EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 24.10.2016

COM(2016) 675 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om finansielle instrumenter, der pr. 31. december 2015 modtager støtte fra det almindelige budget, jf. finansforordningens artikel 140, stk. 8

{SWD(2016) 335 final}

Indholdsfortegnelse

FORORD    

SAMMENFATNING    

1.    Strategiske målgrupper: SMV'er    

2.    Strategiske målsektorer: Håndgribelig og uhåndgribelig infrastruktur.    

2.1.    Forskning og innovation (F&I)    

2.2.    Infrastruktur, klimaindsats, miljø og energieffektivitet    

2.3.    Sociale virksomheder og mikrovirksomheder    

2.4.    Uddannelsessektoren og de kulturelle og kreative sektorer    

3.    Strategisk mål: regioner uden for EU    

3.1.    Udvidelseslandene    

3.2.    Naboskabslande    

3.3.    Lande, der er omfattet af instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI)    

KONKLUSION    

FORORD

Det glæder Kommissionen at fremlægge sin årlige beretning for Europa-Parlamentet og Rådet om aktiviteter vedrørende de centralt forvaltede finansielle instrumenter for EU's interne og eksterne politikker, der modtager støtte fra det almindelige budget og forvaltes direkte eller indirekte af Kommissionen, i overensstemmelse med finansforordningens artikel 140, stk. 8 1 . Dette er den tredje beretning i henhold til den bestemmelse 2 .

Kommissionen ønsker at gøre denne beretning til et dynamisk redskab til brug i beslutningsprocessen, navnlig at give Europa-Parlamentet og Rådet et fuldstændigt overblik over EU's struktur for finansielle instrumenter og resultaterne heraf. Det bør således sikres, at beretningen i højere grad tilpasses andre dokumenter med oplysninger om EU's finansielle instrumenter. 3 Selv om disse dokumenter forelægges til forskellige praktiske og proceduremæssige formål og på forskellige tidspunkter, agter Kommissionen at tilpasse deres indhold fuldt ud med henblik på at samle dem i en enkelt rapport i den nærmeste fremtid.

Beretningen viser EU's finansielle instrumenters betydelige virkninger pr. 31. december 2015. Den giver et overblik over, hvordan skatteydernes penge er blevet brugt, og hvilke fremskridt der er gjort med gennemførelsen af disse instrumenter.

De fleste medlemsstater har lave, men positive vækstrater, så det tyder på, at der er et europæisk opsving i gang efter den økonomiske og finansielle krise. Overordnet set hæmmes opsvinget dog stadig af strukturelle og kriserelaterede svagheder. Den høje gældsætning i den private sektor og en høj andel af misligholdte lån begrænser navnlig bankernes udlånskapacitet og er således til hinder for økonomisk vækst og finansiel stabilitet. Disse udfordringer kræver, at der træffes øjeblikkelige foranstaltninger, da den europæiske økonomi er stærkt afhængig af banksektorens långivning, og adgangen til egenkapitalfinansiering som alternativ finansieringskilde fortsat er begrænset, navnlig for små virksomheder.

I denne økonomiske situation er offentlige finansieringsinstitutter og private investorer meget tilbageholdende med at yde lån til realøkonomien og især til SMV'er, hvis investeringer betragtes som højrisikoinvesteringer. I lyset af finansieringsbehovets omfang kombineret med den begrænsede adgang til offentlige midler skal der mobiliseres yderligere kapitalstrømme for at opfylde behovet. EU skal derfor mobilisere yderligere investeringer over sit budget gennem øget anvendelse af finansielle instrumenter.

I den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (FFR) imødegår EU disse udfordringer ved hjælp af følgende foranstaltninger:

At give muligheder for at blande offentlige og private midler: EU har oprettet innovative finansielle instrumenter (såsom instrumenterne under Horisont 2020 for forskning og innovation eller Cosme for SMV'er), og forordningen om fælles bestemmelser 4 giver medlemsstaterne mulighed for at kombinere europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) med midler fra Horisont 2020 og Cosme under det første fælles finansielle instrument, SMV-initiativet. Der har været stor markedsefterspørgsel efter både Cosme- og H2020-instrumenter siden lanceringen – den oprindelige ramme blev hurtigt opbrugt, og den blev ændret for nylig ved at øge eksponeringen under risikokapaciteten i Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) 5

At udvikle initiativer, der tilskynder offentlige finansieringsinstitutter til at yde lån til operatører med begrænset adgang til privat kapital: EU har udarbejdet en investeringsplan for Europa, hvoraf EFSI udgør den første søjle. Investeringsplanen skal mobilisere yderligere investeringer i EU og lette adgangen til finansiering for infrastuktur- og innovative projekter samt virksomheder med op til 3 000 ansatte, med særlig fokus på SMV'er, ved at give mulighed for øget risikokapacitet (garantier) og egenkapitalfinansiering sammen med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) 6

At fremme et mere gunstigt erhvervsklima for private investeringer ved at tage skridt til oprettelse af en kapitalmarkedsunion 7 .

SMV'er er den vigtigste målgruppe for EU-støtte gennem finansielle instrumenter, og de tegner sig for to tredjedele af beskæftigelsen i den private sektor og for knap 60 % af den reelle merværdi i EU. Der er særlig fokus på virksomheder og andre målgrupper i strategiske sektorer, navnlig forskning og innovation, håndgribelig infrastruktur og energieffektivitet, socialt iværksætteri og uddannelse.

Denne beretning dokumenterer, at finansielle instrumenter er et effektivt middel til at imødekomme finansieringsbehovet i realøkonomien. Disse instrumenter, der gennemføres i partnerskab med offentlige og private institutioner, retter op på markedssvigt i forbindelse med tilvejebringelse af ekstern finansiering.

EU's samlede bidrag til instrumenterne for perioden 2007-2013 beløb sig til næsten 5,8 mia. EUR, der pr. 31. december 2015 støttede finansieringer på omkring 90,3 mia. EUR – hvilket giver en samlet løftestangseffekt på knap 16 (jf. figur 1) – samt investeringer på 142,5 mia. EUR til fordel for strategiske målgrupper og -sektorer inden for rammerne af EU's interne og eksterne politikker.

I perioden 2014-2020 er budgetrammen på 8,4 mia. EUR 8 rettet mod støtte til finansiering på 87,8 mia. EUR, hvilket giver en gennemsnitlig løftestangseffekt på 10,5 og et investeringsbeløb på 137,6 mia. EUR. Den lavere gennemsnitlige løftestangseffekt i forhold til 2007-2013-generationen af finansielle instrumenter afspejler for det første, at 2014-2020-generationen af finansielle instrumenter, med henblik på at sikre merværdien af EU's bidrag, omfatter instrumenter med højere risiko end de typiske garantiinstrumenter i 2007-2013-generationen. Det bør dog også bemærkes, at budgetrammen for 2014-2020 endnu ikke omfatter bevillinger til efterfølgende instrumenter til visse instrumenter, som er etableret for udvidelses- og naboskabslande eller udviklingssamarbejdslande, idet nogle af instrumenterne beviseligt har en høj løftestangseffekt, og at den løftestangseffekt, der rapporteres for instrumenter i 2007-2013-generationen er den faktiske løftestangseffekt, mens den for instrumenter i 2014-2020 er målet for løftestangseffekten. I nogle tilfælde oversteg den faktiske løftestangseffekt målet for løftestangseffekten vedrørende 2007-2013-instrumenter (f.eks. for SMV-garantifaciliteten under CIP). Den faktiske løftestangseffekt for finansielle instrumenter i 2014-2020-generationen kan i sidste ende også overstige den aktuelle forventning. EU's bidrag på 1,9 mia. EUR, som der pr. 31. december 2015 var givet tilsagn om, forventes at støtte finansieringer på ca. 16,8 mia. EUR med en forventet løftestangseffekt på omkring 8,7 og forventede investeringer på 31,9 mia. EUR. 9

På tværs af den nuværende og tidligere programmeringsperioder har EU's støtte til strategiske grupper og sektorer, f.eks. SMV'er, håndgribelige og uhåndgribelige infrastrukturer (herunder forskning og innovation) givet anledning til mange succeshistorier om iværksætteri.

Nogle af historierne anføres nedenfor:

Forskning og innovation:

Horisont 2020: SMV-garantifaciliteten InnovFin

Et lån på 20 mio. EUR til den højteknologiske virksomhed Manz AG støtter virksomhedens forskning og udvikling inden for bæredygtig og omkostningseffektiv elproduktion. Den finansielle bistand ydes under det nye initiativ InnovFin – EU-finansiering til innovatorer, som EIB og Kommissionen har etableret i fællesskab. InnovFin vækstfinansiering til midcapselskaber er skræddersyet til midcapselskabers specifikke krav vedrørende finansiering af forskning og udvikling. EU-finansieringen vil primært gavne selskabets forskning og udvikling inden for fotovoltaisk (FV) solenergi. Manz' solcelleteknologi er blandt de førende på verdensplan og har den højeste virkningsgrad for sollys til energi, hvad angår CIGS og andre FV-moduler med tynd film, og desuden er omkostningerne konkurrencedygtige sammenlignet med andre teknologier. CIGS-teknologi er baseret på kobber, indium, gallium og selen og fremstilles med tyndfilmteknologi. CIGS-moduler betragtes i øjeblikket som de mest effektive på markedet. De kræver relativt små mængder materialer, så de er mere bæredygtige og miljøvenlige.

http://www.eib.org/infocentre/stories/all/2014-november-05/backing-solar-module-innovation-in-germany.htm

Det syvende rammeprogram: RSI og RSFF

˗Det kan være dyrt for en kommune at holde gaderne rene, og de fleste byplanlæggere så gerne, at der blev lagt snavsfrie fortove i alle byer. Det er præcis, hvad CS-Beton tilbyder. Virksomheden er en af de største producenter af betonprodukter til fortove, veje, motorveje og lufthavne, og har som den første virksomhed i Tjekkiet indført en særlig spray – "Clean protect" – som gør, at snavs ikke hænger fast i betonen. Og det er ikke en hvilken som helst type beton, for den særlige beton er stærkt modstandsdygtig over for frost og afisningskemikalier. Virksomheden, der har 160 ansatte, er i gang med at udvikle nye betonprodukter i form af busstoppesteder i helt nyt design, nye løsninger for vejbelægninger og store støttemure med henblik på at øge aktiviteten i hele Tjekkiet og i udlandet. Investeringslånet på 20 700 000 CZK (svarer til 807 490 EUR) med 50 % EU-garanti, som er ydet i Tjekkiet under RSI, gav CS-Beton mulighed for at binde an med større projekter og gav også virksomheden adgang til internationale markeder.

http://www.eif.org/what_we_do/guarantees/RSI/case-studies/ceska_sporitelna_czech_republic.htm

˗Zeta Biopharma er en virksomhed i Østrig med 237 ansatte, som leverer procesteknologi til biomedicinsk anvendelse ved at levere skræddersyede anlæg til globale lægemiddelvirksomheder. Zetas produktionsanlæg bruges af store lægemiddelvirksomheder til fremstilling af vacciner, injektioner og lægemidler til bekæmpelse af sygdom over hele verden. Virksomheden er den ene af kun to i Europa, der bruger frys og tø-beholdere til opbevaring og transport af stoffer til lægemiddelindustrien. Sådanne væsker kan være nedfrosset i kontrolopbevaringsenheder i årevis og sendes ofte til markeder over hele verden. Anlæggene bruges af store lægemiddelvirksomheder til fremstilling af vacciner, injektioner og lægemidler til bekæmpelse af sygdom over hele verden.

