BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (i det følgende benævnt "POP")[1] blev vedtaget i maj 2001 inden for rammerne af De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP). Den Europæiske Union og medlemsstaterne[2] er parter i konventionen[3], og konventionens bestemmelser blev gennemført i EU's lovgivning ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF[4] ("POP-forordningen").

Stockholmkonventionens overordnede mål er at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod persistente organiske miljøgifte. Der henvises specifikt til forsigtighedsprincippet, som det er kommet til udtryk i princip 15 i Rioerklæringen fra 1992 om miljø og udvikling. Dette princip konkretiseres i artikel 8 i konventionen, som fastsætter regler for opførelse af andre kemikalier i bilagene til konventionen.

På den syvende partskonference (i det følgende benævnt "COP7") i maj 2015 skal der træffes tre beslutninger om at optage polychlorerede naphtalener (PCN) og hexachlorbutadien (HCBD) i bilag A (udfasning) og C (utilsigtet fremstilling) og pentachlorphenol (PCP) i bilag A. EU foreslog optagelse af alle tre stoffer i 2011. Desuden skal COP7 vurdere, hvorvidt det er nødvendigt fortsat at bibeholde specifikke undtagelser og acceptable formål for perfluoroctansulfonsyre og derivater heraf (PFOS).

For så vidt angår de tre nye stoffer er fremstilling, markedsføring, anvendelse og utilsigtet udslip allerede ophørt eller kraftigt reduceret i Unionen, men det kan ikke udelukkes, at de stadig fremstilles, markedsføres, anvendes, og/eller udledes utilsigtet i betydelige mængder i andre lande. Da disse kemikalier kan transporteres i miljøet over lange afstande, er foranstaltninger på nationalt plan eller på EU-plan ikke tilstrækkelige til at sikre et højt beskyttelsesniveau for miljø og sundhed, og der er derfor behov for mere vidtgående foranstaltninger på internationalt plan.

Henstillingerne fra POP-komitéen

På sit niende møde vedtog Komitéen for Vurdering af Persistente Organiske Miljøgifte (i det følgende benævnt "POP-komitéen") risikohåndteringsevalueringen af hexachlorbutadien (HCBD). Risikohåndteringsevalueringen konkluderede bl.a.:

– Så vidt vides, bliver HCBD i øjeblikket ikke bevidst fremstillet eller anvendt, og det er derfor væsentligt at forhindre stoffets genindførelse og håndtere de risici, der er forbundet med utilsigtet udslip af det.

– HCBD genereres som utilsigtet biprodukt i industrielle fremstillingsprocesser (især fremstilling af andre chlorerede hydrocarboner og fremstilling af magnesium). Foranstaltninger til at minimere udslip under fremstilling er kendte og anvendes allerede i de lande, der er parter i Stockholmkonventionen.

– HCBD genereres utilsigtet under forbrænding og andre termiske og industrielle processer. Foranstaltninger til at mindske utilsigtede udslip af POP fra sådanne processer vil føre til yderligere reduktion af udslippet af HCBD. Overvågning af HCBD kan medføre yderligere omkostninger.

HCBD slipper ud i et ukendt omfang fra tidligere affaldsdeponeringsanlæg. Begrænsningsforanstaltninger til at minimere sådanne udslip er tilgængelige. På sit niende møde i oktober 2013 indstillede POP-komitéen, at HCBD optages i bilag A og C til konventionen uden undtagelser.

For så vidt angår polychlorerede naphtalener (PCN), konkluderede risikohåndteringsvurderingen bl.a.:

– Så vidt vides, bliver PCN i øjeblikket ikke bevidst fremstillet eller anvendt, men det er væsentligt at begrænse mulige resterende anvendelser og at forhindre genindførelse af PCN.

– PCN genereres utilsigtet i industrielle processer ved høje temperaturer (især forbrænding af affald, men også andre processer, der er kendt for at generere polychlorerede dibenzo-p-dioxiner / polychlorerede dibenzofuraner (PCDD/PCDF)). Foranstaltninger til reduktion af udslippet af PCDD/PCDF vil også reducere udslippet af PCN. Overvågning af PCN kan medføre yderligere omkostninger. 

