I.

Vi har:

II.

Ifølge artikel 317 og 318 i TEUF og finansforordningen har Kommissionen ansvaret for at udarbejde og aflægge et retvisende konsolideret regnskab for Den Europæiske Union med udgangspunkt i de internationalt anerkendte regnskabsstandarder, der anvendes i den offentlige sektor, samt for lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for dette regnskab. Dette ansvar omfatter udformning, gennemførelse og opretholdelse af en intern kontrol, som sikrer, at der udarbejdes og aflægges et regnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Kommissionen bærer det endelige ansvar for lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for Den Europæiske Unions regnskab (artikel 317 i TEUF).

III.

Det er vores ansvar på baggrund af vores revision at afgive en erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Vi har revideret regnskaberne i overensstemmelse med IFAC's Internationale Standarder om Revision og etiske regler og INTOSAI's International Standards of Supreme Audit Institutions. Ifølge disse standarder skal vi overholde etiske krav og planlægge og udføre revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, om det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union er uden væsentlig fejlinformation, og at de transaktioner, der ligger til grund for det, er lovlige og formelt rigtige.

IV.

Det indgår i en revision, at der udføres revisionshandlinger for at tilvejebringe revisionsbevis vedrørende beløbene og oplysningerne i det konsoliderede regnskab og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Valget af revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder en vurdering af risikoen for, at der er væsentlig fejlinformation i det konsoliderede regnskab, og at de underliggende transaktioner i væsentligt omfang ikke opfylder kravene i Den Europæiske Unions retlige ramme, uanset om det skyldes besvigelser eller fejl. Ved vurderingen af disse risici tager revisor hensyn til den interne kontrol, som skal sikre, at der udarbejdes og aflægges et retvisende konsolideret regnskab, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige, med henblik på at udforme revisionshandlinger, som er passende efter omstændighederne, men ikke med henblik på at afgive erklæring om effektiviteten af den interne kontrol. En revision omfatter også en vurdering af, om de anvendte regnskabspraksis er hensigtsmæssige, og om de foretagne regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af det konsoliderede regnskab.

V.

For så vidt angår indtægter tager vores undersøgelse af egne indtægter baseret på moms og bruttonationalindkomsten udgangspunkt i de relevante makroøkonomiske aggregater, der ligger til grund for beregningen af disse indtægter, og vi vurderer de systemer, Kommissionen bruger til behandling af disse aggregater, indtil medlemsstaternes bidrag er modtaget og opført i det konsoliderede regnskab. For så vidt angår traditionelle egne indtægter undersøger vi toldmyndighedernes regnskaber og analyserer strømmen af afgiftsbeløb, indtil beløbene er modtaget af Kommissionen og registreret i regnskabet.

VI.

For så vidt angår udgifter undersøger vi betalingstransaktionerne, når udgifterne er afholdt, registreret og godkendt. Denne undersøgelse omfatter alle kategorier af betalinger (inklusive betalinger vedrørende køb af aktiver) i det år, hvor de foretages, undtagen forskud. Forskudsbetalinger undersøges, når modtageren anmodes om eller forelægger dokumentation for, at midlerne er blevet anvendt korrekt, og forskuddet afregnes eller kan kræves tilbagebetalt.

VII.

Vi mener, at det tilvejebragte revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores erklæringer.

VIII.

Det er vores opfattelse, at Den Europæiske Unions konsoliderede regnskab for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2014, i alt væsentligt giver et retvisende billede af Unionens finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultaterne af transaktioner, pengestrømme og ændringer i nettoaktiver i det afsluttede regnskabsår, i overensstemmelse med bestemmelserne i finansforordningen og de regnskabsregler baseret på de internationalt anerkendte regnskabsstandarder, der anvendes i den offentlige sektor.

IX.

Det er vores opfattelse, at de indtægter, der ligger til grund for regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2014, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige.

X.

De udgifter, der i 2014 blev registreret under udgiftsområde 1 til 4 (3) i den flerårige finansielle ramme, omfattende aktionsudgifter, er væsentlig fejlbehæftede. Vi anslår, at fejlforekomsten i de betalinger, der ligger til grund for regnskabet, er 4,4 %. Vores konklusion bekræftes af den analyse af risikobeløb, som Kommissionen giver i sin sammenfattende beretning.

XI.

På grund af væsentligheden af de forhold, der er beskrevet i punktet Grundlag for en afkræftende erklæring om lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for regnskabet, er det vores opfattelse, at de betalinger, der ligger til grund for regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2014, er væsentlig fejlbehæftede.

XII.

Regnskabsredegørelsen og -analysen er ikke en del af regnskabet. De oplysninger, der gives i regnskabsredegørelsen og -analysen, stemmer overens med regnskabet.

1.1.

EU-udgifterne er et vigtigt instrument til opnåelse af politikmål. Andre vigtige instrumenter er lovgivningen og den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer inden for Unionen. EU-udgifterne udgør i gennemsnit 1,9 % af EU-medlemsstaternes samlede offentlige udgifter (jf. figur 1.1 ).

1.2.

