2.6.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 181/1

1.1.

COSAC betragter midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien som et vigtigt skridt til at støtte genopretningen efter den økonomiske og finansielle krise og til fuldt ud at udnytte de europæiske økonomiers potentiale for vækst og beskæftigelse ved at genskabe tilliden hos EU's borgere og virksomheder og på EU's markeder.

1.2.

COSAC mener, under hensyntagen til de fremskridt, der er gjort i forbindelse med gennemførelsen af Europa 2020-målene, at en fornyet Europa 2020-strategi bør forfølge nedenstående mål:

1.3.

COSAC er overbevist om, at revisionen af Europa 2020 vil blive mere effektiv, hvis den gennemføres inden for rammerne af en overordnet EU-strategi, som har til formål både at opnå højere vækstrater i alle EU-lande og mindske de aktuelt voksende velstandsmæssige skævheder inden for EU. Det er med henblik herpå af afgørende betydning at støtte den samlede efterspørgsel og supplere vækstfremmende finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger og samtidig gøre brug af de fleksibilitetsklausuler, som er fastsat i stabilitets- og vækstpagten, i det mindste i de medlemsstater, der er i stand til det.

1.4.

COSAC glæder sig derfor over Det Europæiske Råds tilsagn (i konklusionerne af 23.-24. oktober) om en hurtig gennemførelse af de retningslinjer, som er anført på den strategiske dagsorden for Unionen i en tid med forandringer, navnlig dem, som vedrører arbejdspladser, vækst og konkurrenceevne, og dem, som sigter mod at styrke borgerne og beskytte dem. COSAC støtter fuldt ud opfordringen fra Det Europæiske Råd til Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne om at omsætte denne tilgang til konkrete politiktiltag.

1.5.

COSAC støtter til fulde den nye Kommissions planer om at iværksætte et initiativ til mobilisering af 300 mia. EUR i yderligere offentlige og private investeringer i perioden 2015-2017. COSAC glæder sig over oprettelsen af en arbejdsgruppe under ledelse af Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank, som sammen er ansvarlige for at kortlægge de konkrete foranstaltninger, der er nødvendige for at sætte skub i investeringer. Disse omfatter en plan for potentielt rentable projekter af europæisk relevans, som kan søsættes på kort eller mellemlang sigt. COSAC opfordrer i denne henseende EU's institutioner til hurtigst muligt at lancere dette investeringsinitiativ. COSAC påpeger samtidigt, at ovennævnte plan ikke i sig selv er tilstrækkelig til at nå de mål, som er forankret i Europa 2020-strategien. Det bør som følge heraf overvejes at øge de ressourcer, der er øremærket til gennemførelsen af strategien i forbindelse med midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020.

1.6

COSAC opfordrer til, at offentlige udgifter til gennemførelsen af programmer, som medfinansieres af de europæiske struktur- og investeringsfonde, helt undtages fra stabilitets- og vækstpagtens definition af strukturelle underskud, da disse udgifter er afsat til at opfylde Europa 2020-målene og fremme konkurrenceevne, vækst og jobskabelse, navnlig hvad angår unges beskæftigelse.

2.1.

COSAC bemærker, at et flertal af nationale parlamenter/kamre har udtrykt sig positivt om gennemførelsen af de bestemmelser i Lissabontraktaten, som giver nationale parlamenter nye beføjelser, og mener, at disse bestemmelser er blevet anvendt bedst muligt med en positiv indvirkning på en velfungerende Union, især med henvisning til oplysningerne fra EU's institutioner, deltagelsen i det interparlamentariske samarbejde og kontrollen med nærhedsprincippet.

2.2.

COSAC bemærker, at visse parlamenter/kamre har påpeget, at Europa-Kommissionen gør overdreven brug af delegerede retsakter, mens andre har fremhævet, at væsentlige elementer ikke bør være genstand for delegation af beføjelser, og at fortolkningen af begrebet varigheden af delegationen af beføjelser ikke bør medføre en tidsubegrænset delegation af beføjelser. Visse parlamenter/kamre mener, at sådanne praksisser kan fratage nationale parlamenter deres beføjelser, som de er blevet tillagt ved traktaterne, til at kontrollere eventuelle ændringer af de bestemmelser, som har været genstand for delegationen. Den fulde inddragelse af Europa-Parlamentet i proceduren for indsigelse mod, og tilbagekaldelse af, beføjelser betragtes som en sikring af demokratisk kontrol i alle tilfælde. Visse parlamenter/kamre har desuden anmodet om, at fremtidige delegerede beføjelser ikke bør overstige en periode på fem år med en enkelt stiltiende forlængelse på yderligere en femårig periode, forudsat at Kommissionen fremlægger en rapport.

