Bruxelles, den 17.10.2016

COM(2016) 674 final

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om opfølgningen på dechargen for regnskabsåret 2014 (resumé)

{SWD(2016) 338 final}
{SWD(2016) 339 final}


Beretning om opfølgningen på anmodningerne i Europa-Parlamentets dechargebeslutninger og Rådets dechargehenstilling for regnskabsåret 2014 1  

Indledning

Dechargen for regnskabsåret 2014 kendetegnes ved, at de mest berørte institutioner – Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Revisionsret og Kommissionen – var enige om vigtigheden af at fokusere på resultaterne af EU-budgettets gennemførelse. Under dechargeproceduren blev der således fundet en ny balance mellem spørgsmål vedrørende resultaterne af EU-budgettets gennemførelse og spørgsmål vedrørende den formelle overholdelse af reglerne.

Kommissionen tilslutter sig denne nye strategi, der er i overensstemmelse med det tilsagn om at styrke den resultatorienterede kultur i relation til EU's budget, som Juncker-Kommissionen gav ved begyndelsen af sin mandatperiode. Dette tilsagn blev fulgt op i 2015 af initiativet "Budget Focused on Results" (BFOR - et resultatorienteret budget), som dækker en bred vifte af aktiviteter, herunder aktiviteter med henblik på forenkling af regler, forbedring af oplysningen om resultatet af EU's politikker og sikring af omkostningseffektive kontroller.

I 2015 blev der gjort fremskridt med BFOR-initiativet, bl.a. hvad angik udvikling af en begrebsramme, forbedring af programredegørelserne i det årlige budget og opdatering af Kommissionens strategiske planlægnings- og programmeringscyklus. Arbejdet hermed fortsætter i 2016 bl.a. i form af møder i ekspertgruppen om resultatbaseret budgetlægning, strømlining af rapporteringen om såvel resultater som overholdelse, der er omfattet af den nye årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, og revision af finansforordningen.

Da Revisionsretten offentliggjorde sin årsberetning for regnskabsåret 2014, understregede den desuden behovet for at ændre balancen mellem resultater og overholdelse og opfordrede til at udvikle en helt "ny tilgang til investeringer og udgiftsanvendelse". Revisionsretten opfordrede således EU's beslutningstagere, lovgivere og finansforvaltere til at sikre, at EU-midlerne anvendes i overensstemmelse med de strategiske prioriteter og tilvejebringer de ønskede resultater.

Disse spørgsmål blev drøftet indgående under dechargeproceduren såvel i Europa-Parlamentet som i Rådet.

Især fremhævede Europa-Parlamentets ordfører for decharge til Kommissionen, Martina Dlabajová, i dechargen behovet for at sikre "kontinuitet og innovation". Ud over at opfordre til øget fokus på resultater reagerede ordføreren også på Kommissionens opfølgning på anmodningerne i Europa-Parlamentets tidligere dechargebeslutninger. Næstformand Kristalina Georgieva tilsluttede sig denne tilgang og udtalte: "Vi bør lære af fortiden med henblik på at sikre en bedre fremtid, og decharge er en glimrende mulighed herfor" 2 .

I skrivelser fra næstformand Kristalina Georgieva til Europa-Parlamentet fremsendt i forbindelse med dechargeproceduren 3 dokumenterede Kommissionen, at den formelt har forpligtet sig til fuldt ud og rettidigt at gennemføre en række aktioner og foranstaltninger vedrørende de påpegede problemer.

I denne beretning tages der hensyn til disse forpligtelser og, når det er relevant, gives der et ajourført overblik over de yderligere foranstaltninger, der er truffet indtil nu. Den ledsages af to arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der indeholder Kommissionens svar på henholdsvis 350 specifikke anmodninger fra Europa-Parlamentet og 57 specifikke anmodninger fra Rådet i forbindelse med decharge.

