30.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/100

1.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik den 27. april 2016 og mener, at de prioriterede områder for en fremtidig integreret EU-politik om Arktis, der skitseres i meddelelsen, er et skridt i den rigtige retning;

2.

understreger, at udfordringerne for den arktiske region kræver en samordnet indsats på lokalt, regionalt og internationalt plan og roser Kommissionen for, at den sikrer, at de integrerede politikker til opfyldelse af de regionale behov og mål er baseret på regionens særlige geografiske og demografiske karakteristika;

3.

bemærker, at dette er den tredje meddelelse om den arktiske region. I Kommissionens første meddelelse, der blev offentliggjort i 2008, blev der fremsat forslag om foranstaltninger til at beskytte og bevare den arktiske region, bl.a. baseret på forskellige miljøaftaler og internationalt samarbejde. Desuden blev der foreslået foranstaltninger til fremme af en bæredygtig brug af ressourcer og en multilateral forvaltningsmodel i den arktiske region. Formålet med meddelelsen var at fremme en struktureret og koordineret tilgang til arktiske spørgsmål og åbne nye perspektiver for samarbejde med de arktiske stater;

4.

bemærker, at Kommissionen i 2012 offentliggjorde en fælles meddelelse med den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, hvor muligheden for nye transportkorridorer (herunder Nordøstpassagen), der åbner sig som følge af klimaændringer, og et øget potentiale for bæredygtig udnyttelse af ressourcerne baseret på ny teknologi og viden får en central plads som supplement til en stærk miljøbeskyttelsesdimension. Meddelelsen fremhæver også betydningen af internationalt samarbejde til støtte for fred og sikkerhed;

5.

ønsker at fremhæve de tre prioriteter for en fremtidig integreret EU-politik, som blev skitseret i den seneste meddelelse: klimaændringer og beskyttelse af det arktiske miljø, bæredygtig udvikling i og omkring Arktis og internationalt samarbejde om arktiske spørgsmål. En af de største udfordringer består i at finde en balance mellem sikring af miljøets velfærd og udnyttelse af de nye muligheder, som den socioøkonomiske udvikling giver;

6.

bemærker, at meddelelsen viderefører de hidtidige strategier med hensyn til klima og miljø, bæredygtig udvikling og regionalt samarbejde. Regionsudvalgets udtalelse søger især at henlede opmærksomheden på de spørgsmål, som nød mindre opmærksomhed i de tidligere meddelelser (f.eks. socioøkonomiske forhold), eller som er blevet udpeget som nye prioriteter;

7.

støtter meddelelsens målsætninger vedrørende regional sikkerhed, stabilitet, bæredygtig udvikling og velstand. Meddelelsen tegner et fuldstændigt billede af EU's aktiviteter i den arktiske region. Bæredygtig udvikling spiller fortsat en central rolle for EU's politik set i forhold til den arktiske dimension, men evnen til at tilpasse sig nævnes også i stigende grad. I meddelelsen fastslås det, at fremtidige aktiviteter bør tage udgangspunkt i de traditionelle levevilkår for de mennesker, der bor i regionen, samt den økonomiske udviklings indvirkning på Arktis' skrøbelige miljø. Regionsudvalget bifalder, at meddelelsen i høj grad understreger behovet for at øge koordineringen i forbindelse med spørgsmål vedrørende den arktiske region;

8.

påpeger, at meddelelsen betragter den arktiske region ud fra to forskellige synsvinkler. Set i et europæisk perspektiv befinder Europas nordligste regioner sig i den arktiske region og er kendetegnet ved deres fjerne beliggenhed, vanskelige rammevilkår samt lave befolkningstæthed og befolkningens aldring. Ud fra et overordnet arktisk perspektiv fremhæver meddelelsen naturrigdomme (mineraler, skove, den maritime økonomi og fiskeri), højt udviklede lokalsamfund og en solid knowhow, f.eks. når det gælder udvikling af miljømæssigt bæredygtige teknologiske løsninger. Analysen i denne udtalelse fokuserer på det europæiske perspektiv;

