EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 15.12.2015

COM(2015) 671 final

2015/0310(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om den europæiske grænse- og kystvagt
og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning 2005/267/EF

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Begrundelse og formål

Formålet med dette forslag er at oprette en europæisk grænse- og kystvagt for at sikre en europæisk integreret grænseforvaltning af EU's ydre grænser med henblik på effektivt at styre migrationen og sikre et højt sikkerhedsniveau internt i EU, samtidig med at den frie bevægelighed for personer opretholdes. Det er en del af en pakke af foranstaltninger, som Kommissionen fremlægger med henblik på at sikre en bedre beskyttelse af EU's ydre grænser, jf. den ledsagende meddelelse fra Kommissionen.

I 2015 oplevede Den Europæiske Union et ekstraordinært pres på sine ydre grænser, idet det skønnes, at 1,5 mio. personer ulovligt passerede grænserne i tidsrummet fra januar til november. Alene omfanget af de blandede migrationsstrømme, som passerede Den Europæiske Unions ydre grænser og de efterfølgende sekundære bevægelser, viste, at de eksisterende strukturer på EU-plan og medlemsstatsplan var utilstrækkelige til at klare de udfordringer, der følger af så stor en tilstrømning. I et område uden indre grænser påvirker irregulær migration via en medlemsstats ydre grænser alle de andre medlemsstater i Schengenområdet. De betydelige sekundære bevægelser har fået mange medlemsstater til at genindføre grænsekontrol ved deres indre grænser. Dette har sat den måde, hvorpå Schengenområdet fungerer, og sammenhængen inden for området under betydeligt pres.

Under den nuværende migrationskrise er det blevet tydeligt, at det kun er muligt at opretholde Schengenområdet uden indre grænser, hvis de ydre grænser sikres og beskyttes effektivt. Det er af fælles interesse, at EU's ydre grænser kontrolleres, og dette skal ske i henhold til høje og ensartede EU-standarder.

De øgede problemer med sikkerheden efter terrorangrebene i 2015 har skabt yderligere bekymring i befolkningen. Selv om grænser aldrig kan yde fuldstændig sikkerhed, kan de i væsentlig grad være med til at forbedre den og efterretningerne samt modarbejde fremtidige angreb. Dette er blevet så meget desto vigtigere i lyset af det stigende problem med udenlandske krigere, der er involveret i terrorangreb. Det er derfor vigtigt at øge sikkerheden ved de ydre grænser for at genskabe tilliden i befolkningen.

Det er kun muligt at opretholde et fælles rejseområde uden indre grænser, hvis de ydre grænser beskyttes effektivt. En kæde er ikke stærkere end det svageste led. Der er derfor behov for at tage et afgørende skridt hen imod et system for integreret forvaltning af de ydre grænser. Dette er kun muligt, hvis opgaven deles mellem alle medlemsstater i overensstemmelse med principperne om solidaritet og ansvarlighed, som alle EU's institutioner er enedes om som vejledende principper for håndteringen af migrationskrisen.

I den europæiske dagsorden for migration blev det konstateret, at der er behov for at gå over til en fælles forvaltning af de ydre grænser i overensstemmelse med målet om gradvis at indføre et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser, jf. artikel 77 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Kommissionsformand Jean Claude Juncker bebudede i sin tale om Unionens tilstand, at Kommissionen ville fremsætte forslag til ambitiøse tiltag i den henseende inden årets udgang i form af en fuld operationel europæisk grænse- og kystvagt, således som det efterfølgende blev bekræftet i Kommissionens arbejdsprogram for 2016 1 .

I udkastet til forordning fastsættes de generelle principper for en europæisk integreret grænseforvaltning; der oprettes en europæisk grænse- og kystvagt og et europæisk agentur for grænse- og kystbevogtning, der bygger videre på Frontex. Formålet med dette udkast til forordning er at sikre en mere integreret forvaltning af EU's ydre grænser, bl.a. ved at give Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning flere kompetencer på områderne forvaltning af de ydre grænser og tilbagesendelse, end Frontex har på nuværende tidspunkt. Dette udkast til forordning giver Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning de supplerende kompetencer, der er nødvendige for, at det effektivt kan gennemføre en integreret grænseforvaltning på EU-plan, afhjælpe manglerne i grænseforvaltningen på nationalt plan og reagere på de hidtil usete migrationsstrømme som dem, der er kommet til EU's ydre grænser i 2015.

Det er vigtigt på europæisk plan at give Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning disse supplerende kompetencer for at forhindre, at mangler i forvaltningen af de ydre grænser eller uforudsete migrationsstrømme forhindrer Schengenområdet i at fungere efter hensigten. De udfordringer, der er opstået i kølvandet på migrationskrisen, kan medlemsstaterne ikke tackle på en hensigtsmæssig måde, hvis de ikke koordinerer deres indsats. Det er Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning, herunder kystvagter, i det omfang de udfører grænsekontrolopgaver, der har det fælles ansvar for den integrerede grænseforvaltning, og som tilsammen udgør den europæiske grænse- og kystvagt.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Dette udkast til forordning er en reaktion på Europa-Parlamentets og Rådets opfordringer til sikre en effektiv forvaltning af EU's ydre grænser. På Det Europæiske Råds møde i oktober 2015 2 blev der afstukket klare retningslinjer for at styrke EU's ydre grænser, nemlig ved at arbejde hen imod indførelsen af et system for integreret grænseforvaltning ved de ydre grænser og ved at udvide Frontex' mandat i forbindelse med drøftelser om udviklingen i samarbejde med de berørte medlemsstater af et europæisk grænse- og kystbevogtningssystem, herunder hvad angår udsendelsen af hurtige grænseindsatshold i de tilfælde, hvor evalueringer af anvendelsen af Schengenreglerne eller risikoanalyser viser, at der er behov for en resolut og hurtig indsats. Det Europæiske Råd overvejede desuden at udvide Frontex' mandat, således at det kommer til at omfatte retten til at tilrettelægge fælles tilbagesendelsesoperationer på eget initiativ og at øge dets rolle, hvad angår erhvervelsen af rejsedokumenter til personer, der skal sendes tilbage.

I den europæiske dagsorden for migration foreslog Kommissionen at gøre forvaltningen af de ydre grænser til et fælles ansvar for medlemsstaterne og EU. På grundlag heraf blev det i den europæiske dagsorden for migration foreslået at ændre retsgrundlaget for Frontex, således at dets rolle og kapacitet styrkes. Blandt de øvrige tiltag, det blev foreslået, at Kommissionen træffer, var oprettelsen af en europæisk grænse- og kystvagt, en øget rolle til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i forbindelse med tilrettelæggelsen og koordineringen af tilbagesendelser, samarbejde mellem agenturer, bedre forvaltning af agenturets og medlemsstaternes ressourcer og anvendelse af en ny "hotspot"-tilgang.

Med dette udkast til forordning er Kommissionen med til at gøre grænseforvaltningen mere effektiv og pålidelig, idet der indføres en ny grad af ansvarlighed og solidaritet. EU har i årenes løb tilrettelagt en politik, der sætter medlemsstaterne i stand til at skabe og opretholde forsvarlige ydre grænser. I mangel af en strategisk gennemførelse af integreret grænsekontrol på EU-plan er den imidlertid forbundet med mangler, idet den stadig foretages på nationalt plan mellem medlemsstaterne. Således som Kommissionen påpegede i den europæiske dagsorden for migration, er der derfor behov for EU-standarder for grænseforvaltning for at dække alle aspekter af forvaltningen af EU's ydre grænser.

Dette forslag bygger på den eksisterende grænseforvaltningspolitik, herunder Frontex-agenturet, men fører den op på et kvalitativt andet niveau. Frontex blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, som efterfølgende blev ændret ved forordning (EF) nr. 863/2007 3 , hvorved der blev indført hurtige grænseindsatshold, og ved forordning (EU) nr. 1168/2011 4 , hvori Frontex' ansvar, hvad angår beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, blev styrket. Med dette forslag udvides agenturets kapacitet til effektivt at reagere på nuværende og fremtidige trusler ved de ydre grænser væsentligt, idet medlemsstaternes indsats i forbindelse med gennemførelsen af hensigtsmæssige foranstaltninger ved de ydre grænser proaktivt styrkes, vurderes og koordineres.

Forslaget supplerer eksisterende lovgivning ved at følge en tilgang, der ligner den, der blev anvendt i forbindelse med det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur) 5 ved yderligere at fremme samarbejdsånden, informationsudvekslingen og koordineringen af indsatsen mellem medlemsstaterne og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning samt de nationale myndigheder og EU-agenturerne og indføre konkrete og bindende forpligtelser. Det bygger desuden videre på forordning (EU) nr. 656/2014 6 om regler for overvågning af de ydre søgrænser inden for rammerne af det operative samarbejde, der samordnes af Frontex. Forslaget videreudvikler og styrker desuden de hurtige grænseindsatshold.

Forslaget og navnlig indførelsen af en sårbarhedsvurdering supplerer Schengenevalueringsmekanismen, der blev indført ved forordning (EU) nr. 1053/2013 7 . Schengenevalueringsmekanismen har til formål at bevare den gensidige tillid mellem medlemsstaterne. Den består af en teknisk og juridisk vurdering med henblik på at kontrollere, at Schengenreglerne anvendes korrekt, og at de nødvendige betingelser for at ophæve kontrollen ved de indre grænser er til stede. I de tilfælde, hvor det af evalueringen af anvendelsen af Schengenreglerne fremgår, at der er alvorlige mangler ved kontrollen af de ydre grænser, kan Kommissionen henstille, at der udsendes europæiske grænse- og kystvagthold, eller den kan fremlægge strategiske planer for agenturet med henblik på en udtalelse herom. Dette forslag påvirker ikke de foranstaltninger, der kan vedtages i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 19a og 26.

Sårbarhedsvurderingen fokuserer på forebyggelse, således at det undgås, at der opstår krisesituationer. Det er en vurdering af medlemsstaternes operationelle kapacitet ved de ydre grænser, og med henblik herpå ses der nærmere på deres tekniske udstyr, kapacitet, ressourcer og beredskabsplaner. Vurderingen udføres af agenturet, og tilsynsrådet informerer den administrerende direktør, som træffer afgørelse om de nødvendige foranstaltninger. Hvis en medlemsstat ikke efterkommer den administrerende direktørs afgørelse, og den som følge heraf bringer hele den måde, hvorpå Schengenområdet fungerer, i fare, kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesafgørelse, der kræver, at agenturet griber direkte ind i marken.

Forslaget bygger på og videreudvikler de eksisterende bestemmelser og samler dem i en europæisk grænse- og kystvagt, hvorved der indføres et system for integreret forvaltning af de ydre grænser på EU-plan, jf. artikel 77, stk. 2, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Dette forslag er tæt knyttet til og supplerer andre EU-politikker:

a)Det fælles europæiske asylsystem, idet der oprettes migrationsstyringsstøttehold i hotspotområder, hvilket hænger tæt sammen med omfordelingen af personer, der har et klart behov for international beskyttelse.

b)Intern sikkerhed, således som det blev understreget i den europæiske dagsorden om sikkerhed, da det er vigtigt med fælles høje standarder for grænseforvaltning for at forhindre grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme; dette forslag er med til at skabe et sikkerhedsniveau internt, idet agenturet bliver i stand til at dække aspekter af grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme i sine risikoanalyser, og idet det sikres, at agenturet samarbejder med andre EU-agenturer og internationale organisationer om forebyggelse af terrorisme. Hvad angår adgangen til nationale databaser og europæiske databaser, indeholder udkastet til forordning bestemmelser om, at medlemsstaterne har pligt til at give medlemmerne af de europæiske grænse- og kystvagthold adgang til sådanne databaser. Kommissionen vil undersøge muligheden for at give agenturet adgang til europæiske databaser såsom SIS og Eurodac og overveje at fremsætte forslag til ændring af de retsakter, der ligger til grund for disse databaser.

c)EU's strategi for toldrisikostyring og sikkerhed i forsyningskæden, hvori det fastsættes, at samarbejdet mellem agenturerne og informationsudvekslingen mellem toldmyndighederne, de retshåndhævende myndigheder og sikkerhedsorganerne skal fremmes for at sikre, at deres roller supplerer hinanden, og at der udveksles fælles risikokriterier og sker en udveksling af oplysninger om risici.

d)Søfartssikkerhed og havovervågning, idet der operettes et europæisk samarbejde om kystbevogtning mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, EU-Fiskerikontrolagenturet og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed.

e)EU's eksterne relationer, idet Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning skal lette og fremme det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande, bl.a. ved at koordinere et sådant operationelt samarbejde på området forvaltning af de ydre grænser og ved at udsende forbindelsesofficerer til tredjelande samt ved at samarbejde med myndighederne i tredjelande om tilbagesendelse, bl.a. erhvervelse af rejsedokumenter.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Dette forslag til retsakt har hjemmel i artikel 77, stk. 2, litra b) og d), og artikel 79, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Artikel 77, stk. 1, litra b) og d), indeholder bestemmelser om, at EU skal udforme en politik, der sikrer, at der foretages personkontrol og effektiv overvågning ved passage af de ydre grænser, og at der gradvis indføres et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser. Med henblik herpå vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. artikel 77, stk. 2, litra b) og d), foranstaltninger vedrørende den kontrol, som personer, der passerer de ydre grænser, skal underkastes, og alle andre foranstaltninger, der er nødvendige for gradvis at indføre et system for integreret forvaltning af de ydre grænser.

Artikel 79, stk. 2, litra c), giver Europa-Parlamentet og Rådet beføjelse til at vedtage foranstaltninger på området irregulær indvandring og ulovligt ophold, herunder udsendelse og repatriering af personer med ulovligt ophold.

•Nærhedsprincippet

Formålet med dette forslag er at sikre en integreret europæisk grænseforvaltning af EU's ydre grænser med henblik på effektivt at styre migrationen og sikre et højt sikkerhedsniveau internt i EU, samtidig med at den frie bevægelighed for personer opretholdes. I et område uden indre grænser påvirker irregulær migration via en medlemsstats ydre grænser alle de andre medlemsstater. Det er kun muligt at opretholde et område uden indre grænser, hvis de ydre grænser beskyttes effektivt.

Da kontrollen med EU's ydre grænser er af fælles interesse og skal foretages i overensstemmelse med høje og ensartede EU-standarder, kan målene for dette forslag ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne; de kan lettere nås på EU-plan, og EU kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.

•Proportionalitetsprincippet

Formålet med udkastet til forordning er at reagere på de nye udfordringer og politiske realiteter, EU står over for, både hvad angår migrationsstyring og intern sikkerhed. Der indføres en værktøjskasse af foranstaltninger for at klare grænseforvaltningen overordnet. Det sikrer, at medlemsstaterne fuldt ud og på korrekt vis gennemfører reglerne om integreret grænseforvaltning, og at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger for at forhindre krisesituationer og gribe ind på et tidligt tidspunkt ved de ydre grænser, og det er kun, hvis situationen bliver kritisk, at der træffes nødforanstaltninger på EU-plan med henblik på direkte indgriben i marken. I lyset af målene for forslaget og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, går dette forslag ikke ud over, hvad der er nødvendigt, og står i forhold til de tilsigtede mål.

•Valg af retsakt

Kun en forordning kan skabe den nødvendige grad af ensartethed, som kræves for at sikre en integreret forvaltning af de ydre grænser. Da Frontex-agenturet, der omdøbes til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, desuden blev oprettet ved en forordning, er det hensigtsmæssigt at anvende samme type retsakt til dette forslag.

3.HØRING AF INTERESSEREDE PARTER

Ved udarbejdelsen af dette forslag har Kommissionen taget udgangspunkt i de drøftelser, der regelmæssigt har fundet sted i Det Europæiske Råd og Ministerrådet samt Europa-Parlamentet om grænseforvaltning og de foranstaltninger, der er nødvendige for at tackle migrationskrisen. Den fremtidige grænseforvaltning og navnlig styrkelsen af Frontex-agenturet har for nylig været genstand for drøftelser på Ministerrådets møde den 8. oktober 2015 8 . Dette blev fulgt op af et møde i Det Europæiske Råd den 15. oktober 2015 9 , hvor det i sine retningslinjer for den fremtidige grænseforvaltning opfordrede til at styrke EU's ydre grænser ved bl.a. at arbejde hen imod et system for integreret grænseforvaltning af de ydre grænser og at udvide Frontex' mandat.

Siden Frontex begyndte at fungere den 1. maj 2015, har der løbende pågået drøftelser med de relevante interessenter på europæisk og nationalt plan. Der har navnlig været regelmæssige drøftelser i forbindelse med agenturets rapportering i Europa-Parlamentet og Rådet. Agenturet rapporterer løbende om sine aktiviteter på bestyrelsesmøder og via forskellige rapporter, det udsender i løbet af året. Der har også fundet regelmæssig informationsudveksling sted med andre EU-agenturer, navnlig det europæiske asylstøttekontor, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Europol samt med Den Europæiske Ombudsmand. Derudover har der været drøftelser med civilsamfundet og den akademiske verden.

I 2014 iværksatte Kommissionen en undersøgelse "Study on the feasibility of the creation of a European System of Border Guards to control the external borders of the Union". Der blev taget hensyn til resultaterne heraf ved udarbejdelsen af dette forslag. 

Kommissionen har også sikret, at der er taget hensyn til de relevante interessenters synspunkter, idet den har nærlæst resultaterne af den eksterne evaluering af Frontex-agenturet. Den eksterne evaluering, jf. artikel 33 i forordning (EU) nr. 2007/2004, blev gennemført i tidsrummet juli 2014-juni 2015 og dækker perioden juli 2008-juli 2014. Den endelige rapport blev drøftet i Frontex' bestyrelse den 10. september 2015, og bestyrelsen fremkom med en række henstillinger vedrørende mulige ændringer af den forordning, hvorved Frontex blev oprettet. De fleste af de henstillinger, som bestyrelsen traf afgørelse om den 28. oktober 2015, er afspejlet i dette forslag.

Kommissionen har derudover taget hensyn til Europa-Parlamentets betænkning om Den Europæiske Ombudsmands særberetning om undersøgelse på eget initiativ OI/5/2012/BEH-MHZ vedrørende Frontex vedrørende en klagemekanisme for agenturet.

•Grundlæggende rettigheder

Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 18 og 19 heri.

Dette forslag beskytter de grundlæggende rettigheder, idet det kræves, at Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har en strategi for grundlæggende rettigheder, der oprettes et rådgivende forum om grundlæggende rettigheder, der fastsættes bestemmelser om at give den ansvarlige for grundlæggende rettigheder en større rolle, og der indføres en klagemekanisme, hvorved enhver, der mener, at den pågældendes grundlæggende rettigheder er blevet tilsidesat under agenturets aktiviteter, eller enhver anden tredjepart kan indgive en klage til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning.

Forslaget er således i overensstemmelse med artikel 2 og 6 i traktaten om Den Europæiske Union og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, der skal bygges på grundlag af det eksisterende Frontex, får til opgave at forvalte de ydre grænser sammen med medlemsstaterne. Bevillingen til Frontex, der omdøbes til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, udgør allerede en del af EU-budgettet.

Agenturets budget for henholdsvis 2015 og 2016 blev øget i 2015 for at sætte det i stand til at tackle migrationskrisen, navnlig ved at tredoble de finansielle midler til de fælles operationer Poseidon og Triton, udvide agenturets støtte til medlemsstaterne på området tilbagesendelser og afsætte de nødvendige ressourcer til indførelsen af hotspots. Den endelige EU-bevilling for 2016 som vedtaget af budgetmyndigheden er på 238 686 000 EUR.

Da det er nødvendigt, at agenturet fortsætter sit arbejde med forvaltning af de ydre grænser med samme intensitet, bl.a. hvad angår eftersøgninger og redninger og på området tilbagesendelser, er det vigtigt, at størrelsen af bevillingen i 2016 fremover fastholdes som grundlag for årsbudgettet for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning.

For at agenturet på hensigtsmæssig vis kan udføre de nye opgaver, der er fastsat i dette forslag, vil det i 2017 imidlertid være nødvendigt, at der tilføjes mindst 31,5 mio. EUR til agenturets budget ud over bevillingen for 2016 og yderligere 602 stillinger frem til 2020 sammen med de tilsvarende finansielle midler, herunder 329 stillinger i stillingsfortegnelsen og 273 eksterne medarbejdere.

5.ANDRE FORHOLD

•Overvågnings-, evaluerings- og rapporteringsforanstaltninger

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har en række forpligtelser til at rapportere om sine aktiviteter og overvåge sit arbejde. Vigtigst af alt skal agenturet udarbejde en samlet konsolideret årlig aktivitetsrapport, som skal indeholde en evaluering af fælles operationer og hurtige grænseinterventioner. Kommissionen skal fortage en evaluering i henhold til sine retningslinjer hvert tredje år for at vurdere effektiviteten af agenturet og virkningerne af alle dets aktiviteter. Kommissionen skal sende resultaterne af evalueringen til Europa-Parlamentet, Rådet og agenturets bestyrelse. Resultaterne skal offentliggøres. Derudover kan Europa-Parlamentet eller Rådet også invitere agenturets administrerende direktør til at rapportere til disse institutioner om udførelsen af den pågældendes opgaver.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

I dette forslag fastsættes de generelle principper for en integreret europæisk grænseforvaltning med henblik på effektivt at styre migrationen og sikre en høj grad af intern sikkerhed inden for EU, samtidig med at den frie bevægelighed for personer opretholdes.

Integreret europæisk grænseforvaltning omfatter foranstaltninger i tredjelande, foranstaltninger, der gennemføres sammen med tilgrænsende tredjelande, grænsekontrolforanstaltninger ved den ydre grænse og foranstaltninger inden for området med fri bevægelighed, bl.a. tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i en medlemsstat.

Med dette forslag oprettes der en europæisk grænse- og kystvagt, der er ansvarlig for integreret grænseforvaltning, og sammenlignet med det mandat, Frontex har, udvides de beføjelser, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har i forbindelse med alle aspekter af integreret grænseforvaltning. Den europæiske grænse- og kystvagt består af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning, herunder kystvagterne, i det omfang de udfører grænsekontrolopgaver. Den europæiske grænse- og kystvagts opgave er at gennemføre den integrerede europæiske grænseforvaltning i overensstemmelse med princippet om fælles ansvar. Da alle nationale grænsevagter, herunder kystvagterne, i det omfang de udfører grænsekontrolopgaver, gennemfører den integrerede europæiske grænseforvaltning, udgør de den europæiske grænse- og kystvagt, samtidig med at de er nationale grænsevagter og kystvagter.

For at afspejle disse ændringer i Frontex' kompetencer omdøbes agenturet til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning. Hovedopgaven for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning er at fastlægge en operationel og teknisk strategi for gennemførelsen af integreret grænseforvaltning på EU-plan, at overvåge, at grænsekontrollen ved de ydre grænser er effektiv, at gennemføre sårbarhedsvurderinger og sikre, at mangler ved de nationale myndigheders forvaltning af de yde grænser afhjælpes, at yde øget operationel og teknisk støtte til medlemsstaterne gennem fælles operationer og hurtige grænseinterventioner og at sikre den praktiske gennemførelse af foranstaltninger i tilfælde af situationer, der kræver hurtig handling ved de ydre grænser, samt tilrettelægge, koordinere og gennemføre tilbagesendelsesoperationer og interventioner i forbindelse med tilbagesendelser.

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning skal have et bredt og effektivt overblik for at kunne fastslå, om en medlemsstat er i stand til at gennemføre gældende EU-lovgivning, og for at afgøre, om der er svagheder i grænseforvaltningen i en medlemsstat for at undgå, at stigninger i migrationsstrømmene medfører alvorlige problemer ved de ydre grænser. Med henblik herpå fastlægger dette forslag følgende elementer, som vil styrke den rolle, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning spiller i forhold til den rolle, som Frontex har haft:

Oprettelse af et center for overvågning og risikoanalyse med kapacitet til at overvåge migrationsstrømme mod og internt i Den Europæiske Union og til at foretage risikoanalyser, der skal anvendes af medlemsstaterne, og som dækker alle aspekter, der er relevante for integreret grænseforvaltning, navnlig grænsekontrol, tilbagesendelse, irregulære sekundære strømme af tredjelandsstatsborgere inden for Den Europæiske Union, forebyggelse af grænseoverskridende kriminalitet, herunder hjælp til irregulær indvandring, menneskehandel og terrorisme samt situationen i tilgrænsende tredjelande med henblik på at udvikle en varslingsmekanisme, som analyserer migrationsstrømmene mod EU.

Agenturets forbindelsesofficerer skal udsendes til medlemsstaterne, så agenturet kan sikre en passende og effektiv overvågning, ikke kun ved hjælp af risikoanalyse, informationsudveksling og Eurosur, men også gennem sin tilstedeværelse på stedet. Forbindelsesofficerernes opgave er at fremme samarbejdet mellem agenturet og medlemsstaterne og især at støtte indsamlingen af de oplysninger, som agenturet har brug for til at gennemføre sårbarhedsvurderingen og overvåge de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne ved de ydre grænser.

Agenturet gives en tilsynsfunktion, idet det gøres obligatorisk, at agenturet foretager en sårbarhedsvurdering for at vurdere medlemsstaternes kapacitet til at klare udfordringer ved deres ydre grænser, bl.a. ved hjælp af en vurdering af medlemsstaternes udstyr og ressourcer samt af deres beredskabsplaner. Efter anvisning fra et tilsynsråd, der oprettes inden for rammerne af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, vil den administrerende direktør kortlægge, hvilke foranstaltninger der skal træffes af den pågældende medlemsstat, og fastsætte en frist for, hvornår dette skal være sket. Den administrerende direktørs afgørelse vil være bindende for den pågældende medlemsstat, og hvis de nødvendige foranstaltninger ikke er truffet inden for den fastsatte frist, vil sagen blive henvist til bestyrelsen for yderligere afgørelse. Hvis medlemsstaten stadig undlader at handle og derved risikerer at bringe den måde, hvorpå Schengenområdet fungerer, i fare, kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesafgørelse om direkte indgriben fra agenturets side.

