4.2.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 38/5

—

i Belgien: førsteinstansretten (»Tribunal de première instance«/»rechtbank van eerste aanleg«/»erstinstanzliches Gericht«)

—

i Bulgarien: regionalretten (»окръжния съд«)

—

i Tjekkiet: distriktsretten (»okresní soud«); i Prag, byretten (»obvodní soud«); i Brno, byretten (»Městský soud«)

—

i Danmark: Statsforvaltningen

—

i Tyskland:

—

i Estland: regionalretten (»maakohtud«)

—

i Grækenland: førsteinstansretten (»Μονομελές Πρωτοδικείο«)

—

i Spanien: førsteinstansretten (»Juzgado de Primera Instancia«),

—

i Frankrig: præsidenten for regionalretten »tribunal de grande instance«), eller formanden for notarkammeret (»président de la Chambre des notaires«)

—

i Kroatien: byretten (»Općinski sud«)

—

i Irland, præsidenten for High Court

—

i Italien: appelretten (»Corte d'appello«)

—

i Cypern: distriktsretten for familieretlige sager (»Οικογενειακó Δικαστήριο«) i Nicosia, Limassol, Larnaca/Famagusta og Paphos

—

i Letland: distriktsretten eller byretten (»rajona (pilsētas) tiesa«)

—

i Litauen: appelretten (»Lietuvos apeliacinis teismas«)

—

i Luxembourg: præsidenten for »Tribunal d'arrondissement«

—

i Ungarn: de distriksretter (»Járásbíróság«), der har sæde ved regionalretten (»Törvényszék«); i Budapest den centrale distriktsret i Buda (»Budai Központi Kerületi Bíróság«)

—

i Malta: Civil Court (afdelingen for familieret)

—

i Nederlandene: den afdeling af distriktsretten, der behandler begæringer om foreløbige retsmidler (»voorzieningenrechter van de Rechtbank«)

—

i Østrig: distriktsretten (»Bezirksgericht«)

—

i Polen: disktriktsretten (»sądy okręgowy«)

—

i Portugal: afdelingen for familieret ved distriktsretterne (»Secções de família e menores das instâncias centrais«) og andre afdelinger af distriktsretterne (»Secções de competência genérica ou cível das instâncias locais«), alt afhængigt af, hvilke retter, der findes i det relevante stedlige kompetenceområde

—

i Rumænien: retten (»Tribunalul«)

—

i Slovenien: distriktsretten (»okrožno sodišče«)

—

i Slovakiet: distriktsretten (»okresný súd«)

—

i Finland: distriktsretten (»käräjäoikeus«/»tingsrätt«)

—

i Sverige: Appelretten (»Svea hovrätt«)

—

i Det Forenede Kongerige:

—

i Belgien: for indstævntes vedkommende, førsteinstansretten (»tribunal de première instance«/»rechtbank van eerste aanleg«/»erstinstanzliches Gericht«) og for appellantens vedkommende, appelretten (»cour d’appel«/»hof van beroep«)

—

i Bulgarien: appelretten i Sofia (»Софийския апелативен съд«)

—

i Tjekkiet: regionalretten (»krajský soud«) via den distriktsret (»okresní soud«), der traf afgørelsen; i Prag, byretten (»městský soud«) via den Circuit Court (»obvodní soud«), der traf afgørelsen, i Brno, regionalretten (»krajský soud«) via den byret (»městský soud«), der traf afgørelsen

—

i Danmark: Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen

—

i Tyskland: Overregionalretten (»Oberlandesgericht«) via den ret, der traf afgørelsen

—

i Estland: Circuit Court (»ringkonnakohtud«)

—

i Grækenland: appelretten (»Εφετείο«), inden for hvis stedlige kompetence den ret, der har truffet afgørelsen, befinder sig

—

i Spanien: provinsretten (»audiencia provincial«)

—

i Frankrig: appelretten (»Cour d'appel«)

—

i Kroatien: regionalretten (»Županijski sud«) via byretten (»Općinski sud«) dvs. den førsteinstansret, der traf afgørelsen

—

i Irland: High Court

—

i Italien: appelretten (»Corte d'appello«)

—

i Cypern: appelretten for familieretlige sager (»Δευτεροβάθμιο Οικογενειακό Δικαστήριο«)

—

i Letland: regionalretten (»apgabaltiesa«) via den relevante distriktsret eller byret (»rajona (pilsētas) tiesa«)

—

i Litauen: appelretten (»Lietuvos apeliacinis teismas«)

—

i Luxembourg: den overret, der behandler appellen (»Cour Supérieure de Justice siégeant en matière d’appel civil«)

—

i Ungarn: regionalretterne (»Törvényszékek«); i Budapest, regionalretten for hovedstaden (»Fővárosi Törvényszék«)

—

i Malta: Court of Appeal

—

i Nederlandene: den distriktsret (»Rechtbank«), hvis afdeling om foreløbige retsmidler traf afgørelse om anmodningen

—

i Østrig: regionalretten (»Landesgericht«) via den distriktsret (»Bezirksgericht«), der traf afgørelsen

—

i Polen: appelretten (»Sąd apelacyjny«) via den regionalret (»sąd rejonowy«), der traf afgørelsen

—

i Portugal: appelretten (»Tribunal da relação«)

—

i Rumænien: appelretten (»Curtea de apel«)

