Bruxelles, den 9.7.2015

COM(2015) 328 final

2015/0144(NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne
i det Blandede EØS-udvalg vedrørende en ændring i bilag XXI (Statistikker)
til EØS-aftalen
(Energistatistikker)


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

For at sikre den nødvendige retssikkerhed og ensartethed på det indre marked skal Det Blandede EØS-Udvalg indarbejde al relevant EU-lovgivning i EØS-aftalen så hurtigt som muligt efter vedtagelsen.

2.RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Udkastet til Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse (der er knyttet som bilag til forslaget til Rådets afgørelse) har til formål at ændre bilag XXI (Statistikker) til EØS-aftalen med henblik på at indarbejde Kommissionens forordning (EU) nr. 431/2014 af 24. april 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 om energistatistik for så vidt angår gennemførelsen af årlige statistikker om husholdningernes energiforbrug 1 i EØS-aftalen.

EØS/EFTA-staterne anmoder om fritagelse fra gældende EU-ret til Liechtenstein og Island. Da disse ændringer udgør mere end blotte tekniske tilpasninger, jf. artikel 1, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2894/94, fastlægger Rådet Unionens tilsvarende holdning.

EØS/EFTA-staterne anmoder om fritagelse til Island, da Island ikke er forbundet med det europæiske energinet, og er dermed et isoleret og uafhængigt energisystem. Elektricitetsproduktionen i Island er baseret på næsten 100 % vedvarende energikilder og dækker stort set alle islandske husholdningers energiforbrug. Husholdningernes elektricitetsforbrug udgør 4 % af Islands samlede energiforbrug. Den detaljerede oversigt over husholdningers energiforbrug opdelt efter aktivitet i bilag B i forordning (EF) nr. 1099/2008 er dermed ikke relevant for den islandske energistrategi og slet ikke relevant for EU's energistrategi, da Island udgør et isoleret energisystem. Der er dermed ingen national interesse i disse statistikker, som ikke ville tjene noget formål blandt de europæiske statistikker, der produceres i henhold til forordningen.

Derudover ville efterlevelse af forordningen kræve indsamling af undersøgelsesdata, hvilket ville udgøre et dyrt og belastende foretagende, der sandsynligvis ville aflede organisationskapacitet og finansielle midler fra statistikproduktion af større værdi for både EU og Island.

På baggrund af dette og med den ovennævnte situation for øje er en tilpasningstekst blevet fremsat, som fritager Island for dataindsamlingen i henhold til bilag B.

Bemærk, at Det Blandede Udvalgs afgørelse af tekniske årsager erstatter hele pkt. 26a i bilag XXI til EØS-aftalen. Ikke desto mindre har forordning (EF) nr. 1099/2008 og den særlige undtagelse for Liechtenstein i punkt a) været en del af EØS-aftalen, siden Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 89/2009 af 3. juli 2009 trådte i kraft.

3.JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

I henhold til artikel 1, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 om visse gennemførelsesbestemmelser til EØS-aftalen fastlægger Rådet på forslag af Kommissionen den holdning, som skal indtages på Unionens vegne til sådanne afgørelser.

Kommissionen forelægger udkastet til Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse til vedtagelse i Rådet som Unionens holdning. Kommissionen håber snarest muligt at kunne forelægge forslaget i Det Blandede EØS-Udvalg.

2015/0144 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne
i det Blandede EØS-udvalg vedrørende en ændring i bilag XXI (Statistikker)

til EØS-aftalen

(Energistatistikker)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338, stk. 1, og artikel 218, stk. 9,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde 2 , særlig artikel 1, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde 3 ("EØS-aftalen") trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre bl.a. bilag XXI (Statistikker) til EØS-aftalen.

(3)Kommissionens forordning (EU) nr. 431/2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 4 skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(4)Bilag XXI til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)Unionens holdning i Det Blandede EØS-udvalg bør baseres på det udkast til afgørelse, som er knyttet til nærværende afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede EØS-udvalg til den foreslåede ændring af bilag XXI (Statistikker) til EØS-aftalen, baseres på det udkast til Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

   På Rådets vegne

   Formand

(1) EUT L 131 af 1.5.2014, s. 1.
(2) EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.
(3) EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.
(4) Kommissionens forordning (EU) nr. 431/2014 af 24. april 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 om energistatistik for så vidt angår gennemførelsen af årlige statistikker om husholdningernes energiforbrug, EUT L 131, 1.5.2014, s. 1.

Bruxelles, den 9.7.2015

COM(2015) 328 final

BILAG

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE
Nr. .../2015
om ændring af bilag XXI (Statistikker)
til EØS-aftalen

til

forslag til Rådets afgørelse

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne
i det Blandede EØS-udvalg vedrørende en ændring i bilag XXI (Statistikker)
til EØS-aftalen
(Energistatistikker)


BILAG
DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. .../2015

om ændring af bilag XXI (Statistikker)

til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS-aftalen"), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Kommissionens forordning (EU) nr. 431/2014 af 24. april 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 om energistatistik for så vidt angår gennemførelsen af årlige statistikker om husholdningernes energiforbrug 1 skal indarbejdes i aftalen.

(2)Bilag XXI til EØS-aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Teksten til punkt 26a (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008) i bilag XXI affattes således:

"32008 R 1099: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik (EUT L 304 af 14.11.2008, s. 1), som ændret ved:

-32013 R 0147: Kommissionens forordning (EU) nr. 147/2013 af 13. februar 2013 (EUT L 50 af 22.2.2013, s. 1),

-32014 R 0431: Kommissionens forordning (EU) nr. 431/2014 af 24. april 2014 (EUT L 131 af 1.5.2014, s. 1).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med EØS-aftalen med følgende tilpasninger:

a)Liechtenstein er fritaget fra at indsamle de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, bortset fra oplysninger om import og eksport af forskellige energiprodukter og elproduktion til de årlige energistatistikker (Bilag B).

b)Island er fritaget fra indberetning af aggregaterne som defineret i bilag B i forbindelse med den detaljerede opdeling af energiforbrug efter slutanvendelser (rumopvarmning, rumkøling, opvarmning af vand, madlavning, belysning og elektriske apparater, anden slutanvendelse) i husholdningssektoren som defineret i afsnit 2.3 i bilag A."

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) nr. 431/2014, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den […], forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1*.

2Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

   På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

   Formand
   
   
   
   Sekretærer for
   Det Blandede EØS-Udvalg

(1) EUT L 131 af 1.5.2014, s. 1.
(2) [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]