15.2.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 58/76

P8_TA(2016)0108

EU's rolle i forbindelse med de internationale finansielle, monetære og regulerende institutioner og organer

Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om EU's rolle i forbindelse med de internationale finansielle, monetære og regulerende institutioner og organer (2015/2060(INI))

(2018/C 058/08)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til princippet om loyalt samarbejde mellem Unionen og medlemsstaterne, jf. artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union,

—	der henviser til artikel 121 og 138 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til protokol nr. 14 til TEUF om Eurogruppen,

—	der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2010 med henstillinger til Kommissionen om forbedring af EU's økonomiske forvaltning og rammer for stabilitet, navnlig i euroområdet (1),

—	der henviser til sin beslutning af 11. maj 2011 om EU som global aktør: dets rolle i multilaterale organisationer (2),

—	der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om global økonomisk styring (3),

—	der henviser til sin beslutning af 24. juni 2015 om gennemgangen af rammerne for økonomisk styring: status og udfordringer (4),

—	der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om etablering af en kapitalmarkedsunion (5),

—	der henviser til rapporten af 25. februar 2009 fra Højniveaugruppen vedrørende Finansielt Tilsyn i EU (de Larosière-rapporten),

—	der henviser til de fem formænds rapport, som blev forelagt i juni 2015, og hvori der blev stillet krav om en konsolidering af euroområdets eksterne repræsentation,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0027/2016),

A.	der henviser til, at det finansielle systems stabilitet, som er en forudsætning for, at der afsættes passende ressourcer til fremme af vækst og beskæftigelse, er et globalt offentligt gode;

B.	der henviser til, at den voksende indbyrdes afhængighed mellem verdensøkonomierne gør det nødvendigt at bevæge sig i retning af mere globale styreformer;

C.	der henviser til, at hvis EU ikke er i stand til at tale med én stemme i internationale institutioner/organer, bør alle europæiske stemmer koordineres med henblik på at forme den globale styring efter målsætningerne og værdierne i EU-traktaterne;

D.	der henviser til, at EU bør bidrage til at skabe en demokratisk ramme for at kunne håndtere globale udfordringer;

der henviser til, at samarbejdet på globalt plan kan føre til en udvanding af ansvaret og til manglende ansvarlighed på bekostning af demokratiet; der henviser til, at de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet ikke må reduceres til blot at fungere som registreringskontorer, men at de skal inddrages på en aktiv og omfattende måde i hele beslutningsprocessen;

der henviser til, at de eksisterende internationale institutioner/organer med deres egne særlige forvaltningsstrukturer og ansvarsområder har udviklet sig gennem historien som en reaktion på konkrete situationer, og at dette har ført til kompleksitet og i visse tilfælde overlapning af opgaver samt uigennemsigtighed i systemet og manglende overordnet koordinering;

G.	der henviser til, at artikel 42 i chartret om grundlæggende rettigheder og forordning (EF) nr. 1049/2001 (6), i henhold til hvilke unionsborgerne har ret til aktindsigt, bør finde anvendelse på Unionens institutioner og agenturer, der deltager i internationale organisationer/organer;

der henviser til, at traktaterne fastlægger, at enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til aktindsigt i dokumenter, uanset medium, fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer (artikel 42 i chartret om grundlæggende rettigheder); der henviser til, at den samme grad af gennemsigtighed bør gælde for Unionens institutioner og agenturer, der deltager i internationale organisationer og fora, navnlig i forbindelse med fastlæggelse af regler, som berører EU-borgerne;

der henviser til den omstændighed, at de mange forskelligartede juridiske strukturer, finansieringsordninger og arbejdsgange i de internationale økonomiske organisationer/organer (7) gør det vanskeligt at få et samlet overblik, selv om konsekvens i finansieringsprocedurer og arbejdsgange er af grundlæggende betydning for at sikre lige spilleregler på verdensplan; der henviser til, at Den Internationale Valutafond (IMF) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) er reelle internationale organisationer, der er oprettet ved traktater og har et bredt virkefelt og en bred sammensætning, mens f.eks. G20, Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) og Baselkomitéen er uformelle offentlige organer, som et begrænset antal stater deltager i, og som for nogles vedkommende har haft et opsving på grund af krisen, mens Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO), Den Internationale Forsikringstilsynsorganisation (IAIS), International Organisation of Pension Supervisors (IOPS) og International Accounting Standards Board (IASB) er private fag- og brancheforeninger, som i varierende grad inddrager de pågældende sektorer;