Virksomheden er den ene af kun to i Europa, der bruger frys og tø-beholdere til opbevaring og transport af stoffer til lægemiddelindustrien. Sådanne væsker kan være nedfrosset i kontrolopbevaringsenheder i årevis og sendes ofte til markeder over hele verden. Anlæggene fremstilles som moduler med avanceret udstyr på fabrikken i Lieboch, Graz, og sendes under sterile forhold til virksomheder i hele Europa og resten af verden, hvor de derefter installeres og idriftsættes af kvalificerede medarbejdere og teknikere. Arbejdskapitallånet på 2,5 mio. EUR med 50 % EU-garanti dækker Zetas store behov for arbejdskapital i den lange tid, der går med konstruktion og produktion af anlæggene.

http://www.eif.org/what_we_do/guarantees/RSI/case-studies/unicredit-bank_austria.htm

˗Hvad har biler, kraner, gravemaskiner, tog, udgravningsmaskiner til minedrift og mejetærskere til fælles? Alle disse maskiner fungerer ved hjælp af lejer. NBI Bearings Europe er en af de førende lejevirksomheder i Spanien og leverer disse værdifulde dele til industrisektorer, herunder olie og gas, landbruget samt jern- og stålindustrien. NBI Bearings' enestående salgsargument er det specielle design, som beskytter lejerne mod snavs og fugt og holder smørelsen inde. Forskning og udvikling er kernen i virksomhedens strategi, hvor teknikere fra universiteter som Valencias tekniske universitet og Deusto i Bilbao ser på nye typer materialer, nye teknikker og kvalitetssikring af lejerne. NBI Bearings Europe har 32 ansatte, som i øjeblikket dækker markeder i 50 lande, og virksomheden påtænker at udvide i den nærmeste fremtid. Arbejdskapitallånet på 500 000 EUR med 50 % EU-garanti, ydet under Risikodelingsinstrumentet (RSI) i Spanien, har givet NBI Bearings Europe mulighed for at udvide sine forsknings- og udviklingsfaciliteter og ansætte seks nye medarbejdere til den tekniske fabrik.

http://www.eif.org/what_we_do/guarantees/RSI/case-studies/bankinter_spain.htm

SMV'ers konkurrenceevne:

Cosme: Lånegarantifaciliteten

KopfNuss GmbH i Hamburg har udviklet en drik i samarbejde med universitetet i Kiel. Som startkapital lånte de 30 000 EUR fra en bank i Hamburg. Lånet, garanteret af KfW via Cosme-programmet, gav det nye projekt luft under vingerne ved at gøre det muligt at etablere virksomheden, fremstille prototypen og producere de første 40 000 flasker. Tre unge iværksættere sendte det meget trendy produkt − en alkoholfri, helt naturlig og forfriskende drik uden tilsat sukker − på markedet for lidt over et år siden. Efter et år er produktionen femdoblet. De har indgået partnerskaber med eventarrangører, og antallet af salgssteder vokser hele tiden. Dennis Redepenning, medstifter af KopfNuss GmbH fortæller: "Vi lancerer snart et nyt produkt på markedet, og inden længe vil begge vores produkter være forsynet med EU's økomærke. Vi udvider hele tiden. Vi sigter mod at være i Berlin og München næste år."

http://www.euronews.com/2015/10/16/enhancing-access-to-finance-with-cosme/

Infrastruktur og energieffektivitet:

Connecting Europe-faciliteten/projektobligationsinitiativet

EU-bidraget støttede finansieringen af:

˗et helt nyt ("greenfield") transportprojekt vedrørende A11-motorvejen i Belgien gennem udstedelse af projektobligationer for 578 mio. EUR og egenkapital på 79,6 mio. EUR (med et EU-bidrag på 200 mio. EUR)

˗Autobahn A7 i Tyskland gennem udstedelse af projektobligationer for 429 mio. EUR.

http://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:d1d8e4af-8fab-11e5-983e-01aa75ed71a1.0022.02/DOC_1&format=PDF

Privatfinansiering af energieffektivitet (PF4EE)

En transaktion med Banco Santander blev indgået den 26. november 2015. Transaktionen har fokus på energiinvesteringer i hotelsektoren og kan støtte den spanske regerings Pimasol- og Perrer EE-programmer. EIB ydede et lån på 50 mio. EUR, mens den maksimale sikkerhedsstillelse for transaktionen var fastsat til 3,6 mio. EUR.

Sociale virksomheder og mikrovirksomheder:

Den europæiske mikrofinansieringsfacilitet

Da Miena Rust blev fyret fra sit job hos en ingeniørvirksomhed i 2010, investerede hun i en nougatkoger og -skæremaskine, finpudsede sin opskrift og opdagede, at hun havde lavet et hit. Miena's Nougat begyndte som en enkeltmandsvirksomhed i juli 2012. Miena fremstiller fin, håndlavet konfekture udelukkende med naturlige ingredienser i sit hjem i Glen of Imaal, Co. Wicklow. Miena begyndte oprindeligt at distribuere sine produkter med blød honningnougat på Marlay Park Farmer’'s Market, i Grange Con Café i Blessington, Co. Wicklow, og på forskellige fødevare-/handelsmesser over hele Dublin. Siden 2014 har Miena solgt sine nougatprodukter i kunsthåndværkerbutikker, herunder Avoca Handweavers, Donnybrook Fair, udvalgte cafeer og i over 200 Super Valu-butikker over hele Irland.

http://microfinanceireland.ie/mienas-nougat/

SAMMENFATNING

Denne beretning omfatter EU's centralt forvaltede finansielle instrumenter for Unionens interne og eksterne politikområder, som direkte eller indirekte forvaltes af Kommissionen.

Den giver et samlet overblik over de fremskridt, der hidtil er gjort med gennemførelsen af de finansielle instrumenter for perioden 20072013 og 2014-2020, for at sikre åbenhed om den måde, hvorpå skatteydernes penge er blevet brugt, og garantere, at pengene er brugt ansvarligt. Beretningen viser, at de centralt forvaltede finansielle instrumenter har haft en betydelig løftestangseffekt, og ud fra de foreliggende oplysninger viser den, hvordan instrumenterne har bidraget til de fastsatte mål. Der findes yderligere tekniske oplysninger i bilaget.

Figurerne nedenfor illustrerer gennemførelsen af finansielle instrumenter målt ved løftestangseffekten i FFR-perioderne 2007-2013 og 2014-2020 pr. 31. december 2015, både samlet og efter finansiel kategori (lån, egenkapital og blandede instrumenter).

For de finansielle instrumenter i perioden 2007-2013 defineres "Samlet forpligtelse" som den samlede budgetforpligtelse for det pågældende finansielle instrument 10 . "Opnået finansiering" svarer til mængden af finansiering ydet til berettigede endelige modtagere via et finansielt instruments finansieringskæde, herunder EU's bidrag 11 . Endelig står "Opnået investering" for den endelige modtagers kapitalinvesteringsudgifter, i mange tilfælde repræsenteret ved det samlede finansieringsbeløb, der er til rådighed for investering, herunder egenkapital.

Figur 1: Finansielle instrumenter for perioden 2007-2013 pr. 31. december 2015 (mia. EUR)

Figur 2: Finansielle låneinstrumenter for perioden 2007-2013 pr. 31. december 2015 (mia. EUR)

Figur 3: Finansielle egenkapitalinstrumenter for perioden 2007-2013 pr. 31. december 2015 (mia. EUR)

Figur 4: Blandede finansielle instrumenter (lån og egenkapital) for perioden 2007-2013 pr. 31. december 2015 (mia. EUR)

For finansielle instrumenter for perioden 2014-2020 angiver "Budgetramme" de bevillinger under forpligtelserne, som forudses for instrumentet i hele dets levetid. "Finansieringsmål" er målet for finansiering til berettigede endelige modtagere (herunder forventet finansiering, som er det forventede finansieringsbeløb fra indgåede transaktioner). Endelig er "Investeringsmål" målet for den endelige modtagers investeringsudgifter (herunder forventet investering, som er det forventede investeringsbeløb fra indgåede transaktioner).

Figur 5: Finansielle instrumenter for perioden 2014-2020 pr. 31. december 2015 (mia. EUR)

Figur 6: Finansielle låneinstrumenter for perioden 2014-2020 pr. 31. december 2015 (mia. EUR)

Figur 7: Finansielle egenkapitalinstrumenter for perioden 2014-2020 pr. 31. december 2015 (mia. EUR)

Figur 8: Blandede finansielle instrumenter (lån og egenkapital) for perioden 2014-2020 pr. 31. december 2015 (mia. EUR)

 

Der skal aflægges særskilt beretning for de instrumenter, som modtager EU-støtte, men som medlemsstaterne gennemfører ved delt forvaltning. For programmeringsperioden 2007-2013 blev der offentliggjort en årlig rapport om gennemførelsen af finansieringstekniske instrumenter under EFRU og ESF 12 inden den 1. oktober hvert år 13 . Fra 2016 vil Kommissionen forelægge sammenfatninger af data om fremskridt i forbindelse med gennemførelsen af de finansielle instrumenter omfattet af delt forvaltning i henhold til forordningen om fælles bestemmelser vedrørende ESIF 14 . Ligeledes skal der aflægges særskilt beretning for finansierings- og investeringstransaktioner under EFSI-budgetgarantien – som ikke er finansielle instrumenter i finansforordningens forstand – i henhold til EFSI-forordningen. 15

Denne beretning om centralt forvaltede instrumenter suppleres af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som indeholder en række detaljerede tabeller og oplysninger om instrumenter, der gennemføres under direkte og indirekte forvaltning i perioden 2007-2013 og 2014-2020.

Figur 9: Finansielle instrumenter for 2007-2013 - Samlede budgetforpligtelser efter målet pr. 31. december 2015 (mio. EUR)

Figur 10: Finansielle instrumenter for 2014-2020 - Samlede budgetforpligtelser efter målet pr. 31. december 2015 (mio. EUR)

 

1.Strategiske målgrupper: SMV'er

SMV'er er generelt en virksomhedskategori, der har særligt vanskeligt ved at få adgang til finansiering, navnlig efter udbruddet af den finansielle krise og statsgældskrisen.

For at rette op på markedssvigt som følge af asymmetrisk information er der oprettet en lang række garantifaciliteter for at udvide udlånsvolumen på bedre vilkår for mere risikoeksponerede virksomheder. Formålet med disse faciliteter er at fremme udviklingen af et paneuropæisk finansieringsmarked for SMV'er og at imødegå markedssvigt, der takles mere hensigtsmæssigt på EU-plan i lyset af deres store udbredelse. Disse faciliteter kan indebære stordriftsfordele og sikre udbredelsen af bedste praksis:

1.SMV-garantifaciliteten (SMEG07) under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) har styrket SMV'ers adgang til lånefinansiering. Pr. 30. september 2015 var der ydet garanterede lån for 20 mia. EUR i perioden 2007-2015 til over 377 000 SMV'er i alt, og antallet stiger fortsat.

2.Lånegarantifaciliteten under Cosme, efterfølgeren til SMEG07, giver SMV'er adgang til garantier med loft for lånefinansiering via lån eller leasing med det formål at nedbringe SMV'ernes særlige vanskeligheder vedrørende adgang til finansiering på grund af den formodede højere risiko eller mangelfuld sikkerhedsstillelse. Ved udgangen af 2015 havde Den Europæiske Investeringsfond (EIF) afsluttet en due diligence-undersøgelse og indgået garantiaftaler med 26 finansielle formidlere for et samlet beløb på over 7 mia. EUR. Det forventes, at den kumulative samlede finansiering mobiliseret for perioden 20142020 vil ligge i intervallet 14,3-21,5 mia. EUR til mellem 220 000 og 330 000 SMV'er.

