52015PC0152

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i forbindelse med vedtagelsen af en beslutning truffet af Den Blandede Kommission EU-EFTA for fælles forsendelse, og en beslutning truffet af Den Blandede Kommission EU-EFTA for forenkling af formaliteterne i samhandelen for så vidt angår opfordringer til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til at tiltræde disse konventioner /* COM/2015/0152 final - 2015/0077 (NLE) */


BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

1.1. Begrundelse og formål

Konventionen om en fælles forsendelsesprocedure og konventionen om forenkling af formaliteterne i samhandelen blev indgået den 20. maj 1987 mellem Det Europæiske Fællesskab og EFTA-landene.

Meddelelsen af 2001 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om en forberedelsesstrategi for de lande, der søger om tiltrædelse af EF/EFTA-konventionerne fra 1987 om en fælles forsendelsesprocedure og om forenkling af formaliteterne i samhandelen, efterfulgt af meddelelsen af 2010 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om en forberedelsesstrategi for visse nabolande, der søger om tiltrædelse af begge konventioner og af Rådets konklusioner af 14. april 2011, som bekræfter den fremgangsmåde, der er valgt i to meddelelser, forudser støtte til en række lande i deres bestræbelser på at tiltræde konventionerne.

Formålet er at vedtage EU’s fælles holdning vedrørende udkast til afgørelse nr. 1/2015 vedtaget af Den Blandede Kommission EU-EFTA for fælles forsendelse og udkast til afgørelse nr. 1/2015 truffet af Den Blandede Kommission EU-EFTA for forenkling af formaliteterne i samhandelen om at opfordre Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til at tiltræde konventionerne.

1.2. Generel baggrund

Konventionerne indfører foranstaltninger, der kan lette vareudvekslingen mellem Den Europæiske Union, Republikken Island, Kongeriget Norge, Det Schweiziske Forbund og Republikken Tyrkiet.

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har formelt fremsat ønske om at tiltræde konventionen efter at have opfyldt essentielle juridiske, struktur- og edb-betingede betingelser forud for tiltrædelsen.

I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 15, stk. 3, i konventionen om en fælles forsendelsesprocedure og med bestemmelserne i artikel 11, stk. 3, i konventionen om forenkling af formaliteterne i samhandelen, skal Den Blandede Kommission EU-EFTA ved afgørelse opfordre et tredjeland, som omhandlet i henholdsvis artikel 3, stk. 1, litra c), og artikel 1, stk. 2, til at tiltræde konventionerne i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i henholdsvis artikel 15a og artikel 11a.

Den Blandede Kommission EU-EFTA retter en sådan opfordring til landet, når det kan bevise, at det er i stand til at efterleve de detaljerede regler for anvendelsen af konventionen.

En evalueringsmission, som specielt har beskæftiget sig med tilpasningen af den nationale toldlovgivning i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, med skabelsen af de nødvendige strukturer for forvaltning af proceduren og med ibrugtagning af det nye edb-baserede forsendelsessystem (NCTS) til anvendelse af den fælles forsendelsesprocedure, har efter mandat fra arbejdsgrupperne EU-EFTA vedrørende fælles forsendelse og forenkling af formaliteterne i samhandelen konkluderet, at forudsætningerne for denne opfordring er opfyldt

1.3. Gældende foranstaltninger på det område, som forslaget vedrører

Der findes endnu ingen bestemmelser på det område, som forslaget vedrører.

1.4. Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

Forslaget er i overensstemmelse med strategien om at fremme konkurrencedygtighed og økonomisk vækst i EU.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

2.1. Høring af interesserede parter

Høringsmetoder, hovedmålgrupper og deltagernes generelle profil

Høring og godkendelse af udkastet til afgørelse nr. 1/2015 vedtaget af Den Blandede Kommission EU-EFTA for fælles forsendelse og udkast til afgørelse nr. 1/2015 truffet af Den Blandede Kommission EU-EFTA for forenkling af formaliteterne i samhandelen om at opfordre Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til at tiltræde konventionerne blev gennemført sammen med medlemsstaterne i Toldkodeksudvalgets Forsendelsesgruppe og med de kontraherende parter i konventionerne i Den Blandede Kommission EU-EFTA's arbejdsgrupper for "fælles forsendelse" og "forenkling af formaliteterne i samhandelen". 

