15.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 58/57

—

der henviser til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—

der henviser til artikel 165 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1093/2012/EU af 21. november 2012 om Det Europæiske Sprogår 2013 (2),

—

der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 af 14. april 2014 om oprettelse af programmet »Europa for Borgerne« for perioden 2014-2020 (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring (4),

—

der henviser til erklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse (Pariserklæringen) fra det uformelle møde mellem EU’s undervisningsministre den 17. marts 2015,

—

der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«) (5),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 26. august 2015 med titlen »Udkast til Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af den strategiske ramme for europæisk samarbejde inden for uddannelse (ET 2020)« (COM(2015)0408),

—

der henviser til Kommissionens gennemførelsesbestemmelser af 14. september 2015 om vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram for 2016 for gennemførelsen af »Erasmus+«: EU-programmet for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt (C(2015)6151),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 28. og 29. november 2011 om en benchmark for læringsmobilitet (6),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 15. september 2015 med titlen »Udkast til fælles rapport for 2015 fra Rådet og Kommissionen om gennemførelse af nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018)« (COM(2015)0429),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. april 2009 med titlen »En EU-strategi for unge: investering og mobilisering — En fornyet åben koordinationsmetode tilpasset udfordringer og muligheder på ungdomsområdet« (COM(2009)0200),

—

der henviser til Rådets resolution af 27. november 2009 om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018) (7),

—

der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikke-formel og uformel læring (8),

—

der henviser til sin beslutning af 15. maj 1992 om undervisning efter 1993 (9),

—

der henviser til sin beslutning af 26. september 2006 om initiativer til at supplere de nationale læseplaner ved hjælp af egnede værktøjer til undervisning i den europæiske dimension (10),

—

der henviser til sin beslutning af 23. september 2008 om forbedring af læreruddannelsens kvalitet (11),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—

der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0021/2016),

A.

der henviser til, at uddannelse er en grundlæggende menneskerettighed og et offentligt gode, som alle bør have lige adgang til;

B.

der henviser til, at betydningen af uddannelse ligger i at skabe fuldt bevidste borgere og derfor er større end bare opfyldelsen af de økonomiske mål for EU og nationale strategier;

C.

der henviser til, at målene med uddannelse bl.a. er at forberede mennesker til livet og aktivt medborgerskab i stadig mere komplekse, krævende, multikulturelle og integrerede samfund;

D.

der henviser til, at ifølge en Eurobarometerundersøgelse fra 2014 føler 44 % af EU's borgere, at de har begrænset forståelse af, hvordan EU fungerer, og 52 % af europæerne mener ikke, at deres stemme tæller i EU (12);

E.

der henviser til, at kun 42,61 % af EU's borgere og kun 27,8 % af de 18-24-årige stemte ved det sidste valg til Europa-Parlamentet, hvilket er den laveste valgdeltagelse siden 1979 (13);

F.

der henviser til, at utilstrækkelig viden om EU og manglende forståelse af EU's konkrete merværdi kan bidrage til opfattelsen af et demokratisk underskud og føre til udbredt skepsis over for EU i medlemsstaterne og kandidatlandene; der henviser til, at demokratisk underskud skal afhjælpes for at bygge bro over den voksende afstand mellem de europæiske borgeres stemme og EU-institutionerne;

G.

der henviser til, at et stort flertal blandt europæerne ifølge Særnummer Eurobarometer 437 fra 2015 er enige i, at undervisningstimer og -materialer i skolerne bør indeholde oplysninger om mangfoldighed for så vidt angår religion eller tro, etnisk oprindelse, seksuel orientering og kønsidentitet (14);

H.

der henviser til, at øget bevidsthed om fordelene ved europæiske politikker såsom den frie bevægelighed for personer og tjenesteydelser inden for EU og EU's mobilitetsprogrammer kan bidrage til at skabe en følelse af tilhørsforhold til EU, fællesskabsånd og accept af multikulturelle og multinationale samfund;

I.

