EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 4.3.2016
COM(2016) 140 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Anden rapport om Tyrkiets fremskridt med at opfylde kravene i køreplanen for en visumliberaliseringsordning
{SWD(2016) 97 final}
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 4.3.2016
COM(2016) 140 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Anden rapport om Tyrkiets fremskridt med at opfylde kravene i køreplanen for en visumliberaliseringsordning
{SWD(2016) 97 final}
1. INDLEDNING
EU indledte visumliberaliseringsdialogen med Tyrkiet den 16. december 2013 samtidig med undertegnelsen af tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet 1 . Dialogen er baseret på køreplanen for indførelse af en visumfri ordning med Tyrkiet (i det følgende benævnt "køreplanen"), et dokument, der fastsætter de krav, som Tyrkiet skal opfylde, for at Kommissionen over for Europa-Parlamentet og Rådet kan stille forslag til ændring af forordning (EF) nr. 539/2001, der vil gøre det muligt for tyrkiske statsborgere at rejse inden for Schengenområdet uden visum i forbindelse med kortvarige ophold (dvs. 90 dage inden for en periode på 180 dage). De 72 krav, der er fastsat i køreplanen, er inddelt i fem temablokke, nemlig dokumentsikkerhed, migrationsstyring, offentlig orden og sikkerhed, grundlæggende rettigheder og tilbagetagelse af irregulære migranter.
Den 20. oktober 2014 vedtog Kommissionen sin første rapport om Tyrkiets fremskridt med at opfylde kravene i køreplanen for en visumliberaliseringsordning (i det følgende benævnt "den første rapport"). 2 I denne rapport blev opfyldelsen af hvert krav vurderet, og der blev fremsat henstillinger til yderligere fremskridt for samtlige krav.
Efter offentliggørelsen af den første rapport holdt Kommissionen og de tyrkiske myndigheder dialogmøder på højt plan den 26. februar 2015, den 14. december 2015 og den 19. januar 2016. Mellem april og juli 2015 gennemførte Kommissionen syv tekniske tjenesterejser til Tyrkiet, hvori eksperter fra EU's medlemsstater, Kommissionen, Frontex, EASO, Europol og EU's delegation i Tyrkiet deltog for at undersøge Tyrkiets lovgivning og administrative praksis og evaluere eventuelle fremskridt i opfyldelsen af kravene i køreplanen. Derudover blev der i det blandede tilbagetagelsesudvalg holdt to møder den 15. juli 2015 og den 19. januar 2016 med henblik på at vurdere gennemførelsen af tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet.
Der blev som led i forhandlingerne om EU's og Tyrkiets fælles handlingsplan, der blev vedtaget ad referendum den 15. oktober 2015 3 , og på topmødet mellem EU og Tyrkiet den 29. november 2015 også ført drøftelser med de tyrkiske myndigheder om, hvordan Tyrkiet kan gøre yderligere fremskridt med hensyn til gennemførelsen af køreplanen. På topmødet gav Tyrkiet tilsagn om at fremskynde gennemførelsen af køreplanen, bl.a. ved at fremskynde anvendelsen af samtlige bestemmelser i tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet, for eventuelt at opnå visumliberalisering senest i oktober 2016 4 . EU glædede sig over dette tilsagn.
Denne anden rapport om Tyrkiets fremskridt med at opfylde kravene i køreplanen for en visumliberaliseringsordning (i det følgende benævnt "den anden rapport") er baseret på oplysninger, som Kommissionen har indsamlet i løbet af ovenstående tjenesterejser og møder, samt på meddelelser fra de tyrkiske myndigheder, medlemsstaterne, EU-agenturer og andre kilder. Den indeholder en analyse af situationen i februar 2016 for så vidt angår Tyrkiets gennemførelse af kravene i køreplanen samt specifikke henstillinger om de foranstaltninger, som Tyrkiet bør træffe for at gøre yderligere fremskridt med at opfylde kravene fuldt ud.