3.EU-SMV-initiativet, der er et kriseinstrument, tilvejebringer garantier uden loft og/eller securitisering for at forbedre adgangen til finansiering for SMV'er, herunder innovative og højrisiko-SMV'er. Det er et fælles instrument, der kombinerer midler fra Cosme og Horisont 2020 med medlemsstaternes EFRU-ELFUL-midler i samarbejde med EIB/EIF for at generere yderligere långivning til SMV'er. Det første garantiinstrument under SMV-initiativet blev etableret med Spanien. Med en forpligtelse på 692 mio. EUR fra EFRU og Horisont 2020 forventes nye støttede lån til SMV'er i Spanien at beløbe sig til 5 723 mio. EUR for alle spanske regioner. Malta var den anden EU-medlemsstat til at melde sig til garantiinstrumentet uden loft under SMEI. Maltas EFRU-bidrag på 15 mio. EUR støtter finansiering på over 60 mio. EUR til SMV'er.

SMV'erne står ligeledes over for særlige udfordringer, når de skal rejse egenkapital, idet det europæiske venturekapitalmarked er præget af opbremsningen af aktiviteten i kapitalfonde i perioden 2008-2014, for så vidt angår rejsning af kapital, investeringsniveauer (desuagtet det lille opsving i 2014) og vilkårene for afhændelser, og de er fortsat fragmenterede i de enkelte lande og således endnu mere afhængige af en livline fra offentlige investorer.

Støtte gennem finansielle instrumenter på EU-plan er af afgørende betydning for at afhjælpe denne fragmentering. Der er blevet oprettet en række egenkapitalfinansieringsfaciliteter, der skal styrke det indre marked for venturekapital ved at rette op på de eksisterende markedssvigt (navnlig for SMV'er med et stort vækstpotentiale i opstartsfasen), skabe innovation på markedet og arbejdspladser med stor merværdi:

1.Egenkapitalfaciliteten for vækst (EFG) under Cosme, efterfølgeren til GIF2, har til formål at øge efterspørgslen efter og udbuddet af egenkapitalfinansiering for SMV'er i ekspansionsfasen. For perioden 2014-2020 forventes det at yde støtte til venturekapitalinvesteringer på 2,6-3,9 mia. EUR til omkring 360-540 SMV'er med en vejledende forpligtelse på 546 mio. EUR.

Figur 11: Finansielle instrumenter for SMV'er for perioden 2007-2013 pr. 31. december 2015 (mia. EUR)

Figur 12: Finansielle instrumenter for SMV'er for perioden 2014-2020 pr. 31. december 2015 (mia. EUR)

2.Strategiske målsektorer: Håndgribelig og uhåndgribelig infrastruktur.

Strategiske sektorer omfatter infrastruktursektorer i bred forstand, som dækker både håndgribelige og uhåndgribelige infrastrukturer som forskning og innovation.

2.1.Forskning og innovation (F&I)

Dokumentationen for, at større, veletablerede F&I-intensive virksomheder har vanskeligt ved at få adgang til lån til finansiering af innovationsprojekter, er blandet og metodologisk vanskeligere at finde. Det fremgår imidlertid af en nylig økonometrisk undersøgelse 16 samt af empiriske erfaringer, at efterspørgslen efter F&I-lånefinansiering er langt større end den nuværende tilgængelige finansiering.

Med henblik på at imødegå F&I-finansieringsbehovet, der næppe kan opfyldes fuldt ud på nationalt plan, har Kommissionen oprettet finansieringsfaciliteten for risikodeling (2007-2013) og under Horisont 2020 InnovFin store projekter, InnovFin vækstfinansiering til midcapselskaber og InnovFin garanti til midcapselskaber:

1.Finansieringsfaciliteten for risikodeling (2007-2013) tilbyder lån og hybrid- eller mezzaninfinansiering, der skal forbedre adgangen til risikofinansiering af F&I-projekter. I perioden 2007-2015 støttede EU's RSFF-bidrag på 961 mio. EUR aktiviteter, der beløb sig til over 10,22 mia. EUR ud af en forventet finansiering på 11,31 mia. EUR.

2.F&I-lånefaciliteten under Horisont 2020 (2014-2020), efterfølgeren til RSFF, tilbyder ligeledes lån og hybrid- eller mezzaninfinansiering, der skal forbedre adgangen til risikofinansiering af F&I-projekter. I perioden 2014-2020 er EU-bidraget på 1 060 mio. EUR rettet mod mobilisering af 13 250 mio. EUR i finansiering til de endelige modtagere. Ved udgangen af 2015 havde EU-bidrag på i alt 645,5 mio. EUR allerede støttet finansiering på 2 399,2 mio. EUR.

3.Risikodelingsinstrumentet (RSI) under det syvende rammeprogram er en særlig garantifacilitet for låne- og leasingfinansiering, der skal afhjælpe den manglende finansieringsadgang for innovative SMV'er og små midcapselskaber (virksomheder med op til 499 ansatte). Instrumentet har indtil videre tilvejebragt garantier og modgarantier for 2,34 mia. EUR til 37 banker og garantiselskaber, der vil give dem mulighed for at støtte omkring 4 000 innovative SMV'er og små midcapselskaber. Ved udgangen af 2015 var finansieringsvolumen 2,3 mio. EUR med et EU-bidrag på 270 mio. EUR.

4.Det forventes, at InnovFin SMV-garantien under Horisont 2020, efterfølgeren til faciliteten for innovative SMV'er og små midcapselskaber, for perioden 2014-2020 mobiliserer en samlet udlånsvolumen på omkring 9,5 mia. EUR med et EU-bidrag på omkring 1 060 mio. EUR. For 2015 forventes den samlede værdi af finansieringen understøttet af EU-bidraget at beløbe sig til omkring 3,7 mia. EUR, hvoraf 310 mio. EUR allerede er tilvejebragt.

5.Faciliteten for hurtigtvoksende og innovative SMV'er (GIF) under CIP har til formål at øge udbuddet af egenkapital til innovative SMV'er i opstartsfasen (GIF1) og i ekspansionsfasen (GIF2). Ved udgangen af 2015 støttede en nettoforpligtelse fra EU's budget på i alt 625,2 mio. EUR 43 venturekapitalfonde og 437 endelige modtagere og mobiliserede næsten 1,25 mia. EUR i egenkapitalfinansiering.

6.InnovFin SMV-venturekapital under Horisont 2020, efterfølgeren til GIF1, har til formål at fremme adgangen til risikofinansiering for forsknings- og innovationsdrevne SMV'er og små midcapselskaber i opstartsfasen. For perioden 2014-2020 forventes det at yde støtte til egenkapitalfinansiering på omkring 2,7 mia. EUR med en ramme på 460 mio. EUR.

2.2.Infrastruktur, klimaindsats, miljø og energieffektivitet

Transport-, tele- og energiinfrastrukturer spiller en afgørende rolle for udvikling og bæredygtig vækst, når private virksomheder af alle størrelser og offentlige enheder interagerer for at skabe de nødvendige resultater. Infrastruktur øger økonomiens produktivitet, skaber vækstmuligheder og letter sammenkoblingen på det indre marked.

Energieffektivitet og fremme heraf får desuden stadig større betydning i EU, navnlig i lyset af EU's overordnede mål på 20 % for energieffektivitet i 2020 og yderligere mål i årene derefter.

Formålet med EU's finansielle intervention i disse sektorer er at bidrage til at overvinde manglerne på de europæiske kapitalmarkeder. EU's programmer for finansielle instrumenter for forskellige undersektorer (transport og energiinfrastruktur, energieffektivitet, herunder miljø- og klimaindsats, og ikt) iværksat i perioden 2007-2013 eller planlagt i perioden 2014-2020 omfatter:

1.Lånegarantiinstrument for transeuropæiske transportnetprojekter (LGTT), et låneinstrument til projektfinansiering i transeuropæiske transport- og energinet. Pr. 31. december 2015 beløber den samlede udestående garanti under LGTT-instrumentet sig til i alt 472 mio. EUR til fem projekter med forventede investeringer (egenkapital, lån, tilskud) på 11,6 mia. EUR. Det konkluderes i Kommissionens efterfølgende evaluering i 2014, at LGTT havde haft positive virkninger, når instrumentet var blevet anvendt, men at det ikke var tilstrækkeligt til at nå de overordnede mål.

2.Under Connecting Europe-faciliteten (CEF):

a.Projektobligationsinitiativet (PBI, FFR 2007-2013), der har til formål at fremme kapitalmarkedsfinansieringen af infrastrukturprojekter inden for de transeuropæiske transport- og energinet og bredbåndsnet. Flere transaktioner er allerede nået frem til den finansielle afslutning i PBI-pilotfasen:

I.Ultimo 2015 havde projekter under kreditforbedringen for projektobligationer (PBCE) med et EU-bidrag på 230 mio. EUR allerede bidraget med 335 mio. EUR til finansiering af fem støtteberettigede projekter og havde således en vigtig indvirkning på realøkonomien i EU, herunder den samlede investering på næsten 3 mia. EUR

II.EU-bidraget til TEN-T støttede finansieringen af:

-havnen i Calais, hvor aftalen blev indgået i juli 2015. De samlede projektomkostninger på 863 mio. EUR blev finansieret med en projektobligation på 504 mio. EUR og 358 mio. EUR fra andre kilder. Den samlede PBCE var 50 359 000 EUR

-anlæg af A11-motorvejen i Belgien. De samlede projektomkostninger på 657,5 mio. EUR blev finansieret med en projektobligation på 577,9 mio. EUR og 79,6 mio. EUR egenkapital. Den samlede PBCE udgjorde 115 580 000 EUR

-anlæg af A7-motorvejen i Tyskland. De samlede projektomkostninger på 772,6 mio. EUR blev delvis finansieret med en projektobligation på 429,1 mio. EUR. Den samlede PBCE udgjorde 85 827 400 EUR

III.budgetstøtten på 20 mio. EUR til ikt-sektoren gav også mulighed for en kreditforbedring på omkring 38 mio. EUR til støtte for en udstedelse af obligationer for omkring 189 mio. EUR foretaget af en fransk udbyder af bredbåndstjenester.

b.Låneinstrumentet med risikodeling (CEF) er rettet mod projekter af fælles interesse inden for transport-, bredbånds- og energinet. Instrumentet, der lanceres i 2015, er baseret på det eksisterende projektobligationsinitiativ og lånegarantien for TEN-Transport. Hvis det antages, at hele budgettildelingen på 2,4 mia. EUR gøres tilgængelig for instrumentet, kan den samlede finansiering beløbe sig til 18-45 mia. EUR som følge af EU-bidraget

c.Egenkapitalinstrumentet (CEF) sigter mod at støtte finansiering af SMV'ers bredbåndsinvesteringer via oprettelse af en bredbåndsinvesteringsfond. Der er planlagt en vejledende forpligtelse på 100 mio. EUR for perioden 2014-2020.

3.Instrumenterne til privatfinansiering af energieffektivitet (PF4EE) finansieret under Life-programmet, der bl.a. omfatter en risikodelingsfacilitet, som skal reducere de finansielle formidleres kreditrisiko ved udlån til energieffektivitetssektoren, kombineret med teknisk bistand til finansielle formidlere i forbindelse med opbygningen af et nyt markedssegment. EU-bidraget på 80 mio. EUR forventes at støtte en samlet investering på omkring 540 mio. EUR i perioden 2014-2017. På grundlag af de tre første transaktioner, der blev indgået i 2015 (i Tjekkiet, Spanien og Frankrig), og den aktuelle pipeline er EIB's mål nu nye investeringer på 1 mia. EUR i energieffektivitet.

4.Den Europæiske 2020-fond for Energi, Klimaændringer og Infrastruktur (Margueritefonden), en paneuropæisk equityfond, der har til formål at støtte infrastrukturinvesteringer inden for transport (TEN-T), energi (TEN-E) og vedvarende energi i medlemsstaterne. EU-bidraget på 80 mio. EUR er rettet mod støtte til finansiering på omkring 10 mia. EUR, hvoraf der allerede er mobiliseret 4,9 mia. EUR i egenkapital- og lånefinansiering. Pr. 31. december 2015 havde fonden tildelt 295 mio. EUR i egenkapitalinvestering til tre TEN-T-projekter og syv vedvarende energiprojekter.

