12.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/2

—

der henviser til Kommissionens rapport om konkurrencepolitikken 2014 af 4. juni 2015 (COM(2015)0247) og til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af samme dato,

—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 101-109, 147 og 174,

—

der henviser til de tilsvarende konkurrenceregler, retningslinjer og beslutninger fra Kommissionen,

—

der henviser til sin beslutning af 10. marts 2015 om årsberetningen om EU's konkurrencepolitik 2013 (1) og til beslutning af 11. december 2013 (2) om årsberetningen om EU's konkurrencepolitik 2012 samt til de af Parlamentet heri anførte krav,

—

der henviser til undersøgelsen fra Generaldirektoratet for Interne Politikker (Temaafdeling A, Økonomi- og videnskabspolitik) til Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om »Illoyal handelspraksis i forsyningskæden for fødevarer og non-food i business-to-business aktiviteter i Europa« (Unfair trading practices in the business-to-business food supply chain (UTPs) (3),

—

der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om »Det indre marked for international vejgodstransport: social dumping og cabotage« (4),

—

der henviser til ECN's rapport fra maj 2012 om de europæiske konkurrencemyndigheders håndhævelse af konkurrencelovgivningen og markedsovervågningsaktiviteter i fødevaresektoren (»Report on competition law enforcement and market monitoring activities by European competition authorities in the food sector«) (5),

—

der henviser til Rådets direktiv 77/799/EØF og 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet,

—

der henviser til konklusioner og forslag til handling i OECD/G20's BEPS-projekt (udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud),

—

der henviser til Kommissionens beslutning af 6. maj 2015 om at indlede en undersøgelse af sektoren for e-handel i henhold til artikel 17 Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (C(2015)3026),

—

der henviser til direktiv 2014/104/EU af 26. november 2014 om visse regler for søgsmål,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. juni 2014 om retningslinjer for statsstøtte til energiområdet og miljøbeskyttelse (6),

—

der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF,

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser,

—

der henviser til Kommissionens hvidbog »En mere effektiv fusionskontrol i EU« af 9. juli 2014 (COM(2014)0449),

—

der henviser til Kommissionens undersøgelse om konkurrencebegrænsning i lægemiddelsektoren af 8. juli 2009 og til de opfølgende rapporter, navnlig den 5. rapport om patentforligsaftaler,

—

der henviser til De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO's) universelle ramme for bæredygtighedsvurdering af fødevare- og landbrugssystemer,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—

der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0368/2015),

A.

der henviser til, at EU's konkurrencepolitik er en hjørnesten i den sociale markedsøkonomi i Europa og et afgørende redskab til at sikre et velfungerende indre marked i Unionen;

B.

der henviser til, at Den Europæiske Unions stemme på konkurrenceområdet høres og respekteres på den internationale scene; henviser endvidere til, at denne forenede, uafhængige og eksterne repræsentation, som bakkes op af klart identificerede beføjelser, gør det muligt for Unionen at udøve sin reelle politiske, demografiske og økonomiske magt;

C.

der henviser til, at konkurrencepolitikken i sig selv udgør et instrument til beskyttelse af det europæiske demokrati, idet den forhindrer, at en uforholdsmæssig stor koncentration af økonomisk og finansiel magt havner på få hænder;

D.

der henviser til, at Den Europæiske Union er etableret som en åben social markedsøkonomi med fri og fair konkurrence, som har til formål at øge velstanden for forbrugerne og levestandarden for alle EU's borgere, og der henviser til, at Den Europæiske Union er i færd med at etablere et indre marked, som er designet til at skabe bæredygtig udvikling i Europa på grundlag af en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet;

E.

der henviser til, at formålet med den restriktive anvendelse af de konkurrenceretlige principper i henhold til EU-traktaten er at bidrage til opfyldelsen af de generelle mål for EU's økonomiske politik og samtidig gavne forbrugere, arbejdstagere og iværksættere, og fremme innovation og vækst ved at kontrollere og begrænse illoyal markedspraksis, der skyldes monopoler eller dominerende markedspositioner, således at alle borgere har en rimelig chance for succes;

F.

der henviser til, at de nationale konkurrencemyndigheders uafhængighed er af altafgørende betydning;

G.

der henviser til, at der hvert år går mellem 181-320 mia. EUR — cirka 3 % af EU's BNP — tabt på grund af forekomsten af karteller;

H.

der henviser til, at EU's indre marked — hvad energiomkostninger angår — klarer sig ringere end det amerikanske interne marked med en prisforskel på 31 % i forhold til 22 % på det sidstnævnte;

I.

der henviser til, at SMV'er, der udgør 98 % af virksomhederne i EU og beskæftiger 67 % af arbejdsstyrken, i mange medlemsstater stadig er ramt af alvorlige kreditstramninger;

J.

der henviser til, at skatteunddragelse, skattesvig og skattely skønnes at koste EU's skatteborgere omkring 1 billion EUR pr. år i mistede indtægter og forvrænger konkurrencen på det indre marked mellem de selskaber, der betaler skat, og dem, der ikke gør det;

K.

der henviser til, at de seneste års dynamik i den digitale økonomi og især konkurrenceforvridninger forårsaget af aggressive skattepraksisser og nationale skattepolitikker (som formentlig skader det indre marked betydeligt) har stillet markedsaktørerne over for nye udfordringer, der kræver en øjeblikkelig og målrettet reaktion fra Kommissionens side; der henviser til, at globalt samarbejde om håndhævelsen af konkurrencereglerne bidrager til at undgå uoverensstemmelser i de trufne korrigerende foranstaltninger og resultaterne af håndhævelsesforanstaltningerne, og hjælper virksomhederne med at reducere deres efterlevelsesomkostninger;

L.

der henviser til, at der er behov for en tilbundsgående revision af de tilgængelige konkurrenceretlige instrumenter i lyset af den digitale tidsalders udfordringer;

M.

der henviser til, at reglerne om fair konkurrence inden for international lufttransport og reguleringen af statsejede virksomheder halter bagefter med hensyn til luftfartsselskaber fra visse tredjelande, der driver ruter til og fra Europa og dominerer visse af dem, hvilket påfører europæiske luftfartsselskaber betydelig skade og hæmmer tilslutningsmulighederne i de europæiske hovedlufthavne med et deraf følgende reduceret udbud for de europæiske forbrugere;

N.

der henviser til, at konkurrence ikke har den samme virkning i alle medlemsstater;

O.

der henviser til, at konkurrencepolitik skal tage særlig højde for målene om bæredygtig udvikling og social samhørighed;

P.

der henviser til, at social dumping er en faktor, der fordrejer det indre marked og skader såvel forbrugernes som arbejdstagernes rettigheder;