—

i Slovenien: den ret, der traf afgørelsen

—

i Slovakiet: regionalretten (»krajský súd«) via den distriktsret (»okresný súd«), der traf afgørelsen

—

i Finland: appelretten (»hovioikeus«/»hovrätt«)

—

i Sverige: appelretten (»Svea hovrätt«)

—

i Det Forenede Kongerige:

—

i Belgien: appeller, der støttes på retsspørgsmål, kan indgives til kassationsretten (»pourvoi en cassation devant la Cour de Cassation«) til prøvelse af appelafgørelsen

—

i Bulgarien: appeller indgives til kassationsrettens højeste ret (»Върховния касационен съд«)

—

i Tjekkiet: annullationssøgsmål (»žaloba pro zmatečnost«) anlagt i medfør af § 229 ff. i den civile retsplejelov, begæring om at sagen skal gå om (»zaloba na obnovu rizeni«) i medfør af § 228 ff. i den civile retsplejelov og appeller støttet på retsspørgsmål (»dovolání«) iværksat i medfør af § 236 ff. i den civile retsplejelov og for visse sagers vedkommende i medfør af § 30 i lov om særlige retsskridt kan indgives til højesteret i forbindelse med en appelafgørelse

—

i Danmark: afgørelser truffet af Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, kan prøves af domstolene efter grundlovens § 63. Sag om prøvelse af en afgørelse truffet af Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, kan anlægges ved sagsøgerens hjemting, hvis sagsøgeren har hjemting i Danmark. Hvis han eller hun ikke har hjemting i Danmark, skal sagen anlægges ved Københavns Byret. Byrettens afgørelse kan ankes til landsretten; landsrettens afgørelser kan indbringes for højesteret, såfremt Procesbevillingsnævnet giver tilladelse hertil. Byretten kan efter begæring fra en part henvise en sag til behandling ved landsret, hvis sagen er af principiel karakter

—

i Tyskland: yderligere appeller (»Rechtsbeschwerden«) kan indbringes for forbundsdomstolen (»Bundesgerichtshofs«). Appel skal iværksættes inden en måned efter forkyndelsen af appelrettens afgørelse

—

i Estland: appeller skal indbringes for højesteret (»Riigikohus«) (§ 625 og §§ 695-701 i den civile retsplejelov)

—

i Grækenland: kassationsappeller (»αίτηση αναίρεσης«) indgives til højesteret (»Areios Pagos« eller »Άρειος Πάγος«)

—

i Spanien: ekstraordinære appeller støttet på en tilsidesættelse af de formelle regler indgives til den øverste retsinstans i hver af de selvstyrende regioner (»Tribunal Superior de Justicia, en cada Comunidad Autónoma«) og kassationsappeller indgives til højesteret (»recurso de casación ante el Tribunal Supremo«). Disse appeller reguleres af henholdsvis kapitel IV og kapitel V (»recurso extraordinario por infracción procesal«) og (»recurso de casación«), samt afsnit IV i lov nr. 1/2000 om den civile retspleje

—

i Frankrig: appeller støttet på et retsspørgsmål (»pourvoi en cassation«) indgives til kassationsretten, og disse appeller er reguleret af artikel 973-982 og 1009-1031 i den civile retsplejelov

—

i Kroatien: appel kan i medfør af artikel 382-404 i den civile retsplejelov indgives til højesteret (»Vrhovni sud Republike Hrvatske«) via den byret (»Općinski sud«), der traf afgørelse i første instans, eller en af parterne kan indgive en begæring om genoptagelse til den byret (»Općinski sud«), der traf afgørelse i første instans, jf. artikel 421-428 i den civile retsplejelov

—

i Irland: appeller støttet på retsspørgsmål indgives til Court of Appeal (som fastsat i den irske forfatning har Supreme Court imidlertid kompetence til som appelinstans at efterprøve en afgørelse truffet af High Court, hvis det godtgøres, at der foreligger særlige omstændigheder, der kræver en direkte appeladgang. Supreme Court har ligeledes kompetence til at efterprøve en afgørelse truffet af Court of Appeal, hvis det godtgøres, at visse betingelser i forfatningen er opfyldt)

—

i Italien: de ordinære og ekstraordinære retsmidler til anfægtelse af sådanne afgørelser består i appel til kassationsretten, samme rets tilbagekaldelse af en afgørelse af egen drift, og søgsmål anlagt af en tredjemand (»ricorso per cassazione; Revocazione; Opposizione di terzo«)

—

i Malta: ingen adgang til at indbringe afgørelsen for en anden retsinstans

—

i Letland: appeller indgives til højesteret via den relevante regionale domstol (»pārsūdzēt Augstākajā tiesā ar attiecīgās apgabaltiesas starpniecību«)

—

i Litauen: kassationsappeller indgives til højesteret (»Lietuvos Aukščiausiasis Teismas«). Når en kassationsappel er blevet antaget til realitetsbehandling, opføres den som hastesag på listen over kassationssager, der skal behandles af højesteret. Højesteret fastsætter en frist på højst 14 dage for indgivelse af svarskrift. I sin meddelelse om opførelse af sagen på listen over kassationssager, der skal behandles af højesteret (artikel 350, stk. 7, i den civile retsplejelov), underretter højesteret parterne og andre personer, der deltager i sagen, om fristen for indgivelse af svarskrift. Parterne skal, og andre personer, der deltager i sagen, kan indgive sine skriftlige bemærkninger til appellen inden for den frist, som højesteret fastsætter. Denne frist løber fra den dag, hvor sagen blev opført på listen over kassationssager, der skal behandles af højesteret

