11.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 374/5

Offentliggørelse af en ansøgning om ændring i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2015/C 374/06)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN FOR BESKYTTEDE OPRINDELSESBETEGNELSER OG BESKYTTEDE GEOGRAFISKE BETEGNELSER

Ansøgning om godkendelse af en ændring i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

»LINGOT DU NORD«

EU-nr.: FR-PGI-0105-01312 — 11.2.2015

BOB ( ) BGB ( X )

1.   Ansøgende sammenslutning og legitim interesse

Ansøgningen om ændring er indgivet af sammenslutningen »LINGOT DU NORD«

Adresse:

21, rue Duhamel LIARD

ZAE des Petits Pacaux

BP 84 59660 MERVILLE

Tlf.

+33 328496532

Fax

+33 328483654

E-mail:

lingot-du-nord@wanadoo.fr

Sammenslutningen omfatter alle producenter af BGB'en »Lingot du Nord«, dvs. 24 producenter for et tilsået areal på 57 hektar (produktionsåret 2013) og et emballeringsanlæg. Den er i den forbindelse berettiget til at ansøge om ændringer af varespecifikationen.

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Frankrig

3.   Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen

—

☐

Produktets betegnelse

—

☒

Produktbeskrivelse

—

☒

Geografisk område

—

☒

Bevis for oprindelse

—

☒

Produktionsmetode

—

☐

Tilknytning

—

☒

Mærkning

—

☒

Andet: Opdatering af sammenslutningens og kontrolorganets kontaktoplysninger og ændring af emballeringskravene

4.   Ændringernes art

—

☒

Væsentlig ændring af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB i henhold til artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012.

—

☐

Ændring af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB, for hvilken der ikke er offentliggjort et enhedsdokument (eller lignende), og som ikke kan anses for at være af mindre omfang i henhold til artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012.

5.   Ændring(er)

5.1.   Produktbeskrivelse

—

Beskrivelsen af planten udgår, da BGB'en »Lingot du Nord« udelukkende vedrører frøene fra planten.

—

Beskrivelsen ajourføres for at bringe den i overensstemmelse med den officielle nomenklatur for kendetegnene, som er »ikke nyreformede, næsten cylindriske og ofte flade i den ene ende«, og som erstattes med »ellipseformede, rette og ender, der ofte er afskårne«

—

Kravene til størrelse ændres for at forenkle gennemførelsen af kontroller: den gennemsnitlige længde defineres ved et interval (på 15-16 mm) i stedet for en referenceværdi (16 mm), forskellen mellem de mindste og længste bønner af sorten lingot defineres ved en andel (50 %) i stedet for en længde på 6 mm.

—

Henvisningen til smagstest udgår, hvor Lingot du Nord sammenlignes med hvide bønner af standardkvalitet. Formålet med denne henvisning var at understrege produktets høje kvalitet, hvilket ikke vedrører tilknytningen til den geografiske oprindelse. De fastlagte beskrivende elementer er bibeholdt for at definere produktets særlige kvalitet.

—

Den organoleptiske beskrivelse præciseres: typisk kastanjesmag. De overflødige beskrivende elementer udgår. Den ensartede størrelse er overflødig med de intervaller, der fastsætter den gennemsnitlige længde, og den tynde hinde og hvide farve er omhandlet tidligere.

5.2.   Geografisk område

—

Området udvides til 10 kommuner, som støder op til det nuværende område: Armentières, Aubers, Bois grenier, Erquinghem Lys, Frelinghien, Fromelles, Houplines, La Chapelle d’Armentières, Le Maisnil og Radinghem en Weppes. Disse kommuner opfylder kriterierne for afgrænsning af det område, der er registreret på nuværende tidspunkt.

—

De aktiviteter, der obligatorisk gennemføres i det geografiske område, præciseres: fra såning af »Lingot du Nord« til sortering efter emballering.

—

Tilføjelse af kortet over det geografiske område.

5.3.   Bevis for oprindelse

—

Oversigten over de forskellige etaper og den tilhørende sporbarhed opdateres: forpligtelsen til at dyrke frøene i det geografiske område i overensstemmelse med ændringen af produktionsmetoden udgår.

5.4.   Produktionsmetode

—

Livscyklusskemaet ajourføres. De etaper, der ikke længere er dækket af varespecifikationen (produktion af frø og plantebeskyttelsesbehandling), udgår af skemaet.

—

Kravene vedrørende pløjning om vinteren, tilførsel af kvælstof og plantebeskyttelsesbehandling udgår, da disse dyrkningsmetoder ikke er specifikke for området.