Q.

der henviser til, at garanti for den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital udgør grundlaget for vækst i Europa;

1.

glæder sig over Kommissionens rapport, der understreger betydningen af konkurrencepolitikken i EU, og bemærker, at den hovedsageligt omfatter den foregående Kommissions mandatperiode under konkurrencekommissær Joaquín Almunia;

2.

opfordrer Kommissionen til i fremtiden at fremsende det sektorspecifikke arbejdsdokument til Parlamentet som en integreret del af rapporten;

3.

glæder sig over, at kommissæren for konkurrence, Margrethe Vestager, ønsker at arbejde tæt sammen med Parlamentet med henblik på at gøre konkurrencepolitikken til et af de vigtigste instrumenter i Den Europæiske Union for at realisere det indre marked, og opfordrer Kommissionen til ikke at gennemføre EU's interne konkurrencepolitik på en sådan måde, at virksomhedernes markedsstrategier begrænses, således at de kan konkurrere på verdensmarkederne med aktører, som ikke kommer fra EU;

4.

understreger, at en effektiv og troværdig konkurrencepolitik ikke udelukkende må være rettet mod en nedsættelse af forbrugerpriserne, men derimod også skal tage højde for den europæiske økonomis strategiske interesser, såsom innovationsevne, investering, konkurrenceevne og bæredygtighed, de særlige konkurrencevilkår for SMV'er, nystartede virksomheder og mikrovirksomheder, samt behovet for at fremme høje sociale og miljømæssige standarder;

5.

opfordrer Kommissionen til at sætte en stopper for social dumping og understreger, at konkurrencepolitiske beslutninger især skal tage hensyn til de sociale indvirkninger;

6.

mener, at den specifikke karakter af den digitale økonomi, der er kendetegnet ved faldende marginalomkostninger, som nærmer sig nul, og ved stærke netværksvirkninger, fremmer en stigning i graden af koncentration på centrale markeder; opfordrer Kommissionen til at tilpasse sin konkurrencepolitik til denne sektors særlige karakteristika;

7.

opfordrer Kommissionen til at fuldføre det indre marked på de områder, hvor det stadig er fragmenteret og ufuldstændigt, og til hurtigst muligt at afhjælpe uberettigede markedsrestriktioner og konkurrencefordrejninger på de områder, hvor sådanne er konstateret; opfordrer Kommissionen til at sikre, at konkurrencepolitikken samtidig styrker den sociale samhørighed i Unionen;

8.

understreger, at konkurrencemyndighedens prioriteringer og indholdet i beretningen om konkurrencepolitikken for 2014 i høj grad stemmer overens med de fælles prioriteringer; er imidlertid af den opfattelse, at der er behov for at handle mere beslutsomt på visse områder, hvor Kommissionen bør gøre en alvorlig indsats næste år; understreger vigtigheden af globalt samarbejde om håndhævelsen af konkurrencereglerne; støtter Kommissionens aktive deltagelse i det internationale konkurrencenetværk;

9.

opfordrer atter Kommissionen — som den gjorde med hensyn til den forrige betænkning — til at undgå for stor markedskoncentration og misbrug af dominerende markedsstilling i forbindelse med etableringen af det digitale indre marked, idet dette vil sikre en bedre service til forbrugerne og muligheden for mere attraktive priser;

10.

anser det for at være af fundamental betydning at sørge for fair konkurrencevilkår på det digitale marked og bekæmpe misbrug af dominerende stillinger og skatteoptimering — mål, som i sidste ende kommer forbrugerne til gavn;

11.

mener, at udviklingen af e-forvaltning er en vigtig faktor i at støtte vækst, også for så vidt angår SMV'ers deltagelse; opfordrer derfor medlemsstaterne til at bruge alle de redskaber, der er stillet rådighed for dem i den nye lovgivning om offentlige udbud til fremme af vækst i EU, og opfordrer Kommissionen til at støtte alle initiativer i forbindelse med udviklingen af digital forvaltning; understreger desuden, at fremme og gennemførelse af e-forvaltningssystemer i alle medlemsstater medvirker til effektiv overvågning af overtrædelser og til at sikre gennemsigtighed i både den offentlige og den private sektor;

12.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne gennemfører den nye lovgivning om offentlige indkøb rettidigt, især med hensyn til anvendelsen af e-udbud og e-forvaltning og de nye bestemmelser om hensyntagen til sociale og miljømæssige kriterier og om opdeling af kontrakter i delkontrakter, med henblik på at fremme innovation og fair konkurrence, støtte SMV'er på markederne for offentlige indkøb og sikre det bedst mulige forhold mellem pris og kvalitet, når der anvendes offentlige midler;

13.

opfordrer Kommissionen til yderligere at styrke indsatsen for en ambitiøs åbning af de internationale markeder for offentlige indkøb med henblik på at fjerne asymmetrien med hensyn til graden af åbning af markederne for offentlige indkøb mellem EU og andre handelspartnere og til med henblik herpå at tage hensyn til Parlamentets betænkning om Kommissionens forslag til et internationalt instrument for offentlige indkøb og den kommende revision heraf;

14.

påpeger, at der til kunderne på det indre marked sælges produkter, som indeholder bestanddele, der er forskellige fra den ene forsendelse til den anden, selv om varemærket og emballagen er den samme; opfordrer Kommissionen til at afgøre, om dette set på baggrund af EU's konkurrencepolitik er en praksis, der har negative konsekvenser for leverandører af lokale og regionale produkter, navnlig SMV'er;

15.

finder det afgørende, at Kommissionen fortsætter med at fremme bedre konvergens og samarbejde mellem nationale konkurrencemyndigheder i EU;

16.

glæder sig over det stærke samspil mellem håndhævelsen af konkurrencereglerne og strategien for det digitale indre marked, navnlig i foranstaltninger rettet mod praksis med geografisk blokering og licensaftaler, med henblik på at fuldføre det digitale indre marked; mener, at et lignende samspil er afgørende på det indre energimarked for at få fjernet hindringerne for en fri strømning af energi på tværs af grænserne og for at få opbygget energiunionen;

17.

mener, at konkurrence inden for telekommunikationssektoren er af afgørende betydning — ikke blot for at fremme innovation og investeringer i netværk, men også for at sikre forbrugerne overkommelige priser og valgmuligheder med hensyn til tjenester; opfordrer derfor Kommissionen til at beskytte konkurrencen i denne sektor, også ved tildelingen af frekvenser;

18.