Som fastlagt i traktaten har vi bl.a. til opgave:

Det arbejde, vi udfører som grundlag for revisionserklæringen, opfylder det første og det andet af disse mål. Det hjælper os også med at identificere risici med betydning for sparsommeligheden, produktiviteten og effektiviteten. Og det er et væsentligt input i forbindelse med vores udtalelser om forslag til finansiel lovgivning.

1.3.

Dette kapitel i årsberetningen:

1.4.

Vores bemærkninger vedrører Den Europæiske Unions konsoliderede regnskab (5) (»regnskabet«) for regnskabsåret 2014. Vi modtog regnskabet sammen med regnskabsførerens forvaltningserklæring den 23. juli 2015 (6). Regnskabet er vedlagt en regnskabsredegørelse og -analyse (»Financial Statement Discussion and Analysis«) (7). Denne analyse er ikke omfattet af vores revisionserklæring. I overensstemmelse med revisionsstandarderne har vi imidlertid vurderet, om den stemmer overens med oplysningerne i regnskabet.

1.5.

Regnskabet (sammenfattet i bilag 1.3 ) viser, at de samlede passiver pr. 31. december 2014 beløb sig til 220,7 milliarder euro, mens de samlede aktiver beløb sig til 162,7 milliarder euro. Det økonomiske resultat for 2014 er et underskud på 11,3 milliarder euro (jf. også punkt 2.12 og 2.13).

1.6.

Vores revision viste, at regnskabet ikke er behæftet med væsentlig fejlinformation (jf. også bilag 1.2 ). Vores bemærkninger om den økonomiske og budgetmæssige forvaltning af EU-midlerne findes i kapitel 2.

1.7.

I 2014 har Kommissionen foretaget adskillige ændringer i præsentationen af regnskabet. Formålet med ændringerne er at følge den nye FFR og øge tilpasningen til de internationale standarder. Der er klare forbedringer i præsentationen af visse noter til regnskabet (8).

1.7.

1.8.

Følgende forhold indvirker på regnskabet:

a)

Kommissionen har gjort fremskridt med hensyn til præsentationen af note 6 til regnskabet (om beskyttelse af EU-budgettet), jf. punkt 1.13 i vores årsberetning for 2013 og punkt 2 i dette års opfølgningstabel ( bilag 1.2 ). Denne note indeholder nu mere fokuserede oplysninger. På samhørighedsområdet oplyses det nu, i hvilket omfang der er foretaget korrektioner før registreringen af udgifterne, under gennemførelsen og ved afslutningen. Noten beskriver (men kvantificerer ikke altid) de korrigerende foranstaltningers indvirkning på EU-budgettet (f.eks. skabelsen af formålsbestemte indtægter og medlemsstaternes tilbagetrækning og erstatning af udgifter) (9)

a)

Note 6 sammenfatter resultaterne af Kommissionens korrigerende foranstaltninger (vedtagne såvel som gennemførte) samt dens forebyggende foranstaltninger for 2014. Mere detaljerede oplysninger om dette emne findes i Kommissionens årlige meddelelse om beskyttelse af EU-budgettet.

b)

Note 2.5.2 om forfinansiering (forskud til medlemsstaterne) viser, at Kommissionen har begrænsede oplysninger om anvendelsen af forskud til finansielle instrumenter under delt forvaltning (3,8 milliarder euro) og andre støtteordninger (3,6 milliarder euro). Dette kan påvirke værdiansættelsen af dem pr. årets udgang. Kommissionen kan blive nødt til at foretage væsentlige justeringer ved afslutningen af programmeringsperioden 2007-2013.

1.9.

Vi undersøger EU's indtægter og udgifter for at vurdere, om de er i overensstemmelse med de gældende love og forordninger. Vi præsenterer vores revisionsresultater vedrørende indtægterne i kapitel 4 og vedrørende udgifterne i kapitel 5-9 (jf. tabel 1.1 ).

1.10.

Indtægterne var uden væsentlig fejlforekomst (jf. punkt 4.26). Med hensyn til udgifterne konstaterer vi fortsat en væsentlig fejlforekomst. Den anslåede fejlforekomst i udgifterne (efter hensyntagen til de relevante korrigerende foranstaltninger, jf. punkt 1.32 (10)) var 4,4 %, omtrent som i 2013 (4,5 % (11)) (jf. tabel 1.1 ). Udgifterne på FFR-udgiftsområde 5 (Administration) var uden væsentlig fejlforekomst (jf. punkt 9.15). Udgifterne på alle de andre udgiftsområder, dvs. aktionsudgifterne, var væsentlig fejlbehæftede (jf. punkt 5.32 og 5.33, 6.76 og 6.77, 7.72 og 7.73, 8.26 og 8.27).

1.10.

1.11.

De samlede revisionsresultater har i de seneste tre år ligget forholdsvis stabilt på et niveau, der er betydelig højere end det benchmark, vi bruger til fastlæggelse af væsentlighed (jf. figur 1.2 ).

1.11.

Kommissionen understreger, at den er bundet af artikel 32, stk. 2, litra e), i finansforordningen, ifølge hvilken dens interne kontrolsystem bl.a. skal sikre »tilfredsstillende styring af risiciene i forbindelse med de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed under hensyntagen til programmernes flerårige karakter samt de pågældende betalingers art«.

