2.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/31

Ordfører:

Madi SHARMA

Medordfører:

Dirk JARRÉ

1.1.

Europa har altid haft afgørende betydning for innovation, produktion og udvikling af produkter til krops- og personlig pleje samt skønhedsprodukter. I de senere år er Europas førende position i denne sektor gradvist blevet svækket af den globale konkurrence og det forhold, at man ikke i tilstrækkelig grad har erkendt, at hvis sektoren skal forblive konkurrencedygtig, er den nødt til at opfylde kravet om teknologisk innovation og leve op til presset fra den kommercielle virkelighed.

1.2.

Denne udtalelse handler om at styrke den europæiske industrisektor for produkter til krops- og personlig pleje samt skønhedsprodukter, navnlig de produkter, der er omfattet af kosmetikforordningen (EF) nr. 1223/2009. »Kosmetiske produkter« er ethvert stof eller enhver blanding, der er bestemt til at komme i kontakt med dele af det menneskelige legemes overflade (hud, hovedhår og anden hårvækst, negle, læber og ydre kønsorganer) eller med tænderne og mundens slimhinder, udelukkende eller hovedsageligt med henblik på at rense og parfumere dem, at ændre deres udseende, at beskytte dem, holde dem i god stand eller korrigere kropslugt. Stoffer og blandinger, der er beregnet til at blive indtaget, inhaleret, indsprøjtet eller indført i det menneskelige legeme, betragtes ikke som kosmetiske produkter.

1.3.

Papirartikler til hygiejnebrug, tissuepapir og hygiejneartikler til kvinder falder uden for kosmetikforordningens anvendelsesområde, men på grund af denne sektors merværdi i forhold til personlig hygiejne gælder mange af anbefalingerne også for disse produkter.

1.4.

Udtalelsen beskæftiger sig ikke med lægemidler, tatoveringer, permanent makeup eller med skønhedspleje eller -produkter, der indgives ved hjælp af kirurgi eller instrumenter, og ej heller med hudplejeprodukter til dyr. EØSU mener imidlertid, at alt ovennævnte bør behandles i et separat dokument, da der er en stigende bekymring blandt forbrugerne i forhold til skadelige kemikalier.

1.5.

Selv om Europas specialiserede virksomheders innovationskapacitet er imponerende, er selve innovationen og dermed produktionen og markedsføringen af europæiske nyskabelser rykket til andre dele af verden med alvorlige økonomiske og sociale konsekvenser til følge. Hvis man skaber et miljø, som gør det muligt at gå længere end industri 4.0 ved under anvendelse af egnede strategier at udnytte avancerede bioteknologiske fremskridt, vil det i høj grad bidrage til industriel tilbageflytning og udvikling af nye produkter.

1.6.

EØSU fremsætter følgende sektorspecifikke anbefalinger, idet det anerkendes, at sektoren allerede er velreguleret i forhold til at sikre forbrugerbeskyttelse og sikkerhed. Yderligere lovgivning anses for unødvendig, men det bør overvejes at øge gennemsigtigheden.

2.1.

Kosmetik og produkter til personlig pleje bruges dagligt af over 500 millioner europæiske forbrugere i alle alderssegmenter. Produkterne går fra plejeprodukter til hverdagsbrug, såsom sæbe, shampoo, deodorant og tandpasta, til luksusskønhedsprodukter som parfume og makeup. Sektoren har i sig selv en værdi af 77 milliarder EUR (2015) og var en af de få sektorer, som ikke blev berørt af den globale finansielle krise. Europa har indtaget en global førerposition i sektoren og er storeksportør af kosmetikprodukter. Handlen uden for Europa løb i 2015 op i 17,2 milliarder EUR.

2.2.

På grund af den stærke konkurrence er mærkegenkendelse vigtig i kosmetikindustrien. Loyalitet hos kunderne skabes ved hjælp af pålidelige reklamer, kvalitet, sikkerhed og udvikling af nye produkter, og sektoren kan sammenlignes med modebranchen med tendenser, der skifter fra sæson til sæson.

2.3.