2.3.

COSAC støtter idéen om lejlighedsvise offentlige høringer af nationale parlamenter, herunder et særligt afsnit til nationale parlamenters svar i Kommissionens sammenfattende rapport om høringen. COSAC opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at oprette et sådant særligt afsnit.

2.4.

COSAC glæder sig over, at der gøres en ekstra indsats for at sikre, at hurtige lovgivningsmæssige aftaler ved førstebehandlingen inden for rammerne af EU's lovgivningsprocedure er mere strømlinede. COSAC noterer sig den rejste kritik om nationale parlamenters utilstrækkelige kontrol, og den manglende gennemsigtighed, i de igangværende forhandlinger i trilogfasen, og opfordrer alle EU's institutioner til tage disse bekymrende forhold i betragtning. Hvis et forslag ændres væsentligt under de interinstitutionelle forhandlinger, opfordrer COSAC de nationale parlamenter til at anmode deres respektive regeringer om detaljerede oplysninger og til nøje at undersøge det ændrede forslag, inden der opnås enighed i Rådet.

2.5.

COSAC bemærker, at et flertal af parlamenter/kamre går ind for at oprette nye instrumenter, som har til formål at inddrage nationale parlamenter i EU's beslutningsproces uden nogen formelle traktatændringer. De oftest tilbagevendende idéer — en komplet liste over disse findes i den 22. halvårlige rapport — omfatter en eventuel »grønt kort-procedure«, en styrket politisk dialog, kontrol/behandling af udkast til handelsaftaler og forbedringer af »gult kort-proceduren«. COSAC kan anvende disse idéer som udgangspunkt for yderligere drøftelser, om hvordan et større interparlamentarisk samarbejde kan fremmes.

2.6.

COSAC opfordrer EU's institutioner og medlemsstater til at indlede en drøftelse om, hvordan Europa-Parlamentet og nationale parlamenter kan styrke deres rolle, under hensyntagen til den supplerende rolle og institutionaliserede sammenhæng mellem europæiske og nationale niveauer og i betragtning af at de nationale parlamenters deltagelse i EU's beslutningsproces endnu ikke er blevet fuldt integreret i drøftelsen om demokratisk legitimitet og en mere velfungerende Europæisk Union.

2.7.

COSAC støtter fuldt ud europæiske parlamenters øgede deltagelse i det interparlamentariske samarbejde som fastsat i traktaterne, og påpeger, at dette har gjort det muligt for beslutningstagere effektivt at gennemgå de mest relevante EU-sager kritisk. Det interparlamentariske samarbejde har desuden styrket de nationale parlamenters evne til at føre tilsyn med nationale regeringer, og har vist sig at være et vigtigt instrument i forbindelse med nationale parlamenters kvalitative og dybtgående engagement i EU's beslutningsproces. Det er i denne sammenhæng af afgørende betydning, at alle parlamenter samarbejder for at sætte fokus på de spørgsmål, som skal drøftes, og eventuelt effektivisere de konklusioner, som skal vedtages med henvisning til de spørgsmål, der behandles af EU-lovgiverne.

2.8.

COSAC bemærker, at der ikke er nogen drøftelse om en videreudvikling af den europæiske integrationsproces på dagsordenen i de fleste parlamenter/kamre. COSAC noterer sig dog, at visse parlamenter/kamre har en positiv indstilling hertil, bl.a. i et føderalt perspektiv, og at andre er imod en sådan proces.

3.1.

COSAC bemærker, at den europæiske naboskabspolitik og udviklingen heraf udgør Unionens langsigtede strategiske prioritet, hvori både Middelhavs-Partnerskabet og Det Østlige Partnerskab er centrale elementer.

3.2.

COSAC bemærker, at Middelhavsområdet og Mellemøsten er områder af strategisk relevans for EU og dets medlemsstater. COSAC mener, at det nu er vigtigt at genetablere den strategiske prioritet for Unionens sydlige grænse, efter at man med rette og i nødvendigt omfang har lagt vægt på den nordlige og østlige udvidelse i de sidste tyve år. COSAC understreger, at Unionens tilstedeværelse og synlighed bør styrkes yderligere gennem troværdig levering af bistand til vores regionale partnere, inden for rammerne af naboskabspolitikken, med særlig vægt på at støtte nationale reformer, styrke demokratiske institutioner, fremme bæredygtig og inklusiv vækst, og inddrage civilsamfundet, i fuld overensstemmelse med princippet om medejerskab og ansvarlighed.

3.3.

