6.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 86/140

—

der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Europa 2020 — En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2010)2020),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning« (COM(2012)0582),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »En industriel renæssance i Europa« (COM(2014)0014),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »Handel for alle — En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik« (COM(2015)0497),

—

der henviser til Kommissionens hvidbog »En køreplan for et fælles europæisk transportområde — mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem« (COM(2011)0144),

—

der henviser til Kommissionens studie med titlen »Sector Overview and Competitiveness Survey of the Railway Supply Industry« (sektoroverblik og undersøgelse af jernbaneindustriens konkurrenceevne) (ENTR 06/054),

—

der henviser til Europa-Parlamentets undersøgelse »Freight on Road: Why EU shippers prefer truck to train« (vejgodstransport: Hvorfor EU-baserede speditører foretrækker lastbil frem for tog),

—

der henviser til forespørgsel til Kommissionen om den europæiske jernbaneindustris konkurrenceevne (O-000067/2016 — B8-0704/2016),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

1.

understreger, at den europæiske jernbaneindustri, som omfatter fremstilling af lokomotiver, andet rullende materiel, reservedele, spor, elektrificeringselementer, signalanlæg, telekommunikationsudstyr og vedligeholdelse, og som omfatter mange SMV'er samt større førende virksomheder beskæftiger 400 000 ansatte, investerer 2,7 % af sin årlige omsætning i forskning og udvikling og tegner sig for 46 % af verdens jernbaneindustrimarked; påpeger, at den samlede jernbanesektor, inklusive operatører og infrastruktur tegner sig for mere end 1 mio. direkte og 1,2 mio. indirekte arbejdspladser i EU; understreger, at disse tal klart viser betydningen af den europæiske jernbaneindustri for vækst, beskæftigelse og innovation i den europæiske industri og tydeliggør dens bidrag til realiseringen af målet om en reindustrialisering på 20 %;

2.

fremhæver den særlige karakter af denne sektor, som navnlig er kendetegnet ved fremstilling af udstyr, der har en levetid på op til 50 år, høj kapitalintensitet, stor afhængighed af offentlige indkøb samt en forpligtelse til at overholde meget høje sikkerhedsstandarder;

3.

minder om jernbanesektorens betydelige bidrag med hensyn til at afbøde klimaforandringerne og til at imødekomme andre store tendenser såsom byudvikling og demografiske ændringer; anmoder derfor indtrængende Kommissionen om at støtte målsætningen om en overgang til jernbanebefordring af passagerer og gods, som denne er formuleret i hvidbogen om transport fra 2011, og følge op med konkrete politiske foranstaltninger og målrettede investeringer; påpeger, at i overensstemmelse med resultaterne af COP 21 og EU's klima- og energimål for 2030 er et skift til jernbanetransport og andre former for bæredygtig, energieffektiv og elektrificeret transport nødvendig for at realisere målet om dekarbonisering af transport; opfordrer på denne baggrund Kommissionen til i forbindelse med den kommende meddelelse om dekarbonisering af transportsektoren at foreslå nye foranstaltninger til støtte af udviklingen af energieffektive teknologier i jernbaneindustrien;

4.

påpeger, at jernbaneindustrien som markedsførende på verdensplan inden for teknologi og innovation har en vigtig rolle at spille for opnåelsen af Kommissionens mål om at øge industriens andel af økonomien til 20 %;

5.

bemærker, at den europæiske jernbaneindustri har en række faktorer i sin favør — ikke blot den stærke miljøprofil, der kendetegner denne transportform, men også det store marked og evnen til at fremme massetransport; konstaterer imidlertid, at sektoren i dag skal konkurrere på tre fronter: intermodalt, internationalt og undertiden endog selskabsinternt;

6.

påpeger, at den årlige vækst i de for jernbaneindustrien tilgængelige internationale markeder forventes at ligge på 2,8 % indtil 2019; understreger, at mens EU i stort omfang er åben for konkurrenter fra tredjelande, har tredjelande opført adskillige barrierer, der forskelsbehandler den europæiske jernbaneindustri; understreger, at konkurrenter fra tredjelande, især fra Kina hurtigt og aggressivt ekspanderer til Europa og andre regioner i verden, ofte med stærk politisk og økonomisk støtte fra deres oprindelsesland (f.eks. fordelagtige eksportkreditter uden for anvendelsesområdet for OECD's regler); betoner, at sådanne metoder kan udgøre illoyal konkurrence, der truer arbejdspladser i Europa; fremhæver derfor, at det er nødvendigt sikre fair og lige vilkår i den globale konkurrence og gensidig markedsadgang for at imødegå risikoen for tab af arbejdspladser og beskytte Europas industrielle knowhow;

