EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 20.10.2016
COM(2016) 666 final
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
Sammenfattende rapport om drikkevandskvaliteten i EU baseret på medlemsstaternes rapporter for perioden 2011-2013 i henhold til artikel 13, stk. 5, i direktiv 98/83/EF
Sammenfattende rapport om drikkevandskvaliteten i EU baseret på medlemsstaternes rapporter for perioden 2011-2013 i henhold til artikel 13, stk. 5 i direktiv 98/83/EF
1.Indledning
Direktivet
Drikkevandsdirektivet 1 har til formål at sørge for sikkert drikkevand. Direktivet kræver, at drikkevand skal være frit for alle former for mikroorganismer, parasitter og stoffer, som potentielt kan udgøre en fare for menneskers helbred, ved at fastsætte standarder for de mest almindelige og potentielt skadelige organismer og stoffer, som kan findes i drikkevand.
Rapporten
Medlemsstaterne er i henhold til drikkevandsdirektivet forpligtet til med regelmæssige mellemrum at kontrollere kvaliteten af det drikkevand, som leveres til forbrugere. De skal hvert tredje år indberette kontrolresultaterne til Kommissionen. Nærværende sammenfattende rapport giver et resumé af drikkevandskvaliteten i EU-medlemsstaterne i perioden 2011-2013. Den opfylder Kommissionens forpligtelse i henhold til artikel 13, stk. 5, i drikkevandsdirektivet om at undersøge medlemsstaternes rapporter og offentliggøre en sammenfattende rapport om drikkevandskvaliteten i EU hvert tredje år. De oplysninger, der er anført i nærværende rapport, dækker alle medlemsstater med undtagelse af én: Kroatien blev fritaget for den nuværende indberetningspligt, da landet kom med i EU i midten af 2013, hvilket var tæt på afslutningen af denne indberetningsperiode. Nærværende rapport er uafhængig af et arbejdsdokument om REFIT-evalueringen af drikkevandsdirektivet, som vil blive vedtaget i løbet af sidste semester af 2016.
I direktivet skelnes der mellem store og små vandforsyninger. Store vandforsyninger leverer enten mere end 1 000 m³ drikkevand om dagen i gennemsnit eller forsyner mere end 5 000 personer. Mindstekravene til vandkvalitet er de samme for både store og små vandforsyninger, men indberetningspligten gælder kun for store vandforsyninger. Derfor opsummerer nærværende sammenfattende rapport kun drikkevandskvaliteten fra store vandforsyninger.
Til trods for dette indberettede 15 medlemsstater (BE, BG, CY, ES, FR, GR, HU, IE, LU, MT, PT, RO, SE, SI, SK) også frivilligt oplysninger om små vandforsyningsområder (som forsyner mindre end 1 000 m³/dag) under dataindsamlingen. En overordnet EU-vurdering af små vandforsyningers overholdelse af kravene til drikkevand blev ikke anset for meningsfuld, da de tilgængelige data ikke var fuldt ud repræsentative for hele EU, og disse oplysninger er derfor ikke medtaget i den nuværende rapport. I henhold til de oplysninger, der er indberettet af de 15 medlemsstater, er den overordnede overholdelse i gennemsnit 98 %, og der ser ikke ud til at være alvorlige problemer. Kommissionen er dog af den opfattelse, at der er behov for yderligere oplysninger for at få et bedre billede af den præcise situation, og vil derfor se nærmere på området. Hvor medlemsstaterne indberettede yderligere oplysninger om små vandforsyninger, er disse oplysninger opsummeret som det sidste på hvert enkelt lands faktablad. Faktablade med yderligere oplysninger pr. medlemsstat er tilgængelige på webstedet for Kommissionens Generaldirektorat for Miljø 2 . Links til nationale rapporter om drikkevand (2011-2013) på nationale hjemmesider er anført i bilag I til nærværende rapport.
Kvalitetsparametre for drikkevand
Direktivet fastsætter standarder for de mest almindelige og potentielt skadelige organismer og stoffer, som kan findes i drikkevand. I alt 48 meget vigtige parametre skal kontrolleres og afprøves med regelmæssige mellemrum. I direktivet skelnes mellem tre grupper af parametre: mikrobiologiske parametre, kemiske parametre og indikatorparametre (forklaret i detaljer i bilag I til direktivet).