I den sammenfattende rapport fra 2014 (COM(2015) 279 final) anslog Kommissionen de korrigerende foranstaltningers fremtidige virkning til 2,7 mia. EUR, hvilket udgør 1,9 % af betalingerne over EU-budgettet.

Kommissionen vil fortsat udøve sin tilsynsfunktion ved at gennemføre finansielle korrektioner og inddrivelser i et omfang, der svarer til omfanget af de uregelmæssigheder og mangler, der er konstateret i hele perioden, også efter at programmerne er afsluttet.

1.12.

EU-udgifterne domineres af to typer udgiftsordninger med forskellige risikomønstre (13):

—

Rettighedsprogrammer, hvor der foretages betaling, når bestemte betingelser er opfyldt. Blandt sådanne programmer kan nævnes studie- og forskningsstipendier (kapitel 5), direkte støtte til landbrugere (kapitel 7), direkte budgetstøtte (14) (kapitel 8) samt lønninger og pensioner (kapitel 9)

—

Godtgørelsesordninger, hvor EU godtgør støtteberettigede omkostninger vedrørende støtteberettigede aktiviteter. Blandt sådanne ordninger kan nævnes forskningsprojekter (kapitel 5), investeringsordninger vedrørende regionaludvikling og udvikling af landdistrikter (kapitel 6 og 7), uddannelsesordninger (kapitel 6) og udviklingsprojekter (kapitel 8).

1.13.

Med henblik på revisionen af 2014-regnskabet ajourførte vi vores fremgangsmåde til kvantificering af alvorlige brud på reglerne for offentlige indkøb. Det førte til en præcisering af, hvordan vi vurderer indvirkningen af disse regelbrud. Nærmere bestemt indførte vi en forholdsmæssig fremgangsmåde til beregning af fejl med relation til ændring af kontrakter.

1.13.

1.14.

For at sikre, at resultaterne i denne beretning kan sammenlignes med de foregående års resultater, har vi i tabel 1.1 samt figur 1.2 , 1.3 , 1.4 , 1.5 og 1.6 justeret tallene for 2013 og 2012 efter den ajourførte tilgang. De ikke-justerede historiske oplysninger om de anslåede fejlforekomster i perioden 2009-2013 findes i bilag 1.4 . Justeringen medførte, at den samlede anslåede fejlforekomst blev 0,2 % lavere i 2013 og 0,3 % lavere i 2012. Denne justering har ingen indvirkning på vores konklusioner for disse år. Fejlforekomsten er stadig klart væsentlig.

1.15.

I 2015 vil vi justere vores tilgang til krydsoverensstemmelse, så den passer til det ændrede retsgrundlag for den fælles landbrugspolitik. Vi vil rapportere om de oplysninger, Kommissionen fremlægger om krydsoverensstemmelse, men vil ikke længere medtage dette element i vores revisionstest. I år fandt vi mange krydsoverensstemmelsesfejl på en fjerdedel af de besøgte bedrifter. De bidrager med 0,2 procentpoint (2013: 0,2) (15) til vores samlede anslåede fejlforekomst og med 0,6 procentpoint til fejlforekomsten i kapitlet »Naturressourcer« (2013: 0,5).

1.15.

1.16.

Som beskrevet i den generelle indledning (punkt 0.5-0.7) har vi ajourført kapitelopbygningen i denne årsberetning. For at bevare sammenligneligheden, viser vi nedenfor ( figur 1.3 ), hvordan sidste års revisionsresultater ville have set ud med den nye struktur og med anvendelse af den ajourførte fremgangsmåde til kvantificering af fejl i forbindelse med offentlige indkøb (jf. punkt 1.13 og 1.14). Vi har anvendt disse tal i tabel 1.1 .

1.17.

Som det fremgår af figur 1.4 , bidrog udgiftsområdet »Samhørighed« mest til vores anslåede fejlforekomst for 2014, efterfulgt af »Naturressourcer«, »Konkurrenceevne« og »Et globalt Europa«. Denne fordeling stemmer overens med vores revisionsresultater i 2013.

1.18.

De konstaterede fejl for 2014 domineres af støtteberettigelsesfejl i godtgørelsesordninger (jf. også punkt 1.20-1.22, figur 1.5 og figur 1.6 ).

a)

Den anslåede fejlforekomst i godtgørelsesudgifterne er 5,5 % (2013: 5,6 %). Typiske fejl på dette område:

a)

Kommissionen har også identificeret lignende problemer under sine revisioner. Kommissionen har udfoldet betydelige bestræbelser i programmeringsperioden 2007-2013 på at afdække den grundlæggende årsag til problemerne og gennemføre korrigerende foranstaltninger, hvor det er nødvendigt.

b)

Den anslåede fejlforekomst i rettighedsprogrammerne er 2,7 % (2013: 3,0 %). Typiske fejl på dette område:

1.19.

Tallene for 2013 i figur 1.5 er beregnet på samme grundlag som tallene for 2014, dvs. efter den fremgangsmåde, der er beskrevet i punkt 1.13.

1.20.