Kommissionen indvilliger i at iværksætte nye foranstaltninger i forbindelse med 100 anmodninger (heraf 88 fra Europa-Parlamentet og 12 fra Rådet). Kommissionen finder desuden, at de nødvendige foranstaltninger for 272 anmodningers vedkommende (227 fra Europa-Parlamentet og 45 fra Rådet) enten er gennemført eller pågår, om end det i nogle tilfælde vil være nødvendigt at evaluere resultatet af foranstaltningerne. Endelig resterer der 35 anmodninger 4 fra Europa-Parlamentet, som Kommissionen ikke kan acceptere af årsager, der har at gøre med de bestående retlige og budgetmæssige rammer eller Kommissionens institutionelle rolle eller beføjelser. Der gives en detaljeret begrundelse herfor i det vedhæftede arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene 5 .

1.Kommissionens forpligtelser for så vidt angår dechargeprioriteter

Under dechargeproceduren stillede ordføreren for decharge og andre medlemmer af Budgetkontroludvalget en række spørgsmål, der afspejles i de anmodninger, der er fremsat i Europa-Parlamentets dechargebeslutning.

Nogle af disse spørgsmål blev også stillet under dechargeproceduren i Rådet.

Næstformand Kristalina Georgieva dokumenterede i sine skrivelser, at Kommissionen formelt har forpligtet sig til fuldt ud og rettidigt at gennemføre en række aktioner og foranstaltninger i relation til disse problemer, navnlig følgende:

- Hvordan kan de langsigtede politiske mål forenes med den flerårige finansielle ramme (FFR)? Kommissionen er fast besluttet på at tilvejebringe en finansiel programmering med tilstrækkelige midler til at sikre de langsigtede politiske prioriteter såsom vækst og jobskabelse, samtidig med at der bibeholdes tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne klare nye udfordringer med støtte fra Europa-Parlamentet og Rådet i deres roller som henholdsvis budgetmyndighed og lovgivende myndighed. I midtvejsrevisionen ses der nærmere på, hvordan den nuværende FFR fungerer, og den indeholder forslag til, hvordan det er muligt i højre grad at nå målene for EU's prioriteter, bl.a. EU's mulighed for at klare de store udfordringer, det står over for. Midtvejsrevisionen af FFR for 2014-2020 giver mulighed for på politisk plan at diskutere, hvordan der bedst kan opnås balance mellem budgetmidlerne og de politiske prioriteter.

- Hvordan kan der skabes en stærkere forbindelse mellem målsætninger på EU-plan, partnerskabsaftaler og operationelle programmer? Kommissionen er fast besluttet på at gennemføre de lovgivningsmæssige rammer, der er fastsat af Europa-Parlamentet og Rådet, med henblik på at udføre sin rapporteringspligt i forbindelse med de europæiske struktur- og investeringsfondes (ESI-fondenes) bidrag til virkeliggørelse af EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

- GD AGRI's rapportering om udbetalingen af direkte støtte til landbrugere. GD AGRI har planer om gradvist at udvikle sin rapportering de kommende år med henblik på at måle effekten af reformen af den fælles landbrugspolitik, der blev gennemført i 2013. En sådan rapportering vil udgøre et solidt grundlag for fremtidige politiske beslutninger. Kommissionen forpligtede sig allerede i GD AGRI's årlige aktivitetsrapport for 2015 til at påbegynde rapporteringen om fordelingen af landbrugsstøtten.

- Tilgangen til revisioner af bruttonationalindkomsten (BNI). Kommissionen har oprettet to taskforcer vedrørende revisioner af BNI-saldiene. Den ene taskforce blev oprettet af lederne af afdelingerne for makroøkonomisk statistik og beskæftiger sig primært med politikken for benchmarkrevision. Den anden taskforce blev oprettet af Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik og har til opgave at undersøge mulighederne for en harmoniseret europæisk revisionspolitik. Formålet er at udarbejde fælles europæiske retningslinjer inden udgangen af 2016.