opfordrer Kommissionen til at undersøge de urimelige bestemmelser og praksisser, som banksektoren benytter i forbindelse med forbrugeraftaler; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af Det Europæiske Konkurrencenetværk at fremme udvekslingen af bedste praksis; opfordrer indtrængende Kommissionen til at reducere enhver form for bureaukrati, som hidrører fra gennemførelsen af konkurrencepolitikken;

19.

mener, at konkurrencepolitikken bør spille en vigtig rolle med hensyn til at gøre de finansielle markeder sikrere og mere gennemsigtige for forbrugerne; glæder sig endvidere over de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der er vedtaget på området for elektroniske betalinger, navnlig indførelsen af lofter over interbankgebyrer for betalingskorttransaktioner;

20.

minder Kommissionen om, at konkurrencepolitikken ikke fritager fra regulering af priser, for hvilke det ikke er nemt at fastsætte en markedsværdi, f.eks. pengeautomatgebyrer;

21.

opfordrer Kommissionen til at undersøge pengeautomatnettene ud fra konkurrencepolitikkens perspektiv i betragtning af, at de udgør et infrastrukturnetværk;

22.

mener, at man må gøre sig yderligere overvejelser om, hvordan europæiske selskaber skal støttes, når de konkurrerer på globalt plan med lige så store enheder fra andre dele af verden, som ikke er nødt til at følge de samme konkurrenceregler, som europæiske enheder skal overholde på hjemmebane;

23.

opfordrer Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem EU's handels- og konkurrencepolitikker og målsætningerne for EU's industripolitik; påpeger, at Unionens konkurrencepolitik ikke bør hindre europæiske industrielle mestres opståen i økonomien; opfordrer derfor til, at handels- og konkurrencepolitikkerne fremmer den europæiske industris udvikling og konkurrencedygtighed i international sammenhæng;

24.

anerkender, at mange energiintensive industrier kæmper med økonomien, og at nogle af dem, som f.eks. stålindustrien, er i krise; opfordrer indtrængende Kommissionen til at revidere EU's statsstøtteregler for energiintensive industrier og sikre effektiv beskyttelse mod kulstoflækage og lige muligheder for EU's virksomheder, navnlig de mest sårbare energiintensive industrier;

25.

opfordrer Kommissionen til at øge sin indsats for at undersøge tilfælde af misbrug af dominerende markedsstillinger, som er til skade for EU's forbrugere;

26.

bemærker, at misbrug af en dominerende stilling er forbudt og udgør et alvorligt konkurrencemæssigt problem;

27.

mener, at Kommissionen udfører et godt arbejde for så vidt angår sager, som vedrører overtrædelser af kartellovgivningen, og er i stand til at vise, at den har ydet et væsentligt bidrag til at virkeliggøre det indre marked og skabe lige konkurrencevilkår;

28.

understreger, at konkurrencebegrænsende praksis og monopoler kan virke som handelshindringer, som forvrider handels- og investeringsstrømmene; opfordrer Kommissionen til — af hensyn til en fri og loyal handel — at træffe foranstaltninger på internationalt plan mod karteller og konkurrenceforvridende, oligopolistiske og monopolistiske praksisser, der skader konkurrencen;

29.

mener, at de bøder, som på nuværende tidspunkt pålægges juridiske personer i forbindelse med overtrædelser, samtidig bør pålægges de ansvarlige fysiske personer; mener, at bøderne bør være store nok til at have en afskrækkende virkning; understreger vigtigheden af en effektiv whistleblowerpolitik, hvilket har gjort det muligt for Kommissionen at opdage karteller;

30.

anser retssikkerhed for at være af afgørende betydning og opfordrer Kommissionen til at indarbejde bødebestemmelserne, såsom de bestemmelser, der finder anvendelse i kartelsager, i en retsakt;

31.

bemærker, at de traditionelle markedsmodeller for konkurrencepolitikken kan være uhensigtsmæssige, og at anvendelsen af prisbaserede indikatorer i denne dynamiske sektor ofte ikke fører til det ønskede mål; opfordrer Kommissionen til på grundlag af nye kriterier at gennemføre en omfattende retlig og økonomisk vurdering af markeder i hastig udvikling og af de midlertidige forretningsmodeller, som anvendes af digitale virksomheder, med henblik på at opnå en klar forståelse af markedsstrukturen og markedstendenserne og træffe passende foranstaltninger for at beskytte forbrugerne samt til at tage behørig højde for betydningen af data og den digitale økonomis specifikke markedsstrukturer; understreger, at det i forbindelse med at definere det relevante marked — især inden for den digitale økonomi — er nødvendigt at anvende relevante konkurrencemæssige vurderingskriterier;

32.

fastholder, at beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder er af afgørende betydning for fair konkurrence, og noterer sig med beklagelse globale virksomheders manglende vilje til at erhverve de nødvendige licenser for at benytte europæiske patenter; opfordrer Kommissionen til at sørge for en effektiv beskyttelse af standardessentielle patenter og til nøje at kontrollere patentanvendernes retmæssige erhvervelse af licenser;

33.

opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvorvidt der er en forbindelse mellem en høj forekomst af politikere og tidligere ministre i energiselskabernes bestyrelser og en oligopolistisk praksis i energisektoren i visse medlemsstater;

34.

stiller spørgsmålstegn ved varigheden af undersøgelsen af den amerikanske internetgigant Google og beklager, at undersøgelserne allerede har varet i flere år uden nogen form for gennemsigtighed og uden at føre til endelige resultater, hvilket afspejler, at Kommissionen frem til 2014 var tilbageholdende med at vise vilje til at afskaffe markedsrestriktioner; påpeger, at sager, som tager så lang tid, kan føre til en de facto markedsjustering og skabe usikkerhed for alle parter — især når der er tale om dynamiske markeder;

35.

opfordrer Kommissionen til nøje at undersøge Googles praksis med kun at tilbyde styresystemet Android i forbindelse med andre af selskabets egne tjenester, hvorved producenterne forbydes at forudinstallere konkurrerende produkter; opfordrer endvidere Kommissionen til at foretage en grundig undersøgelse af Googles dominerende markedsstilling på området for direkte hotelreservationer og til at søge en passende løsning på dette problem; støtter Kommissionens foranstaltninger, der har til formål at skabe en højere grad af interoperabilitet og portabilitet på tværs af alle digitale sektorer og dermed undgå en »winner takes all«-situation; understreger betydningen af at udstyre Kommissionen med de rette redskaber til at bevare et ajourført overblik over den hastige udvikling på det digitale marked;