der henviser til, at vellykkede uddannelsessystemer og læseplaner sammen med europæernes stigende indflydelse og deltagelse i EU's beslutningsproces kan skabe øget interesse for EU-anliggender samt en forståelse og et tilhørsforhold, der samtidig bidrager til at afhjælpe sociale skel, kulturel opsplitning og en følelse af afsavn;

J.

der henviser til, at de fleste medlemsstater har integreret undervisning om EU i deres læseplaner og læreruddannelsesprogrammer, og til at der fortsat er forskelle mellem og inden for medlemsstaterne;

K.

der henviser til, at selv om man i nogle medlemsstater generelt underviser i EU-spørgsmål på tværs af de forskellige uddannelsesniveauer og på tværs af fagene inden for den obligatoriske skolegang, udgør de kun en lille del af den læseplan, som en givet lærer skal følge;

L.

der henviser til, at lærernes og andet undervisningspersonales viden og færdigheder skal videreudvikles gennem deres grund- og videreuddannelse, og til at skoler og lærere kræver effektiv bistand, der er skræddersyet til og relevant for netop deres behov;

M.

der henviser til, at det i henhold til undersøgelsen »Learning Europe at school«, som det private konsulentfirma ICF GHK har udført for GD Uddannelse og Kultur (15), hovedsagelig er institutioner og foreninger uden for de videregående uddannelser, der tilbyder læreruddannelse i EU-spørgsmål;

N.

der henviser til, at en undersøgelse af virkningerne af Erasmus-programmet, der blev forelagt af Kommissionen i 2014, viser den positive indvirkning af uddannelsesrelateret mobilitet og internationalisering af studier ikke blot på læseplaner og beskæftigelse, men også på kendskab til Europa, udvikling af bevidstheden om EU-medborgerskab og proeuropæisk holdning samt deltagelse i valg til Europa-Parlamentet;

1.

understreger den stigende betydning af en europæisk dimension på uddannelsesområdet på tværs af de forskellige fag, niveauer og former for uddannelser og fremhæver samtidig behovet for en bred forståelse af begrebet, som tager hensyn til denne dimensions komplekse, dynamiske og sammensatte karakter, og at undervisning om EU i skolen er en afgørende bestanddel heraf;

2.

understreger, at en EU-dimension på uddannelsesområdet er af afgørende betydning for at hjælpe borgerne til bedre at forstå EU — og genskabe forbindelsen mellem dem og EU — og kan uddybe den rolle, som de i artikel 2 TEU fastsatte værdier spiller, og styrke Unionens stemme i en indbyrdes afhængig verden;

3.

understreger behovet for at forstå og fremme tilslutningen til EU's grundlæggende værdier; påpeger, at viden om og forståelse af EU's og medlemsstaternes fælles historie og værdier er nøglen til gensidig forståelse, fredelig sameksistens, tolerance og solidaritet og ligeledes til forståelsen af EU's kerneprincipper;

4.

påpeger, at EU i betragtning af dets indvirkning på borgernes hverdag bør være mere synlig og bedre integreret i undervisningsmaterialet og aktiviteter, der ikke er omfattet af læreplanen; mener, at indhold med direkte tilknytning til EU kan tilføre væsentlig værdi til skolernes læseplaner og til de lærendes personlige udvikling og vækst;

5.

understreger, at det er nødvendigt at anvende aktive og deltagende undervisningsmetoder, der er skræddersyet til de lærendes alder, niveau, behov og interesser, og at udnytte mulighederne ved informations- og kommunikationsteknologier og medierne, inklusive de sociale medier, fuldt ud;

6.

understreger, at en EU-dimension på uddannelsesområdet ikke bare skal gøre det muligt for de lærende at erhverve viden og udvikle følelsen af tilhørsforhold og kompetencer med hensyn til EU-medborgerskab, men den skal også gøre dem i stand til at foretage en kritisk refleksion om EU, herunder ved at lære om EU's grundlæggende værdier baseret på retsstatsprincippet og menneskerettighederne, EU's styring og beslutningsprocesser, og hvordan disse påvirker deres medlemsstater og deres demokratiske deltagelse; tilskynder til anvendelse af rollespillene fra De Unges Europa-Parlament for at hjælpe børn og studerende med at forstå de europæiske processer og styrke deres bevidsthed om europæiske spørgsmål;