Nye procedurer for situationer, der kræver en hurtig indsats, hvis en medlemsstat ikke træffer de korrigerende foranstaltninger, der er nødvendige i henhold til sårbarhedsvurderingen, eller hvis der er et uforholdsmæssigt stort migrationspres på de ydre grænser, som gør kontrollen af de ydre grænser så ineffektiv, at det bringer den måde, hvorpå Schengenområdet fungerer, i fare. Dette vil omfatte en gennemførelsesafgørelse vedtaget af Kommissionen, som fastlægger de foranstaltninger, der skal gennemføres af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning som beskrevet i denne forordning, og som pålægger den pågældende medlemsstat at samarbejde med agenturet om gennemførelsen af disse foranstaltninger. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning vil derefter beslutte, hvad der skal gøres med henblik på den praktiske gennemførelse af de foranstaltninger, der er fastsat i Kommissionens afgørelse, og gribe direkte ind i den pågældende medlemsstat.

Udvidede opgaver for agenturet bestående af oprettelse og udsendelse af europæiske grænse- og kystvagthold til fælles operationer og hurtige grænseinterventioner, oprettelse af en pulje af teknisk udstyr, bistand til Kommissionen i forbindelse med koordinering af migrationsstyringsstøtteholdenes aktiviteter i hotspotområder, og en styrket rolle i forbindelse med tilbagesendelser, risikoanalyse, uddannelse og forskning.

Obligatorisk sammenlægning af menneskelige ressourcer ved at oprette en reserve til hurtige interventioner, som skal være et stående korps bestående af en lille procentdel af det samlede antal grænsevagter i medlemsstaterne på årsbasis. Udsendelsen af europæiske grænse- og kystvagthold fra reserven til hurtige interventioner bør om nødvendigt straks suppleres af yderligere europæiske grænse- og kystvagthold.

Anvendelse af en egen pulje af teknisk udstyr ved at erhverve den selv eller i fællesskab med en medlemsstat og forvaltning af en pulje af teknisk udstyr, som er stillet til rådighed af medlemsstaterne på grundlag af de behov, som agenturet har kortlagt, og ved at fastsætte krav om, at puljen med teknisk udstyr suppleres af transportmidler og operationelt udstyr, som medlemsstaterne har indkøbt i forbindelse med specifikke aktioner under Fonden for Intern Sikkerhed.

Central rolle med at bistå Kommissionen i forbindelse med koordinering af migrationsstyringsstøttehold i hotspotområder, som er karakteriseret ved blandede migrationsstrømme, og hvor Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning sammen med Det Europæiske Asylstøttekontor, Europol og andre relevante EU-agenturer yder koordineret og øget teknisk og operationel støtte til medlemsstaterne.

Styrkelse af agenturets rolle i forbindelse med tilbagesendelse ved at oprette et tilbagesendelseskontor i agenturet, som skal give medlemsstaterne alle nødvendige operationelle forstærkninger til effektiv tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Agenturet skal koordinere og organisere tilbagesendelsesoperationer eller interventioner i forbindelse med tilbagesendelse fra en eller flere medlemsstater, og fremme tilrettelæggelsen heraf på eget initiativ med henblik på at styrke tilbagesendelsessystemet i de medlemsstater, der er udsat for et særligt pres. Agenturet skal råde over en reserve af observatører og ledsagere til brug ved tvangsmæssige tilbagesendelser og tilbagesendelsesspecialister, der skal stilles til rådighed af medlemsstaterne, og som skal danne europæiske indsatshold til brug ved tilbagesendelser, som skal udsendes til medlemsstaterne.

Agenturets deltagelse i forvaltningen af forsknings- og innovationsaktiviteter, der er relevante for kontrollen af de ydre grænser, herunder anvendelsen af avanceret overvågningsteknologi såsom fjernstyrede luftfartøjssystemer, og udvikling af pilotprojekter vedrørende spørgsmål, der er omfattet af denne forordning.

Europæisk samarbejde om kystvagtfunktioner ved at udvikle et tværsektorielt samarbejde mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, EU-Fiskerikontrolagenturet og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed for at forbedre synergierne mellem disse agenturer med henblik på at sikre mere effektive og omkostningseffektive tjenester med forskelligt sigte til de nationale myndigheder, der udfører kystvagtfunktioner.

Øget samarbejde med tredjelande ved at koordinere det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande vedrørende grænseforvaltning, herunder koordineringen af fælles operationer, og ved at udsende forbindelsesofficerer til tredjelande samt ved at samarbejde med myndighederne i tredjelande om tilbagesendelse, bl.a. hvad angår erhvervelse af rejsedokumenter.

Udvide agenturets mandat til at behandle personoplysninger ved også at tillade behandling af personoplysninger ved tilrettelæggelsen og koordineringen af fælles operationer, pilotprojekter, hurtige grænseindsatser, tilbagesendelsesoperationer, interventioner i forbindelse med tilbagesendelse og inden for rammerne af migrationsstyringsstøttehold samt i forbindelse med udveksling af informationer med medlemsstater, Det Europæiske Asylstøttekontor, Europol, Eurojust eller andre EU-agenturer.

Sikre beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder ved at indføre en klagemekanisme til behandling af klager om overtrædelse af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med aktiviteter, der udføres af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning. Klagemekanismen er en administrativ mekanisme, da agenturet ikke selv kan undersøge påstande om krænkelser af de grundlæggende rettigheder begået af medlemmer af de europæiske grænse- og kystvagthold.

2015/0310 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om den europæiske grænse- og kystvagt
og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning 2005/267/EF

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra b) og d), og artikel 79, stk. 2, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

10 under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

11 under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

1)Den 25. og 26. juni 2015 12 opfordrede Det Europæiske Råd til, at der blev gjort en bredere indsats for at finde en vidtspændende løsning på migrantkrisen, bl.a. ved at styrke grænseforvaltningen for i højere grad at kunne styre de voksende blandede migrationsstrømme. Den 23. september 2015 13 understregede Det Europæiske Råd desuden behovet for at tackle den dramatiske situation ved de ydre grænser og at styrke kontrollen ved disse grænser, navnlig ved hjælp af supplerende ressourcer til Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser, Det Europæiske Asylstøttekontor og Europol i form af menneskelige og tekniske ressourcer fra medlemsstaterne.

2)Formålet med Unionens politik på området forvaltning af de ydre grænser er at udvikle og gennemføre en integreret europæisk grænseforvaltning på nationalt plan og EU-plan, hvilket er en nødvendig følge af den frie bevægelighed for personer internt i Unionen og udgør en grundlæggende del af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Integreret europæisk grænseforvaltning er vigtig for at forbedre migrationsstyringen og sikre en høj grad af intern sikkerhed i Unionen.

3)Integreret europæisk grænseforvaltning baseret på en firestrenget adgangsmodel omfatter foranstaltninger i tredjelande som inden for rammerne af den fælles visumpolitik, foranstaltninger med tilgrænsende tredjelande, grænsekontrolforanstaltninger ved selve den ydre grænse samt en risikoanalyse og foranstaltninger inden for området med fri bevægelighed, bl.a. tilbagesendelse.

4)For at sikre en effektiv gennemførelse af den integrerede europæiske grænseforvaltning bør der oprettes en europæisk grænse- og kystvagt. Den europæiske grænse- og kystvagt, der består af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning, herunder kystvagterne, i det omfang de udfører grænsekontrolopgaver, tager udgangspunkt i fælles anvendelse af oplysninger, kapaciteter og systemer på nationalt plan og indsatsen fra Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning på EU-plan.

5)Det er den europæiske grænse- og kystvagt og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning, herunder kystvagterne, i det omfang de udfører grænsekontrolopgaver, der har det fælles ansvar for den integrerede europæiske grænseforvaltning. Selv om det er medlemsstaterne, der fortsat har hovedansvaret for forvaltningen af deres del af de ydre grænser i deres egen interesse og alle de medlemsstaters interesse, som har ophævet kontrollen ved de indre grænser, bør Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning sikre, at Unionens foranstaltninger vedrørende forvaltning af de ydre grænser finder anvendelse ved at styrke, vurdere og koordinere indsatsen i de medlemsstater, der gennemfører foranstaltningerne.

6)Det er fortsat EU-institutionerne, der har ansvar for at tilrettelægge politikken og fastsætte lovgivningen vedrørende kontrollen ved de ydre grænser. Der bør sikres en tæt koordinering mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og disse institutioner.

7)Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, der almindeligvis betegnes om Frontex, blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 14 . Siden det indledte sin virksomhed den 1. maj 2005, har det med held bistået medlemsstaterne med at gennemføre de operationelle aspekter af forvaltningen af de ydre grænser gennem fælles operationer og hurtige grænseinterventioner samt risikoanalyse, informationsudveksling, forbindelser med tredjelande og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold på medlemsstaternes område.

8)Under hensyn til det stigende migrationspres ved de ydre grænser og behovet for at sikre en høj grad af intern sikkerhed i Unionen og for at beskytte den måde, hvorpå Schengenområdet fungerer, samt under hensyn til det overordnede princip om solidaritet er det nødvendigt at styrke forvaltningen af de ydre grænser ved at bygge videre på Frontex' arbejde og yderligere udvikle det til et agentur med fælles ansvar for forvaltningen af de ydre grænser.

9)Frontex' opgaver bør derfor udvides, og for at afspejle disse forandringer bør det omdøbes til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning. Hovedopgaven for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør være at fastlægge en operationel og teknisk strategi for gennemførelsen af integreret grænseforvaltning på EU-plan, at overvåge, at grænsekontrollen ved de ydre grænser er effektiv, at yde øget operationel og teknisk støtte til medlemsstaterne gennem fælles operationer og hurtige grænseinterventioner og at sikre den praktiske gennemførelse af foranstaltninger i tilfælde af situationer, der kræver hurtig handling ved de ydre grænser samt at tilrettelægge, koordinere og gennemføre tilbagesendelsesoperationer og interventioner i forbindelse med tilbagesendelser.

10)Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning er afhængigt af samarbejdet med medlemsstaterne for at kunne udføre sine opgaver effektivt. Det er i den henseende vigtigt, at agenturet og medlemsstaterne handler i god tro og sikrer en rettidig udveksling af præcise oplysninger.

11)Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør foretage en generel og skræddersyet risikoanalyse på grundlag af en fælles integreret model for risikoanalyse, som skal anvendes af agenturet selv og medlemsstaterne. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne også stille hensigtsmæssige oplysninger og efterretninger, der dækker alle aspekter, der er relevante for den integrerede europæiske grænseforvaltning, navnlig grænsekontrol, tilbagesendelse, tredjelandsstatsborgeres irregulære sekundære bevægelser internt i Unionen, forebyggelse af grænseoverskridende kriminalitet, herunder hjælp til irregulær indvandring, menneskesmugling og terrorisme samt situationen i tilgrænsende tredjelande, til rådighed, således at der kan træffes passende foranstaltninger til at imødegå de konstaterede trusler og risici, og at den integrerede forvaltning af de ydre grænser dermed forbedres.

12)Under udvisning af fælles ansvar bør Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning have til opgave regelmæssigt at overvåge forvaltningen af de ydre grænser. Agenturet bør sikre en korrekt og effektiv overvågning, ikke kun via risikoanalyser, informationsudveksling og Eurosur, men også ved at sende eksperter fra sit eget personale ud i medlemsstaterne. Agenturet bør derfor kunne udsende forbindelsesofficerer til specifikke medlemsstater i et tidsrum, i hvilket forbindelsesofficeren rapporter til den administrerende direktør. Forbindelsesofficerernes rapporter bør indgå som en del af sårbarhedsvurderingen.

13)Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør foretage en sårbarhedsvurdering for at vurdere medlemsstaternes kapacitet til at klare udfordringerne ved deres ydre grænser, bl.a. ved at vurdere medlemsstaternes udstyr og ressourcer samt deres beredskabsplaner, for derved at imødegå potentielle kriser ved de ydre grænser. Medlemsstaterne bør træffe korrigerende foranstaltninger for at afhjælpe eventuelle mangler, der blev konstateret ved vurderingen. Den administrerende direktør bør efter råd fra det tilsynsråd, der oprettes i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, kortlægge, hvilke foranstaltninger de berørte medlemsstater skal træffe, og bør fastsætte en frist for, hvornår disse foranstaltninger skal være truffet. Afgørelsen herom skal være bindende for den pågældende medlemsstat, og hvis de nødvendige foranstaltninger ikke træffes inden for fristen, henvises sagen til bestyrelsen, der træffer yderligere afgørelse.

14)Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør organisere en passende teknisk og operationel bistand til medlemsstaterne for at øge deres kapacitet til at opfylde deres forpligtelser, hvad angår kontrollen af de ydre grænser, og at klare udfordringerne ved den ydre grænse som følge af irregulær indvandring eller grænseoverskridende kriminalitet. Med henblik herpå bør Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning på en medlemsstats anmodning eller på eget initiativ tilrettelægge og koordinere fælles operationer for en eller flere medlemsstater og udsende europæiske grænse- og kystvagthold samt det nødvendige tekniske udstyr, og det kan udsende eksperter fra sit eget personale.

15)Hvis der er et særligt og uforholdsmæssigt stort pres på de ydre grænser, bør Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning på en medlemsstats anmodning eller på eget initiativ tilrettelægge og koordinere hurtige grænseinterventioner og udsende europæiske grænse- og kystvagthold fra en reserve til hurtige interventioner samt teknisk udstyr. Hurtige grænseinterventioner skal sikre forstærkning i situationer, hvor der er behov for en øjeblikkelig reaktion, og hvor en sådan intervention ville sikre en effektiv reaktion. For at sikre en effektiv gennemførelse af en sådan intervention bør medlemsstaterne stille grænsevagter og andet relevant personale til rådighed til reserven til hurtige interventioner.

16)I særlige områder langs de ydre grænser, hvor medlemsstaterne står over for et uforholdsmæssigt stort migrationspres, der er karakteriseret ved store blandede migrationsstrømme, og som benævnes hotspotområder, bør medlemsstaterne kunne regne med øget operationel og teknisk forstærkning fra migrationsstyringsstøttehold bestående af hold af eksperter fra medlemsstaterne, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Det Europæiske Asylstøttekontor har udsendt, og fra Europol og andre relevante EU-agenturer samt eksperter fra personalet i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør bistå Kommissionen med koordineringen mellem de forskellige agenturer i marken.

17)Hvis en medlemsstat ikke træffer de korrigerende foranstaltninger, der er nødvendige i henhold til sårbarhedsvurderingen, eller hvis der er et uforholdsmæssigt stort migrationspres på de ydre grænser, som gør kontrollen af de ydre grænser så ineffektiv, at det bringer den måde, hvorpå Schengenområdet fungerer, i fare, bør det afstedkomme en samlet, hurtig og effektiv reaktion på EU-plan. Med henblik herpå og for at sikre en bedre koordinering på EU-plan bør Kommissionen indkredse de foranstaltninger, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning skal gennemføre, og kræve, at den berørte medlemsstat samarbejder med agenturet om gennemførelsen af disse foranstaltninger. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør derefter beslutte, hvad der skal gøres med henblik på den praktiske gennemførelse af de foranstaltninger, der er fastsat i Kommissionens afgørelse, og der bør sammen med den berørte medlemsstat udarbejdes en operationel plan.

18)Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør råde over det nødvendige udstyr og personale, som kan udsendes til fælles operationer eller hurtige grænseinterventioner. Når der iværksættes hurtige grænseinterventioner på anmodning af en medlemsstat eller i forbindelse med en situation, der kræver en hurtig indsats, bør Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning med henblik herpå kunne udsende europæiske grænse- og kystvagthold til hurtige interventioner fra reserven, som bør være et stående korps bestående af en lille andel af det samlede antal kystvagter i medlemsstaterne, minimum 1 500 personer. Udsendelsen af europæiske grænse- og kystvagthold fra reserven til hurtige interventioner bør om nødvendigt straks suppleres af yderligere europæiske grænse- og kystvagthold.

19)Hvad angår den hast, hvormed udstyr og personale skal kunne udsendes, navnlig i områder ved de ydre grænser, der oplever pludselige store migrationsstrømme, bør Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning kunne anvende sit eget tekniske udstyr, som det selv bør erhverve eller erhverve i fællesskab med en medlemsstat. Dette tekniske udstyr bør stilles til rådighed for agenturet på dets anmodning. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør også på grundlag af de behov, det har indkredset, forvalte en pulje af teknisk udstyr fra medlemsstaterne, som bør suppleres af transportmidler og operativt udstyr, som medlemsstaterne har indkøbt inden for rammerne af de specifikke aktioner under Fonden for Intern Sikkerhed.

20)Den 8. oktober 2015 opfordrede Det Europæiske Råd til, at mandatet for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser blev udvidet, så agenturet kan bistå medlemsstaterne med at sikre en effektiv tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, bl.a. ved at tilrettelægge tilbagesendelsesoperationer på eget initiativ og øge sin rolle, hvad angår erhvervelse af rejsedokumenter. Med henblik herpå opfordrede Det Europæiske Råd til, at der blev oprettet et tilbagesendelseskontor internt i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, som skal have til opgave at koordinere agenturets aktiviteter på området tilbagesendelse.

21)Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør optrappe sin bistand til medlemsstaterne ved at sende tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold tilbage, jf. Unionens tilbagesendelsespolitik og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF 15 . Det bør navnlig koordinere og tilrettelægge tilbagesendelsesoperationer fra en eller flere medlemsstater, og det bør tilrettelægge og gennemføre interventioner i forbindelse med tilbagesendelser for at styrke tilbagesendelsessystemet i de medlemsstater, der har brug for øget teknisk og operationel bistand for at opfylde deres forpligtelse til at sende tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold tilbage, jf. nævnte direktiv.

22)Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør oprette en reserve af observatører og eksperter til brug ved tvangsmæssige tilbagesendelser og tilbagesendelsesspecialister, som stilles til rådighed for medlemsstaterne, og som bør udsendes under tilbagesendelsesoperationer og udgøre en del af de skræddersyede europæiske indsatshold til brug ved tilbagesendelser, som bør udsendes i forbindelse med tilbagesendelsesoperationer. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør tilbyde dem den nødvendige uddannelse.

23)Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør udvikle særlige uddannelsesværktøjer, og det bør tilbyde uddannelse på EU-plan for nationale instruktører for grænsevagter og supplerende uddannelse og seminarer vedrørende kontrol af de ydre grænser og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold på medlemsstaternes område for medarbejdere i de kompetente nationale organer. Agenturet bør have beføjelse til at tilrettelægge uddannelsesaktiviteter i samarbejde med medlemsstaterne og tredjelande på deres område.

24)Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør overvåge og bidrage til udviklingen i forskning, der er relevant for kontrollen af de ydre grænser, bl.a. anvendelsen af avanceret overvågningsteknologi, og det bør videreformidle disse oplysninger til medlemsstaterne og Kommissionen.

25)En effektiv gennemførelse af en integreret forvaltning af de ydre grænser nødvendiggør en regelmæssig, hurtig og pålidelig informationsudveksling mellem medlemsstaterne vedrørende forvaltningen af de ydre grænser, irregulær indvandring og tilbagesendelse. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør udvikle og drive informationssystemer, der letter denne udveksling i overensstemmelse med EU's databeskyttelseslovgivning.

26)Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning kan med henblik på at opfylde sin mission og i det omfang, det kræves for, at det kan udføre sine opgaver, samarbejde med EU-institutionerne, -organerne, -kontorerne og -agenturerne samt med internationale organisationer i sager, der er omfattet af denne forordning, inden for rammerne af samarbejdsordninger, der indgås i overensstemmelse med EU-retten og EU's politikker. Sådanne samarbejdsordninger bør forhåndsgodkendes af Kommissionen.

27)De nationale myndigheder, der udfører kystbevogtningsopgaver, er ansvarlige for en lang række opgaver, bl.a., men ikke begrænset til søfartssikkerhed, sikkerhed, eftersøgning og redning, grænsekontrol, fiskerikontrol, toldkontrol, almindelig retshåndhævelse og miljøbeskyttelse. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, EU-Fiskerikontrolagenturet, der blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 16 , og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 17 , bør derfor styrke deres samarbejde både med hinanden og med de nationale myndigheder, der udfører kystbevogtningsopgaver, for at forbedre situationskendskabet til søs og støtte en sammenhægende og omkostningseffektiv indsats.

28)Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør lette og fremme det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande inden for rammerne af EU's politik for eksterne forbindelser, bl.a. ved at koordinere det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande på området forvaltning af de ydre grænser og ved at udsende forbindelsesofficerer til tredjelande samt ved at samarbejde med myndighederne i tredjelande om tilbagesendelser, bl.a. hvad angår erhvervelse af rejsedokumenter. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og medlemsstaterne bør overholde normer og standarder, der mindst svarer til dem, der er fastsat i EU-retten, også når et samarbejde med tredjelande finder sted på disse landes område.

29)Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der er fastsat i artikel 2 og 6, i traktaten om Den Europæiske Union, og som afspejles i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Med denne forordning tilstræbes det navnlig at sikre fuld respekt for den menneskelige værdighed, retten til frihed og sikkerhed, retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til asyl, retten til effektive retsmidler, børns rettigheder, forbuddet mod tortur og umenneskelig behandling eller straf og forbuddet mod menneskehandel og at fremme anvendelsen af principperne om ikkediskrimination og non-refoulement.

30)I denne forordning fastsættes der bestemmelser om en klagemekanisme for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i samarbejde med den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, som skal overvåge og sikre respekten for de grundlæggende rettigheder i forbindelse med alle agenturets aktiviteter. Det bør være en administrativ mekanisme, hvor den ansvarlige for grundlæggende rettigheder bliver ansvarlig for behandlingen af de klager, agenturet modtager i overensstemmelse med retten til god forvaltning. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder skal kontrollere, hvorvidt en klage kan behandles, registrere sådanne klager, sende alle registrerede klager til den administrerende direktør, sende klager vedrørende grænsevagter til oprindelsesmedlemsstaten og registrere agenturets eller medlemsstatens opfølgning heraf. Det er medlemsstaterne, der bør gennemføre strafferetlige efterforskninger.

31)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning, navnlig hvad angår situationer, der kræver en hurtig indsats ved de ydre grænser, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 18 .

32)Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning bør være uafhængigt, hvad angår operationelle og tekniske forhold, og have retlig, administrativ og finansiel selvstændighed. Med henblik herpå er det nødvendigt og hensigtsmæssigt, at det er et EU-organ, der har status som juridisk person, og som udøver de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges det ved denne forordning.

33)Kommissionen og medlemsstaterne bør være repræsenteret i bestyrelsen for at udøve praktisk og politisk tilsyn med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning. Bestyrelsen bør om muligt bestå af de operationelle chefer for de nationale tjenester, som har ansvaret for grænseforvaltningen, eller deres repræsentanter. Bestyrelsen bør have de nødvendige beføjelser til at fastsætte et budget, kontrollere gennemførelsen heraf, vedtage hensigtsmæssige finansielle bestemmelser, fastlægge gennemsigtige arbejdsprocedurer for beslutningsprocessen i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og udnævne den administrerende direktør og den viceadministrerende. Agenturet bør forvaltes og drives i overensstemmelse med principperne i den fælles tilgang til decentrale EU-agenturer, som Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen vedtog den 19. juli 2012.

34)For at sikre Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning selvstændighed bør det råde over et selvstændigt budget, hvor indtægterne hovedsagelig kommer fra et EU-bidrag. EU's budgetprocedure bør gælde for så vidt angår EU's bidrag og enhver anden støtte, som ydes over Den Europæiske Unions almindelige budget. Revisionen af regnskaberne bør foretages af Revisionsretten.

35)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 883/2013 19 bør finde anvendelse uden begrænsninger på Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, som bør tiltræde den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) 20 .

36)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter 21 gælder for de dokumenter, som beror hos agenturet.

37)Al behandling af personoplysninger i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning inden for rammerne af denne forordning bør ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 22 .

38)Al behandling af personoplysninger i medlemsstaterne inden for rammerne af denne forordning bør ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF 23 , Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA 24 og overholdelsen af nødvendighedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

39)Målet for denne forordning, nemlig udviklingen og gennemførelsen af et system for integreret forvaltning af de ydre grænser for derved at sikre, at Schengenområdet fungerer efter hensigten, kan ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne uden koordinering og kan derfor på grund af fraværet af kontrol ved de indre grænser og i lyset af det betydelige migrationspres ved de ydre grænser og behovet for at sikre et højt sikkerhedsniveau internt i Unionen bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

40)For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne 25 , henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF 26 . Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge om vilkårene for disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser 27 indeholder reglerne for disse landes deltagelse i agenturets arbejde, bl.a. bestemmelser om finansielle bidrag og personale.

41)For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne 28 , henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, B og G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF 29 .

42)For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne 30 , henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, B og G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU 31 .

43)Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein på den anden side om vilkårene for disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser 32 indeholder reglerne for disse landes deltagelse i agenturets arbejde, bl.a. bestemmelser om finansielle bidrag og personale.

44)I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da denne forordning udbygger Schengenreglerne efter bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, skal Danmark i henhold til artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forordningen i sin nationale lovgivning, inden seks måneder efter forordningens vedtagelse.

45)Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF 33 ; Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

46)Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF 34 ; Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

47)Agenturet bør fremme tilrettelæggelsen af specifikke aktiviteter, hvor medlemsstaterne kan udnytte den ekspertise og de faciliteter, som Irland og Det Forenede Kongerige måtte være parate til at tilbyde, efter nærmere bestemmelser, der skal fastsættes af bestyrelsen i hvert enkelt tilfælde. Repræsentanter for Irland og Det Forenede Kongerige bør med henblik herpå indbydes til alle bestyrelsesmøderne, så de i fuldt omfang kan deltage i drøftelserne vedrørende forberedelsen af sådanne specifikke aktiviteter.

48)Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige er uenige om, hvor Gibraltars grænser skal drages.

49)Når anvendelsen af denne forordning på Gibraltars grænser suspenderes, indebærer dette ikke, at de pågældende stater har ændret deres respektive holdning.

50)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt, jf. artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001, og afgav udtalelse den [...] 35 .