5.Den europæiske fond for energieffektivitet (EEEF), et spinoff fra det europæiske genopretningsprogram for energiområdet (EEPR), der investerer i energieffektivitet, vedvarende energiprojekter og ren bytransport. Ved udgangen af december 2015 havde fonden modtaget et EU-bidrag på 125 mio. EUR, som gav mulighed for at tildele 120 mio. EUR i finansiering til 10 projekter i forbindelse med samlede investeringer på 219 mio. EUR. Støtte til teknisk bistand under EEEF har vist sig at være nyttig med henblik på at støtte de offentlige myndigheder i udarbejdelsen af projekter, der efterfølgende vil blive finansieret.

6.Finansieringsfaciliteten for naturkapital (NCFF), som finansierer indtægtsskabende eller omkostningsbesparende pilotprojekter, der fremmer bevarelse, genopbygning, forvaltning og forbedring af naturkapital med henblik på at bidrage til opfyldelsen af EU's mål inden for natur og biodiversitet og tilpasning til klimaændringer. Det planlagte EU-bidrag i pilotfasen er 60 mio. EUR, hvoraf halvdelen allerede er tildelt.

2.3.Sociale virksomheder og mikrovirksomheder

Blandt de virksomheder, der har vanskeligt ved at få adgang til lån, bør der være særlig fokus på sociale virksomheder på grund af sammenhængen mellem social kapital og økonomisk vækst. Deres primære målsætning er at tilstræbe målbare og positive sociale resultater.

Det forhold, at sociale virksomheder ikke primært tilstræber profitmaksimering, betyder imidlertid, at de har langt vanskeligere ved at få adgang til finansiering, da traditionelle banker er tilbageholdende med at vurdere deres forretningsplaner og finder det vanskeligt.

De fleste sociale virksomheder er små eller meget små og får finansieret deres aktiviteter på mikrofinansmarkedet. Den europæiske sektor for mikrofinansiering er præget af stadig faldende bankudlån, de nationale regeringers begrænsede kapacitet til at støtte mikrofinansiering og en stor efterspørgsel efter mikrofinansiering på markedet. Det viser, at der fortsat er et klart rationale for indgreb på EU-plan gennem tilvejebringelse af risikodelings- og finansieringsløsninger for mikrofinansieringsinstitutter.

Mere specifikt fremgår det af undersøgelser udført for Kommissionen, at "den høje ungdomsarbejdsløshed i mange EU-medlemsstater nødvendiggør løbende støtte til inkluderende iværksætteri som en løsning på at komme tilbage til eller indtræde på arbejdsmarkedet. Tilvejebringelse af mikrolån er et vigtigt redskab i den henseende". 17 Den brede diversificering af institutionelle aktører og tilgængelige produkter nødvendiggør specifikke mikrofinansieringsfaciliteter og sociale faciliteter, der skal lette låneadgangen for sociale virksomheder og mikrovirksomheder, som spiller en vigtig rolle i skabelsen af arbejdspladser, men fortsat står over for endnu større vanskeligheder end andre SMV'er:

1.Den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress (2010-2013) omfatter:

a.en garantifacilitet, der tilvejebringer porteføljegarantier med et loft på op til 20 % for mikrolån ydet af formidlere til mikrovirksomheder

b.Fonds commun de placement – Fonds d'investissement spécialisé, en særlig investeringsfond, der har til formål at øge adgangen til mikrofinansiering gennem en række finansielle produkter (navnlig lån).

30. september 2015 havde disse instrumenter tilvejebragt 45 999 mikrolån til endelige modtagere for et samlet beløb på 390 mio. EUR (det oprindelige mål var 46 000 mikrolån på i alt 500 mio. EUR i 2018). Faciliteten er godt på vej til at nå det oprindelige mål, da der vil komme nye lån til fra nu og frem til 2018.

2.Programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI)−Mikrofinansiering og socialt iværksætteri, efterfølgeren til ovennævnte instrumenter, har til formål at øge adgangen til mikrofinansiering for sårbare grupper og mikrovirksomheder ved at yde støtte til udbyderne af mikrofinansiering og støtte udviklingen af sociale virksomheder. Det forventede EU-bidrag på 96 mio. EUR har til formål at støtte med i alt 528 mio. EUR i finansiering til endelige modtagere.

2.4.Uddannelsessektoren og de kulturelle og kreative sektorer

Uddannelse, der er en form for akkumulering af menneskelig kapital, er en primær kilde til økonomisk vækst, men i det omfang studerende med forskellig økonomisk og social baggrund kan få adgang hertil, kan det ligeledes bidrage til social lighed og samhørighed. Det er desuden dokumenteret, at de studerendes mobilitet har en betydelig indvirkning på den sociale og økonomiske udvikling.

Studielånsgarantifaciliteten er et nyt finansielt EU-instrument under Erasmus+-programmet og har til formål at fremme mobilitet, lighed og høj studiekvalitet ved at stille garantier over for finansielle institutioner, der er villige til at yde studerende Erasmus+ Master-lån til kandidatstudier i et andet land.

Ordningen trådte i kraft i 2015, og de første banker meldte sig til garantifaciliteten med op til 60 mio. EUR støtte til Master-lån. De første Erasmus+-garanterede Master-lån blev udbetalt i 2015. Det planlagte EU-bidrag på 517 mio. EUR for 2014-2020 forventes at støtte lån på op til 3 mia. EUR til fordel for omkring 200 000 studerende.

Garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer under programmet Et Kreativt Europa stiller garantier til banker, der gør forretninger med kulturelle og kreative SMV'er, og styrker således den finansielle kapacitet i disse sektorer. Ordningen iværksættes i 2016, og de samlede yderligere lån i sektorerne med et EU-bidrag på 121 mio. EUR forventes at beløbe sig til omkring 690 mio. EUR.

Figur 13: Finansielle instrumenter for strategiske sektorer for perioden 2007-2013 pr. 31. december 2015 (mia. EUR)

Figur 14: Finansielle instrumenter for strategiske sektorer for perioden 2014-2020 pr. 31. december 2015 (mia. EUR)

3.Strategisk mål: regioner uden for EU

3.1.Udvidelseslandene 18

Adgang til lånefinansiering er fortsat et af de største problemer for SMV'er i Vestbalkan på trods af, at SMV'er er på vej til at blive det mest effektive segment i overgangsøkonomier og en drivkraft for vækst og beskæftigelse. På grund af manglende regnskaber er det næsten umuligt for SMV'er at få adgang til bankfinansiering i opstartsfasen. Det synes generelt at være vanskeligt at få adgang til finansiering i energisektoren. Disse problemer afhjælpes ved hjælp af følgende foranstaltninger:

1.Garantifaciliteten under virksomhedsudviklings- og innovationsfaciliteten for Vestbalkan (EDIF GF1) har til formål at styrke den socioøkonomiske vækst ved at fremme forudsætningerne for oprettelse af og vækst i innovative SMV'er med stort potentiale. EU's EDIF GF1-bidrag på næsten 22 mio. EUR forventes at støtte en samlet investering på over 118 mio. EUR.

2.Garantifacilitet II under virksomhedsudviklings- og innovationsfaciliteten for Vestbalkan (EDIF GF2) har til formål at styrke den socioøkonomiske vækst ved at fremme forudsætningerne for oprettelse af og vækst i innovative SMV'er med stort potentiale. EU's EDIF GF2-bidrag på 17,5 mio. EUR forventes at støtte en samlet investering på over 94,5 mio. EUR.

3.Virksomhedsudvidelsesfonden (ENEF) under EDIF har til formål at styrke den socioøkonomiske vækst i regionen ved at skabe forudsætningerne for oprettelse af og vækst i innovative SMV'er med stort potentiale i ekspansions- og udviklingsfasen. EU's finansielle bidrag på 11 mio. EUR forventes at mobilisere en samlet finansiering/investering på 77 mio. EUR (herunder bidraget fra Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udviklings (EBRD's) yderligere medfinansieringsfacilitet) efter den første afslutning. Efter den anden afslutning forventes det samlede finansierings-/investeringsbeløb at være ca. 110 mio. EUR (inklusive bidraget fra EBRD).

4.Virksomhedsinnovationsfonden (ENIF) under EDIF styrker den socioøkonomiske vækst i Vestbalkan ved at skabe forudsætningerne for oprettelse af og vækst i innovative SMV'er i opstartsfasen. EU-bidraget på 21,2 mio. EUR forventes at støtte finansiering på omkring 50 mio. EUR i perioden 2014-2020.

5.Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa (EFSE) er en form for offentlig-privat partnerskab, der har til formål at tiltrække kapital fra den private sektor til udlån til mikrovirksomheder og små virksomheder og husholdninger. EU-bidraget på knap 88 mio. EUR har indtil videre mobiliseret en samlet finansiering på 3,8 mia. EUR til gavn for knap 599 000 endelige modtagere i udvidelsesområdet.

6.Den Grønne Vækstfond (GGF) yder specifik støtte til energieffektivitet og vedvarende energiprojekter for at hjælpe de pågældende lande med at reducere CO2-emissionerne og energiforbruget. EU-bidraget på 38,6 mio. EUR bør støtte knap 368 mio. EUR i forventet finansiering til endelige modtagere. Faciliteten har hidtil ydet finansiering på 289 mio. EUR til over 18 000 endelige modtagere via 32 partnerinstitutioner i 11 partnerlande.

7.Genopretningslån til SMV'er i Tyrkiet har til formål at afbøde krisens virkninger for SMV'er, bidrage til udviklingen af den tyrkiske økonomi og fremme beskæftigelsen. EU-bidraget på 30 mio. EUR har hidtil mobiliseret et samlet finansieringsbeløb på knap 300 mio. EUR til 265 endelige modtagere.

3.2.Naboskabslande 19

Formålet med EU-finansierede programmer er at fremme bl.a. bæredygtig og inklusiv vækst og et gunstigt erhvervsklima i partnerlande omfattet af den europæiske naboskabspolitik (ENP). EU forfølger de dermed forbundne strategiske mål i sine naboskabspolitikker – etablering af en bedre sammenkobling af energi- og transportinfrastruktur mellem EU og nabolande, afhjælpning af fælles miljøtrusler og fremme af intelligent vækst gennem støtte til SMV'er – ved hjælp af følgende foranstaltninger:

1.Naboskabsinvesteringsfaciliteten (NIF) sigter mod bedre og mere bæredygtige sammenkoblinger på energi- og transportområdet mellem EU og nabolandene og mellem nabolandene indbyrdes, bedre energieffektivitet og efterspørgselsstyring, fremme af vedvarende energikilder og styrkelse af energisikkerheden samt afbødning af og tilpasning til klimaændringer og imødegåelse af trusler mod miljøet generelt, fremme af smart, holdbar og inkluderende vækst gennem støtte til små og mellemstore virksomheder, til den sociale sektor, herunder udvikling af menneskelig kapital, og til udvikling af den kommunale infrastruktur. I perioden 2008-2015 mobiliserede EU-bidraget på omkring 1 454 mio. EUR i alt finansiering på knap 13,8 mia. EUR (herunder 12,3 mia. EUR fra europæiske finansielle institutioner) med anslåede samlede projektomkostninger på 28,8 mia. EUR.

2.Støtte til Euro-Middelhavs-faciliteten for Investeringer og Partnerskab (FEMIP) tilvejebringer kapital til den private sektor i partnerlandene i Middelhavsområdet på samme vilkår som til andre kommercielle investorer i regionen med henblik på oprettelse og omstrukturering af og vækst i virksomheder. EU's aktuelle samlede bidrag er på 224 mio. EUR, som har støttet finansiering på over 6,7 mia. EUR.