- Et langsigtet likviditetsoverslag for EU-budgettet. Kommissionen har i sin meddelelse om midtvejsrevisionen af FFR fremlagt et betalingsoverslag, hvori bæredygtigheden af de nuværende lofter vurderes, og som indeholder et skøn over frigørelserne og udviklingen i uindfriede forpligtelser frem til udgangen af den nuværende FFR.

- Revision af adfærdskodeksen for kommissærer. Kommissionen ønsker at foregå med et godt eksempel og sikre, at kodeksen lever op til højeste standard. Hvad angår tidligere medlemmers aktiviteter efter udløbet af deres mandatperiode, er kommissionsmedlemmer i henhold til adfærdskodeksen i en periode på 18 måneder forpligtet til at meddele planlagte aktiviteter og har forbud mod at udøve lobbyisme for så vidt angår spørgsmål, der berører de områder, de beskæftigede sig med i mandatperioden. Derudover fastsættes det i artikel 245, stk. 2, i TEUF, at pligten til at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed fortsat gælder efter mandatperiodens ophør.

- Europaskolernes opfølgning på Revisionsrettens henstillinger. Kommissionen vil fortsat være proaktiv i sin støtte til Europaskolerne under hensyntagen til, at disse har fuld selvstændighed. Kommissionen vil ikke tøve med at stemme imod decharge til skolerne i Det Øverste Råd, hvis den finder, at de foreslåede foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at afbøde de omhandlede risici.

- De berørte generaldirektoraters offentliggørelse af deres bidrag i de årlige aktivitetsrapporter til de landespecifikke henstillinger, der vedtages i forbindelse med det europæiske semester. De berørte generaldirektorater vil fortsat rapportere om deres bidrag til det europæiske semesters landespecifikke henstillinger i deres årlige aktivitetsrapporter for regnskabsåret 2015 og derefter.

- Samarbejdsordning mellem OLAF og OLAF's Overvågningsudvalg. Kommissionen fremlagde sit forslag for Europa-Parlamentet og Rådet den 4. marts 2016.

- Tobaksaftaler (der knyttes specifikke kommentarer hertil i punkt 5.3 nedenfor).

- Asyl og migration. Den 13. juli 2016 gav kommissær Dimitris Avramopoulos møde for Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg, hvor han gjorde status over finansieringen og gennemførelsen af de foranstaltninger, som Unionen har truffet på dette område, med særlig fokus på kontrol- og rapporteringssystemerne.

Kommissionen har også fulgt op på Europa-Parlamentets specifikke anmodning om ikke at vedtage den nye ramme for Kommissionens ekspertgrupper inden førstenæstformand Frans Timmermans, Den Europæiske Ombudsmand og nøglemedlemmer af Europa-Parlamentet og civilsamfundet har holdt møde herom. Kommissionen bekræfter, at førstenæstformand Frans Timmermans og hans kabinet har holdt forskellige møder ved forskellige lejligheder med alle relevante aktører, sådan som Europa-Parlamentet havde henstillet i sin beslutning, med henblik på udarbejdelsen af de nye regler, og at der er foreslået flere møder på politisk niveau. Kommissionen mener således, at den har efterkommet denne anmodning fra Europa-Parlamentet.

2. Effektivitet som søjle nummer to i dechargeproceduren

Europa-Parlamentet og Rådet støtter begge indførelsen af den resultatorienterede tilgang som søjle nummer to i dechargeproceduren som supplement til den "oprindelige søjle", der omhandler spørgsmål om overholdelse. Denne nye tilgang afspejles således i de vigtigste af de anmodninger, som de to institutioner har fremsat i forbindelse med dechargen for 2014.

Europa-Parlamentet har fremsendt to hovedanmodninger om henholdsvis afstemning af FFR og de politiske programmeringsperioder og om en stærkere forbindelse mellem Europa 2020-målene, partnerskabsaftaler og de operationelle programmer.

