28.2.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 76/86

P8_TA(2016)0234

En ny aftale for energiforbrugere

Europa-Parlamentets beslutning af 26. maj 2016 om en ny aftale for energiforbrugere (2015/2323(INI))

(2018/C 076/15)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juli 2015 med titlen »En ny aftale for energiforbrugere« (COM(2015)0339),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juli 2015 med titlen »Lancering af den offentlige høring om en ny udformning af energimarkedet« (COM(2015)0340),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. februar 2016 med titlen »En EU-strategi for opvarmning og køling« (COM(2016)0051),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. februar 2015 med titlen »En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik« (COM(2015)0080),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 med titlen »En investeringsplan for Europa« (COM(2014)0903),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. november 2012 med titlen »Et fungerende indre energimarked« (COM(2012)0663),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2011 med titlen »Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050« (COM(2011)0112),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. december 2011 med titlen »Energikøreplanen 2050« (COM(2011)0885),

—	der henviser til den tredje energipakke,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af personoplysninger,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder,

—	der henviser til Kommissionens henstilling 2012/148/EU af 9. marts 2012 om forberedelserne af indførelsen af intelligente målersystemer,

—	der henviser til sin beslutning af 19. juni 2008 om vejen til et europæisk charter for energiforbrugernes rettigheder (1),

—	der henviser til sin beslutning af 10. september 2013 om et fungerende indre energimarked (2),

—	der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om energikøreplanen 2050, en fremtid med energi (3),

—	der henviser til sin beslutning af 4. februar 2014 om lokale og regionale konsekvenser af udviklingen af intelligente net (4),

—	der henviser til sin beslutning af 15. april 2014 om forbrugerbeskyttelse — beskyttelse af forbrugere i forbindelse med forsyningspligtsydelser (5),

—	der henviser til sin beslutning af 15. december 2015 med titlen »Mod en europæisk energiunion« (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0161/2016),

hilser Kommissionens meddelelse om en ny aftale for energiforbrugere velkommen;

understreger, at denne betænkning udelukkende fokuserer på forbrugere i private husholdninger i forbindelse med energiomstillingen; understreger, at industrisektorens forbrugere bør være genstand for en særskilt behandling;

understreger, at den igangværende energiomstilling fører til en overgang fra et energisystem, der er baseret på central produktion, til et mere decentraliseret, energieffektivt og fleksibelt system, der i vid udstrækning er baseret på vedvarende energi;

gør opmærksom på omkostningerne i forbindelse med omstillingen til en ny markedsudformning i visse medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til disse omkostninger, for så vidt angår prisniveau og konkurrencedygtighed;

minder om, at det endelige mål skal være en økonomi, der er baseret på at udnytte princippet om »energieffektivitet først/førende brændstof« fuldt ud og prioritere energibesparelser og foranstaltninger på behovssiden frem for på forsyningssiden for at nå de fastsatte klimamålsætninger i henhold til Parisaftalen med hensyn til 1,5o-scenariet, energisikkerhed, konkurrencedygtighed og navnlig lavere regninger til forbrugerne;

mener i denne forbindelse, at energiunionen bør have både nuværende borgeres og kommende generationers interesser i centrum og bør:

a)	give borgerne stabil, prismæssigt overkommelig, effektiv og bæredygtig energi samt energieffektive produkter, tjenester og bygninger af høj kvalitet

sætte borgerne i stand til at producere, forbruge, oplagre eller afsætte deres egen vedvarende energi, enten individuelt eller kollektivt, til at træffe energibesparende foranstaltninger og blive aktive deltagere på energimarkedet ved hjælp af forbrugervalgmuligheder og at give dem mulighed for sikkert og trygt at deltage i efterspørgselsreaktion; mener, at der i denne forbindelse skal fastsættes en praktisk fælles forståelse af definitionen på »producent-forbrugere« på EU-plan ved hjælp af en inddragende proces, der administreres af Kommissionen

c)	bidrage til at udrydde energifattigdom

d)	beskytte forbrugerne fra urimelig, konkurrencefjendtlig og illoyal adfærd fra markedsaktørernes side og sætte dem i stand til at udøve deres rettigheder fuldt ud