J.	der henviser til, at uformelle kontakter allerede finder sted mellem Europa-Parlamentet og nogle af disse organisationer/organer, men at de ikke er sat i system;

K.	der henviser til, at gennemsigtighed er afgørende for demokratiet, samtidig med at der tages behørigt hensyn til beskyttelse af markedsfølsomme oplysninger;

L.	der henviser til, at krisen har fået G20 til at udvikle en global dagsorden med fokus på en effektiv gennemførelse af en række specifikke reformer, men at det på længere sigt vil være nødvendigt med en ægte multilateral og demokratisk ramme for at give dette organ legitimitet;

M.	der henviser til, at bankernes og markedernes respektive roller i finansieringen af økonomien er forskellige fra land til land;

der henviser til, at den økonomiske og finansielle krise, der begyndte i 2008, har gjort det klart, at der er en slående mangel på økonomisk styring i verden; der henviser til, at mange makroøkonomiske spørgsmål kræver mere koordinering, navnlig i forbindelse med beskatningsspørgsmål; der henviser til, at det fælles mål for alle interesseparter derfor bør være at udforme en omfattende ramme, som skal give finansiel stabilitet og sikre sammenhæng mellem de globale og lokale niveauer;

O.	der henviser til, at oprettelsen af EU's tilsynsmyndigheder ikke automatisk bør føre til en stigning i antallet af EU-repræsentanter, hvilket kan have udemokratiske følger, såsom en større sandsynlighed for blokerende mindretal og usikkerhed hos EU's partnere;

der henviser til, at IMF har besluttet at medtage renminbi i den valutakurv, som danner grundlag for IMF's særlige trækningsrettigheder; der henviser til, at dette har ført til en mindskelse af både euroens og det britiske punds vægt, men ingen ændring i den amerikanske dollars vægt; der henviser til, at dette understreger behovet for en stærkere europæisk stemme;

understreger, at der er behov for et styrket verdensomspændende reguleringsmæssigt samarbejde med stærk deltagelse af Europa-Parlamentet;

udtrykker bekymring over den manglende sammenhæng, der skyldes den fragmentering og mangfoldighed, der præger de forskellige organisationer/organer, og forsinkelser med hensyn til gennemførelsen af de regler og målsætninger, der er opnået enighed om på globalt plan;

anmoder om en klarlægning af hver enkelt organisations/organs kompetenceområde og af den måde, de drives og finansieres på, herunder frivillige bidrag, gaver og donationer, for at undgå særinteresser og sikre lovlighed af deres afgørelser;

anmoder om en bedre politikkoheræns og -koordinering i de globale institutioner gennem indførelse af omfattende standarder for demokratisk legitimitet, gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet; mener, at disse bl.a. bør omfatte:

—	forholdet til offentligheden (f.eks. offentlig adgang til dokumenter, åben dialog med forskellige interessenter, oprettelse af obligatoriske gennemsigtighedsregistre og regler om gennemsigtighed for lobbymøder)

—	interne regler (f.eks. menneskelige ressourcer baseret på færdigheder, fornuftig finansstyring, forhindring af interessekonflikter);

mener, at den omstændighed, at de mindst udviklede lande er underrepræsenterede i de fleste internationale finansielle, monetære og regulerende institutioner og organer, skaber ubalance, og at der dermed er risiko for, at spørgsmål vedrørende uligheder eller finansiering af de dårligst stillede lande ikke imødegås på hensigtsmæssig vis;

mener, at der ud over ulige geografisk repræsentation også er visse sektorer — navnlig civilsamfundet, SMV'er, forbrugerrepræsentanter og repræsentanter for arbejdstagerne — hvis deltagelse i høringsprocessen kan forbedres i internationale drøftelser i de finansielle, monetære og regulerende organer; mener, at det er disse organers og sektorers pligt at gøre en indsats for at forbedre situationen;

