Bruxelles, den 18.5.2016

COM(2016) 324 final

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Den Tjekkiske Republiks nationale reformprogram for 2016

og med Rådets udtalelse om Den Tjekkiske Republiks konvergensprogram for 2016


Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Den Tjekkiske Republiks nationale reformprogram for 2016

og med Rådets udtalelse om Den Tjekkiske Republiks konvergensprogram for 2016

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker 1 , særlig artikel 9, stk. 2,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen 2 ,

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet 3 ,

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse 4 , som markerede starten på det europæiske semester 2016 for samordning af de økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen 5 , hvori Den Tjekkiske Republik ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(2)Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Den Tjekkiske Republik 6 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Den Tjekkiske Republiks fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og Den Tjekkiske Republiks opfyldelse af de nationale Europa 2020-mål.

(3)Den 11. maj 2016 fremlagde Den Tjekkiske Republik sit konvergensprogram for 2016 og den 12. maj sit nationale reformprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i forordning (EU) nr. 1303/2013 kan Kommissionen for at støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring 7 .

(5)Den Tjekkiske Republik er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I konvergensprogrammet for 2016 forudser regeringen en mindre forringelse af den samlede saldo til -0,6 % af BNP i 2016 og en generel stabilisering på -0,5 % af BNP fra 2017. Den mellemfristede budgetmålsætning - et strukturelt underskud på 1 % af BNP - vil fortsat være overholdt i programperioden. Ifølge konvergensprogrammet forventes den offentlige gældskvote at forblive på 41,1 % i 2016 og at falde til 39,3 % % i 2019. Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. De foranstaltninger, der er nødvendige for at understøtte de planlagte underskudsmål fra og med 2017, er endnu ikke tilstrækkeligt præciseret. På basis af Kommissionens forårsprognose 2016 forventes den strukturelle saldo at være på -0,7 % i 2016 og -0,9 % af BNP i 2017, dvs. over den mellemfristede budgetmålsætning. Eventuelle fremtidige afvigelser vil blive vurderet i forhold til kravet om at fastholde den strukturelle saldo inden for den mellemfristede budgetmålsætning. På baggrund af vurderingen af konvergensprogrammet og Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at Den Tjekkiske Republik forventes at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(6)På lang sigt er der mellemstore risici for Den Tjekkiske Republiks finanspolitiske holdbarhed. De skyldes væsentligst den forventede virkning af de aldersrelaterede offentlige udgifter, hovedsagelig på sundhedsområdet, men også på pensionsområdet. De senest vedtagne eller planlagte foranstaltninger med henblik på at ændre pensionssystemet vil, hvis de gennemføres, medføre en forringelse af de offentlige finanser på lang sigt. For det første vedtog den tjekkiske regering i februar 2016 lovgivning, der tillægger den beføjelser til at justere mekanismen til pensionsindeksering mere fleksibelt. For det andet drøfter regeringen i øjeblikket forslag om at fastsætte den lovbestemte pensionsalder til 65 år og indføre en mekanisme til regelmæssig revurdering af pensionsalderen. På nuværende tidspunkt er der ingen planer om at øge den lave lovbestemte pensionsalder. Inden for sundhedssektoren giver den forventede stigning i de langsigtede omkostninger anledning til bekymring. Den Tjekkiske Republik står over for udfordringer med at forbedre forvaltningen og omkostningseffektiviteten i sundhedssektoren, selv om en række foranstaltninger i forskelligt omfang i øjeblikket er ved at blive gennemført. Indikatorer peger på et stort forbrug af varer og tjenester og en forholdsvis høj afhængighed af hospitalsbaseret pleje, som er dyrere end ambulante behandlinger. De foreliggende medicinske data ser ikke ud til at blive brugt effektivt til planlægning og rationalisering af hospitalskapaciteten. Systemet for godtgørelse af hospitalspleje er under revurdering på grund af forskellige ulemper, som f.eks. det lave antal hospitaler, der indgår i beregningen af referencesatser. Mulighederne for at styrke koordineringen af ambulante behandlinger, forbedre de praktiserende lægers "gatekeeperrolle" og begrænse unødvendigt forbrug af ambulante tjenester er endnu ikke blevet undersøgt i tilstrækkelig grad.

(7)Den Tjekkiske Republiks finanspolitiske ramme er blandt de svageste i EU. Regeringen vedtog en reformpakke om de væsentligste mangler på dette område i februar 2015, men den afventer stadig parlamentets ratificering. Pakken tager sigte på at gennemføre Rådets direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer i den nationale lovgivning. Den foreslåede reform tager sigte på at styrke udgiftsgrænserne og knytte dem direkte til den mellemsigtede budgetmålsætning. I henhold til reformen vil regeringen blive forpligtet til at vedtage et budget, der sikrer de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, og der vil blive nedsat et uafhængigt finansråd til at overvåge de offentlige finanser og øge gennemsigtigheden.