COSAC glæder sig over Kommissionens meddelelse Partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde fra marts 2011, herunder køreplanen for dens gennemførelse, samt meddelelsen fra marts 2014 Naboskab ved en skillevej. COSAC understreger, at naboskabspolitikken bør ajourføres løbende i betragtning af den igangværende politiske og socioøkonomiske udvikling i regionen, og glæder sig i denne henseende over styrkelsen, inden for den nye Kommissions struktur, af koordineringen mellem Unionens højtstående repræsentant og kommissæren med ansvar for naboskabspolitik og mellem deres respektive ansatte og håber, at samordningen mellem nationale politikker og EU-politikker forbedres.

3.4.

COSAC glæder sig over Kommissionens meddelelse af 8. oktober 2014, om Den Europæiske Unions udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer i 2014-2015, og noterer sig de fremskridt, som landene på Vestbalkan har gjort inden for europæisk integration, og fremhæver vigtigheden af at fortsætte udvidelsespolitikken som et vigtigt bidrag til gennemførelsen af interne reformer i kandidatlande og potentielle kandidatlande.

3.5.

COSAC glæder sig over den seneste revitalisering af de programmer og initiativer, som er blevet udviklet inden for rammerne af Middelhavsunionen, og fremhæver deres komplementaritet med de støtteforanstaltninger, som indgår i naboskabspolitikken, og deres evne til at tiltrække og inddrage mange offentlige og private aktører. COSAC bemærker desuden, at samarbejdet mellem medlemsstater og lande i Middelhavsområdet kan suppleres med nye partnerskabsmodeller, som prioriterer en fuldstændig fælles tilgang, der går videre end bilaterale tiltag og decentraliseret samarbejde. Derved kan man styrke det subnationale niveau og inddrage civilsamfundet og alle relevante aktører (f.eks. sammenslutninger, universiteter og ngo'er) med den nødvendige fleksibilitet for at kunne sikre programmernes gennemførlighed. Inden for disse rammer bør kulturprojekter og projekter for de nye generationer prioriteres.

3.6.

COSAC udtrykker bekymring over risiciene for yderligere destabilisering i Libyen og understreger behovet for, at landet bevarer sin territoriale integritet og nationale enhed, over den sikkerhedstrussel, som den selvudråbte islamiske stat i Irak og Levanten (ISIL) udgør, over den seneste tids optrapning af konflikten i Mellemøsten og opfordrer samtidig både israelere og palæstinensere til igen at deltage i forhandlinger om en endelig aftale på grundlag af en tostatsløsning, og over de fastkørte forhandlinger om en fredelig løsning på konflikten i Syrien. COSAC opfordrer Unionen til at udfærdige fælles, politisk stærke og effektive svar for derved at styrke et tilsagn om at udvikle en ny og opdateret regional sikkerhedsstrategi.

3.7.

COSAC understreger, at den eskalerende og fortsatte ustabilitet i Middelhavsområdet øger behovet for at udvikle en EU-migrationspolitik, som gennemfører principperne om solidaritet og byrdefordeling — også på finansielt plan — i medlemsstaterne i henhold til artikel 80 i TEUF. COSAC glæder sig over de konklusioner, som Rådet vedtog den 10. oktober 2014, om tiltag med henblik på bedre at styre migrationsstrømme, og opfordrer medlemsstaterne og EU's institutioner til at gennemføre dem fuldt ud. COSAC støtter i denne forbindelse de tre beskrevne søjler, som bygger på: samarbejde med tredjelande med et særligt fokus på bekæmpelse af menneskesmuglere og -handlere, styrkelse af Frontex' evne til at reagere fleksibelt og rettidigt på nye risici og pres, samt omhyggelig og konsekvent gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem, bl.a. gennem øget operationelt samarbejde. COSAC fremhæver i denne forbindelse behovet for at støtte det nye europæiske initiativ Operation Triton, der betragtes som den naturlige videreudvikling af det vellykkede Mare Nostrum-program, som blev gennemført af den italienske regering, og behovet for at sikre effektiv støtte til lande (navnlig Tyrkiet, Libanon og Jordan), som er særlig hårdt ramt af strømmen af nye flygtninge fra Syrien.

3.8.

COSAC udtrykker alvorlig bekymring over de nye spændinger i det østlige Middelhavsområde og opfordrer Tyrkiet til at respektere Republikken Cyperns suveræne rettigheder i landets eksklusive økonomiske zone. COSAC ønsker desuden, at der sker fremskridt i de FN-ledede forhandlinger med henblik på at finde en løsning på Cyperns problem i overensstemmelse med de relevante FN-resolutioner og Den Europæiske Unions værdier og principper.

3.9.