Den anden rapport ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (i det følgende benævnt "arbejdsdokumentet") 5 , hvori der i detaljer redegøres for det betydelige antal relevante foranstaltninger, som Tyrkiet siden oktober 2014 har truffet og er i færd med at gennemføre for at opfylde kravene i køreplanen. Derudover indgår der i arbejdsdokumentet en analyse af de migrationsmæssige virkninger, som enhver fremtidig visumliberalisering forventes at have, jf. metodologien for visumliberaliseringsdialogen 6 .
Den anden rapport er opbygget på samme måde som køreplanen, og de fem temablokke behandles derfor én efter én med angivelse for hver temablok af de krav, der endnu ikke er opfyldt helt, og de foranstaltninger, der bør træffes, for at de tyrkiske myndigheder kan nå målet.
2. TEMABLOK 1: DOKUMENTSIKKERHED
Af den første rapport fremgår det, at Tyrkiet allerede har gjort betydelige fremskridt med hensyn til opfyldelsen af benchmarkene i temablokken vedrørende dokumentsikkerhed.
Visse yderligere fremskridt, der er beskrevet nærmere i arbejdsdokumentet, har fundet sted for nyligt, navnlig tilbagetrækningen af de få resterende ikkebiometriske pas, indførelsen af en mere sikker procedure for ugyldiggørelse af udløbne pas, således at de ikke kan genbruges til forfalskning, samt vedtagelsen af juridiske og tekniske foranstaltninger, som vil gøre det muligt snart at udstede nye og mere pålidelige identitetskort, der indeholder biometriske data og er gyldige i ti år.
Til trods for ovenstående er Tyrkiet stadig nødt til at træffe yderligere vigtige foranstaltninger for helt at opfylde de krav, der er fastsat inden for rammerne af denne temablok:
Sikkerhedselementerne i tyrkiske pas bør tilpasses de EU-standarder, der er fastlagt i Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004, dvs. Tyrkiet bør begynde at udstede pas med en kontaktløs chip, som ikke alene skal indeholde et ansigtsbillede af indehaveren, men også dennes fingeraftryk. 7
De tyrkiske retshåndhævende myndigheder bør med deres modparter i medlemsstaterne begynde at udveksle rettidige oplysninger om forfalskede og falske dokumenter, som passagerer, der rejser til EU, er i besiddelse af.
Det tyrkiske politi og det jordpersonale, der arbejder for luftfartselskaber, som flyver til og fra de vigtigste tyrkiske internationale lufthavne, bør styrke deres kapacitet til at afsløre falske eller forfalskede rejsedokumenter, visa og opholdstilladelser, som anvendes af passagerer, der rejser til EU, navnlig ved hjælp af videreuddannelse og øget samarbejde med indvandringsforbindelsesofficer fra medlemsstaterne i Tyrkiet.
3. TEMABLOK 2: MIGRATIONSSTYRING
I den første rapport blev det anerkendt, at Tyrkiet allerede har gjort betydelige fremskridt med hensyn til opfyldelsen af benchmarkene i køreplanens anden temablok.
Siden oktober 2014 har de tyrkiske myndigheder truffet supplerende og vigtige foranstaltninger for yderligere at styrke den operationelle kapacitet i generaldirektoratet for migrationsforvaltning. Tyrkiet har også vedtaget flere retsakter på området for international beskyttelse, herunder forordningen af 22. oktober 2014, der giver samtlige flygtninge fra Syrien midlertidig beskyttelse, og forordningen af 15. januar 2016, der giver disse flygtninge mulighed for at søge om arbejdstilladelse.