– PCN slipper ud i et ukendt omfang fra affaldsdeponeringsanlæg og lagre af gamle apparater. Foranstaltninger, der er truffet for PCB-lagre, vil også effektivt reducere udslip af PCN fra lagre.

På sit niende møde i oktober 2013 indstillede POP-komitéen, at PCN optages i bilag A og C til konventionen uden undtagelser.

På sit tiende møde i oktober 2014 vedtog POP-komitéen en risikohåndteringsevaluering om pentachlorphenol samt salte og estere heraf (PCP). I risikohåndteringsevalueringen konkluderes det bl.a.:

– Fremstillingen af PCP skal begrænses, med anvendelser i industriel træbeskyttelse til behandling af master og tværliggere som eneste undtagelse.

POP-komitéen besluttede på sit tiende møde i oktober 2014 at anbefale optagelse af PCP i bilag A til konventionen med en specifik undtagelse for fremstilling og anvendelse af PCP til master og tværliggere.

I overensstemmelse med artikel 8, stk. 9, i konventionen har POP-komitéen forelagt disse henstillinger til behandling på partskonferencens møde i maj 2015.

POP-komitéen vedtog også henstillinger om alternativer til anvendelsen af PFOS i ikke-indesluttet anvendelse. Oplysninger om den kommercielle tilgængelighed og effektivitet af sikrere alternativer til PFOS til følgende anvendelser er tilgængelige: gulvtæpper, læder og beklædning, tekstiler og polstring, lakering og lakeringsadditiver, insekticider til bekæmpelse af røde brandmyrer og termitter samt insektgift til bekæmpelse af bladskærermyrer af slægterne Atta spp. og Acromyrmex spp. Desuden opfordrer POP-komitéen parterne til at begrænse anvendelsen af PFOS i hård metalbeklædning (der er tilladt som en "specifik undtagelse" under konventionen) til lukkede systemer. Dette er blevet tilladt som et "acceptabelt formål" under konventionen.

HCBD og EU-lovgivningen

HCBD er et af de prioriterede farlige stoffer i vandrammedirektivet (2000/60/EF)[5]. Desuden er HCBD opført i POP-protokollen til FN-ECE-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, og parterne anmodes derfor om at standse fremstilling og anvendelse af det. Forbuddet gennemføres i EU-lovgivningen ved Kommissionens forordning (EU) nr. 519/2012 af 19. juni 2012 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte for så vidt angår bilag I[6]. Der er imidlertid stadig problemer med affald og jordforurening, og foranstaltninger til at forhindre genindførelse bør overvejes.

HCBD fremstilles ikke længere i Europa, men stoffet kan fremstilles utilsigtet i visse industrielle aktiviteter. Når tærskelværdierne i direktivet om industrielle emissioner (2010/75/EU[7]) bliver nået ved sådanne aktiviteter, skal den bedste tilgængelige teknik anvendes for at forhindre og begrænse emissionerne og indvirkningen på miljøet som helhed.  Før et industrianlæg kan påbegynde driften, skal der indhentes en godkendelse fra medlemsstatens kompetente myndighed. Godkendelserne skal indeholde emissionsgrænseværdier for de forurenende stoffer, der er opført i bilag II til direktivet om industrielle emissioner, samt for andre forurenende stoffer under hensyntagen til deres art og deres potentielle evne til at overføre forurening fra et miljømedium til et andet. 

PCN og EU-lovgivningen

PCN er opført i POP-protokollen til FN-ECE-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, og parterne anmodes derfor om at standse fremstilling og anvendelse af stoffet. Fremstilling og anvendelse af PCN er forbudt i EU ved Kommissionens forordning (EU) nr. 519/2012. Utilsigtet fremstilling ved forbrænding (primært forbrænding af affald) anses i øjeblikket for at være den væsentligste kilde.