7.

understreger, at selv inden for det europæiske jernbanemarked synes mange EU-virksomheder, navnlig SMV’erne, at det er vanskeligt og dyrt at drive virksomhed på tværs af grænserne på grund af både den administrative og den tekniske fragmentering af markederne; mener, at opfyldelsen af målet om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde vil være afgørende for, at den europæiske jernbaneindustris kan opretholde sin globale markedsdominans;

8.

anerkender jernbaneindustriens centrale rolle for EU's konkurrenceevne og innovationskapacitet; opfordrer indtrængende til, at der træffes foranstaltninger, der kan sikre, at EU bevarer sit teknologiske og innovative forspring i denne sektor;

9.

glæder sig over beslutningen om at oprette fællesforetagendet »Shift 2Rail« (S2R) og den nylige lancering af den første indkaldelse af forslag; opfordrer til hurtig og rettidig gennemførelse af alle S2R's forsknings- og udviklingsaktiviteter så hurtigt som muligt; beklager, at SMV'ernes deltagelse i S2R er meget begrænset, hvilket delvist skyldes de høje omkostninger og kompleksiteten af instrumentet; opfordrer indtrængende bestyrelsen til at analysere SMV'ernes deltagelse i anden indkaldelse af associerede medlemmer, forbedre denne og overveje særlige indkaldelser af forslag for SMV'er; anmoder Kommissionen om at sikre, at forordningens bestemmelser om balance mellem SMV’er og regional repræsentation respekteres;

10.

understreger, at innovationskraft, investeringer i forskning og udvikling, defragmentering af markedet og klyngedannelse er vigtige elementer i grundlaget for at bevare den europæiske jernbaneindustris internationale konkurrenceevne;

11.

opfordrer Kommissionen til fuldt ud at mobilisere EU's forskellige finansieringsinstrumenter, udforske og udnytte yderligere finansieringskilder til S2R og tilstræbe synergier mellem de forskellige EU-fonde og private investeringer; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at udnytte andre EU's finansieringsinstrumenter for jernbaneteknik uden for S2R (f.eks. indkaldelser af forskningsforslag vedrørende jernbanenet i Horisont 2020 uden for S2R, InnovFin, CEF, strukturfonde, EFSI), herunder via en S2R-pilotordning, hvor EU-finansiering kan matches med midler fra strukturfondene og med andre innovationsfonde;

12.

opfordrer Kommissionen til at samarbejde med sektoren for at sikre, at de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) — og navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) — udnyttes bedst muligt til at støtte forsknings- og udviklingsprojekter inden for jernbaneområdet på regionalt plan; opfordrer til også at fokusere på fremtiden for jernbaneindustrien efter 2020;

13.

understreger, at klynger er et vigtigt redskab til at samle relevante interessenter på lokalt og regionalt plan, herunder offentlige myndigheder, universiteter, forskningsinstitutter, jernbaneindustrien, arbejdsmarkedets parter og andre mobilitetsindustrier; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en klyngestrategi for vækst inden december 2016; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres støtte til innovationsprojekter, der er udviklet af jernbaneklynger, og til andre initiativer, der samler mindre og større virksomheder inden for jernbaneindustrien og forskningsinstitutter på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan; bemærker, at der skal være mulighed for offentlig finansiering af klyngedannelse; påpeger i den forbindelse de muligheder, som de nye finansieringsinstrumenter (EFSI osv.) frembyder;

14.

mener, at Kommissionen bør overveje at oprette et forum på europæisk plan, der kan samle de etablerede virksomheder, nystartede virksomheder og spin off-virksomheder, der har innovative ideer inden for jernbanesektoren især inden for digitalisering med henblik på at fremme udveksling af bedste praksis og lette indgåelsen af partnerskaber; mener, at Kommissionen bør overveje, hvordan man kan fremme samarbejdet mellem store virksomheder og SMV'er omkring forskningsprojekter inden for jernbaneindustrien;

15.