Vi har analyseret sammenhængen mellem udgiftstyper og fejlrisici. Det er karakteristisk for EU-udgifterne, at den korrekte beregning af betalingerne til modtagerne i høj grad afhænger af oplysninger, som modtagerne selv indsender. Det gælder for den største kategori af rettighedsudgifter — de arealbaserede støttebetalinger til landbrugere. Det har især betydning i forbindelse med godtgørelser, idet modtagerne sammen med deres anmodning skal indsende dokumentation for, at de udfører en aktivitet, der er berettiget til støtte, og at de har afholdt omkostninger, som de har ret til at få godtgjort. Dette gælder alle forvaltningsmetoder (16).

1.20.

LPIS er oprettet og vedligeholdes af de nationale myndigheder. Det er kun muligt at foretage betalinger til de endelige modtagere, efter at deres anmeldelser er blevet krydstjekket med oplysningerne i LPIS.

Som følge af LPIS er fejlforekomsten for arealbaseret støtte lavere end for alle andre støtteformer under delt forvaltning.

Kommissionen finder, at tekstboks 1.2 og 1.3 bekræfter dette synspunkt.

1.21.

Figur 1.6 bygger på alle de revisionstest af EU-udgifter, vi har udført i de seneste to år (17) med henblik på årsberetningerne om EU's almindelige budget og om De Europæiske Udviklingsfonde. Betalingsstrømmene er samlet i grupper efter deres art. Størrelsen af cirklerne i denne figur viser deres vægt i forhold til de samlede udgifter, deres placering på 45-graderslinjen viser den relative anslåede fejlforekomst, og deres farve viser, om udgifterne er rettigheds- eller godtgørelsesbaserede.

1.22.

Grundlaget for denne figur omfatter både elementer af faglig vurdering (systemvurderinger og vurderinger af risici forbundet med transaktionstyper — jf. bilag 1.1 , punkt 1) og empiriske elementer (beregninger af de anslåede fejlforekomster over en periode på to år). Formålet med figuren er både at imødekomme vores interessenters anmodning om flere oplysninger om de forskellige risikoprofiler og at hjælpe Kommissionen med at træffe foranstaltninger på områder med en vedvarende høj fejlforekomst.

(1)

Godtgørelserne vedrørende multidonorprojekter på udgiftsområdet »Et globalt Europa« har i praksis mange træk til fælles med rettighedsudgifterne og er mindre fejlbehæftede.

1.23.

»Konkurrenceevne« (kapitel 5): Den anslåede fejlforekomst er 5,6 %, højere end det tilsvarende resultat i 2013 (4,0 % (18)). En stor del af udgifterne er baseret på godtgørelse af omkostninger, og fejlene knytter sig i hovedtræk til forskellige kategorier af ikke-støtteberettigede omkostninger (især personaleomkostninger, andre direkte omkostninger og indirekte omkostninger).

1.23.

1.24.

»Samhørighed« (kapitel 6): Den anslåede fejlforekomst er 5,7 %, højere end det tilsvarende resultat i 2013 (5,3 % (18)). Næsten alle udgifterne på dette område er baseret på godtgørelse af omkostninger. De væsentligste årsager til fejl er alvorlige brud på reglerne for offentlige indkøb (der tegner sig for ca. halvdelen af den anslåede fejlforekomst), efterfulgt af ikke-støtteberettigede omkostninger i udgiftsanmeldelserne (over en fjerdedel af den anslåede fejlforekomst). Resten af fejlene vedrører manglende overholdelse af statsstøtteregler og ikke-støtteberettigede projekter.

1.24.

1.25.

»Naturressourcer« (kapitel 7): Den anslåede fejlforekomst er 3,6 %, lavere end det tilsvarende resultat i 2013 (4,4 % (18)). Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) står for over tre fjerdedele af udgifterne på dette område, og disse udgifter er mindre behæftet med fejl end udgifterne til udvikling af landdistrikter, hvor vi længe har konstateret høje fejlforekomster, især i de udgifter, der er baseret på godtgørelse af omkostninger. Landbrugeres overanmeldelser af landbrugsarealer eller af antallet af dyr tegner sig samlet set for ca. en tredjedel af den anslåede fejlforekomst. Fejl vedrørende ikke-støtteberettigede modtagere, aktiviteter og udgifter udgør den næststørste andel (næsten en fjerdedel af den anslåede fejlforekomst). De væsentligste resterende elementer er overtrædelser af krydsoverensstemmelseskravene (en sjettedel af fejlforekomsten) og administrative fejl (en sjettedel af fejlforekomsten).

1.25.

Se også svarene på punkt 1.15 og 1.20, 7.15-7.19 og 7.25-7.29.

1.26.

»Et globalt Europa« (kapitel 8): Den anslåede fejlforekomst er 2,7 %, højere end det tilsvarende resultat i 2013 (2,1 % (18)) (19). Ikke-støtteberettigede omkostninger, der er blevet godtgjort af Kommissionen, tegner sig for over halvdelen af den samlede fejlforekomst. Betalinger for bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller varer, der ikke var blevet leveret, tegner sig for en fjerdedel. Resten vedrører manglende dokumentation (ca. en tiendedel af den anslåede fejlforekomst), forkert beregning af udgifter og manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb.

1.26.

1.27.