Sammendrag af svarene og hvordan der er taget hensyn til dem

Positiv udtalelse

Ekspertbistand

Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand.

2.2. Konsekvensanalyse

Tiltrædelsen af konventionerne kan betragtes som et led i førtiltrædelsesstrategien for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, til Den Europæiske Union.  Den fører til en tilnærmelse til den gældende EU-ret på forsendelsesområdet. Indførelsen af den fælles forsendelsesprocedure i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien som et alternativ til TIR-proceduren vil medføre yderligere lettelser ved forsendelser, nedbringe omkostningerne og kan endog føre til øget samhandel.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

3.1. Resumé af forslaget

Den Blandede Kommission EU-EFTA ønsker at træffe en afgørelse om opfordringen.

Udkast til afgørelse nr. 1/2015 truffet af Den Blandede Kommission EU-EFTA for fælles forsendelse har det formål at opfordre Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til at tiltræde konventionen af 20. maj 1987 om en fælles forsendelsesprocedure.

Udkast til afgørelse nr. 1/2015 truffet af Den Blandede Kommission EU-EFTA om forenkling af formaliteterne i samhandelen har det formål at opfordre Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til at tiltræde konventionen af 20. maj 1987 om forenkling af formaliteterne i samhandelen. 

Dette udkast til afgørelse blev godkendt af Toldkodeksudvalgets Forsendelsesgruppe og Den Blandede Kommission EU-EFTA's arbejdsgrupper vedrørende "fælles forsendelse" og "forenkling af formaliteterne i samhandelen".

Kommissionen opfordres til at godkende disse udkast til afgørelser ved skriftlig procedure med henblik på at forelægge dem for Rådet, således at der kan udarbejdes en fælles holdning inden endelig vedtagelse i De Blandede EU-EFTA-Kommissioner. 

3.2. Retsgrundlag

artikel 15a i konventionen af 20. maj 1987 om en fælles forsendelsesprocedure og artikel 11a i konventionen af 20. maj 1987 om forenkling af formaliteterne i samhandelen.

3.3. Nærhedsprincippet

Forslaget vedrører et område, hvor Den Europæiske Union har enekompetence (den fælles handelspolitik) og behøver derfor ikke at blive undersøgt med hensyn til nærhedsprincippet (artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde). .

3.4. Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:

            Den valgte form for tiltaget er den eneste mulige.

            Foranstaltningen har ingen finansielle konsekvenser.

3.5. Valg af reguleringsform

Foreslået reguleringsmiddel: beslutning.

Der findes ikke noget andet egnet reguleringsmiddel.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget får ingen virkninger for EU's budget.

5.         FAKULTATIVE ELEMENTERForenkling

Forslaget indebærer en forenkling af de administrative procedurer for offentlige myndigheder og en forenkling af de administrative procedurer for den private sektor.

Med forslaget introduceres der én forsendelsesprocedure, der er fælles for alle kontraherende parter.

Den fælles forsendelsesprocedure giver mulighed for forenklinger for private aktører.

2015/0077 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i forbindelse med vedtagelsen af en beslutning truffet af Den Blandede Kommission EU-EFTA for fælles forsendelse, og en beslutning truffet af Den Blandede Kommission EU-EFTA for forenkling af formaliteterne i samhandelen for så vidt angår opfordringer til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til at tiltræde disse konventioner

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Artikel 15, stk. 3, i konventionen om en fælles forsendelsesprocedure[1]  mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, Republikken Østrig, Republikken Finland, Republikken Island, Kongeriget Norge, Kongeriget Sverige og Det Schweiziske Forbund bemyndiger Den Blandede Kommission, der blev nedsat ved denne konvention, til ved afgørelse at vedtage opfordringer til tredjelande i henhold til artikel 3, stk. 1, litra c), om at tiltræde nævnte konvention i overensstemmelse med artikel 15a.

(2)       Artikel 11, stk. 3, i konventionen om forenkling af formaliteterne i samhandelen[2] mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, Republikken Østrig, Republikken Finland, Republikken Island, Kongeriget Norge, Kongeriget Sverige og Det Schweiziske Forbund bemyndiger Den Blandede Kommission, der blev nedsat ved denne konvention, til ved afgørelse at vedtage opfordringer til tredjelande i henhold til artikel 1, stk. 2, om at tiltræde nævnte konvention i overensstemmelse med artikel 11a. 