De tyrkiske myndigheder har styrket grænseforvaltningssamarbejdet med deres græske og bulgarske modparter på tværs af deres fælles landgrænser. Derudover er der truffet adskillige vigtige foranstaltninger til styrkelse af visum- og grænseforvaltningssystemet. Den 8. januar indførte Tyrkiet visumpligt for syrere, der rejser ind i Tyrkiet ad luft- eller søvejen fra tredjelande, og siden den 5. februar er det ikke længere muligt for irakiske statsborgere at få visum ved grænsen. Tyrkiet har foreslået at indgå i forhandlinger med 14 lande om bilaterale tilbagetagelsesaftaler og er begyndt at arbejde på at indføre transitvisa for statsborgere fra 18 lande, der betragtes som potentielle kilder til irregulær migration.
Endelig har Tyrkiet, for at imødegå smugling, styrket de retshåndhævende myndigheders indsats, herunder deres fælles landoperationer, og har inden for det tyrkiske nationale politi og gendarmeriet oprettet særlige enheder til bekæmpelse af smugling og menneskehandel.
Nærmere oplysninger om samtlige trufne foranstaltninger findes i arbejdsdokumentet.
Flere af kravene i temablok 2 er dog kun delvist opfyldt.
En af begrundelserne herfor er, at Tyrkiet stadig anvender en diskriminerende visumordning over for medlemsstaterne 8 .
Det vigtigste krav, som Tyrkiet stadig mangler at opfylde, er at "foretage passende ind- og udrejsekontrol og grænseovervågning […] på en sådan måde, at det vil resultere i en væsentlig og varig nedgang i antallet af personer, der har held til ulovligt at krydse de tyrkiske grænser med henblik på enten udrejse fra eller indrejse til Tyrkiet". I 2015 ankom der 888 457 migranter og flygtninge på irregulær vis fra Tyrkiet til EU via land- og søgrænserne, hvilket er ca. 17 gange så mange, som der blev registreret i løbet af 2014. Desværre er situationen uforandret, og i januar 2016 blev 68 650 personer registreret 9 .
Stigningen i antallet af irregulære grænsepassager skal ligeledes ses i sammenhæng med den vidtrækkende flygtningekrise, der er udløst af den igangværende konflikt i Syrien og i visse andre lande. De tyrkiske myndigheder, som skal forhindre disse irregulære grænsepassager, står over for en stor udfordring, idet mere end 2,5 millioner flygtninge fra Syrien og mere end 200 000 migranter og flygtninge fra andre lande befinder sig på tyrkisk område. Det skal anerkendes, at den tyrkiske kystvagt i 2015 pågreb og reddede omkring 91 612 migranter og flygtninge, som forsøgte at komme til EU på irregulær vis, hvilket er syv gange så mange som i 2014. De foranstaltninger, som de tyrkiske myndigheder har truffet, er dog stadig ikke tilstrækkelige i betragtning af den enorme tilstrømning af irregulære migranter.
For bedre at kunne håndtere denne udfordring er det nødvendigt og presserende, at de tyrkiske myndigheder fortsætter med at træffe foranstaltninger for på omfattende vis at tage hånd om situationens forskellige aspekter. I denne henseende henstiller Kommissionen, at Tyrkiet tager nedenstående foranstaltninger i betragtning:
For det første bør den tyrkiske kystvagts overvågnings- og pågribelseskapacitet i Det Ægæiske Hav styrkes. Med henblik herpå bør gennemførelsen af de forskellige projekter, der finansieres af Tyrkiet og af EU, og som har til formål både at udvikle et radarbaseret kystovervågningssystem og øge de tilgængelige patruljefartøjers antal, kvalitet, tilstedeværelse langs kysten og operationelle kapacitet, fremskyndes. Anvendelsen af den tyrkiske flådes radarsystem til at forhindre irregulære afrejser kan overvejes, indtil kystradarsystemet er oprettet.
For at mindske den byrde, der påhviler kystvagten, bør der gennemføres en styrkelse af politiets og gendarmeriets kapacitet til at afsløre og forhindre, at migranter, der stadig befinder sig på land eller langt fra landgrænsen, begiver sig af sted på irregulær vis. Dette bør ske ved hjælp af patrulje- og overvågningsaktiviteter, herunder øget brug af luftovervågningssystemer.