PCN fremstilles ikke længere i Europa, men stoffet kan fremstilles utilsigtet i visse industrielle aktiviteter. Når tærskelværdierne i direktivet om industrielle emissioner (2010/75/EU) bliver nået ved sådanne aktiviteter, skal den bedste tilgængelige teknik anvendes for at forhindre og begrænse emissionerne og indvirkningen på miljøet som helhed. Før et industrianlæg kan påbegynde driften, skal der indhentes en godkendelse fra medlemsstatens kompetente myndighed. Godkendelserne skal indeholde emissionsgrænseværdier for de forurenende stoffer, der er opført i bilag II til direktivet om industrielle emissioner, samt for andre forurenende stoffer under hensyntagen til deres art og deres potentielle evne til at overføre forurening fra et miljømedium til et andet.

            PCP og EU-lovgivningen

Markedsføring og anvendelse af pentachlorphenol som et stof, som en bestanddel i andre stoffer eller i blandinger i en koncentration på mere end 0,1 vægtprocent er begrænset i henhold til punkt 22 i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH)[8]. Desuden er markedsføring og anvendelse af PCP som plantebeskyttelsesmiddel og biocidholdigt produkt forbudt i henhold til henholdsvis forordning (EF) nr. 1107/2009[9] og forordning (EU) nr. 528/2012[10].

Foranstaltninger som følge beslutningerne ved COP7

Stoffer, der optages i Stockholmkonventionens bilag A, B og/eller C, skal omfattes af POP-forordningen for at sikre, at gennemførelsen i EU lever op til EU's internationale forpligtelser[11].

I 2012 blev HCBD og PCN tilføjet til bilag I til POP-forordningen. Optagelse i bilag C til Stockholmkonventionen kræver desuden optagelse i bilag III.

Efter optagelsen i bilag A til Stockholmkonventionen skal PCP tilføjes til bilag I til POP-forordningen. Da dette vil overflødiggøre den nuværende optagelse på listerne i bilag XVII til REACH-forordningen, vil fjernelsen fra dette bilag blive indledt.

PFOS og EU-lovgivningen

På Stockholmkonventionens fjerde partskonference (møde) i maj 2009 blev det vedtaget at optage bl.a. PFOS og derivater heraf i bilag B til konventionen med en række specifikke undtagelser og acceptable formål. EU-gennemførelseslovgivningen er strengere end Stockholmkonventionen, idet den ikke indeholder undtagelserne og de acceptable formål, som allerede er forbudt i EU i medfør af REACH. Dette er gjort for at overholde det overordnede princip om ikke at forringe miljøbeskyttelsesniveauet i EU.

Proceduren for tilføjelse af nye POP-stoffer og for ændring af konventionens bilag

Ifølge artikel 8 i konventionen kan parterne indgive forslag til sekretariatet om optagelse af et kemikalie i bilag A, B og/eller C. Komitéen for Vurdering af Persistente Organiske Miljøgifte (POP-komitéen) skal undersøge forslaget.

Hvis gennemgangen af forslaget fører til den konklusion, at kemikaliet som følge af dets transport i miljøet over store afstande kan ventes at ville resultere i en betydelig negativ indvirkning på menneskers sundhed og/eller miljøet og således berettiger til global handling, viderebehandles forslaget, og der udarbejdes en risikohåndteringsevaluering, der omfatter en analyse af mulige begrænsningsforanstaltninger for kemikaliet. På dette grundlag anbefaler POP-komitéen, hvorvidt partskonferencen bør behandle spørgsmålet om optagelse af kemikaliet i bilag A, B og/eller C. Den endelige beslutning træffes af partskonferencen.

I EU træder ændringer i bilag A, B og/eller C i kraft et år efter datoen for depositarens underretning om, at de er blevet vedtaget på partskonferencen.

Henstillingerne fra POP-komitéen og EU-lovgivningen

Henstillingerne fra POP-komitéen vil, hvis de følges af partskonferencen i maj 2015, medføre internationale forbud mod fremstilling, markedsføring, import, eksport og anvendelse af PCN, HCBD og PCP, undtagen hvor stoffet PCP anvendes til master og tværliggere.