51)Denne forordning sigter mod at ændre og udvide bestemmelserne i forordning (EF) nr. 2007/2004, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 36 og Rådets beslutning 2005/267/EF 37 . Eftersom der skal foretages et stort antal væsentlige ændringer, bør disse retsakter af klarhedshensyn erstattes og ophæves. Henvisninger til de ophævede forordninger bør betragtes som henvisninger til nærværende forordning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

DEN EUROPÆISKE GRÆNSE- OG KYSTVAGT

Artikel 1

Genstand

Der oprettes herved en europæisk grænse-og kystvagt for at sikre en integreret europæisk forvaltning af de ydre grænser med henblik på effektivt at styre migrationen og sikre et højt sikkerhedsniveau internt i Unionen, samtidig med at den frie bevægelighed for personer opretholdes.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)"ydre grænser": medlemsstaternes land- og søgrænser og deres lufthavne og søhavne, som bestemmelserne i afsnit II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 38 finder anvendelse på

2)"grænsekontrol": grænsekontrol som defineret i artikel 2, nr. 9), i forordning (EF) nr. 562/2006

3)"europæiske grænse- og kystvagthold": hold af grænsevagter og andet relevant personale fra de deltagende medlemsstater, bl.a. nationale eksperter fra medlemsstaterne, der udstationeres i agenturet, som skal udsendes under fælles operationer, hurtige grænseinterventioner samt inden for rammerne af migrationsstyringsstøttehold

4)"værtsmedlemsstat": en medlemsstat, hvori en fælles operation, en hurtig grænseintervention eller en intervention i forbindelse med tilbagesendelser finder sted, eller hvorfra den er indledt

5)"oprindelsesmedlemsstat": den medlemsstat, hvor et medlem af de europæiske grænse- og kystvagthold er grænsevagt eller på anden måde en relevant medarbejder

6)"deltagende medlemsstat": en medlemsstat, der deltager i en fælles operation, en hurtig grænseintervention, en tilbagesendelsesoperation, en intervention i forbindelse med tilbagesendelser eller migrationsstyringsstøttehold ved at stille teknisk udstyr, grænsevagter og andet relevant personale til rådighed, som udsendes som en del af de europæiske grænse- og kystvagthold, samt en medlemsstat, der deltager i tilbagesendelsesoperationer eller interventioner i forbindelse med tilbagesendelser ved at stille teknisk udstyr eller personale til rådighed

7)"medlemmer af de europæiske grænse- og kystvagthold": medarbejdere ved grænsemyndigheder eller andet relevant personale i andre medlemsstater end værtsmedlemsstaten, herunder nationale eksperter og grænsevagter fra medlemsstater, som udstationeres i agenturet, og som deltager i fælles operationer eller hurtige grænseinterventioner

8)"holdmedlemmer": medlemmer af europæiske grænse- og kystvagthold eller hold af medarbejdere, der er involveret i opgaver vedrørende tilbagesendelse, og som deltager i tilbagesendelsesoperationer eller interventioner i forbindelse med tilbagesendelser

9)"migrationsstyringsstøttehold": hold af eksperter, der yder operationel og teknisk forstærkning til medlemsstaterne i hotspotområder, og som består af eksperter fra medlemsstaterne, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Det Europæiske Asylstøttekontor har udsendt, og fra Europol og andre relevante EU-agenturer

10)"tilbagesendelse": tilbagesendelse som defineret i artikel 3, nr. 3), i direktiv 2008/115/EF

11)"afgørelse om tilbagesendelse": afgørelse om tilbagesendelse som defineret i artikel 3, nr. 4), i direktiv 2008/115/EF

12)"person, der er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse": enhver tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold, der er omfattet af en afgørelse om tilbagesendelse

13)"tilbagesendelsesoperation": en operation med henblik på at sende tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold tilbage, som koordineres af agenturet og involverer teknisk og operationel forstærkning fra en eller flere medlemsstater, hvormed personer fra en eller flere medlemsstater, der er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse, sendes tilbage enten ved tvangsmæssig tilbagesendelse eller ved frivillig overholdelse af en pligt til at vende tilbage

14)"intervention i forbindelse med tilbagesendelse": en operation med henblik på at sende tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold tilbage, hvor der ydes øget teknisk og operationel bistand i form af udsendelse af europæiske indsatshold til brug ved tilbagesendelser i medlemsstaterne og tilrettelæggelse af tilbagesendelsesoperationer.

Artikel 3

Den europæiske grænse- og kystvagt

1.Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og medlemsstaternes nationale myndigheder, som er ansvarlige for grænseforvaltningen, herunder kystvagter, i det omfang de udfører grænsekontrolopgaver, udgør den europæiske grænse- og kystvagt.

2.Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning udformer en operationel og teknisk strategi for integreret europæisk grænseforvaltning. Det fremmer og sikrer gennemførelsen af integreret europæisk grænseforvaltning i alle medlemsstater.

3.De nationale myndigheder, der er ansvarlige for grænseforvaltningen, herunder kystvagter, i det omfang de udfører grænsekontrolopgaver, udformer deres nationale strategier for integreret grænseforvaltning. Disse strategier skal være kohærente med den strategi, der er omhandlet i stk. 2.

Artikel 4

Integreret europæisk grænseforvaltning

Integreret europæisk grænseforvaltning skal bestå af følgende:

a)grænsekontrol, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse og efterforskning af grænseoverskridende kriminalitet, når det er relevant

b)analyse af risiciene for den interne sikkerhed og analyse af de trusler, der kan påvirke den måde, hvorpå de ydre grænser fungerer, eller sikkerheden ved disse

c)tværfagligt samarbejde mellem de nationale myndigheder i hver medlemsstat, som er ansvarlige for grænsekontrollen eller for andre opgaver, der udføres ved grænsen og mellem de relevante EU-institutioner, -agenturer, -organer og -kontorer, herunder regelmæssig informationsudveksling via eksisterende redskaber til informationsudveksling, navnlig det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 39

d)samarbejde med tredjelande på de områder, der er omfattet af forordningen, med særlig fokus på nabolande og de tredjelande, der er blevet indkredset via risikoanalyser som værende oprindelses- og transitlande for irregulær indvandring

e)tekniske og operationelle foranstaltninger inden for området med fri bevægelighed, som vedrører grænsekontrol og har til formål at forhindre irregulær indvandring og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet

f) tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold på medlemsstaternes område

g)brug af den nyeste teknologi, herunder store informationssystemer

h)en kvalitetskontrolmekanisme, der skal sikre gennemførelsen af EU-retten på området grænseforvaltning.

Artikel 5

Fælles ansvar

1. Det er den europæiske grænse- og kystvagt, der skal gennemføre den integrerede europæiske grænseforvaltning som et fælles ansvar mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning, herunder kystvagterne, i det omfang de udfører grænsekontrolopgaver.

2. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning letter anvendelsen af EU-foranstaltninger vedrørende forvaltningen af de ydre grænser ved at styrke, vurdere og koordinere medlemsstaternes indsats ved gennemførelsen af disse foranstaltninger og ved tilbagesendelser. Medlemsstaterne sikrer forvaltningen af deres del af de ydre grænser i deres egen interesse og i alle de medlemsstaters interesse, som har ophævet kontrollen ved de indre grænser, under fuld overholdelse af EU-retten og i overensstemmelse med den tekniske og operationelle strategi, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, og i tæt samarbejde med agenturet.

3.Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning er ansvarligt for forvaltningen af de ydre grænser i de tilfælde, der er fastsat i denne forordning, navnlig når de nødvendige korrigerende foranstaltninger, som er baseret på en sårbarhedsvurdering, ikke træffes, eller i tilfælde af et uforholdsmæssigt stort migrationspres, som gør kontrollen med de ydre grænser så ineffektiv, at det risikerer at bringe den måde, hvorpå Schengenområdet fungerer, i fare.

KAPITEL II

DET EUROPÆISKE AGENTUR FOR GRÆNSE- OG KYSTBEVOGTNING

Afdeling 1

Opgaver, der skal varetages af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

Artikel 6

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

1.For at sikre en sammenhængende integreret europæisk grænseforvaltning ved alle de ydre grænser letter agenturet anvendelsen af eksisterende og fremtidige EU-foranstaltninger vedrørende forvaltningen af de ydre grænser, navnlig Schengengrænsekodeksen, der blev indført ved forordning (EF) nr. 562/2006, og gør den mere effektiv.

2.Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning ("agenturet") er det nye navn for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, som blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004. Dets aktiviteter skal fremover baseres på denne forordning.

Artikel 7

Opgaver

1. Agenturet udfører følgende opgaver for derved at bidrage til et højt og ensartet niveau for grænsekontrol og tilbagesendelser:

a) oprettelse af et center for overvågning og risikoanalyse med kapacitet til at overvåge migrationsstrømme og foretage risikoanalyser for så vidt angår alle aspekter af integreret grænseforvaltning

b) gennemførelse af sårbarhedsvurderinger, herunder vurderinger af medlemsstaternes kapacitet med hensyn til at imødegå trusler og pres ved de ydre grænser

c) bistand til medlemsstaterne i situationer, der kræver øget teknisk og operationel bistand ved de ydre grænser, ved at koordinere og tilrettelægge fælles operationer, under hensyntagen til at nogle situationer kan indebære humanitære nødsituationer og redning til søs

d) bistand til medlemsstaterne i situationer, der kræver øget teknisk og operationel bistand ved de ydre grænser, ved at iværksætte hurtige interventioner ved de ydre grænser i de medlemsstater, der er udsat for et særligt og uforholdsmæssigt stort pres, under hensyntagen til at nogle situationer kan indebære humanitære nødsituationer og redning til søs

e) oprettelse og udsendelse af europæiske grænse- og kystvagthold, herunder en reserve til hurtige interventioner, som er beregnet til at blive udsendt under fælles operationer, og inden for rammerne af migrationsforvaltningsstøtteholdene

f) oprettelse af en pulje af teknisk udstyr, der skal anvendes under fælles operationer, hurtige interventioner ved grænserne og inden for rammerne af migrationsstyringsstøttehold samt i forbindelse med tilbagesendelsesoperationer og interventioner i forbindelse med tilbagesendelser

g) udsendelse af europæiske grænse- og kystvagthold og teknisk udstyr til at yde bistand til screening, identifikation og optagelse af fingeraftryk inden for rammerne af migrationsstyringsstøtteholdene i hotspotområder

h) støtte til udviklingen af tekniske standarder for udstyr, især med henblik på det taktiske kommandoniveau, kontrol og kommunikation samt teknisk overvågning for at sikre interoperabilitet på EU-plan og nationalt plan

i) udsendelse af det nødvendige udstyr og personale fra reserven til hurtige interventioner med henblik på den praktiske gennemførelse af de hasteforanstaltninger, der skal træffes i en nødsituation ved de ydre grænser

j) bistand til medlemsstaterne i situationer, hvor der kræves øget teknisk og operationel bistand for at opfylde forpligtelsen til at sende tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold tilbage, herunder gennem koordinering eller tilrettelæggelse af tilbagesendelsesoperationer

k) oprettelse af en reserve af observatører og ledsagere ved tvangsmæssige tilbagesendelser og tilbagesendelsesspecialister

l) oprettelse og udsendelse af europæiske indsatshold til brug ved tilbagesendelser under tilbagesendelsesoperationer

m) bistand til medlemsstaterne til uddannelse af nationale grænsevagter og eksperter i tilbagesendelse, herunder fastlæggelse af fælles uddannelsesstandarder

n) deltagelse i udvikling og forvaltning af forsknings- og innovationsaktiviteter, der er relevante for kontrollen og overvågningen af de ydre grænser, herunder anvendelsen af avanceret overvågningsteknologi såsom fjernstyrede luftfartøjssystemer, og udvikling af pilotprojekter vedrørende spørgsmål, der er omfattet af forordningen

40 41 o) udvikling og drift af informationssystemer, der gør det muligt at foretage hurtig og pålidelig udveksling af oplysninger om nye risici i forbindelse med forvaltningen af de ydre grænser, irregulær indvandring og tilbagesendelse, i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001 og Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA og i tæt samarbejde med Kommissionen, EU-agenturer, -organer og kontorer samt det europæiske migrationsnetværk, der blev oprettet ved Rådets afgørelse 2008/381/EF

p) den nødvendige bistand til udvikling og drift af et europæisk grænseovervågningssystem og efter omstændighederne til udvikling af et fælles miljø til udveksling af oplysninger, herunder interoperabilitet mellem systemerne, især gennem udvikling, ajourføring og koordinering af Eurosur-rammen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013

q) samarbejde med EU-Fiskerikontrolagenturet og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed for at støtte de nationale myndigheder, der udfører kystvagtfunktioner, ved at tilbyde tjenester, information, udstyr og uddannelse og at koordinere operationer med flere formål

r) bistand til medlemsstaterne og tredjelande inden for rammerne af deres operative samarbejde om forvaltning af de ydre grænser og tilbagesendelse.

2. Medlemsstaterne kan fortsætte samarbejdet på operationelt plan med andre medlemsstater og/eller tredjelande ved de ydre grænser, herunder militære operationer med henblik på retshåndhævelse og på området tilbagesendelse, hvis et sådant samarbejde er foreneligt med agenturets opgaver. Medlemsstaterne undlader enhver foranstaltning, der kan skade agenturets virke eller opfyldelsen af dets mål.

Medlemsstaterne rapporterer til agenturet om det operationelle samarbejde med andre medlemsstater og/eller tredjelande ved de ydre grænser og på området tilbagesendelse. Agenturets administrerende direktør ("den administrerende direktør") informerer agenturets bestyrelse ("bestyrelsen") regelmæssigt og mindst en gang om året om disse forhold.

3. Agenturet kan deltage i kommunikationsaktiviteter på eget initiativ på de områder, der er omfattet af dets mandat. Sådanne kommunikationsaktiviteter må ikke gribe ind i de opgaver, der er nævnt i stk. 1, og skal gennemføres i henhold til de relevante kommunikations- og formidlingsplaner, som bestyrelsen har vedtaget.

Afdeling 2

Overvågning og kriseforebyggelse

Artikel 8

Pligt til at samarbejde i god tro

Agenturet og de nationale myndigheder, der er ansvarlige for grænseforvaltningen, herunder kystvagterne, i det omfang de udfører grænsekontrolopgaver, har pligt til at samarbejde i god tro og pligt til at udveksle oplysninger.

Artikel 9

Generel forpligtelse til at udveksle oplysninger

De nationale myndigheder, der er ansvarlige for grænseforvaltningen, herunder kystvagterne, i det omfang de udfører grænsekontrolopgaver, sender rettidigt og på korrekt vis agenturet alle de oplysninger, der er nødvendige, for at agenturet kan udføre de opgaver, denne forordning pålægger det, bl.a. agenturets opgave med at overvåge migrationsstrømmene til og internt i Unionen, foretage risikoanalyser og gennemføre sårbarhedsvurderinger.

Artikel 10

Overvågning af migrationsstrømme og risikoanalyse

1.Agenturet opretter et overvågnings- og risikoanalysecenter, der kan overvåge migrationsstrømmene til og internt i Unionen. Med henblik herpå udvikler agenturet en fælles integreret risikoanalysemodel, som skal anvendes af agenturet og medlemsstaterne.

2. Agenturet udarbejder både generelle og specifikke risikoanalyser, der fremlægges for Rådet og Kommissionen.

3.Den risikoanalyse, som agenturet skal foretage, skal dække alle aspekter, der er relevante for en integreret europæisk grænseforvaltning, navnlig grænsekontrol, tilbagesendelse, tredjelandsstatsborgeres irregulære sekundære bevægelser internt i Unionen, forebyggelse af grænseoverskridende kriminalitet, herunder hjælp til irregulær indvandring, menneskehandel og terrorisme, samt situationen i tilgrænsende tredjelande med henblik på udvikling af en varslingsmekanisme, som analyserer migrationsstrømmene mod Unionen.

4. Medlemsstaterne sender agenturet alle nødvendige oplysninger vedrørende situationen, tendenser og mulige trusler ved de ydre grænser og på området tilbagesendelse. Medlemsstaterne sender regelmæssigt eller på agenturets anmodning alle relevante oplysninger såsom statistiske og operationelle oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med gennemførelsen af Schengenreglerne, samt oplysninger og efterretninger fra analyselaget i det nationale situationsbillede, der er udarbejdet i henhold til forordning (EU) nr. 1052/2013, til agenturet.

5.Resultaterne af risikoanalysen forelægges tilsynsrådet og bestyrelsen.

6.Medlemsstaterne tager hensyn til resultaterne af risikoanalysen, når de planlægger deres operationer og aktiviteter ved de ydre grænser samt deres aktiviteter vedrørende tilbagesendelse.

7.Agenturet indarbejder resultaterne af den fælles integrerede risikoanalysemodel ved udformningen af de fælles grundlæggende uddannelsesprogrammer for grænsevagter og andet personale, der er involveret i opgaver i forbindelse med tilbagesendelse.

Artikel 11

Forbindelsesofficerer i medlemsstaterne

1.Agenturet sikrer en regelmæssig overvågning af forvaltningen af de ydre grænser ved hjælp af dets forbindelsesofficerer i medlemsstaterne.

2.Den administrerende direktør udpeger eksperter blandt agenturets medarbejdere, som udsendes som forbindelsesofficerer. Den administrerende direktør beslutter på grundlag af en risikoanalyse og i samråd med bestyrelsen, hvordan udsendelsen skal ske, hvilken medlemsstat en forbindelsesofficer kan udsendes til, og hvor lang tid udsendelsen skal vare. Den administrerende direktør informerer den berørte medlemsstat om udpegelsen og fastsætter sammen med medlemsstaten det sted, hvortil udsendelsen skal ske.

3.Forbindelsesofficerer handler på agenturets vegne og har til opgave at fremme samarbejdet og dialogen mellem agenturet og de nationale myndigheder, der er ansvarlige for grænseforvaltningen, herunder kystvagterne, i det omfang de udfører grænsekontrolopgaver. Forbindelsesofficererne har navnlig til opgave:

a) at fungere som forbindelsesled mellem agenturet og de nationale myndigheder, der er ansvarlige for grænseforvaltningen, herunder kystvagterne, i det omfang de udfører grænsekontrolopgaver

b) at støtte indsamlingen af de oplysninger, der er nødvendige, for at agenturet kan foretage den sårbarhedsvurdering, der er omhandlet i artikel 12

c) at overvåge de foranstaltninger, medlemsstaterne træffer ved de grænseafsnit, der er tildelt et højt begivenhedslag, jf. forordning (EU) nr. 1052/2013

d) at bistå medlemsstaterne med at udarbejde deres beredskabsplaner

e) regelmæssigt at rapportere til den administrerende direktør om situationen ved den ydre grænse og den pågældende medlemsstats kapacitet til effektivt at håndtere situationen ved de ydre grænser

f) at overvåge de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer i forbindelse med en situation, der kræver en hurtig indsats ved de ydre grænser, jf. artikel 18.

4.Med henblik på stk. 3 skal forbindelsesofficerer bl.a.:

a) have ubegrænset adgang til det nationale koordinationscenter og det nationale situationsbillede, der udarbejdes i henhold til forordning (EU) nr. 1052/2013

b) have adgang til de nationale og europæiske informationssystemer, der er til rådighed i det nationale koordinationscenter, på betingelse af at de pågældende overholder de nationale og EU's sikkerheds- og databeskyttelsesregler

c) holde regelmæssig kontakt med de nationale myndigheder, der er ansvarlige for grænseforvaltningen, herunder kystvagterne, i det omfang de udfører grænsekontrolopgaver, samtidig med at de holder lederen af det nationale koordinationscenter orienteret.

5.Forbindelsesofficerens rapport skal indgå som en del af sårbarhedsvurderingen, jf. artikel 12.

6.Forbindelsesofficererne tager ved udførelsen af deres opgaver kun imod instrukser fra agenturet.

Artikel 12

Sårbarhedsvurdering

1.Agenturet vurderer medlemsstaternes tekniske udstyr, systemer, kapacitet, ressourcer og beredskabsplaner, hvad angår grænsekontrol. Vurderingen skal baseres på oplysninger fra medlemsstaterne og forbindelsesofficeren, oplysninger fra Eurosur, bl.a. de begivenhedslag, der er tildelt forskellige afsnit af de ydre land- og søgrænser i hver medlemsstat, jf. forordning (EU) nr. 1052/2013, og agenturets rapporter om og evalueringer af fælles operationer, pilotprojekter, hurtige grænseinterventioner og andre aktiviteter.

2.Medlemsstaterne fremlægger på agenturets anmodning oplysninger om det tekniske udstyr, det personale og de finansielle ressourcer, der er til rådighed på nationalt plan til grænsekontrol, og de fremlægger deres beredskabsplaner.

3.Formålet med sårbarhedsvurderingen er, at agenturet vurderer medlemsstaternes kapacitet og beredskab med henblik på kommende udfordringer, bl.a. nuværende og fremtidige trusler og nuværende og fremtidigt pres ved de ydre grænser, hvad angår navnlig de medlemsstater, der står over for et særligt og uforholdsmæssigt stort pres, afdækker de mulige umiddelbare konsekvenser ved de ydre grænser og efterfølgende konsekvenser for den måde, hvorpå Schengenområdet fungerer, og vurderer deres kapacitet til at bidrage til den reserve til hurtige interventioner, der er omhandlet i artikel 19, stk. 5. Denne vurdering berører ikke Schengenevalueringsmekanismen.

4.Resultaterne af sårbarhedsvurderingen forelægges tilsynsrådet, som rådgiver den administrerende direktør om, hvilke foranstaltninger medlemsstaterne skal træffe på grundlag af resultaterne af sårbarhedsvurderingen, idet der tages hensyn til agenturets risikoanalyse og resultaterne af Schengenevalueringsmekanismen.

5.Den administrerende direktør træffer afgørelse om, hvilke nødvendige korrigerende foranstaltninger den berørte medlemsstat skal træffe, bl.a. ved brug af Unionens finansielle instrumenter. Den administrerende direktørs afgørelse er bindende for medlemsstaterne, og der fastsættes heri en frist for gennemførelsen af foranstaltningerne.

6. Hvis en medlemsstat ikke vedtager de nødvendige korrigerende foranstaltninger inden for fristen, henviser den administrerende direktør sagen til bestyrelsen og informerer Kommissionen. Bestyrelsen træffer afgørelse om, hvilke nødvendige korrigerende foranstaltninger den berørte medlemsstat skal træffe, bl.a. fristen herfor. Hvis medlemsstaten ikke træffer foranstaltningerne inden for den frist, der er fastsat i afgørelsen, kan Kommissionen træffe yderligere foranstaltninger, jf. artikel 18.

Afdeling 3

Forvaltning af de ydre grænser

Artikel 13

Agenturets indsats ved de ydre grænser

1. Medlemsstaterne kan anmode agenturet om bistand til at opfylde deres forpligtelser, hvad angår kontrollen af de ydre grænser. Agenturet gennemfører også foranstaltninger som omhandlet i artikel 18.

2. Agenturet tilrettelægger en passende teknisk og operationel bistand til værtsmedlemsstaten, og det kan træffe en eller flere af følgende foranstaltninger:

a) koordinere fælles operationer for en eller flere medlemsstater og udsende europæiske grænse- og kystvagthold

b) tilrettelægge hurtige grænseinterventioner og udsende europæiske grænse- og kystvagthold fra reserven til hurtige interventioner og om nødvendigt supplerende europæiske grænse- og kystvagthold

c) koordinere aktiviteterne for en eller flere medlemsstater og tredjelande ved de ydre grænser, herunder fælles operationer med tilgrænsende tredjelande

d) udsende europæiske grænse- og kystvagthold inden for rammerne af migrationsstyringsstøttehold i hotspotområder

e) udsende sine egne eksperter samt medlemmer af de hold, medlemsstaterne har udstationeret i agenturet, for at støtte de involverede medlemsstaters kompetente myndigheder i et passende tidsrum

f) indsætte teknisk udstyr.

3. Agenturet finansierer eller medfinansierer de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 2, i overensstemmelse med de finansielle regler, der gælder for agenturet.

Artikel 14

Iværksættelse af fælles operationer og hurtige grænseinterventioner ved de ydre grænser

1. Medlemsstaterne kan anmode agenturet om at iværksætte fælles operationer for at klare kommende udfordringer, herunder nuværende og fremtidige trusler ved de ydre grænser som følge af irregulær indvandring eller grænseoverskridende kriminalitet eller yde øget teknisk og operationel bistand, når de opfylder deres forpligtelser, hvad angår kontrol af de ydre grænser.

2.Efter anmodning fra en medlemsstat, der står i en situation med et særligt og uforholdsmæssigt stort pres, specielt når der til steder ved de ydre grænser ankommer et stort antal tredjelandsstatsborgere, som forsøger at indrejse ulovligt på medlemsstatens område, kan agenturet gennemføre en hurtig grænseintervention i et begrænset tidsrum på værtsmedlemsstatens område.

3.Den administrerende direktør evaluerer, godkender og koordinerer medlemsstaternes forslag til fælles operationer. Forud for fælles operationer og hurtige grænseinterventioner skal der foretages en grundig, pålidelig og ajourført risikoanalyse, som sætter agenturet i stand til at foretage en prioritering af de foreslåede fælles operationer og hurtige grænseinterventioner, idet der tages hensyn til begivenhedslaget ved de pågældende afsnit af den ydre grænse, jf. forordning (EU) nr. 1052/2013, og de disponible ressourcer.

4.Efter råd fra tilsynsrådet på grundlag af resultaterne af sårbarhedsvurderingen og under hensyntagen til agenturets risikoanalyse og analyselaget i det europæiske situationsbillede, der er udarbejdet i henhold til forordning (EU) nr. 1052/2013, henstiller den administrerende direktør til de berørte medlemsstater, at de iværksætter fælles operationer eller hurtige grænseinterventioner. Agenturet stiller sit tekniske udstyr til rådighed for værtsmedlemsstaten eller de deltagende medlemsstater.

5. Målene for en fælles operation eller en hurtig grænseintervention kan nås som en del af en operation med flere formål, som kan involvere redning af nødstedte personer på havet eller andre kystvagtopgaver, bekæmpelse af smugling af migranter eller menneskesmugling, operationer til kontrol med narkotikasmugling og migrationsstyring, herunder identifikation, registrering, debriefing og tilbagesendelse.

Artikel 15

Operationel plan for fælles operationer

1.Som forberedelse af en fælles operation udarbejder den administrerende direktør i samarbejde med værtsmedlemsstaten en liste over det tekniske udstyr og personale, der er behov for, under hensyntagen til medlemsstatens disponible ressourcer. På grundlag af disse elementer fastlægger agenturet en pakke bestående af operationel og teknisk forstærkning samt kapacitetsopbyggende aktiviteter, som skal medtages i den operationelle plan.