»Administration« (kapitel 9): Den anslåede fejlforekomst er 0,5 %, lavere end det tilsvarende resultat i 2013 (1,1 % (18)). De fleste af udgifterne på dette område går til lønninger, pensioner og tillæg betalt af EU's institutioner og organer. Et lille antal fejl vedrørende tillæg tegner sig for hovedparten af fejlforekomsten på dette område, som samlet set ikke er væsentlig.

1.27.

1.28.

Som forklaret i den generelle indledning har vi ikke et særskilt kapitel om udgifterne uden for FFR-udgiftsområderne 1-2 og 4-5. De resterende udgifter på i alt 2,1 milliard euro (1,5 % af de udgifter, der er omfattet af vores revision) bliver derfor behandlet i dette kapitel (20). Af disse 2,1 milliard euro er de 0,5 milliarder euro udgifter afholdt af ti agenturer, som vi behandler i særlige årsberetninger (21). De væsentligste fejl på dette område skyldes godtgørelse af ikke-støtteberettigede omkostninger (jf. tekstboks 1.1).

1.29.

Den anslåede fejlforekomst i udgifterne under delt forvaltning som helhed er 4,6 % (2013: 4,9 % (22)), mens den i alle andre former for aktionsudgifter (23) er 4,6 % (2013: 3,7 % (22)). Den anslåede fejlforekomst i administrationsudgifterne er 0,5 % (2013: 1,0 % (22)).

1.30.

I vores undersøgelse af »fejl og korrektioner« forsøger vi at kaste lys over de komplekse mekanismer til gennemførelse og registrering af korrigerende foranstaltninger samt at forklare de forskellige måder, hvorpå disse mekanismer kan indvirke på vores revisionsarbejde. På nogle udgiftsområder vil Kommissionen have nye værktøjer til rådighed, når udgifterne vedrørende den nye programmeringsperiode skal behandles.

1.30.

1.31.

Vi forsøger at tage hensyn til korrigerende foranstaltninger, som medlemsstaterne og Kommissionen har truffet før betalingen eller før vores undersøgelse. De korrektioner, der er foretaget efter meddelelsen om vores revision, tager vi også til efterretning, men den anslåede fejlforekomst kan ikke reduceres, når det er selve revisionen, der udløser de korrigerende foranstaltninger (24). Vi kontrollerer anvendelsen af korrektionerne (herunder inddrivelser fra støttemodtagerne og korrektioner på projektniveau) og justerer kvantificeringen af fejlene, hvis det er relevant. Effekten af de korrigerende foranstaltninger varierer imidlertid betydeligt fra udgiftsområde til udgiftsområde og afhængigt af de forskellige foranstaltninger.

1.31.

I den sammenfattende rapport fra 2014 (COM(2015) 279 final) anslog Kommissionen de korrigerende foranstaltningers fremtidige virkning til 2,7 mia. EUR, hvilket udgør 1,9 % af betalingerne over EU-budgettet.

Tabel 1 i den sammenfattende rapport viser fordelingen af tallene efter politikområde.

Kommissionen understreger, at alle typer finansielle korrektioner og inddrivelser udelukker udgifter, der er i strid med lovgivningen, fra refusion over EU-budgettet (se note 6 til regnskabet).

1.32.

I forbindelse med 24 af transaktionerne i stikprøven for 2014 havde Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder truffet korrigerende foranstaltninger, der direkte indvirkede på transaktionerne og var relevante for vores beregninger. Disse korrigerende foranstaltninger reducerede vores anslåede fejlforekomst med 1,1 procentpoint (2013: 1,6 procentpoint), svarende til ca. 1,6 milliarder euro. Ændringer i antallet af berørte transaktioner og i effekten på vores anslåede fejlforekomst siger ikke noget om, at de korrigerende foranstaltninger er blevet mere eller mindre effektive: Eftersom disse foranstaltninger vedrører en forholdsvis lille del af vores stikprøve, må det forventes, at der er udsving fra år til år.

1.33.

Kommissionen bruger udtrykkene »finansielle korrektioner« og »inddrivelser« om en bred vifte af korrigerende foranstaltninger, der finder anvendelse, både før og efter at den afholder (eller godtgør) udgifter.

1.33.

1.34.

I note 6.2.2 til regnskabet angives der et samlet beløb på 3  285 millioner euro for korrigerende foranstaltninger gennemført i 2014. Figur 1.7 viser vores klassificering af beløbene for korrektionerne på de forskellige stadier i udgiftscyklussen. En fjerdedel af de samlede korrigerende foranstaltninger gennemført i 2014 vedrører korrektioner og inddrivelser foretaget »ved kilden« (før Kommissionen afholdt betalingen) (25). Yderligere en fjerdedel vedrører samhørighedsprojekter, der er blevet trukket tilbage og erstattet med andre (enten under gennemførelsen eller ved afslutningen af de operationelle programmer).

(*)

Kommissionsafgørelser (hovedsagelig overensstemmelsesafgørelser på landbrugsområdet) og inddrivelser af midler fra støttemodtagerne.

(**)

Reduktion af omkostningerne til godtgørelse og indførelse af nye projekter/omkostninger under gennemførelsen og ved afslutningen af programmerne.

(***)

Korrektioner før betaling i forbindelse med delt forvaltning, ikke-støtteberettigede beløb og kreditnotaer i forbindelse med direkte og indirekte forvaltning (registreret som »inddrivelser« i note 6).