Samtlige myndigheder med ansvar for beskyttelse af grænserne og for bekæmpelse af irregulær migration 10 bør pålægges at styrke deres gensidige samarbejde, bl.a. ved systematisk at koordinere deres tiltag og dele efterretningsoplysninger, information og aktiver, samt øge antallet af fælles operationer. Centret for national koordinering og fælles risikoanalyse (NACORAC), som EU bistår oprettelsen af, bør ligeledes inddrages så hurtigt som muligt.
Det arbejde, som alle disse myndigheder udfører, bør foruden forebyggelsen af migranters irregulære afrejse og tilfældige pågribelser af menneskesmuglere også have eksplicit fokus på identificeringen og anholdelsen af højtstående og andre medlemmer af menneskesmuglerorganisationer og på indefrysningen af deres aktiver. .
For at mindske antallet af personer, der på irregulær vis rejser ind i Tyrkiet, bør overvågningen langs landets sydøstlige og østlige landgrænser styrkes. Med henblik herpå bør de tyrkiske landstyrker fortsætte deres modernisering ved at sende flere veluddannede kontraktansatte ud i stedet for værnepligtige og ved at anvende moderne overvågningsudstyr og indføre fleksible patruljeringsmetoder.
De tyrkiske myndigheder bør i forbindelse med grænseovervågningsaktiviteter så vidt muligt arbejde sammen og dele oplysninger om menneskesmuglerorganisationer med myndighederne i de irregulær migranters oprindelses- og transitlande.
Parallelt hermed bør man fortsætte arbejdet med at gennemføre andre krav og henstillinger, der er omfattet af denne temablok, og hvis opfyldelse også vil bidrage til en bedre forebyggelse af irregulær migration.
På området for grænsesamarbejde med nabomedlemsstaterne henstiller Kommissionen, at de tyrkiske myndigheder tager følgende foranstaltninger i betragtning:
Aftalen om oprettelse af trepartscentret ved Kapitan Andreevo, der blev undertegnet i maj 2015, bør træde i kraft med det samme.
Der bør oprettes en sikker kommunikationskanal til rettidig udveksling af oplysninger om smugling af migranter mellem den tyrkiske og den græske kystvagt.
Tyrkiet bør udvikle sit operationelle samarbejde med Frontex for at udnytte dets ekspertise i debriefing af pågrebne migranter og indhentning af oplysninger om smuglernetværkenes operationer, som indsamles på denne måde.
Det tyrkiske visumsystem bør også revideres for bedre at forhindre tredjelandsstatsborgere i at rejse ind i Tyrkiet og rejse videre til EU ved at krydse de ydre grænser på irregulær vis.
Med henblik herpå og med udgangspunkt i de foranstaltninger, som blev truffet den 8. januar og 5. februar 2016 vedrørende henholdsvis syriske statsborgere, der befinder sig uden for Syrien, og irakiske statsborgere, bør de tyrkiske myndigheder nu prioritere styrkelsen af den visumordning, der finder anvendelse på statsborgere fra andre lande, som i 2015 tegnede sig for den største andel af irregulære indrejser til EU via Tyrkiet, nemlig afghanere, pakistanere, iranere, marokkanere, palæstinensere, somaliere, bangladeshere, libanesere, algeriere osv. 11 Derudover bør der foretages en omhyggelig vurdering af muligheden for irregulær migration fra ethvert andet land, hvis statsborgere er fritaget for visumpligt i Tyrkiet eller har mulighed for at få e-visum. Referencepunkterne bør være EU's lister over visumfrie og visumpligtige lande 12 .
Afhængig af den visumordning, der p.t. gælder for de forskellige lande, og de migrations- og smuglingsmønstre, der er konstateret for disse landes statsborgere, bør Tyrkiet træffe følgende foranstaltninger:
Der bør indføres visumpligt for statsborgere fra visse lande med høj migrationsrisiko, som i øjeblikket nyder godt af den visumfri ordning.