7.

henleder opmærksomheden på, at EU er blevet formet af sine medlemsstater med deres unikke historier og kulturer, og at udviklingen af Unionen er uløseligt forbundet med sine medlemsstater; understreger samtidig de forskellige kulturers bidrag til de europæiske samfund og den europæiske kulturarv;

8.

bemærker, at EU's indvirkning på medlemsstaterne er betydelig, og at undervisningen om EU i skolerne bør afspejle både medlemsstaternes rolle i udviklingen af EU og EU's indflydelse på de nationale udviklinger;

9.

påpeger, at medlemsstaterne og EU skal foregå med et godt eksempel for alle aktører, der er involveret i undervisning og læring om EU i skolerne ved at praktisere europæiske kerneværdier som social inklusion samt europæisk og international solidaritet;

10.

minder om behovet for at sikre, forbedre og udvide læreres og underviseres grunduddannelse og løbende livslange faglige udvikling og give dem tilstrækkelig støtte og tilstrækkelige ressourcer med henblik på at sætte dem i stand til at indarbejde en europæisk dimension i deres undervisning, navnlig med hensyn til undervisning i historie og medborgerkundskab, at anvende strategier, der er centreret om de lærende, og at tilpasse deres undervisningsmetoder til de lærendes behov;

11.

erindrer om behovet for at fremme og tilskynde til flersprogede og interkulturelle kompetencer hos underviserne samt mobilitetsmuligheder, peer-to-peer-undervisning og udveksling af bedste praksis blandt undervisningspersonalet, f.eks. gennem tilrettelæggelse af seminarer på europæisk niveau;

12.

understreger universiteters rolle med hensyn til forberedelse og uddannelse af højtkvalificerede og motiverede lærere og undervisere; opfordrer til, at man tilskynder og støtter medlemsstaterne i deres bestræbelser på at skabe muligheder for specialiserede kvalifikationskurser på universiteterne, som er åbne og tilgængelige for de indskrevne studerende samt for udøvende lærere og undervisere;

13.

understreger betydningen og potentialet af en europæisk tilgang til historieundervisning, idet man samtidig husker på medlemsstaternes kompetence på dette område, eftersom nogle historiske begivenheder var afgørende for de europæiske idealers og værdiers opståen; anbefaler Kommissionen og medlemsstaterne at støtte historiske selskaber og centre for historisk forskning for at forbedre deres videnskabelige bidrag til den europæiske historie og deres rolle i efteruddannelsen af skolelærere;

14.

anbefaler, at Huset for Europæisk Historie afsætter særlige værktøjer og aktiviteter, der udvikler en effektiv tilgang til opbygningen af EU og dets kerneværdier, til elever og lærere på alle uddannelsestrin;

15.

opfordrer til en hurtig fornyelse og styrkelse af undervisning i EU-borgerskabet og medborgerkundskab i både nuværende og fremtidige medlemsstater med henblik på at udstyre de lærende med relevant viden samt relevante kvalifikationer og kompetencer, der passer til deres alder, og at sætte dem i stand til at tænke kritisk og danne sig meninger på et velinformeret grundlag, udøve deres demokratiske rettigheder og forpligtelser, herunder stemmeretten, forstå værdien af diversitet, fremme tværkulturel og interreligiøs dialog samt være aktive og ansvarlige borgere;

16.

påpeger, at øget deltagelse af elever og forældre i skolestyring kan bidrage til at bekæmpe forskelsbehandling og fremme bæredygtig participatorisk demokrati og medborgerskab, der kan fremme tillid og samarbejde mellem forskellige aktører; opfordrer uddannelsesinstitutionerne til at indføre og øge omfanget af demokratisk styring, også ved at lægge større vægt på repræsentative studenterorganisationers stemme, da demokrati skal læres og opleves;