mener, at forskningsaktiviteterne bør fokusere på digitalisering for at øge jernbanernes effektivitet og sænke driftsomkostningerne (f.eks. automatisering, sensorer, overvågningsredskaber, interoperabilitet, f.eks. gennem ERTMS/ETCS, anvendelse af rumteknologier, herunder i samarbejde med ESA og udnyttelse af big data og cybersikkerhed); mener, at et andet fokus bør være rettet mod at øge ressource- og energieffektiviteten, for eksempel gennem lettere materialer og alternative brændstoffer; mener, at et tredje fokus bør være på de fremskridt, som kan gøre jernbanetransporten mere attraktiv og accepteret (f.eks. forbedret pålidelighed og støjreduktion, problemfri multimodal transport, integreret billettering); understreger, at innovationsbestræbelserne ikke må forbigå infrastrukturerne, da disse er af vital betydning for jernbanens konkurrenceevne;

16.

efterlyser hurtig gennemførelse af et integreret e-billetsystem, som er koordineret med andre transportformer og andre potentielle tjenester, og som leveres af fælles billetudstedere;

17.

henleder opmærksomheden på det presserende behov for at producere moderne jernbane- og sporvognsspor og andre spor på det indre marked tillige med alt det nødvendige hjælpemateriel;

18.

anmoder Kommissionen om at sikre beskyttelsen af europæiske jernbaneleverandørers intellektuelle ejendomsrettigheder internationalt i overensstemmelse med henstillingerne i Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2015 om en strategi for beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande (1);

19.

opfordrer til en europæisk strategi for praktik og uddannelse, der samler virksomheder i jernbaneindustrien, forskningsinstitutter og arbejdsmarkedets parter til en fælles undersøgelse af, hvilke kvalifikationer, der er nødvendige for en bæredygtig og innovativ jernbaneindustri; mener i denne forbindelse, at en gennemførlighedsundersøgelse vedrørende oprettelse af et europæisk kvalifikationsråd for jernbanesektoren bør iværksættes; opfordrer de berørte medlemsstater og regionale organer til at skabe en ramme for livslang læring i form af en individuel uddannelsesret, som sikrer, at deres reserve af færdigheder tilpasses den voksende efterspørgsel inden for sektoren og tilpasses et nyt marked eller i tilfælde af afskedigelser overføres til andre industrisektorer;

20.

påpeger, at der som følge af en aldrende arbejdsstyrke mangler kvalificeret arbejdskraft i jernbaneindustrien; glæder sig derfor over alle bestræbelser på at fremme livslang læring og tekniske færdigheder; opfordrer til gennemførelse af oplysningskampagner for at øge jernbaneindustriens synlighed og gøre den mere attraktiv over for unge ingeniører (f.eks. via finansiering fra ESF); fremhæver, at antallet af kvinder i sektoren er særlig lav, og ser derfor gerne, at en sådan kampagne særligt sigter mod at rette op på denne ubalance; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til social dialog for at lette social innovation og fremme skabelsen af faste arbejdspladser af høj kvalitet, der kan bidrage til at gøre sektoren mere attraktiv for kvalificeret personale;

21.

mener, at undervisning i nøje udvalgte færdigheder er en uundværlig investering med henblik på at bevare den europæiske jernbaneindustris globale førerposition inden for teknologi og innovationskraft på lang sigt;

22.

mener, at adgang til finansiering er en af de største udfordringer for SMV’er i jernbaneindustrien; understreger merværdien af Cosme og strukturfondene med hensyn til at hjælpe SMV'er med at få adgang til finansiering, herunder i form af garanti og egenkapitalfaciliteterne, og fremhæver, at det er nødvendigt at gøre mere opmærksom på eksistensen af disse instrumenter; glæder sig over, at EFSI fokuserer på SMV’er og midcapselskaber, men understreger, at fonden nu skal indfri sit løfte, og påpeger, at alternative finansieringskilder også bør udforskes; glæder sig over SMV-instrumentet under Horisont 2020, men fremhæver problemet med overvældende interesse og en lav succesrate; anmoder Kommissionen om at tage fat på dette problem i forbindelse med midtvejsevalueringen af Horisont 2020; opfordrer Kommissionen til at fremme en bedre udnyttelse af EU's finansielle instrumenter og de midler, der er til rådighed for SMV'er;

23.

fremhæver, at SMV’er i jernbaneindustrien ofte er afhængige af en enkelt virksomhed; understreger, at SMV’er afstår fra at udvide på grund af manglende ressourcer og den øgede risici, der er forbundet med grænseoverskridende virksomhed; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af Enterprise Europe Network at udvikle sektorspecifikke grupper for jernbanetransport, som kan tilbyde rådgivning og uddannelse til SMV'er i jernbaneindustrien om forskellige innovationsfinansieringsordninger, tilskud, internationalisering og om, hvordan man kan finde frem til og kontakte potentielle forretningspartnere og andre partnere, med hvem de kan ansøge om EU-støtte til fælles forskningsprojekter;