Næstformand Kristalina Georgieva understregede i de føromtalte skrivelser, at Kommissionen er fast besluttet på, at: a) sikre en finansiel programmering med tilstrækkelige midler til de langsigtede politiske prioriteter og b) gennemføre de lovgivningsmæssige rammer, der er fastsat af Europa-Parlamentet og Rådet, med henblik på at forbedre rapporteringen om ESI-fondenes bidrag til virkeliggørelse af EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

Derudover anmoder Europa-Parlamentet Kommissionen om at udnytte mulighederne i den gældende lovgivning bedre for så vidt angår resultatreserven. Kommissionen har til hensigt at udnytte de muligheder, retsgrundlaget giver, og finder, at den gældende retlige ramme allerede giver medlemsstaterne tilstrækkeligt incitament til at forbedre effektiviteten. Såfremt det skulle være nødvendigt at styrke reglerne for resultatreserven yderligere, vil dette blive drøftet i forbindelse med forberedelserne til perioden efter 2020.

Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at forbedre rapporteringen om spørgsmål vedrørende resultaterne. Kommissionen har fremlagt den nye årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2015 6 . Denne rapport kombinerer to tidligere rapporter: den årlige evalueringsrapport, der skal udarbejdes i henhold til artikel 318 i TEUF, og den sammenfattende rapport, der skal udarbejdes i henhold til artikel 66, stk. 9, i finansforordningen. Rapporten, der samler oplysningerne om EU-budgettets effektivitet og forvaltning, giver et samlet billede af, hvordan EU-budgettet støtter EU's politiske prioriteter, og den rolle, Kommissionen spiller i forbindelse med skabelsen af en resultatorienteret kultur og sikring og fremme af de højeste standarder for budgetforvaltning. Rapporten er en vigtig del af Kommissionens bidrag til den årlige dechargeprocedure.

"Fokus, hastighed og resultater" er de ledende principper for en række initiativer, der kan inddeles i fire områder, jf. den nye årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport. Denne tilgang demonstrerer Kommissionens vilje til at strømline rapporteringen om budgetresultaterne.

BFOR-initiativet har til formål fortsat at sikre, at der gøres fremskridt på dette område, og der blev allerede i 2015 som led i Kommissionens strategiske planlægning og programmering og i forbindelse med budgetproceduren indført specifikke forbedringer. Disse ændringer forbedrer effektivitetsplanlægningen, -overvågningen og -rapporteringen i relation til alle programmer.

3.Opfølgning på høje fejlforekomster

På baggrund af Revisionsrettens resultater som fremlagt i årsberetningen for 2014 og i henhold til de oplysninger, som Kommissionen har givet i decharge-relaterede rapporter såsom "Sammenfatning af Kommissionens resultater på forvaltningsområdet 2014" og meddelelsen "Beskyttelse af Den Europæiske Unions budget indtil udgangen af 2014", har Europa-Parlamentet og Rådet fremsat anmodninger, der vedrører spørgsmål om overholdelse.

Som svar på den anmodning om stringent anvendelse af artikel 32, stk. 5, i finansforordningen, som både Europa-Parlamentet og Rådet har fremsat, vil Kommissionen foretage analyser af "områder med en vedvarende høj fejlforekomst" og fremlægge en rapport om de grundlæggende årsager hertil og de foranstaltninger, der er truffet for løse dette problem, og samtidig sikre omkostningseffektive kontroller.

I den forbindelse ønsker Kommissionen at fortsætte sit tætte samarbejde med medlemsstaterne og andre enheder, der er betroet opgaven med at gennemføre EU's budget, om at finde frem til områder, hvor det er nødvendigt med en samlet indsats, eller hvor det vurderes at være en fordel. Der gøres en forebyggende indsats, f.eks. i form af vejledning af medlemsstaterne eller suspension/standsning af midlerne, når det vurderes nødvendigt.

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets anmodning vil Kommissionen desuden i samarbejde med medlemsstaterne fortsat gøre brug af alle tilgængelige oplysninger for at forebygge, opdage og korrigere mulige fejl. Kommissionen ønsker også at forenkle reglerne yderligere i forbindelse med revisionen af finansforordningen og følge op på den forenkling af den fælles landbrugspolitik, som kommissær Phil Hogan har iværksat, samt på konklusionerne og anbefalingerne fra gruppen på højt plan, der overvåger forenkling til gavn for støttemodtagerne.