17.

understreger behovet for at styrke lærernes og de lærendes motivation og muligheder for at lære mere om EU gennem deres egne førstehåndsindtryk, såsom skolebesøg i andre lande, besøg i de europæiske institutioner, kontakter med EU-tjenestemænd, praktikmuligheder for studerende i EU-institutionerne og gennem medieuddannelse, f.eks. Den Europæiske Ungdomsportal, idet man fuldt ud udnytter de nye informations- og kommunikationsteknologier og de åbne undervisningsressourcer;

18.

opfordrer til, at man udnytter mulighederne med digitale teknologier til at videreudvikle undervisning på tværs af grænserne igennem digitale kurser og videokonferencer med henblik på at give de studerende mulighed for lettere at opdage andre synspunkter om og tilgange til deres fag;

19.

understreger, at læring af fremmedsprog kan spille en central rolle med hensyn til at øge den interkulturelle bevidsthed og give borgerne de nødvendige færdigheder til at kunne leve og arbejde i en stadig mere kompleks og globaliseret verden;

20.

fremhæver den afgørende betydning af ikke-formel og uformel læring, herunder ungdomsarbejde, frivilligt arbejde, undervisning på tværs af generationerne og inden for familien og voksenuddannelse samt idræt som et pædagogisk redskab, i udviklingen af sociale kompetencer og medborgerkompetencer og udformningen af ansvarlige og aktive europæiske borgere; understreger behovet for at anerkende og validere sådanne kompetencer inden for formel læring og skabe tættere forbindelser mellem formel, ikke-formel og uformel læring;

21.

anbefaler, at der inden for uddannelsespolitikken anvendes en tværkulturel tilgang, som kan muliggøre en effektiv skolemæssig integration af studerende med indvandrerbaggrund baseret på gensidig forståelse af forskellige kulturer for at opbygge en deling af fælles værdier;

22.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin støtte til bestræbelser på at udvikle og fremme en europæisk dimension på uddannelsesområdet samt mobiliteten for aktørerne inden for undervisningssektoren og aktivt formidle oplysninger — herunder oplysninger om relevante finansieringsmuligheder og tilgængelige undersøgelser og rapporter — til de vigtigste interessenter og borgerne; tilskynder i denne forbindelse til bedre anvendelse af nye kommunikationsteknologier og medier, inklusive sociale medier;

23.

opfordrer Kommissionen til at udforme et fælles sæt af standarder og udarbejde retningslinjer med konkrete eksempler for undervisning om EU med henblik på at fremme objektiv og kritisk tænkning om de fordele, som EU giver sine borgerne, samtidig med at medlemsstaternes kompetence inden for uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet respekteres;

24.

anmoder Kommissionen om at tilskynde til yderligere forskning med henblik på at fastslå, hvordan der i øjeblikket undervises i EU-spørgsmål på skoler rundt om i Europa, hvordan EU-spørgsmål optræder i læseplaner og ved eksamener, og hvorvidt a) lærere og undervisere har tilstrækkelig adgang til relevante EU-programmer og -aktioner vedrørende faglig udvikling, livslang læring og platforme til udveksling af bedste praksis og b) finansierede foranstaltninger med henblik på at indarbejde undervisning i EU-spørgsmål effektivt i skolerne har en virkning på skolerne i sidste ende;

25.

opfordrer Kommissionen til at tilskynde, støtte og fremme netværk, der fremmer og er involveret i udbredelse af kendskab til EU på nationalt, regionalt og lokalt plan, og udveksling af bedste praksis mellem disse netværk på EU-plan, og til at udpege områder, hvor der kan være behov for forbedringer;

26.

opfordrer Kommissionen til at lette udveksling af bedste praksis blandt både medlemsstaterne og kandidatlandene vedrørende den europæiske dimension inden for undervisning og bekæmpelse af forskelsbehandling og fordomme på uddannelsesområdet, herunder ved at evaluere undervisningsmaterialer og politikker til bekæmpelse af mobning og forskelsbehandling;