e)	skabe gunstige vilkår for at sikre et velfungerende og konkurrencedygtigt indre energimarked med valgmuligheder samt gennemsigtig og klar adgang til oplysninger til forbrugerne;

mener, at udfasning af regulerede energipriser bør tage hensyn til det faktiske niveau af markedskonkurrencen i energiunionens strategiske kontekst, hvilket bør sikre, at forbrugerne har adgang til sikre energipriser;

mener, at energiomstillingen som et generelt princip bør medføre et mere effektivt, gennemsigtigt, bæredygtigt, konkurrencedygtigt, stabilt, decentraliseret og inklusivt energisystem, der gavner samfundet som helhed, forøger inddragelsen af borgere og lokale og regionale aktører og lokalsamfund og bemyndiger dem til at eje eller tage del i ejerskabet af produktion, distribution og lagring af vedvarende energi, samtidig med at de mest sårbare beskyttes, og det sikres, at fordelene ved foranstaltninger til fremme af energieffektiviteten og vedvarende energi bliver gjort tilgængelige for dem;

Mod et velfungerende energimarked til gavn for borgerne

mener, at selv om der er gjort visse fremskridt, er den tredje energipakkes mål om at skabe et virkelig konkurrencedygtigt, gennemsigtigt og forbrugervenligt detailenergimarked endnu ikke blevet nået fuldt ud i alle EU-medlemsstater, hvilket fremgår af, at den høje markedskoncentration varer ved, at de faldende engrosomkostninger ikke afspejles i detailpriserne, samt at niveauet for forbrugertilfredshed og leverandørskift fortsat er lavt;

10.

mener derfor, at yderligere indikatorer for velfungerende, forbrugervenlige energimarkeder skal fastsættes eller udvikles af Kommissionen; understreger, at der skal tages hensyn til sådanne indikatorer, herunder den økonomiske virkning på energiforbrugeres leverandørskifte, tekniske barrierer for leverandørskifte eller planer og niveauer for forbrugerkendskab;

11.

fremhæver, at åbne, gennemsigtige og konkurrenceprægede, velregulerede markeder er vigtige for at holde priserne nede, fremme innovation, forbedre kundeservice og fjerne hindringer for innovative nye forretningsmodeller, som kan give borgerne god nytteværdi, hvilket både styrker dem og bidrager til at forebygge energifattigdom;

12.

minder om, at kundens valg er begrænset i distributionsnet, da de af natur er naturlige monopoler, dvs. at kunder ikke kan udskifte deres distributionssystemoperatør; understreger behovet for passende markedsovervågning af distributionsnetsoperatører for at beskytte kunderne mod pludselige stigninger i distributionsregningerne;

13.

mener, at Kommissionen og medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fordelen ved at øge de nationale nets sammenkoblingsniveau ikke overføres til distributionssystemoperatørerne, men direkte omsættes til fordele for de endelige forbrugere; mener endvidere, at en forbedring af de nationale nets sammenkoblingsniveau skal have en positiv indvirkning på energipriserne for forbrugerne, og at det derfor skal undgås, at fordelene blot videregives til distributionssystemoperatørerne;

14.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fuld gennemførelse af den tredje energipakke og anmoder om, at den revideres i form af en ny udformning af energimarkedet for at tage hensyn til følgende henstillinger i forbindelse med husholdningsforbrugere:

anbefaler at forbedre hyppigheden af energiregninger og både regningers og kontrakters gennemsigtighed og klarhed med henblik på at gøre det lettere at fortolke og sammenligne; insisterer på, at der anvendes et klart sprog uden tekniske termer; anmoder Kommissionen om i denne henseende at fastsætte minimumskrav til oplysningerne, herunder bedste praksis; understreger, at både faste gebyrer og skatter og afgifter bør klart identificeres som sådanne på regningerne, hvilket giver kunden mulighed for at skelne dem let fra de variable, forbrugsrelaterede omkostninger; minder om de eksisterende krav om, at leverandører på eller sammen med deres regninger skal angive hver energikildes bidrag til leverandørens samlede brændselssammensætning i det foregående år på en forståelig og sammenlignelig måde, herunder en angivelse af, hvor der kan findes oplysninger om de miljømæssige konsekvenser i form af CO2-emissioner og radioaktivt affald