—

Pligten til at dyrke frøene i det geografiske område for BGB'en udgår, da frøene til »Lingot du Nord« kan blive angrebet af en bakterie af Xanthomonas-typen, som forårsager en sygdom i bønnens fedt. I et område, der ikke er erklæret sygdomsfrit, hvilket er tilfældet med Nord-Pas de Calais, hvor det geografiske område befinder sig, skal der foretages analyser af frøene. I tilfælde af kontaminering skal de berørte partier destrueres. Sammenslutningen har valgt at give afkald på produktion af frø i det geografiske område for ikke at løbe risikoen for frømangel. Tilknytningen til den geografiske oprindelse samt produktets kendetegn berøres ikke af dette.

—

Ændring af listen over tilladte sorter: listen over tilladte sorter, som hidtil har været begrænset til sorten lingot, udvides til at omfatte sorter af arten lingot. Sorterne optages på listen ud fra en udvælgelsesprotokol, der omfatter:

—

Det kontrolleres, om sorten tilhører arten lingot, der er fastsat i varespecifikationen, ved at rådføre sig med GEVES (Denne offentlige interessesammenslutning er en unik officiel organisation i Frankrig, der sikrer ekspertise om de nye plantesorter og analyse af frøs kvalitet.)

—

Forsøg med dyrkning af den pågældende sort i det geografiske område for at sikre, at den er egnet til jordbundsforholdene.

—

Organoleptiske afprøvninger for at kontrollere overholdelsen af produktets organoleptiske egenskaber: tynd og blød hinde, blød tekstur og typisk kastanjesmag.

—

Listen over sorter godkendes af sammenslutningen og formidles til producenter, kontrolorganet og de kompetente tilsynsmyndigheder. Tilknytningen til den geografiske oprindelse berøres ikke, da udvælgelsesprotokollen skal sikre, at den givne kvalitet opnås med den nye sort.

—

Spiringsprocenten (»80 % eller højere«) udgår, da denne procent hang sammen med, at producenterne af »Lingot du Nord« producerede frø for at bevare frøenes kvalitet fra generation til generation. Da der udelukkende anvendes certificerede frø, er dette kriterium ikke længere nødvendigt.

—

Opdatering af landbrugsmetoderne: den største afstand mellem rækkerne forhøjes fra 45 til 75 cm, således at den svarer til udviklingen af udstyret. Såningstætheden ændres ikke.

—

Fastsættelse af, om bønnerne er tilstrækkeligt modne til at høste: Kriteriet om, at 80 % af bladene skal være faldet, er vanskeligt at kontrollere. Det erstattes af fremkomsten af de første gule bælge — bælgene bliver gule, når de er modne. Dette kriterium er mere pålideligt til identifikation af stadiet lige før modenhed. »Lingot du Nord« mejes derefter og bliver helt modne under tørringen.

—

Tilføjelse af en definition af koniske tørrestativer, hvorpå bønnerne tørres: »Stativerne består af stænger, der er samlet i den ene ende med en spids, der kaldes et fremspring, eller med en jerntråd og med fastgørelsesanordninger ca. 40 cm fra jorden. Stænglerne anbringes på fastgørelsesanordningerne, således at der bevares en kanal inde i stativet, så luften kan cirkulere.«. Dette udstyr var nævnt i den gældende varespecifikation uden at definere det. Dets særlige struktur er imidlertid vigtig for at bevare frøenes tynde og bløde hinde. Det er derfor nødvendigt at fastsætte de særlige egenskaber, der skal overholdes for dette udstyr.

5.5.   Mærkning

—

Kun de specifikke mærkningsregler for BGB'en er angivet. De oplysninger, der er fastsat i den nationale lovgivning, udgår.

—

Der indføres pligt til at påføre EU's BGB-logo.

5.6.   Andet

—

Ansøgende sammenslutning: Sammenslutningens kontaktoplysninger er blevet ajourført. Oplysningerne om sammenslutningens præsentation udgår.

—

Produktets art: Overskriften til produktkategorien ajourføres: »kategori 1.6 — Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet«.

—

Præsentations- og emballeringsmåde: forskellige elementer vedrørende emballeringen er præciseret:

—

Kravene til de forskellige tilladte pakningers størrelse udgår (i pakninger à 250 eller 500 g, i jutesække à 10, 25 eller 50 kg), da dette ikke har indvirkning på produktets kvalitet. Kun de tilladte typer emballage bevares (net, mikroperforerede poser, små pakninger, jutesække eller enhver anden form for emballage, som ikke er hermetisk lukket).

—

Begrebet anden emballage (en ompakning uden sortering, som ikke udgør en produktionsetape) udgår. Livscyklusskemaet ajourføres, da det ikke længere er nødvendigt at sondre mellem to emballeringsetaper.