Optagelsen af HBCD og PCN i bilag A og C til konventionen og af PCP i bilag A til konventionen kræver, at POP-forordningen ændres. I overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i POP-forordningen, kan forordningens bilag, når nye stoffer tilføjes konventionen, ændres i henhold til den udvalgsprocedure, der er fastlagt i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF[12], og under hensyntagen til artikel 10 og 11 i forordning (EU) nr. 182/2011[13].

Med hensyn til PFOS og derivater heraf vil ophævelsen af de specifikke undtagelser, der er opført i POP-komitéens rapport, ikke påvirke EU-lovgivningen, eftersom de pågældende undtagelser enten ikke er blevet implementeret i POP-forordningen eller allerede er udløbet. Den eneste afvigelse herfra er undtagelsen for brug af PFOS i hård metalbeklædning i åbne systemer, som aktuelt i overensstemmelse med POP-forordningen er undtaget med henblik på brug som befugtningsmidler i kontrollerede elektropletteringssystemer. Undtagelsen i henhold til POP-forordningen gælder dog kun indtil den 26. august 2015.

            EU's holdning

På baggrund af ovenstående bør Den Europæiske Union på Stockholmkonventionens syvende partskonference støtte tilføjelsen af PCN og HCBD til bilag A og C til konventionen og af PCP til bilag A. Eftersom der allerede gælder begrænsninger for PCP i EU, er en specifik undtagelse for fremstillingen og anvendelsen af PCP til master og tværliggere ikke nødvendig, men kan accepteres som en del af et samlet kompromis. Derudover bør Den Europæiske Union støtte ophævelsen af de relevante specifikke undtagelser og acceptable formål for PFOS og derivater heraf, herunder undtagelsen for brugen som befugtningsmidler i kontrollerede elektropletteringssystemer, eftersom fjernelsen af undtagelsen først træder i kraft, efter at undtagelsen udløber i EU i august 2015.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Da PCN og HCBD allerede er opført i POP-forordningen (EF) nr. 850/2004, anses det ikke for berettiget at gennemføre yderligere høringer. Da det allerede er forbudt at markedsføre og anvende PCP i EU i medfør af listerne i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) og ikkegodkendelsen under forordning (EF) nr. 1107/2009 og forordning (EU) nr. 528/2012, anses det heller ikke i dette tilfælde for nødvendigt at gennemføre yderligere høringer. Alle stoffer har været genstand for åbne høringer med interessenter verden over i forbindelse med POP-komitéens vurdering, og interessenterne har også haft adgang til POP-komitéens drøftelser.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Forslaget består af en rådsafgørelse, baseret på artikel 192, stk. 1, og artikel 218, stk. 9, i TEUF, om fastlæggelse af EU's holdning ved COP7 under Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte for så vidt angår forslag om ændringer af bilag A, B og C.

Artikel 218, stk. 9, i TEUF er det passende retsgrundlag, da COP7 skal vedtage en retsakt i form af en afgørelse, der ændrer et bilag til Stockholmkonventionen, og som har retsvirkninger.

2015/0069 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om fastlæggelse af Den Europæiske Unions holdning ved den syvende partskonference under Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte for så vidt angår forslaget om ændringer af bilag A, B og C

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 9, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Den 14. oktober 2014 blev Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (i det følgende benævnt "konventionen") godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2006/507/EF[14].

(2)       Unionen har gennemført konventionens bestemmelser i EU-lovgivningen ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004[15].

(3)       Den Europæiske Union lægger stor vægt på, at konventionens bilag A, B og/eller C gradvis og under hensyntagen til forsigtighedsprincippet udvides med nye stoffer, der opfylder betingelserne for persistente organiske miljøgifte (i det følgende benævnt "POP"), med henblik på at leve op til konventionens målsætninger og til de tilsagn, som regeringerne gav på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 om at mindske de negative virkninger af kemikalier inden 2020.

(4)       I henhold til artikel 22 i konventionen kan partskonferencen (i det følgende benævnt "COP") vedtage beslutninger om ændringer af bilag A, B og/eller C til konventionen. Disse beslutninger træder i kraft et år efter datoen for depositarens underretning om en ændring, undtagen for de parter i konventionen (i det følgende benævnt "parterne"), der har fravalgt ændringen af bilaget.