36.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre og afslutte alle andre verserende kartelundersøgelser omhyggeligt og til at afskaffe enhver form for markedsbegrænsninger; glæder sig over den nye kommissærs afslag på at bøje sig for politisk pres og opfordrer til at fremskynde proceduren, således at der kan opnås resultater inden for det kommende år; glæder sig derfor over den klagepunktmeddelelse, som Kommissionen har sendt til Google, vedrørende selskabets egen prissammenligningstjeneste; opfordrer Kommissionen til fortsat resolut at undersøge alle de bekymrende forhold, der er identificeret i dens undersøgelser, herunder andre tilfælde af partiskhed i forbindelse med søgninger, med henblik på at sikre lige vilkår for alle markedsdeltagere på det digitale marked;

37.

påpeger, at Kommissionen i henhold til kartelforordningens artikel 8, forordning (EF) nr. 1/2003, har mulighed for at træffe beslutning om foreløbige forholdsregler, hvis der er risiko for alvorlig og ubodelig skade på konkurrencen; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om sådanne foranstaltninger kan finde anvendelse på langvarige konkurrencesager, især på det digitale marked;

38.

minder om, at netneutralitet (dvs. princippet om, at al internettrafik behandles lige uden forskelsbehandling, begrænsning eller indblanding, uafhængigt af dens afsender, modtager, type, indhold, anordning, tjeneste eller applikation) er af allerstørste betydning, når det drejer sig om at sikre, at der ikke forekommer forskelsbehandling mellem internettjenester, og at konkurrencen garanteres fuldt ud;

39.

understreger, at konkurrencepolitik bør være evidensbaseret og bifalder Kommissionens sektorundersøgelse af e-handel, der fokuserer på potentielle hindringer for grænseoverskridende onlinehandel med varer og tjenester inden for f.eks. sektorerne for elektronik, tøj, sko og digitalt indhold;

40.

bemærker, at Google-sagen har udløst en generel diskussion om dominerende internetplatformes magt, såsom eBay, Facebook, Apple, LinkedIn, Amazon, Uber og Airbnb, deres indflydelse på både markederne og den offentlige sfære og behovet for at regulere dem for at beskytte begge disse områder; påpeger, at formålet med at regulere internetplatforme bør være at garantere en større forbrugerbeskyttelse og samtidig give incitamenter til innovation;

41.

opfordrer Kommissionen til at undersøge Googles dominerende stilling inden for direkte hotelreservationer; påpeger, at selskabet forsøger at få personer, der søger hotelværelse, til at reservere og betale via Google frem for via en tredjeparts rejse- eller hotelwebsted; understreger, at denne handlemåde potentielt er kontroversiel, da den gør Google til et onlinerejsebureau eller tilsvarende, som opkræver reservationsgebyrer; bemærker, at de fleste hotelejere foretrækker at få reservationer direkte frem for gennem et tredjepartswebsted eller en bookingportal; understreger, at Google kunne udnytte sin dominerende stilling og samtidig svække konkurrenterne på rejsemarkederne og derved skade forbrugerne;

42.

hilser de ændringer velkommen, som Kommissionen for nylig har vedtaget vedrørende forordning (EF) nr. 773/2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82 og de med direktivet om erstatningssøgsmål forbundne meddelelser; beklager, at Parlamentet ikke var inddraget i udarbejdelsen af ændringsforslagene;

43.

fremhæver konkurrencepolitikkens vigtige rolle i bestræbelserne på at opnå et digitalt indre marked; er enigt i, at en solid konkurrencepolitik på hurtige markeder kræver grundigt kendskab til markedet; bifalder derfor den sektorundersøgelse vedrørende elektronisk handel, som er indledt i forbindelse med gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked;

44.

opfordrer Kommissionen til som traktaternes vogter nøje at overvåge medlemsstaternes gennemførelse af ovenstående direktiv og til at sikre, at bestemmelserne heri anvendes på en ensartet måde i hele EU; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og kommunale myndigheder til aktivt at fremme overholdelsen af EU's konkurrencepolitik og til at forklare det juridiske grundlag herfor; understreger betydningen af at tackle horisontal og vertikal statsstøtte med samme omhu; mener, at der i hele Den Europæiske Union er behov for en særlig indsats for at skabe opmærksomhed om klassificeringen og ydelsen af ulovlig statsstøtte, navnlig i de tilfælde, hvor beslutninger om at yde denne form for støtte er ensbetydende med konkurrencestridige og protektionistiske foranstaltninger; er imidlertid af den opfattelse, at der til afsides eller fjerntliggende regioner og øer bør gives et større råderum, end det er tilfældet på nuværende tidspunkt, med hensyn til anvendelsen af reglerne om statsstøtte;

45.

mener, at Kommissionen, navnlig i statsstøttesager, skal undersøge de oplysninger, som medlemsstaterne leverer, mere indgående og forbedre deres pålidelighed, eftersom der hele tiden gøres forsøg på at tilsidesætte lovgivningen og kravene eller søges kompromiser på grænsen til det tilladelige; mener endvidere, at forudsætningen for sådanne undersøgelser bør være, at medlemsstaterne skal garantere fuld forsyningssikkerhed og -kontinuitet for deres borgere i strategiske og uundværlige sektorer, såsom energi-, transport- og sundhedssektoren, og at de skal sørge for ikke at vedtage retlige bestemmelser, som er til skade for andre medlemsstater eller Unionen;

46.

gentager, at EU's strukturfonde ikke må anvendes på en måde, som direkte eller indirekte tilskynder til udflytning af tjenesteydelser eller produktion til andre medlemsstater, f.eks. ved at indføre karensperioder for virksomheder, der modtager sådanne midler; understreger, at statsstøtte sommetider er en nødvendighed for at sikre leveringen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, herunder på områder som energi, transport, og telekommunikation; fremhæver, at statslig intervention ofte er det mest effektive politiske redskab til at sikre leveringen af tjenester, som er afgørende for at sikre økonomiske og sociale forhold i isolerede, fjerntliggende eller perifere regioner og øer i Unionen;

47.

glæder sig over, at Kommissionen i 2014 har vedtaget de nye retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi og ladet disse omfatte af den generelle gruppefritagelsesforordning;

48.

glæder sig over, at sociale tilskud til transport for indbyggerne i fjerntliggende regioner er blevet inkorporeret i den generelle gruppefritagelsesforordning, hvorved forbindelsesproblemet anerkendes; understreger, at forbindelsesmulighederne mellem perifere ø-regioner også er af afgørende betydning for opretholdelsen og udviklingen af acceptable niveauer for økonomiske og sociale initiativer gennem fastholdelse af vigtige erhvervsforbindelser;

49.

bifalder Kommissionens igangværende undersøgelse af udskudte skatteaktiver og skattefradrag, som er til fordel for banksektoren i flere medlemsstater; mener, at udskudte skatteaktiver og skattefradrag bør godkendes med tilbagevirkende kraft i henhold til statsstøttereglerne, hvis de er forbundet med udtrykkelige betingelser for så vidt angår realøkonomiens finansielle mål;