—

Emballagetyperne (net, æsker, papkasser osv.) udgår, da dette ikke vedrører sporbarheden.

Henvisningerne vedrørende kontrolorganet ajourføres. Nationale krav: indførelse af en oversigt over de vigtigste punkter, der skal kontrolleres, som fastsat i den nationale lovgivning.

ENHEDSDOKUMENT

»LINGOT DU NORD«

EU-nr.: FR-PGI-0105-01312 — 11.2.2015

BOB ( ) BGB ( X )

1.   Betegnelse(r)

»Lingot du Nord«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Frankrig

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produktets art

Kategori 1.6: Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Lingot du Nord« er en hvid bønne af arten Phaseolus vulgaris L., der tørres i fri luft på koniske tørrestativer (»perroquets«), som består af stænger, der er sammenføjet i den ene ende.

»Lingot du Nord« fremstilles af en sort af arten lingot, der kendetegnes ved sin dværgvækst, blomsternes hvide farve, ellipseformen med afskårne ender og frøenes hvide farve.

Frøene har følgende kendetegn:

—

de er ellipseformede og rette, og enderne er ofte afskårne

—

de er hvide til råhvide

—

hinden omkring dem er tynd og blød

—

de er gennemsnitligt 15-16 mm lange med højst 50 % forskel mellem de mindste og de længste.

De har følgende organoleptiske egenskaber: de smelter i munden, er ikke melede og har den typiske kastanjesmag.

»Lingot du Nord« kan sælges i forbrugersalgsenheder eller i løs vægt.

3.3.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

—

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Alle etaper fra såning af »Lingot du Nord« til sortering inden emballering finder sted i det afgrænsede geografiske område.

3.5.   Særlige bestemmelser for skiveskæring, rivning, emballering osv. vedrørende det produkt, som betegnelsen henviser til

»Lingot du Nord« pakkes i net, mikroperforerede poser, små pakninger, jutesække eller enhver anden form for emballage, som ikke er hermetisk lukket.

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, den registrerede betegnelse henviser til

Med forbehold af den gældende lovgivning omfatter mærkningen:

—

BGB-betegnelsen: Lingot du Nord

—

EU's BGB-logo.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område

Det geografiske område svarer til Lys-sletten og omfatter:

 

I departementet Nord, kommunerne:

 

Armentières, Aubers, Bailleul, Bois grenier, Erquinghem Lys, Estaires, Frelinghien, Fromelles, Haverskerque, Hazebrouk, Houplines, La Chapelle d'Armentières, La Gorgue, Le Doulieu, Le Maisnil, Merris, Merville, Morbecque, Neuf Berquin, Nieppe, Radinghem en weppes, Steenbecque, Steenwerck, Strazeele, Thiennes og Vieux Berquin.

 

I departementet Pas de Calais, kommunerne:

 

Berguette, Busnes, Calonne sur la Lys, Festubert, Fleurbaix, Gonnehem, Guarbecque, Hinges, Isbergues, La Couture, Ham en artois, Laventie, Lestrem, Lillers, Locon, Lorgies, Mont-Bernanchon, Neuve Chapelle, Richebourg, Robecq, Sailly sur la Lys, St Floris, St Venant og Vieille Chapelle.

5.   Tilknytning til det geografiske område

Det geografiske områdes egenart

Det geografiske område for BGB'en »Lingot du Nord« falder sammen med Lys-sletten, og det er tydeligt afgrænset med ca. 25 km i bredden og 45 km i længden og er beliggende i Fransk Flandern.

Lys-sletten er meget frugtbar, og der er tale om et stort, lavtliggende område, der strækker sig på begge sider af Lys-floden og er omgivet af Monts de Flandres i nord, Artois-plateauet i vest, mineområdet i syd, Weppes-relieffet i sydøst samt Deûle-floden og Ferrain-højderne i nordøst. Denne vældige slette er opstået som følge af sammensynkningen af det ler- og sandholdige tertiære lag i Flandern og på hinanden følgende havtransgressioner i løbet af tertiærtiden og kvartærtiden (den sidstnævnte fandt sted i det ottende århundrede). Det tertiære ler blev dækket af løss (olieholdige aflejringer) i kvartærtiden med en tykkelse på et par meter til over ti meter, der fuldstændig skjulte den oprindelige overflade og skabte en næsten perfekt planhed med et landskab med en åben mark: højden er altid under 30 m og ligger på omkring 15 m for Lys-floddalen.