2.Den administrerende direktør udarbejder en operationel plan for fælles operationer ved de ydre grænser. Den administrerende direktør og værtsmedlemsstaten enes i samråd med de deltagende medlemsstater om en operationel plan med nærmere oplysninger om de organisatoriske aspekter af den fælles operation.

3.Den operationelle plan er bindende for agenturet, værtsmedlemsstaten og de deltagende medlemsstater. Den skal omfatte alle de aspekter, der anses for nødvendige for at gennemføre den fælles operation, bl.a.:

a) en beskrivelse af situationen med angivelse af fremgangsmåden og målene for udsendelsen, herunder det operationelle mål

b) den forventede varighed af den fælles operation

c) det geografiske område, hvor den fælles operation skal finde sted

d) en beskrivelse af opgaver og særlige instrukser for de europæiske grænse- og kystvagthold, herunder om tilladte søgninger i databaser og tilladte tjenestevåben samt tilladt ammunition og udstyr i værtsmedlemsstaten

e) sammensætningen af de europæiske grænse- og kystvagthold samt udsendelsen af andet relevant personale

f) bestemmelser om kommando og kontrol, herunder angivelse af navn og rang for de af værtsmedlemsstatens grænsevagter, der har ansvaret for samarbejdet med holdmedlemmerne og agenturet, navnlig navn og rang for de grænsevagter, som har kommandoen i udsendelsesperioden, og holdmedlemmernes placering i kommandoleddene

g) det tekniske udstyr, der skal anvendes under den fælles operation, herunder særlige krav, såsom betingelser for brug, det mandskab, der er anmodet om, transport og anden logistik samt finansielle bestemmelser

h) detaljerede bestemmelser for agenturets øjeblikkelige rapportering om hændelser til bestyrelsen og de relevante offentlige myndigheder

i) en rapporterings- og evalueringsordning med benchmarks for evalueringsrapporten og en frist for indgivelse af den endelige evalueringsrapport

42 j) med hensyn til operationer til søs, specifikke oplysninger angående relevant jurisdiktionskompetence og lovgivning for det geografiske område, hvor den fælles operation finder sted, herunder henvisninger til folkerettens og EU-rettens regler om opbringning, redning til søs og ilandsætning. I den forbindelse skal den operationelle plan udarbejdes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 656/2014 

k) retningslinjer for samarbejde med tredjelande, andre EU-agenturer, -organer og kontorer eller internationale organisationer.

l) procedurer for fastsættelse af en henvisningsmekanisme, som personer med behov for international beskyttelse, ofre for menneskehandel, uledsagede mindreårige og sårbare personer henvises til af de kompetente nationale myndigheder med henblik på passende bistand

m) procedurer for oprettelse af en mekanisme for modtagelse og videresendelse til agenturet af klager over værtsmedlemsstatens grænsevagter og de europæiske grænse- og kystvagthold med påstand om tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med fælles operationer eller hurtige grænseinterventioner.

4.Alle ændringer og tilpasninger af den operationelle plan skal godkendes af den administrerende direktør og værtsmedlemsstaten efter høring af de deltagende medlemsstater. Agenturet sender straks en kopi af den ændrede eller tilpassede operationelle plan til de deltagende medlemsstater.

Artikel 16

Procedure for iværksættelse af en hurtig grænseintervention

1. En medlemsstats anmodning om iværksættelse af en hurtig grænseintervention skal indeholde en beskrivelse af situationen, mulige mål og forudsete behov. Den administrerende direktør kan om nødvendigt straks sende eksperter fra agenturet, som skal vurdere situationen ved den pågældende medlemsstats ydre grænser.

2. Den administrerende direktør informerer straks bestyrelsen om en anmodning fra en medlemsstat om at iværksætte en hurtig grænseintervention.

3.Når den administrerende direktør træffer afgørelse om en medlemsstats anmodning, tager den pågældende hensyn til resultaterne af agenturets risikoanalyser og analyselaget i det europæiske situationsbillede, der er udarbejdet i henhold til forordning (EU) nr. 1052/2013 samt resultatet af sårbarhedsvurderingen, jf. artikel 12, og alle andre relevante oplysninger fra den pågældende medlemsstat eller en anden medlemsstat.

4.Den administrerende direktør træffer afgørelse om en anmodning om at iværksætte en hurtig grænseintervention inden to dage fra datoen for modtagelsen af anmodningen. Den administrerende direktør underretter samtidigt skriftligt den anmodende medlemsstat og bestyrelsen herom. Afgørelsen skal indeholde oplysninger om de vigtigste grunde, som den er baseret på.

5.Hvis den administrerende direktør beslutter at iværksætte en hurtig grænseintervention, udsender den pågældende europæiske grænse- og kystvagthold fra reserven til hurtige interventioner, jf. artikel 19, stk. 5, og beslutter, om der skal udsendes øjeblikke forstærkning fra et eller flere europæiske grænse- og kystvagthold, jf. artikel 19, stk. 6.

6.Den administrerende direktør udarbejder sammen med værtsmedlemsstaten straks og under alle omstændigheder senest tre arbejdsdage efter datoen for afgørelsen en operationel plan, jf. artikel 15, stk. 3.

7.Når der er opnået enighed om den operationelle plan, anmoder den administrerende direktør medlemsstaterne om straks at udsende de grænsevagter, der indgår som en del af reserven til hurtige interventioner. Den administrerende direktør angiver profil og antal for de grænsevagter, der kræves fra hver medlemsstat, blandt dem, der indgår i den eksisterende reserve til hurtig intervention.

8.For om nødvendigt at sikre øjeblikkelig forstærkning fra de europæiske grænse- og kystvagthold fra reserven til hurtige interventioner informerer den administrerende direktør parallelt hermed medlemsstaterne om det supplerende antal grænsevagter og deres profiler, der anmodes om bliver udsendt. Disse oplysninger gives skriftligt til de nationale kontaktpunkter og indeholder den dato, hvor udsendelsen skal ske. Der fremsendes også en kopi af den operationelle plan til dem.

9.Hvis den administrerende direktør er fraværende eller forhindret, træffes afgørelserne om udsendelse af reserven til hurtige interventioner og udsendelse af yderligere europæiske grænse- og kystvagthold af den viceadministrerende direktør.

10.Medlemsstaterne sikrer, at de grænsevagter, der er udpeget til reserven til hurtige interventioner, straks og uden undtagelse stilles til rådighed for agenturet. Medlemsstaterne stiller også på agenturets anmodning supplerende grænsevagter til rådighed til udsendelse i europæiske grænse- og kystvagthold, medmindre de står i en ekstraordinær situation, der i væsentlig grad påvirker udførelsen af nationale opgaver.

11.Udsendelsen af reserven til hurtige interventioner finder sted senest tre arbejdsdage efter den dato, hvor den administrerende direktør og den anmodende medlemsstat enes om den operationelle plan. Udsendelse af yderligere europæiske grænse- og kystvagthold finder om nødvendigt sted inden fem arbejdsdage efter udsendelse af reserven til hurtige interventioner.

Artikel 17

Migrationsstyringsstøttehold

1.Hvis en medlemsstat står over for et uforholdsmæssigt stort migrationspres i særlige hotspotområder langs dens ydre grænser, som er karakteriseret ved en store blandede migrationsstrømme, kan den pågældende medlemsstat anmode om operationel og teknisk forstærkning fra migrationsstyringsstøttehold. Den pågældende medlemsstat indgiver en anmodning om forstærkning og en behovsvurdering til agenturet og andre relevante EU-agenturer, navnlig Det Europæiske Asylstøttekontor.

2.Den administrerende direktør vurderer i samarbejde med andre relevante EU-agenturer anmodningen om bistand fra en medlemsstat og dens behovsvurdering med henblik på at fastlægge en omfattende forstærkningspakke bestående af forskellige aktiviteter, der koordineres af de relevante EU-agenturer, og som skal aftales med den berørte medlemsstat.

3.Den operationelle og tekniske forstærkning fra de europæiske grænse- og kystvagthold, de europæiske indsatshold til brug ved tilbagesendelser og eksperter fra agenturets personale inden for rammerne af migrationsstyringsstøttehold kan omfatte:

a) screening af tredjelandsstatsborgere ved ankomsten til de ydre grænser, herunder identifikation, registrering og debriefing af tredjelandsstatsborgerne og på medlemsstatens anmodning optagelse af tredjelandsstatsborgernes fingeraftryk

b) information til personer med et klart behov for international beskyttelse og asylansøgere eller potentielle asylansøgere, der kan omfordeles

c) teknisk og operationel bistand på området tilbagesendelse, herunder forberedelse og tilrettelæggelse af tilbagesendelsesoperationer.

4.Agenturet bistår Kommissionen med koordineringen af migrationsstyringsstøtteholdenes aktiviteter i samarbejde med andre relevante EU-agenturer.

Artikel 18

Situationer ved de ydre grænser, der kræver en hurtig indsats

1.Hvis en medlemsstat ikke træffer de nødvendige korrigerende foranstaltninger i overensstemmelse med bestyrelsens afgørelse, jf. artikel 12, stk. 6, eller hvis der er et uforholdsmæssigt stort migrationspres ved den ydre grænse, som gør kontrollen ved de ydre grænser så ineffektiv, at det risikerer at bringe den måde, hvorpå Schengenområdet fungerer, i fare, kan Kommissionen efter høring af agenturet træffe afgørelse ved brug af en gennemførelsesretsakt, hvori de foranstaltninger, som agenturet skal gennemføre, fastsættes, og hvori det kræves, at den berørte medlemsstat samarbejder med agenturet om gennemførelsen af disse foranstaltninger. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 79, stk. 2.

I behørigt begrundede og særligt hastende tilfælde i forbindelse med den måde, hvorpå Schengenområdet fungerer, vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 79, stk. 5, gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks.

2.Med henblik på stk. 1 sørger Kommissionen for, at agenturet træffer en eller flere af følgende foranstaltninger:

a) tilrettelægger og koordinerer hurtige grænseinterventioner og udsender europæiske grænse- og kystvagthold fra reserven til hurtige interventioner og om nødvendigt supplerende europæiske grænse- og kystvagthold

b) udsender europæiske grænse- og kystvagthold inden for rammerne af migrationsstyringsstøttehold i hotspotområder

c) koordinerer aktiviteterne for en eller flere medlemsstater og tredjelande ved de ydre grænser, herunder fælles operationer med tilgrænsende tredjelande

d) indsætter teknisk udstyr.

e) tilrettelægger tilbagesendelsesoperationer.

3.Den administrerende direktør træffer inden to arbejdsdage efter datoen for Kommissionens vedtagelse af sin afgørelse og i samråd med tilsynsrådet afgørelse om de tiltag, der er nødvendige med henblik på den praktiske gennemførelse af de foranstaltninger, der er fastsat i Kommissionens afgørelse, herunder det tekniske udstyr og navn og profil for de grænsevagter og andet relevant personale, der er behov for for at nå målene for denne afgørelse.

4.Parallelt hermed forelægger den administrerende direktør inden for de samme to arbejdsdage den berørte medlemsstat et udkast til en operationel plan. Den administrerende direktør og den berørte medlemsstat udarbejder den operationelle plan inden to arbejdsdage fra datoen for fremlæggelsen af udkastet.

5.Agenturet udsender straks og under alle omstændigheder inden tre arbejdsdage fra udarbejdelsen af den operationelle plan det nødvendige tekniske udstyr og personale fra reserven til hurtige interventioner, jf. artikel 19, stk. 5, med henblik på den praktiske gennemførelse af foranstaltningerne i Kommissionens afgørelse. Der udsendes yderligere teknisk udstyr og europæiske grænse- og kystvagthold i det omfang, det er nødvendigt i anden fase og under alle omstændigheder inden fem arbejdsdage fra udsendelsen af reserven til hurtige interventioner.

6.Den berørte medlemsstat efterkommer Kommissionens afgørelse, og med henblik herpå samarbejder den straks med agenturet og tager de nødvendige skridt til gennemførelse af afgørelsen og den praktiske gennemførelse af de foranstaltninger, der er fastsat i afgørelsen og i den operationelle plan, der er aftalt med den administrerende direktør.

7.Medlemsstaterne stiller grænsevagter og andet relevant personale til rådighed som fastsat af den administrerende direktør, jf. stk. 3. Medlemsstaterne kan ikke gøre den ekstraordinære situation gældende, der er omhandlet i artikel 19, stk. 3 og 6.

Artikel 19

Sammensætning og udsendelse af europæiske grænse- og kystvagthold

1. Agenturet udsender grænsevagter og andet relevant personale som medlemmer af de europæiske grænse- og kystvagthold til fælles operationer, hurtige grænseinterventioner og inden for rammerne af migrationsstyringsstøtteholdene. Agenturet kan også udsende eksperter fra sit eget personale.

2.Efter forslag fra den administrerende direktør træffer bestyrelsen med absolut flertal af de stemmeberettigede medlemmer afgørelse om det samlede antal grænsevagter, der skal stilles til rådighed for de europæiske grænse- og kystvagthold, og om disses profiler. Den samme procedure finder anvendelse med hensyn til senere ændringer af det samlede antal og profilerne. Medlemsstaterne bidrager til de europæiske grænse- og kystvagthold ved at udpege grænsevagter, der svarer til de ønskede profiler, fra en national pulje oprettet på grundlag af de forskellige profiler, der er opstillet.

3.Medlemsstaternes bidrag, hvad angår deres grænsevagter til specifikke fælles operationer i det følgende år, planlægges på grundlag af årlige bilaterale forhandlinger og aftaler mellem agenturet og medlemsstaterne. I overensstemmelse med disse aftaler stiller medlemsstaterne grænsevagter til rådighed med henblik på udsendelse efter anmodning fra agenturet, medmindre de står i en ekstraordinær situation, der i væsentlig grad påvirker udførelsen af nationale opgaver. En sådan anmodning indgives mindst 21 arbejdsdage før den planlagte udsendelse.

4. Hvad angår hurtige grænseinterventioner, træffer bestyrelsen efter forslag fra agenturets administrerende direktør afgørelse med tre fjerdedeles flertal om profilerne for og det minimumsantal grænsevagter, der skal stilles til rådighed til en reserve af europæiske grænse- og kystvagthold til hurtige interventioner. Samme procedure anvendes ved alle senere ændringer af grænsevagternes profiler og det samlede antal grænsevagter i reserven til hurtige interventioner. Medlemsstaterne bidrager til reserven til hurtige interventioner gennem udpegelse af grænsevagter, der svarer til de ønskede profiler, fra en national pulje af eksperter, der er oprettet i overensstemmelse med de forskellige profiler, der er defineret.

5.Reserven til hurtige interventioner er et stående korps, der umiddelbart står til rådighed for agenturet, og som kan udsendes fra hver enkelt medlemsstat inden tre arbejdsdage fra den dato, hvor den administrerende direktør og værtsmedlemsstaten enes om den operationelle plan. Med henblik herpå stiller hver medlemsstat på årsbasis et antal grænsevagter til rådighed for agenturet, der svarer til mindst 3 % af personalet i medlemsstater uden ydre land- eller søgrænser og 2 % af personalet i medlemsstater med ydre land- eller søgrænser, og som skal udgøre mindst 1 500 grænsevagter, der svarer til de profiler, der er defineret i bestyrelsens afgørelse.

6.Udsendelsen af europæiske grænse- og kystvagthold fra reserven til hurtig intervention skal om nødvendigt straks suppleres af yderligere europæiske grænse- og kystvagthold. Med henblik herpå meddeler medlemsstaterne på agenturets anmodning straks navn og profil på de grænsevagter fra deres nationale pulje, som de kan stille til rådighed inden fem arbejdsdage fra iværksættelsen af den hurtige grænseintervention. Medlemsstaterne stiller grænsevagter til rådighed efter anmodning fra agenturet, medmindre de står i en ekstraordinær situation, der i væsentlig grad påvirker udførelsen af nationale opgaver.

7. Medlemsstaterne sikrer, at de grænsevagter og andet relevant personale, som de bidrager med, svarer til de profiler og det antal, bestyrelsen har truffet afgørelse om. Udsendelsens varighed besluttes af oprindelsesmedlemsstaten, men kan under alle omstændigheder ikke være på under 30 dage.

8. Agenturet bidrager til de europæiske grænse- og kystvagthold med kompetente grænsevagter, der udstationeres af medlemsstaterne som nationale eksperter i agenturet. Medlemsstaternes bidrag, hvad angår udstationering af deres grænsevagter i agenturet i det følgende år, planlægges på grundlag af årlige bilaterale forhandlinger og aftaler mellem agenturet og medlemsstaterne. I overensstemmelse med disse aftaler stiller medlemsstaterne grænsevagterne til rådighed med henblik på udstationering, medmindre dette i alvorlig grad vil påvirke udførelsen af nationale opgaver. I sådanne situationer kan medlemsstaterne hjemkalde deres udstationerede grænsevagter.

Sådanne udstationeringer kan vare 12 måneder eller mere, men under ingen omstændigheder under tre måneder. De udstationerede grænsevagter skal betragtes som holdmedlemmer, og de skal have de samme opgaver og beføjelser som holdmedlemmerne. Den medlemsstat, der har udstationeret grænsevagter, betragtes som oprindelsesmedlemsstaten.

Andet personale, der er midlertidigt ansat af agenturet, og som ikke er kvalificeret til at udøve funktioner i forbindelse med grænsekontrol, udsendes kun til koordineringsopgaver under fælles operationer og udgør ikke en del af de europæiske grænse- og kystvagthold.

9. Agenturet underretter hvert år Europa-Parlamentet om det antal grænsevagter, som hver enkelt medlemsstat har afsat til de europæiske grænse- og kystvagthold i henhold til denne artikel.

Artikel 20

Instruktioner til de europæiske grænse- og kystvagthold

1. Under udsendelsen af de europæiske grænse- og kystvagthold udsteder værtsmedlemsstaten instrukser til holdene i overensstemmelse med den operationelle plan.

2. Agenturet kan via sin koordinationsansvarlige meddele værtsmedlemsstaten sine holdninger til de instruktioner, der gives til de europæiske grænse- og kystvagthold. I sådanne tilfælde skal værtsmedlemsstaten tage hensyn hertil og så vidt muligt respektere dem.

3.Hvis instruktionerne til de europæiske grænse- og kystvagthold ikke er i overensstemmelse med den operationelle plan, rapporterer den koordinationsansvarlige det straks til den administrerende direktør, som om nødvendigt kan træffe foranstaltninger i henhold til artikel 24, stk. 2.

4. Medlemmerne af de europæiske grænse- og kystvagthold skal under udførelsen af deres opgaver og under udøvelsen af deres beføjelser fuldt ud overholde de grundlæggende rettigheder, herunder adgangen til asylprocedurer, og respektere den menneskelige værdighed. De foranstaltninger, der træffes under udførelsen af deres opgaver og under udøvelsen af deres beføjelser, skal stå i et rimeligt forhold til målene med disse foranstaltninger. Under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser må de ikke foretage nogen forskelsbehandling af personer på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

5.Holdmedlemmerne er omfattet af deres oprindelsesmedlemsstats disciplinære bestemmelser. Oprindelsesmedlemsstaten sørger for passende disciplinære eller andre foranstaltninger i overensstemmelse med sin nationale lovgivning i tilfælde af tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder eller forpligtelser vedrørende international beskyttelse under udførelsen af en fælles operation eller hurtig grænseintervention.

Artikel 21

Koordinationsansvarlig

1. Agenturet sikrer den operationelle gennemførelse af alle de organisatoriske aspekter, herunder tilstedeværelsen af medlemmer af agenturets personale under de fælles operationer og hurtige grænseinterventioner.

2. Den administrerende direktør udpeger en eller flere eksperter fra agenturets personale, der skal udsendes som koordinationsansvarlig for hver fælles operation eller hurtig grænseintervention. Den administrerende direktør underretter værtsmedlemsstaten om udpegelsen.

3. Den koordinationsansvarlige handler på agenturets vegne i forbindelse med alle aspekter af udsendelsen af de europæiske grænse- og kystvagthold. De koordinationsansvarlige har til opgave at fremme samarbejdet og koordineringen mellem værtsmedlemsstater og deltagende medlemsstater. Den koordinationsansvarlige skal navnlig:

a) fungere som forbindelsesled mellem agenturet og medlemmerne af de europæiske grænse- og kystvagthold og yde bistand på vegne af agenturet i alle spørgsmål vedrørende betingelserne for deres udsendelse med holdene

b) overvåge, at den operationelle plan gennemføres korrekt

c) handle på agenturets vegne i forbindelse med alle aspekter af udsendelsen af de europæiske grænse- og kystvagthold og rapportere til agenturet om alle disse aspekter

d) rapportere til agenturet om aspekter vedrørende værtsmedlemsstatens garantier til sikring af, at de grundlæggende rettigheder vil blive beskyttet under hele den fælles operation eller hurtige grænseintervention

e) rapportere til den administrerende direktør, når værtsmedlemsstaternes instruktioner til de europæiske grænse- og kystvagthold ikke er i overensstemmelse med den operationelle plan.

4.I forbindelse med fælles operationer eller hurtige grænseinterventioner kan den administrerende direktør give den koordinationsansvarlige beføjelse til at bistå med at løse eventuelle uoverensstemmelser om gennemførelsen af den operationelle plan og udsendelsen af hold.

Artikel 22

Det nationale kontaktpunkt

Det nationale koordinationscenter, der blev oprettet ved forordning (EU) nr. 1052/2013, er det nationale kontaktpunkt for kommunikation med agenturet om alle forhold vedrørende de europæiske grænse- og kystvagthold.

Artikel 23

Omkostninger

1.Agenturet dækker fuldt ud følgende omkostninger afholdt af medlemsstaterne i forbindelse med, at de har stillet grænsevagter til rådighed til udsendelse af europæiske grænse- og kystvagthold, herunder reserven til hurtige interventioner:

a)rejseomkostninger fra oprindelsesmedlemsstaten til værtsmedlemsstaten og fra værtsmedlemsstaten til oprindelsesmedlemsstaten

b)omkostninger vedrørende vaccinationer

c)omkostninger vedrørende særlige forsikringsbehov

d)omkostninger vedrørende sundhedsydelser

e)dagpenge, herunder indkvarteringsomkostninger

f)omkostninger vedrørende agenturets tekniske udstyr.

2.Bestyrelsen fastsætter og opdaterer efter behov detaljerede regler for udbetalingen af dagpenge til medlemmerne af de europæiske grænse- og kystvagthold.

Artikel 24

Suspendering eller ophævelse af fælles operationer og hurtige grænseinterventioner

1.Efter at have underrettet den pågældende medlemsstat bringer den administrerende direktør fælles operationer og hurtige grænseinterventioner til ophør, hvis betingelserne for at gennemføre disse fælles aktiviteter ikke længere er opfyldt.

2.Den administrerende direktør kan trække finansieringen af en fælles operation eller hurtig grænseintervention tilbage eller suspendere eller bringe den til ophør, hvis værtsmedlemsstaten ikke respekterer den operationelle plan.

3.Den administrerende direktør trækker finansieringen af en fælles operation eller en hurtig grænseintervention tilbage eller suspenderer eller bringer den til ophør helt eller delvis, hvis den pågældende finder, at der er sket en tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder eller forpligtelsen til at yde international beskyttelse, som er af alvorlig art, og som sandsynligvis vil vare ved.

Artikel 25

Evaluering af fælles operationer og hurtige grænseinterventioner

Den administrerende direktør evaluerer resultaterne af de fælles operationer og de hurtige grænseinterventioner og sender de detaljerede evalueringsrapporter sammen med bemærkningerne fra den ansvarlige for grundlæggende rettigheder senest 60 dage efter disse fælles operationers og interventioners afslutning. Agenturet foretager en omfattende sammenlignende analyse af disse resultater for at fremme kvaliteten, sammenhængen og effektiviteten af fremtidige fælles operationer og hurtige grænseinterventioner og vedlægger analysen sin konsoliderede årsberetning.

Afdeling 4

Tilbagesendelse

Artikel 26

Tilbagesendelseskontor

1. Tilbagesendelseskontoret er ansvarligt for gennemførelsen af agenturets tilbagesendelsesaktiviteter under overholdelse af de grundlæggende rettigheder og de generelle principper i EU-retten samt folkeretten, herunder forpligtelser, hvad angår beskyttelse af flygtninge, og på menneskerettighedsområdet. Tilbagesendelseskontoret har navnlig til opgave:

a) på teknisk og operationelt plan at koordinere medlemsstaternes tilbagesendelsesaktiviteter for derved at skabe et integreret system for forvaltning af tilbagesendelser mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og med deltagelse af de relevante myndigheder i tredjelande og andre relevante interessenter

b) at yde operationel støtte til de medlemsstater, der oplever et særligt pres på deres tilbagesendelsessystemer

c) at koordinere anvendelsen af relevante IT-systemer og yde støtte til det konsulære samarbejde med henblik på identifikation af tredjelandsstatsborgere og erhvervelse af rejsedokumenter, tilrettelægge og koordinere tilbagesendelsesoperationer og yde støtte til frivillig tilbagevenden

d)at koordinere agenturets tilbagesendelsesrelaterede aktiviteter som fastsat i denne forordning

e)at tilrettelægge, fremme og koordinere aktiviteter, der muliggør informationsudveksling og kortlægning og samling af bedste praksis, hvad angår tilbagesendelser, mellem medlemsstaterne

f) at finansiere eller medfinansiere de operationer, interventioner og aktiviteter, der er omhandlet i dette kapitel, med tilskud fra dets budget, jf. de finansielle regler, der gælder for agenturet.

2. Den operationelle støtte, der er omhandlet i stk. 1, litra b), skal omfatte en indsats for at hjælpe medlemsstaternes kompetente myndigheder med at gennemføre tilbagesendelsesprocedurer ved hjælp af navnlig følgende:

a)tolketjenester

b)oplysninger om de tredjelande, hvortil der sker tilbagesendelse

c)råd om håndtering og forvaltning af tilbagesendelsesprocedurer i overensstemmelse med direktiv 2008/115/EF

d)bistand til de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de personer, der genstand for en afgørelse om tilbagesendelse, er til stede og undgå, at de forsvinder.