50.

gentager sin anmodning til Kommissionen om at undersøge, om banksektoren siden starten af krisen har draget fordel af implicitte tilskud og statsstøtte i form af ukonventionel likviditetsstøtte;

51.

glæder sig over indførelsen af nye retningslinjer for statsstøtte til risikovillig finansiering, som især har til formål at yde mere effektiv støtte til SMV'er, innovative midcapvirksomheder og nyetablerede virksomheder, der lider under betydelige stordriftsulemper;

52.

kritiserer, at konkurrenceforvridende beskatningsmodeller især kan medføre betydelige problemer for mellemstore virksomheder, men også for en række medlemsstater, som ikke anvender sådanne beskatningsmodeller;

53.

glæder sig over Kommissionens initiativ til i forbindelse med moderniseringen af statsstøttelovgivningen at udstede nye retningslinjer, som præciserer, hvad statsstøtte på skatteområdet og rimelige afregningspriser er;

54.

anmoder Kommissionen om at foretage en separat undersøgelse, som skal vurdere, om EU's statsstøtteregler hæmmer konsolideringen og styrkelsen af konkurrenceevnen blandt europæiske virksomheder over for deres globale konkurrenter, ikke mindst med hensyn til offentlige indkøbsmekanismer samt i forhold til den nylige indgåelse af TPP-frihandelsaftalen;

55.

bemærker, at vurderinger af fusioner og overtagelser inden for den digitale økonomi hidtil primært er blevet gennemført på basis af de pågældende virksomheders omsætninger, hvilket er utilstrækkeligt; understreger, at virksomheder med lave omsætninger og store opstartsomkostninger også kan have et stort kundegrundlag og dermed et stort datavolumen og en høj grad af markedsstyrke, således som Kommissionens ubetingede godkendelse af Facebooks overtagelse af WhatsApp, der dannede præcedens, viser;

56.

er af den opfattelse, at der inden for visse økonomiske sektorer, især inden for den digitale økonomi, bør anvendes yderligere kriterier, som går ud over og videre end prisbaserede modeller, markedsandele og omsætningsstørrelser, eftersom fusioner ofte kan være forbundet med markedsbegrænsninger;

57.

mener, at det især inden for den digitale økonomi og i forbindelse med forbrugerbeskyttelse er nødvendigt at ajourføre de generelle konkurrenceregler for at være på forkant med markedsforholdene, og at der bør indføres nye supplerende kriterier for vurderingen af fusioner, såsom f.eks. købspriser, eventuelle hindringer for markedsadgangen, den afgørende betydning af data og adgang til data, platformspecifikationer og tilhørende netværkseffekter, samt for spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om global konkurrence i den pågældende sektor; opfordrer Kommissionen til navnlig at tage højde for den forretningsmodel, som kendetegner virksomheder inden for den digitale økonomi, og til eventuelle hindringer for markedsadgang, herunder faktorer som f.eks. muligheden for at skifte mellem platforme og dataportabilitet;

58.

opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for, at uafhængige detailhandlere, som i henhold til konkurrencelovgivningen har lov til at arbejde sammen gennem deres fysiske butikker, også kan komme med fælles e-handelstilbud;

59.

er af den opfattelse, at den fejlagtige vurdering af markedsstyrken i kombination med den aktuelle markedsdefinition ofte er til skade for de europæiske virksomheder, navnlig i en tid med globalisering og i et dynamisk digitalt marked; opfordrer Kommissionen til at overveje en efterregulering inden for rammerne af fusionsforordningen;

60.

udtrykker bekymring over, at der alt for ofte vedtages en meget snæver national tilgang med hensyn til spørgsmålet om markedsafgrænsning, idet der ikke tages passende hensyn til internationaliseringen af markederne, således som det f.eks. var tilfældet i fusionsforordningen;

61.

understreger, at den midlertidige statsstøtte til den finansielle sektor — som for femte gang anført af Parlamentet i dennes årlige beretning om konkurrencepolitikken — var nødvendig for at stabilisere det globale finansielle system, men hurtigt skal reduceres eller helt bortfalde og kontrolleres, hvis bankunionen skal fuldstændiggøres; understreger det fortsatte presserende behov for at fjerne subsidier — i form af implicitte garantier til finansielle institutioner, som stadig er for store til at krakke — med henblik på at bevare lige vilkår i den finansielle sektor og for at beskytte skatteyderne, over for hvilke der skal udvises omhu for at sikre, at dette ikke skaber uventede fortjenester eller fordele for private juridiske personer; understreger betydningen af en restriktiv tilgang til statsstøtte;

62.

understreger, at fair konkurrence på skatteområdet er bydende nødvendig for integriteten på det indre marked, de offentlige finansers bæredygtighed og for at sikre lige konkurrencevilkår;

63.

mener, at de betydelige forskelle, som i de seneste år er opstået mellem medlemsstaterne i forbindelse med anvendelsen af statsstøtte i den finansielle sektor, potentielt kan fordreje konkurrencen i denne sektor; opfordrer EU til at præcisere reglerne og procedurerne for tildeling af statsstøtte i den finansielle sektor; mener, at statsstøtten til banksektoren skal nedtrappes — allersenest efter fuldstændiggørelsen af bankunionen — samtidig med at det sikres, at reguleringen ikke fordrejer konkurrencen til fordel for store banker, og at SMV'er har tilstrækkelig adgang til kredit;

64.

mener, at Kommissionen bør overveje muligheden af at kæde statsstøtte til bankerne sammen med betingelser for lån til SMV'er;

65.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge en køreplan for reduceret, men mere målrettet statsstøtte med sigte på at reducere statsstøtten og skabe mulighed for lavere skatter og stimulering af nye virksomheder og loyal konkurrence frem for støtte af forældede strukturer og hindringer;

66.

understreger, at det er af afgørende betydning, at statsstøtte, som anvendes til at fremme tjenester af almen interesse, gavner borgere og ikke individuelle virksomheder eller offentlige enheder;

67.

anmoder Kommissionen om nøje at følge de betingelser, som vil blive foreslået af ECB i forbindelse med udstedelsen af nye banklicenser, for at sikre, at der skabes lige konkurrencevilkår uden betydelige hindringer for adgang til markedet; er af den faste overbevisning, at et øget antal bankinstitutioner vil være gavnligt for forbrugerne og SMV'erne i betragtning af den høje koncentration af visse medlemsstater i banksektoren;

68.

understreger den centrale betydning, som EU's statsstøtteregler har i kampen mod multinationale virksomheders skatteunddragelse;