9.

påpeger, at i Kommissionens meddelelse omfatter »den arktiske region« området omkring Nordpolen, nord for polarcirklen (66 grader, 32 minutter nordlig bredde). Dette inkluderer Det Arktiske Ocean og territorierne i otte arktiske stater: USA, Canada, Danmark (inkl. Grønland og Færøerne), Finland, Island, Norge, Den Russiske Føderation og Sverige. Grønland og Færøerne, som har en høj grad af autonomi, men som officielt er en del af Danmark, er ikke en del af Den Europæiske Union, men har undertegnet fiskeri- og handelsaftaler med EU. Grønland har også en særlig status som et oversøisk territorium i EU. I alt 4 millioner mennesker bor i den arktiske region, hvoraf ca. en tredjedel er medlemmer af oprindelige befolkningsgrupper;

10.

påpeger, at den definition af den arktiske region, der anvendes i meddelelsen, henviser meget snævert til regionen nord for polarcirklen. Virkningen af EU's integrerede politik vil række langt ud over denne region. Regionsudvalget foreslår, at den geografiske definition af den arktiske region, som gives i meddelelsen, udvides, set i lyset af spørgsmål som f.eks. fremme af bæredygtig udvikling, tilpasning til klimaændringer og fremme af Europas konkurrenceevne under hensyntagen til behovene og potentialet hos lokalsamfund og oprindelige befolkninger.

11.

Det Europæiske Regionsudvalg anser det for betydningsfuldt, at modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt beskyttelse af det skrøbelige arktiske miljø er meget fremtrædende emner blandt de politiske foranstaltninger, der præsenteres i meddelelsen. Ud over følgerne af opvarmningen af den arktiske region, der også har en indvirkning på EU's aktiviteter, er det også vigtigt at se på, hvordan de europæiske og globale foranstaltninger har konsekvenser for udviklingen i klimaændringerne i regionen. Den globale klimaaftale vil også have en betydelig indvirkning på fremtiden for den arktiske region. I meddelelsen gøres der også opmærksom på andre internationale aftaler eller behovet for at indgå sådanne aftaler, herunder vedrørende miljøbeskyttelse;

12.

anerkender betydningen — både nu og fremover — af forskningsaktiviteten og det videnskabelige samarbejde med relation til den arktiske region, der fremhæves af Kommissionen. Initiativet EU-PolarNet, som præsenteres i meddelelsen, er et godt eksempel på et omfattende og vigtigt videnskabeligt samarbejde mellem universiteter og forskningsinstitutter i hele Europa. Initiativet tager sigte på at styrke det tværfaglige samarbejde og fastlægge videnskabelige prioriteter på kort og lang sigt for så vidt angår forskning i den arktiske region. I den forbindelse er netværkets erklærede mål at udvide samarbejdet med arktiske interessenter. Regionsudvalget mener, at det, når der træffes beslutning om mål og midler til forskning i den flerdimensionelle virkelighed i den arktiske region, er særlig vigtigt også at samarbejde med de lokale og regionale repræsentanter;

13.

ønsker at lægge større vægt på den rolle, som de arktiske byer spiller i udviklingsarbejdet. Byerne er vigtige aktører i udviklingsarbejdet og i forbindelse med tilpasningen til ændrede forhold. Investeringer i f.eks. kommunal infrastruktur og energieffektive løsninger og de nødvendige løsninger vedrørende offentlige tjenester, navnlig i tyndt befolkede regioner, giver anledning til nye erhvervsaktiviteter. Regionsudvalget påpeger imidlertid, at de særlige udfordringer, der er forbundet med store afstande, tyndt befolkede områder og en aldrende befolkning fortsat vil kræve særlig opmærksomhed inden for rammerne af udviklingspolitikken.