24.

anmoder Kommissionen om at videreudvikle de eksisterende støtteprogrammer for internationalisering af SMV'er og gøre dem mere synlige blandt europæiske SMV'er i jernbaneindustrien i forbindelse med synergier mellem forskellige EU-fonde; opfordrer Kommissionen til at videreudvikle uddannelsesprogrammer om adgang til bestemte udenlandske markeder og informere bredt om sådanne programmer til SMV'er i jernbaneindustrien;

25.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje alle muligheder for støtte til SMV'er i jernbaneindustrien som f.eks. inden for rammerne af en eventuel målrettet revision af »Small Business Act«, hvor der kan lægges særlig vægt på behovene i industrielle undersektorer som jernbaneindustrien, hvor det er særligt vigtigt at inddrage SMV'er med høj merværdi;

26.

er bekymret over de langsomme betalinger til SMV'er i jernbaneindustrien; ser gerne, at Kommissionen kontrollerer, at direktivet om forsinket betaling (2011/7/EU) gennemføres korrekt;

27.

glæder sig over vedtagelsen af den tekniske søjle i den fjerde jernbanepakke og opfordrer til dens hurtige gennemførelse, da den er et centralt element i virkeliggørelsen af et reelt indre marked for jernbaneprodukter; understreger, at øget interoperabilitet og en større rolle for Det Europæiske Jernbaneagentur vil fremme harmoniseringen af nettet og derfor har potentiale til at nedbringe omkostningerne til udvikling og godkendelse af rullende materiel og ERTMS-materiel (European Rail Traffic Management System); påpeger, at der er behov for at give Det Europæiske Jernbaneagentur tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer til, at det kan udføre sine nye udvidede opgaver; mener, at den politiske søjle i den fjerde jernbanepakke vil være afgørende for konkurrenceevnen hos transportoperatører og, mere generelt, hos købere;

28.

understreger, at der er behov for en fuld, effektiv og ensartet gennemførelse af forordningen om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport, da det vil være til gavn for både passagererne og sektoren;

29.

opfordrer Kommissionen til at revurdere markedsbestemmelserne og den nuværende udformning af EU's konkurrenceregler for at tage højde for udviklingen på det globale jernbanemarked; opfordrer Kommissionen til at fastlægge, hvordan det er nødvendigt at opdatere disse bestemmelser og definitioner for at tackle problemet med fusioner på det globale marked som CNR-CSR-fusionen og tillade, at den europæiske jernbaneindustri indgår strategiske partnerskaber og alliancer;

30.

opfordrer til yderligere europæisk standardisering i jernbanesektoren med interessenterne (herunder den europæiske jernbaneindustri) som drivkraft og under ledelse af CEN/CENELEC; håber, at det nye fælles initiativ om standardisering, som Kommissionen har foreslået, vil spille en central rolle i denne henseende; understreger vigtigheden af at få flere SMV'er inddraget i det europæiske standardiseringsarbejde;

31.

opfordrer til en hurtig gennemførelse af direktivet fra 2014 om offentlige indkøb; minder medlemsstaterne og Kommissionen om, at disse direktiver pålægger de ordregivende myndigheder at basere deres udbudsafgørelser på princippet om det økonomisk mest fordelagtige bud men med fokus på livscyklusomkostninger og miljømæssigt og socialt bæredygtige produkter, således at de bidrager til at forhindre løndumping og social dumping og eventuelt kan bidrage til at styrke den regionale økonomiske struktur; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til generelt at fremme livscyklusomkostningsanalyse som standardpraksis i forbindelse med langsigtede investeringer, vejlede ordregivende myndigheder og overvåge brugen heraf; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at minde de ordregivende myndigheder om eksistensen af en bestemmelse i den reviderede europæiske ramme for offentlige udbud, der gør det muligt at afvise tilbud, hvis mere end 50 % af varernes værdi er skabt uden for EU (artikel 85 i direktiv 2014/25/EU);

32.