3.3.Lande, der er omfattet af instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI)

I en række lande uden for EU er manglen på en veletableret institutionel ramme for beskyttelse af ejendomsrettigheder og manglende afhjælpning af markedssvigt og tilvejebringelse af incitamenter til private initiativer ofte den dybereliggende årsag til underudviklingen af SMVsektoren, infrastrukturmangler og en utilstrækkelig samlet investering i sundhed, uddannelse og miljøbeskyttelse. Den vigtigste udfordring i EU's eksterne politik er at løse disse problemer gennem finansiering af relevante investeringer i SMV'er, infrastruktur og produktion, hvilket sker ved hjælp af følgende instrumenter:

1.Investeringsfaciliteten for Centralasien (IFCA) og Den Asiatiske Investeringsfacilitet (AIF) har til formål at fremme investeringer og nøgleinfrastrukturer med særlig fokus på energiinfrastruktur, øget miljøbeskyttelse og SMV-vækst. Det nuværende samlede budget er på 287,6 mio. EUR. IFCA-bidrag på 119 mio. EUR har indtil videre mobiliseret omkring 828 mio. EUR i investeringer, mens AIF-bidrag på 89 mio. EUR har mobiliseret investeringer på omkring 2 631 mio. EUR.

2.Den latinamerikanske investeringsfacilitet (LAIF) har til formål at fremme investeringer og infrastrukturer inden for transport, energi og miljø og at støtte udviklingen i den sociale og private sektor i latinamerikanske lande. I 2010-2015 tilvejebragte LAIF finansiering på 232 mio. EUR til 28 projekter med en samlet investeringsvolumen på næsten 6,9 mia. EUR (med et bidrag fra støtteberettigede EFI på ca. 3,3 mia. EUR). LAIF blev genetableret i 2014 som led i den flerårige finansielle ramme 2014-2020, med en oprindelig forpligtelse på 30 mio. EUR. Det forventede budget for hele perioden 2014-2020 er 320 mio. EUR.

3.Den Globale Fond for Energieffektivitet og Vedvarende Energi (GEEREF) har til formål at fremme energieffektivitet og vedvarende energi i udviklingslande og overgangsøkonomier. Ved udgangen af 2015 støttede EU-bidraget på 81 mio. EUR en samlet investering på omkring 892 mio. EUR.

Figur 15: Finansielle instrumenter for regioner uden for EU for perioden 2007-2013 pr. 31. december 2015 (mia. EUR)

Figur 16: Finansielle instrumenter for regioner uden for for perioden 2014-2020 pr. 31. december 2015 (mia. EUR)

KONKLUSION

Under finanskrisen blev adgangen til finansiering for vigtige sektorer i økonomien stærkt begrænset. Selv efter krisen har eftervirkningerne af nedgearingen og den finansielle fragmentering forlænget de finansielle problemer vedrørende finansieringsvolumener og -vilkår, navnlig for sårbare medlemsstater og målgrupper.

Som vist på de foregående sider, har EU's finansielle instrumenter vist sig at være virkningsfulde og omkostningseffektive instrumenter til at imødegå disse udfordringer. Kommissionen har allerede afgivet et klart tilsagn om at anvende disse instrumenter mere bredt. Den vil også undersøge mulighederne for at fremme eksisterende instrumenter eller lancere nye instrumenter til imødegåelse af markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold, når markedsbaseret finansiering med en EU-garanti, egenkapitalinvesteringer eller en risikodelingsordning synes at være den mest hensigtsmæssige støttemodel.

Samtidig vil Kommissionen fortsat finde balancen mellem at få budgetmyndigheden til at føle sig tryggere med hensyn til indberetning, overvågning og revision på den ene side og mere effektiv gennemførelse af finansielle instrumenter på den anden. Der er gjort en stor indsats på dette område. Den aktuelle ramme for gennemførelsen af instrumenterne for perioden 2014-2020 omfatter solide bestemmelser om tekniske krav, åbenhed, intern kontrol og revision og rapportering. Endvidere er vederlaget til bemyndigede enheder koblet sammen med faktiske resultater og underlagt et loft på en konsekvent og rimelig måde, så enhedernes interesser stemmer overens med EU's politikmål.

Der er desuden fastlagt proceduremæssige krav for centralt forvaltede instrumenter for at sikre, at EU-bidraget investeres fuldt ud, og at de midler, der udbetales til de bemyndigede enheder, til stadighed tilpasses de operationelle behov i forbindelse med det pågældende instrument. For instrumenter, der fastlægges og forvaltes af medlemsstaterne under delt forvaltning med midler fra EU's budget, er der fastlagt lovbestemmelser, som knytter betalingen af midler til den faktiske støtte, som finansielle formidlere yder til de endelige modtagere.

Kommissionen er ved at gennemgå den retlige ramme med henblik på at reducere eventuelt unødvendigt bureaukrati i den første gennemførelsesfase og foretage en yderligere tilpasning af de finansielle instrumenters udformning til den mest effektive og nyeste markedspraksis. Kommissionen vil på denne baggrund foretage en midtvejsevaluering af instrumenterne, som krævet ifølge retsgrundlaget for sektorerne. Ligeledes agter Kommissionen at tage bestemmelserne i finansforordningen om finansielle instrumenter op til fornyet gennemgang for at inkorporere tidligere erfaringer, i højere grad tage hensyn til markedspraksis, reducere bureaukrati og lette gennemførelsen yderligere.

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, EUT L 298, 26.10.2012, s. 1.

(2)

COM (2015)565 13/11/2015, COM (2014)686 30/10/2014.

(3)

Det drejer sig navnlig om arbejdsdokumentet baseret på finansforordningens artikel 38, stk. 5, og dokumentet med de oplysninger, der kræves ved finansforordningens artikel 49, stk. 1, litra e).

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, EUT L 347, 20.12.2013, s. 320.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, EUT L 169, 1.7.2015, s. 1.

(6)

Mens EFSI er underlagt specifikke indberetningsprocedurer ifølge EFSI-forordningen (se nedenfor), påvirker nogle EFSI-initiativer de aktuelle finansielle instrumenter (f.eks. Cosme, InnovFin og EaSI), så de behandles i det arbejdsdokument, der er vedlagt denne beretning.

(7)

Se Kommissionens handlingsplan om etablering af en kapitalmarkedsunion, 30.9.2015, COM(2015) 468 final.

(8)

Budgetrammen for perioden 2014-2020 afspejler måske endnu ikke bevillinger til eventuelle påtænkte nye instrumenter rettet mod udvidelses- og naboskabslande eller lande, der er omfattet af instrumentet for udviklingssamarbejde.

(9)

I denne fase er de forventede finansieringer og investeringer begrænset til de beløb, der er fastlagt i de aftaler, der allerede er indgået mellem bemyndigede enheder og finansielle formidlere/endelige modtagere.

(10)

Sådanne forpligtelser omfatter ikke kun bevillinger tildelt i budgetproceduren, men også budgetressourcer som EØS-bidrag, tredjelandes indgangsbilletter til deltagelse i det finansielle instrument eller midler, der er overført til det relevante finansielle instrument inden for EU's budget.

(11)

Dvs. den samlede budgetforpligtelse.

(12)

Akronymerne er defineret i ordlisten i det ledsagende arbejdsdokument.

(13)

Hele rapporten for 2014 findes på:

http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/thefunds/fin_inst/pdf/summary_data_fei_2014.pdf

(14)

Artikel 46, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

(15)

Artikel 16-18 i forordning EU nr. 2015/1017. Navnlig kræves det ved artikel 16, stk. 2, at EIB, når det er hensigtsmæssigt i samarbejde med EIF, aflægger årsrapport til Europa-Parlamentet og Rådet om EIB's finansierings- og investeringsforanstaltninger, der er omfattet af EFSI-forordningen. Rapporten for 2015 findes her: http://www.eib.org/attachments/strategies/efsi_2015_report_ep_council_en.pdf

(16)

Europa-Kommissionen, Ex-ante evaluation of the Horizon2020 programme, 2013.

(17)

Evers & Jung: Study on imperfections in the area of microfinance and options how to address them through an EU financial instrument (2014). http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=12485&langId=en .

(18)

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien, Tyrkiet, Albanien. Endvidere er Bosnien-Hercegovina og Kosovo mulige kandidatlande. Island har desuden stillet tiltrædelsesforhandlingerne i bero og ønsker ikke længere at blive betragtet som et kandidatland.

(19)

Armenien, Aserbajdsjan, Egypten, Georgien, Israel, Jordan, Libanon, Moldova, Marokko, Palæstina, Tunesien, Ukraine (fuldt deltagende ENP-medlemmer), Algeriet (der i øjeblikket forhandler om adgang til ENP), Belarus, Libyen, Syrien (uden for de fleste ENP-strukturer), se ligeledes http://eeas.europa.eu/enp/index_en.htm

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 24.10.2016

COM(2016) 675 final

BILAG

til

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om finansielle instrumenter, der pr. 31. december 2015 modtager støtte fra det almindelige budget, jf. finansforordningens artikel 140, stk. 8

{SWD(2016) 335 final}

BILAG

Nedenstående skemaer sammenfatter de foreliggende oplysninger pr. 31. december 2015 om hvert af de 12 pågældende emner ifølge finansforordningens artikel 140, stk. 8. Der findes flere oplysninger i arbejdsdokumentet.

Det bør bemærkes, at ifølge artikel 140, stk. 8, litra k), skal både målet for løftestangseffekten og den opnåede løftestangseffekt angives, men for de fleste finansielle instrumenter var der ikke fastsat mål for løftestangseffekten i 2007-2013. Oplysningerne er således begrænset til den opnåede løftestangseffekt, og beregningen heraf er beskrevet i det relevante afsnit i arbejdsdokumentet. 1 På nuværende tidspunkt er den opnåede løftestangseffekt i mange tilfælde endnu ikke endelig, idet antallet af endelige modtagere stadig stiger. For igangværende instrumenter anføres målet for løftestangseffekten sammen med en forventet løftestangseffekt, baseret på den mængde finansiering til støtteberettigede endelige modtagere, der forventes som følge af de transaktioner, som den bemyndigede enhed allerede har indgået med finansielle formidlere (eller endelige modtagere).

A -Egenkapitalinstrumenter

	Facilitet for hurtigtvoksende og innovative SMV'er under CIP - GIF (V.1.1 arb.dok.) Ansvarligt GD: ECFIN/GROW	Egenkapitalinstrument under Connecting Europe-faciliteten – CEF (V.1.2 arb.dok.) Ansvarligt GD: CNECT	Egenkapitalfacilitet for vækst under Cosme - EFG (V.1.3 arb.dok.) Ansvarligt GD: GROW
a) Angivelse/basisrets-akt	Afgørelse nr. 1639/2006/EF	Forordning (EU) nr. 1316/2013	Forordning (EU) nr. 1287/2013
b) Beskrivelse	Egenkapitalinstrument, der øger udbuddet af egenkapital til innovative SMV'er i opstarts- og ekspansionsfasen	Egenkapitalinstrum., der optimerer brugen af knappe CEF-ressourcer til mindre og mere risikobetonede projekter	Egenkapitalinstrument, der tilvejebringer venturekapital og mezzaninfinansiering til SMV'er i ekspansions- og vækstfasen
c) Involverede finansielle institutioner	EIF	Endnu ikke relevant	EIF
d) Samlede budgetforpligtelser og betalinger	625,2 mio. EUR 414,2 mio. EUR	10 mio. EUR 0 EUR	102,4 mio. EUR 41,0 mio. EUR
e) Resultater	43 aftaler indgået med venturekapitalfonde med forventet finansiering på 3,1 mia. EUR til 850 støtteberettigede SMV'er	Ikke relevant	5 aftaler indgået med risikokapitalfonde med forventet finansiering på 394,5 mio. EUR til 53 støtteberettigede SMV'er
f) Vurdering af eventuelle beløb, der er tilbagebetalt til instrumentet	Over 90 %	Ikke relevant	Ikke relevant
g) Saldoen på forvaltningskontoen	94,7 mio. EUR	Ikke relevant	38,5 mio. EUR
h) Indtægter og tilbagebetalinger	Indtægter: 19,5 mio. EUR	-	Ikke relevant
i) Værdien af egenkapitalinves-teringer	318,1 mio. EUR	Ikke relevant	Ikke relevant
j) Værdiforring./ind-friede garantier	5,3 mio. EUR	Ikke relevant	Ikke relevant
k) Løftestangseffekt	Forventet: 5 Opnået: 5,6	Mål: 5 til 10	Mål: mellem 4 og 6 Forventet: 3,85
l) Bidrag til opfyldelsen af programmål	Støtte til finansiering på over 1,2 mia. EUR til 437 støtteberettigede SMV'er Støtte til investeringer på 3,1 mia. EUR.	Ikke relevant	Den forventede volumen af egenkapitalinvesteringer i 53 støtteberettigede endelige modtagere er knap 395 mio. EUR SMV-investeringer foreligger endnu ikke.