(5)       Unionen indstillede i 2011 pentachlorphenol (PCP)[16] til optagelse i bilagene, og Komitéen for Vurdering af Persistente Organiske Miljøgifte (i det følgende benævnt "POP-komitéen"), der er oprettet i medfør af konventionen, har afsluttet sit arbejde vedrørende PCP. POP-komitéen er nået til den konklusion, at PCP overholder konventionens kriterier for opførelse i bilag A. Det ventes, at den syvende partskonference træffer beslutning om at optage PCP i bilag A til konventionen.

(6)       Markedsføring og anvendelse af PCP er forbudt i henhold til punkt 22 i bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH)[17]. Markedsføring og anvendelse af PCP som plantebeskyttelsesmiddel og biocidholdigt produkt er forbudt i medfør af henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009[18] og Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 528/2012[19]. Eftersom PCP kan transporteres over store afstande i miljøet, ville en global udfasning af anvendelsen af dette stof være mere gavnlig for EU-borgerne end et EU-dækkende forbud.

(7)       POP-komitéen anbefaler optagelse af PCP i konventionen med en specifik undtagelse for fremstilling og anvendelse af PCP til master og tværliggere. Unionen har ikke behov for den specifikke undtagelse, men den bør acceptere den specifikke undtagelse under COP7, hvis dette er nødvendigt for at sikre, at PCP optages i konventionen.

(8)       Efter at Unionen i 2011 indstillede chlorerede naphtalener til optagelse i bilagene, er POP-komitéen nået til den konklusion, at chlorerede naphtalener (PCN) overholder konventionens kriterier for opførelse i bilag A og C. Det ventes, at den syvende partskonference træffer beslutning om at opføre PCN i bilag A og C til konventionen.

(9)       PCN fremstilles ikke i Unionen, men det kan fremstilles utilsigtet, især ved forbrænding (primært forbrænding af affald). Sådanne aktiviteter er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU[20] og kræver anvendelse af visse emissionsbegrænsende foranstaltninger.

(10)     Markedsføring og anvendelse af PCN er forbudt i Unionen i henhold til forordning (EF) nr. 850/2004 som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 519/2012[21]. Eftersom PCN kan transporteres over store afstande i miljøet, ville en global udfasning af anvendelsen af dette stof være mere gavnlig for EU-borgerne end et EU-dækkende forbud i henhold til forordning (EF) nr. 850/2004.

(11)     Efter at Unionen i 2011 indstillede hexachlorbutadien (HCBD) til optagelse i bilagene, er POP-komitéen nået til den konklusion, at PCP overholder konventionens kriterier for opførelse i bilag A og C. Det ventes, at den syvende partskonference træffer beslutning om at opføre HCBD i bilag A og C til konventionen.

(12)     Fremstillingen af HCBD er ophørt i Unionen, men stoffet kan fremstilles utilsigtet i visse industrielle aktiviteter. Sådanne aktiviteter er omfattet af direktiv 2010/75/EU og kræver anvendelse af visse emissionsbegrænsende foranstaltninger.

(13)     Markedsføring og anvendelse af HCBD er forbudt i Unionen i henhold til forordning (EF) nr. 850/2004 som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 519/2012. Eftersom HCBD kan transporteres over store afstande i miljøet, ville en global udfasning af anvendelsen af dette stof være mere gavnlig for EU-borgerne end et EU-dækkende forbud i henhold til forordning (EF) nr. 850/2004.

(14)     Perfluoroctansulfonsyre og derivater heraf (PFOS) er allerede opført i bilag A til konventionen med et antal specifikke undtagelser. Efter at have gennemgået disse undtagelser opfordrer POP-komitéen parterne til at indstille anvendelsen af PFOS i gulvtæpper, læder og beklædning, tekstiler og polstring, lakering og lakeringsadditiver og insekticider til bekæmpelse af røde brandmyrer og termitter. POP-komitéen opfordrer også parterne til at begrænse anvendelsen af PFOS i hård metalbeklædning, som for øjeblikket er tilladt som en "specifik undtagelse", til kun at omfatte hård metalbeklædning i lukkede systemer, hvilket i øjeblikket er tilladt som et "acceptabelt formål" under konventionen. Desuden opfordrer POP-komitéen parterne til at indstille PFOS i insektgift til bekæmpelse af bladskærermyrer af slægterne Atta spp. og Acromyrmex spp, hvilket i øjeblikket er tilladt som et "acceptabelt formål".