3.Tilbagesendelseskontoret sigter mod at skabe synergier og sammenkoble EU-finansierede net og programmer på området tilbagesendelse i tæt samarbejde med Europa-Kommissionen og det europæiske migrationsnetværk 43 .

4.Agenturet kan anvende de finansielle EU-midler, der er til rådighed på området tilbagesendelse. Agenturet sikrer, at det i støtteaftaler med medlemsstaterne gøres til en betingelse for finansiel støtte, at chartret om grundlæggende rettigheder fuldt ud overholdes.

Artikel 27

Tilbagesendelsesoperationer

1. I overensstemmelse med direktiv 2008/115/EF og uden at behandle indholdet af afgørelser om tilbagesendelse yder agenturet den nødvendige bistand og sikrer efter anmodning fra en eller flere af de deltagende medlemsstater koordineringen eller tilrettelæggelsen af tilbagesendelsesoperationer, bl.a. ved at chartre fly med henblik på sådanne operationer. Agenturet kan på eget initiativ foreslå medlemsstaterne at koordinere eller tilrettelægge tilbagesendelsesoperationer.

2.Medlemsstaterne informerer mindst hver måned agenturet om deres planlagte nationale tilbagesendelsesoperationer og deres behov for agenturets bistand eller koordinering. Agenturet udarbejder en rullende operationel plan for at give de medlemsstater, der anmoder om det, den nødvendige operationelle støtte, bl.a. i form af teknisk udstyr. Agenturet kan på eget initiativ på grundlag af en behovsvurdering i den rullende operationelle plan medtage datoer og destinationer for tilbagesendelsesoperationer, hvis den finder det nødvendigt. Bestyrelsen træffer efter forslag fra den administrerende direktør afgørelse om fremgangsmåden i forbindelse med den rullende operationelle plan.

3. Agenturet kan yde den nødvendige bistand og på de deltagende medlemsstaters anmodning sikre eller på eget initiativ foreslå at koordinere tilrettelæggelsen af tilbagesendelsesoperationer, hvortil et tredjeland stiller transportmidler og ledsagere ved tvangsmæssig tilbagesendelse til rådighed ("kollektive tilbagesendelsesoperationer"). De deltagende medlemsstater og agenturet sikrer, at de grundlæggende rettigheder overholdes, og at der sker en forholdsmæssig brug af tvangsmidler under hele udsendelsesoperationen. Mindst en repræsentant for medlemsstaterne og en observatør ved tvangsmæssige tilbagesendelser fra den pulje, der er oprettet i henhold til artikel 28, skal være til stede under hele tilbagesendelsesoperationen og indtil ankomsten i det tredjeland, hvortil tilbagesendelsen sker.

4.Agenturet kan yde den nødvendige bistand og på anmodning af de deltagende medlemsstater eller et tredjeland sikre eller på eget initiativ foreslå at koordinere tilrettelæggelsen af tilbagesendelsesoperationer, hvorved en række personer, der er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse, sendes fra dette tredjeland til et andet tredjeland ("blandede tilbagesendelsesoperationer"), forudsat at det tredjeland, der har udstedt en afgørelse om tilbagesendelse, er bundet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. De deltagende medlemsstater og agenturet sikrer, at de grundlæggende rettigheder overholdes, og at der sker en forholdsmæssig brug af tvangsmidler under hele udsendelsesoperationen, navnlig at der er observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse og ledsagere fra tredjelande ved tvangsmæssig tilbagesendelse til stede.

5.Der skal føres tilsyn med hver tilbagesendelsesoperation, jf. artikel 8, stk. 6, i direktiv 2008/115/EF. Tilsynet med fælles tilbagesendelsesoperationer skal ske på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier og omfatte hele den fælles tilbagesendelsesoperation fra før afrejsen til overdragelsen af de personer, der er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse, til tredjelandet.

6.Agenturet finansierer eller medfinansierer tilbagesendelsesoperationer med tilskud fra sit budget, jf. de finansielle regler, der gælder for agenturet, idet tilbagesendelsesoperationer, der gennemføres af mere end én medlemsstat eller fra hotspotområder prioriteres.

Artikel 28

Pulje af observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse

1. Agenturet opretter en pulje af observatører ved tvangsmæssig tilbagesendelse fra de nationale kompetente organer, som fører tilsyn med gennemførelsen af tvangsmæssige tilbagesendelser, jf. artikel 8, stk. 6, i direktiv 2008/115/EF, og som er uddannet hertil, jf. artikel 35.

2.Den administrerende direktør træffer afgørelse om profilerne for og antallet af observatører, der skal stilles til rådighed til puljen. Den samme procedure finder anvendelse med hensyn til senere ændringer af profilerne og antallet. Medlemsstaterne bidrager til puljen ved at udnævne observatører svarende til den definerede profil.

3. Agenturet stiller på anmodning sådanne observatører til rådighed for de deltagende medlemsstater, som på deres vegne skal føre tilsyn med, at tilbagesendelsesoperationen gennemføres på korrekt vis, og deltage i tilbagesendelsesoperationer.

Artikel 29

Pulje af ledsagere ved tvangsmæssig tilbagesendelse

1. Agenturet opretter en pulje af ledsagere ved tvangsmæssig tilbagesendelse fra de nationale kompetente organer, som gennemfører tvangsmæssige tilbagesendelser i overensstemmelse med kravene i artikel 8, stk. 4 og 5, i direktiv 2008/115/EF, og som er uddannet hertil, jf. artikel 35.

2.Den administrerende direktør træffer afgørelse om profilerne for og antallet af ledsagere, der skal stilles til rådighed til puljen. Den samme procedure finder anvendelse med hensyn til senere ændringer af profilerne og antallet. Medlemsstaterne bidrager til puljen ved at udnævne ledsagere svarende til den definerede profil.

3. Agenturet stiller på anmodning sådanne ledsagere til rådighed for deltagende medlemsstater, som på deres vegne skal ledsage de personer, der er genstand for en tilbagesendelsesafgørelse, og deltage i tilbagesendelsesoperationer.

Artikel 30

Pulje af tilbagesendelsesspecialister

1. Agenturet opretter en pulje af tilbagesendelsesspecialister fra nationale kompetente organer og agenturets personale, som har de kvalifikationer og den ekspertise, der er nødvendig for at gennemføre tilbagesendelsesrelaterede aktiviteter, og som er uddannet hertil, jf. artikel 35. Disse specialister stilles til rådighed til udførelsen af særlige opgaver såsom identifikation af særlige grupper af tredjelandsstatsborgere, erhvervelse af rejsedokumenter fra tredjelande og fremme af det konsulære samarbejde.

2. Den administrerende direktør træffer afgørelse om profilerne for og antallet af ledsagere ved tvangsmæssig tilbagesendelse, der skal stilles til rådighed for puljen. Den samme procedure finder anvendelse med hensyn til senere ændringer af profilerne og antallet. Medlemsstaterne bidrager til puljen ved at udpege specialister svarende til den definerede profil.

3. Agenturet stiller på anmodning sådanne tilbagesendelsesspecialister til rådighed for medlemsstater, der deltager i tilbagesendelsesoperationer, og som skal deltage i tilbagesendelsesoperationer.

Artikel 31

Europæiske indsatshold til brug ved tilbagesendelser

1.Agenturet opretter på grundlag af de grupper, der er omhandlet i artikel 28, 29 og 30, skræddersyede europæiske indsatshold til brug ved tilbagesendelser, som udsendes under tilbagesendelser.

2.Artikel 20, 21 og 23 finder tilsvarende anvendelse på de europæiske indsatshold til brug ved tilbagesendelser.

Artikel 32

Intervention i forbindelse med tilbagesendelse

1. Når medlemsstaterne står over for en stor opgave med at opfylde forpligtelsen til at sende tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold tilbage, jf. direktiv 2008/115/EF, yder agenturet på anmodning af en eller flere medlemsstater passende teknisk og operationel støtte i form af en intervention i forbindelse med tilbagesendelse. En sådan intervention kan bestå i udsendelsen af europæiske indsatshold til brug ved tilbagesendelser til værtsmedlemsstaterne og tilrettelæggelsen af tilbagesendelsesoperationer fra værtsmedlemsstaterne. Medlemsstaterne informerer regelmæssigt agenturet om deres behov for teknisk og operationel bistand, og agenturet udarbejder på grundlag heraf en rullende plan for interventioner i forbindelse med tilbagesendelse.

2. Hvis medlemsstaterne står over for et særligt og uforholdsmæssigt stort pres, når de skal opfylde deres forpligtelse til at sende tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold tilbage, jf. direktiv 2008/115/EF, yder agenturet på anmodning af en eller flere medlemsstater passende teknisk og operationel støtte i form af en hurtig intervention i forbindelse med tilbagesendelse. Agenturet kan på eget initiativ yde en sådan teknisk og operationel bistand til medlemsstaterne. En hurtig intervention i forbindelse med tilbagesendelse kan bestå i udsendelsen af europæiske indsatshold til brug ved tilbagesendelser til værtsmedlemsstaterne og tilrettelæggelsen af tilbagesendelsesoperationer fra værtsmedlemsstaterne.

3. Den administrerende direktør udarbejder straks en operationel plan i samråd med værtsmedlemsstaterne og de medlemsstater, der er villige til at deltage i en intervention i forbindelse med tilbagesendelse.

4.Den operationelle plan skal være bindende for agenturet, værtsmedlemsstaterne og de deltagende medlemsstater, og den skal dække alle nødvendige aspekter for gennemførelsen af interventionen i forbindelse med tilbagesendelse, navnlig en beskrivelse af situationen, mål, interventionens start og planlagte varighed, geografisk dækning og eventuel udsendelse til tredjelande, sammensætningen af indsatsholdet til brug ved tilbagesendelse, logistik, finansielle bestemmelser, retningslinjer for samarbejdet med tredjelande, andre EU-agenturer og organer, relevante internationale og ikke-statslige organisationer. Enhver ændring eller tilpasning af den operationelle plan skal godkendes af den administrerende direktør, værtsmedlemsstaten og de deltagende medlemsstater. Agenturet sender straks en kopi af den ændrede eller tilpassede operationelle plan til de berørte medlemsstater og bestyrelsen.

5.Den administrerende direktør træffer snarest mulig afgørelse om den operationelle plan og i det tilfælde, der er omhandlet i stk. 2, inden fem arbejdsdage. De berørte medlemsstater og bestyrelsen informeres straks skriftligt om afgørelsen.

6.Agenturet finansierer eller medfinansierer interventioner i forbindelse med tilbagesendelse med tilskud fra dets budget, jf. de finansielle regler, der gælder for agenturet.

KAPITEL III

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Afdeling 1

Almindelige regler

Artikel 33

Beskyttelse af grundlæggende rettigheder og strategi for grundlæggende rettigheder

1.    Den europæiske grænse- og kystvagt sikrer ved udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning, at de grundlæggende rettigheder beskyttes i overensstemmelse med den relevante EU-ret, navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og de relevante dele af folkeretten, herunder konventionen om flygtninges retsstilling og forpligtelserne vedrørende adgang til international beskyttelse, særlig princippet om non-refoulement. Med henblik herpå udarbejder, videreudvikler og gennemfører agenturet en strategi for grundlæggende rettigheder.

2.    Den europæiske grænse- og kystvagt sørger ved udførelsen af sine opgaver for, at ingen sættes i land, tvinges til indrejse, føres eller på anden vis overdrages eller sendes tilbage til myndighederne i et land, der overtræder princippet om non-refoulement, eller hvorfra den pågældende risikerer at blive udvist eller tilbagesendt til et andet land, der overtræder dette princip.

3.    Den europæiske grænse- og kystvagt tager ved udførelsen af sine opgaver hensyn til de særlige behov, som gør sig gældende for børn, ofre for menneskehandel, personer med behov for lægehjælp, personer med behov for international beskyttelse, personer i havsnød og andre særligt sårbare personer.

4.    Agenturet tager ved udførelsen af sine opgaver og sine forbindelser med tredjelande hensyn til rapporterne fra det rådgivende forum og den ansvarlige for grundlæggende rettigheder.

Artikel 34

Adfærdskodekser

1.    Agenturet udarbejder og videreudvikler en adfærdskodeks, der gælder for alle grænsekontroloperationer, der koordineres af agenturet. Adfærdskodeksen fastsætter procedurer, hvis formål er at sikre retsstatsprincipperne og overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, med særlig vægt på uledsagede mindreårige og særligt sårbare personer samt personer, der søger international beskyttelse, og som gælder for alle personer, der deltager i agenturets aktiviteter.

2.    Agenturet udarbejder og ajourfører jævnligt en adfærdskodeks for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, idet denne skal anvendes under alle de tilbagesendelsesoperationer og interventioner i forbindelse med tilbagesendelser, som agenturet koordinerer eller tilrettelægger. Adfærdskodeksen skal indeholde en beskrivelse af fælles standardprocedurer, som forenkler tilrettelæggelsen af tilbagesendelsesoperationer og interventioner i forbindelse med tilbagesendelser og sikrer tilbagesendelse på en human måde og under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, navnlig princippet om den menneskelige værdighed, forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, retten til frihed og sikkerhed og retten til beskyttelse af personoplysninger og til ikkeforskelsbehandling.

3.    Adfærdskodeksen skal særligt tage hensyn til forpligtelsen i artikel 8, stk. 6, i direktiv 2008/115/EF 44 til at sørge for en effektiv ordning for tilsyn med tvangsmæssig tilbagesendelse og til strategien for grundlæggende rettigheder.

4.    Agenturet udarbejder og ajourfører jævnligt sine adfærdskodekser i samarbejde med det rådgivende forum.

Artikel 35

Uddannelse

1.    Agenturer fremstiller i samarbejde med de relevante uddannelsesinstitutioner i medlemsstaterne særlige uddannelsesværktøjer og giver de grænsevagter og andet relevant personale, som er medlem af de europæiske grænse- og kystvagthold, den videreuddannelse, som er relevant for deres opgaver og beføjelser. Eksperter fra agenturet afholder regelmæssige øvelser med de pågældende grænsevagter i overensstemmelse med den plan for videreuddannelse og øvelser, som er fastlagt i agenturets årlige arbejdsprogram.

2.    Agenturet tager de fornødne initiativer til at sikre, at alle grænsevagter og andet relevant personale fra medlemsstaterne, der deltager i de europæiske grænse- og kystvagthold, samt agenturets eget personale forud for deltagelse i de operationelle aktiviteter, som agenturet tilrettelægger, har modtaget uddannelse i relevant EU-ret og folkeret, herunder vedrørende grundlæggende rettigheder, adgang til international beskyttelse samt eftersøgning og redning.

3.    Agenturet tager de fornødne initiativer til at sikre, at uddannelse af det personale, der er involveret i opgaver i forbindelse med tilbagesendelse, indgår i de puljer, der er omhandlet i artikel 28, 29 og 30. Agenturet sørger for, at alt personale, der deltager i tilbagesendelsesoperationer og interventioner i forbindelse med tilbagesendelser, samt agenturets eget personale forud for deltagelse i de operationelle aktiviteter, som agenturet tilrettelægger, har modtaget uddannelse i relevant EU-ret og folkeret, herunder vedrørende grundlæggende rettigheder og adgang til international beskyttelse.

4.    Agenturet udarbejder og videreudvikler fælles grundlæggende uddannelsesprogrammer til uddannelse af grænsevagter og tilbyder uddannelse på europæisk niveau for instruktører, der uddanner medlemsstaternes nationale grænsevagter, herunder med hensyn til grundlæggende rettigheder, adgang til international beskyttelse og relevante søretlige bestemmelser. Agenturet udarbejder de fælles grundlæggende uddannelsesprogrammer efter høring af det rådgivende forum. Medlemsstaterne indarbejder de fælles grundlæggende uddannelsesprogrammer i uddannelsen af deres nationale grænsevagter og personale, der er involveret opgaver i forbindelse med tilbagesendelse.

5.    Agenturet tilbyder ligeledes videreuddannelseskurser og seminarer for ansatte i medlemsstaternes kompetente nationale tjenester om emner i tilknytning til kontrol af de ydre grænser og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere.

6.    Agenturet kan tilrettelægge uddannelsesaktiviteter i samarbejde med medlemsstater og tredjelande på deres område.

7.    Agenturet etablerer et udvekslingsprogram, således at de grænsevagter, der deltager i de europæiske grænse- og kystvagthold, og personale, der deltager i de europæiske indsatshold til brug ved tilbagesendelser, kan tilegne sig viden eller særlig knowhow fra erfaringer og god praksis i udlandet ved at arbejde sammen med grænsevagter og personale, der er involveret opgaver i forbindelse med tilbagesendelse i en anden medlemsstat end deres egen.

Artikel 36

Forskning og innovation

1.    Agenturet følger og bidrager proaktivt til forsknings- og innovationsaktiviteter af relevans for kontrollen af de ydre grænser, herunder vedrørende anvendelsen af avanceret overvågningsteknologi som fjernstyrede luftfartøjssystemer, og af relevans for tilbagesendelsen. Agenturet formidler resultaterne af denne forskning til Kommissionen og medlemsstaterne. Det kan eventuelt anvende resultaterne i forbindelse med fælles operationer, hurtige grænseinterventioner, tilbagesendelsesoperationer og interventioner i forbindelse med tilbagesendelser.

2.    Agenturet bistår medlemsstaterne og Kommissionen med at finde frem til vigtige forskningsområder. Agenturet bistår Kommissionen med at finde frem til og gennemføre de relevante aktiviteter i EU-rammeprogrammer for forskning og innovation.

3.    Agenturet bistår inden for rammeprogrammet for forskning og innovation, særlig særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020, med gennemførelsen af de dele af rammeprogrammet for forskning og innovation, der vedrører grænsesikkerhed. Med henblik herpå har agenturet til opgave at:

a) forvalte nogle faser af programgennemførelsen og nogle faser af specifikke projekters forløb på grundlag af de relevante arbejdsprogrammer, som Kommissionen har vedtaget, i henhold til den retsakt, hvorved Kommissionen har tillagt agenturet beføjelsen

b) vedtage budgetgennemførelsesakter for indtægter og udgifter og træffe alle dispositioner, der er nødvendige for programgennemførelsen, i henhold til den retsakt, hvorved Kommissionen har tillagt agenturet beføjelsen

c) bistå i forbindelse med programgennemførelsen i henhold til den retsakt, hvorved Kommissionen har tillagt agenturet beføjelsen.

4.    Agenturet kan planlægge og gennemføre pilotprojekter vedrørende anliggender, der er omfattet af denne forordning.

Artikel 37

Anskaffelse af teknisk udstyr

1.    Agenturet kan selv eller i fællesskab med en medlemsstat erhverve eller lease teknisk udstyr med henblik på indsættelse under fælles operationer, pilotprojekter, hurtige grænseinterventioner, tilbagesendelsesoperationer, interventioner i forbindelse med tilbagesendelser eller projekter vedrørende teknisk bistand inden for rammerne af de finansielle bestemmelser, der gælder for agenturet.

2.    Agenturet kan erhverve teknisk udstyr, f.eks. fingeraftryksudstyr, ved en afgørelse, som den administrerende direktør træffer i samråd med bestyrelsen. Inden erhvervelse eller leasing af udstyr, der påfører agenturet væsentlige udgifter, foretages der en grundig behovs- og cost-benefit-analyse. Sådanne udgifter skal fremgå af agenturets budget som godkendt af bestyrelsen.

3.    Erhverver eller leaser agenturet betydeligt teknisk udstyr, såsom fartøjer til patruljering af det åbne hav eller kysten, helikoptere eller andre luftfartøjer eller køretøjer, gælder følgende betingelser:

a) ved agenturets erhvervelse eller erhvervelse i fællesskab indgår agenturet en aftale med en medlemsstat om, at medlemsstaten sørger for indregistrering af udstyret i overensstemmelse med gældende lovgivning i medlemsstaten

b) ved leasing skal udstyret indregistreres i en medlemsstat.

4.    Indregistreringsmedlemsstaten og agenturet aftaler på grundlag af en standardaftale udarbejdet af agenturet de nærmere bestemmelser til fastlæggelse af perioder, hvor agenturet har fuld rådighed over de aktiver, der ejes i fællesskab, samt vilkårene for anvendelsen af udstyret. Teknisk udstyr, som agenturet er eneejer af, stilles til rådighed for agenturet på dettes anmodning, og indregistreringsmedlemsstaten kan ikke påberåbe sig, at der er tale om en usædvanlig situation, jf. artikel 38, stk. 4.

5.    Indregistreringsmedlemsstaten eller leverandøren af teknisk udstyr tilvejebringer de nødvendige eksperter og teknisk mandskab til at betjene det tekniske udstyr på en juridisk holdbar og sikker måde.

Artikel 38

Pulje af teknisk udstyr

1.    Agenturet udarbejder og ajourfører en central fortegnelse over udstyret i en pulje af teknisk udstyr bestående af udstyr tilhørende medlemsstaterne eller agenturet samt udstyr, der ejes af medlemsstaterne og agenturet i fællesskab, til brug for kontrol af de ydre grænser eller tilbagesendelser.

2.    Den administrerende direktør fastsætter den laveste mængde af teknisk udstyr, der modsvarer agenturets behov, navnlig for at kunne udføre fælles operationer og hurtige grænseinterventioner i overensstemmelse med agenturets arbejdsprogram for det pågældende år.

Viser den laveste mængde af teknisk udstyr sig at være utilstrækkeligt til at gennemføre den operationelle plan, der er vedtaget for fælles operationer eller hurtige grænseinterventioner, justeres det af agenturet på grundlag af begrundede behov og af en aftale med medlemsstaterne.

3.    Puljen af teknisk udstyr skal indeholde den mængde af hver type af teknisk udstyr, som agenturet har fastsat, som den laveste, der er behov for. Udstyret i puljen af teknisk udstyr skal indsættes under fælles operationer, pilotprojekter, hurtige grænseinterventioner, tilbagesendelsesoperationer eller interventioner i forbindelse med tilbagesendelser.

4.    Medlemsstaterne bidrager til puljen af teknisk udstyr. Medlemsstaternes bidrag til puljen og indsættelse af teknisk udstyr til specifikke operationer planlægges på grundlag af årlige bilaterale forhandlinger og aftaler mellem agenturet og medlemsstaterne. I overensstemmelse med disse aftaler, og for så vidt det indgår i den laveste mængde af teknisk udstyr, der er fastsat for det pågældende år, stiller medlemsstaterne deres tekniske udstyr til rådighed med henblik på indsættelse på anmodning af agenturet, medmindre de står over for en usædvanlig situation, der i væsentlig grad påvirker udførelsen af nationale opgaver. En sådan anmodning indgives mindst 30 dage før den planlagte indsættelse. Bidragene til puljen af teknisk udstyr revideres en gang om året.

5.    Reglerne vedrørende teknisk udstyr, herunder den krævede samlede laveste mængde af hver type af teknisk udstyr og betingelserne for indsættelse og refusion af udgifter, fastsættes for hvert år af bestyrelsen på forslag af den administrerende direktør. Af budgetmæssige grunde skal afgørelsen herom træffes af bestyrelsen senest 30 dage fra datoen for vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram.

6.    Den administrerende direktør aflægger rapport om sammensætningen og indsættelsen af det udstyr, der indgår i puljen af teknisk udstyr, til bestyrelsen på hvert bestyrelsesmøde. Nås den laveste mængde af teknisk udstyr ikke, underretter den administrerende direktør straks bestyrelsen herom. Bestyrelsen træffer afgørelse om prioriteringen af indsættelsen af det tekniske udstyr som hastesag og træffer de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe de påpegede mangler. Bestyrelsen underretter Kommissionen om de påpegede mangler og om, hvilke foranstaltninger der er truffet. Kommissionen underretter efterfølgende Europa-Parlamentet og Rådet herom og om sin egen vurdering.

7.    Agenturet underretter hvert år Europa-Parlamentet om mængden af teknisk udstyr, som hver enkelt medlemsstat har afsat til puljen af teknisk udstyr i henhold til denne artikel.

8.    I puljen af teknisk udstyr registrerer medlemsstaterne alle transportmidler og alt driftsudstyr, som er købt i forbindelse med specifikke aktioner under Fonden for Intern Sikkerhed i henhold til artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 45 , eller som er købt med andre øremærkede EU-midler, som stilles til rådighed for medlemsstaterne med henblik på at øge agenturets operationelle kapacitet Dette tekniske udstyr indgår i den lavest fastsatte mængde af teknisk udstyr for det pågældende år.

Medlemsstaterne stiller på agenturets anmodning det pågældende tekniske udstyr til rådighed, således at agenturet kan indsætte det, og kan ikke påberåbe sig, at der er tale om en usædvanlig situation, jf. stk. 4.

9.    Agenturet forvalter fortegnelsen over puljen af teknisk udstyr som følger:

a) klassificering efter type af udstyr og type af operation

b) klassificering efter ejer (medlemsstat, agenturet eller andre)

c) samlet mængde af udstyr, der er behov for

d) eventuelle krav til mandskabet

e) andre oplysninger såsom nærmere oplysninger angående indregistrering, krav til transport og vedligeholdelse, gældende nationale eksportordninger, tekniske instrukser eller andre oplysninger, der er relevante for at kunne betjene udstyret rigtigt.

10.    Agenturet finansierer 100 % af indsættelsen af det tekniske udstyr, der indgår i den lavest fastsatte mængde af teknisk udstyr, som den pågældende medlemsstat skal bidrage med det pågældende år. Indsættelse af teknisk udstyr, der ikke indgår i den lavest fastsatte mængde af teknisk udstyr, samfinansieres af agenturet med indtil 75 % af de berettigede udgifter under hensyntagen til den specifikke situation, som de medlemsstater, der indsætter sådant teknisk udstyr, står i.

Artikel 39

Holdmedlemmernes opgaver og beføjelser

1.    Holdmedlemmerne kan udføre alle arbejdsopgaver og udøve alle beføjelser i forbindelse med grænsekontrol og tilbagesendelser samt de arbejdsopgaver og beføjelser, der er nødvendige for at opfylde målsætningerne for henholdsvis forordning (EF) nr. 562/2006 og direktiv 2008/115/EF.

2.    Under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser overholder holdmedlemmerne EU-retten og folkeretten samt de grundlæggende rettigheder og værtsmedlemsstatens nationale lovgivning.