mener, at repræsentationen af Den Europæiske Union bør strømlines og kodificeres i multilaterale organisationer/organer for at øge gennemsigtigheden, integriteten og ansvarligheden af Unionens deltagelse i disse organer, øge dens indflydelse og fremme de lovgivningsmæssige valg, som Unionen har truffet gennem en demokratisk proces; er desuden overbevist om, at EU bør blive en mere proaktiv aktør med hensyn til at sikre gennemførelsen af G20's fremtidige tilsagn, som f.eks. regulering af skyggebanker, gennemførelse af reformer vedrørende over the counter-derivater (OTC-derivater), modvirke systemiske risici og sikre, at nye risici for den globale økonomi sættes på dagsordenen i den relevante globale institution;

opfordrer de europæiske aktører til at fokusere mere på EU's finansielle sektorers globale konkurrenceevne, når de udformer politikker på europæisk og internationalt plan;

minder om, at EU bør søge fuldgyldigt medlemskab af internationale økonomiske og finansielle institutioner, hvor dette ikke allerede er sket, og hvor det er hensigtsmæssigt (f.eks. af OECD og IMF); opfordrer de relevante internationale økonomiske og finansielle institutioner til at foretage de vedtægtsmæssige ændringer, som er nødvendige for EU's fulde deltagelse;

10.

mener, at det er til skade for Unionen, når en repræsentant for en medlemsstat eller en national myndighed giver udtryk for holdninger i internationale organisationer/organer, som er i modstrid med lovgivnings- eller reguleringsmæssige afgørelser, der er truffet på demokratisk vis af et flertal af EU-landene; opfordrer derfor til øget og mere effektiv koordinering mellem disse repræsentanter, f.eks. gennem mere bindende mekanismer;

11.

understreger nødvendigheden af, at Kommissionen, når den repræsenterer hele Unionen i et internationalt organ eller en international organisation eller overvåger et privat specialistorgan, gøres mere direkte ansvarlig over for borgerne; understreger vigtigheden af Parlamentets rolle i denne proces;

12.

er af den opfattelse, at organisationernes og de dertil knyttede arbejdsgruppers prioriteringer bør afklares og lægges i faste rammer, mener, at en systematisk anvendelse af konsensus ikke alene risikerer at sinke forhandlingerne, men også at udvande henstillingernes indhold, og at organisationernes sammensætning skal afspejle deres forskellighed for så vidt angår finansiering, økonomiske modeller og tilsynsmodeller;

13.

understreger behovet for at gennemføre forhåndsevalueringer, når der udvikles reguleringsmæssige, tilsynsmæssige og andre politikker vedrørende den finansielle sektor på globalt plan; mener, at sådanne evalueringer på ingen måde indskrænker de to lovgivningsparters politiske prærogativer;

14.

er af den opfattelse, at de forskellige deltagende staters gennemførelse af henstillinger stadig ikke er tilstrækkelig til, at der kan skabes lige spilleregler på globalt plan;

15.

noterer sig, at FSB nu har indledt arbejdet med at udvikle standarder på forsikringsområdet; erkender, at IAIS spiller en vigtig rolle i den globale forsikringspolitik, men understreger, at en inddragelse af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) ville have den fordel, at den ville styrke bidraget fra den specifikke europæiske forsikringsekspertise og sikre, at de standarder, der udvikles på globalt plan, ikke strider mod den logik, som EU har været den første til at udvikle;

16.

glæder sig over det arbejde, der er udført af OECD om beskatningsspørgsmål, navnlig OECD/G20-projektet vedrørende udhuling af skattegrundlag og overførsel af overskud (BEPS); mener, at overvågningen af dets gennemførelse er den nye udfordring, vi står over for; understreger, at koordineringen mellem Kommissionen og de medlemsstater, der er medlemmer af Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF), bør forbedres, så EU kan komme til orde;

17.

påskønner ECB's formands vilje til at samarbejde yderligere med Parlamentet om ECB's rolle i bankspørgsmål, især inden for rammerne af globale standardiseringsorganer, som f.eks. FSB;

18.

glæder sig over de organisatoriske ordninger, som de eurolande, der er medlemmer af Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank, er nået til enighed om, og som tager form af et enkelt hjemsted for den bestyrelse, der repræsenterer euroområdets medlemslande;

19.

foreslår derfor følgende:

—

opfordrer Europa-Kommissionen til på grundlag af gældende bedste praksis på europæisk og nationalt plan at udarbejde en europæisk adfærdskodeks vedrørende gennemsigtighed, integritet og ansvarlighed som rettesnor for de europæiske repræsentanters aktiviteter i internationale organisationer/organer; henstiller, at Parlamentet knyttes tæt til udarbejdelsesprocessen;