Europa-Parlamentet har anmodet Kommissionen om for hvert politikområde og for EU's samlede budget at vurdere fejlforekomsten efter anvendelse af de korrigerende foranstaltninger under hensyntagen til, at der er tale om flerårige programmer. Europa-Parlamentet har også anmodet Kommissionen om i tide at revidere den metode, der anvendes til beregning af korrektionskapaciteten, således at den kan anvendes på dechargen for 2015.

Kommissionen har fulgt op på begge anmodninger i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2015, idet den har fremlagt sit bedste skøn over det såkaldte "risikobeløb ved afslutningen" for hvert politikområde og for det samlede budget. Risikobeløbet ved afslutningen er Kommissionens ledelses skøn over fejlforekomsten, efter at alle korrigerende foranstaltninger er gennemført ved afslutningen af programmerne 7 , og beregnes på baggrund af alle relevante data og ved hjælp af et fagligt skøn. Det tager behørigt hensyn til, at kontrolcyklussen er flerårig, og at der vil blive gennemført yderligere korrigerende foranstaltninger, hvis der opdages yderligere fejl. Det er ikke hensigten at erstatte Revisionsrettens vurdering, men bidrage med en yderligere tydeliggørelse.

Europa-Parlamentet har anmodet Kommissionen om at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne for at sikre omfattende, nøjagtige og pålidelige data med henblik på målet om fuld gennemførelse af princippet om én enkelt revision. 

Kommissionen gennemfører konsistenskontrol af medlemsstaternes data såsom kontrolstatistikker for udgifterne til den fælles landbrugspolitik og de årlige erklæringer om finansielle korrektioner for alle medlemsstaterne og de operationelle programmer inden for samhørighedspolitikken. Derudover udvælger Kommissionen ved hjælp af sin årlige risikovurdering særlige revisionsmissioner og følger op på eventuelle konstaterede svagheder. Resultaterne af revisionsarbejdet fører til korrektion af de nationale myndigheders rapportering og forbedrer grundlaget for vurderingen af fejlforekomsten. Yderligere oplysninger herom er tilgængelige i de relevante generaldirektoraters årlige aktivitetsrapport.

For så vidt angår landbrugsudgifterne skal certificeringsorganerne i medlemsstaterne fra regnskabsåret 2015 tage stikprøver og foretage fornyet kontrol af de kontroller, som betalingsorganet oprindeligt har foretaget. Kommissionen har udarbejdet detaljerede retningslinjer til brug herfor med henblik på at støtte og vejlede certificeringsorganerne i denne nye rolle.

Hvad angår samhørighed, dækkes nøjagtigheden af oplysningerne om finansielle korrektioner for så vidt angår gennemførelsen af programmeringsperioden 2014-2020 af revisionsmyndighedernes årlige udtalelse om regnskabet.

4.Presset på budgettet

Europa-Parlamentet har anmodet om at kunne vurdere alle fleksibilitetsbestemmelser i FFR og fremsætte forslag til foranstaltninger for at løse problemet med utilstrækkelig absorptionskapacitet. Kommissionen har som allerede nævnt i dens meddelelse om midtvejsrevisionen af FFR fremlagt et betalingsoverslag, hvori bæredygtigheden af de nuværende lofter vurderes, og som indeholder et skøn over frigørelserne og udviklingen i uindfriede forpligtelser frem til udgangen af den nuværende FFR.

næstformand Kristalina Georgieva i førnævnte skrivelser vil Kommissionen fremlægge en oversigt over betalingsoverslagene og om nødvendigt foreslå justeringer af betalingsloftet, jf. bestemmelserne i FFR-forordningen.

Derudover tager Kommissionen fuldt ud hensyn til Revisionsrettens henstillinger vedrørende kapacitetsbegrænsninger i visse medlemsstater, navnlig hvad angår ESI-fondene.