Sektoren omfatter virksomheder af alle størrelser med over 4 600 SMV'er i den europæiske kosmetikindustri. SMV-segmentet vurderes at udgøre 30 % af markedet, men i nogle EU-lande kan det være helt op til 98 %. Produktporteføljen ligger på over 20 000 produkter for store virksomheder til omkring 160 produkter for mindre virksomheder. En stor kosmetikproducent har en portefølje på omkring 2 000 ingredienser, mens SMV'er har omkring 600 ingredienser, og begge typer virksomheder tilføjer omkring 4 % nye ingredienser om året. Disse nye ingredienser har en betydelig effekt på rentabiliteten og væksten.

2.4.

Mindst 2 millioner mennesker er beskæftiget i værdikæden i Europa, fra produktion til detailled. Alene i produktionen var der i 2015 (1) beskæftiget 152 000 ansatte med en lille overvægt af kvindelige medarbejdere (56 %) i forhold til mandlige medarbejdere (44 %). I løbet af de seneste fem år er den direkte og indirekte beskæftigelse i industrien vokset med 2,3 %, hvilket udgør mere end 39 000 arbejdspladser (2).

2.5.

I 2015 skønnes udgifterne til F&U at have ligget på 1,27 mia. EUR. Der er betydelige forskelle fra land til land. Industrien beskæftiger over 26 000 videnskabsfolk, som forsker i nye videnskabelige områder, arbejder med nye ingredienser, udvikler formuleringer og udfører sikkerhedsvurderinger, hvilket hvert år fører til et imponerende antal patenter i EU.

2.6.

Den europæiske papirindustri, herunder navnlig tissuepapirindustrien, er mere end 10 mia. EUR værd på årsbasis og udgør 25 % af det globale marked for tissuepapir. Den øgede anvendelse af tissueprodukter af god kvalitet såsom papirhåndklæder, lommetørklæder, toiletpapir osv. er et vigtigt element i en forbedret livskvalitet og de generelle hygiejneforhold både i og uden for hjemmet og er dermed en vigtig bidragyder til sektoren for personlig pleje.

2.7.

Den europæiske kosmetiksektor kan tage æren for at have gået forrest med henblik på at få indført et totalt forbud mod dyreforsøg, samtidig med at der stadig arbejdes for at fremme innovation og konkurrenceevne. Markedet er i dag i lige høj grad drevet af sikkerhed og innovation, med nye farvepaletter, behandlinger tilpasset bestemte hudtyper, anti-age-produkter og unikke formuleringer. Forbrugerne efterspørger et stadig bredere udvalg, mere skræddersyede produkter og endnu større effektivitet. For bedre at kunne tilfredsstille brugernes præferencer og forventninger inddrages forbrugergrupper og -organisationer regelmæssigt i de tidligste stadier af udviklingen.

3.1.

Overvågningen af ingredienser og testkriterier, herunder forbuddet mod dyreforsøg, miljøbeskyttelse og mærkning er alle forhold, der er genstand for EU-lovgivning og -retningslinjer. Regelsættet for markedsadgang, internationale handelsforbindelser og lovgivningsmæssig konvergens overvåges af Europa-Kommissionen.

3.2.

Kosmetikforordningen, forordning (EF) nr. 1223/2009 har været gældende siden 2013, hvor den erstattede direktiv 76/768/EØF, som blev vedtaget i 1976. Formålet med forordningen er at harmonisere reglerne for at opnå et indre marked for kosmetiske produkter og et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed.

3.3.

Uanset hvordan de produceres eller distribueres, skal kosmetiske produkter, der markedsføres i EU, være sikre. Kosmetikforordningen (og dens bilag) og ændringerne heraf indeholder lovgivningsmæssige krav og restriktioner for alle stoffer, der anvendes i kosmetik. Den person, der har ansvaret for et kosmetisk produkt, er ansvarlig for produktets sikkerhed og skal sikre, at det underkastes en kvalificeret videnskabelig sikkerhedsvurdering, inden det sælges. En database med oplysninger om kosmetiske stoffer og ingredienser, CosIng, giver nem adgang til data om disse stoffer. Hvis det skal sikres, at niveauet for beskyttelse af befolkningens sundhed og forbrugernes sikkerhed er højt, betyder det også, at de ansvarlige videnskabelige udvalg skal tage særligt hensyn til de potentielle sundhedsmæssige risici for bestemte faglige grupper (f.eks. frisører og kosmetologer), som dagligt anvender kosmetiske produkter i forbindelse med deres erhvervsmæssige aktiviteter, og som derfor udsættes for højere eksponeringsniveauer end befolkningen generelt.