—

i Luxembourg: den afgørelse, der træffes i den første appelsag, kan kun indbringes for kassationsretten for så vidt angår retsspørgsmål (»pourvoi en cassation«)

—

i Ungarn: begæringer om fornyet behandling (»felülvizsgálati kérelem«) behandles af højesteret (Curia), idet de indgives gennem den distriktsdomstol (»Járásbíróság«), der traf afgørelse i første instans

—

i Malta: ingen adgang til at indbringe afgørelsen for en anden retsinstans

—

i Nederlandene: kassationsappeller indgives til højesteret (»Hoge Raad der Nederlanden«). En kassationsappel kan kun omfatte retsspørgsmål. Den øverste domstol tager udelukkende stilling til, om loven, herunder de processuelle regler, er blevet korrekt anvendt. For så vidt angår bedømmelsen af sagens faktiske omstændigheder er højesteret bundet af underinstansens afgørelse. Parterne i en kassationsappel er repræsenteret af en advokat ved den øverste domstol. Der indgives begæring med angivelse af grundene til, at der iværksættes appel. Sagsøgte kan indgive et svarskrift inden for en frist på tre uger (eller en anden frist, der fastsættes af højesteret). Hvis det skønnes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens forløb, kan advokaterne afgive uddybende bemærkninger. Generaladvokaten ved den øverste domstol udarbejder en skriftlig stillingtagen, hvorefter højesteret afsiger dom

—

i Østrig: en appel (»Revisionsrekurs«) iværksat i medfør af § 78, stk. 1, og 84, stk. 1, i fuldbyrdelsesloven (»Exekutionsordnung«) sammenholdt med § 528 den civile retsplejelov (»Zivilprozessordnung«) indgives til distriktsdomstolen (førsteinstansretten), der forelægger den for højesteret

—

i Polen: kassationsappeller (»skarga kasacyjna«) (artikel 3981-39821 i den civile retsplejelov) indbringes for højesteret (»Sąd Najwyższy«). Kassationsappellen indgives til højesteret via den appelret (»Sąd apelacyjny«), der traf den anfægtede afgørelse (artikel 3985(1) sammenholdt med artikel 11511(3) i den civile retsplejelov)

—

i Portugal: appel til højesteret (»Supremo Tribunal de Justiça«) kan kun ske for så vidt angår retlige spørgsmål

—

i Rumænien: en afgørelse i en appelsag kan anfægtes ved hjælp af en ny appel ved kassationsretten (»Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie«) (artikel 97, stk. 1, i lov nr. 134/2010 om rettens pleje i civile sager)

—

i Slovenien: appeller indgives til højesteret (»Vrhovno sodišče Republike Slovenije«)

—

i Slovakiet: ekstraordinære appeller (»dovolanie«) iværksat i medfør af artikel 236-243d i den civile retsplejelov skal indgives til højesteret (»najvyšší súd«) via den ret, der traf den anfægtede afgørelse

—

i Finland: appeller indgives til højesteret (»korkein oikeus«/»högsta domstolen«). Hvis man ønsker at appellere en dom, skal man søge om højesterets tilladelse hertil (tredjeinstansbevilling). Der kan kun gives tredjeinstansbevilling, hvis det er vigtigt, at sagen bliver indbragt for højesteret, så denne kan træffe en afgørelse om lovens anvendelse med henblik på andre, lignende sager, eller af hensyn til en ensartet retspraksis. Der kan også meddeles tredjeinstansbevilling, hvis der er en særlig grund hertil, fordi der er begået en processuel eller anden fejl i den sag, hvor dommen søges ændret eller ophævet, eller hvis der er en anden vigtig grund til at meddele tredjeinstansbevilling. Appelrettens afgørelse vedlægges en appelvejledning. I vejledningen står der, af hvilke grunde der kan meddeles tredjeinstansbevilling i henhold til loven, og hvad den, der ansøger om bevillingen, skal gøre for at få appelsagen behandlet af højesteret. Fristen for at søge tredjeinstansbevilling og indgive appelskrift er 60 dage fra den dato, hvor appelrettens afgørelse blev meddelt parterne

—

i Sverige: appeller indgives til højesteret (»Högsta domstolen«). Appelskriftet indgives til Svea hovrätt

—

i Det Forenede Kongerige:

—

I Belgien, […]

—

i Bulgarien: kassationsretten (»Върховния касационен съд«)

—

i Tjekkiet: den distriktsdomstol (»okresní soud«), der traf afgørelse i første instans. Det er muligt at iværksætte appel af afgørelser om at afslå en anmodning om fornyet prøvelse

—

i Danmark: ingen

—

i Slovenien: den ret, der traf afgørelsen, Hvis betingelserne i artikel 19 er opfyldt, finder bestemmelserne om udeblivelsesdomme analog anvendelse. Hvis betingelserne i artikel 19 ikke er opfyldt, afviser retten anmodningen ved kendelse. Afgørelsen træffes eventuelt uden mundtlig forhandling