1.35.

De korrigerende foranstaltninger, der behandles i denne del af årsberetningen, omfatter også det arbejde, der er udført af medlemsstaternes myndigheder, og de inddrivelser, der er foretaget af nationale myndigheder og Kommissionen.

1.36.

Alle de relevante sektorforordninger på områder med delt forvaltning fastsætter regler for den kontrol på første niveau og de nedsættelser af de endelige støttemodtageres anmeldte beløb, som de nationale myndigheder skal foretage, før udgifterne kan attesteres. Somme tider accepterer de nationale myndigheder også at reducere eller fjerne fortsatte omkostninger fra anmeldelser på grund af fejl med langsigtet effekt (f.eks. fortsatte betalinger i henhold til en kontrakt, der er behæftet med en fejl vedrørende reglerne for offentlige indkøb). Sådanne justeringer kan have en identificerbar effekt på omfanget af den godtgørelse, der anmodes om i forbindelse med individuelle projekter, eller det tilskud, der udbetales til individuelle landbrugere, og dermed kan korrektionen reducere vores anslåede fejlforekomst.

1.37.

De »inddrivelser«, Kommissionen har registreret på områder med direkte og indirekte forvaltning, omfatter fratræk af ikke-støtteberettigede beløb på omkostningsanmeldelser, før beløbet anvises til betaling. Omkostningernes støtteberettigelse fastslås ved skrivebordsgennemgang af den foreliggende dokumentation eller på grundlag af den udførte kontrol (jf. også figur 1.7 ). Disse »inddrivelser« gør det også muligt for os at reducere den anslåede fejlforekomst.

1.37.

1.38.

Overensstemmelsesafgørelser (»finansielle korrektioner« på landbrugsområdet) foretages tit efter faste satser. De foretages normalt på grund af systemsvagheder, og ikke fordi der er fejl på støttemodtagerniveau. De fører sjældent til, at midlerne inddrives fra de pågældende landbrugere. Disse korrigerende foranstaltninger tilskynder medlemsstaterne til at forbedre deres forvaltnings- og kontrolsystemer. De bidrager til at sikre lovligheden og den formelle rigtighed af transaktionerne på støttemodtagerniveau, hvis de fører til konstante forbedringer i de anmeldelser, der godkendes af betalingsorganerne (jf. tekstboks 1.2 og 1.3).

1.38.

De fører ikke til direkte inddrivelser hos landbrugerne, fordi Kommissionen ikke betaler de endelige støttemodtagere direkte, men tilbagebetaler de betalinger, som medlemsstaterne har foretaget, til landbrugerne. Hvor sådanne uretmæssige betalinger kan påvises gennem proceduren for efterprøvende regnskabsafslutning, vil Kommissionen dog forvente, at medlemsstaterne følger op på dem i form af inddrivelser hos modtagerne. Se svaret til tekstboks 1.3.

1.39.

Betalingsorganerne gennemfører overensstemmelsesafgørelserne ved at reducere deres fremtidige anmodninger til Kommissionen om godtgørelse for betalinger til landbrugerne. Kommissionen registrerer hele det beløb, der er udbetalt til landbrugerne, som udgifter (dvs. korrektionerne fører ikke til en reduktion af de registrerede betalinger). Til gengæld registreres forskellen mellem betalingerne til landbrugerne og godtgørelserne til betalingsorganerne som formålsbestemte indtægter, der kan bruges til at finansiere andre landbrugsudgifter (26).

1.40.

På samhørighedsområdet indebærer de »finansielle korrektioner« i forbindelse med over to tredjedele af det samlede registrerede beløb, at myndighederne i medlemsstaterne trækker anmeldte udgifter tilbage og erstatter dem med nye udgifter. I nogle tilfælde af »tilbagetrækning« identificeres ingen projekter som trukket tilbage. I stedet anmelder medlemsstaterne flere projekter, så medfinansieringssatsen i praksis reduceres. Tilbagetrækning er kun en effektiv korrigerende foranstaltning, hvis de udgifter, der erstatter de tilbagetrukne, er uden væsentlig fejlforekomst.

1.40.

1.41.

Hvis det ikke er muligt at erstatte udgifter, medfører korrektioner, at medlemsstaterne mister EU-midler (27). Det sker forholdsvis sjældent, men kan forekomme, hvis medlemsstaterne ikke har tilstrækkelige støtteberettigede udgifter at anmelde, hvis det er for sent at erstatte udgifter (28), eller hvis det ikke er tilladt (29). Kommissionen forventer, at lovgivningsændringer vil gøre nettokorrektioner mere almindelige fremover.

1.41.

Endvidere mener Kommissionen, at alle finansielle korrektioner og inddrivelser under delt forvaltning indvirker på de nationale budgetter, uanset hvordan de gennemføres. For ikke at miste EU-finansiering skal medlemsstaten erstatte ikke-støtteberettigede udgifter med supplerende støtteberettigede transaktioner.

Det betyder, at medlemsstaten over sit nationale budget bærer de finansielle konsekvenser af tabt EU-medfinansiering af udgifter, der ikke betragtes som støtteberettigede, medmindre den inddriver beløbene hos de enkelte støttemodtagere.

1.42.