(8)Investeringerne i Den Tjekkiske Republik er fortsat under gennemsnittet i EU per capita og er stærkt koncentreret i hovedstadsområdet. De administrative og reguleringsmæssige hindringer påvirker fortsat erhvervslivets effektivitet og udgør en hindring for investeringer. Der er specifikke flaskehalse for så vidt angår gennemførelsen af energi- og transportinfrastrukturprojekter. Endvidere var udnyttelsen af EU-midler i programmeringsperioden 2007-2013 langsom, hvilket væsentligst skyldes komplekse procedurer, mangler i forvaltnings- og kontrolsystemerne, ineffektive udbudsprocedurer og den svage administrative kapacitet i de organer, der er involveret i projektgennemførelsen. For så vidt angår transportinfrastruktur omfatter administrative hindringer for investeringer langvarige procedurer for udstedelse af tilladelser til arealudnyttelse og forsinkelser som følge af klageprocedurer i monopoltilsynet. For så vidt angår energieffektivitet har de offentlige programmer til at nedbringe energiintensiteten været opsplittede og omkostningsineffektive. Der er tegn på, at energibesparelserne ikke øges i takt med den nationale energieffektivitetsplan. For så vidt angår tjenesteydelser er der visse eksempler på reguleringsmæssige restriktioner. Det gælder navnlig for visse liberale erhverv, hvor hindringerne for adgang til eller udøvelse af erhvervet forekommer at være større end gennemsnittet i EU. Den ringe brug af offentlige onlinetjenester af kvalitet hæmmer også erhvervslivet og afspejler mangler på udbudssiden. E-forvaltningstjenester drager ikke fuld nytte af teknologiske muligheder for at forbedre brugererfaringen, og deres kompleksitetsniveau er blandt de laveste i EU. De foreliggende oplysninger peger på en forholdsvis høj forekomst af skatteunddragelse i Den Tjekkiske Republik. At takle dette problem, navnlig på momsområdet, står højt på den politiske dagsorden. På den anden side er der ikke planlagt foranstaltninger til at nedbringe de forholdsvis høje omkostninger, der er forbundet med skatteindbetalinger, eller forenkle skattesystemet. Skattemyndighederne anvender kun i ringe grad forhåndsudfyldte formularer. Skatteyderne gør begrænset brug af onlineselvangivelse, selv om der er gjort visse fremskridt på momsområdet. Endvidere er omkostningerne til skatteopkrævning forholdsvis høje i henhold til de seneste internationale rapporter. Arbejdsgivernes høje sociale bidrag medvirker til et generelt højt skattetryk på arbejde, og spredningen til andre områder, som f.eks. ejendomsskat, er begrænset.

(9)En række indikatorer peger på betydelige svagheder i den offentlige administration. Der er gjort visse fremskridt med at tilpasse de lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger i handlingsplanen for bekæmpelse af korruption fra 2015. Kontraktregisterloven blev vedtaget af parlamentet i november 2015. En rettidig gennemførelse og yderligere udvikling vil forbedre gennemsigtigheden og omkostningseffektiviteten for offentlige udbud. Noget af den vigtigste lovgivning om korruptionsbekæmpelse, f.eks. en ændring af loven om interessekonflikter og en ny lov om finansiering af politiske partier, er imidlertid stadig ikke gennemført. Flere vedtagne foranstaltninger er vanskelige at håndhæve og har begrænset virkning, og en række planlagte foranstaltninger bliver igen og igen overført til den næste handlingsplan. På trods af visse bestræbelser på at afhjælpe manglerne i det tjekkiske system for offentlige udbud skal der fortsat gøres fremskridt for så vidt angår konkurrence og dermed omkostningseffektivitet. Det skyldes bl.a. manglende uddannelse af de ansatte i udbudssektoren og en utilstrækkelig vægt på kvalitetskriterier i forbindelse med tildeling af kontrakter. Den offentlige sektor er stærkt afhængig af fravigelser af udbudsreglerne og har begrænsede muligheder for at tiltrække tilbudsgivere, og samlede udbud anvendes sjældent. Ikke desto mindre forventes implementeringen af de nyligt gennemførte offentlige udbudsdirektiver om moderniserede offentlige udbudsprocedurer at give mulighed for at indføre en strategisk og evidensbaseret tilgang til politikken for offentlige udbud for så vidt angår professionalisme, samling af offentlige indkøb og øget fokus på kvalitetskriterier og integritet hos deltagerne i udbudsprocedurer.

(10)Der har været en mærkbar stigning i F&U-investeringerne i de seneste år, men resultatet er ringe, og der er betænkeligheder vedrørende F&U-infrastrukturens bæredygtighed. Det tjekkiske forskningssystem er i øjeblikket ved at gennemføre længe udskudte, men helt afgørende forvaltningsreformer, navnlig vedrørende evaluering og finansiering. Den eksisterende finansieringsmekanisme er opsplittet med en utilstrækkelig koordinering mellem relevante organer og en uklar fordeling af ansvar og prioriteter. Der er ved at blive udviklet en samlet evalueringsramme for F&U med forbindelser til finansiering, men der sker kun langsomme fremskridt. Der er gjort en begrænset indsats for at øge forbindelsen mellem den akademiske verden og erhvervslivet. Denne forbindelse svækkes af en evalueringsramme for offentlige forskningsinstitutioner, som ikke tager højde for, i hvilket omfang der samarbejdes med erhvervslivet.