Hvad angår den fælles landbrugspolitik, sikrer ELFUL 8 medlemsstaterne forfinansiering til gennemførelsen af deres programmer for 2014-2020. Kommissionen har i programmeringsperioden 2014-2020 forlænget det tidsrum, i hvilket medlemsstaterne skal gennemføre deres budgetmæssige forpligtelser, med ét år. På nuværende tidspunkt finder N+3-reglen anvendelse, hvilket betyder, at medlemsstaterne har fire år til at anvende midlerne fra ELFUL. Denne nye regel vil forbedre medlemsstaternes anvendelse af midlerne.

Hvad angår samhørighedspolitikken, tog Kommissionen initiativ til at tage fat på absorptionsproblemerne på en fleksibel måde ved at oprette taskforcen for bedre gennemførelse af programmerne. Denne taskforce har vedtaget handlingsplaner og derved sikret udvekslingen af erfaringer og god praksis. Den har støttet visse medlemsstater, når de skulle se nærmere på situationen, hvad angår deres programmer, og aktivt lede efter løsninger på nogle af de problemer, de stod over for, samtidig med at det sikres, at de gældende regler fuldt ud overholdes.

Kommissionen vil også vurdere den fulde virkning af taskforcen på medlemsstaternes anvendelse af budgetbevillingerne for 2007-2013 efter afslutningen af alle relevante programmer. I perioden 2014-2020 opfordres alle nationale myndigheder indtrængende til at sætte skub i gennemførelsen af programmet.

5.    Specifikke spørgsmål

5.1. Et globalt Europa - rapporter om forvaltningen af den eksterne bistand

Kommissionen har modtaget adskillige anmodninger i relation til rapporterne om forvaltningen af den eksterne bistand såsom overvågningssystemer til brug i forbindelse med igangværende projekter og ajourførte rapporter samt korrigerende foranstaltninger vedrørende problemer i tilknytning til projekter.

Kommissionen påpeger, at projektvurderingen i rapporterne om forvaltningen af den eksterne bistand udgør et øjebliksbillede af situationen med hensyn til hvert projekt ved årets udgang. Røde og orange trafiklys fremhæver de risici, projektlederne har konstateret i forbindelse med gennemførelsen af aktiviteterne eller indsatsen for at nå målene ved årets udgang. Dette system advarer ledelsen i delegationer og hovedsædet, således at de nødvendige korrigerende foranstaltninger bliver truffet. Den reelle virkning af de konstaterede problemer kan først vurderes ved projekts afslutning. Man bør være forsigtig ved målingen af de finansielle virkninger af de problemer og forsinkelser, der er opstået under gennemførelsen af projekterne.

Som opfølgning på Europa-Parlamentets anmodning om at fremlægge en rapport om status med hensyn til projekterne, herunder støtteprogrammerne i forbindelse med naboskabspolitikken, har GD NEAR til hensigt at indføre en sådan vurdering for 2016.

Europa-Parlamentet har også opfordret til, at der gennemføres interne kontrolprocedurer for at sikre, at forfinansieringen afregnes på grundlag af de faktisk afholdte udgifter og ikke på grundlag af retlige forpligtelser. Som reaktion herpå har Kommissionen yderligere præciseret de relevante regler.

Fra januar 2016 skal EU-delegationerne og GD DEVCO's operationelle tjenester færdiggøre og ajourføre en overvågnings- og evalueringsplan vedrørende forvaltningen af deres porteføljer, herunder vigtige kontrolaktiviteter, hvert år for så vidt angår kontrollen og på flerårigt grundlag for så vidt angår evalueringer. Planlægningen skal baseres på en risikoanalyse, der foretages af EU-delegationen eller den operationelle enhed i hovedsædet, vedrørende den samlede portefølje af projekter og programmer. I retningslinjerne for budgetstøtte 2012 gives der metodisk vejledning vedrørende risikostyring. Hvad angår projektmetode, vil der blive ydet vejledning i retningslinjerne for projekt- og programcyklusforvaltning.