—

udtrykker især bekymring med hensyn til disse organisationers/organers vedtægter, finansiering og funktionsmåde, deres interaktion med myndigheder, interessenter og offentligheden, deres kommunikation og aktindsigt i deres dokumenter; understreger behovet for at sikre en rimelig balance mellem interesser, herunder ved at sørge for, at NGO'er har tilstrækkelig teknisk ekspertise og finansielle midler, med henblik på at styrke civilsamfundets stemme;

—	opfordrer de europæiske institutioner og agenturer samt medlemsstaterne til at fremme alle europæiske repræsentanters ansvarlighed over for demokratisk valgte organer;

—

anmoder om vedtagelse af en interinstitutionel aftale, der sigter mod at formalisere en »finansiel dialog«, der tilrettelægges sammen med Europa-Parlamentet, med henblik på at opstille retningslinjer for vedtagelsen af og sammenhæng i europæiske holdninger op til store globale forhandlinger, og at der sikres en drøftelse af disse holdninger, foretages forhåndsevalueringer og opfølgning, idet Kommissionen regelmæssigt aflægger beretning om anvendelsen af disse retningslinjer og kontrollen heraf; foreslår, at de europæiske institutioner, medlemsstaterne og i nødvendigt omfang lederne af de berørte internationale organisationer indbydes til at deltage; mener, at mødefrekvensen og formatet for denne dialog (offentlig eller for lukkede døre) skal fastsættes på pragmatisk vis; er af den opfattelse, at det ligeledes er nødvendigt at sikre aktiv inddragelse af de nationale parlamenter på deres respektive niveau, idet de skal kontrollere de holdninger, som de pågældende medlemsstaters repræsentanter indtager;

—	mener, at disse mere detaljerede retningslinjer kan suppleres af proaktive »vejledende« beslutninger, som vedtages af Parlamentet med en passende hyppighed, hvori der redegøres for Parlamentets holdning til den generelle politiske retning;

—

bemærker, at dialogen på de områder, hvor Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere, skal tjene til at definere et forhandlingsmandat, der samler de europæiske holdninger omkring lovgivningsmæssige valg, der er truffet af et flertal, eller hindre manglende overensstemmelse med retsakter, der er i færd med at blive vedtaget;

—	opfordrer de europæiske repræsentanter til i internationale forhandlinger især at rette opmærksomheden mod sammenhæng og konsekvens mellem de internationale krav/standarder og den vedtagne EU-lovgivning, som er bindende, og til at sikre overholdelse for at skabe lige spilleregler på globalt plan;

—	opfordrer til at øge Kommissionens ansvarlighed over for Europa-Parlamentet ved at strømline processen for fastlæggelse af EU's holdninger på G20-møder til de politikområder, der vedrører beskæftigelse, energi, handel, udvikling og bekæmpelse af korruption;

—	opfordrer indtrængende medlemsstaterne til uden forsinkelse at sikre fuld overholdelse af koordineringsforpligtelserne;

—	opfordrer medlemsstaterne til at acceptere, at bankunionen repræsenteres i Baselkomitéen for Banktilsyn ved Den Fælles Tilsynsmekanisme;

—

opfordrer Kommissionen til i sit arbejdsprogram at medtage de eksterne aspekter af den økonomiske og finansielle regulering, dvs. det arbejde, der forventes at finde sted i de internationale finansielle institutioner, og til med henblik på at forbedre den interne politiske sammenhæng at nedsætte en arbejdsgruppe om global økonomisk styring og finansielle institutioner;

—	noterer sig Kommissionens initiativ til at sikre fremskridt i retning af en samlet repræsentation af euroområdet i IMF; mener, at dette bør ske uden at foregribe muligheden for at oprette et samlet medlemskab for Den Europæiske Union på længere sigt;

—

påpeger, at det i henhold til protokol nr. 14 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde påhviler Eurogruppen, der er et midlertidigt og uformelt organ, at udvikle en stadig tættere samordning af de medlemsstater, der har euroen som valuta, indtil euroen bliver valutaen i alle Unionens medlemsstater; mener, at Eurogruppens gennemsigtighed og ansvarlighed kan forbedres; henstiller, at der findes en mere formel og varig løsning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2012 (8), hvori der fremsættes anbefalinger for en gradvis udvikling af bankunionen, den økonomiske union, den finanspolitiske union og den politiske union; minder om, at den uafhængige rolle, der spilles af EU-kommissæren for økonomiske og finansielle anliggender, bør styrkes og ledsages af stærke kontrolmekanismer, både over for Parlamentet og Rådet;