De to mikrobiologiske parametre Escherichia coli og Enterococci har en parameterværdi, som kan erstattes med nul. Disse organismer bør med andre ord ikke være til stede i drikkevandet, hvis dets kvalitet og sikkerhed skal kunne garanteres.
De kemiske parametre er blevet udvalgt for deres potentielle indvirkning på menneskers helbred. Kemikalier er, udover i forbindelse med ulykker, næsten aldrig at finde i drikkevandet i koncentrationer, som kan forårsage akutte sundhedsvirkninger. Kemikalier inkluderer sporstoffer, som f.eks. arsen, nikkel og bly, andre stoffer som f.eks. cyanid eller polycykliske aromatiske kulbrinter eller nitrogenkomponenter - nitrat og nitrit. Kemikaliernes indvirkning afhænger af overskridelsesniveauet, hvor længe vandet har været udsat for kemikalierne, og den måde de påvirker menneskekroppen. Parameterværdierne er for det meste baseret på en livslang eksponering og en gennemsnitlig daglig indtagelse af to liter vand pr. person.
Indikatorparametrene angår parametre, som har indirekte relevans for drikkevandskvaliteten: de tjener som indikatorer af, at noget har ændret sig i kildevandet, rensningen eller distributionen af vandet. Når der observeres en overskridelse i denne gruppe af parametre, skal situationen undersøges nærmere og korrigeres. Selv om de fleste indikatorparametre ikke udgør en direkte trussel mod menneskers helbred, kan de måske indirekte påvirke vandkvaliteten gennem vandets udseende, smag eller lugt (og dermed forbrugerens accept deraf), eller de kan forstyrre korrekt rensning deraf, f.eks. gennem utilstrækkelig desinfektion pga. tilstedeværelsen af organiske stoffer.
Kontrolkravene er for nyligt blevet opdateret til de videnskabelige og tekniske fremskridt i form af en ændring af bilag II og III i direktivet 3 . Med denne ændring indføres der en frivillig brug af en risikobaseret tilgang til at øge kontrol, mindske hyppighed eller til at fjerne parametre på grundlag af resultaterne af en risikovurdering. Den trådte i kraft d. 27. oktober 2015 og skal gennemføres i medlemsstaternes nationale lovgivning inden for en periode på 24 måneder.
2.Resultater på EU-niveau
Generelle oplysninger
I EU udvindes drikkevand fra mange forskellige kilder. I medlemsstaterne er de vigtigste kilder overordnet set grundvand og overfladevand (f.eks. drikkevandsdamme), som udgør henholdsvis ca. 50 % og 36 % af vores drikkevandsforsyning ( figur 1 ).
Figur 1 Kilder til drikkevand i EU (2011 til 2013)
Fordelingen af vandkilder i medlemsstaterne er vist i figur 2.
Figur 2 Drikkevandskilder i medlemsstaterne (2011 til 2013)
*I Tjekkiet er vand inde i landet synonymt med overfladevand
I EU indsamles der ingen officielle statistiske data om, hvor mange mennesker der er sluttet til den offentlige vandforsyning.
Figur 3 viser den procentsats af befolkningen, der forsynes af store vandforsyninger (>1.000 m³/dag og/eller forsyner mere end 5 000 personer).
Figur 3
Fastboende befolkning i store vandforsyningsområder i medlemsstaterne (2011 til 2013)
Nederlandene og Luxembourg forsyner 100 % af deres befolkning med store vandforsyninger. En betydelig del af den EU-befolkning, som ikke forsynes af store vandforsyninger, forsynes af små vandforsyninger, som skal opfylde kravene i direktivet. både de store og de små vandforsyninger medregnes, når også Malta, Slovakiet, Portugal, Frankrig, Bulgarien og Ungarn op på en forsyning af 100 % af deres fastboende befolkning, og de fleste af de andre medlemsstater når op på størstedelen af befolkningen med undtagelse af Rumænien, hvor kun 66 % af befolkningen forsynes via begge vandforsyningskilder. Eftersom kun 15 medlemsstater indberettede oplysninger om små vandforsyninger, er disse yderligere oplysninger ikke vist i figur 3.