I udvidelses- og naboskabslandene prioriteres det fortsat højt at tage fat på virkningerne af flygtninge- og migrationskrisen. Kommissionen har øget finansieringen og fleksibiliteten i forbindelse med denne prioritet for at muliggøre en hurtig og målrettet reaktion.

For at kunne reagere på de hurtigt skiftende prioriteter er Kommissionen desuden ved at sikre, at det er muligt at omfordele midler inden for instrumentet for førtiltrædelsesbistand II, således at der i 2016 hurtigt kan finansieres interventioner med henblik på at tackle migrationsproblemet, herunder et bidrag til trustfonden for Syrien til støtte for oprettelsen af modtagelsesfaciliteter for flygtninge i landene på Vestbalkan.

Sluttelig er Kommissionen blevet bedt om hvert år at forelægge Europa-Parlamentet en global vurdering af rapporterne om forvaltningen af den eksterne bistand og i GD DEVCO's og GD NEAR's årlige aktivitetsrapporter at rapportere om de foranstaltninger, der er truffet for at rette op på situationen i de delegationer, der har gennemførelsesproblemer.

Handlingsplanerne for 22 delegationer under GD DEVCO, som i 2014 nåede op på under 60 % af deres nøgleresultatindikatorer (KPI), blev officielt sendt til Europa-Parlamentet den 5. november 2015. Derudover er der medtaget detaljerede analyser af KPI-resultaterne for regnskabsåret 2015 i GD DEVCO's årlige aktivitetsrapport.

Hvad angår GD NEAR, blev der i 2015 indført rapporter om forvaltningen af den eksterne bistand. Der vil blive indført KPI vedrørende projektvurdering i rapporterne om forvaltningen af den eksterne bistand i 2016.

5.2.OLAF

Hvad angår Europa-Parlamentets anmodning om oplysninger om, hvorvidt OLAF har efterkommet henstillingerne fra dets Overvågningsudvalg, påpegede OLAF, at det altid havde fulgt op på Overvågningsudvalgets henstillinger. Alle henstillinger fra Overvågningsudvalget er omhyggeligt blevet vurderet og drøftet i hele OLAF og så vidt muligt efterkommet. OLAF's svar er offentligt tilgængelige på dets websted.

Hvad angår Overvågningsudvalgets adgang til OLAF's dokumenter, finder Kommissionen, at Overvågningsudvalget bør have adgang hertil i overensstemmelse med gældende retlige forskrifter. Da OLAF og Overvågningsudvalget fortolker de retlige bestemmelser forskelligt, arbejder Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens juridiske tjenester i øjeblikket sammen om at få præciseret den måde, hvorpå bestemmelserne om Overvågningsudvalgets adgang til OLAF's dokumenter skal fortolkes.

Hvad angår anmodninger til OLAF om at udarbejde interne regler vedrørende whistleblowing, finder Kommissionen, at der allerede er truffet hensigtsmæssige foranstaltninger. Kommissionens retningslinjer for whistleblowing 9 gælder for OLAF. De omfatter fortrolighed, indberetningsprocedurer, beskyttelse af whistleblowers, feedback til whistleblowers og vejledning og støtte til whistleblowers. Derudover vedtog OLAF den 27. juli 2015 en særlig procedure i forbindelse med EU-ansattes indberetninger i henhold til personalevedtægtens artikel 22a og 22b. På grundlag heraf blev OLAF's interne procedure (herunder fortrolighed), beskyttelse mod repressalier og den etikansvarliges rolle tydeliggjort.

For så vidt angår anmodningen om, at OLAF i sin årsberetning skal fremlægge oplysninger om de forskellige typer undersøgelser i alle sektorer og resultaterne heraf, bestræber OLAF sig på at sikre, at oplysningerne i dets årsberetning er relevante for læserne, og vil overveje, hvordan det kan medtage de ønskede oplysninger i dets kommende årsberetninger, der bygger på dokumentation, der blev fremlagt i OLAF's årsberetning for 2015, som blev udsendt den 31. maj 2016.

