoffer hverken bør påvirke fødevareproduktionen eller bringe fødevaresikkerheden i fare; mener imidlertid, at afbalancerede politikker til fremme af øget europæisk udbytte af råvareafgrøder som f.eks. hvede, majs, sukkerroe og solsikke kunne omfatte bestemmelser om produktion af biobrændstoffer, hvor der tages højde for indirekte ændringer i arealanvendelsen (ILUC) på en måde, som kan give Europas landbrugere en stabil indtægt, tiltrække investeringer og skabe arbejdspladser i landdistrikterne, bidrage til at afhjælpe Europas kroniske mangel på (GMO-frit) proteinrigt dyrefoder og gøre Europa mindre afhængigt af import af fossile brændstoffer; mener, at hvis der er et for stort udbud af de omhandlede landbrugsprodukter på markedet, vil produktionen af biobrændstoffer og bioethanol kunne udgøre en midlertidig afsætningsmulighed, der kan opretholde stabile købspriser, sikre landbrugernes indkomster i krisesituationer og fungere som en markedsstabilitetsmekanisme; understreger behovet for at fremme integration af uopdyrket agerjord, der ikke anvendes til at fremstille fødevarer, i produktionen af bioenergi med henblik på at opfylde de nationale og europæiske mål for vedvarende energi;

88.

mener, at husdyrgødning kan være en værdifuld kilde til biogas gennem brug af forarbejdningsteknikker som f.eks. fermentering, og understreger samtidig betydningen af at gøre dette til en økonomisk bæredygtig mulighed for landbrugerne;

89.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme omfanget af bæredygtig skovforvaltning og dermed den vigtige rolle, som skovbiomasse spiller som en af EU's vigtige fornyelige råstoffer, der kan bidrage til at nå EU's energimål; henleder opmærksomheden på den stigende efterspørgsel efter skovbiomasse, hvilket betyder, at bæredygtig skovforvaltning i overensstemmelse med EU's skovbrugsstrategi bør styrkes yderligere og fremmes, da det er afgørende for biodiversiteten og skovenes økosystemiske funktion, herunder vedrørende absorption af CO2 fra atmosfæren; fremhæver derfor behovet for en afbalanceret udnyttelse af ressourcerne i EU og import fra tredjelande i betragtning af den meget lange regenereringstid for træ;

90.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.