4.1.

For at forblive konkurrencedygtige er producenterne konstant i gang med at forny sig ved at finde frem til nye ingredienser, anvende eksisterende ingredienser på nye måder og udvikle mere skræddersyede produkter. De kan imidlertid ikke arbejde isoleret, og derfor er Kommissionen, de nationale regeringer og interessenterne, navnlig repræsentanter for forbrugere og ansatte, nødt til at samarbejde om at skabe et miljø, der fremmer vækst.

4.2.

EØSU erkender, at de vigtigste udfordringer for vækst i sektoren kan sammenlignes med de udfordringer, man finder i alle andre industrisektorer, og udvalget fremsætter følgende anbefalinger specifikt for sektorerne for personlig pleje og kosmetik:

4.2.1.

Større konvergens i sektoren for biovidenskabelig teknik, herunder mellem genomikforskning og sektoren for skønhed og personlig pleje, ville i højere grad fremme produktdiversificering. Huden er kroppens største organ, men den skelnen, der foretages mellem anvendelse af kosmetik på huden og behandlinger med lægemidler, er ved at forsvinde. Det er nødvendigt at tage højde for visse virkninger såsom irritation, allergier og hudkræft. Initiativer som f.eks. EIT Health (3), der spænder over nøgleområder inden for sundhedsplejen såsom lægemidler, MedTech, BioTech og digital sundhed er gode eksempler på samarbejde. Kosmetiske produkter fører til bedre personlig hygiejne, øget velbefindende og/eller livsstilsfaktorer (positive virkninger, som ikke anerkendes i lovgivningen, såsom mindre stress, øget selvtillid eller bedre søvn). Selv om kosmetiske produkter ikke er lægemidler, er kosmetik fremstillet på grundlag af sofistikeret videnskabelig viden om huden og dens funktion. Udvikling af kosmetiske produkter kan derfor udnytte fremskridt i andre dele af den biologiske videnskab, navnlig i medicinalindustrien. Forskningssamarbejder bør opmuntres til at fokusere på individualisering og overveje skræddersyede livsstilsprodukter og produkter, som har til formål at skabe velbefindende.

4.2.2.

Bedre samarbejde mellem store og små virksomheder parallelt med udvikling af sektorspecifikke virksomhedskuvøser (4) eller klynger kan forbedre konkurrenceevnen og øge væksten. Alle kosmetiske produkter gennemgår en kvalificeret videnskabelig sikkerhedsvurdering, inden de frigives, hvilket kan være en administrativ og økonomisk spændetrøje for mindre virksomheder. Selv om det er vigtigt ikke at give køb på denne sikkerhedsvurdering, bør mindre, innovative virksomheder benytte sig af en vifte af erhvervsstøtteforanstaltninger, som kan være til hjælp i udviklingsperioden mellem selve innovationen, udviklingen af det nye produkt og den vellykkede markedsføring af det endelige produkt og dermed begrænse risikoen for fiasko. Sådanne foranstaltninger kan omfatte bedre udveksling af oplysninger gennem overførsel af teknologi og viden, samarbejde om investeringsmuligheder, analyse af, hvordan omkostningerne kan begrænses, og adgang til finansieringskilder (5). Desuden bør regeringerne ændre tankegang, når det gælder produktionen, og støtte lokal produktion og jobskabelse i Europa.

4.2.3.