14.

Det Europæiske Regionsudvalg er af den opfattelse, at bæredygtig udnyttelse af naturressourcer er en central forudsætning for bæredygtig økonomisk vækst og indsatsen for at øge velstanden i den arktiske region. En forudsætning herfor er effektiv transport og telekommunikation. Det er vigtigt at udvikle mere omfattende nord-syd-transportforbindelser, som f.eks. TEN T forbindelsen fra Finland til Det Arktiske Ocean via Norge, men også forbindelser mellem øst og vest for at koble regioner i det nordlige Norge, Sverige og Finland sammen med EU's transportnet. Investeringer i den arktiske region, herunder investeringer i veje, jernbaner, bredbånd og elektricitetsforsyningsnet, spreder sig generelt i hele regionen og har således en positiv indvirkning på erhvervslivets vilkår i det pågældende land, herunder industrien;

15.

fremhæver i den henseende EU's strategi for blå vækst, som fremmer en langsigtet, bæredygtig udvikling på havområdet. Foranstaltningerne i strategien, som er forbundet med viden om havene, maritim fysisk planlægning og integreret maritim overvågning fremmes også i Det Arktiske Ocean. Udviklingsforanstaltninger knyttet til fremme af akvakultur og udnyttelse af havenergi er af særlig betydning i den arktiske region;

16.

fremhæver, at udnyttelse af arktisk knowhow på områderne industri, energi, ren teknologi og udvikling af infrastruktur samt turisme vil styrke konkurrenceevnen i Europa som helhed. Det er vigtigt at fremme forskningssamarbejdet mellem arktiske universiteter og forskningscentre. Fremme af innovation med det resultat, at der skabes produkter og kommercielle tjenesteydelser, er især i søgelyset som en metode til at fremme bæredygtig udvikling. Forbedring af erhvervsklimaet i den arktiske region er et led i gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked;

17.

påpeger, at prioriteterne for den arktiske region i programmeringsperioden 2014-2020 i EU's samhørighedspolitik er forskning og innovation, SMV'ernes konkurrenceevne og overgangen til en kulstoffattig økonomi. De nordlige regioners strategier for intelligent specialisering og, hvad angår grænseoverskridende samarbejde, Interregprogrammerne for den nordlige periferi og Arktis, Interreg Nord, Botnia-Atlantica og Norge-Sverige, som har til formål at skabe robuste, konkurrencedygtige og bæredygtige samfund, vil skabe et solidt grundlag for projekter i EU's arktiske regioner, der finansieres via strukturfondene. EU's program vedrørende de ydre grænser Kolarctic CBC vil også støtte samarbejde med de nordlige regioner i Finland, Sverige og Norge samt Barentsregionen;

18.

fremhæver, at gennemførelsen af den fremtidige samhørighedspolitik også bør stille en bred vifte af finansielle instrumenter til rådighed for udviklingsindsatsen i den arktiske region, herunder instrumenter der kan bruges til at fremme den lokale industri og forbedre knowhow, innovation, produkter og tjenesteydelser, der fremmer konkurrenceevnen i EU som helhed. Nye spørgsmål af helt central betydning omfatter udvikling af den cirkulære økonomi i Arktis samt det generelle begreb arktisk design. Det er vigtigt for EU at være tæt involveret i forskningsaktiviteter og investeringer i den arktiske region, også i den fremtidige programmeringsperiode;

19.

fremhæver meddelelsens henvisning til potentialet i ny teknologi inden for elektronisk kommunikation, f.eks. med hensyn til bevarelse og udvikling af lokale virksomheder, knowhow og kultur. Dette er særlig vigtigt for repræsentanterne for de oprindelige folk. Meddelelsen nævner Kommissionens årlige møder med repræsentanter for den arktiske regions oprindelige folk. Hensyntagen til de arktiske oprindelige folks synspunkter og inddragelse af disse grupper i beslutningstagningen er særlig vigtig, herunder i nationale og regionale anliggender;

20.

bifalder, at der i høj grad lægges vægt på betydningen af at samarbejde om gennemførelsen af en integreret politik for Arktis. Et andet spørgsmål, der fremhæves, er behovet for en mere effektiv udnyttelse af de forskellige finansieringsinstrumenter til fremme af investeringer i den arktiske region, hvilket er grunden til, at Kommissionen foreslår et midlertidigt forum for det europæiske samarbejde i Arktis (forum for interessenter i den europæiske del af Arktis). Repræsentanter for EU's institutioner, medlemsstater og de lokale og regionale myndigheder opfordres til at deltage i dette forum for samarbejde, hvis rolle er at fastlægge de væsentligste investerings- og forskningsprioriteter for EU's støtte frem til udgangen af 2017. Regionsudvalget foreslår, at den nøjagtige udformning og kompetenceområdet for forummet specificeres, eftersom forummet stadig er i sin indledende fase;

21.

foreslår, at Kommissionen som led i samarbejdsforummets arbejde udarbejder en vejledning om de finansieringsmuligheder, der er tilgængelige i den arktiske region (som det var tilfældet for EU's Østersøstrategi), og at den formidler oplysninger om emnet gennem forskellige arrangementer og netværksmøder. Regionsudvalget foreslår desuden, at der parallelt med det arbejde, der udføres i forummet for interessenter i den europæiske del af Arktis, dannes grundlag for EU's årlige Arktiske Forum, som Kommissionen opfordres til at iværksætte fra 2018.

22.

Det Europæiske Regionsudvalg betragter fremme af internationalt samarbejde som et af de centrale spørgsmål i meddelelsen. Den arktiske regions stigende strategiske betydning kan resultere i modstridende interesser, hvilket betyder, at et tæt internationalt samarbejde bliver endnu vigtigere. Det arktiske samarbejde foregår inden for rammerne af flere eksisterende strukturer. Arktisk Råd er et ledende mellemstatsligt forum, der fremmer samarbejde om arktiske spørgsmål mellem lande, oprindelige samfund og andre borgere, der bor i den arktiske region. Det Euro-arktiske Barentsråd og Barentsregionalrådet arbejder for at fremme en stabil og bæredygtig udvikling i Barentsregionen. EU's samarbejde om Østersøen har også tilknytning til de overordnede rammer for det arktiske samarbejde;

23.

understreger betydningen af det løbende samarbejde med Rusland inden for rammerne af den nordlige dimension. De samarbejdsbaserede muligheder for at bringe virksomheder, forskere og borgere sammen har bidraget til udviklingen af specifikke miljø-, erhvervs- og kulturprojekter;

24.

mener, at det er vigtigt, at de eksisterende samarbejdsstrukturer anvendes i bestræbelserne på at nå målene i meddelelsen. EU er aktivt involveret i arbejdet i en række internationale organisationer og fora. EU har ansøgt om observatørstatus i Arktisk Råd, og det er vigtigt, at medlemsstaterne arbejder for at fuldende denne proces;

25.

noterer sig endelig, at den arktiske regions strategiske betydning for EU er stadigt stigende, og det gælder også nødvendigheden af, at EU træffer foranstaltninger til at imødegå de udfordringer, som den arktiske regions naturlige miljø og specifikke socioøkonomiske forhold skaber. EU bør fremme samarbejde mellem medlemsstater og tredjelande for at sikre stabiliteten af den arktiske regions overordnede miljø. Det er vigtigt at styrke den integrerede tilgang ikke mindst ved at finde forbindelser og synergier mellem de forskellige finansieringsprogrammer og andre finansieringsværktøjer. De lokale og regionale myndigheder skal inddrages i de vigtigste programmer og projekter møntet på at fremme det regionale samarbejde, transportforbindelser og bæredygtig økonomisk udvikling i den arktiske region.