4.6.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/4


Underretning fra Italien om anvendelsen af artikel 19, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om regler for fordeling af trafikken på lufthavnene Milano Malpensa, Milano Linate og Orio al Serio (Bergamo)

(EØS-relevant tekst)

(2015/C 183/05)

I henhold til artikel 19, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (1) modtog Kommissionen den 23. april 2015 underretning fra Italien om det ministerielle dekret nr. 395 af 1. oktober 2014 om ændring af dekret nr. 15 af 3. marts 2000 om trafikfordelingen inden for Milanos lufthavnssystem (som ændret) (2).

Ved Kommissionens beslutning af 21. december 2000 (3) havde Kommissionen erklæret de regler for fordeling af trafikken for Milanos lufthavnssystem, som indgik i ministerielt dekret nr. 15 af 3. marts 2000, som værende forenelige med Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 af 23. juli 1992 om EF-luftfartsselskabers adgang til luftruter inden for Fællesskabet (4) under forudsætning af, at disse regler ændredes som anført i de italienske myndigheders brev af 4. december 2000. Denne ændring blev gennemført ved ministerielt dekret nr. 14 af 5. januar 2001.

Ministerielt dekret nr. 395 af 1. oktober 2014 ændrer reglerne for fordeling af trafikken inden for Milanos lufthavnssystem. Dekretet ophæver eventuelle begrænsninger i Linate lufthavn vedrørende antallet af daglige returflyvninger til EU-lufthavne på grundlag af passagerantal. Begrænsningerne med hensyn til anvendelse af fly af typen »narrow body« (med én midtergang) og punkt-til-punkt ruteflyvning i Linate lufthavn gælder fortsat.

Kommissionen opfordrer interesserede parter til at fremsende deres bemærkninger inden 15 dage fra offentliggørelsen af denne meddelelse til:

European Commission

Directorate-General for Mobility and Transport (Unit E4 internal market and airports)

Office: DM24 05/84

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN

E-mail: emmanuelle.maire@ec.europa.eu


(1)  EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3.

(2)  Italiens Statstidende nr. 237 af 11. oktober 2014.

(3)  EFT L 58 af 28.2.2001, s. 29.

(4)  EFT L 240 af 24.8.1992, s. 8. Ophævet ved artikel 27 i forordning (EF) nr. 1008/2008.