Større markedskendskab og tilførsel af data fra den akademiske verden, industrien og forbrugerne vil øge væksten gennem videnoverførsel. Tendensen inden for personlig pleje er gået mod det økologiske, det naturlige, UVB- og UVA-solcremer, pro-age- og anti-age-produkter, og der er dermed blevet åbnet op for øget innovation. Nyskabelser inden for produkter til kvinder i overgangsalderen og produkter mod aldring er i øjeblikket et område, hvor skønhedsindustrien har gode muligheder for udvikling af produkter, der er målrettet en stor gruppe mennesker, og som kan få dem til at føle sig og tage sig bedst muligt ud. Med videnskabelige og teknologiske fremskridt inden for sekventering af det humane genom og fremskridt med hensyn til forståelsen af dets forskellige funktioner og dets helt særegne karakter, ligger kosmetikindustriens fremtid i ekstremt skræddersyede produkter. Forskning og investeringer i denne strategi i samarbejde med den medicinske og den akademiske verden er en afgørende udfordring for sektoren.

4.2.4.

Opmuntre til større inddragelse af de ansatte. De ansatte går i forreste række, når det gælder produktinnovation, da de har overblikket over sektoren, lige fra udviklingsprocessen til feedback fra forbrugerne. Øget samråd, herunder fremme af intraprenørskab, kan dermed fremme virksomhedernes vækst. Sektoren er varieret med hensyn til beskæftigelsesmuligheder, og bedre kommunikation, der sætter fokus på, hvilke færdigheder og kompetencer, der er brug for med tanke på den nuværende og kommende udvikling, vil gøre sektoren mere attraktiv. Mere end 514 000 studerende inden for biovidenskab i Europa (6) er med til at sætte gang i ny forskning og skabe muligheder for øget samarbejde på tværs af sektorer. Igen vil øget samarbejde mellem den akademiske verden og industrien være med til at tiltrække et bredere spektrum af medarbejdere.

4.2.5.

Hvis der skal holdes liv i væksten, er der behov for at stimulere forskning og udvikling, fremme investeringer, øge udgifterne til F&U og garantere sikkerheden. Man kan overveje finansieringsmekanismer, offentlige såvel som private, for F&U, patentregistrering og udvikling af nye produkter i EU's fremstillingsindustri.

4.2.6.

Patentkrænkelser og varemærkeforfalskede varer udgør en alvorlig risiko for både små og store EU-virksomheders indtjeningsevne såvel som for forbrugernes sundhed. I 2006 kostede forfalskede parfumeprodukter og kosmetik EU 3,0 mia. EUR i mistede indtægter. Bedre beskyttelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder for varemærker kan sikres ved at angive på produktet, hvilket land det er fremstillet i.

4.2.7.

Vilje til at lovgive i forhold til risikoen: Som det er nu, lovgives der ikke i forhold til stoffernes iboende egenskaber (f.eks. hvorvidt de kan virke lokalirriterende), men på grundlag af, hvorvidt stoffets egenskab reelt vil komme til udtryk under de faktiske anvendelsesforhold (f.eks. anvendelse ved koncentrationer under den tærskel, hvorved der sker irritation). Denne fremgangsmåde er mulig, fordi det er veldefineret, hvordan de kosmetiske produkter anvendes, og det er muligt at foretage en fuld risikovurdering. Dette adskiller sig fra lovgivningen om kemikalier (uden et defineret anvendelsesområde), hvor lovgivningen er baseret på den »fare«, de iboende egenskaber udgør. Det er helt afgørende for sektorens fremtidige muligheder for innovation og vækst, at der fremover fastholdes en passende skelnen mellem fare og risiko i EU's lovgivning og foranstaltninger.

4.2.8.

Fremme af regionsspecifikke ingredienser. Fremme af forskning i og certificering af regionsspecifikke naturlige produkter via en beskyttet geografisk betegnelse (7) (f.eks. korsikansk immortelle) vil gøre det muligt at markedsføre regionale produkter fra EU gennem øget fokus på lokale råvarer og håndværksmæssige produkter. I øjeblikket er udgifterne til isotopsporing eller laboratorieanalyser af naturlige produkter uoverkommelige for iværksættere og SMV'er.

4.2.9.