b)	anbefaler, at der oprettes et centralt kontaktpunkt til at give forbrugerne alle relevante oplysninger, så de kan træffe et informeret valg

anbefaler, at eftersom distributionssystemoperatører har adgang til en husstands historiske forbrug, bør de — såvel som operatører af uafhængige sammenligningsværktøjer — samarbejde med energimyndighederne for at undersøge, hvordan de bedst kan forsyne forbrugerne proaktivt med sammenligninger af tilbud med henblik på at sikre, at alle forbrugere, også dem, der ikke har internetadgang eller internetkendskab, kan finde ud af, om de kunne spare penge ved at skifte leverandør

anbefaler, at der udvikles retningslinjer for prissammenligningsværktøjer med henblik på at sikre, at forbrugerne har adgang til uafhængige, ajourførte og letforståelige sammenligningsværktøjer; mener, at medlemsstaterne bør overveje at udvikle akkrediteringsordninger, der dækker alle prissammenligningsværktøjer, i tråd med CEER's retningslinje

anbefaler oprettelse af nye platforme, der skal tjene som uafhængige prissammenligningsværktøjer (PCT'er) for at skabe større klarhed for forbrugerne om fakturering; anbefaler, at sådanne uafhængige platforme giver forbrugerne oplysninger om de anvendte energikilders procentvise andel og de forskellige skatter, afgifter og tillæg, der er indeholdt i energipriserne på en sammenlignelig måde for at give forbrugeren mulighed for nemt at søge mere egnede tilbud med hensyn til pris, kvalitet og bæredygtighed; foreslår, at denne rolle kunne antages af eksisterende organer såsom nationale energiministerier, -myndigheder eller forbrugerorganisationer; anbefaler udvikling af mindst ét sådant uafhængigt prissammenligningsværktøj for hver medlemsstat

anbefaler med henblik på at øge konkurrencen mellem leverandørerne, at medlemsstaterne udarbejder retningslinjer i samråd med operatørerne af prissammenligningsværktøjer og forbrugergrupper for at sikre, at leverandørernes udformning af forskellige tariffer giver mulighed for enkle sammenligninger og således at undgå forvirring blandt forbrugerne

anbefaler, at forbrugerne på eller i forbindelse med energiregningerne holdes underrettet om de mest hensigtsmæssige og fordelagtige takster for dem, på grundlag af deres historiske forbrugsmønstre, og at det skal være muligt for forbrugerne at skifte til denne tarif, hvis de ønsker det, på så enkel en måde som muligt; bemærker, i betragtning af at antallet af leverandørskift er meget lavt i mange medlemsstater, at mange husholdninger, især de mest sårbare, ikke er engageret i energimarkedet og sidder fast med uhensigtsmæssige, forældede og dyre takster

anbefaler at undersøge mulige foranstaltninger for, at detailpriserne i højere grad skal kunne afspejle engrospriserne og således vende tendensen med en stigende andel af faste elementer i energiregningerne, navnlig skatter, afgifter og i nogle tilfælde netværksafgifter; fremhæver uoverensstemmelsen mellem de afgifter og skatter, der betales af henholdsvis husholdnings- og industriforbrugere;

15.

er af den faste overbevisning, at alle energileverandørers hjemmesider og digitale fakturering bør være fuldt tilgængelige for handicappede og skal leve op til de relevante krav i europæisk standard EN 301 549;

16.

insisterer på, at bestemmelserne om leverandørskift som fastlagt i den tredje energipakke bør gennemføres fuldt ud af medlemsstaterne, og at national lovgivning skal sikre forbrugerne retten til at skifte leverandør på en hurtig, nem og gratis måde, og at deres evne til at skifte ikke bør hindres af opsigelsesgebyrer eller sanktioner; insisterer på, at håndhævelsen af denne ret gennem markedsovervågning samt effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner er af afgørende betydning, og støtter ACER's henstillinger om skift med titlen »Bridge to 2025«;