Hvis de tyrkiske myndigheder beslutter at opretholde visumfritagelse for statsborgere fra tredjelande, der kan være kilde til irregulær migration, bør de sørge for, at der med disse lande hurtigt undertegnes tilbagetagelsesaftaler, som skal gennemføres effektivt.
Den mulighed, som statsborgere fra visse lande med høj migrationsrisiko i øjeblikket har med hensyn til at rejse ind i Tyrkiet med et e-visum, bør fjernes, og i stedet bør det kræves af dem, at de ansøger om et visum ved en tyrkisk diplomatisk repræsentation, hvor der kan foretages en passende kontrol af migrations- og sikkerhedsrisiciene.
Hvis de tyrkiske myndigheder beslutter at fastholde muligheden for, at statsborgere fra tredjelande, der kan være kilde til irregulær migration, kan rejse ind i Tyrkiet med et e-visum, bør disse e-visumindehavere underkastes en strengere kontrol, når de krydser grænsen, så det kan kontrolleres, at de reelt opfylder e-visumkriteriet.
Det tyrkiske konsulære personale med ansvar for udstedelse af visa bør forbedre sin viden og kapacitet med henblik på at sikre, at visumansøgerne har en rimelig grund til at komme til Tyrkiet, og at de har til hensigt at tage tilbage til deres hjemlande, samt styrke de interne standarder for kontrol af det overordnede visumudstedelsessystems integritet, navnlig i ambassader i højrisikolande.
For statsborgere fra de lande, der er udpeget som hovedkilder til irregulær migration, bør der fremover kræves lufthavnstransitvisum.
Tyrkiet bør med udgangspunkt i den betydelige indsats, der allerede er gjort 13 , sikre yderligere fremskridt med hensyn opfyldelsen af kravene vedrørende international beskyttelse under denne temablok. De tyrkiske myndigheder bør navnlig:
forsat arbejde på, at personer, der nyder international beskyttelse, har let og effektiv adgang til sociale ydelser (navnlig skolegang for deres børn), lovlige beskæftigelsesmuligheder, anstændige boligforhold, erhvervs- og sproguddannelse og ethvert initiativ, der bidrager til deres sociale inklusion og økonomiske selvstændighed i det tyrkiske samfund
sikre at ansøgere om international beskyttelse får deres sager behandlet så hurtigt som muligt, hvad enten det fører til en beskyttelsesstatus, der er fastsat ved den tyrkiske retsorden, eller, i tilfælde af afslag, et pålæg om at forlade Tyrkiet. I denne forbindelse er det yderst vigtigt, at generaldirektoratet for migrationsforvaltning træffer specifikke foranstaltninger for at:
omindske det resterende efterslæb på ansøgninger, som har været under behandling i lang tid 14
osikre at migranter, der er rejst ind i Tyrkiet på irregulær vis, og som har ansøgt om international beskyttelse, der efterfølgende viser sig at være uberettiget, rettidigt sendes tilbage til deres oprindelsesland
oforhindre asylansøgere, hvis ansøgninger er under behandling, samt afviste asylansøgere, der afventer udrejse fra Tyrkiet, i at forsvinde og rejse videre til EU via sekundære bevægelser.
For at nå disse mål vil det være hensigtsmæssigt med en strømlining af procedurer, bl.a. ved at vedtage de vedtægter, der fastlægger de særlige bestemmelser, som skal overholdes for at gennemføre loven om udlændinge og international beskyttelse.
4. TEMABLOK 3: OFFENTLIG ORDEN OG SIKKERHED
I den første rapport blev det tyrkiske systems styrker såvel som svagheder beskrevet i forhold til opfyldelsen af kravene i denne temablok.
Siden oktober 2014 har de tyrkiske myndigheder truffet yderligere foranstaltninger, som f.eks. ratificeringen den 19. februar 2016 af Europarådets konvention om hvidvask, efterforskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra strafbare handlinger samt finansiering af terrorisme, Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel, Europarådets konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger og tillægsprotokollen til Europarådets konvention om overførelse af domfældte.