3.    Holdmedlemmerne kan kun udføre opgaver og udøve beføjelser i henhold til instrukserne fra, og som hovedregel under tilstedeværelse af, grænsevagter eller personale, der er involveret i opgaver i forbindelse med tilbagesendelse, fra værtsmedlemsstaten, medmindre værtsmedlemsstaten har bemyndiget de pågældende medlemmer til at handle på dens vegne.

4.    Holdmedlemmerne bærer deres egen uniform, mens de udfører opgaverne og udøver beføjelserne. De bærer et blåt armbind med Unionens og agenturets insignier på deres uniform, som viser, at de deltager i en fælles operation, et pilotprojekt, en hurtig grænseintervention, en tilbagesendelsesoperation eller en intervention i forbindelse med tilbagesendelser. Med henblik på identifikation over for værtsmedlemsstatens nationale myndigheder medbringer holdmedlemmerne til enhver tid et akkrediteringsdokument, som de fremviser på anmodning.

5.    Under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser kan holdmedlemmerne bære tjenestevåben, ammunition og udstyr, som er godkendt i overensstemmelse med oprindelsesmedlemsstatens nationale lovgivning. Værtsmedlemsstaten kan imidlertid forbyde dem at bære bestemte former for tjenestevåben, ammunition og udstyr, forudsat at der i værtsmedlemsstatens nationale lovgivning gælder samme forbud for dens egne grænsevagter eller personale, der er involveret i opgaver i forbindelse med tilbagesendelse. Inden udsendelsen af holdmedlemmerne meddeler værtsmedlemsstaten agenturet, hvilke former for tjenestevåben, ammunition og udstyr der er tilladt, og hvilke betingelser der gælder for deres anvendelse. Agenturet stiller disse oplysninger til rådighed for medlemsstaterne.

6.    Holdmedlemmerne har tilladelse til at anvende magt, herunder tjenestevåben, ammunition og udstyr, under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser med oprindelsesmedlemsstatens og værtsmedlemsstatens samtykke, under tilstedeværelse af grænsevagter fra værtsmedlemsstaten og i overensstemmelse med værtsmedlemsstatens nationale lovgivning. Værtsmedlemsstaten kan med oprindelsesmedlemsstatens samtykke give holdmedlemmerne tilladelse til at anvende magt i fravær af værtsmedlemsstatens grænsevagter.

7.    Tjenestevåben, ammunition og udstyr anvendes i lovligt nødværge og til lovligt forsvar af holdmedlemmerne eller af andre personer i overensstemmelse med værtsmedlemsstatens nationale lovgivning.

8.    Med henblik på denne forordning giver værtsmedlemsstaten tilladelse til, at holdmedlemmer foretager sådanne søgninger i værtsmedlemsstatens nationale databaser og europæiske databaser, der er nødvendige for grænsekontrol, grænseovervågning og tilbagesendelse. Holdmedlemmerne må kun søge i de data, der er nødvendige, for at de kan udføre deres opgaver og udøve deres beføjelser. Inden udsendelsen af holdmedlemmerne meddeler værtsmedlemsstaten agenturet, hvilke nationale og europæiske databaser der kan søges i. Agenturet stiller disse oplysninger til rådighed for alle de medlemsstater, der deltager i udsendelsen.

Søgningen skal ske i overensstemmelse med EU-lovgivningen og værtsmedlemsstatens nationale lovgivning om databeskyttelse.

9.    Afgørelser om nægtelse af indrejse efter artikel 13 i forordning (EF) nr. 562/2006 træffes kun af værtsmedlemsstatens grænsevagter eller af holdmedlemmerne, såfremt medlemsstaterne har givet dem tilladelse til at handle på dens vegne.

Artikel 40

Akkrediteringsdokument

1.    Agenturet udsteder i samarbejde med værtsmedlemsstaten et dokument på værtsmedlemsstatens officielle sprog og et andet af EU's institutioners officielle sprog til medlemmerne af holdene med henblik på at identificere dem og som bevis for indehaverens ret til at udføre de opgaver og udøve de beføjelser, som er omhandlet i artikel 39. Dokumentet skal indeholde følgende oplysninger om hvert holdmedlem:

a) navn og nationalitet

b) rang eller stilling

c) et nyere digitaliseret foto d) de opgaver, medlemmet har lov at udføre.

2.    Dokumentet skal afleveres til agenturet ved afslutningen af den fælles operation, pilotprojektet, den hurtige grænseintervention, tilbagesendelsesoperationen eller interventionen i forbindelse med tilbagesendelser.

Artikel 41

Civilretligt ansvar

1.    Når holdmedlemmerne udfører opgaver i en værtsmedlemsstat, er denne medlemsstat ansvarlig for den skade, de måtte forvolde under udførelsen af deres opgaver, i overensstemmelse med dens nationale lovgivning.

2.    Hvis skaden er forvoldt ved grov uagtsomhed eller forsætligt, kan værtsmedlemsstaten henvende sig til oprindelsesmedlemsstaten for at få beløb, den har udbetalt til skadelidte eller disses retssuccessorer, godtgjort af værtsmedlemsstaten.

3.    Med forbehold af eventuelle rettigheder over for tredjemand frafalder hver medlemsstat alle sine krav mod værtsmedlemsstaten eller en anden medlemsstat for skade, den har lidt, undtagen i tilfælde af grov uagtsomhed eller forsæt.

4.    Tvister mellem medlemsstaterne om anvendelsen af stk. 2 og 3, som ikke kan løses ved forhandlinger mellem dem, indbringes af dem for Den Europæiske Unions Domstol, jf. artikel 273 i TEUF.

5.    Med forbehold af eventuelle rettigheder over for tredjemand afholder agenturet udgifter i forbindelse med skader på agenturets udstyr under udsendelsen, undtagen i tilfælde af grov uagtsomhed eller forsætlighed.

Artikel 42

Strafferetligt ansvar

Under en fælles operation, et pilotprojekt, en hurtig grænseintervention, en tilbagesendelsesoperation eller en intervention i forbindelse med tilbagesendelser sidestilles medlemmerne af holdene med personale fra værtsmedlemsstaten for så vidt angår eventuelle strafbare handlinger, der begås mod eller af dem.

Afdeling 2

Informationsudveksling og databeskyttelse

Artikel 43

Informationsudvekslingssystemer

1.    Agenturet kan træffe alle nødvendige foranstaltninger for at lette udvekslingen af oplysninger, der er relevante for dets opgaver, med Kommissionen og medlemsstaterne og, hvor det er passende, de relevante EU-agenturer. Det udvikler og driver et informationssystem, der kan udveksle klassificerede informationer med disse aktører samt de personoplysninger, der er omhandlet i artikel 44, 46, 47 og 48 i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2001/264/EF 46 og Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 47 .

2.    Agenturet kan træffe alle nødvendige foranstaltninger for at lette udvekslingen af oplysninger, der er relevante for dets opgaver, med Det Forenede Kongerige og Irland, hvis den vedrører de aktiviteter, de deltager i, jf. artikel 50 og artikel 61, stk. 4.

Artikel 44

Databeskyttelse

1.    I forbindelse med behandling af personoplysninger anvender agenturet forordning (EF) nr. 45/2001.

2.    Bestyrelsen fastsætter bestemmelser med henblik på agenturets anvendelse af forordning (EF) nr. 45/2001, herunder bestemmelser vedrørende den databeskyttelsesansvarlige for agenturet. Disse bestemmelser fastsættes efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

3.    Agenturet kan behandle personoplysninger til administrative formål, jf. dog artikel 46, 47 og 48.

4.    Videregivelse af personoplysninger, som behandles af agenturet, og medlemsstaters videregivelse til myndigheder i tredjelande eller til tredjeparter af personoplysninger, som behandles inden for rammerne af nærværende forordning, er forbudt, jf. dog artikel 47.

Artikel 45

Formål med behandling af personoplysninger

1.    Agenturet må udelukkende anvende personoplysninger til følgende formål:

a) udførelsen af dets tilrettelæggelses- og koordinationsopgaver i forbindelse med fælles operationer, pilotprojekter, hurtige grænseinterventioner og inden for rammerne af migrationsstyringsstøttehold, jf. artikel 46

b) udførelsen af dets tilrettelæggelses- og koordinationsopgaver i forbindelse med tilbagesendelsesoperationer og interventioner i forbindelse med tilbagesendelser, jf. artikel 47

c) fremme af informationsudveksling med medlemsstaterne, Det Europæiske Asylstøttekontor, Europol eller Eurojust, jf. artikel 46

d) agenturets risikoanalyse, jf. artikel 10

e) identifikation og lokalisering af fartøjer inden for rammerne af Eurosur, jf. artikel 48.

2.    Behandlingen af personoplysninger skal overholde proportionalitetsprincippet og nøje begrænses til personoplysninger, der er nødvendige med henblik på stk. 1.

3.    En medlemsstat eller et andet EU-agentur, der videregiver personoplysninger til agenturet, bestemmer til hvilket eller hvilke af de i stk. 1 nævnte formål oplysningerne skal behandles. Hvis dette ikke sker, behandler agenturet i samråd med den part, der har videregivet de pågældende oplysninger, oplysningerne med henblik på at fastslå, om de er nødvendige med henblik på stk. 1, og til hvilket formål de yderligere skal behandles. Agenturet må kun behandle oplysninger til andre formål end dem, der er nævnt i stk. 1, såfremt den part, der har videregivet de pågældende oplysninger har givet tilladelse hertil.

4.    Medlemsstaterne og andre EU-agenturer kan ved videregivelse af personoplysninger anføre, om adgangen til oplysningerne eller brugen af dem generelt eller konkret skal begrænses, herunder med hensyn til videregivelse, sletning eller tilintetgørelse. Hvis behovet for sådanne begrænsninger opstår efter videregivelsen af oplysningerne, informerer de agenturet herom. Agenturet overholder disse begrænsninger.

Artikel 46

Behandling af personoplysninger, som indsamles under fælles operationer, pilotprojekter og hurtige grænseinterventioner samt af migrationsstyringsstøttehold

1.    Agenturets anvendelse af personoplysninger, som indsamles og videregives til det af medlemsstater eller agenturets eget personale i forbindelse med fælles operationer, pilotprojekter og hurtige grænseinterventioner, og af migrationsstyringsstøttehold, skal begrænses til:

a) personoplysninger vedrørende personer, om hvem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne har rimelig grund til at antage, at de har været indblandet i grænseoverskridende strafbare handlinger, herunder irregulær indvandring, menneskehandel eller terrorisme

b) personoplysninger vedrørende personer, som ulovligt passerer de ydre grænser, og hvis personlysninger indsamles af de europæiske grænse- og kystvagthold, herunder inden for rammerne af migrationsstyringsstøttehold

c) nummerpladenumre, telefonnumre eller skibsidentifikationsnumre, som er nødvendige for at undersøge og analyse de ruter og metoder, der anvendes i forbindelse med irregulær indvandring og grænseoverskridende strafbare handlinger.

2.    Agenturet må behandle de personoplysninger, der er omhandlet i stk. 1, i følgende tilfælde:

a) hvis videregivelse til Det Europæiske Asylstøttekontor, Europol eller Eurojust er nødvendig for anvendelsen af oplysningerne i overensstemmelse med disses mandat og i henhold til artikel 51

b) hvis videregivelse til de relevante medlemsstaters myndigheder, som er ansvarlige for grænseforvaltning, migration, asyl eller retshåndhævelse, er nødvendig for anvendelsen af oplysningerne i overensstemmelse med national lovgivning samt medlemsstaternes og EU's databeskyttelsesregler

c) hvis det er nødvendigt ved udarbejdelsen af risikoanalyser.

3.    Personoplysningerne skal slettes, så snart de er blevet fremsendt til Det Europæiske Asylstøttekontor, Europol eller Eurojust eller til medlemsstaternes kompetente myndigheder eller er blevet anvendt til udarbejdelse af risikoanalyser. Oplysningerne må under ingen omstændigheder lagres længere end tre måneder efter datoen for indsamlingen af oplysningerne. Oplysningerne skal anonymiseres i resultaterne af risikoanalyserne.

Artikel 47

Behandling af personoplysninger ved tilbagesendelsesoperationer og interventioner i forbindelse med tilbagesendelser

1.    Agenturet kan ved udførelsen af sine tilrettelæggelses- og koordinationsopgaver i forbindelse med tilbagesendelsesoperationer og ved gennemførelse af interventioner i forbindelse med tilbagesendelser behandle personoplysninger om personer, der er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse.

2.    Behandlingen af sådanne personoplysninger skal være strengt begrænset til de personoplysninger, der er nødvendige for tilbagesendelsesoperationen eller interventionen i forbindelse med tilbagesendelser.

3.    Personoplysningerne skal slettes, når det formål, de blev indsamlet til, er opfyldt, og senest 30 dage efter afslutningen af tilbagesendelsesoperationen eller interventionen i forbindelse med tilbagesendelser.

4.    Hvis en medlemsstat ikke videregiver personoplysninger om personer, der er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse, til transportøren, kan agenturet videregive disse oplysninger.

Artikel 48

Behandling af personoplysninger inden for rammerne af Eurosur

Agenturet kan behandle personoplysninger som fastsat i artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1052/2013.

Artikel 49

Sikkerhedsregler for beskyttelse af klassificerede oplysninger og ikkeklassificerede følsomme oplysninger

1.    Agenturet anvender Kommissionens forskrifter om sikkerhed, jf. Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 48 . Disse forskrifter skal blandt andet anvendes på udveksling, behandling og opbevaring af klassificerede oplysninger.

2.    Agenturet anvender sikkerhedsprincipperne for behandling af ikkeklassificerede følsomme oplysninger som fastsat i den i stk. 1 nævnte afgørelse og som gennemført af Kommissionen. Bestyrelsen fastlægger foranstaltninger med henblik på anvendelse af disse sikkerhedsprincipper.

AFDELING 3

Agenturets samarbejde

Artikel 50

Samarbejde med Irland og Det Forenede Kongerige

1.    Agenturet fremmer medlemsstaternes operationelle samarbejde med Irland og Det Forenede Kongedømme om specifikke aktiviteter.

2.    Den bistand, som agenturet yder i henhold til artikel 7, stk. 1, litra j), k) og l), skal omfatte tilrettelæggelsen af medlemsstaternes tilbagesendelsesoperationer, som Irland og/eller Det Forenede Kongerige deltager i.

3.    Denne forordnings anvendelse på Gibraltars grænser suspenderes, indtil der opnås enighed om anvendelsesområdet for de foranstaltninger, der vedrører personers passage af de ydre grænser.

Artikel 51

Samarbejde med EU-institutioner, -agenturer, -organer og -kontorer og internationale organisationer

1.    Agenturet samarbejder med Kommissionen, andre EU-institutioner, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Europol, Det Europæiske Asylstøttekontor, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Eurojust, EU-Satellitcentret, Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og EU-Fiskerikontrolagenturet samt andre EU-agenturer, -organer og -kontorer inden for områder, der er omfattet af denne forordning, og særlig med det formål at forhindre og bekæmpe irregulær indvandring og grænseoverskridende kriminalitet, herunder hjælp til irregulær indvandring, menneskehandel og terrorisme.

Med henblik herpå må agenturet samarbejde med internationale organisationer, der har kompetence på de områder, der er omfattet af denne forordning.

2.    Dette samarbejde skal ske inden for rammerne af de samarbejdsordninger, der er aftalt med de pågældende organer. Ordningerne skal forhåndsgodkendes af Kommissionen. Agenturet underretter i hvert tilfælde Europa-Parlamentet om enhver sådan aftale.

3.    Agenturet samarbejder med Kommissionen om aktiviteter inden for rammerne af toldunionen, såfremt disse aktiviteter, herunder toldrisikoforvaltning, kan støtte gennemførelsen af denne forordning, selv om de falder uden for forordningens anvendelsesområde.

4.    De i stk. 1 omhandlede EU-agenturer, -organer og -kontorer og internationale organisationer må kun anvende de oplysninger, som agenturet modtager, inden for rammerne af deres beføjelser og under overholdelse af de grundlæggende rettigheder, herunder databeskyttelseskravene. Videregivelse eller anden meddelelse af personoplysninger, der behandles af agenturet, til andre EU-agenturer eller -organer er underlagt særlige samarbejdsordninger om udveksling af personoplysninger og forudsætter forudgående godkendelse af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Hvad angår håndteringen af klassificerede oplysninger, skal det i disse samarbejdsordninger fastsættes, at den berørte EU-institution, -organ, -kontor eller -agentur eller den internationale organisation overholder sikkerhedsregler og standarder svarende til dem, der anvendes af agenturet.

5.    Agenturet kan også efter aftale med de berørte medlemsstater opfordre observatører fra EU-institutioner, -agenturer, -organer eller -kontorer eller internationale organisationer til at deltage i sine aktiviteter, navnlig fælles operationer og pilotprojekter, risikoanalyser og uddannelse, i det omfang deres tilstedeværelse er i overensstemmelse med målene for disse aktiviteter, kan bidrage til forbedringen af samarbejdet og udvekslingen af bedste praksis og ikke berører den generelle sikkerhed i forbindelse med disse aktiviteter. Disse observatører kan kun deltage i risikoanalyser og uddannelse efter aftale med de berørte medlemsstater. For så vidt angår fælles operationer og pilotprojekter skal observatørers deltagelse aftales med værtsmedlemsstaten. Den operationelle plan skal indeholde nærmere regler for observatørers deltagelse. Agenturet skal give disse observatører relevant uddannelse forud for deltagelsen.

Artikel 52

Europæisk samarbejde om kystvagtopgaver

1.    Agenturet bistår i samarbejde med EU-Fiskerikontrolagenturet og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed de nationale myndigheder, der varetager kystvagtopgaver på nationalt plan, EU-plan og, når det er relevant, på internationalt plan, ved at:

a) udveksle oplysninger, der fremkommer ved at sammenholde og analysere data, der er tilgængelige i skibsrapporteringssystemer og andre informationssystemer, som forvaltes af agenturerne, eller som disse har adgang til, i henhold til deres respektive retsgrundlag, og uden at det berører medlemsstaternes ejendomsret til data

b) levere overvågnings- og kommunikationstjenester på grundlag af den nyeste teknologi, herunder rumbaseret og jordbaseret infrastruktur og sensorer på platforme, f.eks. fjernstyrede luftfartøjssystemer

c) opbygge kapacitet ved at udarbejde retningslinjer, henstillinger og god praksis og ved at støtte uddannelse og udveksling af personale med henblik på at øge informationsudvekslingen og samarbejdet om kystvagtopgaver

d) dele kapacitet, herunder planlægge og gennemføre operationer med flere formål og deling af aktiver og anden kapacitet på tværs af sektorer og grænser.

2.    De nærmere vilkår for samarbejdet mellem Det Europæiske Agentur For Grænse- og Kystbevogtning og EU-Fiskerikontrolagenturet og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed om kystvagtopgaver skal fastlægges i en samarbejdsordning i overensstemmelse med de finansielle bestemmelser, der gælder for agenturerne.

3.    Kommissionen kan vedtage en praktisk håndbog om europæisk samarbejde om kystvagtopgaver i form af en henstilling med retningslinjer, anbefalinger og god praksis for informationsudveksling og samarbejde på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan.

Artikel 53

Samarbejde med tredjelande

1.    I spørgsmål, der er omfattet af agenturets aktiviteter, og i det omfang, det er påkrævet for udførelsen af dets opgaver, fremmer og tilskynder agenturet til operationelt samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande inden for rammerne af Unionens udenrigspolitik, herunder med hensyn til beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder. Agenturet og medlemsstaterne overholder normer og standarder, der mindst svarer til dem, der er fastsat i EU-retten, også når et samarbejde med tredjelande finder sted på disse landes område. Indgåelse af et samarbejde med tredjelande skal have til formål at fremme europæiske standarder for grænseforvaltning og tilbagesendelse.

2.    Agenturet kan samarbejde med de tredjelandsmyndigheder, der er kompetente på områder, der er omfattet af denne forordning, med bistand fra og i samarbejde med EU-delegationer, samt inden for rammerne af samarbejdsordninger med de pågældende myndigheder i overensstemmelse med EU-retten og EU's politikker. Disse samarbejdsordninger skal vedrøre forvaltning af det operationelle samarbejde. Ordningerne skal forhåndsgodkendes af Kommissionen.

3.    I situationer, der kræver øget teknisk og operationel bistand, kan agenturet koordinere det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande på området forvaltning af de ydre grænser, og det skal have mulighed for at gennemføre fælles operationer ved de ydre grænser med deltagelse af en eller flere medlemsstater og et tredjeland, der grænser op til mindst en af de pågældende medlemsstater, forudsat at det pågældende tilgrænsende tredjeland er indforstået hermed, herunder på tredjelandets område. Kommissionen skal underrettes om sådanne aktiviteter.

4.    Agenturet samarbejder med de kompetente myndigheder i tredjelande om tilbagesendelser, herunder om erhvervelse af rejsedokumenter.

5.    Agenturet kan endvidere efter aftale med de berørte medlemsstater opfordre observatører fra tredjelande til at deltage i sine aktiviteter ved de ydre grænser, jf. artikel 13, tilbagesendelsesoperationer, jf. artikel 27, interventioner i forbindelse med tilbagesendelser, jf. artikel 32, og uddannelse, jf. artikel 35, i det omfang deres tilstedeværelse er i overensstemmelse med formålene med disse aktiviteter, kan bidrage til forbedring af samarbejdet og udveksling af bedste praksis og ikke berører den generelle sikkerhed i forbindelse med disse aktiviteter. Disse observatører kan kun deltage i de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 13, 27 og 35, efter aftale med den eller de berørte medlemsstater og kun i de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 13 og 32, efter aftale med værtsmedlemsstaten. Den operationelle plan skal indeholde nærmere regler for observatørers deltagelse. Agenturet skal give disse observatører relevant uddannelse forud for deltagelsen.

6.    Agenturet deltager i gennemførelsen af de internationale aftaler, som Unionen har indgået med tredjelande, inden for rammerne af Unionens udenrigspolitik og vedrørende områder, der er omfattet af denne forordning.

7.    Agenturet kan modtage EU-finansiering i henhold til bestemmelserne i de relevante instrumenter til støtte for Unionens udenrigspolitik. Det kan indlede og finansiere projekter i tredjelande vedrørende teknisk bistand på områder, der er omfattet af denne forordning.

8.    Når medlemsstaterne indgår bilaterale aftaler med tredjelande, kan de efter aftale med agenturet indsætte bestemmelser om agenturets rolle og kompetence i overensstemmelse med denne forordning, navnlig med hensyn til den udøvelse af beføjelser, som foretages af medlemmer af de europæiske grænse- og kystvagthold, som agenturet indsætter under fælles operationer, pilotprojekter, hurtige grænseinterventioner, tilbagesendelsesoperationer eller interventioner i forbindelse med tilbagesendelser. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådanne bestemmelser.

9.    Agenturet underretter Europa-Parlamentet om de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 2 og 3.

Artikel 54

Forbindelsesofficerer i tredjelande

1.    Agenturet kan indsætte eksperter fra dets eget personale som forbindelsesofficerer, der bør nyde den størst mulige beskyttelse i udførelsen af deres opgaver, i tredjelande. De indgår i de lokale eller regionale samarbejdsnetværk mellem EU's og medlemsstaternes indvandringsforbindelsesofficerer og sikkerhedseksperter, herunder det netværk, der er oprettet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 49 .

2.    Inden for rammerne af Unionens udenrigspolitik skal de tredjelande prioriteres højest ved udsendelsen af forbindelsesofficerer, som på grundlag af en risikoanalyse anses for at udgøre et oprindelses- eller transitland med hensyn til irregulær indvandring. Agenturet kan også på et gensidigt grundlag modtage forbindelsesofficerer fra de pågældende tredjelande. Bestyrelsen vedtager på forslag af den administrerende direktør listen over prioriteter på årsbasis. Udsendelsen af forbindelsesofficerer skal godkendes af bestyrelsen.

3.    Agenturets forbindelsesofficerers opgaver omfatter i overensstemmelse med EU-retten og de grundlæggende rettigheder etablering og vedligeholdelse af kontakter med de kompetente myndigheder i det tredjeland, de tilknyttes, med henblik på at bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af irregulær indvandring og til tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Forbindelsesofficererne arbejder tæt sammen med EU-delegationerne.

4.    Afgørelsen om at indsætte forbindelsesofficerer i tredjelande forudsætter, at Kommissionens forinden udtaler sig til fordel for den, og Europa-Parlamentet skal hurtigst muligt underrettes fuldt ud om de pågældende aktiviteter.

Afdeling 4

Den generelle ramme og struktur for agenturet

Artikel 55

Retlig status og hjemsted

1.    Agenturet er et EU-organ. Det har status som juridisk person.

2.    Agenturet har i hver medlemsstat den mest vidtgående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer. Det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.

3.    Agenturet er uafhængigt i operationelle og tekniske anliggender.

4.    Det repræsenteres af den administrerende direktør.

5.    Agenturet har hjemsted i Warszawa i Polen, med forbehold af gennemførelsen af artikel 56.

Artikel 56

Hjemstedsaftale

1.    Agenturet og den medlemsstat, hvor agenturet har sit hjemsted, indgår en hjemstedsaftale, hvori de nødvendige bestemmelser om agenturets lokaler i den pågældende medlemsstat, og de faciliteter, som nævnte medlemsstat skal stille til rådighed, samt de særlige regler, der skal gælde i nævnte medlemsstat for den administrerende direktør, vicedirektøren, medlemmerne af bestyrelsen, agenturets personale og deres familiemedlemmer, fastlægges.

2.    Hjemstedsaftalen skal indgås efter bestyrelsens godkendelse og senest tre måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

3.    Den medlemsstat, hvor agenturet har hjemsted, sikrer de bedst mulige vilkår for, at agenturet kan fungere efter hensigten, herunder tilbud om skoleundervisning på flere sprog med et europæisk indhold og hensigtsmæssige transportforbindelser.

Artikel 57

Personale

1.    Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte og de regler, som EU-institutionerne i fællesskab har vedtaget for anvendelsen af denne vedtægt og disse ansættelsesvilkår, gælder for agenturets personale.