27.

understreger betydningen af Erasmus+, Europa for borgerne og Et Kreativt Europa med henblik på at fremme uddannelse, erhvervsuddannelse, sprogkundskaber, aktivt medborgerskab, kulturel bevidsthed og interkulturel forståelse og andre nyttige, centrale og tværgående færdigheder og kompetencer; understreger betydningen af disse programmer til styrkelse af EU-borgerskabet og behovet for øget og passende finansiel støtte til disse programmer, øget fokus på deres kvalitative resultater og en bredere adgang til mobilitet, idet der lægges særlig vægt på lærere og andre undervisere, unge med forskellige socioøkonomiske baggrunde samt sårbare og ugunstigt stillede grupper og personer med særlige behov;

28.

erindrer om den brede række af foranstaltninger, som der tilbydes gennem Erasmus+-programmet, samt dets popularitet og anerkendelse hos den brede offentlighed, navnlig vedrørende studerendes mobilitet som led i deres studier; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge bevidstheden om disse mindre kendte dele af Erasmus+-programmet, såsom den europæiske volontørtjeneste;

29.

glæder sig over Kommissionens arbejdsprogram for 2016 for gennemførelsen af Erasmus+-programmet og dens tilsagn om konkrete tiltag som opfølgning på Pariserklæringen, navnlig tiltag, der har til formål at styrke virkningerne af Erasmus+ med hensyn til at fremme aktivt og demokratisk borgerskab, interkulturel dialog, social inklusion og solidaritet, herunder stærkere støtte til civilsamfundets organisationer i deres centrale rolle med at undervise i medborgerkundskab;

30.

opfordrer Kommissionen til at styrke de pædagogiske aspekter og imødekommelsen af skolernes behov for projekter, der finansieres via Jean Monnet-aktiviteten, ved at sørge for, at skolerne kan ansøge direkte, og at projekterne kan modtage finansiering i en længere periode, f.eks. tre år, i overensstemmelse med den måde, som Jean Monnet-moduler finansieres; opfordrer Kommissionen til at gøre Jean Monnet-moduler tilgængelige for læreruddannelsesinstitutionerne og tilskynde sådanne institutioner til at indarbejde dem i deres programmer;

31.

bemærker, at EU i øjeblikket befinder sig i en krise for så vidt angår sin demokratiske legitimitet, ikke kun fordi europæerne har utilstrækkelig viden om EU-mekanismerne, men også fordi deres stemme er blevet fjernet fra beslutningsprocesserne; understreger, at EU for at genvinde sin legitimitet skal standse nedbrydningen af sine demokratiske strukturer og genetablere forbindelserne med borgerne;

32.

opfordrer Kommissionen til effektivt at gennemføre programmet »Europa for Borgerne« med henblik på at opfylde dets mål om et demokratisk og mere inklusivt samfund og derved styrke borgernes deltagelse i beslutningsprocessen;

33.

opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge virkningerne af alle EU's programmer om udvikling af deltagernes følelse af samfundsbevidsthed og aktivt medborgerskab;

34.

anmoder Kommissionen om yderligere at udvikle og så vidt muligt fremme de virtuelle platforme eTwinning, EPALE og School Education Gateway (skoleuddannelsesportalen) og til fortsat at støtte og udvikle andre digitale platforme, som f.eks. Lærerværelset, med henblik på at lette adgangen til brugervenligt og ajourført EU-relateret undervisningsmateriale af høj kvalitet på alle EU-sprog;

35.

anmoder Kommissionen om at give mulighed for, at undervisere, der underviser i øjeblikket, og akademikere med speciale i EU-studier kan foretage en kritisk gennemgang af de materialer, der i øjeblikket er tilgængelige på platformen Lærerværelset med henblik på at sikre kvaliteten og relevansen;

36.