Lys-sletten er desuden kendetegnet ved forekomsten af et tæt hydrografisk net, der er delvist kanaliseret af mennesket, hvilket bevirker, at der aflejres flodaflejringer, som hovedsageligt er lerholdige og lerede, og som tilfører jord, der er rig på fine elementer og næringsstoffer, og som normalt indeholder over 20 % ler.

Nedbørsmængden ligger på 700-800 mm, hvilket er mindre end nedbøren på Artois-plateauet, hvor der falder over 1 000 mm regn om året.

Klimaet er ret mildt med stabile temperaturer, der er lidt højere, især om sommeren. Tiden efter høsten på Lys-sletten er ofte solrig, og der falder kun lidt regn i august til september.

Luftfugtigheden er tilstrækkelig, og det er sjældent, at der er tørke.

Produktionen af »Lingot du Nord« på Lys-sletten går langt tilbage i tiden, da det ser ud til, at denne afgrøde er blevet dyrket i arrondissementerne Armentières, Hazebrouk og Merville siden 1856.

Allerede dengang var dyrkningen kendetegnet ved en original teknik til tørring af bønner, som producenterne i regionen indførte, og som bestod i tørring i fri luft på koniske tørrestativer.

Tørrestativerne består af flere stænger formet som et indianertelt med fastgørelsesanordninger ca. 40 cm fra jorden. Stænglerne anbringes på fastgørelsesanordningerne.

Denne tørringsmetode er gammel, da der er tegn på, at den er blevet anvendt siden 1865. Dengang blev stænglerne blot fastgjort på stænger. Denne tørringsmetode på stænger, som går forud for den nuværende tørring på tørrestativer, beskrives meget tidligt i detaljer i forskellige værker (f.eks. i 13. bind af landbrugets historie i Nordfrankrig, på side 311-312).

De koniske tørrestativer, der går ud på at forbinde flere stænger indbyrdes, blev taget i brug i nyere tid i 1970'erne.

Denne tørringsteknik kræver en helt særlig knowhow for at kunne læsse tørrestativerne og megen arbejdskraft, da den ikke kan mekaniseres.

Tærskningen af bønnerne kræver ligeledes en særlig knowhow på grund af den tynde hinde. Bønnerne tærskes i traditionelle tærskeværk til hvede, der er bygget om, så de drejer langsommere for at undgå, at frøene knuses.

Lys-sletten er traditionelt et område med små bedrifter, hvor der dyrkes mange forskellige afgrøder. Jordbundsforholdene i dette område er ikke særlig velegnet til en omfattende mekanisering. Landbrugsnyttearealet på Lys-sletten er generelt egnet til kartofler — bønner (Lingot du Nord og flageolet) — friske grøntsager. Således bemærkede Cassez i 1950, at »Lingot du Nord er den mest udbredte bønne i Lys-dalen«.

Dyrkningen af »Lingot du Nord« har også kunnet udvikle sig, fordi den er foregået på familiebrug. Den udgør en biafgrøde, der egner sig godt til de små familiebrug i Lys-dalen.

Produktets egenart

»Lingot du Nord« er en hvid bønne, der er kendetegnet ved:

—

de ellipseformede frø, som er rette, og hvor enderne ofte er afskårne

—

at de er hvide til råhvide

—

at hinden omkring dem er tynd og blød

—

at de smelter i munden og ikke er melede

—

deres typiske kastanjesmag.

»Lingot du Nord« er en traditionel afgrøde i Merville-regionen, som har et godt omdømme i Frankrig, og nærmere bestemt i dens oprindelsesområde og i Sydfrankrig, hvor den indgår i traditionelle retter. På grund af dens tynde hinde og dens bløde tekstur egner den sig godt til tilberedning af færdigretter såsom ragout.

Tilknytning

Tilknytningen til den geografiske oprindelse for »Lingot du Nord's« er baseret på dens givne kvaliteter samt dens omdømme.

Kendetegnene ved »Lingot du Nord« skyldes især jordbunds- og klimaforholdene i området, anvendelsen af frø af arten lingot og den lokale knowhow, som har været anvendt i over 100 år uden at ændre tørringen i fri luft på tørrestativer.

Lys-dalen er kendetegnet ved jordens store lerindhold lige fra de første jordbundshorisonter. Jordbunden danner således et meget frugtbart pløjelag, der er velegnet til dyrkning af bønner af sorten lingot, da denne lægges i meget lav dybde. Jordens store lerindhold, der muliggør en god vandtilførsel til bønnerne, indtil de er modne, har betydning for »Lingot du Nord«-bønnernes smag og gode tilberedningsevne. Når stivelsen bevares under disse meget gunstige betingelser, bevares den i frøet efter tilberedning, hvilket sikrer dens holdbarhed. Jordbundens struktur muliggør en passende vandtilførsel, da der ikke findes hydromorfi i de første 50 cm af jorden, hvilket svarer til det gennemsnitlige roddannelsesniveau for bønner.