opfordrer Kommissionen til at overvåge ikkeeuropæiske investeringer i jernbaner i EU-medlemsstaterne og til at garantere overholdelse af EU-lovgivningen om offentlige udbud, f.eks. lovgivningen om unormalt lave tilbud og illoyal konkurrence; opfordrer Kommissionen til at foretage undersøgelser om mulige ikke-europæiske ansøgere, der indgiver bud i EU og samtidig modtager statstilskud fra tredjelande;

33.

forventer, at EU’s eksisterende finansieringsinstrumenter (som CEF og strukturfondene) udnyttes fuldt ud, således at efterspørgslen efter jernbaneprojekter stimuleres (herunder EU's finansieringsinstrumenter til investeringer uden for EU såsom førtiltrædelsesbistanden og det europæiske naboskabsinstrument); understreger vigtigheden af en vellykket gennemførelse af den europæiske fond for strategiske investeringer (EFSI) som et redskab til at kanalisere privat kapital til jernbanesektoren og ser gerne, at der foretages yderligere undersøgelse af, hvordan private investeringer kan blive brugt i jernbaneprojekter; mener, at offentlige udviklingsbanker kan spille en vigtig rolle på nationalt og europæisk plan ved at yde støtte til jernbaneindustrien; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med multilaterale udviklingsbanker for at hjælpe offentlige myndigheder og private aktører til at investere i det mest bæredygtige og energieffektive jernbanemateriel rundt om i verden; anmoder Kommissionen og EIB om at intensivere rådgivningsbistanden til jernbaneprojekter gennem det nye europæiske knudepunkt for rådgivning under EFSI med henblik på at hjælpe dem med at tiltrække investeringer; mener, at jernbanesektoren i Europa fortsat vil være stærkt afhængig af offentlige investeringer; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne og de offentlige myndigheder til at investere betydeligt i deres jernbanesystemer, både på hovedstrækninger og i byer, og hvor det er muligt at øge udnyttelsesgraden af midler fra Samhørighedsfonden til jernbaneprojekter; opfordrer dog i betragtning af denne afhængighed og belastningen af de offentlige budgetter i mange europæiske lande til, at alle brugbare midler tages i brug for at mobilisere privat kapital på vegne af jernbanesektoren, det være sig lovgivningsmæssige eller budgetmæssige;

34.

påpeger, at de komplekse forhold i jernbanesektoren gør det vanskeligt for långivere at forstå risiciene og dermed at yde billige lån; opfordrer Kommissionen til at udvikle et finansielt forum for jernbaneindustrien med det formål at øge engagementet og vidensudvekslingen mellem jernbaneindustrien og den finansielle sektor og således øge bankernes forståelse af sektoren og risiciene og følgelig nedbringe finansieringsomkostningerne;

35.

mener, at man ikke bør forsømme at vedligeholde og modernisere eksisterende jernbanemateriel; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme udskiftningen af gammelt udstyr med moderne og bæredygtige produkter i større omfang;

36.

glæder sig over EU’s støtte til onlineplatformen Eltis (observatorium for bytrafik), der muliggør udveksling af bedste praksis om systemer i storbyområder; anmoder Kommissionen om at styrke udvekslingen af bedste praksis vedrørende forskellige muligheder for finansiering af bæredygtig bytrafik og om at fremme disse gennem sin kommende europæiske platform for planer for bæredygtig mobilitet i byområder;

37.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Det Europæiske Jernbaneagentur at fortsætte indsatsen for at udbrede et harmoniseret ERTMS i EU og til at fremme ERTMS uden for EU;

38.

glæder sig over det arbejde, der gjort for at udnytte Galileo og Egnos tjenester og applikationer i jernbanesektoren; anerkender i den forbindelse Det Europæiske GNSS-Agenturs rolle og dets vellykkede forvaltning af projekterne under det syvende forskningsrammeprogram og Horisont 2020-programmerne;

39.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at fremtidige handelsaftaler (herunder de igangværende forhandlinger med Japan, Kina og USA) og revisionerne af eksisterende handelsaftaler kommer til at indeholde særlige bestemmelser, der markant forbedrer den europæiske jernbaneindustris markedsadgang, især med hensyn til offentlige udbud, og herunder tackle problemet med de stigende lokaliseringskrav og sikre jernbaneindustrien gensidig adgang til udenlandske markeder; opfordrer Kommissionen til at sikre lige vilkår for markedsaktører fra lande i og uden for Europa;

40.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's handelspolitik er mere i tråd med industripolitikken, således at der i handelspolitikken tages hensyn til behovene hos den europæiske industri, og den nye generation af handelsaftaler ikke medfører nye udflytninger og yderligere afindustrialisering i EU;