	InnovFin SMV-venturekapital (Horisont 2020) (V.1.4. arb.dok.) Ansvarligt GD: RTD
a) Angivelse/basisrets-akt	Forordning (EU) nr. 1291/2013 Forordning (EU) nr. 1290/2013
b) Beskrivelse	Egenkapitalinstrument, der investerer venturekapital og kvasiegenkapital i F&I-drevne SMV'er og små midcapselskaber i opstartsfasen
c) Involverede finansielle institutioner	EIF
d) Samlede budgetforpligtelser og betalinger	125,1 mio. EUR 110,1 mio. EUR
e) Resultater	Indgåede aftaler om forventet finansiering på 237,6 mio. EUR til ca. 30 støtteberettigede SMV'er
f) Vurdering af eventuelle beløb, der er tilbagebetalt til instrumentet	Ikke relevant
g) Saldoen på forvaltningskontoen	107,6 mio. EUR
h) Indtægter og tilbagebetalinger	Ikke relevant
i) Værdien af egenkapitalinveste-ringer	28,2 mio. EUR
j) Værdiforring./ind-friede garantier	Ikke relevant
k) Løftestangseffekt	Forventet: 6
l) Bidrag til opfyldelsen af programmål	Den forventede volumen af egenkapitalinvesteringer i 30 støtteberettigede endelige modtagere er 237,6 mio. EUR SMV-investeringer foreligger endnu ikke.

B -Garantiinstrumenter

	SMV-garantifacilitet under CIP — SMEG07 (V.2.1 arb.dok.) Ansvarlige GD'er: GROW og ECFIN	Garanti under den europæiske mikrofinansierningsfacilitet Progress — EPMF-G (V.2.2 arb.dok.) Ansvarlige GD'er: EMPL og ECFIN	Pilotgarantifacilitet for F&I-drevne SMV'er og små midcapselskaber — RSI (V.2.5 arb.dok.) Ansvarligt GD: RTD
a) Angivelse/basisretsakt	Afgørelse nr. 1639/2006/EF	Afgørelse nr. 283/2010/EU	Afgørelse nr. 1982/2006/EF
b) Beskrivelse	Garantiinstrument, der forbedrer SMV'ernes adgang til finansiering	Garantiinstrument, der forbedrer enkeltpersoners og mikrovirksomheders adgang til mikrofinansiering	Garantiinstrument, der forbedrer FUI-investeringernes adgang til lånefinansiering
c) Involverede finansielle institutioner	EIF	EIF	EIF
d) Samlede budgetforpligtelser og betalinger	649,9 mio. EUR 379,7 mio. EUR	23,6 mio. EUR 20,6 mio. EUR	270 mio. EUR 270 mio. EUR
e) Resultater	72 aftaler indgået med 55 finansielle formidlere om forventet finansiering på 23,9 mia. EUR støttet af en garantivolumen på 567,0 mio. EUR	36 aftaler indgået om forventet finansiering på 284,9 mio. EUR støttet af en garantivolumen på 21,9 mio. EUR	36 aftaler indgået om forventet finansiering på 3,3 mia. EUR til 3 000 støtteberettigede endelige modtagere
f) Vurdering af eventuelle beløb, der er tilbagebetalt til instrumentet	Over 60 %	Hele det modtagne provenu blev anvendt	Ikke relevant
g) Saldoen på forvaltningskontoen	107,9 mio. EUR	12,6 mio. EUR	261,9 mio. EUR 2
h) Indtægter og tilbagebetalinger	12,1 mio. EUR	349 400 EUR	1,8 mio. EUR
i) Værdien af egenkapitalinvesteringer	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant
j) Værdiforringelser/indfriede garantier	254,2 mio. EUR	6,9 mio. EUR	6,7 mio. EUR
k) Løftestangseffekt	Forventet: 31 Opnået: 35,8	Mål: 6,67 Forventet: 13,0 Opnået: 9,93	Forventet: 12 Opnået: 8,5
l) Bidrag til opfyldelsen af programmål	Støtte til ny finansiering på 20,3 mia. EUR, i alt 457 954 lån til 377 502 SMV'er Støtte til investeringer på 29,5 mia. EUR 24 lande omfattet 377 502 arbejdspladser skabt/beholdt	Støtte til nye mikrolån på 217,4 mio. EUR, i alt 19 574 lån til 18 490 støtteberettigede endelige modtagere Støtte til investeringer på 310,6 mio. EUR 18 medlemsstater omfattet 33 222 arbejdspladser støttet	Støtte til ny lånefinansiering på 2,3 mia. EUR til 4 133 støtteberettigede endelige modtagere Støtte til investeringer på 4,7 mia. EUR 18 lande omfattet

	Garantier under EaSI mikrofinansiering og sociale virksomheder — EaSI-G (V.2.3 arb.dok.) Ansvarligt GD: EMPL	Lånegarantifacilitet under Cosme — LGF (V.2.4 arb.dok.) Ansvarligt GD: GROW 3	SMV'er og små midcapselskaber F&I låneservice under H2020 — InnovFin SMEG (V.2.6 arb.dok.) Ansvarligt GD: RTD 4
a) Angivelse/basisretsakt	Forordning (EU) nr. 1296/2013	Forordning (EU) nr. 1287/2013	Forordning (EU) nr. 1291/2013 + 1290/2013
b) Beskrivelse	Garantiinstrument, der fremmer beskæftigelse og social inklusion ved at udvide adgangen til mikrofinansiering og støtte sociale virksomheder	Instrument, der yder garantier og andre risikodelingsordninger for at forbedre SMV'ernes adgang til finansiering	Garantiinstrument, der fremmer F&I-drevne SMV'ers og små midcapselskabers adgang til risikofinansiering
c) Involverede finansielle institutioner	EIF	EIF	EIF
d) Samlede budgetforpligtelser og betalinger	59,8 mio. EUR 9,9 mio. EUR	237,6 mio. EUR 131,2 mio. EUR	291,7 mio. EUR 291,7 mio. EUR
e) Resultater	11 aftaler indgået om forventet finansiering på 341,8 mio. EUR til 30 190 støtteberettigede endelige modtagere, støttet af en garantivolumen på 27,2 mio. EUR	27 aftaler indgået med 26 finansielle formidlere om forventet finansiering på 7,1 mia. EUR til 110 000 endelige modtagere	Aftaler indgået om forventet finansiering på 3,7 mia. EUR til 8 700 støtteberettigede endelige modtagere
f) Vurdering af eventuelle beløb, der er tilbagebetalt til instrumentet	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant
g) Saldoen på forvaltningskontoen	9,8 mio. EUR	125,5 mio. EUR	294,1 mio. EUR
h) Indtægter og tilbagebetalinger	Ikke relevant	0 EUR	511 500 EUR
i) Værdien af egenkapitalinvesteringer	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant
j) Værdiforringelser/indfriede garantier	Ikke relevant	172 200 EUR	163 000 EUR
k) Løftestangseffekt	Mål: 5,5 Forventet (samlet): 5,7	Mål: 20 til 30 Forventet: 1 til 30 Opnået: 1 til 5	Mål: 9 Forventet: 9,24 Opnået: 1,1
l) Bidrag til opfyldelsen af programmål	Støtte til ny finansiering på 6,8 mio. EUR til 416 endelige modtagere Støtte til investeringer på 9,7 mio. EUR 8 lande omfattet	Støtte til ny finansiering på 1,3 mia. EUR til 51 099 endelige modtagere Støtte til investeringer på 1,8 mia. EUR 13 lande omfattet	Støtte til ny lånefinansiering på 310 mio. EUR til 727 endelige modtagere Støtte til investeringer på 443 mio. EUR

	Garantifacilite-ten for de kulturelle og kreative sektorer – CCSGF (V.2.7 arb.dok.) Ansvarlige GD'er: CNECT og EAC	Studielånsgarantifacilite-ten (Erasmus+) — SLGF (V.2.8 arb.dok.) Ansvarligt GD: EAC	Instrumenter til privatfinansie-ring af energieffektivitet (PF4EE) (V.2.9 arb.dok.) Ansvarligt GD: CLIMA
a) Angivelse/basisretsakt	Forordning (EU) nr. 1295/2013	Forordning (EU) nr. 1288/2013	Forordning (EU) nr. 1293/2013
b) Beskrivelse	Garantiinstrument, der styrker den kulturelle og kreative sektors konkurrenceevne ved at støtte finansielle institutioners lån til SMV'er, som er aktive i sektoren	Garantiinstrument, der støtter mobilitet, lighed og høj studiekvalitet via lån til mobile studerende til kandidatstudier	Garantiinstrument (pilotinitiativ) med det formål at give adgang til tilstrækkelig og økonomisk overkommelig kommerciel finansiering til støtteberettigede investeringer i energieffektivitet
c) Involverede finansielle institutioner	EIF	EIF	EIB
d) Samlede budgetforpligtelser og betalinger	1,0 mio. EUR 0 EUR	61,3 mio. EUR 19,8 mio. EUR	50 mio. EUR 12,1 mio. EUR
e) Resultater	Ikke relevant	2 aftaler indgået om forventet finansiering på 517,0 mio. EUR til 200 000 endelige modtagere, støttet af en garantivolumen på 9,7 mio. EUR	Ikke relevant (ingen endelige modtagere endnu, 3 aftaler indgået)
f) Vurdering af eventuelle beløb, der er tilbagebetalt til instrumentet	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant
g) Saldoen på forvaltningskontoen	Ikke relevant	15,8 mio. EUR	11,6 mio. EUR
h) Indtægter og tilbagebetalinger	Ikke relevant	Ikke relevant	0
i) Værdien af egenkapitalinvesteringer	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant
j) Værdiforringelser/indfriede garantier	Ikke relevant	Ikke relevant	0
k) Løftestangseffekt	Mål: 5,7	Mål: 5,7	Mål: 8
l) Bidrag til opfyldelsen af programmål	690 mio. EUR rettet mod ny finansiering til de kulturelle og kreative brancher.	Allerede effektueret finansiering på 1,1 mio. EUR til 85 kandidatstuderende Støtte til grænseoverskridende mobilitet for kandidatstuderende	Målet for EIB's finansiering er 430 mio., og det dermed forbundne mål for investeringer i energieffektivitet er ca. 540 mio. EUR Pilotinitiativet giver erfaringsgrundlag for en eventuel opskalering.