Drikkevandskvalitet - overholdelse
For at kunne vurdere drikkevandskvaliteten i et vandforsyningsområde, er der blevet udført en lang række analyser i løbet af indberetningsperioden 2011-2013 i medlemsstaterne: 4,1 millioner vedrørende mikrobiologiske parametre, 7,1 millioner vedrørende kemiske parametre og 17,5 millioner vedrørende indikatorparametre.
Der forelå oplysninger om overholdelse for hvert enkelt parameter. Overholdelsesprocentsatsen afspejler forholdet mellem antallet af analyserede prøver og antallet af observerede overskridelser. Hvis mindst 99 % af alle de udførte analyser i et givent år lever op til den angivne standard, anses medlemsstaten for at overholde direktivet for så vidt angår det pågældende parameter. Overskridelse af indikatorparametre betyder ikke nødvendigvis manglende overholdelse af direktivet af de ovennævnte årsager (hvis der ikke er nogen direkte trussel mod menneskers helbred).
Figur 4 viser overholdelsesprocentsatsen for de forskellige parametergrupper i EU. Resultaterne viser en høj grad af overholdelse på over 99 % for de mikrobiologiske og kemiske parametre. Tilstedeværelsen af de to mikrobiologiske parametre E.coli og enterococci i en drikkevandsprøve kan indikere, at der er sket en forurening enten ved vandkilden eller inden for vanddistributionsnettet. Enhver påvisning af E.coli eller enterococci i en drikkevandsprøve anses for at være en overskridelse. Indikatorparametre (bortset fra farve, lugt, smag og uklarhed) når næsten en overholdelse på 99 % i indberetningsårene 2011 til 2013.
Figur 4 Procentsats for overholdelse for parametergrupperne mikrobiologiske parametre, kemiske parametre og indikatorparametre for indberetningsperioden 2011-2013 i EU
Figur 5 viser oplysninger om overholdelse med hensyn til de individuelle kemiske parametre i EU.
Figur 5 Overholdelsesprocenter for de kemiske parametre i EU (2011-2013) 4
Arsen viser i modsætning til næsten alle de andre parametre den laveste overholdelsesprocent på 98,83 %. Denne relativt lave overholdelsesprocent (dog stadig over 98,8 %) er hovedsageligt forårsaget af opsamlingsegenskaber og skyldes den geologiske baggrundskoncentration, som f.eks. kan findes i Ungarn og Italien.
Figur 6 viser oplysninger om overskridelser for individuelle indikatorparametre. Figuren giver blot et overblik over overskridelser og afspejler ikke manglende overholdelse af direktivet, da en række indikatorparametre ikke har en numerisk værdi, som f.eks. farve, smag, lugt og uklarhed. Ikke desto mindre er de parametre, som oftest viste overskridelse inden for denne indikatorparametergruppe, totalt organisk kulstof (TOC) og jern. TOC alene er ikke skadeligt. Det repræsenterer en indirekte måling af organiske molekyler, der er til stede i vand målt som kulstof. Det er en indikator for kildevandets sundhed og sikkerhed og distributionssystemets vandkvalitet og har en forbindelse til desinfektionsaffaldsprodukter. Det kan producere skadelige affaldsprodukter, når det interagerer med et desinfektionsmiddel. TOC er også vigtig for optimering og en deraf følgende reducering af omkostninger forbundet med rensningsprocessen. Problemet med vand, som fra naturens side indeholder jern/mangan, er, at det opløste jern/mangan oxideres og skifter farve fra farveløse, opløste former til farvede, faste former.
Figur 6 Overholdelsesprocenter for indikatorparametrene i EU (2011-2013).