17.

mener, at kollektive leverandørskifteordninger og oplysningskampagner bør fremmes for at hjælpe forbrugerne med at finde et bedre tilbud, både med hensyn til pris og kvalitet; understreger, at sådanne ordninger skal være uafhængige, pålidelige, gennemsigtige, omfattende og inklusive samt nå dem, der er mindre engageret; mener, at de lokale myndigheder, lovgivere og forbrugerorganisationer samt andre almennyttige organisationer er godt placeret til at udføre denne opgave med henblik på at undgå enhver form for misbrug;

18.

insisterer på, at bestemmelserne i direktiverne om urimelig handelspraksis og forbrugerrettigheder i forbindelse med dørsalg, urimelige kontraktvilkår eller handelspraksisser samt aggressive markedsføringsmetoder gennemføres og håndhæves korrekt af medlemsstaterne, således at energiforbrugerne, især de mest sårbare, beskyttes; bemærker, at der i flere medlemsstater er sket en stigning i klager over dørsalg;

19.

glæder sig over Kommissionens intention om at overveje at indføje love specifikt angående energi i bilaget til forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (7);

Sikring af et inklusivt energisystem ved at bistå borgerne med at tage ejerskab af energiomstillingen, producere deres egen vedvarende energi og blive energieffektive

20.

mener, at der inden for rammerne af et velfungerende energisystem, har de lokale myndigheder, lokalsamfund, kooperativer, husholdninger og enkeltpersoner en central rolle at spille og bør bidrage væsentligt til energiomstillingen og opfordres til at blive energiproducenter og leverandører, hvis de ønsker det; påpeger, at det derfor er vigtigt, at Den Europæiske Union vedtager en fælles og brugbar definition af »producent-forbrugere«;

21.

opfordrer medlemsstaterne til at indføre nettomålingsordninger for at støtte egenproduktion og kooperativ energiproduktion;

22.

mener, at betydelige adfærdsændringer blandt borgerne vil være vigtige for at opnå en optimal energiomstilling; mener, at incitamenter og adgang til information af høj kvalitet er afgørende i denne henseende, og anmoder Kommissionen om at behandle dette i sine kommende forslag; mener, at uddannelse og oplysningskampagner vil være vigtige faktorer i at skabe adfærdsændringer;

23.

mener, at begrænset adgang til kapital og finansiel ekspertise, betydelige indledende investeringsomkostninger og lange tilbagebetalingsfrister udgør hindringer for udbredelsen af egenproduktion og energieffektivitetsforanstaltninger; opfordrer til nye forretningsmodeller, kollektive indkøbsordninger og innovative finansielle instrumenter, der fungerer som incitament til egenproduktion, selvforsyning og energibesparende foranstaltninger for alle forbrugere; mener, at dette bør blive et vigtigt mål for EIB, EFSI, Horisont 2020 og strukturfondene, som offentlige organer og markedsaktører bør udnytte fuldt ud; gentager, at projekter bør finansieres på grundlag af sammenlignelig omkostningseffektivitet, men stadig med tanke på nationale og europæiske klima- og energimål og -forpligtelser;

24.

opfordrer til stabile, tilstrækkelige og omkostningseffektive vederlagsordninger for at garantere sikkerheden for investorerne og øge udbredelsen af små og mellemstore vedvarende energiprojekter, samtidig med at markedsforvridningerne minimeres; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til fuldt ud at anvende de minimis-undtagelserne i 2014-retningslinjerne for statsstøtte; mener, at nettakster og andre gebyrer bør være gennemskuelige og ikke-diskriminerende og på fair vis afspejle forbrugerens indvirkning på nettet, hvorved dobbeltopkrævning undgås, samtidig med at der garanteres tilstrækkelig finansiering til vedligeholdelse og udvikling af distributionsnet; beklager de ændringer med tilbagevirkende kraft, der er sket i støtteordningerne, samt indførelsen af uretfærdige og afstraffende skatter eller afgifter, som hindrer den fortsatte udvidelse af egenproduktion; fremhæver, at det er vigtigt med veludformede og fremtidssikrede støtteordninger med henblik på at skabe større sikkerhed for investorerne og værdi for pengene og at undgå sådanne ændringer i fremtiden; understreger, at producent-forbrugere, der giver nettet lagringskapacitet, bør belønnes;