69.

glæder sig over de undersøgelser, som Kommissionen i 2014 iværksatte vedrørende ulovlig statsstøtte som følge af illoyal skattekonkurrence til gavn for visse individuelle selskaber, og som i 2015 blev udvidet til at omfatte alle 28 EU-medlemsstater; opfordrer endvidere medlemsstaterne til fremover i god tid og uden forsinkelse at forelægge Kommissionen alle relevante oplysninger om deres skattemæssige praksisser og til langt om længe at opfylde deres forpligtelse til at fremlægge detaljeret information om eventuelle særlige ordninger, som kan have en indvirkning på andre medlemsstater og SMV'er, for Kommissionen og Parlamentet;

70.

bemærker, at Kommissionen i de seneste mandatperioder kun har indledt et meget begrænset antal undersøgelser af eventuelle skattemæssige statsstøttesager til trods for de velfunderede mistanker, der i mellemtiden er blevet offentliggjort; opfordrer Kommissionen til at anvende resultaterne af de igangværende undersøgelser som grundlag for mere præcise og effektive retningslinjer for skattemæssig statsstøtte og til at udnytte alle sine beføjelser i medfør af EU's konkurrenceregler til at bekæmpe skadelig skattemæssig adfærd og straffe de medlemsstater og virksomheder, der er involveret i sådanne praksisser; opfordrer Kommissionen til samtidig at præcisere, hvilke skattemæssige foranstaltninger der ikke er i overensstemmelse med statsstøttepolitikken;

71.

mener, at der med henblik på i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 at sikre fair konkurrence bør ydes støtte til virksomheder, der er beliggende i regioner med midlertidige eller permanente problemer, og sikres større fleksibilitet i regioner med alvorlige økonomiske problemer, såsom de regioner, der er indeholdt i konvergens- og konkurrencemålene samt øregioner;

72.

beklager, at kun et meget begrænset antal sager om statsstøtte vedrørende illoyal skattekonkurrence er blevet undersøgt siden 1991, og understreger, at det er nødvendigt at sikre bred adgang til oplysninger for at udløse flere undersøgelser af mistænkelige sager; udtrykker bekymring over de begrænsede ressourcer, som er til rådighed for Kommissionens kompetente tjenestegrene, og som kan begrænse deres evne til at håndtere et betydeligt større antal sager;

73.

understreger, at statsstøtteproceduren alene ikke kan sætte en varig stopper for den illoyale skattekonkurrence i en række medlemsstater; er af den opfattelse, at der ét år efter »LuxLeaks«-afsløringerne er behov for flere konkrete løsninger, såsom et fælleskonsolideret selskabsskattegrundlag, en revision af momsdirektivet med henblik på at forebygge svig, en forpligtelse for store internationale virksomheder til at indberette deres omsætninger og fortjenester efter det landeopdelte koncept samt en opfordring til medlemsstaterne om at øge gennemsigtigheden i deres beskatningspraksisser og gensidige rapporteringsforpligtelser;

74.

er af den opfattelse, at de skattepraksisser, der i øjeblikket benyttes i visse medlemsstater, er til alvorlig skade for det indre marked, at multinationale virksomheder skal yde et rimeligt og passende bidrag til de offentlige finanser i medlemsstaterne, samt at der er behov for yderligere undersøgelser for så vidt angår almindeligt udbredte skadelige skattepraksisser og tax rulings, som fører til virksomheders udhuling af skattegrundlaget og aggressiv skatteplanlægning i Europa; hilser det nye TAXE-udvalg velkommen;

75.

mener, at fair konkurrence på skatteområdet er et af de bærende elementer i det indre marked, men at illoyal skattekonkurrence — uagtet den omstændighed, at den primære beføjelse påhviler medlemsstaterne — skal imødegås, f.eks. ved hjælp af harmoniserede beskatningsgrundlag, udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne og tildeling af en udtrykkelig ret til at føre tilsyn med kapitalbevægelser, såfremt dette er nødvendigt for at sikre et velfungerende skattesystem i Unionen; mener, at indførelse af et fælles selskabsskattegrundlag vil bidrage til et mere gennemsigtigt system; mener, at konsolideringsspørgsmålet kan løses senere og ikke må forhindre en hurtig indførelse af et fælles selskabsskattegrundlag;

76.

understreger, at nye markedsdeltagere og SMV'er, der kun driver forretning i ét land, straffes på det indre marked i forhold til multinationale selskaber, der kan overføre overskud eller gennemføre andre former for aggressiv skatteplanlægning via en række afgørelser og instrumenter, der kun er til rådighed for dem; bemærker med bekymring, at de heraf resulterende lavere skatteforpligtelser alt andet lige giver multinationale selskaber et større overskud efter skat og dermed begunstiger dem i konkurrencen med de af deres konkurrenter på det indre marked, som ikke har adgang til aggressiv skatteplanlægning, og som betaler skat på det sted eller de steder, hvor de skaber deres overskud; understreger, at fremme af skadelig praksis gennem oprettelse af et europæisk enkeltmandsselskab med begrænset ansvar (SUP), som udtrykkeligt giver mulighed for at have to forskellige hjemsteder, dvs. et vedtægtsmæssigt hjemsted ét sted og et administrativt hovedsæde et andet sted, er en forkert tilgang for EU;

77.

understreger, at Kommissionen som en selvfølge skal sikres adgang til konkurrenceretligt relevante data, som udveksles mellem medlemsstaternes skattemyndigheder;

78.

mener, at fair konkurrence kan vanskeliggøres af skatteplanlægning; opfordrer Kommissionen til at tilpasse definitionen af »fast driftssted«, således at virksomhederne ikke kunstigt kan undgå en skattepligtig tilstedeværelse i medlemsstater, hvor de har en økonomisk aktivitet; understreger, at denne definition også bør omfatte de specifikke situationer i den digitale sektor, således at virksomheder, der deltager i fuldstændigt dematerialiserede aktiviteter, anses for at have et fast driftssted i en medlemsstat, hvis de opretholder en væsentlig digital tilstedeværelse i dette lands økonomi;

79.

understreger, at Kommissionen, når den behandler konkurrenceafgørelser, skal se det indre marked som ét marked, ikke som en række lokale eller nationale markeder;

80.

