30.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/36

Ordfører:

Daniel MAREELS

1.1.

EØSU ser i høj grad positivt på pakken af forslag fra Kommissionen og håber, at den vil bidrage effektivt til at fuldende arbejdet med en reform af den finansielle sektor, som har fundet sted efter den økonomiske krise.

1.2.

Udvalget deler den bagvedliggende helhedsorienterede og integrerede vision for forslagene, der samler en række vigtige målsætninger inden for forskellige områder uden i øvrigt at gå på kompromis med principperne. Denne tilgang muliggør fremskridt på flere vigtige områder på vejen mod en mere bæredygtig europæisk fremtid og den videre gennemførelse af ØMU'en.

1.3.

Dette gælder primært målsætninger, der er fastsat for banker og finansinstitutter . Efter udvalgets opfattelse bidrager de forskellige foreslåede foranstaltninger unægteligt til en styrkelse af de bestemmelser vedrørende tilsyn og afvikling , der gælder for bankerne i EU. Dette er afgørende for at indfri målsætningen om risikoreduktion i den finansielle sektor og forbedring af finansinstitutternes modstandsdygtighed . Finansiel stabilitet og et sundt finanssystem, der bidrager til en stabil og bæredygtig økonomisk vækst, er af afgørende betydning. Skyggebanksektoren bør ligeledes omfattes og reguleres.

1.4.

Udvalget vurderer, at det navnlig er den risikoreduktion, der følger af forslagene, der kan gøre det muligt at videreføre bestræbelserne vedrørende både etableringen af bankunionen og færdiggørelsen af dennes tredje søjle, den europæiske indskudsforsikringsordning . Dette er desto vigtigere nu, da en fuldt udbygget bankunion er en af hjørnestenene i den fuldførelse af ØMU'en, som ufortøvet bør tilstræbes. Det er dog hensigtsmæssigt at foretage en række konkrete ændringer af forslagene af hensyn til bestræbelserne på at etablere en kapitalmarkedsunion .

1.5.

Efter EØSU's opfattelse er det af lige så stor vigtighed, at dette bidrager positivt til at genskabe kundernes og forbrugernes tillid til den finansielle sektor. Derfor konstaterer udvalget med tilfredshed, at der er blevet taget hul på problematikken »for stor til at krakke« (too big to fail) gennem tiltag vedrørende den samlede tabsabsorberende evne (TLAC) og på en styrkelse af bail in-bestemmelserne med henblik på at gøre disse mere effektive. Under alle omstændigheder er det afgørende, at en bank, der er i krise, hverken trækker på offentlige midler fra staten eller på skatteydermidler.

1.6.

Udvalget bifalder i øvrigt det fokus, der er på finansiering af økonomien . På baggrund af den aktuelle usikre og omskiftelige situation, og i en tid hvor investeringsniveauet er for lavt, bør alle muligheder udnyttes for at skabe nye og supplerende muligheder for at etablere et stabilt og bæredygtigt realøkonomisk opsving , der går hånd i hånd med vækst, øgede investeringer og øget beskæftigelse .

1.7.

Bankerne spiller en vigtig rolle som formidlere på kapitalmarkederne. Desuden vil banklån utvivlsomt også fremover være den vigtigste finansieringskilde for de private husstande og de små og mellemstore virksomheder. Selv om de fremlagte forslag repræsenterer et skridt fremad med hensyn til at etablere de rette vilkår for bankerne, så de kan udfylde denne rolle, kan man spørge sig selv, om man ikke yderligere kunne styrke og intensivere indsatsen for de små og mellemstore virksomheder, som udgør rygraden i den europæiske økonomi. Mere specifikt efterlyser EØSU en konsolidering og yderligere udbygning af støttefaktoren for SMV'er (1), som indebærer, at bankerne ikke behøver at afsætte helt så mange midler ved udlån til SMV'er. Udvalget er i øvrigt fortaler for en lignende fremgangsmåde til fordel for virksomhederne i den sociale økonomi.

1.8.