—

i Estland: den regionale domstol (»maakohtud«). Sagen gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne om ophævelse af en urigtig dom, for så vidt som forordningen ikke indeholder andre bestemmelser herom

—

i Grækenland: den ret, der traf afgørelsen

—

i Spanien: den førsteinstansret (»Juzgado de Primera Instancia«), der traf afgørelsen. Den fornyede prøvelse foretages efter kapitel II om fornyet prøvelse af retsafgørelser og begæringer om at få en retsafgørelse tilsidesat (»De los recursos de reposición y revision«), der findes i afsnit IV i lov nr. 1/2000 om rettens pleje i civile sager

—

i Frankrig: appel kan indgives til den appelret (»court d’appel«), der har kompetence til at efterprøve afgørelser, der er truffet af den ret, der afsagde den anfægtede afgørelse

—

i Kroatien: den byret (»Općinski sud«), der traf afgørelsen i første instans. Parten skal fremsætte begæringen (jf. artikel 421-428 i den civile retsplejelov) inden 45 dage efter den dag, hvor sagsøgte reelt fik kendskab til afgørelsens indhold og havde mulighed for at reagere, og senest fra den dag, hvor der første gang blev truffet en fuldbyrdelsesforanstaltning, hvorved der blev lagt beslag på hans aktiver, helt eller delvist. Parten kan i medfør af artikel 117 i den civile retsplejelov indgive en begæring om genoprettelse af en tidligere retsstilling, og en sådan begæring skal indgives til den ret, der skulle have taget et retsskridt, der ikke blev taget

—

i Irland: den ret, der traf afgørelsen (Superior Court, Circuit Court, District Court). De relevante procesregler, findes her:

—

i Italien: den almindelige domstol (»tribunal ordinari«), der har truffet afgørelsen

—

i Cypern, den distriktsret for familieretlige sager (»Οικογενειακó Δικαστήριο«), der afsagde den anfægtede afgørelse. Fornyet prøvelse i de sager, der er omhandlet i denne artikel, finder sted efter en begæring om tilsidesættelse indgivet efter forskrift 48, regel 9, litra h) og litra n), i de processuelle regler

—

i Letland:

Der kan ikke indgives en begæring, hvis den frist, inden for hvilken fuldbyrdelsesdokumentet vedrørende den omhandlede afgørelse kan fremlægges, er udløbet. Ved behandlingen af begæringen undersøger retten, om de omstændigheder, der er anført af den pågældende, kan anses som tilstrækkelige til at berettige en fornyet prøvelse af retsafgørelsen, jf. forordningens artikel 19. Fastslår retten, at fornyet prøvelse er berettiget af de anførte grunde, ophæver den fuldstændig den anfægtede afgørelse og henviser sagen til fornyet behandling i førsteinstansretten. Finder Retten, at de i begæring anførte grunde ikke berettiger en fornyet prøvelse af retsafgørelsen, afviser den anmodningen. Rettens afgørelse kan anfægtes

—

i Litauen: den ret, der traf afgørelsen: Distrikts- eller regionalretten (»apylinkių teismai«, »apygardų teismai«). Når retten har antaget en begæring til realitetsbehandling, sender den en kopi af begæringen med tilhørende bilag til sagsøgte og meddeler den pågældende, at han eller hun skal indgive et svarskrift inden 14 dage efter den dato, hvor begæringen blev afsendt. En begæring om fornyet prøvelse af en retsafgørelse om underholdspligt behandles af retten inden for rammerne af en skriftveksling Hvis retten finder det påkrævet, kan den anordne mundtlig forhandling på et retsmøde. Retten skal behandle begæringen senest 14 dage efter udløbet af fristen for indsendelse af svarskriftet og skal træffe en af de former for afgørelse, der er nævnt i forordningens artikel 19, stk. 3

—

i Luxembourg: den ret, der traf afgørelsen. Begæringen indgives efter de gældende forskrifter ved den ret, som har truffet den afgørelse, der anmodes om fornyet prøvelse af:

—

i Ungarn: disktriktsretten (»Járásbíróság«) i første instans i medfør af reglerne om fornyet prøvelse af retsafgørelser (lov nr. III fra 1952 om den civile retspleje, kapitel XIII, artikel 260-269)

—

i Malta: Civil Court (afdelingen for familieret). Fremgangsmåden ved fornyet prøvelse som omhandlet i artikel 19 er fastsat i artikel 6 i bekendtgørelse nr. LN 452/11 om international underholdspligt (»International Maintenance Obligation Order«)

—

i Nederlandene: den ret, der traf afgørelsen. Det kan være distriktsretten (»Rechtbank«) eller appelretten (»Gerechtshof«)

—

i Østrig: førsteinstansretten, der enten selv træffer afgørelse i sagen (f.eks. i tilfælde af genindsættelse i tidligere retsstilling) eller henviser den til afgørelse ved en højere retsinstans:

—

i Polen: fremgangsmåden ved fornyet prøvelse som omhandlet i forordningens artikel 19 er den samme som den, der anvendes ved underkendelse af en afgørelse underholdspligt i medfør af artikel 11442 i den civile retsplejelov. En begæring om iværksættelse af en sådan sag indgives til den ret, der traf den anfægtede afgørelse. Dette indebærer, at den kompente ret efter forordningens artikel 19, stk. 1, — afhængigt af, hvilken ret der traf den anfægtede afgørelse om underholdspligt — enten kan være:

—

i Portugal: den ret, der traf afgørelsen. Fremgangsmåden ved fornyet prøvelse som omhandlet i artikel 19 består i fremsættelse af en begæring herom, jf. artikel 696, litra e), og artikel 140 i lov om civil retspleje

—

i Rumænien: den ret, der traf afgørelsen, sædvanligvis distriktsretten (»Judecătoria«) eller retten (»Tribunalul«). I henhold til artikel 505, stk. 1, i lov nr. 134/2010 om civil retspleje skal et annullationssøgsmål indgives til den ret, der traf den anfægtede afgørelse, hvorimod en begæring om fornyet prøvelse i medfør af artikel 510, stk. 1, i samme lov skal indgives til den ret, der afsagde den endelige anfægtede afgørelse

—

i Slovenien: distriktsretten (»okrožno sodišče«), navnlig den ret, der traf afgørelse i første instans. Fremgangsmåden ved fornyet prøvelse som omhandlet i artikel 19 består i en »genoptagelse af sagen« (artikel 394-401 i civilprocesloven) eller en »begæring om genindsættelse i tidligere retsstilling/generhvervelse af status quo« (artikel 116-120)

—

i Slovakiet: retterne har mulighed for at foretage en fornyet prøvelse af afgørelser om underholdspligt i medfør af artikel 228-235 i den civile retsplejelov. Begæringen om fornyet prøvelse indgives til den distriktsret (»okresný súd«), der realitetsbehandlede sagen i første instans

—

i Finland: den ret, der afsagde endelig dom i sagen. Proceduren, som finder tilsvarende anvendelse, er fastsat i §§ 3, 4 og 5 samt § 14a i kapitel 31 i retsplejeloven

—

i Sverige: appelretten (»hovrätt«), såfremt begæringen om fornyet prøvelse vedrører en afgørelse truffet af en distriktsret (»tingsrätt«) eller den svenske tvangsfuldbyrdelsesmyndighed (»Kronofogdemyndigheten«). Begæringen skal indgives skriftligt, og det skal angives, hvilken retsafgørelse begæringen vedrører. I begæringen skal det ligeledes anføres, hvad den støttes på, og der skal vedlægges dokumenter og andre bevismidler, der ønskes påberåbt. Modparten eller de øvrige parter skal underrettes om begæringen

—

i Det Forenede Kongerige: ingen.

—

i Belgien: forbundsjustitsforvaltningen (»Service public fédéral Justice«): Boulevard de Waterloo 115, 1000 Bruxelles; Fax +32 25427006

—

i Bulgarien: justitsministeriet (»Министерството на правосъдието«):

Ulitsa Slavyanska 1, 1040 Sofia; Tlf. +359 29237555, Fax +359 29870098,

E-mail: Е_Gyurova@justice.government.bg or M_Parvanova@justice.government.bg

—

i Tjekkiet: kontoret for børns internationale retsbeskyttelse (»Úřad pro mezinárodněprávní ochranu dětí«): Šilingrovo náměstí 3/4, 602 00 Brno

Tlf. +420 542215522, Fax +420 542212836,

E-mail: podatelna@umpod.cz; Web: http://www.umpod.cz

—

i Danmark: ingen

—

i Tyskland: forbundsjustitsministeriet (»Bundesamt für Justiz«): 53094 Bonn

Tlf. +49 22899410-5534/22899410-5869/22899410-5549,

Fax 0228/99 4 10-5050 (i Tyskland) eller +49 22899410-5202 (fra udlandet),

E-mail: auslandsunterhalt@bfj.bund.de

—

i Estland: justitsministeriet (»Justiitsministeerium«):

Tõnismägi 5a, Tallinn 15191; Tlf. +372 6208100, E-mail: info@just.ee

—

i Grækenland: ministeriet for justitsvæsen, gennemskuelighed og menneskerettigheder–, kontoret for internationalet retsligt samarbejde i civiel sager og straffesager (»Υπουργείο Δικαιοσύνης, Διαφάνειας και Ανθρωπίνων Δικαιωμάτων–Τμήμα Διεθνούς Δικαστικής Συνεργασίας σε Αστικές & Ποινικές Υποθέσεις«):

Mesogeion 96, 115 27, Athen; Tlf. +30 2107767312, Fax +30 2107767499,

E-mail: civilunit@justice.gov.gr

—

i Spanien, justitsministeriet (»Ministerio de Justicia«): Lederen af internationale underholdsbidrag. Underdirektoratet for internationalt retsligt samarbejde, justitsministeriet, c/San Bernardo, 62, 28071 Madrid; Tlf. +34 913902295/913902294, Fax +34 913904457, E-mail: isabel.hernandez@mjusticia.es

—

i Frankrig: Ministère des Affaires étrangères et européennes, Direction des Français à l’étranger et de l’administration consulaire–Service des conventions, des affaires civiles et de l'entraide judiciaire–Sous-direction de la protection des droits des personnes–Bureau du recouvrement de créances alimentaires à l'étranger: 27 rue de la Convention CS, 91533, F-75732 Paris Cedex 15; Tlf. +33 143179199, Fax +33 143178197, E-mail: recouv-creances-alimentaires.fae-saj-pdp@diplomatie.gouv.fr