Boks 1 Pesticider i drikkevand
Drikkevandsdirektivet har fastsat en koncentrationsgrænse på 0,1 μg/l for individuelle pesticider og 0,5 μg/l for den samlede mængde af pesticider. Medlemsstater kontrollerer en meget lang række pesticider og stofskifteprodukter (nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter) i drikkevand. Disse udvælges på nationalt plan og er derfor specifikke for hver enkelt medlemsstat. Det er dog kun nødvendigt at kontrollere de pesticider, der med en vis sandsynlighed kan være til stede i den givne vandforsyning. Til indberetningsformål blev der mellem EU-kommissionen og medlemsstaterne aftalt en kort liste med 13 pesticider. For disse blev kontrolhyppighed og oplysninger om manglende overholdelse indberettet for perioden 2011-2013. Til trods for, at den korte liste over pesticider, der skal indberettes, er en harmoniseret tilgang med sammenlignelige tal, giver den ikke et fuldstændigt billede af alle pesticider og alle relevante stofskifteprodukter i et givent land.
Følgende figur viser procentsatsen af store vandforsyninger, der blev kontrolleret for tilstedeværelse og overskridelse af pesticider på den korte liste i EU i løbet af 2011-2013 indberetningsperioden.
De lave kontrolværdier (27,4 % i gennemsnit) illustrerer, at den kontroltilgang, der er forudset i drikkevandsdirektivet, ikke muliggør en omfattende EU-vurdering af forureningen med pesticider i drikkevand, selv om de indberettede overholdelsesprocenter konsekvent er høje (samlet set mere end 99,9 %, se figur 5). Kommissionen har, på baggrund af en undersøgelse, der blev udført i medlemsstaterne, gjort en opdateret liste over berørte pesticider og stofskifteprodukter tilgængelig for brug i forbindelse med kontrolordninger 5 .
Årsager til manglende overholdelse
Drikkevandsdirektivet pålægger medlemsstater at indberette årsagerne og de korrigerende foranstaltninger i forbindelse med manglende overholdelse, som påvises i et vandforsyningsområde. Årsagerne til overskridelse er i indberetningsformularerne klassificeret som "opsamlingsrelateret", "rensningsrelateret" og "distributionsrelateret" (offentlige net og forbrugernes net).
Figur 7 viser antallet af analyser, som har vist overskridelser for de vigtigste parametre. I løbet af 2011-2013 indberetningsperioden drejede de fleste overskridelser, der blev indberettet, sig om coliforme bakterier efterfulgt af jern, total organisk kulstof og ammonium. De fleste af disse parametre er indikatorparametre, som ikke udgør nogen direkte trussel mod menneskers helbred.
Figur 7 Antallet af analyser, som har vist overskridelser for parametrene i drikkevandsdirektivet i EU (2011-2013).
Figur 8 viser de forskellige årsager til de oftest indberettede parametre. Mens årsagerne til overskridelser pga. biologiske parametre (coliforme bakterier, kolonioptælling, E-coli, Enterococci, Clostridium) og jern ikke nøjagtigt kan præciseres, er overskridelser af ammonium, mangan, pH-værdier, klorid, sulfat, arsen og nitrit hovedsageligt opsamlingsrelateret. Totalt organisk kulstof og aluminium er hovedsageligt rensningsrelateret, hvorimod bly helt klart forbindes med problemer i forbrugernes fordelingsnet.
Figur 8 Årsager til manglende overholdelse for de oftest indberettede parametre
Landesammenligninger
Manglende overholdelse af parametergrupper præsenteres i tabel 1 på nationalt plan i medlemsstater. Vurderingen er baseret på den gennemsnitlige overholdelsesprocent for hver enkelt parametergruppe i årene 2011 til 2013.