5.3.Tobaksaftaler

Efter udløbet af aftalen med Philip Morris International (PMI) vil Kommissionen fortsætte indsatsen for at bekæmpe ulovlig handel med tobak ved at koncentrere indsatsen om bekæmpelse af de såkaldte "cheap whites", streng retshåndhævelse og et styrket internationalt samarbejde og gennemførelse af protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer, der er knyttet til WHO's rammekonvention om tobakskontrol.

Europa-Parlamentet opfordrer til, at der udarbejdes en handlingsplan med nye foranstaltninger for at bekæmpe ulovlig tobakshandel ("cheap whites"). Kommissionen er opmærksom på det voksende problem med de såkaldte "cheap whites" på markedet for ulovlig tobak i EU. Dette spørgsmål stod også højst på Kommissionens strategidokument fra 2013 om intensivering af kampen mod cigaretsmugling og andre former for ulovlig handel med tobaksvarer 10 . Kommissionen skal fremlægge en rapport om gennemførelsen af strategien fra 2013 senere i år.

Hvad angår Europa-Parlamentets opfordring til at fremsætte forslag til en ny supplerende forordning om indførelse af et uafhængigt følge- og sporingssystem og anvendelse af bestemmelserne på skåren råtobak, filtre og papir, der skal anvendes af tobaksindustrien, finder Kommissionen, at der navnlig bør sættes fokus på gennemførelsen af det nye tobaksvaredirektiv og bestemmelserne heri om at følge og spore tobakken, som vil finde anvendelse fra maj 2019 (for cigaretter og rulletobak) og fra maj 2024 (for andre tobaksvarer). Kommissionen er på nuværende tidpunkt ved at analysere, hvordan det retligt og rent praktisk er muligt at følge op på Europa-Parlamentets anmodning om at følge og spore PMI's tobaksvarer efter udløbet af aftalen med PMI.

Hvad angår vurderingen af tobaksaftalerne, minder Kommissionen om, at vurderingen af tobaksaftalen med PMI blev offentliggjort den 24. februar 2016 11 og sendt til Europa-Parlamentet.

Hvad angår gennemførelsen af artikel 5.3 i WHO's rammekonvention om tobakskontrol og offentliggørelsen af "certificeringsaftalerne" med tobaksvirksomheder og en konsekvensanalyse af gennemførelsen af WHO's rammekonvention om tobakskontrol, gør Kommissionen opmærksom på, at EU og alle medlemsstaterne er parter i WHO's rammekonvention om tobakskontrol og gennemfører den i henhold til deres respektive kompetenceområder. Der er ikke planlagt en konsekvensanalyse af WHO's rammekonvention om tobakskontrol.

* * *

(1)

I henhold til artikel 319, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 166 i finansforordningen. Europa-Parlamentets dechargebeslutninger og Rådets dechargehenstilling er tilgængelige på: http://www.europarl.europa.eu/committees/da/cont/discharge-2014.html.

(2)

 Udtalelse fra næstformand Kristalina Georgieva på plenarmødet i Europa-Parlamentet den 27.4.2016.

(3)

 Ares(2016)899463 (22.2.2016) og ARES(2016)1254065 (11.3.2016).

(4)

Se afsnit 3, 15, 16, 34, 35, 39, 40, 46, 48, 75, 76, 79, 80, 83, 125, 142, 148, 150-152, 154, 156-158, 164, 176, 185, 195, 205, 233, 241, 282, 309, 335, 336 i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene vedrørende Europa-Parlamentets beslutninger.

(5)

 

(6)

COM(2016) 446 final.

(7)

 For så vidt angår årlige programmer henviser dette til det tidspunkt, hvor alle korrigerende kontroller er gennemført. Dette finder typisk sted adskillige år efter betalingen afhængigt af reglerne for programmet.

(8)

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

(9)

SEK(2012) 679.

(10)

COM(2013) 324 final.

(11)

SWD(2016) 44 final.