41.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at bestræbe sig på at fjerne de vigtigste ikketoldmæssige hindringer, der vanskeliggør adgangen for den europæiske jernbaneindustri til udenlandske markeder, herunder hindringer for investeringer (navnlig forpligtelser i forbindelse med joint ventures) og forskelsbehandling og mangel på gennemsigtighed i procedurerne for offentlige udbud (især stadig mere omkostningstunge krav til lokalt indhold);

42.

understreger den betydning, som forhandlingerne om »det internationale instrument vedrørende internationale offentlige indkøb« og revisionen af forordningerne om handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter har for den europæiske jernbaneindustri, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage dette i betragtning og arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet for at nå frem til en hurtig aftale om disse instrumenter; anmoder Kommissionen om at tage højde for de følger, som indrømmelse af markedsøkonomistatus til statsdrevne eller andre ikkemarkedsbaserede økonomier kan have for de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenters funktionsmåde og den europæiske jernbaneindustris konkurrenceevne;

43.

anmoder Kommissionen om at udarbejde en sammenhængende ramme for EU's handelsstrategi, som sikrer overholdelse af gensidighedsprincippet, navnlig i forholdene til Japan, Kina og USA og støtter yderligere internationalisering af jernbaneindustrien, især for SMV'er og herunder ved at fremme europæiske standarder og teknologier på internationalt plan, som f.eks. ERTMS og ved at undersøge, hvordan man bedre kan beskytte den intellektuelle ejendomsret i den europæiske jernbaneindustri (f.eks. gennem en bredere fremme af helpdesken for immaterielle rettigheder);

44.

anmoder Kommissionen om at hjælpe med til at fjerne alle toldmæssige og ikketoldmæssige hindringer, forenkle forretningsprocedurerne for SMV'er i jernbaneindustrien og sikre udfasning af alle restriktive forretningspraksisser på tredjemarkedslande; anmoder Kommissionen om at træffe foranstaltninger med henblik på at lette udstedelse af arbejdsvisa til europæiske SMV'ers medarbejdere, der er midlertidigt udstationerede i tredjelande, med henblik på at begrænse antallet af forretningsmæssige transaktioner, som SMV'er skal foretage;

45.

påpeger, at visse tredjelande skaber uacceptabel konkurrenceforvridning ved at yde uforholdsmæssig stor støtte til deres eksportører via de finansielle betingelser, som potentielle kunder får; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at overtale den kinesiske regering til at tilslutte sig OECD-arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter og det specifikke kapitel deri om jernbaneinfrastruktur; anmoder Kommissionen om samtidig at optrappe arbejdet med nye globale retningslinjer for eksportkreditter i den internationale arbejdsgruppe om eksportkreditter (IWG);

46.

opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en meddelelse om en sammenhængende strategi for EU's industripolitik, der sigter på genindustrialisering af Europa og baserer sig på bæredygtighed og energi- og ressourceeffektivitet; anmoder Kommissionen om i dette dokument at redegøre for sin strategi for vigtige industrisektorer, herunder jernbaneindustrien; mener, at det er vigtigt at medtage idéer til, hvordan man sikrer en høj grad af vertikal produktion i EU;

47.

anmoder Kommissionen om at tilrettelægge en industriel dialog på højt niveau om jernbaneindustrien med deltagelse af alle de berørte kommissærer, medlemmer af Europa-Parlamentet, Rådet, medlemsstaterne, jernbaneindustrien, fagforeningerne, forskningsinstitutioner, Det Europæiske Jernbaneagentur og europæiske standardiseringsorganisationer; fremhæver, at en regelmæssig industridialog inden for jernbaneindustrien giver mulighed for en struktureret debat på europæisk plan om de horisontale udfordringer for sektoren og virkningerne af EU’s politikker for jernbaneindustriens konkurrenceevne;

48.

anmoder Kommissionen om at sikre, at de politikker, som påvirker EU-jernbaneindustriens konkurrenceevne, er et resultat af reel kommunikation og koordinering mellem forvaltningerne på de forskellige berørte politikområder;

49.

mener, at det er nødvendigt med politisk støtte fra Rådet for at styrke og udvikle den europæiske jernbaneindustri; opfordrer derfor Rådet (konkurrenceevne) til konkret at sætte den europæiske jernbaneindustri på dagsordenen;

50.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.