—

i Kroatien: ministeriet for socialpolitik og unge (»Ministarstvo socijalne politike i mladih«): Savska cesta 166, 10 000 Zagreb; Tlf. +385 15557111, Fax +385 15557222, E-mail: ministarstvo@mspm.hr; Web: www.mspm.hr

—

i Irland: ministeriet for justitsvæsen og ligestilling — kontoret for justitsvæsen og reform af lovgivningen: Bishop's Square, Redmond's Hill), Dublin 2, Fax +353 14790201; E-mail: mainrecov_inbox@justice.ie

—

i Italien: justitsministeriet, kontoret for børns retsbeskyttelse (»Ministero della Giustizia — Dipartimento per la Giustizia minorile«):

Via Damiano Chiesa 24, 00136 Rom

Tlf. +39 0668188326/0668188331, Fax +39 0668188323,

E-mail: acitalia0409.dgm@giustizia.it, Certificeret e-mail: aci0409.dgm@giustiziacert.it

—

i Cypern, ministeriet for retsvæsen og offentlig orden–kontoret for internationalt retsligt samarbejde (»Υπουργείο Δικαιοσύνης και Δημοσίας Τάξεως–Μονάδα Διεθνούς Νομικής Συνεργασίας«): 125 Athalassas Avenue, 1461 Nicosia

Tlf. +357 22805943, Fax +357 22805969, E-mail: yhadjiprodromou@mjpo.gov.cy

Tlf. +357 22805932, Fax +357 22518328, E-mail: tdionysiou@mjpo.gov.cy

—

i Letland, administrationen af garantifonden for underholdsbidrag (»Uzturlīdzekļu garantiju fonda administrācija«): Pulkveža Brieža iela 15, LV-1010 Rīga; Tlf. +371 67830626, Fax +371 67830636, E-mail: pasts@ugf.gov.lv

—

i Litauen, Vilnius statsgaranterede retshjælpstjeneste (»Vilniaus Valstybės garantuojamos teisinės pagalbos tarnyba«): Odminių g. 11, LT-01122 Vilnius

Tlf. +370 852647480, Fax +370 852647481, E-mail: vilniausvgtpt@infolex.lt

—

i Luxembourg: højesterets justitskontor (»Parquet Général près la Cour supérieure de Justice«)–Parquet Général–Cité judiciaire, 2080 Luxembourg; Tlf. +352 475981-393/475981-329, Fax +352 470550,

E-mail: parquet.general@justice.etat.lu

—

i Ungarn: justitsministeriet (»Magyarország Igazságügyi Minisztériuma«): 1054 Budapest, 2-4 Kossuth square; Tlf. +36 17954846, Fax +36 17950463, E-mail: nmfo@im.gov.hu

—

i Malta: direktoratet for social service — ministeriet for uddannelse, beskæftigelse og familie: 469 bugeia Institute, St. Joseph High Road, St Venera SVR 1012 Tlf. +356 22788000, Fax +356 22788360, E-mail: welfare.standards@gov.mt

—

i Nederlandene: den nationale myndighed for inddrivelse af underholdsbidrag (»Landelijk Bureau Inning Onderhoudsbijdragen« (LBIO)):

Marten Meesweg 109-111, P.O. Box 8901, 3009 AX Rotterdam, Tlf. +31 102894895, Fax +31 102894882,

E-mail: iia@lbio.nl; Web: http://www.lbio.nl

—

i Østrig: justitsministeriet (»Bundesministerium für Justiz«): Museumstraße 7, A-1070 Wien; Afdeling: Abteilung I 10, Tlf. +43 1521522142, Fax +43 152522829,

E-mail: team.z@bmj.gv.at

—

i Polen: justitsministeriet — kontoret for internationalt samarbejde og EU-ret (»Ministerstwo Sprawiedliwości — Departament Współpracy Międzynarodowej i Prawa Europejskiego«): Al. Ujazdowskie 11, PL-00-950 Warsaw, Tlf. +48 222390870, Fax +48 226280949, E-mail: alimenty@ms.gov.pl

—

i Portugal: direção-geral da Administração da Justiça: D. João II, nr. 1.08.01 d/E- pisos AO 0 E 9o 14o, 1990-097 Lisboa, Tlf. +351 217906200/217906223,

Fax +351 211545100/211545116, E-mail: correio@dgaj.mj.pt or cji.dsaj@dgaj.mj.pt,

Web: http://www.dgai.mj.pt or http://www.cji-dgaj.mj.pt

—

in Romania, the Ministry of Justice, International Law and Judicial Cooperation Directorate (»Ministerul Justiţiei, Direcţia Drept Internaţional şi Cooperare Judiciară«): 17 Str. Apolodor, Bucharest Sector 5, 050741, Tlf. +40 372041077,

Fax +40 372041079, E-mail: ddit@just.ro or dreptinternational@just.ro

—

i Slovenien: ministriet for arbejde, familie, sociale anliggender og lige muligheder (»Ministrstvo za delo, družino, socialne zadeve in enake možnosti«): Kotnikova 28, SI-1000 Ljubljana, Tlf. +386 13697700, Fax +386 13697832, E-mail: gp.mddsz@gov.si

—

i Slovakiet: centret for international retsbeskyttelse af børn og unge (»Centrum pre medzinárodnoprávnu ochranu detí a mládeže«): Špitálská 8, Postboks 57, 814 99 Bratislava, Tlf. +421 220463208, Fax +421 220463258,

