18.4.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 126/4


AFGØRELSE Nr. 807

af 4. december 2014

om iværksættelse af en procedure med henblik på tildeling af tilladelse til prospektering og efterforskning efter olie og naturgas — naturressourcer i undergrunden i henhold til artikel 2, stk. 1, punkt 3, i loven om undergrundsnaturressourcer i området »blok 1-22 Teres« beliggende i Republikken Bulgariens eksklusive økonomiske zone i Sortehavet og om meddelelse af tildeling af en tilladelse på baggrund af en udbudsrunde

(2015/C 126/04)

REPUBLIKKEN BULGARIEN

MINISTERRÅDET

I henhold til artikel 5, punkt 2, artikel 7, stk. 2, punkt 8, artikel 42, stk. 1, punkt 1, og artikel 44, stk. 3, i loven om undergrundsnaturressourcer tillige med artikel 4, stk. 1, punkt 1, og artikel 16 i bekendtgørelsen om gennemførelse af udbud med henblik på tildeling af tilladelser til prospektering og/eller efterforskning samt koncessioner til udvinding af ressourcer fra undergrunden i henhold til loven om undergrundsnaturressourcer, der er vedtaget ved Ministerrådets dekret nr. 231 fra 2010, har

MINISTERRÅDET VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

1.

Ministerrådet har iværksat en procedure med henblik på tildeling af tilladelse til prospektering og efterforskning efter olie og naturgas i området »blok 1-22 Teres« beliggende i Republikken Bulgariens eksklusive økonomiske zone i Sortehavet med et areal på 4 032 km2, som afgrænses ved koordinaterne nr. 1 til nr. 7 i henhold til bilaget.

2.

Ministerrådet oplyser, at tildelingen af tilladelsen i henhold til punkt 1 foretages på baggrund af en udbudsrunde uden fremmøde.

3.

Ministerrådet fastsætter, at tilladelsen til prospektering og efterforskning gælder for fem år fra datoen for ikrafttrædelsen af kontrakten om prospektering og efterforskning med en ret til forlængelse af denne periode i medfør af artikel 31, stk. 3, i loven om undergrundsnaturressourcer.

4.

Fristen for erhvervelse af udbudsmaterialet er kl. 17.00 på 120.-dagen for offentliggørelsen af denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

5.

Fristen for indgivelse af ansøgninger om deltagelse i udbudsrunden er kl. 17.00 på 140.-dagen for offentliggørelsen af denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

6.

Fristen for indgivelse af forslagene i henhold til udbudsmaterialet er kl. 17.00 på 155.-dagen for offentliggørelsen af denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

7.

Ministerrådet fastsætter, at prisen for udbudsmaterialet fastsættes til 10 000 BGN. Udbudsmaterialet kan fås ved henvendelse til Energiministeriet inden for den frist, der er fastsat i punkt 4, ved afgivelse af en betalingsordre.

7.1.

Det i punkt 7 angivne beløb skal overføres til Energiministeriets bankkonto.

7.2.

På betalingsordren angives følgende: »For the competition dossier regarding the area of »Block 1-22 Teres« purchased for the benefit of the applicant«, og ansøgerens navn skal anføres på betalingsordren.

7.3.

Personen, der modtager udbudsmaterialet, skal underskrive en erklæring på vegne af ansøgeren om beskyttelse af de indeholdte oplysningers fortrolighed.

8.

Ansøgere, der ønsker at deltage i udbuddet, skal opfylde betingelserne i artikel 23, stk. 1, i loven om undergrundsnaturressourcer.

9.

Ansøgeren — og såfremt et konsortium ansøger hver deltager i konsortiet — skal afgive en erklæring om fravær af de omstændigheder, der angives i artikel 2 i Economic and Financial Relations with Companies Registered in Preferential Tax Regime Jurisdictions, the Persons Related to Them and Their Beneficial Owners Act (CRPTRJPRTTBO) (SG nr. 1 af 2014) sammenholdt med § 1 i de supplerende bestemmelser eller beviser for, at omstændighederne i henhold til artikel 4 i CRPTRJPRTTBO er til stede.