—

finder, at der, ud over særtilfældet IMF, bør iværksættes en gradvis strømlining af EU-repræsentationen over de kommende år, først gennem øget koordinering og dernæst — efter en evaluering — gennem sammenlægning af pladserne; mener, at medlemskabet af disse organisationer og organer bør fastlægges i henhold til kompetencefordelingen mellem EU-institutionerne og de europæiske tilsynsmyndigheder, Rådet/Eurogruppen og de nationale myndigheder; er af den opfattelse, at EU sideløbende hermed bør arbejde på at ændre disse organisationers og organers funktionsmåde med henblik på at bevæge sig væk fra beslutningstagning ved konsensus til afstemning med vægtet kvalificeret flertal;

—

understreger, at det påhviler Kommissionen, Rådet og, hvor det er relevant, Eurogruppen at styrke samordningen gennem forberedende møder; mener, at der om nødvendigt bør nedsættes nye ad hoc-arbejdsgrupper i Rådet i lighed med Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC), underudvalget vedrørende IMF-anliggender (SCIMF), Eurogruppens Arbejdsgruppe (EWG) og Udvalget for Økonomisk Politik (EPC);

—

opfordrer til en grundig evaluering af det dobbelte mandat i G20, som for øjeblikket beklædes af henholdsvis Det Europæiske Råds og Kommissionens formand, for at fastslå, i hvilket omfang det svækker EU's troværdighed udadtil, navnlig med hensyn til gennemførelsen af et indre marked for finansielle tjenesteydelser; mener, at det er muligt at gennemføre en række forbedringer for at fremme konvergensen mellem de medlemsstater, der er repræsenteret enkeltvis, med henblik på at opnå en effektiv koordinering forud for møderne og fremme en stærk europæisk stemme på selve møderne;

—

opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at fremme fastlæggelsen af en køreplan hen imod oprettelse af en verdensomspændende traktatbaseret finansorganisation i overensstemmelse med retningslinjerne i de Larosière-rapporten med vide beføjelser til at rette henstillinger, forhandle bindende minimumsstandarder, fastlægge multilaterale tvistbilæggelsesordninger og i påkommende fald pålægge sanktioner; mener, at de erfaringer, der er høstet især inden for handelssektoren gennem WTO, kan anvendes til oprettelse af ovennævnte multilaterale tvistbilæggelsesordninger; understreger, at den foreslåede organisation bør leve op til de højeste standarder for gennemsigtighed og ansvarlighed;

—	er af den opfattelse, at Kommissionen bør være forsynet med et udtrykkeligt mandat til at skabe en ny impuls til fremme af multilateralisme vedrørende internationalt samarbejde på det finansielle, monetære og reguleringsmæssige område;

—	opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle EU's lovgivningsmæssige forslag på det finansielle område er komplementære med foranstaltninger på globalt plan;

20.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 41.

(2) EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 66.

(3) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 51.

(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0238.

(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0268.

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(7) Den Internationale Betalingsbank, Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) og Verdenshandelsorganisationen (WTO) har ligeledes en reguleringsfunktion. De Forenede Nationers Konference for Handel og Udvikling (UNCTAD) spiller en væsentlig rolle med hensyn til global økonomisk styring. Den Afrikanske Udviklingsbank (AfDB), Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB), Den Caribiske Udviklingsbank (CDB), Den Vestafrikanske Udviklingsbank, Den Interamerikanske Udviklingsbank (IDB), Det Interamerikanske Investeringsselskab, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), Europarådets Udviklingsbank (CEB), Verdensbankgruppen, Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling (IBRD), Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA), Den Internationale Finansieringsinstitution (IFC) og Det Multilaterale Investeringsgarantiorgan (MIGA) støtter finansieringen af udviklingssamarbejde.

(8) Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2012 med henstillinger til Kommissionen om rapporten fra formændene for Det Europæiske Råd, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Eurogruppen: »Hen imod en egentlig økonomisk og monetær union« (EUT C 419 af 16.12.2015, s. 48).