fremhæver de europæiske institutioners informationskontorers rolle og glæder sig over deres engagement i at fremme forbindelserne med medlemsstaterne, med nationale, regionale og lokale undervisningsinstitutioner og med ungdomsorganisationer og medier med henblik på at bringe dem tættere på hinanden og sikre, at unge mennesker forstår den rolle, som institutionerne spiller i deres hverdag;

37.

opfordrer til en åben og fælles debat mellem Kommissionen og byerne og de lokale og regionale myndigheder vedrørende sammenhængen mellem skolesystemer og bymodellerne som en metode til at forstå virkningerne af de forskellige tilgange til de interkulturelle forbindelser i Europa i dag;

38.

tilskynder Kommissionen til så hurtigt som muligt at fremme undervisning i EU-spørgsmål i skolerne som en anbefaling i forhandlingsprocessen med kandidatlande til EU-medlemskab;

39.

opfordrer medlemsstaterne til at støtte, revidere og ajourføre deres uddannelsessystemer — og alle former for EU-relaterede læseplaner på alle uddannelsesniveauer, herunder erhvervsuddannelse — med henblik på at styrke EU-dimensionen i nært samarbejde med alle relevante aktører på EU-plan, idet man giver kraftige tilskyndelser til regioner og lokale myndigheder til at gøre det samme, navnlig når disse har direkte kompetencer inden for uddannelsessystemet;

40.

opfordrer medlemsstaterne til at støtte alle muligheder for at øge mængden af oplysninger om EU til elever, lærere og andre undervisere gennem uformel og ikke-formel uddannelse og til fuldt ud at udnytte og supplere EU's finansielle instrumenter, programmer og initiativer i den forbindelse;

41.

opfordrer medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger til at fremme tværkulturel, ikke-diskriminerende og inklusiv uddannelse og medborgerskabsværdier i skolernes og universiteternes læseplaner;

42.

opfordrer medlemsstaterne til at øge investeringerne i kvalitetsuddannelse, også igennem en større grad af partnerskaber med den private sektor, til at fremme lige muligheder for alle og til at yde den nødvendige støtte til alle undervisnings- og læreruddannelsesinstitutioner og til lærere og undervisere for at gøre dem i stand til at indføre og løbende udvikle en EU-dimension på uddannelsesområdet fra en tidlig alder både inden for og uden for klasseværelset;

43.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre lige og inklusiv adgang til innovativ formel og ikke-formel uddannelse af høj kvalitet for alle lærende samt muligheder for livslang læring; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at vedtage forslaget til direktiv fra 2008 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, som vil beskytte imod forskelsbehandling af disse grunde inden for uddannelsesområdet;

44.

opfordrer medlemsstaterne til at inddrage migranter, flygtninge og religiøse samfund i respektfulde og inddragende processer for opbygning af borgerskab og sikre deres deltagelse i det civile og kulturelle liv;

45.

opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til og lette uddannelse af høj kvalitet inden for EU-spørgsmål for lærere, andet undervisningspersonale, ledere i ungdomsorganisationer og ungdomstrænere, også ved at give dem mulighed for at tilbringe en del af deres uddannelse i en anden medlemsstat, og til at sikre anerkendelse af deres kompetencer til at undervise om EU, f.eks. ved at udarbejde og fremme en pris i form af et »EU-lærer«-mærke;

46.

mener, at medlemsstaterne i dialog og samarbejde med aktører på uddannelsesområdet bør søge muligheder for at udveksle idéer og eksempler på god praksis for integrationen af en EU-dimension i deres uddannelsesprogrammer med henblik på bl.a. at styrke de unges viden om og forståelse af processen med at opbygge EU-borgerskabet og EU's institutioner, og dermed gøre det muligt for dem at se Den Europæiske Union som en integreret del af deres liv, som de kan og forventes at skabe;

47.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anerkende og støtte det arbejde, som arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, navnlig ungdomsorganisationer, yder med at bygge bro mellem EU-institutionerne og EU's borgere på en struktureret og bæredygtig måde, og fremme og styrke deltagerbaserede værktøjer og værktøjer vedrørende direkte demokrati;

48.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.