2.    Med henblik på gennemførelsen af artikel 21 og artikel 32, stk. 6, er det udelukkende personale, som er ansat ved agenturet, og som er omfattet af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union eller afsnit II i ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte, der kan udnævnes til koordinationsansvarlig eller forbindelsesofficer. I forbindelse med gennemførelsen af artikel 19, stk. 8, er det udelukkende nationale eksperter eller grænsevagter, der udstationeres af en medlemsstat til agenturet, der kan tilknyttes de europæiske grænsevagthold og kystvagthold. Agenturet udpeger de nationale eksperter, der skal tilknyttes de europæiske grænsevagthold og kystvagthold i henhold til nævnte artikel.

3.    Bestyrelsen vedtager de nødvendige gennemførelsesbestemmelser efter aftale med Kommissionen i henhold til artikel 110 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.

4.    Bestyrelsen kan vedtage bestemmelser, således at nationale eksperter og kystvagter fra medlemsstaterne kan udstationeres ved agenturet. I bestemmelserne skal der tages hensyn til kravene i artikel 19, stk. 8, navnlig det forhold, at de udstationerede nationale eksperter eller kystvagter anses for at være medlemmer af holdene og har de i artikel 39 fastsatte opgaver og beføjelser. Disse regler skal indeholde bestemmelser om betingelserne for indsættelse.

Artikel 58

Privilegier og immuniteter

Protokollen vedrørende Den Europæiske Unions Privilegier og Immuniteter gælder for agenturet og dets personale.

Artikel 59

Ansvar

1.    Agenturets ansvar i kontraktforhold reguleres af den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

2.    Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse i en kontrakt, som agenturet har indgået.

3.    For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold skal agenturet i overensstemmelse med de almindelige retsprincipper, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader, der forvoldes af dets afdelinger eller af dets ansatte under udførelsen af deres hverv.

4.    Domstolen har kompetence til at afgøre tvister vedrørende de i stk. 3 omhandlede skadeserstatninger.

5.    De ansattes personlige ansvar over for agenturet fastsættes i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte, der gælder for dem.

Artikel 60

Agenturets administrative og ledelsesmæssige struktur

Agenturets administrative og ledelsesmæssige struktur omfatter:

a) en bestyrelse

b) en administrerende direktør

c) et tilsynsråd

d) et rådgivende forum

e) en ansvarlig for grundlæggende rettigheder

Artikel 61

Bestyrelsens opgaver

1.    Bestyrelsen:

a) udnævner den administrerende direktør på forslag af Kommissionen, jf. artikel 68

b) udnævner medlemmerne af tilsynsrådet, jf. artikel 69, stk. 2

c) træffer afgørelse om korrigerende foranstaltninger, jf. artikel 12, stk. 6

d) vedtager en konsolideret årsberetning om agenturets virksomhed i det foregående år og sender den senest den 1. juli til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten; den konsoliderede årsberetning offentliggøres

e) vedtager hvert år inden den 30. november, under hensyntagen til Kommissionens udtalelse, med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede medlemmer et samlet programmeringsdokument indeholdende agenturets flerårige programmering og dets arbejdsprogram for det følgende år og sender det til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen

f) opstiller procedurer for den administrerende direktørs beslutningstagning vedrørende agenturets operationelle opgaver

g) vedtager med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede medlemmer agenturets årsbudget og udfører andre opgaver i relation til agenturets budget i henhold til afdeling 5

h) udøver disciplinærmyndighed over den administrerende direktør og over den viceadministrerende direktør i forståelse med den administrerende direktør

i) fastsætter selv sin forretningsorden

j) fastlægger agenturets organisationsplan og vedtager agenturets personalepolitik, særlig den flerårige plan for personalepolitikken. I overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 50 fremsendes den flerårige plan for personalepolitikken til Kommissionen og budgetmyndigheden, efter at Kommissionen har afgivet en positiv udtalelse herom

k) vedtager en strategi til bekæmpelse af svig, som står i et rimeligt forhold til risikoen for svig under hensyntagen til en cost-benefit-analyse af de foranstaltninger, der skal gennemføres

l) vedtager interne regler for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter i forhold til bestyrelsesmedlemmerne

m) udøver over for agenturets personale de beføjelser, som vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union tillægger ansættelsesmyndigheden, og som ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte tillægger den myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter (i det følgende benævnt "beføjelserne som ansættelsesmyndighed"), jf. stk. 7

n) vedtager de nærmere bestemmelser til gennemførelse af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte i medfør af vedtægtens artikel 110

o) sikrer passende opfølgning af resultater og henstillinger fra interne eller eksterne revisionsrapporter og evalueringer samt fra undersøgelser foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

p)    vedtager og ajourfører regelmæssigt de kommunikations- og formidlingsplaner, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3, på grundlag af en behovsanalyse

q)    udnævner en regnskabsfører, som er fuldstændig uafhængig i udøvelsen af sit hverv, og som vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte finder anvendelse på.

2.    Forslag til afgørelser om specifikke aktiviteter, som agenturet skal gennemføre ved eller i umiddelbar nærhed af en bestemt medlemsstats ydre grænser, vedtages kun, hvis også det bestyrelsesmedlem, der repræsenterer denne stat, stemmer for vedtagelsen.

3.    Bestyrelsen kan rådgive den administrerende direktør om alle spørgsmål, der kun vedrører udviklingen af den operationelle forvaltning af de ydre grænser og af tilbagesendelser, herunder aktiviteter vedrørende forskning.

4.    Bestyrelsen træffer afgørelse om en eventuel anmodning fra Irland og/eller Det Forenede Kongerige om deltagelse i specifikke aktiviteter.

Bestyrelsen træffer afgørelse fra sag til sag med absolut flertal blandt sine stemmeberettigede medlemmer. Når bestyrelsen træffer afgørelse, skal den overveje, om Irlands og/eller Det Forenede Kongeriges deltagelse vil bidrage til gennemførelsen af den pågældende aktivitet. I afgørelsen redegøres der for Irlands og/eller Det Forenede Kongeriges finansielle bidrag til den aktivitet, for hvilken der er anmodet om deltagelse.

5.    Bestyrelsen fremsender årligt alle relevante oplysninger om resultatet af de evalueringsprocedurer, som agenturet har gennemført, til budgetmyndigheden.

6.    Bestyrelsen kan nedsætte et mindre forretningsudvalg bestående af formanden for bestyrelsen, en repræsentant for Kommissionen og tre medlemmer af bestyrelsen til at bistå bestyrelsen og den administrerende direktør med forberedelsen af afgørelser, programmer og aktiviteter, som skal vedtages af bestyrelsen, og, hvis det er nødvendigt i hastende tilfælde, til at træffe visse foreløbige afgørelser på bestyrelsens vegne.

7.    I henhold til artikel 110 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union vedtager bestyrelsen på grundlag af artikel 2, stk. 1, i vedtægten og artikel 6 i ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte en afgørelse om at uddelegere de relevante beføjelser som ansættelsesmyndighed til den administrerende direktør og opstille betingelserne for at suspendere denne delegation af beføjelser. Den administrerende direktør skal bemyndiges til at videredelegere disse beføjelser.

Under helt særlige omstændigheder kan bestyrelsen ved en afgørelse midlertidigt suspendere de ansættelsesmyndighedsbeføjelser, der er uddelegeret til den administrerende direktør, og de beføjelser denne måtte have videredelegeret, og selv udøve dem eller uddelegere dem til et af sine medlemmer eller en anden ansat end den administrerende direktør.

Artikel 62

Bestyrelsens sammensætning

1.    Med forbehold af stk. 3 består bestyrelsen af en repræsentant for hver medlemsstat og to repræsentanter for Kommissionen, som alle er stemmeberettigede. Hver medlemsstat udpeger med henblik herpå et medlem af bestyrelsen samt en suppleant, som repræsenterer medlemmet i vedkommendes fravær. Kommissionen udnævner to medlemmer og deres suppleanter. Mandatperioden er fire år. Mandatperioden kan forlænges.

2.    Bestyrelsesmedlemmerne udpeges på grundlag af relevant erfaring på højt niveau og ekspertise inden for operationelt samarbejde om grænseforvaltning og tilbagesendelse under hensyntagen til deres relevante ledelsesmæssige, administrative og budgetmæssige færdigheder. Alle de parter, der er repræsenteret i bestyrelsen, bestræber sig på at begrænse udskiftningen af deres repræsentanter med henblik på at sikre kontinuiteten i bestyrelsens arbejde. De tilstræber at opnå en ligelig repræsentation af mænd og kvinder i bestyrelsen.

3.    De lande, som er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, deltager i agenturet. De har hver en repræsentant og en suppleant i bestyrelsen. I henhold til de relevante bestemmelser i deres associeringsaftaler er der udviklet ordninger, der præciserer arten og omfanget af og fastsætter detaljerede regler for disse landes deltagelse i agenturets arbejde, herunder bestemmelser om finansielle bidrag og personale.

Artikel 63

Flerårig programmering og årlige arbejdsprogrammer

1.    Bestyrelsen vedtager senest den 30. november hvert år et programmeringsdokument indeholdende agenturets flerårige programmering og årlige programmering for det følgende år på grundlag af et forslag fra den administrerende direktør og under hensyntagen til Kommissionens udtalelse og for så vidt angår den flerårige programmering, efter at have hørt Europa-Parlamentet. Bestyrelsen sender dokumentet til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

2.    Det i stk. 1 omhandlede dokument bliver endeligt, når det almindelige budget er endeligt vedtaget, og det skal om nødvendigt justeres i overensstemmelse hermed.

3.    Den flerårige programmering skal fastlægge den overordnede strategiske programmering på mellemlang og lang sigt, herunder målene, de forventede resultater og resultatindikatorerne, samt ressourceplanlægningen, herunder det flerårige budget og personalet. I den flerårige programmering skal de strategiske indsatsområder fastlægges, og der skal redegøres for, hvordan målene nås. Den skal indeholde en strategi for forbindelser med tredjelande og internationale organisationer og for de foranstaltninger, der er knyttet til denne strategi.

4.    Den flerårige programmering skal gennemføres ved hjælp af årlige arbejdsprogrammer og skal om fornødent ajourføres i lyset af resultatet af evalueringen, jf. artikel 80. Konklusionerne af evalueringerne skal også om fornødent afspejles i det årlige arbejdsprogram for det følgende år.

5.    Det årlige arbejdsprogram skal indeholde en beskrivelse af de aktiviteter, der skal finansieres, herunder detaljerede mål og forventede resultater, bl.a. resultatindikatorer. Det skal også i overensstemmelse med principperne om aktivitetsbaseret budgetlægning og -forvaltning indeholde oplysninger om, hvilke finansielle ressourcer og personaleressourcer der skal afsættes til hver aktivitet.. Det årlige arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med den flerårige programmering. Det skal klart angives, hvilke opgaver der er blevet tilføjet, ændret eller slettet i forhold til det foregående regnskabsår.

6.    Det årlige arbejdsprogram vedtages i overensstemmelse med Unionens lovgivningsprogram inden for de områder, der er relevante for forvaltning af de ydre grænser og tilbagesendelse.

7.    Hvis agenturet efter vedtagelsen af et årligt arbejdsprogram pålægges en ny opgave, ændrer bestyrelsen det årlige arbejdsprogram.

8.    Enhver væsentlig ændring af det årlige arbejdsprogram vedtages efter samme procedure som den, der gælder for vedtagelsen af det oprindelige årlige arbejdsprogram. Bestyrelsen kan uddelegere beføjelsen til at foretage ikkevæsentlige ændringer i det årlige arbejdsprogram til den administrerende direktør.

Artikel 64

Bestyrelsens formandskab

1.    Bestyrelsen vælger blandt sine stemmeberettigede medlemmer en formand og en næstformand. Formanden og næstformanden vælges med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer. Næstformanden afløser uden videre formanden, når denne er forhindret i at udføre sit hverv.

2.    Formandens og næstformandens mandatperiode udløber, når deres respektive medlemskab af bestyrelsen ophører. Med forbehold af denne bestemmelse er formandens og næstformandens mandatperiode fire år. Den kan forlænges én gang.

Artikel 65

Bestyrelsesmøder

1.    Formanden indkalder til bestyrelsesmøder.

2.    Agenturets administrerende direktør deltager i drøftelserne uden stemmeret.

3.    Bestyrelsen afholder mindst to ordinære møder om året. Bestyrelsen mødes desuden på initiativ af bestyrelsesformanden, på anmodning af Kommissionen eller af mindst en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne.

4.    Irland og Det Forenede Kongerige indbydes til at overvære bestyrelsens møder.

5.    Bestyrelsen kan indbyde en repræsentant for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

6.    Bestyrelsen kan indbyde enhver anden, hvis synspunkt kan være af interesse, til at overvære dens møder som observatør.

7.    Bestyrelsens medlemmer kan med forbehold af forretningsordenens bestemmelser bistås af rådgivere eller eksperter.

8.    Bestyrelsens sekretariatsfunktion varetages af agenturet.

Artikel 66

Afstemninger

1.    Bestyrelsen træffer beslutning med absolut flertal blandt sine stemmeberettigede medlemmer, jf. dog artikel 61, stk. 1, litra e) og g), artikel 64, stk. 1, og artikel 68, stk. 2 og 4.

2.    Hvert medlem har én stemme. Den administrerende direktør deltager ikke i afstemningerne. Hvis et medlem ikke er til stede, har suppleanten stemmeret.

3.    I forretningsordenen fastlægges de nærmere afstemningsregler, især betingelserne for, at et medlem kan handle på et andet medlems vegne, samt om nødvendigt alle krav vedrørende beslutningsdygtighed.

4.    De lande, som er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, har begrænset stemmeret i overensstemmelse med deres respektive ordninger. Med henblik på at gøre det muligt for de associerede lande at udøve deres stemmeret skal agenturet præcist angive de punkter i dagsordenen, hvor der er indrømmet begrænset stemmeret.

Artikel 67

Den administrerende direktørs opgaver og beføjelser

1.    Agenturet ledes af den administrerende direktør, som udfører sit hverv i fuldkommen uafhængighed. Med forbehold af Kommissionens og bestyrelsens respektive beføjelser må den administrerende direktør hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ.

2.    Europa-Parlamentet eller Rådet kan opfordre den administrerende direktør til at aflægge rapport om udførelsen af dennes opgaver, navnlig om gennemførelsen og overvågningen af strategien for grundlæggende rettigheder, agenturets konsoliderede årsberetning for det foregående år, arbejdsprogrammet for det følgende år og agenturets flerårige programmering.

3.    Den administrerende direktør har følgende opgaver og beføjelser:

a) at forberede og gennemføre afgørelser, programmer og aktiviteter vedtaget af agenturets bestyrelse inden for de grænser, der er fastsat ved denne forordning, dens gennemførelsesbestemmelser og gældende lov

b) at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder vedtagelse af interne administrative instrukser og offentliggørelse af bekendtgørelser, for at sikre, at agenturets daglige administration og virksomhed er i overensstemmelse med denne forordnings bestemmelser

c) hvert år at udarbejde programmeringsdokumentet og at forelægge det for bestyrelsen efter høring af Kommissionen

d) hvert år at udarbejde den konsoliderede årsberetning om agenturets virksomhed og forelægge det for bestyrelsen

e) at udarbejde et udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter i henhold til artikel 75 og at gennemføre budgettet i henhold til artikel 76

f) at delegere sine beføjelser til andre medlemmer af agenturets personale efter nærmere regler, som vedtages efter proceduren i artikel 61, stk. 1, litra i)

g) at træffe afgørelse om korrigerende foranstaltninger, jf. artikel 12, stk. 5, herunder at foreslå medlemsstater at iværksætte og gennemføre fælles operationer, hurtige grænseinterventioner eller andre foranstaltninger, jf. artikel 13, stk. 2

h) at evaluere, godkende og koordinere medlemsstaters forslag til fælles operationer eller hurtige grænseinterventioner, jf. artikel 14, stk. 3

i) at sikre gennemførelsen af de operationelle planer, der er omhandlet i artikel 15, artikel 16 og artikel 32, stk. 4

j) at vurdere en anmodning fra en medlemsstat om migrationsstyringsstøttehold og dens behovsvurdering i samarbejde med de relevante EU-agenturer, jf. artikel 17, stk. 2

k) at sikre gennemførelsen af den kommissionsafgørelse, der er omhandlet i artikel 18

l) at trække finansieringen af en fælles operation eller hurtig grænseintervention tilbage eller suspendere eller bringe sådanne operationer til ophør, jf. artikel 24

m) at evaluere resultaterne af fælles operationer og hurtige grænseinterventioner, jf. artikel 25

n) at fastsætte den laveste mængde af teknisk udstyr, der dækker agenturets behov, navnlig for at kunne udføre fælles operationer og hurtige grænseinterventioner, jf. artikel 38, stk. 2

o) at udarbejde en handlingsplan som opfølgning af konklusionerne i interne eller eksterne revisionsrapporter og evalueringer samt undersøgelser fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og at aflægge statusrapport to gange om året til Kommissionen og regelmæssigt til bestyrelsen

p) at beskytte Unionens finansielle interesser ved hjælp af foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige forhold gennem effektiv kontrol, og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og efter omstændighederne gennem administrative og finansielle sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til formålet hermed og har afskrækkende virkning

q) at udarbejde agenturets strategi for bekæmpelse af svig og forelægge den for bestyrelsen til godkendelse.

4.    Den administrerende direktør redegør over for bestyrelsen for sin virksomhed.

5.    Den administrerende direktør er agenturets retlige repræsentant.

Artikel 68

Udnævnelse af den administrerende direktør og den viceadministrerende direktør

1.    Kommissionen foreslår kandidater til stillingen som administrerende direktør og viceadministrerende direktør på grundlag af en liste efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende og eventuelt i pressen eller på egnede websteder.

2.    Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af faglige kvalifikationer og dokumenterede administrative og ledelsesmæssige kvalifikationer på højt plan samt ledelseserfaring med forvaltning af de ydre grænser og tilbagesendelse. Bestyrelsen træffer afgørelse med to tredjedeles flertal blandt alle de stemmeberettigede medlemmer.

Bestyrelsen kan på forslag af Kommissionen afskedige den administrerende direktør efter samme procedure.

3.    Den administrerende direktør bistås af en viceadministrerende direktør. I tilfælde af den administrerende direktørs forfald træder vicedirektøren i vedkommendes sted.

4.    Den viceadministrerende direktør udnævnes af bestyrelsen på forslag af Kommissionen og efter samråd med den administrerende direktør på grundlag af faglige kvalifikationer og dokumenterede relevante administrative og ledelsesmæssige kvalifikationer samt relevant erhvervserfaring med forvaltning af de ydre grænser og tilbagesendelse. Bestyrelsen træffer afgørelse med to tredjedeles flertal blandt alle de stemmeberettigede medlemmer.

Bestyrelsen kan afskedige vicedirektøren efter samme procedure.

5.    Den administrerende direktørs embedsperiode er fem år. Ved udgangen af perioden foretager Kommissionen en vurdering, hvori der indgår en evaluering af den administrerende direktørs resultater og agenturets fremtidige opgaver og udfordringer.

6.    Bestyrelsen kan forlænge den administrerende direktørs ansættelsesperiode én gang på forslag af Kommissionen, der tager udgangspunkt i den evaluering, der er omhandlet i stk. 5, dog højst for en periode på fem år.

7.    Den viceadministrerende direktørs embedsperiode er fem år. Den kan af bestyrelsen forlænges én gang med højst fem år.

Artikel 69

Tilsynsrådet

1.    Tilsynsrådet rådgiver den administrerende direktør:

a) om den administrerende direktørs henstillinger til en medlemsstat om at iværksætte og gennemføre fælles operationer eller hurtige grænseinterventioner, jf. artikel 14, stk. 4

b) om den administrerende direktørs afgørelser rettet til medlemsstater på grundlag af resultatet af den sårbarhedsvurdering, som agenturet har foretaget, jf. artikel 12

c) om de foranstaltninger, der er nødvendige med henblik på den praktiske gennemførelse af Kommissionens afgørelse i forbindelse med en situation, der kræver en hurtig indsats ved de ydre grænser, herunder det tekniske udstyr og det personale, der er behov for for at nå målene for den pågældende afgørelse, jf. artikel 18, stk. 3.

2.    Tilsynsrådet består af den viceadministrerende direktør, fire andre af agenturets højtstående tjenestemænd, som udpeges af bestyrelsen, og en af Kommissionens repræsentanter i bestyrelsen. Den viceadministrerende direktør er formand for tilsynsrådet.

3.    Tilsynsrådet referer til bestyrelsen.

Artikel 70

Det rådgivende forum

1.    Agenturet opretter et rådgivende forum til at bistå direktøren og bestyrelsen i spørgsmål vedrørende grundlæggende rettigheder.

2.    Agenturet opfordrer Det Europæiske Asylstøttekontor, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge og andre relevante organisationer til at deltage i det rådgivende forum. På forslag af den administrerende direktør træffer bestyrelsen afgørelse om det rådgivende forums sammensætning, arbejdsmetoder og de nærmere regler for videregivelse af oplysninger til det.

3.    Det rådgivende forum høres om videreudviklingen og gennemførelsen af strategien for grundlæggende rettigheder, adfærdskodekserne og de fælles grundlæggende uddannelsesprogrammer.

4.    Det rådgivende forum udarbejder en årsrapport om sine aktiviteter. Rapporten skal offentliggøres.

5.    Det rådgivende forum har adgang til alle oplysninger om overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, herunder gennem kontrolbesøg i forbindelse med fælles operationer eller hurtige grænseinterventioner efter aftale med værtsmedlemsstaten.

Artikel 71

Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder

1.    Bestyrelsen udpeger en ansvarlig for grundlæggende rettigheder, der skal have de nødvendige kvalifikationer og erfaring inden for grundlæggende rettigheder.

2.    Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder skal være uafhængig ved udøvelsen af sine opgaver som ansvarlig for grundlæggende rettigheder og rapportere direkte til bestyrelsen og samarbejde med det rådgivende forum. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder aflægger regelmæssigt rapport og bidrager dermed til mekanismen for overvågning af grundlæggende rettigheder.

3.    Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder skal høres om de operationelle planer, der udarbejdes i henhold til artikel 15, artikel 16 og artikel 32, stk. 4, og have adgang til alle oplysninger om overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med alle agenturets aktiviteter.

Artikel 72

Klageordning

1.    Agenturet træffer i samarbejde med den ansvarlige for grundlæggende rettigheder de nødvendige foranstaltninger til oprettelse af en klageordning i overensstemmelse med denne artikel med henblik på at overvåge og sikre overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med alle agenturets aktiviteter.

2.    Enhver person, som er direkte berørt af en foranstaltning, der træffes af personale, der deltager i en fælles operation, et pilotprojekt, en hurtig grænseindsats, en tilbagesendelsesoperation eller en intervention i forbindelse med tilbagesendelser, og som mener, at vedkommendes grundlæggende rettigheder er blevet tilsidesat på grund af sådanne operationer, eller enhver tredjepart, der intervenerer på vegne af personen, kan indgive skriftlig klage til agenturet.

3.    Kun begrundede klager, der vedrører krænkelser af grundlæggende rettigheder, kan behandles. Anonyme, ondsindede, useriøse, unødige, hypotetiske eller unøjagtige klager kan ikke behandles under klageordningen.

4.    Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder er ansvarlig for behandlingen af de klager, agenturet modtager, i overensstemmelse med retten til god forvaltning. Med henblik herpå kontrollerer den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, hvorvidt en klage kan behandles, registrerer sådanne klager, sender alle registrerede klager til den administrerende direktør, sender klager vedrørende grænsevagter til hjemlandet og registrerer agenturets eller medlemsstatens opfølgning på klagerne.

5.    I tilfælde af en klage, der vedrører en af agenturets ansatte, sørger den administrerende direktør for passende opfølgning af klagen, herunder om nødvendigt for disciplinære foranstaltninger. Den administrerende direktør aflægger rapport til den ansvarlige for grundlæggende rettigheder om resultatet af klagebehandlingen og om agenturets opfølgning af klagen.

6.    I tilfælde af en klage, der vedrører en grænsevagt fra værtsmedlemsstaten eller et holdmedlem, herunder et udstationeret holdmedlem eller en udstationeret national ekspert, sørger medlemsstaten for passende opfølgning af klagen, herunder om nødvendigt for disciplinære foranstaltninger eller andre foranstaltninger i overensstemmelse med national ret. Den pågældende medlemsstat aflægger rapport til den ansvarlige for grundlæggende rettigheder om resultatet af klagebehandlingen og om medlemsstatens opfølgning af den.

7.    Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder aflægger rapport til den administrerende direktør og bestyrelsen om resultatet af klagebehandlingen og om agenturets og medlemsstatens opfølgning af den.

8.    I overensstemmelse med retten til god forvaltning skal klageren, såfremt klagen kan behandles, underrettes om, at klagen er blevet registreret, at vurderingen af klagen er påbegyndt, og at der kan forventes svar, så snart det foreligger. Hvis en klage ikke kan behandles, skal klageren underrettes om grundene hertil og informeres om andre klagemuligheder.

9.    Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder udarbejder efter høring af det rådgivende forum en standardklageformular, hvori der anmodes om detaljerede og specifikke oplysninger om den påståede tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder forelægger formularen for den administrerende direktør og bestyrelsen.

Agenturet sørger for, at standardklageformularen er tilgængelig på de fleste almindelige sprog på agenturets websted og i papirudgave i forbindelse med alle agenturets aktiviteter. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder behandler også de klager, der ikke er indgivet på standardklageformularen.

10.    Alle personoplysninger i klager skal håndteres og behandles af agenturet og den ansvarlige for grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001 og af medlemsstaterne i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA.

Indgivelsen af klagen indebærer, at klageren giver sit samtykke til, at agenturet og den ansvarlige for grundlæggende rettigheder behandler vedkommendes personoplysninger, jf. artikel 5, litra d), i forordning (EF) nr. 45/2001.

For at beskytte klagernes interesser skal klager behandles fortroligt, medmindre klageren giver afkald på retten til fortrolighed. Hvis klageren giver afkald på retten til fortrolighed, skal denne anses for at have givet sit samtykke til, at den ansvarlige for grundlæggende rettigheder eller agenturet oplyser om vedkommendes identitet i relation til det, der klages over.