E-mail: cipc@cipc.gov.sk; Web: http://www.cipc.sk

—

i Finland: justitsministeriet (»oikeusministeriö«/»justitieministeriet«), kontoret for internationale retsanliggender (»Oikeusministeriö Kansainvälisen oikeudenhoidon yksikkö«/»Enheten för internationell rättsvård«): PL 25, FI-00023 Valtioneuvosto, Tlf. +358 916067628, Fax +358 916067524,

E-mail: central.authority@om.fi

—

i Sverige: det svenske socialsikringsorgan (»Försäkringskassan«):

—

I Det Forenede Kongerige: centralmyndigheden for hvert retsområde er:

—

i Belgien og Bulgarien: ingen

—

i Tjekkiet: justitsministeriet (»Ministerstvo spravedlnosti«) påser, at der ydes retshjælp som omhandlet i forordningens artikel 51, stk. 2, litra a): Vyšehradská 16, 128 10 Prag 2, Tlf. +420 221997925, Fax +420 221997919, E-mail: moc@msp.justice.cz, Web: http://www.justice.cz

—

i Danmark: ingen

—

i Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Irland, Italien, Cypern og Letland: ingen

—

i Litauen: for så vidt angår anmodninger i relation til underholdsforpligtelser, der udspringer af et forældre/barn-forhold til fordel for en person under 21 år, er det børnetilskudsfonden henhørende under ministeriet for social sikring og beskæftigelse (»Vaikų išlaikymo fondo administracija prie Socialinės apsaugos ir darbo ministerijos«), der fungerer som centralmyndighed, jf. forordningens artikel 51: Rinktinės g. 48A, LT-09318 Vilnius, Tlf. +370 852728081,

Fax +370 852653984, E-mail: info@vif.lt.

Hvis omstændighederne tilsiger det, ydes statsgaranteret retshjælp i relation til de anmodninger, der er opregnet i forordningens artikel 56, efter den fremgangsmåde, der er fastsat i lov om statsgaranteret retshjælp, medmindre andet er foreskrevet i den litauiske lovgivning, hvorved EU-retlige eller folkeretlige retsforskrifter om civile retssager gennemføres i litauisk ret, eller i forordningen selv. Skulle det under gennemgangen af de anmodninger, der er opregnet i forordningens artikel 56, vise sig, at den pågældende har brug for statsgaranteret retshjælp, sender Vilnius' kontor for retshjælp og børnetilskudsfonden henhørende under ministeriet for social sikkerhed og beskæftigelse anmodningen om statsgaranteret retshjælp direkte til de kompetente myndigheder, herunder Vilnius' kontor for retshjælp

—

i Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene og Østrig: ingen

—

i Polen: distriktsretterne (»sądy okręgowe«) er udpeget til at udføre centralmyndighedens opgaver bestående i at videresende anmodninger og følge op på de indgivne anmodninger. Navne og kontaktoplysninger for distriktsretterne findes på den europæiske e-justiceportal

—

i Portugal, Rumænien, Slovenien og Slovakiet: ingen

—

I Finland, Den Sociale Sikringsinstitution (KELA) (»Kansaneläkeläitos«/»Folkpensionsanstalten«): Kansainvälinen, Helsingin perintäkeskus, perintäyksikkö erityisperintä, PL 50, FI-00601 Helsinki,

Tlf. +358 403545469, Fax +358 206353330, E-mail: kv.erityisperinta@kela.fi,

Web: http://www.kela.fi/in/internet/english.nsf.

Hvis Kela har tildelt underholdsbidrag til en person, der har ret hertil, kan det varetage følgende opgaver som centralmyndighed:

—

i Sverige: ingen

—

I Det Forenede Kongerige: (Med hensyn til retshjælp, jf. artikel 51, stk. 2, litra a) Legal Services Commission 2nd Floor, Waterfront Plaza, 8 Laganbank Road, Mays Meadow, Belfast, BT1 3BN, Tlf. +44 2890408888,

Fax +44 2890408990, E-mail: accesstojustice@nilsc.org.uk

—

i Belgien: fogeder (»huissiers de justice«/»gerechtsdeurwaarders«)

—

i Bulgarien: regionalretten (»окръжния съд«)

—

i Tjekkiet: distriktsretten (»okresní soudy«)

—

i Danmark: SKAT Syddanmark

—

i Tyskland, den lokale domstol (»Amtsgericht«) i hvis retskreds tvangsfuldbyrdelsen finder eller har fundet sted

—

i Estland: den regionale domstol (»maakohtud«)

—

i Grækenland: førsteinstansretten (»Μονομελές Πρωτοδικείο«)

—

i Spanien: førsteinstansretten (»Juzgado de Primera Instancia«) i den provinshovedstad, hvor den part, over for hvem der anmodes om fuldbyrdelse, har bopæl, eller i den provins, hvor fuldbyrdelsen skal finde sted

—

i Frankrig: retten på det sted, hvor debitor har bopæl, eller hvor fuldbyrdelsen finder sted. Hvis debitor har bopæl i udlandet, eller hvis bopælen er ukendt, er det retten på det sted, hvor fuldbyrdelsen finder sted

—

i Kroatien: byretten (»Općinski sud«)

—

i Irland: High Court

—

i Italien: de almindelige domstole (»Tribunali Ordinari«)