Det bør dog bemærkes, at der til trods for ovenstående udvikling er gjort væsentligt færre fremskridt med at opfylde kravene i temablok 3 sammenlignet med temablok 1 og 2. For at opfylde kravene tilskyndes Tyrkiet til at træffe følgende foranstaltninger:
øge antallet af positive svar, der gives som led i anmodninger fra medlemsstaterne om retligt samarbejde i straffesager, og fremskynde svarprocessen og gennemførelsen af svarene samt eventuelt overveje at vedtage en enkelt omfattende lov, der strømliner de procedurer, som skal følges for at gennemføre Tyrkiets internationale forpligtelser vedrørende retligt samarbejde i straffesager
aktivt samarbejde med de relevante myndigheder i alle medlemsstaterne i spørgsmål om politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager
indlede gennemførelsen af Europarådets konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger fra 1981 og ratificere tillægsprotokollen hertil (CETS nr. 181) samt vedtage lovgivning om beskyttelse af personoplysninger i overensstemmelse med EU's og Europarådets standarder
indgå en operationel samarbejdsaftale med Europol samt en samarbejdsaftale med Eurojust, så snart et passende retsgrundlag for beskyttelse af personoplysninger er trådt i kraft; indtil da opfordres de tyrkiske myndigheder til i videst muligt omfang at øge informationsudvekslingen og samarbejdet med disse to agenturer
vedtage en ny handlingsplan til bekæmpelse af organiseret kriminalitet for perioden 2016-18 med henblik på at styrke tiltag til bekæmpelse af alle former for organiseret kriminalitet, især ulovlig handel med stoffer, mennesker, skydevåben og forfalskede varer
levere oplysninger til EU om nationale og tværnationale kriminelle organisationer, der i øjeblikket findes i Tyrkiet, med angivelse af den måde, hvorpå de opererer, samt de tyrkiske myndigheders tilgang til bekæmpelse af deres kriminelle aktiviteter
indlede gennemførelsen af den nyligt ratificerede Europarådskonvention om indsatsen mod menneskehandel og tilpasse den tyrkiske nationale lovgivning på dette område til konventionens standarder og gældende EU-ret
styrke generaldirektoratet for migrationsforvaltnings kapacitet til at identificere ofre for menneskehandel og give dem husly
indlede gennemførelsen af den nyligt ratificerede Europarådskonvention om hvidvask, efterforskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra strafbare handlinger samt finansiering af terrorisme (CETS nr. 198) og tilpasse den tyrkiske nationale lovgivning på dette område til konventionens standarder
fortsat styrke kapaciteten i det tyrkiske efterforskningsorgan for økonomisk kriminalitet (MASAK) til at analysere mistænkelige transaktioner og afsløre hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme
fuldt ud tilpasse den tyrkiske lovgivning til bestemmelserne i Europarådets konvention om IT-kriminalitet
vedtage lovgivning, der gør det muligt at følge effektivt op på alle henstillinger fra Sammenslutningen af Stater mod Korruption (GRECO), samt vedtage en ny national handlingsplan mod korruption, der skal udarbejdes i samråd med civilsamfundet, og overlade overvågningen af gennemførelsen til en myndighed med beføjelser til at handle på et tilstrækkeligt uafhængigt og gennemsigtigt grundlag
oprette uddannelsesprogrammer og vedtage etiske kodekser om bekæmpelse af korruption rettet til embedsmænd, der er beskæftiget med grænseforvaltning og forebyggelse af irregulær migration, og øge indsatsen for systematisk at retsforfølge offentligt ansatte, der har modtaget bestikkelse
undertegne og ratificere de tre tillægsprotokoller af 1975, 2010 og 2012 til Europarådets konvention om udlevering (CETS nr. 24 af 1957) og tillægsprotokollen af 2001 til Europarådets konvention om gensidig retshjælp i straffesager (CETS nr. 30 af 1959) samt indlede gennemførelsen af tillægsprotokollen af 1997 til Europarådets konvention om overførelse af domfældte (CETS nr. 112 af 1983)
undertegne og ratificere Haagerkonventionen af 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn samt Haagerkonventionen af 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag til familiemedlemmer
mindske forsinkelserne i gennemførelsen af retssager under Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser.