(11)Reformen af de videregående uddannelser blev vedtaget af parlamentet i januar 2016. Det er fortsat en udfordring at gøre lærererhvervet attraktivt, og den forholdsvis lave løn er en af årsagerne dertil samtidig med, at der er en aldrende lærerstand. Der er ved at blive udviklet et nyt karriereforløb for lærere og pædagogisk personale for at gøre erhvervet mere attraktivt, men gennemførelsen er blevet udskudt. De uddannelsesmæssige resultater er generelt gode, men stærkt influeret af de studerendes socioøkonomiske baggrund. De ringe uddannelsesmæssige resultater for dårligt stillede grupper, navnlig romabefolkningen, giver klart anledning til bekymring. Det anslås, at der er et betydeligt skolefrafald blandt romabørn. Mange romabørn modtager uddannelse uden for det almene skolesystem og opnår som følge heraf et lavere uddannelsesniveau end børn i den øvrige befolkning. Uddannelsesmulighederne for lærere for at hjælpe dem med at takle denne udfordring er underudviklede, idet kun en lav andel af lærerne deltager i efteruddannelsesaktiviteter vedrørende undervisning af blandede grupper og inklusiv undervisning. Der er truffet et betydeligt antal lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger for så vidt angår inklusiv uddannelse, og de begynder at blive gennemført. De forventes at bidrage til at nedbringe forskellen i uddannelsesniveau og uddannelsesresultater mellem romabørn og ikke-romabørn. I marts 2016 vedtog parlamentet ændringer til uddannelsesloven, der udvider den obligatoriske skolegang til at omfatte det sidste år af førskoleundervisningen og sikrer, at mindre børn garanteres en plads i en børnehave. Ikke desto mindre udgør ulighederne i uddannelsessystemet en hindring for at forbedre kvaliteten af menneskelige kapital og forringer ligeledes resultaterne på arbejdsmarkedet senere i livet.

(12)Arbejdsmarkedssituationen i Den Tjekkiske Republik er blevet forbedret, men yderligere stigninger i beskæftigelsesfrekvensen forudsætter, at underrepræsenterede grupper i højere grad deltager. Det gælder kvinder med små børn, lavtuddannede arbejdstagere og medlemmer af romabefolkningen. Den offentlige arbejdsformidlings opsøgende aktiviteter sammen med hensigtsmæssige og målrettede aktive arbejdsmarkedspolitikker og individualiserede tjenester vil bidrage til at øge udsatte gruppers deltagelse. Arbejdsmarkedsdeltagelsen for kvinder med små børn hindres af en vedvarende mangel på økonomisk overkommelige børnepasningsmuligheder af kvalitet, navnlig for så vidt angår børn op til tre år, og af den begrænsede anvendelse af fleksible arbejdsforhold. Der er i de seneste år truffet visse foranstaltninger for at takle denne mangel, men der bør gøres en mere afgørende indsats.

(13)Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en samlet analyse af Den Tjekkiske Republiks økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, der er truffet, som opfølgning på de henstillinger, der er blevet rettet til Den Tjekkiske Republik i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Den Tjekkiske Republik, men også til deres overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1-3 nedenfor.

(14)Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået Den Tjekkiske Republiks konvergensprogram, og er af den opfattelse 8 , at Den Tjekkiske Republik forventes at overholde stabilitets- og vækstpagten,

HENSTILLER, at Den Tjekkiske Republik i perioden 2016-2017 træffer foranstaltninger med henblik på at:

1.Træffe foranstaltninger, der sikrer de offentlige finansers langsigtede holdbarhed i lyset af de kommende risici på sundhedsområdet. Vedtage lovgivning til at styrke den finanspolitiske ramme.

2.Nedbringe de lovgivningsmæssige og administrative hindringer for investeringer, navnlig på transport- og energiområdet, og øge adgangen til e-forvaltningstjenester. Vedtage de udestående reformer til bekæmpelse af korruption og forbedre praksis for offentlige udbud.

3.Styrke forvaltningen i F&U-systemet og fremme forbindelserne mellem den akademiske verden og erhvervslivet. Gøre lærererhvervet mere attraktivt og træffe foranstaltninger, der kan styrke inklusionen af dårligt stillede børn, herunder romaer, i det almene skolesystem og førskolesystemet. Fjerne hindringer for en øget arbejdsmarkedsdeltagelse af underrepræsenterede gruppe, navnlig kvinder.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

   På Rådets vegne

   Formand

(1) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
(2) COM(2016) 324 final.
(3) P8_TA(2016)0058, P8_TA(2016)0059, og P8_TA(2016)0060.
(4) COM(2015) 690 final.
(5) COM(2015) 691 final.
(6) SWD(2016) 73 final.
(7) COM(2014) 494 final.
(8) Artikel 9, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.