C -Risikodelingsinstrumenter

	Finansieringsfaciliteten for risikodeling — RSFF (V.3.1 arb.dok.) Ansvarligt GD: RTD	F&I-lånefaciliteten under Horisont 2020 — InnovFin (V.3.2 arb.dok.) Ansvarligt GD: RTD	Lånegarantiinstrument — LGTT (V.3.3 arb.dok.) Ansvarligt GD: MOVE
a) Angivelse/basisretsakt	Afgørelse nr. 1982/2006/EF	Forordning (EU) nr. 1291/2013 + 1290/2013	Forordning (EF) nr. 680/2007 + 670/2012
b) Beskrivelse	Lånefinansieringsinstrument, der letter adgangen til risikofinansiering for endelige FUI-modtagere	Lånefinansieringsinstrument, der letter adgangen til lånefinansiering for endelige modtagere, der investerer i F&I	Lånegarantiinstrument med risikodeling til transportprojekter med indtægtsgrundlag
c) Involverede finansielle institutioner	EIB	EIB	EIB
d) Samlede budgetforpligtelser og betalinger	960,7 mio. EUR 960,7 mio. EUR	645,5 mio. EUR 645,5 mio. EUR	211,9 mio. EUR 211,9 mio. EUR
e) Resultater	Aftaler indgået om forventet finansiering på 11,3 mia. EUR til 114 støtteberettigede endelige modtagere	Aftaler indgået om forventet finansiering på 4,4 mia. EUR til 65 støtteberettigede endelige modtagere	5 projekter indgået for 472 mio. EUR i udestående garanti
f) Vurdering af eventuelle beløb, der er tilbagebetalt til instrumentet	Der er tildelt 440 mio. EUR til InnovFin Horisont 2020 F&I-lånefaciliteten	Ingen	Beløbet (6,9 mio. EUR) indgår i "Portfolio First Loss Piece"
g) Saldoen på forvaltningskontoen	927,3 mio. EUR 5	638,4 mio. EUR	238,1 mio. EUR
h) Indtægter og tilbagebetalinger	178,8 mio. EUR	0	4,25 mio. EUR
i) Værdien af egenkapitalinvesteringer	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant
j) Værdiforringelser/indfriede garantier	10,7 mio. EUR	90,2 mio. EUR	Ingen
k) Løftestangseffekt	Mål: 5 til 6,5 Opnået: 12	Mål: 12,5 Forventet: 6,8 Opnået: 3,7	Opnået: 37,2
l) Bidrag til opfyldelsen af programmål	Støtte til ny risikofinansiering på 10,2 mia. EUR til 112 støtteberettigede endelige modtagere Støtte til investeringer på 20,4 mia. EUR 25 lande omfattet	Støtte til ny risikofinansiering på 2,4 mia. EUR til 39 støtteberettigede endelige modtagere Støtte til investeringer på 6,2 mia. EUR 17 lande omfattet	Støtte til investeringer på knap 12 mia. EUR 4 lande omfattet

	Projektobligationsinitiativet – PBI (V.3.4 arb.dok.) Ansvarlige GD'er: MOVE, ENER, CNECT	Låneinstrument med risikodeling under Connecting Europe-faciliteten – CEF DI (V.3.5 arb.dok.) Ansvarlige GD'er: MOVE, ENER, CNECT	Finansieringsfacilite-ten for naturkapital – NCFF (V.3.6 SWD) Ansvarlige DG'er: ENV/ CLIMA
a) Angivelse/basisrets-akt	Forordning (EU) nr. 670/2012 + 1316/2013	Forordning (EU) nr. 1316/2013	Forordning (EU) nr. 1293/2013
b) Beskrivelse	Risikodelingsinstrument, der stimulerer kapitalmarkedsfinansiering af infrastrukturprojekter (transport, energi og bredbånd)	Risikodelingsinstrument til lån/garantier/projektobligationer, der har til formål at lette finansiering af infrastrukturprojekter	Risikodelingsinstrument med det formål at finansiere indtægtsskabende investeringer i naturkapital
c) Involverede finansielle institutioner	EIB	EIB	EIB
d) Samlede budgetforpligtelser og betalinger	230 mio. EUR 230 mio. EUR	246,7 mio. EUR Ikke relevant	30 mio. EUR 11,7 mio. EUR
e) Resultater	5 transaktioner indgået (3 på transportområdet, 1 på energiområdet, 1 på teleområdet) for finansiering på 230 mio. EUR	Ikke relevant (ingen investeringer endnu)	Ikke relevant (ingen transaktioner endnu)
f) Vurdering af eventuelle beløb, der er tilbagebetalt til instrumentet	1,3 mio. EUR	Ikke relevant	Ikke relevant
g) Saldoen på forvaltningskontoen	236,3 mio. EUR	Ikke relevant	11,7 mio. EUR
h) Indtægter og tilbagebetalinger	12,4 mio. EUR	Ikke relevant	Ikke relevant
i) Værdien af egenkapitalinveste-ringer	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant
j) Værdiforring./ind-friede garantier	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant
k) Løftestangseffekt	Opnået: 12,6	Mål: 6 til 15	Mål: 2 til 4
l) Bidrag til opfyldelsen af programmål	5 støtteberettigede projekter støttet med en kreditforbedring på 335 mio. EUR i forbindelse med et investeringsbeløb på næsten 3 mia. EUR	Finansieringsmål 18 mia. EUR til 45 mia. EUR, forudsat at den mulige budgettildeling på 2,4 mia. EUR stilles til rådighed for instrumentet i fuldt omfang	Finansieringsmål 120 til 140 mio. EUR til fremme af biodiversitet og tilpasning til klimaændringer

	SMV-initiativ (V.3.7 arb.dok.) Ansvarlige GD'er: ECFIN, RTD, GROW, REGIO, AGRI
a) Angivelse/basisrets-akt	Forordning (EU) nr. 1287/2013, 1291/2013 + 1303/2013
b) Beskrivelse	Risikodelingsinstrument med det formål at supplere og udnytte synergier mellem eksisterende nationale og EU-SMV-støtteprogrammer ved at generere yderligere långivning til SMV'er
c) Involverede finansielle institutioner	EIB, EIF
d) Samlede budgetforpligtelser og betalinger	14,4 mio. EUR 6 12,5 mio. EUR
e) Resultater	Endnu ikke relevant
f) Vurdering af eventuelle beløb, der er tilbagebetalt til instrumentet	Ikke relevant
g) Saldoen på forvaltningskontoen	Ikke relevant
h) Indtægter og tilbagebetalinger	Ikke relevant
i) Værdien af egenkapitalinveste-ringer	Ikke relevant
j) Værdiforring./ind-friede garantier	Ikke relevant
k) Løftestangseffekt	Mål: 7 Forventet: 7
l) Bidrag til opfyldelsen af programmål	Finansieringsmål 5 723 mio. EUR, der genereres til alle spanske regioner

D -
Særlige investeringsmekanismer

	Den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress — FCP-FIS (V.4.1 arb.dok.) Ansvarlige GD'er: EMPL og ECFIN	Den Europæiske 2020-fond – Marguerite (V.4.2 arb.dok.) Ansvarligt GD: MOVE	Den europæiske fond for energieffektivitet — EEEF (V.4.3 arb.dok.) Ansvarligt GD: ENER
a) Angivelse/basisretsakt	Afgørelse nr. 283/2010/EU	Forordning (EF) nr. 680/2007	Forordning (EU) nr. 1233/2010
b) Beskrivelse	Medejerskab i forening af værdipapirer og andre støtteberettigede aktiver, der er indrettet til at øge adgangen til mikrofinansiering	Paneuropæisk equityfond med det formål at støtte langsigtede infrastrukturinvesteringer inden for transport og vedvarende energi i EU	Specialiseret investeringsfond (SICAV), som investerer i energieffektivitet, vedvarende energiprojekter og ren bytransport
c) Involverede finansielle institutioner	EIF (forvaltningsselskab) EIB (medinvestor)	Medinvestorer: Frankrig (CDC), Italien (CdP), Tyskland (KfW), Spanien (ICO), Polen (PKO) og EIB	EIB (bemyndiget enhed, investor), Deutsche Bank (investeringsforvalter, investor), CDP (investor)
d) Samlede budgetforpligtelser og betalinger	80 mio. EUR 74 mio. EUR	80 mio. EUR 43,7 mio. EUR	146,3 mio. EUR 113,2 mio. EUR
e) Resultater	42 aftaler indgået om forventet finansiering på 390,8 mio. EUR til over 60 000 støtteberettigede endelige modtagere	Forventet finansiering på 710 mio. EUR i form af egenkapital (på Margueritefondniveau) til 20 til 30 projekter	Forventet finansiering på 265 mio. EUR i form af egenkapital (på EEE-fondniveau) til 19 projekter
f) Vurdering af eventuelle beløb, der er tilbagebetalt til instrumentet	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant
g) Saldoen på forvaltningskontoen	Ikke relevant	Ikke relevant	28,1 mio.
h) Indtægter og tilbagebetalinger	12,7 mio. EUR 31,3 mio. EUR	Ikke relevant	Ikke relevant
i) Værdien af egenkapitalinvesteringer	NAV: 71 mio. EUR	NAV: 37,9 mio. EUR	NAV: 96,9 mio. EUR
j) Værdiforringelser/indfriede garantier	Ikke relevant	0	Ikke relevant
k) Løftestangseffekt	Mål: 2,33 Forventet: 5,2 Opnået: 2,33	Mål: 125 Opnået: 157	Opnået: 2,2
l) Bidrag til opfyldelsen af programmål	Støtte til ny finansiering på 172,9 mio. EUR, i alt 45 999 mikrolån til 24 841 endelige modtagere Støtte til investeringer på 247 mio. EUR 14 lande omfattet	Støtte til ny finansiering på 295 mio. EUR i form af egenkapital til 10 projekter (3 i TENT transportsektoren og 7 inden for vedvarende energi) Støtte til investeringer på 4,9 mia. EUR 8 lande omfattet	Støtte til ny finansiering på 120 mio. EUR i form af egenkapital til 10 projekter, som tegner sig for samlede investeringer på 219 mio. EUR

E -
Finansielle instrumenter i udvidelseslandene

	Garantifaciliteten under VB EDIF 7 — GF VB 1 (V.5.1 arb.dok.) Ansvarligt GD: NEAR	Garantifacilitet II under VB EDIF 8 — GF VB 2 (V.5.2 arb.dok.) Ansvarligt GD: NEAR	Virksomhedsudvidelsesfonden — ENEF 9 (V.5.3 arb.dok.) Ansvarligt GD: NEAR
a) Angivelse/basisretsakt	Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006	Forordning (EF) nr. 231/2014	Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006
b) Beskrivelse	Garantiinstrument, der skaber betingelser for oprettelse af og vækst i innovative SMV'er med stort potentiale i Vestbalkan	Direkte fortsættelse af VB EDIF GF 1. Garantiinstrument, der skaber betingelser for oprettelse af og vækst i innovative SMV'er med stort potentiale i Vestbalkan	Egenkapitalinstrument, der finansierer udviklings- og ekspansionskapital i etablerede SMV'er i Vestbalkan
c) Involverede finansielle institutioner	EIF	EIF	EIF (forvalter), EBRD, DEG, OeEB
d) Samlede budgetforpligtelser og betalinger	21,9 mio. EUR 21,9 mio. EUR	17,5 mio. EUR 10 mio. EUR	11 mio. EUR 10,4 mio. EUR
e) Resultater	6 aftaler indgået med banker om forventet finansiering på 117,9 mio. EUR til endelige modtagere	Forventet finansiering: 17,5 mio. EUR (mindst)	Forventet finansiering på 77 mio. EUR i form af egenkapital (på ENEF-fondniveau) til ca. 15 endelige modtagere
f) Vurdering af eventuelle beløb, der er tilbagebetalt til instrumentet	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant
g) Saldoen på forvaltningskontoen	20,12 mio. EUR	10 mio. EUR	9,57 mio. EUR
h) Indtægter og tilbagebetalinger	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant
i) Værdien af egenkapitalinvesteringer	Ikke relevant	Ikke relevant	320 600 EUR
j) Værdiforringelser/indfriede garantier	127 700 EUR	Ikke relevant	Ikke relevant
k) Løftestangseffekt	Mål: 7 Opnået: 5,4	Mål: 4 til 5,2	Mål: 10 Opnået: 7
l) Bidrag til opfyldelsen af programmål	Forventet finansiering på 117,9 mio. EUR til 247 endelige modtagere	Foreligger endnu ikke (10 transaktioner i pipelinen)	Støtte til ny finansiering på 3 mio. EUR til 1 modtager