(3)       Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, som Unionen skal indtage i Den Blandede Kommission med hensyn til afgørelser om at opfordre Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til at tiltræde disse konventioner.

(4)       Den holdning, som Unionen skal indtage i Den Blandede Kommission, bør derfor baseres på de forslag til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den Europæiske Unions holdning i Den Blandede Kommission EU-EFTA for fælles forsendelse vedrørende en opfordring til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om at tiltræde konventionen om en fælles forsendelsesprocedure baseres på Den Blandede Kommission EU-EFTA's udkast til afgørelse, der er vedlagt som bilag.

Artikel 2

Den Europæiske Unions holdning i Den Blandede Kommission EU-EFTA for forenkling af formaliteterne i samhandelen vedrørende en opfordring til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om at tiltræde konventionen om forenkling af formaliteterne i samhandelen baseres på Den Blandede Kommission EU-EFTA's udkast til afgørelse, der er vedlagt som bilag.

Artikel 3

Når Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har opfyldt de tekniske tiltrædelsesbetingelser, fremsætter EU-repræsentanten i De Blandede Kommissioner, som der henvises til i henholdsvis artikel 1 og 2, forslag til afgørelser om at opfordre Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til at tiltræde konventionerne og om at stemme om disse afgørelser i overensstemmelse med artikel 1 og 2 i nærværende afgørelse.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft den 1. juni 2015.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

[1]               EFT L 226 af 13.8.1987, s. 2

[2]               EFT L 134 af 22.5.1987, s. 2.

BILAG 1

tillæg til forslag til Rådets afgørelse om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i forbindelse med vedtagelsen af en beslutning truffet af Den Blandede Kommission EU-EFTA for fælles forsendelse, og en beslutning truffet af Den Blandede Kommission EU-EFTA for forenkling af formaliteterne i samhandelen for så vidt angår opfordringer til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til at tiltræde disse konventioner

Forslag til afgørelse nr. .../2015 truffet af Den Blandede Kommission EU-EFTA for fælles forsendelse vedrørende en opfordring til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til at tiltræde konventionen om en fælles forsendelsesprocedure

DET BLANDEDE UDVALG HAR —

under henviser til konventionen af 20. maj 1987 om en fælles forsendelsesprocedure[1] ("konventionen"), særlig artikel 15, stk. 3, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

1.         Samhandelen med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien vil kunne lettes gennem en fælles forsendelsesprocedure for varer transporteret mellem Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Den Europæiske Union, Republikken Island, Kongeriget Norge, Det Schweiziske Forbund og Republikken Tyrkiet.

2.         Med henblik på en sådan forenkling bør Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien opfordres til at tiltræde konventionen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I overensstemmelse med konventionens artikel 15a, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien opfordres til at tiltræde konventionen fra den 1. juni 2015.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i......, den.....2015

                                                                                   

På Det Blandede Udvalgs vegne

                                                                                    Formand

BILAG 2

Udkast til

Forslag til afgørelse nr. .../2015 truffet af Den Blandede Kommission EU-EFTA for forenkling af formaliteterne i samhandelen vedrørende en opfordring til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til at tiltræde konventionen om forenkling af formaliteterne i samhandelen

DET BLANDEDE UDVALG HAR —

under henvisning til konventionen af 20. maj 1987 om forenkling af formaliteterne i samhandelen[2] ("konventionen"), særlig artikel 11, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

1.         Samhandelen med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien vil kunne lettes gennem en forenkling af de formaliteter, som påvirker samhandelen mellem Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Den Europæiske Union, Republikken Island, Kongeriget Norge, Det Schweiziske Forbund og Republikken Tyrkiet.

2.         Med henblik på en sådan forenkling bør Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien opfordres til at tiltræde konventionen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I overensstemmelse med konventionens artikel 11 a, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien opfordres til at tiltræde konventionen fra den 1. juni 2015.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i......, den.....2015

           

På Det Blandede Udvalgs vegne

                                                                                                Formand

[1]               EUT L 226 af 13.08.1987, s. 2.

[2]               EUT L 134 af 22.5.1987, s. 2.