Artikel 73

Sprogordning

1.    Bestemmelserne i forordning nr. 1 51 finder anvendelse på agenturet.

2.    Med forbehold af afgørelser, der træffes efter artikel 342 i TEUF, skal den konsoliderede årsberetning og det i artikel 61, stk. 1, litra d) og e), omhandlede arbejdsprogram udarbejdes på alle Unionens officielle sprog.

3.    Oversættelser, der er nødvendige for agenturets virksomhed, foretages af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer.

Artikel 74

Åbenhed og kommunikation

1.    Agenturet er omfattet af forordning (EF) nr. 1049/2001 ved behandling af ansøgninger om aktindsigt i dets dokumenter.

2.    Agenturet kan selv tage initiativ til kommunikation inden for sit ansvarsområde. Agenturet offentliggør den konsoliderede årsberetning, jf. artikel 61, stk. 1, litra d), og sørger navnlig for, at offentligheden og alle interesserede parter hurtigt får objektive, pålidelige og letforståelige oplysninger om dets arbejde.

3.    Bestyrelsen træffer praktiske foranstaltninger til gennemførelse af stk. 1 og 2.

4.    Enhver fysisk eller juridisk person har ret til at henvende sig skriftligt til agenturet på et af Unionens officielle sprog. Den pågældende har ret til at modtage et svar på samme sprog.

5.    De afgørelser, som agenturet træffer efter artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001, kan påklages til Ombudsmanden eller indbringes for Den Europæiske Unions Domstol efter bestemmelserne i henholdsvis artikel 228 og 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Afdeling 5

Finansielle bestemmelser

Artikel 75

Budget

1.    Med forbehold af andre former for indtægter udgøres agenturets indtægter af:

a) et tilskud fra Unionen, der opføres på Den Europæiske Unions almindelige budget (sektionen vedrørende Kommissionen)

b) et bidrag fra de lande, der deltager som associerede lande i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne som fastsat i de respektive ordninger, hvori det finansielle bidrag angives

c) EU-finansiering i form af delegationsaftaler eller ad hoc-tilskud i henhold til de finansielle bestemmelser i artikel 78 og til bestemmelserne i de relevante instrumenter til gennemførelse af Unionens politik

d) gebyrer for ydede tjenester

e) eventuelle frivillige bidrag fra medlemsstaterne.

2.    Agenturets udgifter omfatter udgifter til personale, administration, infrastruktur og drift.

3.    Den administrerende direktør udarbejder et udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår, herunder en stillingsfortegnelse, og sender det til bestyrelsen.

4.    Der skal være balance mellem indtægter og udgifter.

5.    Bestyrelsen vedtager på grundlag af den administrerende direktørs udkast til overslag et foreløbigt udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår, herunder den foreløbige stillingsfortegnelse, og fremsender det senest den 31. januar til Kommissionen.

6.    Bestyrelsen fremsender senest den 31. marts det endelige udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter, herunder udkastet til stillingsfortegnelse, ledsaget af det foreløbige arbejdsprogram, til Kommissionen.

7.    Kommissionen fremsender overslaget til Europa-Parlamentet og Rådet (i det følgende benævnt "budgetmyndigheden") sammen med det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget.

8.    På grundlag af overslaget opstiller Kommissionen i det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget de overslag, som den finder nødvendige for stillingsfortegnelsen, og de tilskud, der skal finansieres over det almindelige budget, som forelægges budgetmyndigheden i henhold til traktatens artikel 313 og 314.

9.    Budgetmyndigheden fastsætter bevillingerne i form af tilskud til agenturet.

Budgetmyndigheden godkender agenturets stillingsfortegnelse.

10.    Bestyrelsen godkender agenturets budget. Det bliver endeligt, når Den Europæiske Unions almindelige budget er endeligt vedtaget. Det justeres i givet fald i overensstemmelse hermed.

11.    Enhver ændring af budgettet, herunder stillingsfortegnelsen, foretages efter samme procedure.

12.    I forbindelse med ethvert byggeprojekt, der sandsynligvis vil få betydelige konsekvenser for budgettet, finder bestemmelserne i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 52 anvendelse.

13.    Med henblik på at finansiere indsættelsen af hurtige grænseinterventioner og tilbagesendelsesinterventioner vedtager bestyrelsen et budget for agenturet, som skal indeholde en finansiel operationel reserve på mindst 4 % af bevillingen til de operationelle aktiviteter. Reserven bør opretholdes året igennem.

Artikel 76

Gennemførelse af og kontrol med budgettet

1.    Den administrerende direktør gennemfører agenturets budget.

2.    Agenturets regnskabsfører sender senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår (n + 1) det foreløbige årsregnskab for finansåret (n) til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer de foreløbige årsregnskaber for institutionerne og de decentrale organer, jf. artikel 147 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 53 .

3.    Agenturet sender en beretning om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning for år n til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten senest den 31. marts i år n + 1.

4.    Kommissionens regnskabsfører sender agenturets foreløbige årsregnskab for år n konsolideret med Kommissionens årsregnskab til Revisionsretten senest den 31. marts i år n + 1.

5.    Efter modtagelse af Revisionsrettens bemærkninger om agenturets foreløbige årsregnskab for år n opstiller den administrerende direktør i medfør af artikel 148 i forordning (EF, Euratom) nr. 966/2012 på eget ansvar agenturets endelige årsregnskab og sender det til bestyrelsen med henblik på udtalelse.

6.    Bestyrelsen afgiver udtalelse om agenturets endelige årsregnskab for år n.

7.    Senest den 1. juli år n + 1 sender den administrerende direktør det endelige årsregnskab sammen med bestyrelsens udtalelse til Kommissionen, Revisionsretten, Europa-Parlamentet og Rådet.

8.    Det endelige årsregnskab for år n offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 15. november i år n + 1.

9.    Den administrerende direktør sender senest den 30. september i år n + 1 Revisionsretten et svar på dennes bemærkninger. Dette svar sendes ligeledes til bestyrelsen.

10.    Hvis Europa-Parlamentet anmoder derom, forelægger den administrerende direktør det alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende år n kan forløbe tilfredsstillende, jf. artikel 165, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

11.    Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet inden den 15. maj i år n + 2 agenturets administrerende direktør decharge for gennemførelsen af budgettet for år n.

Artikel 77

Bekæmpelse af svig

1.    Bestemmelserne i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 finder ubegrænset anvendelse i forbindelse med bekæmpelsen af svig, korruption og andre strafbare handlinger. Agenturet tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og vedtager straks de nødvendige bestemmelser, som skal finde anvendelse på agenturets ansatte, ved anvendelse af den model, der findes i bilaget til nævnte aftale.

2.    Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler fra agenturet.

3.    OLAF kan efter bestemmelserne og procedurerne i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 54 og forordning (EU, Euratom) nr. 2185/96 foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at klarlægge, om der er begået svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en kontrakt, der finansieres af agenturet 55 .

4.    Med forbehold af stk. 1, 2 og 3 skal agenturets samarbejdsaftaler med tredjelande og med internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om ydelse af tilskud indeholde bestemmelser, der udtrykkeligt giver Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og disse undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.

Artikel 78

Finansielle bestemmelser

De finansielle bestemmelser for agenturet vedtages af bestyrelsen efter høring af Kommissionen. De kan kun afvige fra delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013, hvis det specifikt er nødvendigt af hensyn til agenturets drift, og Kommissionen på forhånd har givet sit samtykke.

KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 79

Udvalgsprocedure

1.    Kommissionen bistås af det udvalg, der blev nedsat ved artikel 33a i forordning (EF) nr. 562/2006. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.    Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.    Når udvalgets udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer afgørelse herom, eller to tredjedele af udvalgsmedlemmerne anmoder herom inden fristen for afgivelse af udtalelsen.

4.    Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

5.    Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 5.

Artikel 80

Evaluering

1.    Tre år fra datoen for nærværende forordnings ikrafttræden foretager Kommissionen en evaluering af navnlig virkningen, effektiviteten og produktiviteten af agenturets virksomhed og dets arbejdsmetoder set i lyset af dets mål, mandat og opgaver. Evalueringen skal navnlig dække det eventuelle behov for at ændre agenturets mandat og de finansielle følger af en sådan ændring.

Evalueringen skal omfatte en særlig analyse af, hvordan chartret om grundlæggende rettigheder blev overholdt ved anvendelsen af denne forordning.

2.    Kommissionen sender evalueringsrapporten og dens konklusioner til Europa-Parlamentet, Rådet og bestyrelsen. Såvel evalueringsrapporten som konklusionerne om rapporten skal offentliggøres.

3.    I forbindelse med hver anden evaluering skal Kommissionen foretage en vurdering af de resultater, agenturet har opnået, set i lyset af dets målsætninger, mandat og opgaver.

Artikel 81

Ophævelse

1.    Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning 2005/267/EF 56 ophæves.

2.    Henvisninger til de ophævede forordninger gælder som henvisninger til nærværende forordning i overensstemmelse med bilaget.

Artikel 82

Ikrafttrædelse og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 19, stk. 5, og artikel 28, 29, 30 og 31 anvendes fra tre måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den […].

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT – "AGENTURER"

1.    FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

   1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

   1.2.    Berørte politikområder inden for ABM/ABB-strukturen

   1.3.    Forslagets/initiativets art

   1.4.    Mål

   1.5.    Forslagets/initiativets begrundelse

   1.6.    Varighed og finansielle virkninger

   1.7.    Påtænkte forvaltningsmetoder

2.    FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

   2.1.    Bestemmelser om kontrol og rapportering

   2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem

   2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.    FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

   3.1.    Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

   3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne 

   3.2.1.    Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

   3.2.2.    Anslåede virkninger for bevillingerne til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

   3.2.3.    Anslåede virkninger for de menneskelige ressourcer tilknyttet Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

   3.2.4.    Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

   3.2.5.    Tredjemands bidrag til finansieringen

   3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt politikområde inden for ABM/ABB-strukturen 57 kområde: Migration og indre anliggender

1.3.Forslagets/initiativets art

 Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning

 Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 58  

X Forslaget/initiativet vedrører forlængelse af en eksisterende foranstaltning

 Forslaget/initiativet vedrører omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4.Mål

1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

1.4.2.Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

1.4.3.Forventede resultater og virkning

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

1.4.4.Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt

1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

1.6.Varighed og finansielle virkninger

 Forslag/initiativ af begrænset varighed

–    Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–    Finansielle virkninger fra […] til […]

 Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

–Gennemførelse med en indkøringsperiode fra 2017

–derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7.Påtænkte forvaltningsmetoder 

 Direkte forvaltning ved Kommissionen:

–    forvaltningsorganer

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

 internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

 de organer, der er omhandlet i artikel 208 og 209

 offentligretlige organer

 privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

 privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

 personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.Konstaterede risici

2.2.2.Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

* Frontex modtager bidrag fra lande, der er deltager i Schengen-samarbejdet (NO, IS, CH, LI)

Nye budgetposter, som der er søgt om

Der er ingen grund til at anmode om en ny budgetpost, men budgetpost 18 03 02 bør omdøbes i overensstemmelse hermed

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

[Organ]: Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning				År 2017 66	År 2018	År 2019	År 2020	I ALT
Titel 1:	Forpligtelser	1)
	Betalinger	2)
Titel 2:	Forpligtelser	(1a)
	Betalinger	(2 a)
Titel 3:	Forpligtelser	(3 a)
	Betalinger	(3b)
Bevillinger I ALTtil Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning	Forpligtelser	=1+1a +3a		281,267	298,286	310,289	322,227	1 212,069
	Betalinger	= 2+2a +3b		281,267	298,286	310,289	322,227	1 212,069

Udgiftsområde i den flerårige finansielleramme

5

"Administration"

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillinger I ALT under udgiftsområde 5 i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

0,558

0,558

0,558

0,558

2,232

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede virkninger for bevillingerne til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger 67 som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Anslåede virkninger for de menneskelige ressourcer tilknyttet Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

3.2.3.1Resumé

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

Forslaget følger personalereformen (2013-2017) om at reducere personalet med 5 % ved at reducere agenturets stillinger i stillingsfortegnelsen gradvist med 1 % for 2017 (en tilsvarende reduktion blev gennemført i årene 2013-2016).

I løbet af 2015 blev agenturets stillingsfortegnelse for 2016 forstærket med 76 ekstra stillinger for at gøre det i stand til at håndtere migrationskrisen på den mest effektive måde. For at gennemføre sine nye opgaver i henhold til forordningen vil agenturet dog senest i 2020 have brug for at få tilføjet yderligere 329 stillinger samt 273 eksterne medarbejdere til stillingsfortegnelsen (midlertidige stillinger). Der er navnlig behov for følgende ekstra stillinger:

•    117 midlertidige stillinger (107 AD, 10 AST) til at varetage driften af tilbagesendelseskontoret og til at forvalte det øgede antal tilbagesendelsesaktiviteter, der gennemføres af agenturet, herunder et tilstrækkeligt antal koordinatorer til tilbagesendelseoperationer og det nødvendige personale med ansvar for at chartre fly

•    29 midlertidige stillinger (27 AD, 2 AST) til at sikre det nødvendige antal koordinatorer til fælles operationer, hurtige indsatser og hotspots ved grænserne

•    29 midlertidige stillinger (27 AD, 2 AST) til at oprette et center for overvågning og risikoanalyse samt til at styrke agenturets evne til at udføre sårbarhedsvurderinger og sikre den nødvendige opfølgning

•    6 midlertidige stillinger (3 AD, 3 AST) til at støtte den ansvarlige for grundlæggende rettigheders aktiviteter i lyset af hans/hendes øgede arbejdsbyrde i forbindelse med overvågning af tilbagesendelser og indførelse af en ny klagemekanisme

•    7 midlertidige stillinger (4 AD og 3 AST), som skal sikre, at agenturet kan deltage aktivt i forvaltningen af forsknings- og innovationsaktiviteter, der er relevante for kontrollen af de ydre grænser, herunder anvendelse af avanceret overvågningsteknologi såsom fjernstyrede luftfartøjssystemer

•    46 midlertidige stillinger (41 AD, 5 AST) til at sikre døgndriften af agenturets situationscenter, der leverer tidstro overvågning af og rapporterer om migrationsstrømme, herunder i weekender og på fri- og helligdage

•    10 midlertidige stillinger (9 AD, 1 AST), der giver agenturet mulighed for at udsende forbindelsesofficerer til bestemte tredjelande og styrke samarbejdet med de mest relevante tredjelande yderligere

•    30 midlertidige stillinger (30 AD), som giver agenturet mulighed for at udsende forbindelsesofficerer til medlemsstaterne

•    33 midlertidige stillinger (31 AD, 2 AST) for at gøre agenturet i stand til at udføre de nye opgaver, som er knyttet til dets rolle vedrørende "kystvagtopgaver", koordinere missioner med flere formål og levere informationstjenester og uddannelse

•    10 midlertidige stillinger (5 AD, 5 AST), som skal gøre agenturet i stand til effektivt at forvalte de eksisterende puljer (europæiske grænsevagthold, teknisk udstyr) samt etablering af nye puljer (3 puljer, som vedrører tilbagesendelse)

•    6 midlertidige stillinger (3 AD, 3 AST) til at støtte køb og leasing af agenturets eget udstyr samt sikre vedligeholdelsen af agenturets eget udstyr

•    6 midlertidige stillinger (3 AD, 3 AST) til at styrke agenturets administrative kapacitet til at forvalte det forhøjede budget og gennemførelsen af nye opgaver i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

Det foreslås, at de supplerende stillinger tilføres gradvist med henblik på at bringe det samlede antal midlertidige stillinger op på 550 i 2020.

Forslaget følger personalereformen (2013-2017) om at reducere personalet med 5 % ved at reducere agenturets stillinger i stillingsfortegnelsen gradvist med 1 % for 2017 (en tilsvarende reduktion blev gennemført i årene 2013-2016).

I løbet af 2015 blev agenturets stillingsfortegnelse for 2016 forstærket med 76 ekstra stillinger for at gøre det i stand til at håndtere migrationskrisen på den mest effektive måde. For at gennemføre sine nye opgaver i henhold til forordningen vil agenturet dog senest i 2020 have brug for at få tilføjet yderligere 329 stillinger samt 273 eksterne medarbejdere til stillingsfortegnelsen (midlertidige stillinger). Der er navnlig behov for følgende ekstra stillinger:

•    117 midlertidige stillinger (107 AD, 10 AST) til at varetage driften af tilbagesendelseskontoret og til at forvalte det øgede antal tilbagesendelsesaktiviteter, der gennemføres af agenturet, herunder et tilstrækkeligt antal koordinatorer til tilbagesendelseoperationer og det nødvendige personale med ansvar for at chartre fly

•    29 midlertidige stillinger (27 AD, 2 AST) til at sikre det nødvendige antal koordinatorer til fælles operationer, hurtige indsatser og hotspots ved grænserne

•    29 midlertidige stillinger (27 AD, 2 AST) til at oprette et center for overvågning og risikoanalyse samt til at styrke agenturets evne til at udføre sårbarhedsvurderinger og sikre den nødvendige opfølgning

•    6 midlertidige stillinger (3 AD, 3 AST) til at støtte den ansvarlige for grundlæggende rettigheders aktiviteter i lyset af hans/hendes øgede arbejdsbyrde i forbindelse med overvågning af tilbagesendelser og indførelse af en ny klagemekanisme

•    7 midlertidige stillinger (4 AD og 3 AST), som skal sikre, at agenturet kan deltage aktivt i forvaltningen af forsknings- og innovationsaktiviteter, der er relevante for kontrollen af de ydre grænser, herunder anvendelse af avanceret overvågningsteknologi såsom fjernstyrede luftfartøjssystemer

•    46 midlertidige stillinger (41 AD, 5 AST) til at sikre døgndriften af agenturets situationscenter, der leverer tidstro overvågning af og rapporterer om migrationsstrømme, herunder i weekender og på fri- og helligdage

•    10 midlertidige stillinger (9 AD, 1 AST), der giver agenturet mulighed for at udsende forbindelsesofficerer til bestemte tredjelande og styrke samarbejdet med de mest relevante tredjelande yderligere

•    30 midlertidige stillinger (30 AD), som giver agenturet mulighed for at udsende forbindelsesofficerer til medlemsstaterne

•    33 midlertidige stillinger (31 AD, 2 AST) for at gøre agenturet i stand til at udføre de nye opgaver, som er knyttet til dets rolle vedrørende "kystvagtopgaver", koordinere missioner med flere formål og levere informationstjenester og uddannelse

•    10 midlertidige stillinger (5 AD, 5 AST), som skal gøre agenturet i stand til effektivt at forvalte de eksisterende puljer (europæiske grænsevagthold, teknisk udstyr) samt etablering af nye puljer (3 puljer, som vedrører tilbagesendelse)

•    6 midlertidige stillinger (3 AD, 3 AST) til at støtte køb og leasing af agenturets eget udstyr samt sikre vedligeholdelsen af agenturets eget udstyr

•    6 midlertidige stillinger (1 AD, 5 AST) til at styrke agenturets administrative kapacitet til at forvalte det forhøjede budget og gennemførelsen af nye opgaver i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

Det foreslås at tilføre de supplerende stillinger gradvist med henblik på at bringe det samlede antal midlertidige stillinger op på 550 i 2020.

For at gennemføre de nye opgaver, der er fastsat i forordningen, vil agenturet derudover have brug for yderligere 273 eksterne medarbejdere (kontraktansatte og udstationerede nationale eksperter), som vil blive tilført gradvist indtil 2020 med henblik på at bringe det samlede antal eksterne medarbejdere op på 450 i 2020.

Agenturet bør således i 2020 nå op på 1 000 ansatte i alle kategorier (midlertidigt ansatte, kontraktansatte og udstationerede nationale eksperter).

3.2.3.2Anslået behov for menneskelige ressourcer i det overordnede generaldirektorat

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Beskrivelsen af, hvordan udgifterne til fuldtidsækvivalenterne er beregnet, bør medtages i afsnit 3 i bilaget.

.

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

– Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme, men kan medføre anvendelsen af særlige instrumenter som anført i FFR-forordningen.

–    Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

–    Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres 71 .

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

–Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

–    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–    for egne indtægter

–    for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

(1) COM(2015) 610 final.

(2) Det Europæiske Råds møde, konklusioner af 15.10.2015.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold og ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 med hensyn til denne ordning og om regulering af gæstemedarbejderes opgaver og beføjelser (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 30).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1168/2011 af 25. oktober 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 1).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 af 22. oktober 2013 om oprettelse af det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur) (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 11).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 656/2014 af 15. maj 2014 om regler for overvågning af de ydre søgrænser inden for rammerne af det operative samarbejde, der samordnes af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 93).

(7) Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering og anvendelse af Schengenreglerne (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 27).

(8) Rådets (retlige og indre anliggender), konklusioner af 8.-9.10.2015.

(9) Det Europæiske Råds møde, konklusioner af 15.10.2015.

(10) EUT C af , s. .

(11) EUT C af , s. .

(12) Det Europæiske Råds møde, konklusioner af 25.-26.6.2015.

(13) Uformelt møde mellem EU's stats- og regeringschefer om migration, erklæring af 23.9.2015.

(14) Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1).

(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).

(16) Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 af 26. april 2005 om oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (EUT L 128 af 21.5.2005, s. 1).

(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1).

(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(20) EFT L 136 af 31.5 1999, s. 15.

(21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(23) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(24) Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (EUT L 350 af 30.12.2008, s. 60).

(25) EFT L 176 af 10.7 1999, s. 36.

(26) Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).

(27) EUT L 188 af 20.7 2007, s. 19.

(28) EUT L 53 af 27.2 2008, s. 52.

(29) Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).

(30) EUT L 160 af 18.6 2011, s. 21.

(31) Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).

(32) EUT L 243 af 16.9 2010, s. 4.

(33) EFT L 131 af 1.6 2000, s. 43.

(34) EUT L 64 af 7.3 2002, s. 20.

(35) EUT C […].

(36) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold og ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 med hensyn til denne ordning og om regulering af gæstemedarbejderes opgaver og beføjelser (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 30).

(37) Rådets beslutning 2005/267/EF af 16. marts 2005 om oprettelse af et sikkert, webbaseret informations- og koordineringsnet for medlemsstaternes indvandringsmyndigheder (EUT L 83 af 1.4.2005, s. 48).

(38) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 105 af 13.4.2006, s. 1).

(39) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 af 22. oktober 2013 om oprettelse af det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur) (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 11).

(40) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(41) Rådets beslutning 2008/381/EF af 14. maj 2008 om oprettelse af et europæisk migrationsnetværk (EUT L 131 af 21.5.2008, s. 7).

(42) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 656/2014 af 15. maj 2014 om regler for overvågning af de ydre søgrænser inden for rammerne af det operative samarbejde, der samordnes af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 93).

(43) EUT L 131 af 21.5 2008, s. 7.

(44) EUT L 348 af 21.12 2008, s. 98.

(45) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af beslutning nr. 574/2007/EF (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 143).

(46) Rådets afgørelse 2001/264/EF af 19. marts 2001 om vedtagelse af Rådets sikkerhedsforskrifter (EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1).

(47) Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).

(48) Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).

(49) Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 af 19. februar 2004 om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer (EUT L 64 af 2.3.2004, s. 1).

(50) Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 23. december 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72).

(51) Forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det europæiske økonomiske Fællesskab på det sproglige område (EFT 17 af 6.10.1958, s. 385, engelsk specialudgave: bind I, kapitel 1952-1958, s. 59).

(52) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42).

(53) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012).

(54) EFT L 136 af 31.5 1999, s. 1.

(55) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(56) Rådets beslutning 2005/267/EF af 16. marts 2005 om oprettelse af et sikkert, webbaseret informations- og koordineringsnet for medlemsstaternes indvandringsmyndigheder (EUT L 83 af 1.4.2005, s. 48).

(57) Rådets beslutning 2005/267/EF af 16. marts 2005 om oprettelse af et sikkert, webbaseret informations- og koordineringsnet for medlemsstaternes indvandringsmyndigheder (EUT L 83 af 1.4.2005, s. 48).

(58) ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

(59) Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).

(60)

   For at styrke agenturets nye mandats rolle og for bedre at kunne fremlægge den finansielle virkning af de nye opgaver, blev "støtte til tilbagesendelser" præsenteret som et separat, specifikt mål nr. 3. Opgaver forbundet med "forvaltning af fælles midler" og "forskning & udvikling" blev slået sammen under det specifikke mål nr. 6, "Eurosur" og "status" blev slået sammen under det specifikke mål nr. 7 og "eksterne og offentlige forbindelser" og "grundlæggende rettigheder" blev fremlagt samlet under det specifikke mål nr. 8. 

(61) OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(62) EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(63)

   For at styrke agenturets nye mandats rolle og for bedre at kunne fremlægge den finansielle virkning af de nye opgaver, blev "støtte til tilbagesendelser" præsenteret som et separat, specifikt mål nr. 3. Opgaver forbundet med "forvaltning af fælles midler" og "forskning & udvikling" blev slået sammen under det specifikke mål nr. 6, "Eurosur" og "status" blev slået sammen under det specifikke mål nr. 7 og "eksterne og offentlige forbindelser" og "grundlæggende rettigheder" blev fremlagt samlet under det specifikke mål nr. 8. 

(64) OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(65) EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(66)

   Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(67)

   
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

(68)

   Når der er tale om agenturer forekommer det, selv om skabelonen vedrører operationelle bevillinger, mere hensigtsmæssigt at tage højde for både operationelle bevillinger (titel 3) og tilsvarende administrative bevillinger (titel 1 og 2) fordelt proportionelt mellem de forskellige specifikke mål i overensstemmelse med den berørte ABM/ABB-planlægning med henblik på at fremlægge virkningen af de operationelle aktiviteter på en omfattende måde. Tallene omfatter både EU-tilskuddet og bidrag fra de associerede Schengenlande.

(69) KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED: junioreksperter ved delegationerne.

(70) Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(71)

   Angår især strukturfondene, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

(72) Se artikel 11 og 17 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020.

(73) Bidraget fra associerede Schengenlande beregnes årligt af Frontex, under hensyntagen til størrelsen af EU-tilskuddet og BNP i de pågældende lande. Det svarer til ca. 6 % af agenturets samlede budget. Bidraget indløses af agenturet.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 15.12.2015

COM(2015) 671 final

BILAG

til

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning 2005/267/EC

BILAG

til

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning 2005/267/EC

Sammenligningstabel