Desuden bifalder EØSU, at der er taget højde for en række særlige forhold i EU , blandt andet på grundlag af »opfordringen til indsendelse af dokumentation«. Det gælder for eksempel de tilpasninger, som fremgår af disse forslag, og som har til formål at sikre overensstemmelse med de internationale aftaler, inden for rammerne af den globale reform af finanssektoren. Ændringerne sikrer en bedre finansiering af økonomien.

1.9.

De aktuelle forslag udgør en ny, om end ikke den sidste fase i arbejdet frem mod den reform af den finansielle sektor , der blev vedtaget på internationalt plan som følge af krisen. Efter udvalgets mening er det vigtigt, at Europa fortsat spiller en førende rolle i de nuværende og fremtidige internationale aktiviteter. Internationale minimumsregler bør have førsteprioritet, og de europæiske værdier og interesser skal beskyttes. Under alle omstændigheder bør ingen skævheder, der er til ulempe for de europæiske finansinstitutter, accepteres.

1.10.

Udvalget vurderer derimod, at ændringerne i lovgivningen med henblik på at sikre den nødvendige diversitet i den europæiske finanssektor ikke fokuserer tilstrækkeligt på de små og mindre komplekse bankers situation. De fremlagte forslag tager ikke altid i tilstrækkeligt omfang højde for den type finansinstitutters særlige forhold og muligheder. Det gælder i særdeleshed proportionalitetsprincippet . EØSU vurderer i dette tilfælde, at den aktuelle tilgang, der er fragmenteret og begrænset, fremover bør være mere struktureret og vidtgående, så den kommer flere institutter og flere områder til gode. Denne type finansinstitutter bør ikke pålægges uforholdsmæssigt store forpligtelser eller tunge byrder.

1.11.

Det er desuden i alle relevante parters og aktørers interesse, såvel tilsynsmyndigheder som finansinstitutter, at sikre en større tydelighed og juridisk sikkerhed ved udarbejdelsen af de nye regler, som i øvrigt bør ledsages af en passende gennemførelsesfrist. Med henblik på at afbøde en eventuel negativ indvirkning på finansieringen af økonomien vil det være hensigtsmæssigt med en hurtig fastlæggelse af de lovgivningsmæssige overgangsforanstaltninger i forbindelse med de nye IFRS (2) 9. Derudover skal sektoren løse en række udfordringer, herunder den teknologiske og digitale udvikling, de lave rentesatser og en række andre udviklingstendenser som følge af krisen.

1.12.

Hvad angår en styrkelse af tilsynsbestemmelserne bifalder udvalget den øgede opmærksomhed på tilsynsmyndighedernes rolle og de muligheder, de tildeles. Lovgivning og tilsyn er indbyrdes afhængige, og begge dele skal kunne opfylde den tilsigtede rolle, blandt andet med henblik på at forbedre harmoniseringen af både regler og praksis. Desuden er det nødvendigt at have mulighed for at foretage effektive indgreb, når det synes nødvendigt.

1.13.

Hvad angår bestemmelserne vedrørende afvikling, bifalder udvalget, at den samlede tabsabsorberende evne (TLAC) i EU er blevet indarbejdet i reglerne vedrørende minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, og udvalget glæder sig over hensigten om at harmonisere de nationale klassifikationer for efterstillede gældsinstrumenter inden for rammerne af en insolvensbehandling. Heraf følger en harmonisering af reglerne og en forbedring af de konkrete anvendelsesmuligheder for reglerne vedrørende absorbering af tab.

2.1.

Den 23. november 2016 fremlagde Kommissionen en række forslag med henblik på en reform af den lovgivning, der gælder for bankerne. De har til formål at indarbejde de tekster, der er fremlagt som resultat af arbejdet i Baselkomitéen for Banktilsyn og Rådet for Finansiel Stabilitet, under hensyntagen til resultaterne af Kommissionens »opfordring til indsendelse af dokumentation«, der havde til formål at vurdere den nuværende banklovgivnings effektivitet.

2.2.

Formålet med lovforslagene (4) er at ændre den gældende banklovgivning. Navnlig handler det om:

2.2.1.

kapitalkravsforordningen (CRR) og kapitalkravsdirektivet (CRD) fra 2013. Disse fastsætter tilsynskrav til kreditinstitutter (banker) og investeringsselskaber samt regler om forvaltning og tilsyn;

2.2.2.

direktivet om genopretning og afvikling af banker og forordningen om den fælles afviklingsmekanisme fra 2014. Disse fastlægger regler om genopretning og afvikling af nødlidende finansinstitutter og etablerer den fælles afviklingsmekanisme.

2.3.

De nye forslag har flere formål, herunder navnlig:

2.3.1.

at øge finansinstitutternes modstandsdygtighed i EU og styrke den finansielle stabilitet

2.3.2.

at forbedre bankernes udlånskapacitet for at understøtte økonomien i EU

2.3.3.

at fremme bankernes rolle med hensyn til at opnå dybere og mere likvide europæiske kapitalmarkeder til støtte for oprettelsen af en kapitalmarkedsunion.

2.3.4.

Endvidere kan vi konstatere, at der arbejdes på at præcisere og videreudvikle anvendelsen af proportionalitetsprincippet til fordel for små og/eller mindre komplekse banker.

2.4.1.

Vedrørende målsætningerne anført i punkt 2.3.1:

2.4.1.1.

indførelse af mere risikofølsomme kapitalkrav, navnlig på området for markedsrisiko, modpartsrisiko og eksponeringer mod centrale modparter (CCP'er)

2.4.1.2.

gennemførelsesmetoder, som giver et mere præcist billede af de faktiske risici, som bankerne udsættes for

2.4.1.3.

en bindende gearingsgrad (LR (6)) på mindst 3 %, der skal forhindre institutterne i overdreven gearing

2.4.1.4.

en bindende langsigtet likviditetskvote (net stable funding ratio — NSFR (7)), der skal afhjælpe den overdrevne afhængighed af kortfristet engrosfinansiering og mindske den langsigtede finansieringsrisiko.

2.4.1.5.

et krav til globalt systemisk vigtige institutter (8) (G-SII'er (9)) om at have minimumsniveauer for kapital og andre instrumenter, der bærer tab som følge af afvikling. Dette krav, der er kendt som »samlet tabsabsorberende evne« (TLAC (10)), vil blive integreret i den eksisterende MREL-ordning (11) (minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver), der er gældende for alle banker, og vil styrke EU's evne til i givet fald at afvikle nødlidende G-SII'er og samtidig beskytte den finansielle stabilitet og mindske risikoen for skatteborgerne. Desuden planlægges der en harmonisering af kreditorhierarkiet for at sikre lige vilkår ved bail-in i forbindelse med afvikling af en bank.

2.4.2.

Hvad angår målsætningerne anført i punkt 2.3.2 og i et vist omfang i punkt 2.3.4, drejer det sig om:

2.4.2.1.

at forbedre bankernes udlånsevne til SMV'er og finansiere infrastrukturprojekter

2.4.2.2.

at mindske den administrative byrde for ikke-komplekse små banker i forbindelse med visse bestemmelser om vederlag (dvs. om udskydelse og vederlag igennem instrumenter, som f.eks. aktier)

2.4.2.3.

at sikre, at bestemmelserne i kapitalkravsdirektivet/kapitalkravsforordningen er mere forholdsmæssige og mindre byrdefulde for små og mindre komplekse institutter, hvor nogle af de nuværende oplysnings-, indberetnings- og komplekse handelsbeholdningsrelaterede krav forekommer ikke at kunne begrundes med tilsynsmæssige hensyn.

2.4.3.

Vedrørende målsætningerne anført i punkt 2.3.3 drejer det sig om:

2.4.3.1.

at undgå uforholdsmæssige kapitalkrav for positioner i handelsbeholdningen, herunder krav, der vedrører market making-aktiviteter

2.4.3.2.

at nedbringe omkostningerne ved at udstede eller være indehaver af visse instrumenter (dækkede obligationer, securitiseringsinstrumenter af høj kvalitet, statsobligationer, derivater, der besiddes med henblik på afdækning)

2.4.3.3.

at undgå potentielle afskrækkende elementer for institutter, der fungerer som mellemmænd for kunder i forbindelse med transaktioner, som cleares af CCP'er.

3.1.1.

Forslagene bør helt bestemt modtages positivt. De supplerer og forfiner det vigtige arbejde, der er blevet udført efter krisen med det formål at gennemføre en reform af den finansielle sektor. De tager ligeledes højde for, at bankerne i Europa også fremover vil spille en vigtig rolle i samfundet og i særdeleshed i finansieringen af økonomien. Bankerne løser en vigtig opgave som formidlere på kapitalmarkederne, og banklån vil fortsat være den primære finansieringskilde for husholdninger og virksomheder i Europa, især for SMV'er. Det bør ikke sættes over styr.

3.1.2.

Udvalget glæder sig først og fremmest over den helhedsorienterede og integrerede vision, der ligger bag udarbejdelsen af forslagene, hvor flere vigtige samfundsmæssige målsætninger og den ønskede udvikling er blevet taget i betragtning. At der er gjort et konkret stykke arbejde for at opnå dette uden i øvrigt at gå på kompromis med principperne, er en af de store fordele ved de fremlagte forslag. Det ene må som bekendt ikke ske på bekostning af det andet.

3.1.3.

I den vanskelige og komplekse politiske, sociale og økonomiske kontekst, vi befinder os i, hvor vi står over for store udfordringer, kan det at samordne og afstemme en række vigtige målsætninger inden for forskellige områder skabe reelle fremskridt på forskellige områder og bane vej for en mere bæredygtig, fælles europæisk fremtid. Denne afbalancerede tilgang bidrager også til at genskabe tilliden.

3.1.4.

Udvalget bifalder desuden, at resultaterne af opfordringen til indsendelse af dokumentation (12) er blevet inddraget i et omfang, der har gjort det muligt at opnå dels en mere harmonisk tilgang og deltagelse af alle relevante aktører, dels en mere sofistikeret og nuanceret tilgang inden for rammerne af de fastlagte målsætninger.

3.1.5.

Udvalget er fortsat af den overbevisning, at et robust og velkonsolideret banksystem er en grundlæggende forudsætning for at bevare den finansielle stabilitet.

3.1.6.

De foranstaltninger, der skal understøtte økonomien og sikre en effektiv finansiering af samme, er ligeledes af stor vigtighed for i videst muligt omfang at fremme økonomisk vækst og beskæftigelse.

3.1.7.

På baggrund af den risikoreduktion, som forslagene bevirker, vil de kunne bidrage til fuldførelsen af bankunionen (13), og efter udvalgets mening er de endvidere en nøglefaktor for at skabe fremskridt frem mod etableringen af bankunionens tredje søjle, den europæiske indskudsforsikringsordning. Bankunionen udgør for sin del en af de grundlæggende søjler i ØMU'en, og der bør tilstræbes en snarlig gennemførelse heraf. Forslagene vil ligeledes bidrage til etableringen af kapitalmarkedsunionen (14) og derigennem skabe yderligere merværdi.

3.1.8.

Disse forslag udgør en ny, men ganske givet ikke den sidste fase med henblik på at genskabe tilliden til den finansielle sektor og bankerne. Udvalget håber, at de fremtidige faser kan gennemføres i samme ånd. Det gælder navnlig for de spørgsmål, der fortsat er til behandling (15), blandt andet inden for rammerne af færdiggørelsen af Basel III-rammen (16), hvoraf resultaterne snarligt bliver udsendt. I alle tilfælde drejer det sig om yderligere at reducere risikoen i sektoren uden at ramme den europæiske banksektor uforholdsmæssigt hårdt.

3.1.9.

Det synes i øvrigt at være af lige så stor vigtighed at være opmærksom på den internationale kontekst, så meget desto mere som det har vist sig, at en række aftaler vedrørende den globale reform af finanssektoren fortolkes anderledes og/eller mindre strengt af partnere uden for Europa. Det omfattende reformprogram, der blev vedtaget på G20-niveau som følge af finanskrisen, må ikke sættes over styr eller give anledning til alt for store forskelle eller en fragmentering på globalt plan til ulempe for finansinstitutter med base i EU.

3.1.10.

Det er vigtigt, at forslagene giver finanssektoren og dens operatører tilstrækkelig klarhed og sikkerhed. En diversificeret sektor med et passende afkastniveau, som betjener det fælles europæiske område, skal have mulighed for at tage andre udfordringer op, f.eks. i forbindelse med den teknologiske og digitale udvikling, de lave renteniveauer samt en række andre problemer i kølvandet af krisen såsom eksempelvis nødlidende lån (17) i en kreds af lande.

3.1.11.

Endelig minder udvalget om sit tidligere standpunkt om, at skyggebanksektoren skal omfattes og reguleres. De mulige risici, den indebærer, skal ligeledes styres og overvåges med henblik på at styrke den finansielle stabilitet. Samtidig bør der derfor indføres lige vilkår for og indbyrdes mellem alle finanssektorens aktører.

3.2.1.

Udvalget bifalder det fokus, der er på tilsynsbestemmelserne og på udvikling og styrkelse af disse gennem forskellige nøgletal og andre tiltag, der er beskrevet i de foreliggende forslag. Udvalget støtter forslagene, da de er nuancerede og tilpassede, så de ikke unødigt hindrer finansieringen af økonomien.

3.2.2.

Udvalget bifalder det øgede fokus på tilsynsmyndighedernes rolle i sektoren samt ønsket om at give dem nye muligheder og styrke og forbedre harmoniseringen af regler og praksis. Dette er vigtigt, ikke kun for at sikre en mere ensartet behandling af bankerne, men ligeledes af hensyn til en udvidet anvendelse af proportionalitetsprincippet.

3.3.1.

I tråd med sine tidligere udtalelser bifalder udvalget, at de nye forslag tager højde for problematikken om too big to fail (for stor til at krakke). Indførelsen af TLAC for de europæiske G-SII'er inden for rammerne af MREL-systemet med en alment gældende (18) og en specifik del (19), sikrer en både harmoniseret og skræddersyet tilgang.

3.3.2.

Der er dog behov for yderligere tiltag. Som tidligere fremhævet (20) skal den endelige gennemførelse af Basel III og Rådet for Finansiel Stabilitet (CSF) samt løsningen af problematikken om banker, der er for store til at krakke (too big to fail), i overensstemmelse med de internationale aftaler (G20) (fortsat) stå højt på dagsordenen i de kommende år. Det er nødvendigt fortsat at styrke stabiliteten og modstandskraften i den finansielle sektor og samtidig fremover undgå brug af offentlige midler til at redde bankerne. For at lette anvendelsen af afviklingsmekanismen bør der i øvrigt arbejdes videre på at undersøge, hvordan bankernes store beholdninger af statsobligationer mindskes (21). Dette vil også fremme den fulde gennemførelse af bankunionen (22).

3.3.3.

Udvalget er også meget positivt indstillet over for forslaget fra Kommissionen om at foretage en yderligere harmonisering af kreditorhierarkiet i forbindelse med gennemførelsen af bail in ordningen ved at oprette en ny kategori af aktiver for dermed at sikre lige vilkår i forskellige medlemsstater (23).

3.4.1.

Det er meget positivt, at de forskellige planlagte foranstaltninger er blevet udarbejdet under hensyntagen til deres effekt på finansieringen af realøkonomien, og at der er truffet de nødvendige tiltag til at øge bankernes udlånskapacitet.

3.4.2.

Udvalget bifalder især det stærke fokus på bevilling af lån til SMV'er, som både nu og i fremtiden danner rygraden i den europæiske økonomi. De skaber investeringer og beskæftigelse.

3.4.3.

Det gælder navnlig vedrørende konsolidering og udvidelse af SMV-støttefaktoren (SME Supporting factor). Udvalget insisterer på, at der foretages en grundig undersøgelse af mulighederne for en yderligere anvendelse af denne faktor til gavn for så mange kreditter og SMV'er som muligt. På samme måde opfordrer udvalget Kommissionen til at øge indsatsen for at styrke økonomien i de medlemsstater, som er blevet svækket mest af den økonomiske krise.

3.4.4.

Udvalget mener ligeledes, at der samtidig bør gøres en indsats for den sociale økonomi og dens aktører. Navnlig kan der arbejdes på at oprette en »støttefaktor for sociale virksomheder«.

3.5.1.

Selvom det ikke udgør det vigtigste element i Kommissionens forslag, bifalder udvalget, at der sættes fokus på at videreføre gennemførelsen af kapitalmarkedsunionen.

3.5.2.

Som det fremgår af tidligere udtalelser (24) om emnet, vurderer EØSU, at rammerne for lovgivning og tilsyn skal give mulighed for fuldt ud at udvikle kapitalmarkedernes styrker og styre de svage områder, herunder unødig eller overdreven risikoeksponering. Det nye system skal være modstandsdygtigt over for negative følger af eventuelle fremtidige kriser. Dette nødvendiggør også en højere grad af konvergens og samarbejde inden for det mikro- og makroprudentielle tilsyn på både europæisk og nationalt plan.

3.6.1.

Først og fremmest ønsker udvalget igen at påpege, at det er grundlæggende nødvendigt at have en diversificeret banksektor (25) for at sikre stabilitet og samtidig for bedst muligt at opfylde alle sparernes, investorernes, forbrugernes og iværksætternes behov.

3.6.2.

Udvalget kan med tilfredshed konstatere, at proportionalitetsprincippet, som udvalget tidligere har udpeget som det største problem for de små og mindre komplekse banker (26), nu indgår i en række af forslagene.

3.6.3.

Udvalget vurderer derimod, at disse bankers situation vies utilstrækkelig opmærksomhed. De fremlagte forslag tager ikke i tilstrækkeligt omfang højde for den type finansinstitutters særlige forhold og muligheder.

3.6.4.

EØSU vurderer i dette tilfælde, at den nuværende tilgang er fragmenteret og begrænset og bør afløses af en mere struktureret og vidtgående anvendelse af proportionalitetsprincippet.

3.6.5.

Mere specifikt bør proportionalitetsprincippet ikke alene afhænge af størrelsen af de berørte institutter; der bør også tages højde for: i) de forskellige forretningsmodellers særlige kendetegn, ii) bankernes forskellige institutionelle former og iii) de specifikke mål, som forfølges af de forskellige finansinstitutter, der opererer på markedet.

3.6.6.

Disse finansinstitutter bør ikke pålægges uforholdsmæssigt store forpligtelser eller tunge byrder. Der er derimod behov for større fleksibilitet, når det gælder visse særlige aspekter såsom eksempelvis indberetningsforpligtelser. Yderligere bestemmelser, der har til formål at mindske institutternes administrative byrde bør overvejes nøje.

3.6.7.

Der bør ligeledes etableres lige vilkår for alle finansinstitutter af denne type uanset deres juridiske form.

3.6.8.

Mere generelt er udvalget, i overensstemmelse med de fastlagte principper, og forudsat at tilsynsorganerne i givet fald har mulighed for at gribe hurtigt og fyldestgørende ind, tilhænger af en optimering af proportionalitetsprincippets effekt både med hensyn til antallet af omfattede institutter og de sektorer og områder, hvor det kan bringes i anvendelse.

4.1.

Da en konkret og tilfredsstillende anvendelse af de foreslåede tiltag er af afgørende betydning, er det nødvendigt at bevilge finansinstitutterne en tilstrækkelig tidsfrist til at gennemføre den nye lovgivning. Det kræver, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed hurtigt fastlægger de tekniske standarder og regler for udførelsen, og at den påtænkte gennemførelsesperiode først påbegyndes, når denne myndighed har udarbejdet alle de lovgivningsmæssige enkeltheder.

4.2.

Med henblik på at afbøde og neutralisere en eventuel negativ indvirkning på finansieringen af realøkonomien som følge af ikrafttrædelsen af de nye IFRS 9 (27) går udvalget ind for en hurtig fastlæggelse af de lovgivningsmæssige overgangsforanstaltninger, som planlægges i forbindelse med disse nye internationale regnskabsstandarder.