25.

anbefaler at begrænse de administrative hindringer for ny egenproduktionskapacitet til et absolut minimum og foreslår, at godkendelsesprocedurerne gøres kortere og forenkles, navnlig ved at fjerne begrænsningerne for adgang til markedet og nettet; foreslår at forkorte og forenkle godkendelsesprocedurerne, for eksempel ved at gå over til en simpel meddelelsespligt, samtidig med at alle retlige krav overholdes, og det sikres, at distributionssystemoperatørerne informeres; foreslår, at en revision af direktivet om vedvarende energi kunne omfatte specifikke bestemmelser til fjernelse af hindringer og fremme af lokalsamfundsstyrede/kooperative energiordninger via »one-stop-shops«, der beskæftiger sig med projekttilladelser og yder finansiel og teknisk ekspertise og/eller specifikke informationskampagner på lokalsamfundsplan, samt ved at sikre producent-forbrugere adgang til alternative tvistbilæggelsesordninger;

26.

fremhæver behovet for at udvikle fordelagtige, stabile og retfærdige rammer for lejere og dem, der bor i bygninger med flere boliger, med henblik på at give dem mulighed for at nyde godt af fælles ejerskab, egenproduktion og energieffektivitetsforanstaltninger;

27.

opfordrer Kommissionen til at forstærke sin støtte til borgmesteraftalen, intelligente byer og lokalsamfund samt samfund med 100 % vedvarende energiforsyning med henblik på at udvide og udvikle dem yderligere som et værktøj til at fremme egenproduktion og energieffektivitetsforanstaltninger, bekæmpe energifattigdom, lette udvekslingen af bedste praksis mellem alle myndigheder, regioner og medlemsstater samt sikre, at alle lokale myndigheder er bevidste om den finansielle støtte, de har til rådighed;

Fremme af udviklingen med hensyn til styring af efterspørgselsreaktion

28.

understreger, at for at skabe incitamenter til efterspørgselsreaktion skal energipriserne variere meget mellem spidsbelastningsperioder og lavlastperioder, og støtter derfor udviklingen af dynamisk prisdannelse på frivillig basis, som er underlagt en grundig vurdering af dens virkninger på alle forbrugere; understreger behovet for at udnytte teknologier, der giver prissignaler, der belønner fleksibelt forbrug og dermed gør forbrugerne bedre til at reagere på ændringer; mener, at taksterne skal være gennemskuelige, sammenlignelige og tydeligt forklaret; anbefaler yderligere at analysere, hvordan man kan fastsætte og gennemføre progressive og variable takstsystemer med henblik på at tilskynde energibesparelser, egenproduktion, efterspørgselsreaktion og energieffektivitet; minder Kommissionen om, at det bør garanteres i forbindelse med udarbejdelsen af de kommende lovforslag, at indførelsen af dynamisk prisfastsættelse følges op af øget information til kunderne;

29.

mener, at forbrugerne bør have let og rettidig adgang til oplysninger om deres energiforbrug og hermed forbundne omkostninger for at hjælpe dem med at træffe kvalificerede valg; bemærker, at kun 16 medlemsstater har forpligtet sig til at indføre intelligente målere i stor skala inden 2020; mener, at når der er indført intelligente målere, bør medlemsstaterne sikre solide retlige rammer for at garantere, at ubegrundet tilbagefakturering ikke længere forekommer, og at indførelsen sker på en måde, som er effektiv og økonomisk overkommelig for alle forbrugere, især forbrugere, der er ramt af energifattigdom; fastholder, at fordelene ved intelligente målere bør deles på en rimelig måde mellem netoperatører og brugere;

30.