I tekstboks 1.2 til 1.4 illustreres forskellige typer korrigerende foranstaltninger og deres effekt:

1.43.

Note 6 til regnskabet indeholder i overvejende grad frivillige oplysninger, som ikke er omfattet af regnskabsstandardernes fremlæggelseskrav. En stor del af disse oplysninger er ikke hentet fra regnskabssystemerne. Noten beskriver, men kvantificerer ikke altid de forskellige korrektionsmetoders varierende indvirkning på EU-budgettet.

1.43.

1.44.

Kommissionens evne til at forbedre udgifternes kvalitet afhænger ikke blot af de involverede beløb, men af deres effekt. En grundig vurdering af de korrigerende foranstaltningers effekt kræver bedre oplysninger om de korrigerede fejltyper og den måde, hvorpå korrektionerne er foretaget (34). Når de relevante generaldirektorater i Kommissionen vurderer effekten af deres korrigerende foranstaltninger, foretager de de fornødne justeringer af tallene hentet fra note 6 (jf. punkt 1.55).

1.44.

1.45.

Hvert generaldirektorat i Kommissionen udarbejder en årlig aktivitetsrapport. Hver rapport indeholder:

1.46.

Den sammenfattende rapport samler disse oplysninger og indeholder en erklæring om, at Kommissionen med vedtagelsen af denne rapport påtager sig det overordnede politiske ansvar for forvaltningen af EU's budget.

1.47.

I denne sektion præsenteres resultaterne af vores analyse af generaldirektoraternes årlige aktivitetsrapporter og Kommissionens sammenfattende rapport (35). Analysen fokuserer på, om Kommissionen på en ensartet og hensigtsmæssig måde har anslået:

1.48.

Når generaldirektørerne ikke kan afgive en erklæring med sikkerhed om et væsentligt udgiftselement, tager de et forbehold (jf. tekstboks 1.5). Generaldirektørerne skal tage forbehold:

—

at der er tre nye forbehold taget af generaldirektøren for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi (GD CNECT) (37), generaldirektøren for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger (GD NEAR) (38)  (39) og lederen af Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter (FPI) (40),

—

at et tilbagevendende forbehold er blevet delt i to (41), og

—

at et forbehold er blevet ophævet (42).

1.49.

Europa-Parlamentet anmodede i sin dechargeafgørelse for 2013 (44) Kommissionen om »at gøre yderligere rede for beregningen af det risikobehæftede beløb ved at forklare den anslåede virkning af korrektionsmekanismerne på dette tal«.

1.50.

Som reaktion på dechargemyndighedens anmodning videreudviklede Kommissionen i 2014 den interne vejledning (45) om præsentation af oplysninger i de årlige aktivitetsrapporter. Den fastsatte, at generaldirektørerne skulle oplyse en gennemsnitlig konstateret fejlforekomst (46). »Risikobeløbet« (47) beregnes ved at anvende denne fejlforekomst på regnskabsårets samlede betalinger. Den sammenfattende rapport præsenterer dette tal sammen med skønnet over den fremtidige korrigerende effekt af Kommissionens efterfølgende kontrol.

1.50.

1.51.

I den sammenfattende rapport for 2014 anfører Kommissionen, at »risikobeløbet« ligger mellem 3,7 og 5 milliarder euro. Det svarer til mellem 2,6 % og 3,5 % af de betalinger i 2014, der er omfattet af den sammenfattende rapport (48). Disse tal viser, at de samlede udgifter er væsentlig fejlbehæftede.

1.51.

1.52.

I den sammenfattende rapport for 2014 gives der et overslag over de anslåede fremtidige korrektioner (eller den »korrigerende effekt«). På grundlag af de registrerede korrektioner i de seneste seks år (49) anslår Kommissionen, at den i de kommende år »vil afdække og rette op på fejl svarende til et samlet beløb på ca. 2,7 milliarder euro« (50).

1.52.

1.53.

For over tre fjerdedele af udgifterne i 2014 (FFR-udgiftsområde 1b og 2) gælder det, at generaldirektoraterne baserer deres skøn over »risikobeløbet« på data fra de nationale myndigheder. I den sammenfattende rapport siger Kommissionen imidlertid: »Pålideligheden af medlemsstaternes kontrolrapporter er stadig en udfordring« (51). Derfor foretager generaldirektoraterne betydelige justeringer af de rapporterede fejlforekomster (52). Sådanne justeringer er nødvendige, men Kommissionen giver ikke en sammenfatning af sit eget arbejde (som den baserer justeringen på).

1.53.

Hver relevant årlig aktivitetsrapport indeholder a) en beskrivelse af processen med at undersøge og validere eller tilpasse de oplysninger, som medlemsstaterne har meddelt, b) en sammenfattende oversigt, der opridser virkninger af tilpasningen for hver medlemsstat, og c) fra i år detaljerede data om hvert arbejdsprogram eller betalingsorgan for alle berørte GD'er.

1.54.

På områder med direkte og indirekte forvaltning anvendte de fleste generaldirektorater den nye metode. Med henblik på den sammenfattende rapport forhøjede Kommissionen imidlertid det anslåede »risikobeløb« for GD DEVCO med ca. 60 millioner euro (53).

1.54.

1.55.