5. TEMABLOK 4: GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER
Selv om mange af de krav, der er fastsat i denne temablok, ifølge den første rapport allerede er opfyldt, er der enkelte vigtige områder, hvor der er behov for yderligere fremskridt.
Siden da er der ikke sket meget på dette område, og de relevante henstillinger, der blev fremsat i den første rapport, gælder derfor stadig i vid udstrækning. Tyrkiet opfordres derfor til at:
revidere den tyrkiske terrorlovgivning med henblik på at tilpasse den til gældende EU-ret, Europarådets standarder og Menneskerettighedsdomstolens terrorretspraksis
vedtage lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling med udgangspunkt i gældende EU-ret om ligebehandling af personer uanset race eller etnisk oprindelse
vedtage en national handlingsplan med henblik på at forbedre romaernes situation i Tyrkiet og sikre inddragelsen af romacivilsamfundsorganisationer i overvågningen af planens gennemførelse
ratificere protokol 4 og 7 til den europæiske menneskerettighedskonvention eller alternativt sikre eller godtgøre, at lignende bestemmelser er indarbejdet i den tyrkiske lovgivning
fortsætte gennemførelsen af handlingsplanen om forebyggelse af overtrædelser af den europæiske menneskerettighedskonvention samt følge op på den retspraksis, som er udfærdiget af Menneskerettighedsdomstolen i forbindelse med Incal-sagerne
fortsat videreuddanne, støtte og undervise retshåndhævelsespersonale, dommere og offentlige anklagere, således at de er i stand til at fortolke gældende lovgivning under hensyntagen til Menneskerettighedsdomstolen og dennes retspraksis
vedtage loven om nedsættelse af en uafhængig kommission til overvågning af eventuelle krænkelser af personers rettigheder begået af retshåndhævende myndigheder.
6. TEMABLOK 5: TILBAGETAGELSE AF IRREGULÆRE MIGRANTER
I den første rapport blev det bemærket, at kravene i denne temablok kun var blevet opfyldt i ringe grad. Af arbejdsdokumentet fremgår det, at der sidenhen er gjort visse fremskridt.
Tyrkiet har siden topmødet i november især styrket kontakten med de græske myndigheder med det formål at forbedre gennemførelsen af den eksisterende bilaterale protokol. En række tekniske møder har medført, at Tyrkiet har fremskyndet vurderingen af alle 864 igangværende tilbagetagelsesanmodninger, som Grækenland har fremsat i 2016. I februar 2016 foreslog Tyrkiet desuden Bulgarien at indgå en bilateral protokol inden for rammerne af tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet.
Der er dog flere vigtige tiltag, som Tyrkiet bør iværksætte. Tyrkiet bør navnlig:
med hensyn til alle medlemsstater begynde at anvende og effektivt gennemføre de bestemmelser i tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet, der vedrører tredjelandsstatsborgere, hvilket Tyrkiet har forpligtet sig til at gøre fra den 1. juni 2016
indtil da i væsentlig grad forbedre opfyldelsen af eksisterende bilaterale tilbagetagelsesforpligtelser, navnlig i forbindelse med aftalen med Grækenland, hvor Tyrkiet bør:
ointensivere sine bestræbelser på rettidigt at besvare tilbagetagelsesanmodninger, især ved at anvende den hasteprocedure, der er fastsat i den bilaterale protokol
oøge antallet af positive svar og i modsat fald systematisk begrunde afslagene
ostille yderligere søhavne til rådighed for at lette udleveringen af tilbagetagne personer
oudveksle forbindelsesofficerer for at lette identificeringen og tilbagetagelsen af irregulære migranter
forbedre gennemførelsen af de allerede gældende bestemmelser i tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet, der vedrører tilbagesendelsen og tilbagetagelsen af landets egne statsborgere og statsløse personer, hvilket samtlige tyrkiske diplomatiske repræsentationer i øjeblikket ikke håndhæver på systematisk vis.