er af den opfattelse, at medlemsstaterne, i lyset af at omfanget af skattesvig og skatteunddragelse ifølge undersøgelser vurderes til hvert år at beløbe sig til 1 billion EUR (1 000 000 000 000), langt om længe er nødt til at handle og få begrænset denne praksis; mener, at det er afgørende at få begrænset skattesvig og skatteunddragelse for at gøre fremskridt med konsolideringen af offentlige budgetter; glæder sig over G20-finansministrenes nylige vedtagelse af nye regler udarbejdet af OECD om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud, som vil øge gennemsigtigheden, lukke smuthuller og begrænse brugen af skattely; er af den opfattelse, at EU i betragtning af graden af integration med hensyn til samordning og konvergens skal gå videre end de forslag, som fremsættes i OECD's projekt vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS-forslagene), med henblik på at undgå alle former for skadelig skattekonkurrence på det indre marked; understreger dog, at OECD's strategi stadig er baseret på blød lovgivning, og at denne indsats skal suppleres med egentlige lovrammer på EU-plan for at opfylde det indre markeds behov, f.eks. i form af et anti-BEPS-direktiv, der går videre end OECD's BEPS-initiativ på de områder, som ikke er tilstrækkeligt dækket; opfordrer til, at der foretages en evaluering af de økonomiske, finansielle og konkurrencemæssige konsekvenser af skatteunddragelse og skattesvig;

81.

er af den opfattelse, at det i betragtning af den unfair skattepraksis, som anvendes i visse medlemsstater, er nødvendigt, at politikken for det indre marked og konkurrencepolitikken går hånd i hånd i et forsøg på at sikre en retfærdig opdeling af de opnåede gevinster, og at overførslen af overskud til bestemte medlemsstater eller endda til steder uden for EU med det formål at minimere skatten umuliggøres;

82.

understreger, at en omfattende, gennemsigtig og effektiv udveksling af skatteoplysninger er en væsentlig forudsætning for at undgå aggressiv skattetænkning; understreger samtidig, at en forenkling af skattemodellerne på medlemsstatsniveau ville være et vigtigt skridt til at fremme gennemsigtigheden og klarheden;

83.

glæder sig over, at kommissæren med ansvar for konkurrence har til hensigt at ændre kontrollen med statsstøtte med henblik på at indføre en retfærdig beskatning for alle; forventer, at der vil blive foretaget en ubetinget og fuldstændig evaluering forud for denne omstrukturering, og opfordrer medlemsstaterne til at stille alle ønskede dokumenter til rådighed for Parlamentet og til at opgive deres hidtidige modvilje, som forhindrer fremskridt på dette område, samtidig med at det erindres, at de forskellige medlemsstater skal opfylde forskellige politiske krav på grundlag af deres geografiske placering, deres størrelse, deres fysiske rammer og andre rammer samt deres økonomiske og sociale udviklingstilstand, og opfordrer til at revidere retningslinjerne for statsstøtte vedrørende beskatning, således at de omfatter sager med illoyal konkurrence, der går videre end tax rulings og afregningspriser;

84.

opfordrer Kommissionen til snarest at fastsætte detaljerede retningslinjer for statsstøtte på skatteområdet og for udformning af afregningspriser; understreger, at sådanne retningslinjer har vist sig at være yderst effektive på andre politikområder med hensyn til at fjerne og imødegå indførelsen af visse praksisser i medlemsstaterne, som ikke lever op til EU's statsstøttebestemmelser; påpeger, at denne type retningslinjer kun er effektive, hvis de indeholder meget præcise bestemmelser, herunder kvantitative tærskelværdier;

85.

opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre sanktioner enten mod staten eller den berørte virksomhed for alvorlige tilfælde af ulovlig statsstøtte;

86.

opfordrer Kommissionen til uden unødig forsinkelse at ændre de gældende bestemmelser, således at de beløb, som inkasseres efter en overtrædelse af EU's skatterelaterede bestemmelser om statsstøtte, udbetales til de medlemsstater, som har lidt under udhulningen af deres skattegrundlag, eller til EU-budgettet, og ikke til den medlemsstat, der har ydet den ulovlige skattemæssige statsstøtte — således som det er tilfældet i øjeblikket — da denne regel skaber et yderligere incitament til skatteunddragelse; opfordrer Kommissionen til at gøre fuld brug af sine beføjelser under konkurrencereglerne for at bekæmpe skadelige skattepraksisser;

87.

opfordrer til, at der indføres en EU-lovramme til forebyggelse af konkurrenceforvridninger som følge af aggressiv skatteplanlægning og skatteunddragelse; anbefaler med henblik på at skabe lige konkurrencevilkår, at der indføres en automatisk obligatorisk udveksling af tax rulings, et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag og en garanti for, at intet overskud forlader EU uden at være beskattet;

88.

fastholder, at internationalt samarbejde er bydende nødvendigt for at opnå en effektiv anvendelse af de konkurrenceretlige principper i en global tidsalder; opfordrer derfor Kommissionen til at optrappe det internationale samarbejde i konkurrencespørgsmål; understreger, at konkurrenceaftaler, som giver mulighed for udveksling af oplysninger mellem efterforskningsmyndighederne i konkurrencesager, kan yde et særligt effektivt bidrag til det internationale samarbejde i konkurrencespørgsmål;

89.

mener, at det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) og alle andre internationale handels- og investeringsaftaler bør have et stærkt konkurrenceafsnit;

90.

understreger, at handelspartnere bør drage nytte af den øgede konkurrence på handelsområdet, af de investeringer, som foretages af den private sektor, herunder investeringer, der gennemføres inden for rammerne af offentlig-private partnerskaber, samt af den øgede forbrugervelstand;

91.

understreger, at EU bør intensivere sine bestræbelser på at overvåge gennemførelsen af handelsaftaler med henblik på bl.a. at vurdere, hvorvidt konkurrencereglerne overholdes, og om de forpligtelser, som indgås af handelspartnere, gennemføres og håndhæves fuldt ud;

92.

opfordrer Kommissionen til at anvende handelspolitik som et middel til at arbejde hen imod at etablere globale konkurrenceregler med henblik på at overvinde de mange handelshindringer, som stadig forekommer; ser det langsigtede mål om en multilateral aftale om konkurrenceregler, som blev opstillet inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen, som den ideelle løsning;

93.

støtter de konkurrencepolitiske initiativer fra FN's Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD) og OECD og deres bestræbelser på at forbedre det globale samarbejde på området for konkurrencepolitik;

94.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder til at deltage aktivt i Det Internationale Konkurrencenetværk;

95.

opfordrer til, at der iværksættes foranstaltninger til at sikre, at alle produkter, der importeres fra tredjelande, overholder de miljømæssige, sundhedsmæssige og sociale standarder, der anvendes af Unionen og forsvares på det globale marked, med henblik på at beskytte de europæiske industriproducenter mod illoyal konkurrence;

96.

opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingslandene i deres bestræbelser på at fremme fair konkurrence; opfordrer Kommissionen til at udvikle samarbejdet yderligere, navnlig med konkurrencemyndighederne i vækstlande, og til at sikre, at der indføres passende sikkerhedsforanstaltninger;

97.

bemærker, at lige adgang til ressourcer, herunder energikilder, er af afgørende betydning for at sikre loyal konkurrence på det globale marked; fremhæver i den forbindelse vigtigheden af overkommelig og bæredygtig energi og af forsyningssikkerhed i handelsaftaler;

98.

opfordrer Kommissionen til at frigive resultaterne af de igangværende undersøgelser af de konkurrencebegrænsende praksisser i fødevareforsyningskæden og på energi-, transport- og medieområdet;

99.

glæder sig over de nye retningslinjer om statsstøtte til lufthavne og luftfartsselskaber i EU som led i Kommissionens pakke om modernisering af statsstøttereglerne; opfordrer Kommissionen til i internationale aftaler hurtigst muligt at udarbejde et tilsvarende regelsæt for subsidierede luftfartselskaber, der driver luftfartsvirksomhed fra tredjelande til og fra EU, med henblik på at sikre loyal konkurrence mellem luftfartsselskaber i EU og tredjelande;

100.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme udvekslingen af bedste praksis gennem Det Europæiske Konkurrencenetværk med henblik på at adressere bekymringer om alliancer mellem distributører, eftersom medlemsstaternes kompetente myndigheder allerede er i færd med at undersøge adskillige sådanne tilfælde; opfordrer til, at der tages højde for samspillet mellem det nationale og det europæiske niveau i disse drøftelser;

101.

tilskynder Det Europæiske Konkurrencenetværk til at drøfte det voksende netværk af indkøbsforeninger på området for detailhandel på nationalt plan og EU-plan;

102.

opfordrer Kommissionen til gradvist at udvikle EU's konkurrenceregler til at inkludere FAO's indikatorer for bæredygtighedsvurdering af fødevare- og landbrugssystemer (Sustainability Assessment of Food and Agriculture systems — SAFA), herunder »Retfærdig prissætning og gennemsigtige kontrakter« (S 2.1.1) og »Leverandørers rettigheder« (S 2.2.1), i overvågningen af fødevareforsyningskæden i Europa;

103.

opfordrer til at oprette et europæisk overvågningsorgan for fødevare- og landbrugspriser på oprindelses- og bestemmelsesstedet; gør opmærksom på det spanske prisindeks for oprindelses- og bestemmelsespriser IPOD som en mulig model til overvågning af detailhandleres potentielle misbrug af landmænd og forbrugere;

104.

opfordrer til at indføre bindende foranstaltninger i fødevareforsyningskæden over for detailhandlere, der skader landmænd og forbrugere;

105.

er særlig bekymret over situationen i mejerisektoren, hvor detailhandlere efter kvoteordningens udløb har gennemtvunget priser, der er væsentligt lavere end udgifterne;

106.

glæder sig over den løbende dialog mellem konkurrencekommissæren og Parlamentet, men er af den opfattelse, at retten til høring ikke er tilstrækkelig, når der er tale om principielle spørgsmål af afgørende betydning;

107.

bemærker, at Parlamentet kun deltager i lovgivningsprocessen på det konkurrenceretlige område gennem høringsproceduren, og at dets indflydelse derfor er begrænset i forhold til Kommissionens og Rådets;

108.

glæder sig over den regelmæssige dialog om konkurrencepolitiske spørgsmål mellem Kommissionen og Parlamentet; opfordrer endnu engang til at vedtage grundlæggende lovgivningsmæssige direktiver og retningslinjer inden for rammerne af den fælles beslutningsprocedure; er af den opfattelse, at den nuværende dialog mellem Parlamentet og EU's konkurrencemyndighed bør intensiveres yderligere, navnlig hvad angår vurderingen og gennemførelsen af Parlamentets krav fra tidligere år; mener, at det er af allerstørste betydning, at Kommissionens generaldirektorat for konkurrence er uafhængigt, hvis det skal kunne nå sine mål på en vellykket måde; opfordrer Kommissionen til at omfordele tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til GD Konkurrence; opfordrer især til at sikre en skarp adskillelse mellem de tjenestegrene, som udarbejder retningslinjerne, og de tjenestegrene, der har ansvaret for at anvende disse retningslinjer i konkrete sager;

109.

mener, at det bør have medbestemmelsesret i konkurrencepolitikken; beklager, at artikel 103 og 109 i TEUF kun fastsætter bestemmelser om høring af Parlamentet; mener, at dette demokratiske underskud er uacceptabelt; foreslår, at dette underskud afhjælpes hurtigst muligt ved hjælp af interinstitutionelle ordninger på det konkurrencepolitiske område, og at det korrigeres ved den næste traktatændring;

110.

opfordrer til, at Parlamentet også får en medbestemmelsesret i forbindelse med konkurrencepolitikken, især når der er tale om grundlæggende direktiver og bindende retningslinjer, og beklager, at dette område af EU's politik ikke er blevet styrket i sin demokratiske dimension ved de seneste traktatændringer; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om en tilsvarende ændring af traktaterne med henblik på at udvide anvendelsesområdet for den almindelige lovgivningsprocedure til at omfatte konkurrencelovgivning;

111.

opfordrer Kommissionen til i højere grad at inddrage Parlamentet i sektorspecifikke undersøgelser og samtidig sikre fortroligheden af visse oplysninger, som videregives af de implicerede parter; opfordrer til, at de hidtidige rådsforordninger fremover baseres på artikel 114 i TEUF, som vedrører det indre markeds funktion, således at de kan vedtages efter den fælles beslutningsprocedure, i tilfælde af at den ønskede traktatændring lader vente på sig; understreger, at arbejdet med direktivet om skadeserstatning kan være en skabelon for det fremtidige interinstitutionelle samarbejde inden for konkurrenceretlige spørgsmål; opfordrer konkurrencekommissæren til at fortsætte dialogen med det eller de relevante udvalg i Parlamentet samt med arbejdsgruppen om konkurrencepolitikken i Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg;

112.

er af den opfattelse, at en resultatorienteret og målrettet offentlig vurdering af de forskellige forslag fra Parlamentet vedrørende videreudvikling af konkurrencepolitikken også fortsat bør foretages og offentliggøres af Kommissionen i den nærmeste fremtid;

113.

understreger, at Kommissionens generaldirektorat for konkurrence i sit fremtidige arbejde bør tage behørigt hensyn til de holdninger, som Parlamentet har vedtaget i sine tidligere betænkninger om konkurrencepolitikken;

114.

mener, at alle de former for dialog, som hidtil er blevet afprøvet og testet på området, bør fastholdes;

115.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder.