10.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/48

Ordfører:

Giuseppe GUERINI

Medordfører:

Michael IKRATH

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bifalder, at Kommissionen og medlemsstaterne i de senere år har gjort en indsats for at overvinde den økonomiske stagnation. Alligevel må udvalget opfordre EU-institutionerne til at udvise større beslutsomhed hvad angår udformningen og gennemførelsen af en omfattende strategi for finansiering af realøkonomien.

1.2.

EØSU mener, at det er vigtigt at sikre, at de europæiske investeringer først og fremmest gavner den realøkonomi, der er kendetegnet ved innovation, vækst og socialt ansvar.

1.3.

Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er rygraden i den europæiske økonomi. Sikring af en tilfredsstillende adgang til finansiering for SMV'er og hurtigt voksende virksomheder er derfor en afgørende forudsætning for såvel udviklingen af disse virksomheder som for innovation, økonomisk vækst, jobskabelse, opretholdelse af Europas konkurrenceevne og varetagelse af det sociale ansvar. I EU er lånefinansiering den vigtigste finansieringskilde for SMV'er. I lyset af behovet for at udvikle nye vækstområder og gøre Europa til en innovativ leder er det nødvendigt at finde nye metoder til finansiering af nystartede virksomheder, innovative SMV'er og hurtigt voksende virksomheder (Scale-ups).

1.4.

EØSU opfordrer til udbygning af de europæiske venturekapitalfonde (EuVECA) og de europæiske sociale iværksætterfonde (EuSEF) og påpeger, at investorbeskyttelsen skal sikres.

1.5.

EØSU er overbevist om, at den traditionelle lånefinansiering til de i punkt 1.2 nævnte virksomheder må suppleres med alternative finansieringsformer, såsom venturekapital, crowdfunding, privat egenkapital osv. EU bliver derfor nødt til at træffe konkrete og konsekvente foranstaltninger for på den ene side igen at give bankerne mulighed for at genoptage deres hovedopgave, nemlig finansiering af realøkonomien, og på den anden side forbedre mulighederne for egenkapital- og kapitalmarkedsfinansiering væsentligt og reducere de eksisterende hindringer herfor i forbindelse med etableringen af kapitalmarkedsunionen.

1.6.

EØSU bifalder og støtter derfor Kommissionens initiativ til at fremskynde revisionen af forordningerne om henholdsvis europæiske venturekapitalfonde (EuVECA) og europæiske sociale iværksætterfonde (EuSEF).

1.7.

EØSU er af den opfattelse, at en forordning som instrument tendentielt begrænser risikoen for forskellige fortolkninger på nationalt niveau og derved fremmer etableringen af en kapitalmarkedsunion. Udvalget støtter desuden udryddelsen af de eksisterende forskelle i fortolkningen af reglerne på nationalt niveau.

1.8.

EØSU opfordrer desuden EU til at arbejde for at styrke synergien mellem målene i Europa 2020-strategien, såsom det digitale indre marked, og energiunionen/COP 21 samt FN's 17 mål for bæredygtig udvikling for at sikre langsigtede investeringer med en stor indvirkning. En uddybning af den økonomiske integration til sikring af EU's globale konkurrenceevne skal også have første prioritet i alle investeringsstrategier.

1.9.

EØSU bemærker, at dele af den finansielle sektor foretrækker alternative investeringsmål frem for at investere i realøkonomien. Disse investeringer møntet på at maksimere afkastet er i mange tilfælde forbundet med en betydelig spekulationsrisiko. De europæiske bankers regler for egenkapital bidrager også hertil, idet disse klart begunstiger investeringer i værdipapirer, navnlig obligationer, fremfor långivning til virksomheder. Det kan desuden konstateres, at EU-lovgivningen hidtil har gjort bekymrende lidt for at regulere rent spekulative finansielle virksomheder, (hedge fonde, skyggebanker). EØSU anbefaler derfor, at EU-institutionerne konsekvent begunstiger produktive investeringer i realøkonomien og modvirker finansiel spekulation med en høj risikoprofil. Et aktuelt eksempel på denne udvikling: Ved IMF's møde i Washington dette år var det centrale tema finansieringen af den grønne økonomi »Green Finance«. Kineserne har allerede tidligt opdaget dette nye område, som de også har fremmet i forbindelse med deres G20-formandskab. EU opfordres derfor også til inden for rammerne af EuVECA/EuSEF at træffe foranstaltninger, der fremmer og styrker finansieringen af Green Economy (som opfølgning på COP21), med sigte på at imødegå tidlige finansielle spekulationer på dette område (green finance) (1).

1.10.

I det konkrete tilfælde med den foreliggende forordning vil EØSU gerne understrege, at der i mellemtiden findes et stort antal vigtige finansieringskilder på EU-niveau, såsom InnovFin under Horisont 2020, COSME og EaSI for blot at nævne de vigtigste ud over ESI-fondene og EFSI. EØSU forventer derfor, at der foretages en tæt koordinering i forbindelse med reformen af EuVECA og EuSEF. Det bør sikres, at de hidtil meget restriktive adgangskriterier samt andre begrænsende betingelser lempes væsentligt af Kommissionen for at sikre en effektiv udnyttelse af fondene i overensstemmelse med de opstillede mål. En høj grad af fleksibilitet skal være udgangspunktet.

1.11.

EØSU håber, at revisionen også vil resultere i ændringer af reglerne for långivning i Basel III-aftalerne, således at der ud over den såkaldte faktor til støtte for SMV'er (SME Supporting Factor) også indføres en faktor til støtte for sociale virksomheder (Social Enterprises Supporting Factor). Dermed kan kapitalgrundlagskravene til dækning af risikoen ved et finansielt engagement i sociale virksomheder reduceres.

1.12.

For at udvide deltagelsen i investeringsfonde opfordrer EØSU til, at det bliver muligt at oprette såkaldte »fund of funds«. Disse kan bidrage til at øge inddragelsen af ikkeinstitutionelle investorer, herunder i form af interesseorganisationer, idet der oprettes »garantifonde« der finansieres med offentlige midler, og som forvaltes på europæisk plan. Sådanne fonde bør investere i virksomheder og institutioner med en stærk social dimension.

1.13.

EØSU anser det for mindst lige så vigtigt at skabe rammebetingelser, hvor finansieringsmålene for sociale investeringsfonde som f.eks. sociale virksomheder (SE) og organisationer i den sociale sektor (SSO) kan trives. Dette kræver, at de hindringer, der gør det meget vanskeligt for disse aktører at agere i et »level market environment« fjernes. Der er især behov for innovative instrumenter, der giver den offentlige sektor mulighed for at iværksætte sociale initiativer i et samarbejde med SE/SSO.

1.14.

Desuden opfordrer EØSU i tråd med udtalelsen TEN/584 »E-seniorer, et potentiale« også til at lette adgangen til finansiering for økonomien i tilknytning til »det grå guld« inden for rammerne af EuVECA og EuSEF. Efterfølgende vil dette også have en positiv indvirkning på medlemsstaternes budgetter, hvor pensionssystemet aflastes som følge af aktive ældre iværksættere. Der skabes en ny værdikæde, der giver staten nye indtægtskilder. Det samme gælder for kvinder (2) som iværksættere, grundlæggere af nystartede virksomheder, sociale iværksættere mm.

2.1.

Forslaget har til formål at samordne EuVECA- og EuSEF-fondene med foranstaltninger, der allerede er vedtaget på EU-plan for at stimulere den økonomiske genopretning (dvs. investeringsplanen for Europa, handlingsplanen for etablering af en kapitalmarkedsunion, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer).

2.2.

Ifølge Kommissionen er adgang til venturekapital og social iværksætterkapital nøglen til finansiering af vækst i nystartede virksomheder, innovative SMV'er og sociale virksomheder i EU.

2.3.

Imidlertid øges EU's efterslæb set i forhold til USA på venturekapitalmarkedet.

2.4.

Derfor ændrer Kommissionen rammerne for de europæiske venturekapitalfonde (EuVECA) og de europæiske sociale iværksætterfonde (EuSEF) selv før den planlagte revision (2017) for at sikre, at de sammen med andre foranstaltninger yder et større bidrag til fremme af venturekapital og sociale investeringer i hele EU.

2.5.

Ændringsforslaget fokuserer på følgende regler i) hvordan fondene skal investere i aktiver; ii) hvordan forvalterne skal drive fondene; iii) hvordan de to forordninger spiller sammen med anden eksisterende lovgivning om investeringsfonde og iv) de krav, fondene skal opfylde for at nyde godt af den frie bevægelighed på tværs af grænserne.

2.6.

Kommissionens forslag er baseret på artikel 114 i TEUF og en grundig konsekvensanalyse (3).

3.1.

EØSU bifalder Kommissionens initiativ til at fremskynde revisionen af forordningerne om europæiske venturekapitalfonde (EuVECA) og europæiske sociale iværksætterfonde (EuSEF). Udvalget har allerede udtalt sig positivt om begge fonde i forbindelse med de første forslag til deres etablering i 2012 i udtalelserne »Europæiske venturekapitalfonde« (4) og »Europæiske sociale iværksætterfonde« (5). Navnlig også i lyset af »EU's handlingsplan for etablering af en kapitalmarkedsunion« (6).

3.2.

EØSU bifalder og støtter bestræbelserne på at styrke finansieringen af nye virksomheder. Målgruppen er SMV'er, især nyetablerede virksomheder og enkeltpersonsvirksomheder med innovationspotentiale. Finansieringsbehovet vedrører ikke kun opstartsfasen, men først og fremmest anden og tredje vækstfase. Der skal navnlig fokuseres på de SMV'er, som kan vokse hurtigt, men som er for små til kapitalmarkedet, og som ikke opfylder kriterierne for lån. Lige så vigtigt er det at holde fokus på virksomheder med sociale mål og en bæredygtig forretningsmodel (sociale iværksættere).

3.3.

EØSU anser det for nødvendigt, at EU-institutionerne og medlemsstaterne træffer foranstaltninger til udvikling af kapitaliserings-, investerings- og finansielle instrumenter møntet på erhvervsaktiviteter, der kan supplere bankfinansiering. Samtidig må det imidlertid erkendes, at mange europæiske banker, især regionale banker som f.eks. andelsbanker og sparekasser i medlemsstaterne, har truffet foranstaltninger til støtte for nye virksomheder, og derfor hører til blandt de vigtigste långivere til sociale iværksættere og innovative nystartede virksomheder (7).

3.4.

Det kan dog konstateres, at det ofte ikke kun er SMV'er, men også sociale iværksættere og nystartede virksomheder, som råder over en alt for begrænset kapital. Dermed kan de ikke opfylde de meget strenge kriterier for banklån, der især skyldes CRD IV/CRR. Der er en risiko for, at denne utilfredsstillende situation vil blive skærpet som følge af Basel IV.

3.5.

I den forbindelse mener EØSU, at en ajourføring af EuVECA- og EuSEF-forordningerne vil være hensigtsmæssig, men ikke den eneste påkrævede foranstaltning. Ud over en forbedring af disse forordninger skal der iværksættes yderligere tiltag for at skabe en mere dynamisk investeringskultur, der tager hensyn til alle de virksomhedsformer, der i øjeblikket findes på markedet. Dette styrker på den ene side iværksætterkulturen og bidrager på den anden side til at realisere EU's sociale søjle.

3.6.

Set med kritiske øjne må det konstateres, at en del af den finansielle verden ikke har nogen interesse i en bæredygtig finansiering af realøkonomien, men udelukkende investerer, hvor der kan forventes et højt afkast ofte inden for en meget kort periode, f.eks. i forbindelse med køb og videresalg af virksomheder. EU-institutionerne har gjort meget lidt for at begrænse virkningerne af aktiviteterne hos sådanne rent spekulativt baserede investeringsfonde/-banker (hedgefonde, skyggebanker) og opstille en lovgivningsramme på området.

3.7.

EU-institutionerne bør også ved hjælp af incitamenter gøre det stadig mere attraktivt at investere i erhvervsaktiviteter i realøkonomien — og ikke kun i finansielle instrumenter — og fremlægge en ambitiøs udviklingsdagsorden.

3.8.

EØSU er enig med Kommissionen i, at en yderligere udvikling af EuVECA- og EuSEF-fondene kan sikre, at innovative virksomheder og sociale iværksættere samt SMV'er i det hele taget får adgang til banklån, og at finansieringen fra lån og venturekapital kan kombineres med henblik på en positiv løftestangseffekt. EØSU anbefaler, at der udarbejdes en »European way of Venture capital fundings«.

3.9.

I forbindelse med analysen af den europæiske venturekapitalfond kan det desuden konstateres, at 8 ud af de 11 mest aktive fonde støttes med offentlige midler eller har en betydelig deltagelse af offentlige institutioner. De enkelte medlemsstater forholder sig imidlertid forskelligt til denne problemstilling. EØSU anbefaler derfor, at der tages hensyn til vigtige europæiske projekter såsom handlingsplanen for det digitale indre marked, energiunionen og etableringen af EU's sociale søjle ved udformningen af fondene.

3.10.

Det er nødvendigt hurtigt at koordinere reformen af EuVECA- og EuSEF-foranstaltningerne med følgende instrumenter: a) Den Europæiske Investeringsfond, b) initiativet til kapitalmarkedsunionen og c) Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (som får stadig større betydning, men som der måske burde tages bedre højde for i de nationale økonomier og banksystemer, som endnu ikke udnytter fondens potentiale fuldt ud).

3.11.

Forslaget om revision af EuVECA- og EuSEF-forordningerne bidrager til realiseringen af et centralt mål for EU's politik: at forbedre adgangen til långivning for SMV'er og sociale virksomheder. EØSU er derfor overbevist om, at de relevante regler for långivning i Basel III-aftalen, der gennemføres i EU ved hjælp af et direktiv (CRD 4) og en forordning (CRR), må ændres. I den forbindelse skal der ud over den såkaldte faktor til støtte for SMV'er (»SME Supporting Factor«) også indarbejdes en faktor til støtte for sociale virksomheder (»Social Enterprises Supporting Factor«) i CRR med det formål at sænke kravene til egenkapital og dermed risikoen i forbindelse med investeringer i sociale virksomheder. Der er tale om koefficienter, som det er nemt at finde frem til, og som ikke medfører omkostninger for de offentlige finanser i medlemsstaterne. EØSU anser dette for at være absolut nødvendigt, eftersom SMV'erne er rygraden i EU's økonomi og sikrer EU's globale konkurrenceevne. De er nøglen til vækst og beskæftigelse.

3.12.

Det påpeges, at det i mange tilfælde ikke blot er de sociale virksomheder, men også forskellige SMV'er, som er kendetegnet ved en stærk tilknytning til lokalsamfundene. Disse kan have interesse i at investere i f.eks. sociale institutioner eller i kooperativ energiforsyning baseret på vedvarende energikilder (8). Den nuværende udformning af forordningerne for EuVECA- og EuSEF-fondene giver kun mulighed for at inddrage professionelle investorer. Hvis investeringerne skal øges, finder EØSU det ønskeligt, at antallet af potentielt interesserede investorer udvides.

3.13.

Uden at det berører behovet for at sikre et passende niveau for investorbeskyttelse, kunne der gives mulighed for, at interesserede men ikkeinstitutionelle investorer kan bidrage til disse fonde. Alternative »finansieringsmetoder« som f.eks. crowdfunding bliver stadig mere populære, ofte på et uformelt grundlag og uden et klart regelsæt. En moderat åbenhed i EuVECA- og EuSEF-fondene også over for ikkeinstitutionelle investorer kan derfor have interesse, eventuelt med mulighed for at ikkeinstitutionelle investorer samles i homogene grupper.

3.14.

Det er ligeledes hensigtsmæssigt, at der fokuseres på mellemstore virksomheder (med op mod 499 medarbejdere). De må under ingen omstændigheder overses, således at deres vækst — der er ofte tale om virksomheder, der startede som SMV'er — kan konsolideres og styrkes yderligere.