Tabel 1 Overholdelsesprocenter på nationalt plan i medlemsstater (2011-2013)
|
Land |
Mikrobiologiske parametre |
Kemiske parametre |
Indikatorparametre* |
|
AT |
99,84 |
99,9 |
99,6 |
|
BE |
99,75 |
99,9 |
99,1 |
|
BG |
99,25 |
99,5 |
99,3 |
|
CY |
99,01 |
99,9 |
96,3 |
|
CZ |
99,91 |
99,9 |
99,2 |
|
DE |
99,88 |
99,9 |
99,7 |
|
DK |
99,80 |
99,8 |
98,6 |
|
EE |
99,99 |
99,8 |
99,1 |
|
ES |
99,62 |
99,8 |
99,4 |
|
FI |
100,00 |
99,9 |
99,6 |
|
FR |
99,84 |
99,8 |
99,4 |
|
GR |
99,64 |
99,9 |
99,5 |
|
HU |
99,71 |
98,6 |
97,1 |
|
IE |
99,97 |
99,5 |
99,3 |
|
IT |
99,20 |
99,6 |
99,6 |
|
LT |
100,00 |
99,3 |
99,0 |
|
LU |
99,77 |
100,0 |
99,5 |
|
LV |
99,92 |
100,0 |
98,7 |
|
MT |
100,00 |
99,9 |
90,1 |
|
NL |
99,97 |
100,0 |
100,0 |
|
PL |
100,00 |
100,0 |
99,8 |
|
PT |
99,57 |
99,9 |
99,3 |
|
RO |
99,69 |
99,7 |
99,2 |
|
SE |
99,94 |
100,0 |
99,1 |
|
SI |
99,25 |
100,0 |
98,7 |
|
SK |
99,52 |
100,0 |
99,4 |
|
UK |
99,98 |
99,9 |
99,9 |
|
99-100 % overholdelse |
|||
|
98-100 % overholdelse |
|||
|
<98 % overholdelse |
*bortset fra lugt, smag, farve og uklarhed
Alle medlemsstater indberettede en overholdelse på mellem 99-100 % mht. de mikrobiologiske parametre. For kemiske parametre indberettede 26 medlemsstater overholdelse på mellem 99-100 %, og kun Ungarn indberettede overholdelse lige under 99 %.
For indikatorparametrene havde tre medlemsstater en overholdelse på mellem 98 % og 100 %, tre medlemsstater kunne påvise en overholdelse på mindre end 98 %, og 21 medlemsstater nåede en overholdelse på mere end 99 %. Malta indberettede en noget lav gennemsnitlig overholdelse på 90,1 % for indikatorparametre pga. en meget lav overholdelse på området for klorid. Generelt set er der ikke blevet observeret nogen store forskelle mellem medlemsstaterne.
Figur 9 viser procentsatserne for de forskellige typer af korrigerende foranstaltninger (f.eks. kildeforanstaltninger, kildeudskiftning, reparation, rengøring og desinfektion). Foranstaltningerne er vist i lagkagediagrammer for tre vigtige parametre coliforme bakterier, arsen og bly.
Figur 9
Procentsats for udbedrende foranstaltninger for udvalgte vandkvalitetsparametre i Europa (2011-2013)
|
Coliforme bakterier |
Arsen |
Bly |
|
|
|
|
|
(C=opsamling; D=forbrugernes fordelingsnet, E=nødsituation; P=offentligt distributionsnetværk; T=rensning) |
||
For påvist forurening med coliforme bakterier havde størstedelen af de udbedrende foranstaltninger (67 %) relation til det offentlige distributionsnetværk eller rensningsinfrastruktur og drift (dvs. bedre desinfektion). Udbedrende foranstaltninger for at minimere store koncentrationer af arsen i drikkevandet var hovedsageligt koncentreret om rensning (46 %) og opsamling (29 %). Hvis koncentrationen af bly overskred parameterværdien, bestod 67 % af alle indberettede udbedrende foranstaltninger af udskiftning eller frakobling af blybelagte rør i interne distributionsnetværket.
Det kan i resumé bemærkes, at problemer med relation til specifikke drikkevandskvalitetsparametre eller grupper af parametre har deres årsag forskellige steder i drikkevandsforsyningskæden: vandkilden, rensning, distribution og enden af røret - forbrugeren. Dette antyder, at nyttige kontrolprogrammer bør etableres med tanke på disse forskellige årsager til manglende overholdelse på forskellige steder med det formål straks at iværksætte udbedrende foranstaltninger for at bevare en sund forsyning af drikkevand i Europa.