understreger, at udviklingen af intelligente teknologier spiller en central rolle i energiomstillingen og kan hjælpe forbrugerne med at nedsætte deres energiomkostninger og forbedre energieffektiviteten; opfordrer til hurtig udbredelse af IKT, inklusive mobilapplikationer, onlineplatforme og onlinefakturering; understreger imidlertid, at denne udvikling ikke må medføre, at de mest sårbare eller mindre engagerede forbrugere sakker bagud, eller at deres regninger stiger, hvis de ikke direkte har udnyttet fordelene; bemærker, at særlig støtte bør gives til disse grupper, og at enhver fastholdelseseffekt, der kan hæmme forbrugernes evne til frit at vælge mellem takster og leverandører, bør undgås;

31.

understreger behovet for at lette udviklingen af intelligente net og apparater, der automatiserer styringen af energiforbruget som reaktion på prissignaler; bemærker, at intelligente apparater skal sikre en høj grad af databeskyttelse og være interoperable, udformede med henblik på at gavne den endelige forbruger og udstyrede med funktioner, der fremmer energibesparelser og understøtter udviklingen af markeder for energitjenesteydelser og forbrugsstyring;

32.

understreger, at forbrugerne frit bør kunne vælge forsyningsvirksomhed og energitjenesteselskab (ESCO'er) uafhængigt af leverandør;

33.

understreger, at indsamling, behandling og lagring af borgernes energioplysninger bør forvaltes af organer, der forvalter dataadgang på en ikke-diskriminerende måde, og bør være i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning om privatlivets fred og databeskyttelse, som fastsætter, at forbrugerne altid bør kunne bestemme over deres egne personoplysninger, og at disse kun bør videregives til tredjemand efter forbrugerens udtrykkelige samtykke; mener endvidere, at borgerne bør kunne udøve deres rettigheder til at få personoplysninger rettet eller slettet;

Håndtering af årsagerne til energifattigdom

34.

opfordrer til øget samordning på EU-plan med henblik på at bekæmpe energifattigdom gennem udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne og udvikle en bred, fælles definition af energifattigdom, der fokuserer på den idé, at adgang til energi til overkommelige priser er en grundlæggende social rettighed;

35.

fastholder, at bedre datatilgængelighed og -indsamling er afgørende for at vurdere situationen og målrette bistanden til borgere, husholdninger og lokalsamfund så effektivt som muligt;

36.

understreger betydningen af at tilskynde til synergi, især mellem de lokale myndigheder og distributionssystemoperatørerne, som bedst er i stand til at give flest mulige oplysninger om graden af energifattigdom og opdage risiko for at blive ramt af energifattigdom, under fuld overholdelse af EU's og de nationale bestemmelser om databeskyttelse;

37.

mener, at energiunionens styringsmæssige rammer bør omfatte mål og rapportering fra medlemsstaterne vedrørende energifattigdom, og at en værktøjskasse for god praksis bør udvikles;

38.

er af den opfattelse, at energieffektivitetsfremmende foranstaltninger har afgørende betydning for enhver omkostningseffektiv strategi for at bekæmpe energifattigdom og forbrugersårbarhed, og at de supplerer socialsikringspolitikker; opfordrer til foranstaltninger, der sikrer, at energieffektiv renovering af eksisterende bygninger fokuserer mere på borgere, der er ramt af energifattigdom, i forbindelse med revisionen af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne og energieffektivitetsdirektivet, navnlig artikel 7; foreslår, at det overvejes at indføre et mål om at mindske antallet af ejendomme, der ikke er energieffektive, inden 2030 med fokus på udlejningsejendomme og sociale boliger; mener, at bygninger, der ejes af og huser offentlige myndigheder, bør gå forrest på dette område;

39.

opfordrer til, at EU's midler til energieffektivitet og støtte til egenproduktion fokuserer mere på lavindkomstforbrugere, der er ramt af energifattigdom, og at spørgsmålet om splittede incitamenter mellem lejere og ejere søges løst;

40.

mener, at målrettede sociale takster er afgørende for lavindkomsthusholdninger og sårbare borgere og derfor bør fremmes, dog under hensyntagen til forskellig praksis i medlemsstaterne; mener, at alle sådanne sociale takster bør være fuldt gennemsigtige;

o o

41.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 286 E af 27.11.2009, s. 24.

(2) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 8.

(3) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 62.

(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0065.

(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0342.

(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0444.

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1).