3.15.

Forslaget tager på passende vis hensyn til nærhedsprincippet. Foranstaltninger på EU-niveau (frem for på nationalt niveau) med støtte fra EuVECA- og EuSEF-fondene bifaldes derfor med det formål at sikre harmoniserede rammevilkår på europæisk niveau, uden at medlemsstaternes beslutningsfrihed vedrørende den generelle tilgang til emnet venturekapital begrænses unødigt. I den forbindelse bifalder EØSU valget af en forordning. En mere harmoniseret ramme kan være med til at forhindre, at venturekapitalen koncentreres i et lille antal medlemsstater og føre til en bredere geografisk spredning samt en større gennemslagskraft. I øjeblikket udgør investeringerne i form af venturekapital kun 0,1 % af EU's BNP, og de er koncentreret i enkelte medlemsstater.

3.16.

Det virker som en hensigtsmæssig løsning at give forvaltere af alternative investeringsfonde ifølge direktiv 2011/61/EU adgang til EuVECA- og EuSEF-fondene med henblik på at sikre anvendelsen og gennemslagskraften af disse fonde gennem en henvisning til eksisterende bestemmelser på europæisk plan.

3.17.

Den kvalitative og kvantitative udvidelse af virksomhedernes adgang til fonden er derfor helt i overensstemmelse med Kommissionens generelle tilgang til en styrkelse af de to fonde.

3.18.

Beslutningen om at fastholde en minimumsinvesteringstærskel for adgang til fondene forekommer også hensigtsmæssig. Samtidig bør mekanismer til en udvidet deltagelse imidlertid fremmes: et forslag kunne være at skabe mulighed for oprettelsen af en såkaldt »fund-of-funds«, en mulighed som i øvrigt også nævnes i den analyse fra Kommissionen, der er vedlagt forslaget til revision af de to forordninger.

3.19.

Meget prisværdig er den foreslåede reduktion af de administrative omkostninger i forbindelse med registrering, navnlig for så vidt den vedrører fjernelse af bureaukratiske hindringer for den fulde udnyttelse af de foranstaltninger, der støttes af Kommissionen, så det undgås, at adgangsomkostningerne har en afskrækkende virkning på potentielt interesserede investorer. Sidstnævnte bør kunne fokusere på udviklingspotentialet i de virksomheder, der kan få adgang til venturekapital, frem for at have fokus på omkostningerne ved adgangen til et overdrevent komplekst system.

3.20.

Udarbejdelsen af de tekniske regler, vedrørende det kapitalgrundlag som investorerne skal råde over for at få adgang til fondene, overlades med rette til en teknisk myndighed som ESMA. ESMA har de bedste forudsætninger for at sikre et reguleringsniveau af høj kvalitet på et meget teknisk område. EØSU forventer, at denne afledte lovgivning for gennemførelsen kan udformes i en dialog med de berørte parter og under inddragelse af arbejdsmarkedets parter, således at disse får mulighed for at fremsætte synspunkter og bemærkninger til en foreløbig udgave af teksten, navnlig med hensyn til en forenkling af de undertiden unødvendigt strenge regler.

3.21.

I tråd med Kommissionens løbende prioritering kan EuVECA- og EuSEF-fondene navnlig spille en vigtig rolle på områderne innovation, social innovation og miljømæssig bæredygtighed set i relation til investeringernes udformning og fordeling. I den forbindelse kunne det være meget nyttigt at indføre »garantifonde« til støtte og fremme af investeringer på områder med en meget høj social, beskæftigelsespolitisk og miljømæssig værdi, der finansieres med offentlige midler, og som forvaltes bedst på europæisk plan. EØSU understreger endelig, at Kommissionen må arbejde på omfattende og udviklingsfremmende foranstaltninger med henblik på at udvikle en overordnet og holistisk strategi. En række enkeltstående foranstaltninger er ikke længere tilstrækkelige til at forbedre de europæiske økonomiers konkurrenceevne i et stadig mere komplekst globalt miljø.