Forbud mod dyreforsøg: Kosmetikforordningen indførte forbud mod dyreforsøg (forbud mod at udføre forsøg på dyr med færdige kosmetiske produkter og kosmetiske ingredienser) og forbud mod markedsføring (forbud mod markedsføring i EU af færdige kosmetiske produkter og ingredienser, som er blevet testet på dyr). Der er intet ønske om at ophæve dette forbud. Producenterne står imidlertid over for følgende udfordringer med hensyn til innovation, udvikling af nye produkter og eksport:

4.2.10.

Affaldshåndtering og ressourceforvaltning: Befolkningstilvækst, øget forbrug og udtømningen af ressourcer, navnlig vand, er spørgsmål, som berører både forbrugere og industri i relation til et bæredygtigt forbrug og virksomhedernes sociale ansvar. Fremstilling af miljøvenlige produkter, der tager højde for affaldshåndtering og ressourceforvaltning, er en prioritet for sektoren. Kommissionens pakke om cirkulær økonomi og Cosmetics Europes retningslinjer for kosmetikvirksomheder, navnlig SMV'er, der blev offentliggjort i 2012, har stor værdi, men der er stadig meget, som skal gøres, da der endnu består en række store udfordringer på området. Beskyttelse af de ressourcer, som sektoren har brug for, er ensbetydende med den nødvendige beskyttelse af biodiversiteten som et fælles gode for nuværende og kommende generationer. Bestræbelserne på at udvikle nye produkter bør ikke ske på bekostning af den oprindelige befolkning og deres intellektuelle ejendomsrettigheder. Formidlingen af principperne for fair handel og en miljørelateret adfærdskodeks blandt virksomhederne i sektoren er både hensigtsmæssig og yderst påkrævet. Lige så vigtig er forbrugernes holdning, idet de bør afvise at købe produkter, hvis fremstilling sker i modstrid med principperne om bæredygtig udvikling.

4.2.11.

Øget gennemsigtighed: Markedsovervågning er nøglen til at sikre beskyttelse af forbrugerne. Øget samarbejde mellem nationale forbrugermyndigheder, forbrugerorganisationer, brugere og fagfolk fra sundhedssektoren på nationalt niveau vil øge forbrugernes tillid og gennemsigtigheden. Samråd med interessenter bør finde sted i hele produktudviklings- og innovationsprocessen. Muligheden for at anmelde produkter via RAPEX-systemet sætter forbrugerne i stand til at kræve øget produktsikkerhed i hele forsyningskæden, men det er et krav, at alvorlige risici anmeldes hurtigst muligt. Ifølge forbrugerne er der behov for større gennemsigtighed, når det gælder:

4.2.12.

Muligheder på nye markeder, herunder muligheden for at ændre forbrugernes købsvaner, såsom e-handel og direkte salg, omfatter nye salgsmodeller i tilgift til den grænseoverskridende handel. De foreløbige resultater fra undersøgelsen af e-handelssektoren viste, at halvdelen af de undersøgte virksomheder i EU's kosmetik- og sundhedsindustri ikke solgte deres produkter på tværs af grænserne. Selv om kosmetikvirksomhederne favner den digitale tidsalder, er de begrænsede af lovgivningsmæssige krav, som ofte er landespecifikke. Det gælder f.eks. mærkning på det pågældende lands sprog, love om dyreforsøg og krav om kosmetikovervågning.

4.2.13.

Handelsbarrierer: EU har et ganske pænt handelsoverskud for kosmetiske produkter. Imidlertid bør Kommissionen fortsat presse på for at opnå konvergens i fora som f.eks. International Cooperation on Cosmetics Regulation og i handelsforhandlinger, hvor EU's lovgivning gøres til en international standard. EU's kosmetikforordning udgør fortsat en model til inspiration for forbrugersikkerhed for vækstmarkedsøkonomier (ASEAN, Rusland, Latinamerika, Kina). Dette giver EU's lovgivere og industrien en mulighed for at bidrage til regelsæt på de vigtigste eksportmarkeder, som i høj grad er kompatible med EU-systemet.