(15)     Unionen bør støtte fjernelsen af de "specifikke undtagelser" og "acceptable formål" for PFOS og derivater heraf i overensstemmelse med POP-komitéens forslag, herunder undtagelsen for brug som befugtningsmidler i kontrollerede elektropletteringssystemer, som er gennemført i Unionen ved forordning (EF) nr. 850/2004 som ændret ved forordning (EU) nr. 757/2010[22], og som udløber den 26. august 2015 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på vegne af Unionen på Stockholmkonventionens syvende partskonference, er i overensstemmelse med anbefalingerne fra Komitéen for Vurdering af Persistente Organiske Miljøgifte[23] at støtte:

– optagelse af pentachlorphenol (PCP)[24] i bilag A til konventionen. Unionen kan om nødvendigt acceptere en "specifik undtagelse" for fremstilling og anvendelse af PCP til master og tværliggere

– optagelse af polychlorerede naphtalener (PCN)[25] i bilag A og C til konventionen uden undtagelse

– optagelse af hexachlorbutadien (HCBD) i bilag A og C til konventionen uden undtagelse

– fjernelse af følgende undtagelser og acceptable formål fra angivelsen for perfluoroctansulfonsyre (i det følgende benævnt PFOS) og derivater heraf fra bilag B til konventionen: gulvtæpper, læder og beklædning, tekstiler og polstring, lakering og lakeringsadditiver, insekticider til bekæmpelse af røde brandmyrer og termitter, insektgift til bekæmpelse af bladskærermyrer af slægterne Atta spp. og Acromyrmex spp.

– fjernelse af den specifikke undtagelse for PFOS i metalbeklædning, undtagen hård metalbeklædning i lukkede systemer, der er opført som et "acceptabelt formål" i konventionen.

I lyset af udviklingen på Stockholmkonventionens syvende partskonference (møde) kan Unionens repræsentanter på mødet aftale justeringer til denne holdning efter koordinering på stedet uden yderligere afgørelse truffet af Rådet.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

[1]               http://www.pops.int/documents/convtext/convtext_en.pdf.

[2]               To EU-medlemsstater har endnu ikke ratificeret konventionen (Italien og Malta).

[3]               EUT L 209 af 31.7.2006, s. 1.

[4]               EUT L 158 af 30.4.2004, s. 7.

[5]               EUT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

[6]               EUT L 159 af 20.6.2012, s. 1.

[7]               EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17.

[8]               EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.

[9]               EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

[10]             EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.

[11]             Det samme gælder for stoffer, der tilføjes i bilag I, II og/eller III til FN-ECE-protokollen om persistente organiske miljøgifte.

[12]             Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

[13]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[14]             Rådets afgørelse 2006/507/EF af 14. oktober 2004 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 1).

[15]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 7).

[16]             Forslag UNEP/POPS/POPRC-7/4.

[17]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

[18]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

[19]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1).

[20]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

[21]             Kommissionens forordning (EU) nr. 519/2012 af 19. juni 2012 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte, for så vidt angår bilag I (EUT L 159 af 20.6.2012, s. 1).

[22]             Kommissionens forordning (EU) nr. 757/2010  af 24. august 2010 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte for så vidt angår bilag I og III (EUT L 223 af 25.8.2010, s. 29).

[23]             Beslutningerne POPRC-10/1, POPRC-9/1 og POPRC-9/2.

[24]             Pentachlorphenol og salte og estere heraf.

[25]             dichlorerede naphtalener, trichlorerede naphtalener, tetrachlorerede naphtalener, pentachlorerede naphtalener, hexachlorerede naphtalener, heptachlorerede naphtalener og octachlorerede naphtalener, individuelt eller som dele af chlorerede af naphtelener.