På grundlag af oplysningerne i note 6 til regnskabet gav GD BUDG generaldirektørerne meddelelse om gennemsnitsbeløbet for de inddrivelser og finansielle korrektioner, som deres tjenestegrene har foretaget siden 2009. (jf. punkt 1.8 og 1.44). Flere generaldirektører tilpassede tallene for at tage hensyn til konsekvensproblemer, som påvirkede de rå data. De væsentligste justeringer var som følger:

1.55.

1.56.

Det gælder for flere GD'er, at deres skøn over de fremtidige korrektioner overstiger det anslåede »risikobeløb« (55). På samhørighedsområdet skyldes dette ifølge Kommissionen hovedsagelig, at den korrigerende effekt er beregnet på grundlag af det seksårige gennemsnit, mens »risikobeløbet« er baseret på den anslåede fejlforekomst i 2014, som er lavere end i de foregående år.

1.57.

Som en væsentlig nyskabelse blev det ved den seneste større revision af finansforordningen, som blev vedtaget i oktober 2012, fastsat, at Kommissionen skal undersøge områder, hvor omfanget af fejl vedvarende er højt. Ifølge de interne instrukser (56) skulle dette ske efter tre år, men i den sammenfattende rapport meddeler Kommission, at den ikke har planer om at foretage sådanne undersøgelser, før den kan bestemme, hvilken betydning de nye forvaltnings- og kontrolsystemer i programmeringsperioden 2014-2020 har for fejlforekomsten (57).

1.58.

Vi sender de sager, hvor der er mistanke om svig, til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) med henblik på analyse og eventuel efterforskning. Vi kan ikke kommentere individuelle sager eller OLAF's reaktion på disse. Om 2014-revisionen kan vi dog oplyse:

—

at vi vurderede lovligheden og den formelle rigtighed af ca. 1  200 transaktioner

—

at vi fandt 22 sager, hvor der var mistanke om svig (2013: 14), og sendte dem til OLAF (58)

—

at anmeldelse af omkostninger, som ikke opfyldte støttekriterierne, var det hyppigst forekommende problem i de sager, hvor der var mistanke om svig, efterfulgt af interessekonflikter og andre uregelmæssigheder i forbindelse med offentlige indkøb og kunstigt skabte betingelser for at få støtte.

1.59.

Hovedformålet med dette kapitel er at underbygge erklæringerne i revisionserklæringen.

1.60.

Vores revisionsresultater stemmer i høj grad overens med resultaterne i de foregående år.

1.61.

Vores resultater præsenteres i figur 1.6 og viser, at der er en stærk sammenhæng mellem udgiftstyper og fejlforekomster. Hensigten med denne analyse er at imødekomme vores interessenters anmodning om flere oplysninger om de forskellige risikoprofiler og at hjælpe Kommissionen med at træffe foranstaltninger på områder med en vedvarende høj fejlforekomst.

1.62.

De korrigerende foranstaltninger, der er registreret i note 6 til regnskabet, omfatter vigtige instrumenter, som skal udelukke regelstridige udgifter og give incitamenter til at forbedre kontrolsystemerne. Hvor det er muligt, har vi taget hensyn til de relevante korrigerende foranstaltninger i vores vurdering af de enkelte transaktioner, og dette har reduceret vores anslåede fejlforekomst for 2014.

1.63.

I den sammenfattende rapport erkender Kommissionen, at de samlede udgifter er væsentlig fejlbehæftede.

1.64.

Kommissionen har taget skridt til at påbegynde en forbedring af sin analyse af de korrigerende foranstaltningers effekt. Den har derved reduceret, men ikke elimineret, risikoen for, at de korrigerende foranstaltningers effekt ansættes for højt eller har begrænset relevans. Der er mulighed for yderligere at forbedre Kommissionens vurdering af de korrigerende foranstaltningers effekt.

1.64.

1.65.

Det er en stor udfordring at sikre ensartethed i præsentationen af risikobehæftede beløb og korrigerende effekt. Der findes en bred vifte af systemer både i Kommissionen og i medlemsstaterne, som giver oplysninger om »risikobeløb« og korrigerende effekt. Det er ikke let at sikre ensartethed på tværs af disse systemer. Kommissionens nye vejledning (jf. punkt 1.50) førte til forbedringer i præsentationen af dens skøn over den sandsynlige fejlforekomst, men fjernede ikke risikoen for, at anslåede fejlforekomster ansættes væsentligt for lavt, eller (i mindre omfang) at den korrigerende effekt overvurderes. De tilpasninger, flere GD'er foretager (jf. s. 12 i den sammenfattende rapport), bør give Kommissionen et grundlag for yderligere at forbedre informationssystemerne.

1.65.

Endvidere er tilpasningerne resultatet af anvendelsen af kommissionens kvalitetskontroller. Som anført i den sammenfattende rapport fandt Kommissionen, at dette var den bedste tilgængelige indikation med henblik på at anslå den fremtidige korrigerende effekt.

(Se svaret på punkt 1.53.)

1.66.

Kommissionen har endnu ikke foretaget en analyse af områder, hvor omfanget af fejl vedvarende er højt. Vi anser det for vigtigt, at en sådan analyse foretages før eller som led i midtvejsevalueringen af FFR for 2014-2020.

1.66.