Endvidere falder der mindre nedbør på Lys-sletten end i naboområdet Lille. Den generelt lave nedbørsmængde i løbet af hele året, der hænger sammen med andelen af aflejringer i overfladehorisonterne, som muliggør en effektiv dræning af vandet i dybden, fremmer bønnernes udvikling, fordi de kræver en ret løs jord, der hverken er for tør (hvilket forhindrer bønnerne i at spire) eller for våd (hvilket får dem til at rådne).

Da tiden efter høsten ofte er solrig, og der kun falder lidt regn i august og september, kan »Lingot du Nord« modnes fuldstændigt i bælgene under den traditionelle tørring på koniske tørrestativer i fri luft. Endvidere kommer de fremherskende vinde på det tidspunkt fra øst, nord og nordøst, som er tørrere vinde, der fremmer tørringen af bønnerne.

Dyrkningsmetoderne bestemmer ligeledes kvaliteten af »Lingot du Nord«.

Ellipseformen med afskårne ender og den hvide til råhvide farve, der er karakteristisk for »Lingot du Nord«, skyldes anvendelsen af frø af arten lingot, som er et resultat af de traditionelle metoder til dyrkning af bønner på Lys-sletten.

»Lingot Du Nord«-bønnernes tynde hinde og bløde tekstur skyldes de særlige høst- og tørringsteknikker.

I det geografiske område, hvor der er mange familiebrug, har producenterne taget den oprindelige teknik med tørring på tørrestativer i brug, dvs. at bønnerne høstes, før de er helt modne, for at undgå at frøene falder ud af bælgene. De mejes og tørres delvist på jorden og anbringes derefter på tørrestativerne. Tørrestativernes form med en central kanal giver mulighed for en god luftcirkulation og beskytter bønnerne mod eventuel regn, da vandet ikke kan trænge dybt ned i stakken. De bliver således naturligt helt modne.

Denne tørringsmetode har en reel indflydelse på produktets kvalitet, da den bidrager til at undgå, at bønnens hinde bliver hård, og at den bevarer den tynde hinde. Cassez afslørede allerede i 1950, at »årets bønner var de bedste og blev hurtigere kogt en de tidligere bønner«.

Det er for øvrigt på grund af den tynde hinde, at bønnerne tærskes i traditionelle tærskeværk til hvede, så man undgår, at frøene knuses, eller hinden beskadiges, hvilket ville ske i en mejetærsker.

Det er stadig forbudt at bruge en mejetærsker, og kun produktionsårets høst markedsføres under betegnelsen BGB.

Takket være klimaet og jordbunden, der får »Lingot du Nord« til at trives, udvalget af sorter og anvendelsen af oprindelige dyrkningsmetoder, er denne afgrøde blevet en traditionel afgrøde for Merville- og Armentières-området, hvor den først fik sit omdømme.

Præsentationen af »Lingot du Nord« på verdensudstillingen i 1867 vidner om, hvor langt dens omdømme går tilbage, som hurtigt bredte sig til hele Frankrig, særlig i Sydfrankrig. Derfor har restauranterne i Castelnaudarie anvendt »Lingot du Nord« til tilberedning af ragout siden 1938.

»Lingot du Nord« står løbende på restauranternes og de gastronomiske restauranters menukort og også på de regionale restauranters 14-dagesmenukort med egnsspecialiteter i Nord Pas de Calais. Denne aktivitet med de regionale restauranters 14-dagesmenukort med egnsspecialiteter i Nord Pas de Calais knytter restauranterne i Nord Pas de Calais og Pas de Calais sammen om et fælles ønske om at øge merværdien af den regionale gastronomi ved at prioritere regionens kulinariske specialiteter på deres menukort.

Endelig afholder man »Ducasse à Pierrots«, som er en årligt tilbagevendende fest i nærheden af Lille, og især i byen Saint André lez Lille. Det er en gammel skik, hvor gæster hvert år siden 1920'erne har smagt på Pierrot, som er en ret tilberedt med »Lingot du Nord« og røgede pølser.

Endelig har man hvert år siden 1999 afholdt et marked for »Lingot du Nord« i Calonne-sur-la-Lys den første søndag i oktober. På markedet demonstreres tærskningen, og det afsluttes med smagsprøver på »Lingot du Nord«.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i denne forordning)

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-8d51b634-115a-4fe9-b21e-4b1c6b2d2bd2

(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.