10.

Ansøgeren eller mindst en af deltagerne i det ansøgende konsortium bør have genereret et samlet nettosalgsprovenu i de tre seneste regnskabsår, afhængig af oprettelsesdatoen, på ikke mindre end 150 000 000 EUR. Hvis ansøgeren er et konsortium, der ikke er en juridisk person, finder kravene i dette punkt anvendelse på konsortiet som helhed,

eller

10.1.

ansøgeren — og såfremt et konsortium ansøger hver deltager i konsortiet — skal forelægge en anbefaling fra en bank eller en anden finansiel institution om, at ansøgeren har de nødvendige økonomiske ressourcer til at gennemføre prospektering og efterforskning efter olie og naturgas i området »blok 1-22 Teres«,

eller

10.2.

ansøgeren — og såfremt et konsortium ansøger hver deltager i konsortiet — skal forelægge en anbefaling fra en bank eller en anden finansiel institution om, at ansøgeren vil råde over de nødvendige økonomiske ressourcer til at gennemføre prospektering og efterforskning efter olie og naturgas i området »blok 1-22 Teres«.

11.

Ansøgernes afgivne forslag skal vurderes ud fra de foreslåede arbejdsprogrammer, afsatte ressourcer til miljøbeskyttelse og bonusser, jf. udbudsmaterialet.

12.

Ministerrådet fastsætter, at depositummet for deltagelse i udbuddet udgør 15 000 BGN og skal betales inden tidsfristen i punkt 5 til Energiministeriets bankkonto.

13.

Et depositum, der er indbetalt af en ansøger, som ikke får adgang til udbudsrunden, skal returneres senest 14 dage fra datoen for ikrafttrædelsen af udvælgelsesudvalgets afgørelse om afvisningen.

14.

Den udvalgte ansøgers depositum skal returneres senest 14 dage efter kontraktens ikrafttræden, og de øvrige ansøgeres depositum returneres 14 dage efter offentliggørelsen i den bulgarske statstidende af Ministerrådets afgørelse om tildeling af en tilladelse til prospektering og efterforskning.

15.

Ansøgninger om deltagelse i udbudsrunden og ansøgernes forslag i henhold til udbudsvilkår og -betingelser skal være forelagt Energiministeriets registreringskontor på bulgarsk i overensstemmelse med artikel 46 i loven om undergrundsnaturressourcer.

16.

Forslag med henblik på udbudsrunden opstilles i overensstemmelse med de krav og betingelser, der er specificeret i udbudsmaterialet.

17.

Udbudsrunden gennemføres også i tilfælde af, at kun én ansøger får adgang.

18.

Ministerrådet bemyndiger økonomiministeren og energiministeren til:

18.1.

at sende denne afgørelse til offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

18.2.

at tilrettelægge og gennemføre udbudsrunden.

19.

Denne afgørelse offentliggøres i den bulgarske statstidende og på Ministerrådets websted.

20.

Denne afgørelse kan ankes ved den øverste forvaltningsdomstol senest 14 dage efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

For premierministeren

Tomislav DONCHEV

For generalsekretæren for Ministerrådet

Veselin DAKOV

Direktør, direktoratet for regeringens kontor

Veselin DAKOV


BILAG

Liste over koordinater for de punkter, der afgrænser området »blok 1-22 TERES«

Geografiske koordinater, WGS 84-system

Nr.

Østlig længde

Nordlig bredde

1.

29°07′28,85″

42°48′47,00″

2.

30°34′10,00″

42°48′03,00″

3.

29°58′30,00″

42°33′27,00″

4.

29°49′36,00″

42°29′24,00″

5.

29°34′20,00″

42°26′24,00″

6.

29°20′45,00″

42°14′28,00″

7.

29°07′32,31″

42°11′22,71″