7. KONKLUSIONER OG VEJEN FREM
Efter en periode i 2015, hvor Tyrkiet kun gjorde begrænsede fremskridt med at gennemføre køreplanen, ændrede situationen sig på topmødet mellem EU og Tyrkiet den 29. november 2015, og siden da har de tyrkiske myndigheder styrket deres indsats i denne retning.
Kommissionen glæder sig over de tyrkiske myndigheders nye engagement og beslutsomhed, noterer sig en række vigtige fremskridt, som de allerede har gjort, og opfordrer dem til at fremskynde reformprocessen yderligere ved så hurtigt som muligt at tage hånd om de udestående spørgsmål, der er indkredset i denne rapport, således at samtlige krav i køreplanen opfyldes senest i oktober 2016, hvilket er Tyrkiets mål.
Kommissionen vil fortsat bistå Tyrkiet i gennemførelsen af køreplanen og vil aktivt følge med i udviklingen, således at den kan forelægge en ny statusrapport i efteråret 2016.
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-13-1259_en.htm
COM(2014) 646 final – Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om Tyrkiets fremskridt med at opfylde kravene i køreplanen for en visumliberaliseringsordning (http://europa.eu/rapid/press-release_IP-14-1173_en.htm).
Den fælles handlingsplan er tilgængelig på: http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-15-5860_en.htm
Den fulde ordlyd af den erklæring, der blev vedtaget på mødet mellem EU's stats- og regeringschefer og Tyrkiet, findes på: http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2015/11/29-eu-turkey-meeting-statement/
Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager den anden rapport om Tyrkiets fremskridt med at opfylde kravene i køreplanen for en visumliberaliseringsordning, SWD(2016)97.
Vurderingen af den indvirkning, som visumliberaliseringen med Tyrkiet kan have på sikkerheden, vil blive fremlagt i forbindelse med offentliggørelsen af næste rapport.
Som angivet i køreplanen vil kun tyrkiske statsborgere med et biometrisk pas, der er i overensstemmelse med standarderne i Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004, kunne rejse uden visum, når der er givet tilladelse til det.
Yderligere oplysninger om de visumkrav, der gælder for medlemsstaterne, findes i arbejdsdokumentet.
Tallene på denne side er udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene på grundlag af oplysninger fra Frontex og de tyrkiske myndigheder. Samtlige data er vejledende og kan blive ændret.
De tyrkiske myndigheder har meddelt Kommissionen, at de i betragtning af den nuværende geopolitiske situation er gået bort fra deres oprindelige plan om at oprette en central, ikkemilitær specialiseret organisation og overdrage denne samtlige grænseforvaltningsopgaver og -ressourcer, hvilket var fastlagt i den nationale handlingsplan for gennemførelse af Tyrkiets integrerede grænseforvaltning fra 2006.
Statistik over nationaliteterne af de personer, der på irregulær vis rejste ind i EU via Tyrkiet, findes i arbejdsdokumentet.
Oplysninger om den visumordning, som Tyrkiet har indført for de lande, der er de vigtigste kilder til irregulær migration, sammenlignet med EU's visumsystem for disse lande findes i arbejdsdokumentet.
Oplysninger om Tyrkiets fremskridt med at opfylde de køreplanens krav om international beskyttelse i løbet af indberetningsperioden findes i arbejdsdokumentet.
Nærmere oplysninger om dette efterslæb findes i det relevante afsnit i arbejdsdokumentet.