Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fastsættelse i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013 af tilpasningssatsen for direkte betalinger for kalenderåret 2015 /* COM/2015/0141 final - 2015/0070 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET I traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde fastsættes den grundlæggende regel for EU-finansiering, at
EU-budgettet skal være i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme
(FFR). For at støtte landbrugssektoren i tilfælde af
større kriser, der påvirker landbrugsproduktionen eller -distributionen, bør
der opbygges en krisereserve ved i begyndelsen af hvert år at reducere de
direkte betalinger gennem en mekanisme for finansiel disciplin som omhandlet i
artikel 26 i forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013
om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvaltning og
overvågning af den fælles landbrugspolitik[1].
I nævnte forordnings artikel 25 fastsættes det, at det samlede beløb i reserven
til kriser i landbrugssektoren skal være på 2 800 mio. EUR med
lige store årlige trancher af 400 mio. EUR (i 2011-priser) i perioden
2014-2020, og at beløbet skal medtages under udgiftsområde 2 i den
flerårige finansielle ramme. Det reservebeløb, der skal indgå i Kommissionens
forslag til budget for 2016 er på 441,6 mio. EUR i løbende priser, som dækkes
ved en reduktion af de direkte betalinger, der er anført i bilag I til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december
2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under
støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik[2]. For desuden at sikre at beløbene til
finansiering af den fælles landbrugspolitik overholder de årlige underlofter
for markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger under
udgiftsområde 2, der er fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom)
nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige
finansielle ramme for årene 2014-2020[3],
skal der gøres brug af mekanismen for finansiel disciplin, når prognoserne for
finansieringen af direkte betalinger og markedsrelaterede udgifter viser, at
det årlige underloft for udgiftsområde 2 i den flerårige finansielle ramme som
justeret ved eventuelle finansielle overførsler mellem Den Europæiske
Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling
af Landdistrikterne (ELFUL) vil blive overskredet. Den nettosaldo, der er til
rådighed for udgifter under EGFL i 2016, er fastsat ved Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2015/141[4],
jf. artikel 16 i forordning (EU) nr. 1306/2013, og beløber sig til 43 949
mio. EUR. Ved udarbejdelsen af forslaget til budget for
2016 viste de første budgetskøn over direkte betalinger og markedsrelaterede
udgifter, at den nettosaldo, der er til rådighed for udgifter under EGFL i
2016, næppe bliver overskredet, hvorfor der ikke er behov for yderligere
finansiel disciplin. På denne baggrund fremlægger Kommissionen et
forslag til fastsættelse af tilpasningssatsen for de direkte betalinger i
kalenderåret 2015, som i henhold til artikel 26, stk. 3, i forordning
(EU) nr. 1306/2013 skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet senest den
30. juni 2015. Hvis denne tilpasningssats ikke er blevet fastsat senest den 30.
juni 2015, fastsættes den af Kommissionen, jf. samme artikel. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER Dette forslag gennemfører reglerne i artikel
26 i Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 og i artikel 8 i Rådets
forordning (EU) nr. 1307/2013. Der har ikke været behov for høringer af
interesserede parter eller en konsekvensanalyse. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF
FORSLAGET Dette forslag fastsætter tilpasningssatsen
under mekanismen for finansiel disciplin for kalenderåret 2015. Eftersom medlemsstaterne har mulighed for at
foretage sene betalinger til landbrugere uden for den periode, der er fastsat
for de direkte betalinger, og eftersom tilpasningssatsen vil kunne ændre sig
fra det ene kalenderår til det andet, bør den finansielle disciplin ikke
påvirke de direkte betalinger forskelligt, alt efter hvornår medlemsstaterne
foretager dem. For at sikre en ensartet behandling af landbrugerne bør
tilpasningssatsen derfor udelukkende anvendes på direkte betalinger til
landbrugere, der foretages på grundlag af støtteansøgninger, der er indgivet i
kalenderåret 2015, uanset hvornår betalingen faktisk finder sted. I henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning
(EU) nr. 1307/2013 anvendes tilpasningssatsen for direkte betalinger kun på
direkte betalinger på over 2 000 EUR. Bulgarien, Kroatien og Rumænien er i
færd med gradvis at indføre direkte betalinger i kalenderåret 2015. Mekanismen
for finansiel disciplin vil derfor ikke finde anvendelse i disse medlemsstater. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Beregningen af tilpasningssatsen for finansiel
disciplin er led i udarbejdelsen af forslaget til budget for 2016. Den reserve til kriser i landbrugssektoren,
som forventes medtaget i Kommissionens forslag til budget for 2016, beløber sig
til 441,6 mio. EUR i løbende priser. De første skøn over
budgetbevillingerne til direkte betalinger og markedsrelaterede udgifter viste,
at den nettosaldo, der er til rådighed for EGFL-udgifter i 2016, næppe bliver
overskredet. Samlet set vil den finansielle disciplin
således medføre en nedsættelse på 441,6 mio. EUR. Tilpasningssatsen for
finansiel disciplin udgør 1,393041 %. Den er fastsat under hensyntagen
til, at den udelukkende skal anvendes på direkte betalinger til de enkelte
landbrugere på over 2 000 EUR og ikke i alle medlemsstaterne. Anvendelsen af denne tilpasningssats vil
bidrage til at nedbringe de direkte betalinger på budgetposterne for udgifter i
forbindelse med støtteansøgninger indgivet af landbrugere i kalenderåret 2015
(regnskabsåret 2016). 5. FAKULTATIVE ELEMENTER Ud over at give Kommissionen mulighed for at
bestemme den tilpasningssats, der fastlægges i nærværende forordning, giver
artikel 26, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013 også Kommissionen
mulighed for, på grundlag af ny information, som den er kommet i besiddelse af,
at vedtage gennemførelsesretsakter om ændring af satsen. I forbindelse med
udarbejdelsen i oktober 2015 af ændringsskrivelsen til budgetforslaget for 2016
vil Kommissionen tage sine prognoser over markedsrelaterede udgifter og direkte
betalinger op til revision og eventuelt vedtage en tilpasning af satsen senest
den 1. december 2015. 2015/0070 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fastsættelse i henhold til forordning (EU)
nr. 1306/2013 af tilpasningssatsen for direkte betalinger for kalenderåret 2015 EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[5], efter den almindelige lovgivningsprocedure, og ud fra følgende betragtninger: (1) I henhold til artikel 25
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013[6] skal der oprettes en
reserve med det formål at yde yderligere støtte til landbrugssektoren i
tilfælde af større kriser, der påvirker landbrugsproduktionen eller
–distributionen, ved at der ved begyndelsen af hvert år anvendes en nedsættelse
af de direkte betalinger inden for rammerne af den ordning for finansiel
disciplin, der er omhandlet i artikel 26 i nævnte forordning. (2) For at sikre, at de årlige
lofter, der er fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013[7] til finansiering af
markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger, overholdes, skal der i
henhold til artikel 26, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 fastsættes
en tilpasningssats for de direkte betalinger, når prognoserne for
finansieringen af de foranstaltninger, der finansieres under det pågældende
underloft for et givet regnskabsår, viser, at de gældende årlige lofter vil
blive overskredet. (3) Den reserve til kriser i
landbrugssektoren, som forventes medtaget i Kommissionens forslag til budget
for 2016, beløber sig til 441,6 mio. EUR i løbende priser. Til dækning af
dette beløb finder mekanismen for finansiel disciplin anvendelse på direkte
betalinger, der ydes i henhold til de støtteordninger, der er opført i bilag I
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013[8] for så vidt angår
kalenderåret 2015. (4) De foreløbige prognoser for
de direkte betalinger og markedsrelaterede udgifter, der fastsættes i
Kommissionens forslag til budget for 2016, viser, at der ikke er behov for
yderligere finansiel disciplin. (5) I henhold til artikel 26,
stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal Kommissionen forelægge
Europa-Parlamentet og Rådet et forslag vedrørende tilpasningssatsen senest den
31. marts i det kalenderår, for hvilket nævnte tilpasning finder
anvendelse. (6) Som hovedregel modtager de
landbrugere, der indgiver en støtteansøgning om direkte betalinger for et
kalenderår (N), betaling inden for en fastsat betalingsperiode i regnskabsåret
(N+1). Medlemsstaterne har dog, inden for visse grænser, mulighed for at
foretage sene betalinger til landbrugerne uden for betalingsperioden og uden
tidsbegrænsning. Sådanne sene betalinger kan foretages i et efterfølgende
regnskabsår. Når mekanismen for finansiel disciplin anvendes i et givet
kalenderår, bør tilpasningssatsen ikke anvendes på betalinger, der er indgivet
ansøgninger om i andre kalenderår end det år, den pågældende finansielle
disciplin finder anvendelse. For at sikre ligelig behandling af landbrugerne,
bør det derfor fastsættes, at tilpasningssatsen kun anvendes på betalinger, som
der er indgivet ansøgninger om i det kalenderår, hvor den pågældende
tilpasningssats finder anvendelse uafhængigt af, hvornår betalingen til
landbrugerne finder sted. (7) I henhold til artikel 8,
stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013 finder den tilpasningssats
for direkte betalinger, der er fastsat i henhold til artikel 26 i forordning
(EU) nr. 1306/2013, kun anvendelse på direkte betalinger på over 2 000 EUR,
som foretages til landbrugere i det pågældende kalenderår. Som følge af den
gradvise indførelse af direkte betalinger finder tilpasningssatsen desuden i
henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013
først anvendelse på Bulgarien og Rumænien fra den 1. januar 2016 og på
Kroatien fra den 1. januar 2022. Det betyder, at den tilpasningssats, der
fastsættes ved denne forordning, ikke bør finde anvendelse på betalinger til
landbrugere i disse medlemsstater. (8) Indtil den 1. december 2015
kan Kommissionen i henhold til artikel 26, stk. 4, i forordning (EU) nr.
1306/2013 ændre den tilpasningssats, der fastsættes ved nærværende forordning,
på grundlag af nye oplysninger, som den er kommet i besiddelse af — VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 1. Med henblik på anvendelsen af
den tilpasningssats, der er omhandlet i artikel 25 og 26 i forordning (EU)
nr. 1306/2013, og i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i
forordning (EU) nr. 1307/2013 nedsættes de direkte betalinger på over
2 000 EUR, der bevilges på grundlag af en støtteansøgning for kalenderåret
2015 til en landbruger i henhold til de støtteordninger, der er opført i bilag
I til forordning (EU) nr. 1307/2013, med 1,393041 %. 2. Den tilpasningssats, der er
fastsat i stk. 1, finder ikke anvendelse på Bulgarien, Kroatien og Rumænien. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på
syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle
enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den . På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne Formand Formand FINANSIERINGSOVERSIGT || FS/15/RB/aj 361752 6.15.2015.1 || DATO: 27/1/2015 1. || BUDGETPOST: Se budgetoverslaget efter finansiel disciplin for hver post nedenfor: 05 03 01 02 (SAPS) 05 03 01 07 (Omfordelingsbetaling) 05 03 01 10 (Grundbetalingsordning)* 05 03 01 11 (Betalinger for klima- og miljøvenlig praksis i landbruget) 05 03 01 12 (Betaling for områder med naturbetingede begrænsninger) 05 03 01 13 (Betalinger til unge landbrugere) 05 03 02 40 (Arealstøtte for bomuld) 05 03 02 50 (Posei - Den Europæiske Unions støtteprogrammer) 05 03 02 52 (Posei - øerne i Det Ægæiske Hav) 05 03 02 60 (Frivillig koblet støtte) 05 03 02 61 (Ordning for mindre landbrugere 05 03 10 (Reserve til kriser i landbrugssektoren) * inden hensyntagen til formålsbestemte indtægter || BEVILLINGER: (i mio. EUR) 4 236,0 1 251,0 18 307,0 12 239,0 3,0 549,0 241,0 416,0 17,0 4 047,0 p.m. 441,6 2. || FORANSTALTNINGENS BETEGNELSE: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fastsættelse i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013 af tilpasningssatsen for direkte betalinger for kalenderåret 2015 3. || RETSGRUNDLAG: Artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde 4. || FORANSTALTNINGENS FORMÅL: Denne forordning fastlægger tilpasningssatsen for den finansielle disciplin, som skal anvendes på de direkte betalinger over 2 000 EUR, der foretages til landbrugere på grundlag af støtteansøgninger indgivet i kalenderåret 2015. 5. || FINANSIELLE VIRKNINGER || 12-MÅNEDERS-PERIODE (i mio. EUR) || INDEVÆRENDE REGNSKABSÅR 2015 (i mio. EUR) || FØLGENDE REGNSKABSÅR 2016 (i mio. EUR) 5,0 || UDGIFTER - OVER EU-BUDGETTET (RESTITUTIONER/INTERVENTIONER) - OVER NATIONALE BUDGETTER - ANDET || - 441,6 + 441,6 || Ikke relevant || - 441,6 + 441,6 5,1 || INDTÆGTER - EU's EGNE INDTÆGTER (AFGIFTER/TOLD) - NATIONALE KILDER || || || || || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 5.0.1 || UDGIFTSOVERSLAG || || || || 5.1.1 || INDTÆGTSOVERSLAG || || || || 5,2 || BEREGNINGSMÅDE: Se bemærkninger 6,0 || ER FINANSIERING MULIG OVER DE BEVILLINGER, DER PÅ DET LØBENDE BUDGET ER OPFØRT UNDER DET RELEVANTE KAPITEL? || Ikke relevant 6,1 || ER FINANSIERING MULIG VED OVERFØRSEL MELLEM KAPITLER PÅ LØBENDE BUDGET? || Ikke relevant 6,2 || ER ET TILLÆGSBUDGET NØDVENDIGT? || NEJ 6,3 || BEVILLINGER TIL OPFØRSEL PÅ KOMMENDE BUDGETTER? || NEJ BEMÆRKNINGER: Beregningen af tilpasningssatsen for finansiel disciplin er led i udarbejdelsen af forslaget til budget for 2016. Den reserve til kriser i landbrugssektoren, som forventes medtaget i Kommissionens forslag til budget for 2016, beløber sig til 441,6 mio. EUR i løbende priser. De første skøn over budgetbevillingerne til direkte betalinger og markedsrelaterede udgifter viste, at den nettosaldo, der er til rådighed for EGFL-udgifter i 2016, næppe bliver overskredet. Samlet set vil den finansielle disciplin således medføre en nedsættelse på 441,6 mio. EUR. Tilpasningssatsen for finansiel disciplin udgør 1,393041 %. Den er fastsat under hensyntagen til, at den udelukkende skal anvendes på beløb over 2 000 EUR og for alle medlemsstater undtagen Bulgarien, Rumænien og Kroatien. Eftersom direkte betalinger i Bulgarien, Rumænien og Kroatien er ved at blive indført i kalenderåret 2015, finder den finansielle disciplin ikke anvendelse på disse medlemsstater. Anvendelsen af denne tilpasningssats vil bidrage til at nedbringe de direkte betalinger på budgetposterne for udgifter i forbindelse med støtteansøgninger indgivet af landbrugere i kalenderåret 2015 (regnskabsåret 2016). Som følge af den finansielle disciplin anslås det, at budgetposterne vil blive reduceret med følgende beløb: 05 03 01 02 (SAPS) 05 03 01 07 (Omfordelingsbetaling) 05 03 01 10 (Grundbetalingsordning) 05 03 01 11 (Betalinger for klima- og miljøvenlig praksis i landbruget) 05 03 01 12 (Betaling for områder med naturbetingede begrænsninger) 05 03 01 13 (Betalinger til unge landbrugere) 05 03 02 40 (Arealstøtte for bomuld) 05 03 02 50 (Posei - Den Europæiske Unions støtteprogrammer) 05 03 02 52 (Posei - øerne i Det Ægæiske Hav) 05 03 02 60 (Frivillig koblet støtte) 05 03 02 61 (Ordning for mindre landbrugere I alt || (i mio. EUR) 31,1 12,0 212,2 128,1 0,0 5,7 3,3 4,2 0,1 44,9 p.m. 441,6 Den
foreslåede forordning har budgetmæssige virkninger, idet de foreløbige
budgetbevillinger til direkte betalinger (inden hensyntagen til finansiel
disciplin) nedsættes med ovennævnte beløb efter anvendelse af den
tilpasningssats, der fastsættes i nærværende forslag til forordning. De
bevillinger, der er ansøgt om under kapitel 05 03 (direkte betalinger), og
som forventes opført i forslaget til budget for 2016, jf. punkt 1 i denne
finansieringsoversigt, til de budgetposter, der er underlagt finansiel
disciplin, sikrer, at der afsættes et beløb til landbrugskrisereserven [1] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549. [2] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608. [3] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. [4] Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/141 af
29. januar 2015 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 367/2014 om
fastsættelse af den nettosaldo, der er til rådighed for udgifter under EGFL
(EUT L 24 af 30.1.2015, s. 11). [5] EUT C , , s. . [6] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af
den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr.
352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr.
1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347af 20.12.2013, s. 549). [7] Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af
2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for
årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884). [8] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger
til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles
landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og
Rådet forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).