Valget af de midler og foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne opnå overholdelse af direktivet, er overladt til medlemsstaterne, idet de har den bedste forståelse af den lokale vandkvalitetssituation og kan komme med hensigtsmæssige svar på ægte, lokale problemer. Men når fortsat manglende overholdelse pga. strukturelle problemer observeres, og udbedrende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at gendanne drikkevandskvaliteten, kan Kommissionen handle på baggrund af en potentiel sag om overtrædelse af EU-lovgivning. Kommissionen forsøger hurtigt at løse det underliggende problem vha. struktureret dialog med den pågældende medlemsstat, og hvis den pågældende medlemsstat ikke får implementeret en løsning, som udbedrer den overtrædelse af EU's lovgivning, der er mistanke om, kan Kommissionen anlægge en formel sag. Det har kun været nødvendigt i nogle få tilfælde indtil nu takket være den generelle høje overholdelse af direktivet.
3.Konklusion
Denne sammenfattende rapport viser, at overholdelsessatser for parametre, som direkte afspejler kvaliteten af det drikkevand, som forbrugerne modtager, med én undtagelse nåede mindst 99 % for første gang i alle medlemsstater i løbet af 2011-2013 indberetningsperioden. Det er et positivt resultat, som afspejler de bestræbelser, der er gjort af alle på området for korrekt at implementere drikkevandsdirektivet.
På tidspunktet for offentliggørelsen af nærværende rapport er en detaljeret evalueringsrapport om drikkevandsdirektivet 6 under udarbejdelse, som bl.a. også vurderer indberetningssystemet. Sideløbende dermed udføres et Fitnesstjek af EU's kontrol- og indberetningsforanstaltninger på miljøområdet 7 . Begge disse initiativer vil sandsynligvis indeholde yderligere konklusioner og opfølgninger med henblik på at forbedre indberetningsprocessen iht. drikkevandsdirektivet.
Bilag I: Links til nationale drikkevandsrapporter og -information (2011-2013).
|
MS |
Medlemsstaternes rapporter findes her |
|
AT |
http://bmg.gv.at/home/Schwerpunkte/VerbraucherInnengesundheit/Lebensmittel/Trinkwasser/ |
|
BE |
http://www.leefmilieu.brussels/themas/water |
|
BG |
|
|
CY |
|
|
CZ |
|
|
DE |
http://www.umweltbundesamt.de/themen/wasser/trinkwasser/trinkwasserqualitaet |
|
DK |
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/dwd/envvnnugw/National%20report%20on%20drinking%20water%202011-2013.pdf/manage_document |
|
EE |
|
|
ES |
http://www.msssi.gob.es/profesionales/saludPublica/saludAmbLaboral/calidadAguas/publicaciones.htm |
|
FI |
http://cdr.eionet.europa.eu/fi/eu/dwd/envvlix7g/ |
|
FR |
http://www.sante.gouv.fr/IMG/pdf/Rapport_qualite_eau_du_robinet_2012_DGS.pdf |
|
GR |
www.moh.gov.gr |
|
HU |
http://oki.antsz.hu/files/dokumentumtar/Ivovizminoseg2011.pdf |
|
IE |
|
|
IT |
|
|
LT |
http://vmvt.lt/maisto-sauga/kontrole/valstybine-maisto-kontrole/geriamojo-vandens-kontrole |
|
LU |
http://www.eau.public.lu/publications/index.html |
|
LV |
http://cdr.eionet.europa.eu/lv/eu/dwd/envvpbw_w/ |
|
MT |
http://cdr.eionet.europa.eu/mt/eu/dwd/envvowj9q/index_html?&page=3 |
|
NL |
https://www.rijksoverheid.nl/documenten/rapporten/2014/12/08/de-kwaliteit-van-het-drinkwater-in-nederland-in-2013 |
|
PL |
http://www.gis.gov.pl/?lang=pl&go=content&id=30 |
|
PT |
http://www.ersar.pt/website/ViewContent.aspx?SubFolderPath=%5cRoot%5cContents%5cSitio%5cMenuPrincipal%5cDocumentacao%5cPublicacoesIRAR&Section=MenuPrincipal&FolderPath=%5cRoot%5cContents%5cSitio%5cMenuPrincipal%5cDocumentacao&BookTypeID=3&BookCategoryID=1 |
|
RO |
https://www.insp.gov.ro/cnmrmc/images/rapoarte/Raport-sintetic-2013.pdf |
|
SE |
|
|
SI |
|
|
SK |
http://www.uvzsr.sk/index.php?option=com_content&view=category&layout=blog&id=156&Itemid=65 |
|
UK |
