52015PC0060

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater af en protokol om ændring af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Republikken Moldova for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union /* COM/2015/060 final - 2015/0035 (NLE) */


BEGRUNDELSE

1) BAGGRUND FOR FORSLAGET

110 || · Begrundelse og formål – Generel baggrund Der blev på grundlag af en rådsafgørelse af 16. juni 2011 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger forhandlet en aftale på plads om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Republikken Moldova. Aftalen blev undertegnet den 26. juni 2012.

120 || Republikken Kroatien tiltrådte Den Europæiske Union den 1. juli 2013. I henhold til artikel 6, stk. 2, i akten om Republikken Kroatiens tiltrædelsesvilkår har Kroatien forpligtet sig til at tiltræde de aftaler, som medlemsstaterne og Unionen har indgået eller undertegnet med et eller flere tredjelande eller en international organisation. Der er ført forhandlinger om en protokol med de sproglige tilpasninger af aftalen, der er nødvendige som følge af Kroatiens tiltrædelse. I henhold til førnævnte artikel 6, stk. 2, og artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde blev undertegnelsen af protokollen godkendt ved afgørelse af [...], og protokollen blev undertegnet den [...]. Protokollen bør nu godkendes i henhold til artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, sammenholdt med tiltrædelsesaktens artikel 6, stk. 2.

130 || · Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører Protokollens bestemmelser erstatter eller supplerer bestemmelserne i aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Republikken Moldova.

140 || · Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Aftalen med Moldova er et led i Unionens eksterne luftfartspolitik, som blev fastlagt i Kommissionens meddelelse KOM(2005) 79: "En dagsorden for EU's luftfartspolitik over for tredjelande", som for nylig blev taget op til revision i Kommissionens meddelelse COM(2012) 556: "EU's luftfartspolitik over for tredjelande – indsats i forbindelse med fremtidige udfordringer" og de tilknyttede rådskonklusioner.

2) Resultat af høringer af interesserede parter og konsekvensanalyser

· || · Høring af interesserede parter

211 || Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil Ikke relevant.

212 || Sammenfatning af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem Ikke relevant.

3) JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

305 || · Resumé af forslaget Protokollen sikrer, at der foretages de fornødne ændringer af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Republikken Moldova som følge af Kroatiens tiltrædelse af EU den 1. juli 2013.

310 || · Retsgrundlag Artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, sammenholdt med tiltrædelsesaktens artikel 6, stk. 2.

4) Virkninger for budgettet

409 || Forslaget har ingen virkninger for Unionens budget.

5) YDERLIGERE OPLYSNINGER

570 || · Nærmere redegørelse for forslaget Rådet anmodes om at godkende protokollen om ændring af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Republikken Moldova.

2015/0035 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om indgåelse på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater af en protokol om ændring af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Republikken Moldova for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, litra a),

under henvisning til akten om Kroatiens tiltrædelse, særlig artikel 6, stk. 2, andet afsnit,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet[1], og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2014/.../EU[2] er protokollen om ændring af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Republikken Moldova[3] for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (i det følgende benævnt "protokollen") blevet undertegnet med forbehold af dens indgåelse.

(2)       Protokollen bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Protokollen om ændring af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Republikken Moldova for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union godkendes hermed på vegne af Unionen og dens medlemsstater[4].

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der er beføjet til på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater at deponere det godkendelsesinstrument, der er omhandlet i protokollens artikel 3.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

[1]               EUT C … af … , s. .

[2]               EUT L […] af […], s. […].

[3]               Teksten til aftalen er offentliggjort i EUT L 292 af 20.10.2012, s. 3.

[4]               Teksten til protokollen er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (EUT L … ) sammen med afgørelsen om undertegnelse af protokollen.

BILAG

Protokol om ændring af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Republikken Moldova for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union

til

forslaget til Rådets afgørelse

om indgåelse på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater af en protokol om ændring af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Republikken Moldova for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union

PROTOKOL

Ændring af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Republikken Moldova for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union

REPUBLIKKEN ØSTRIG,

KONGERIGET BELGIEN,

REPUBLIKKEN BULGARIEN,

REPUBLIKKEN KROATIEN,

REPUBLIKKEN CYPERN,

DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

KONGERIGET DANMARK,

REPUBLIKKEN ESTLAND,

REPUBLIKKEN FINLAND,

DEN FRANSKE REPUBLIK,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

DEN HELLENSKE REPUBLIK,

UNGARN,

IRLAND,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN LETLAND,

REPUBLIKKEN LITAUEN,

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

REPUBLIKKEN MALTA,

KONGERIGET NEDERLANDENE,

REPUBLIKKEN POLEN,

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

RUMÆNIEN,

DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

KONGERIGET SPANIEN,

KONGERIGET SVERIGE,

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

der er parter i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og medlemsstater i Den Europæiske Union (i det følgende benævnt "medlemsstaterne"), og

DEN EUROPÆISKE UNION,

på den ene side, og

REPUBLIKKEN MOLDOVA,

på den anden side

som henviser til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union den 1. juli 2013 —

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Republikken Kroatien er part i aftalen om et fælles luftfartsområde, der blev undertegnet af Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Republikken Moldova den 26. juni 2012 (i det følgende benævnt "aftalen").

Artikel 2

Teksten til aftalen på kroatisk, som er vedlagt denne protokol, bliver autentisk på samme vilkår som de øvrige sprogudgaver.

Artikel 3

1.         Denne protokol skal godkendes af parterne i overensstemmelse med deres egne procedurer. Den træder i kraft på datoen for aftalens ikrafttrædelse. Skulle denne protokol imidlertid blive godkendt af parterne efter datoen for aftalens ikrafttrædelse, træder den i henhold til aftalens artikel 29, stk. 1, i kraft én måned efter datoen på den sidste note i en udveksling af diplomatiske noter mellem parterne, hvor de bekræfter, at alle nødvendige ikrafttrædelsesprocedurer for denne protokol er afsluttet.

2.         Protokollen anvendes midlertidigt fra datoen for parternes undertegnelse heraf.

Artikel 4

Udfærdiget i ..., den ... 2014 i to eksemplarer på hvert af parternes officielle sprog, idet hver tekst har samme gyldighed.

PÅ VEGNE AF MEDLEMSSTATERNE    PÅ VEGNE AF REPUBLIKKEN MOLDOVA

PÅ VEGNE AF DEN EUROPÆISKE UNION