	Virksomhedsinnovationsfonden – ENIF 10 (V.5.4 arb.dok.) Ansvarligt GD: NEAR	Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa – EFSE (V.5.5 arb.dok.) Ansvarligt GD: NEAR	Den Grønne Vækstfond — GGF (V.5.6 arb.dok.) Ansvarligt GD: NEAR
a) Angivelse/basisretsakt	Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006	Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006	Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006
b) Beskrivelse	Egenkapitalinstrument, der finansierer innovative SMV'er i opstartsfasen i Vestbalkan	Offentligt-privat partnerskab, der bistår med at udvikle den private sektor i udvidelsesregionen ved at støtte SMV'er	Innovativ fond, der tilvejebringer finansiering til energieffektivitet og vedvarende energiprojekter i Sydøsteuropa og Tyrkiet
c) Involverede finansielle institutioner	EIF (forvalter), EBRD, KfW	EIF (forvalter) Øvrige investorer (f.eks. EBRD, KfW, EIB)	EIF (forvalter) Medinvestorer (f.eks. EIB, EBRD, KfW)
d) Samlede budgetforpligtelser og betalinger	21,2 mio. EUR 21,2 mio. EUR	87,68 mio. EUR 87,68 mio. EUR	38,6 mio. EUR 38,6 mio. EUR
e) Resultater	Forventet finansiering på 50 mio. EUR i form af egenkapital (på ENIF-fondniveau)	EU's andel på 113,5 mio. EUR tildelt EFSE-fonden	EU's andel på 38,6 mio. EUR tildelt GGF-fonden, med forventet finansiering på 367,7 mio. EUR
f) Vurdering af eventuelle beløb, der er tilbagebetalt til instrumentet	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant
g) Saldoen på forvaltningskontoen	20,76 mio. EUR	Ikke relevant	Ikke relevant
h) Indtægter og tilbagebetalinger	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant
i) Værdien af egenkapitalinvesteringer	Ikke relevant	113,5 mio. EUR (på EFSE-niveau)	39,3 mio. EUR (på GGF-niveau)
j) Værdiforringelser/indfriede garantier	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant
k) Løftestangseffekt	Forventet: 2	Opnået: 43	Mål: 9,5 Forventet: 8 Opnået: 7,5
l) Bidrag til opfyldelsen af programmål	Forventet finansiering på 50 mio. EUR i form af egenkapital (på ENIF-fondniveau)	Støtte til ny finansiering på 3,8 mia. EUR til 598 735 endelige modtagere EFSE har været en international rollemodel for mikrofinansiering (se arbejdsdokumentet)	Støtte til ny finansiering på 289 mio. EUR til 18 203 endelige modtagere 1 275 780 MWh/år, energibesparelser på årsbasis CO2-reduktion på 330 741 t/år

	Genopretningslån til SMV'er i Tyrkiet — RSL (V.5.7 arb.dok.) Ansvarligt GD: NEAR
a) Angivelse/basisrets-akt	Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006
b) Beskrivelse	Samfinansieringsin-strument til at afbøde krisens virkninger og støtte SMV'er med det formål at udvikle den tyrkiske økonomi
c) Involverede finansielle institutioner	EIB (risikodelingspartner) Halkbank, Akbank
d) Samlede budgetforpligtelser og betalinger	30 mio. EUR 30 mio. EUR
e) Resultater	Finansiering på 299,6 mio. EUR allerede mobiliseret til 265 endelige modtagere
f) Vurdering af eventuelle beløb, der er tilbagebetalt til instrumentet	Ikke relevant
g) Saldoen på forvaltningskontoen	19,4 mio. EUR
h) Indtægter og tilbagebetalinger	9,4 mio. EUR
i) Værdien af egenkapitalinveste-ringer	Ikke relevant
j) Værdiforring./ind-friede garantier	Ikke relevant
k) Løftestangseffekt	Mål: 10 Opnået: 10
l) Bidrag til opfyldelsen af programmål	Støtte til ny finansiering på 299,6 mio. EUR til 265 støtteberettigede endelige modtagere med sigte på at skabe over 4 000 nye arbejdspladser

F -
Finansielle instrumenter i naboskabslande og DCI-lande

	Naboskabsinvesteringsfaciliteten – NIF (V.6.1 arb.dok.) Ansvarligt GD: NEAR	Investeringsfaciliteten for Centralasien — IFCA (V.6.2 arb.dok.) Ansvarligt GD: DEVCO	Den Asiatiske Investeringsfacilitet — AIF (V.6.2 arb.dok.) Ansvarligt GD: DEVCO
a) Angivelse/basisrets-akt	Forordning (EF) nr. 1638/2006 Forordning (EU) nr. 232/2014 Forordning (EU) nr. 236/2014	Forordning (EF) nr. 1905/2006 Forordning (EU) nr. 233/2014 Forordning (EU) nr. 236/2014	Forordning (EF) nr. 1905/2006 Forordning (EU) nr. 233/2014 Forordning (EU) nr. 236/2014
b) Beskrivelse	Instrument, der fremmer investeringer med fokus på energi, transport, miljø, SMV'er og den samfundsøkonomiske udvikling	Instrument, der fremmer investeringer og vigtige infrastrukturer med fokus på energi og miljø	Instrument, der fremmer investeringer og vigtige infrastrukturer med fokus på klimaændringer og "grønne" investeringer, SMV'er
c) Involverede finansielle institutioner	EIB, EBRD, CEB, NIB, AFD, KfW, AECID, SIMEST	EIB, EBRD, NIB, KfW, AFD, SIMEST, AECID	EIB, EBRD, NIB, KfW, AFD, SIMEST, AECID
d) Samlede budgetforpligtelser og betalinger	1 454,1 mio. EUR 545,7 mio. EUR	145,6 mio. EUR 52,7 mio. EUR	142 mio. EUR 28,8 mio. EUR
e) Resultater	Finansiering på 13,8 mia. EUR godkendt til 112 projekter	Finansiering på 672 mio. EUR godkendt (EU's bidrag på 119 mio. samt 553 mio. gennem europæiske finansielle institutioner) til 20 projekter	Finansiering på 1 525 mio. EUR godkendt (EU's bidrag på 89 mio. samt 1 436 mio. gennem EFI'er) til 18 projekter
f) Vurdering af eventuelle beløb, der er tilbagebetalt til instrumentet	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant
g) Saldoen på forvaltningskontoen	SANAD: 1,0 mio. EUR GGF: 2,1 mio. EUR	MIFA "Debt Fund": 0 EUR	Som for IFCA
h) Indtægter og tilbagebetalinger	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant
i) Værdien af egenkapitalinveste-ringer	15,3 mio. EUR 9,6 mio. USD	8,9 mio. EUR	Som for IFCA
j) Værdiforring./ind-friede garantier	Ingen	Ikke relevant	Ikke relevant
k) Løftestangseffekt	Mål: 4-5 Forventet (2008-14): 11,41 Forventet (2015): 5,91	Mål: 4-5 Opnået: 6,96	Mål: 4-5 Opnået: 29,4
l) Bidrag til opfyldelsen af programmål	Støtte til investeringer på 28,8 mia. EUR (samlede projektomkostninger) 6 lande omfattet	Støtte til investeringer på 828 mio. EUR 5 lande omfattet	Støtte til investeringer på 2,63 mia. EUR 9 lande omfattet

	Den latinamerikanske investeringsfacilitet — LAIF (V.6.3 arb.dok.) Ansvarligt GD: DEVCO	Støtte til FEMIP-faciliteten 11 (V.6.4 arb.dok.) Ansvarligt GD: NEAR	GEEREF (V.6.5 arb.dok.) Ansvarligt GD: DEVCO
a) Angivelse/basis-retsakt	Forordning (EF) nr. 1905/2006 Forordning (EU) nr. 233/2014 Forordning (EU) nr. 236/2014	Forordning (EF) nr. 1638/2006	Forordning (EF) nr. 1905/2006, (EU) nr. 233/2014 og 236/2014
b) Beskrivelse	Instrument, der har til formål at fremme investeringer og infrastrukturer i sektorer som transport, energi, miljø og sociale sektorer i Latinamerika	Instrument, som mobiliserer kapital til den private sektor på vilkår, der ellers ikke er adgang til lokalt	Finansieringsmekanisme, der har til formål at fremme energieffektivitet og vedvarende energiprojekter gennem regionale private equityfonde
c) Involverede finansielle institutioner	EIB, EBRD, AFD, AECID, KfW og SIMEST	EIB	EIF (forvalter) EIB
d) Samlede budgetforpligtel-ser og betalinger	252,8 mio. EUR 114,3 mio. EUR Climate Change Window: 17,3 mio. EUR 15,8 mio. EUR	224 mio. EUR 224 mio. EUR	81,1 mio. EUR 79,5 mio. EUR
e) Resultater	Finansiering på 3 502 mio. EUR godkendt (EU's bidrag på 232 mio. + 3 270 mio. gennem EFI'er) til 28 projekter	33 mio. EUR tildelt til tekniske bistandstransaktioner Finansiering på 180,3 mio. EUR tildelt til 28 risikokapitaltransaktioner EIB-medfinansiering på 2,3 mia. EUR	Forventet finansiering på 222 mio. EUR til støtteberettigede projekter
f) Vurdering af eventuelle beløb, der er tilbagebetalt til instrumentet	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant
g) Saldoen på forvaltningskon-toen	Ikke relevant	62,4 mio. EUR	1,6 mio. EUR
h) Indtægter og tilbagebetalinger	Ikke relevant	9,8 mio. EUR	Ikke relevant
i) Værdien af egenkapitalinves-teringer	Ikke relevant	8,0 mio. EUR Venturekapitalfonde: 69,2 mio. EUR	73,9 mio. EUR
j) Værdiforring./ind-friede garantier	Ikke relevant	7,9 mio. EUR	Ingen
k) Løftestangseffekt	Mål: 4-5 Opnået: 29,6	Forventet (2007-14): 6,0 Forventet (2014): 26,8	Mål: 2,7 Opnået: 2,7
l) Bidrag til opfyldelsen af programmål	Støtte til investeringer på 6,9 mia. EUR 10 lande omfattet	Støtte til investeringer på knap 4,4 mia. EUR 6 lande omfattet	Støtte til ny finansiering på 143 mio. EUR til 10 regionale kapitalfonde eller virksomhedsfonde Støtte til investeringer på ca. 1 mia. EUR til 33 projekter

(1)

     Den gældende finansforordning og dens regler for anvendelse stiller krav om en ensartet tilgang til rapportering om løftestangseffekten. Eftersom bestemmelserne om finansielle instrumenter trådte i kraft i januar 2014, er det kun de finansielle instrumenter for perioden 2014-2020, der er underlagt den ensartede tilgang.

(2)

Bemærk venligst, at det angivne tal også indgår i RSFF.

(3)

Data inkluderer EFSI, se også arbejdsdokumentet.

(4)

Data inkluderer EFSI, se også arbejdsdokumentet.

(5)

Bemærk venligst, at det angivne tal også omfatter tallet for RSI.

(6)

Kun tal for H2020, omfatter ikke EFRU-bidrag (se også arbejdsdokumentet).

(7)

     Virksomhedsudviklings- og innovationsfaciliteten for Vestbalkan (VB EDIF).

(8)

     Virksomhedsudviklings- og innovationsfaciliteten for Vestbalkan (VB EDIF).

(9)

     Under VB EDIF.

(10)

     Under VB EDIF.

(11)

     Euro-Middelhavsfaciliteten for Investeringer og Partnerskab.