COSAC understreger på ny vigtigheden af EU's østlige partnerskabspolitik. Demokratisering, modernisering og fremtidsudsigten for et reelt østligt partnerskab er fortsat af afgørende betydning for EU, og dets medlemsstater, under hensyntagen til de regionale forskelle i udviklingen og den deraf følgende divergerende kapacitet til fuldt ud at deltage i processerne. COSAC anerkender desuden behovet for at revidere og forny målene for Det Østlige Partnerskab, som er fastsat i fælleserklæringen fra topmødet i Prag om Det Østlige Partnerskab.

3.10.

COSAC glæder sig over det seneste parlamentsvalg i Ukraine. Valget markerede et vigtigt skridt i Ukraines forhåbninger om at konsolidere demokratiske valg i overensstemmelse med sine internationale forpligtelser. COSAC glæder sig ligeledes over den midlertidige anvendelse af vigtige dele af associeringsaftalen mellem EU og Ukraine af 1. november 2014. Dette vil blive et nøgleinstrument til at gennemføre hårdt tiltrængte reformer i Ukraine i de kommende år, som understøttes af EU's bistand. En styrket reformproces, herunder iværksættelsen af en landsdækkende national dialog, vil blive afgørende med henblik på Ukraines politiske associering og økonomiske integration med EU og med henblik på at konsolidere Ukraines enhed og interne sammenhold.

3.11.

COSAC fordømmer Ruslands militære intervention i Ukraine. COSAC opfordrer Rusland til at tage konkrete skridt til at nedtrappe krisen i det østlige Ukraine ved at standse strømmen af væbnede kombattanter og våben over den russisk-ukrainske grænse og ved at tage afstand fra væbnede separatisters aktiviteter i de østlige regioner i Ukraine og fuldt ud respektere Ukraines territoriale integritet og suverænitet.

3.12.

COSAC opfordrer EU's institutioner og medlemsstaternes parlamenter til at fastlægge klare kriterier for håndtering af yderligere anvendelse eller ophævelse af sanktioner mod Den Russiske Føderation i overensstemmelse med konklusionerne af 5.-7. november fra den interparlamentariske konference om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). Disse kriterier skal bl.a. omfatte en fuldstændig tilbagetrækning af de russiske væbnede styrker fra de besatte områder i Ukraine og fra den ukrainske grænseregion samt en fornyet bekræftelse på Ukraines territoriale integritet, både på Krim og i de østlige regioner.

3.13.

COSAC opfordrer Rusland til igen at påtage sig sin rolle som EU's strategiske partner i et fornyet, fredeligt regionalt klima. Det er afgørende for den regionale og globale politiske og økonomiske stabilitet på mellemlang og lang sigt, at Den Russiske Føderation viser, at den vil gøre en indsats for at få et samarbejdsorienteret og konstruktivt forhold til EU.

4.1.

COSAC fremhæver den vigtige rolle, som EU-agenturerne kan spille i gennemførelsen af EU-politikker på forskellige områder, i gennemførelsen af uafhængige undersøgelser og i leveringen af evidensbaseret bistand og ekspertise til EU's institutioner og medlemsstater og derved hjælpe institutionerne med at fokusere på centrale politikformuleringsopgaver og bidrage til at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og EU på centrale politikområder.

4.2.

COSAC noterer sig, at visse parlamenter/kamre har udtrykt bekymring over EU-agenturernes rolle og funktion, navnlig med henvisning til manglen på passende tilsyn, god forvaltning og ansvarlighed, risikoen for sektorbestemte interessers indflydelse på agenturer, agenturers anvendelighed og omkostningseffektivitet, deres udbredelse og en eventuel overlapning af deres aktiviteter, og opfordrer indtrængende til, at der i højere grad og på udførlig og gennemsigtig vis tages hensyn til disse spørgsmål, inden der foreslås eller oprettes flere agenturer.

4.3.

COSAC støtter Europa-Parlamentets opfordring til at indføre et retsgrundlag for oprettelse af agenturer, der kan udføre de specifikke gennemførelsesopgaver, som de er blevet tillagt af Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure.

4.4.

COSAC mener, at de nuværende mekanismer, som gør agenturerne ansvarlige over for Europa-Parlamentet, er passende, selv om det er afgørende at undersøge de instrumenter, som gør det muligt for nationale parlamenter at føre tilsyn med sådanne agenturer.

4.5.

COSAC noterer sig, at det hidtil kun er visse nationale parlamenter, som gør brug af oplysninger eller ekspertise fra EU-agenturerne inden for rammerne af deres aktiviteter i form af studier, rapporter, statistikker eller på formelle og uformelle møder. Forbindelserne mellem nationale parlamenter og EU-agenturer bør yderligere forbedres ved at øge kontakten og samarbejdet og ved at tilskynde EU-agenturerne til i videst muligt omfang at orientere nationale parlamenter om deres aktiviteter og arbejdsprogram.