|
9.6.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 191/5 |
Bekendtgørelse til de personer og enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2013/183/FUSP og Rådets forordning (EF) nr. 329/2007 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea
(2015/C 191/04)
Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer og enheder, der er anført i bilag II og III til Rådets afgørelse 2013/183/FUSP (1) og bilag V og Va til Rådets forordning (EF) nr. 329/2007 (2) om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea.
Rådet for Den Europæiske Union har efter at have gennemgået listen over personer og enheder i ovennævnte bilag besluttet, at de restriktive foranstaltninger, der er fastsat i afgørelse 2013/183/FUSP og forordning (EF) nr. 329/2007, fortsat bør finde anvendelse på de pågældende personer og enheder.
De berørte personer og enheder gøres opmærksom på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er anført i bilag II til forordning (EF) nr. 329/2007, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler i forbindelse med basale behov eller specifikke betalinger (jf. artikel 7 i forordningen).
De berørte personer og enheder kan senest den 15. januar 2016 indgive en anmodning til Rådet med tilhørende dokumentation om, at afgørelsen om at opføre dem på ovennævnte lister tages op til fornyet overvejelse; anmodningen stiles til følgende adresse:
|
Rådet for Den Europæiske Union |
|
Generalsekretariatet |
|
GD C 1C |
|
Rue de la Loi/Wetstraat 175 |
|
1048 Bruxelles/Brussel |
|
BELGIEN |
|
E-mail: sanctions@consilium.europa.eu |
I overensstemmelse med artikel 22, stk. 2, i afgørelse 2013/183/FUSP og artikel 6, stk. 2 og 2a, i forordning (EF) nr. 329/2007 tages alle indkomne bemærkninger i betragtning i forbindelse med Rådets regelmæssige gennemgang.
(1) EUT L 111 af 23.4.2013, s. 52.
(2) EUT L 88 af 29.3.2007, s. 1.