—

i Cypern:

—

i Letland: distriktsretten eller byretten (»rajona (pilsētas) tiesa«)

—

i Litauen: anmodninger om afslag som omhandlet i artikel 21, stk. 2, behandles af appeldomstolen (»Lietuvos apeliacinis teismas«). anmodninger om suspension som omhandlet i artikel 21, stk. 3, behandles af distriktsretten (»apylinkių teismai«) på det sted, hvor der søges fuldbyrdelse

—

i Luxembourg: højesterets justitskontor (»Parquet Général près la Cour supérieure de Justice«)

—

i Ungarn: i sager vedrørende artikel 21, stk. 2, disktriktsretten (»Járásbíróság«) ved sædet for regionalretten (»Törvényszék«), i Budapest, Budas centrale distriktsret (»Budai Központi Kerületi Bíróság«). i sager vedrørende artikel 21, stk. 3, den kompetente distriktsret (»járásbíróság«) ved den fogedret, der gennemfører fuldbyrdelsen

—

i Malta: Civil Court (afdelingen for familieret)

—

i Nederlandene: fogeder (»gerechtsdeurwaarders«)

—

i Østrig: den ret, der har kompetence til at gennemføre fuldbyrdelsen (»Zuständiges Exekutionsgericht«) i henhold til § 17-19 i tvangsfuldbyrdelsesloven, eller i en appelsag, appelretten (»instanzenzug übergeordnetes Gericht«)

—

i Polen:

—

i Portugal: afdelingen for familieret ved distriktsretterne (»Secções de família e menores das instâncias centrais«) eller afdelingen for tvangsfuldbyrdelse ved distriktsretterne (»Secções de competência genérica ou cível das instâncias locais«), alt afhængigt af, hvilke retter, der findes i det relevante stedlige kompetenceområde

—

i Rumænien, distriktsretten (»Judecătoria«) på det sted, hvor debitor har bopæl, eller hvor fuldbyrdelsen finder sted

—

i Slovenien: den lokale ret (»okrajno sodišče«)

—

i Slovakiet: den distriktsdomstol (»okresný súd«), der fungerer fogedret (»exekučný súd«)

—

i Finland: fogeden i den retskreds, hvor sagsøgte har opholdssted eller bopæl (»ulosottomies«/»utmätningsman«). Anmodningen kan indgives til enhver lokal fogedret

—

i Sverige »Kronofogdemyndigheten«

—

i Det Forenede Kongerige:

—

Belgien accepterer i overensstemmelse med belgisk lov udelukkende det eller de officielle sprog på det sted, hvor fuldbyrdelsen skal ske. Listen over de sprog, der kan anvendes, findes i håndbogen for modtagende instanser som omhandlet i Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 (2), offentliggjort på det europæiske civilretlige atlas eller e-justiceportalen

—

i Bulgarien: bulgarsk

—

i Tjekkiet: tjekkisk eller slovakisk

—

i Danmark: dansk, finsk, islandsk, norsk eller svensk

—

i Tyskland: tysk

—

i Estland: estisk eller engelsk

—

i Grækenland: græsk

—

i Spanien: spansk eller portugisisk

—

i Frankrig: fransk

—

i Kroatien: kroatisk

—

i Irland: irsk eller engelsk

—

i Italien: italiensk

—

i Cypern: græsk eller engelsk

—

i Letland: lettisk

—

i Litauen:

—

i Luxembourg: fransk eller tysk

—

i Ungarn: ungarsk

—

i Malta: engelsk

—

i Nederlandene: nederlandsk

—

i Østrig: tysk

—

i Polen: polsk

—

i Portugal: portugisisk

—

i Rumænien: rumænsk

—

i Slovenien: slovenske og i:

—

i Slovakiet: slovakisk eller tjekkisk

—

i Finland: finsk, svensk eller engelsk

—

i Sverige: svensk

—

i Det Forenede Kongerige: engelsk.

—

i Belgien: engelsk, nederlandsk, fransk eller tysk

—

i Bulgarien: bulgarsk

—

i Tjekkiet: tjekkisk, engelsk eller slovakisk

—

i Danmark: ingen

—

i Tyskland: tysk, Kommunikation mellem Bundesamt für Justiz i sin egenskab af centralmyndighed og en anden centralmyndighed kan foregå på engelsk, forudsat at de respektive centralmyndigheder er enige

—

i Estland: engelsk eller estisk

—

i Grækenland: græsk eller engelsk

—

i Spanien: spansk eller engelsk

—

i Frankrig: fransk

—

i Kroatien:

—

i Irland: irsk eller engelsk

—

i Italien: italiensk

—

i Cypern: græsk eller engelsk

—

i Letland:

—

i Litauen: litauisk eller engelsk

—

i Luxembourg: fransk eller tysk

—

i Ungarn:

—

i Malta: maltesisk eller engelsk

—

i Nederlandene:

—

i Østrig: tysk, engelsk eller fransk

—

i Polen:

—

i Portugal: portugisisk, engelsk eller fransk

—

i Rumænien: rumænsk, engelsk eller fransk

—

i Slovenien: slovensk eller engelsk

—

i Slovakiet: slovakisk, tjekkisk, engelsk eller tysk

—

i Finland: finsk, svensk eller engelsk

—

i Sverige: svensk

—

i Det Forenede Kongerige: engelsk.