BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1007/2009 af 16. september 2009 om handel med sælprodukter fastsætter et generelt forbud mod omsætning af disse produkter på EU’s marked ("grundforordningen"). Grundforordningen indeholder en undtagelse fra det generelle forbud for så vidt angår sælprodukter, der hidrører fra inuitsamfundenes og andre oprindelige samfunds traditionelle jagt, og som bidrager til deres underhold ("IC-undtagelsen"). Den indeholder også undtagelser for import af sælprodukter, der hidrører fra sæljagter, hvis eneste formål er at sikre en bæredygtig forvaltning af de marine ressourcer, og som ikke omsættes med fortjeneste for øje eller i erhvervsøjemed ("MRM-undtagelsen"), samt for lejlighedsvis import, som udelukkende består af varer bestemt til de rejsendes personlige brug eller til brug for deres familier. Ved en gennemførelsesforordning, Kommissionens forordning (EU) nr. 737/2010 af 10. august 2010, fastlægges de nærmere regler for gennemførelsen af grundforordningen ("gennemførelsesforordningen").

Begge retsakter ("EU-sælordningen") blev anfægtet af Canada og Norge i Verdenshandelsorganisationen (WTO) i tvisten om EC – Measures Prohibiting the Importation and Marketing of Seal Products (DS 400 og DS 401).  Den 18. juni 2014 vedtog WTO’s tvistbilæggelsesinstans (DSB) panelets og appelorganets rapporter. Selv om det i WTO’s rapporter blev konkluderet, at forbud mod sælprodukter i princippet kan begrundes i moralske hensyn vedrørende sælers velfærd, blev de to undtagelser, IC-undtagelsen og MRM-undtagelsen, anfægtet. Det blev fundet, at MRM-undtagelsen ikke var berettiget, da den eventuelle forskel i den kommercielle dimension af erhvervsmæssig jagt og MRM-jagt (i lille målestok og uden fortjeneste) ikke var tilstrækkelig til at berettige sondringen. Med hensyn til IC-undtagelsen fandt appelorganet, at selv om den i princippet var udtryk for en berettiget sondring, udgjorde visse elementer i dens udformning og anvendelse "vilkårlig og uberettiget forskelsbehandling".

Den 10. juli 2014 underrettede Den Europæiske Union tvistbilæggelsesinstansen om, at den har til hensigt at gennemføre instansens henstillinger og afgørelser i denne tvist, således at forpligtelserne under WTO opfyldes.

Den 5. september 2014 aftalte Den Europæiske Union, Norge og Canada, at 16 måneder ville være en rimelig frist til at gennemføre tvistbilæggelsesinstansens henstillinger og afgørelser. Følgelig vil den rimelige frist udløbe den 18. oktober 2015.

Formålet med dette lovgivningsforslag er at gennemføre tvistbilæggelsesinstansens henstillinger og afgørelser med hensyn til grundforordningen. Det skaber også retsgrundlaget for at bringe forordning (EU) nr. 737/2010 i overensstemmelse med de nævnte afgørelser. Bekymringerne vedrørende MRM-undtagelsen er afhjulpet ved at fjerne MRM-undtagelsen fra grundforordningen. Bekymringerne vedrørende udformningen og anvendelsen af IC-undtagelsen er afhjulpet ved at ændre undtagelsen, især således at anvendelsen af den kædes sammen med respekt for dyrevelfærd og ved at begrænse omsætningen af sælprodukter, hvis omfanget af jagten eller andre omstændigheder tyder på, at der primært jages i erhvervsøjemed. Desuden arbejder eksperter fra Kommissionen sammen med eksperter fra Canada for at etablere det nødvendige attesteringssystem, således at canadiske inuitter kan gøre brug af inuit-undtagelsen under EU-sælordningen.

Det er også nødvendigt at benytte lejligheden til at tilpasse henvisningen til forskriftsproceduren med kontrol i forordning (EF) nr. 1007/2009 til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). I betragtning af den stramme tidsplan for overholdelsen af WTO-afgørelser og for at lovgiveren kan vedtage forslaget hurtigt, har Kommissionen undtagelsesvis indarbejdet et ændringsforslag fra Parlamentet, som er foreslået i forbindelse med forslag COM (2013)451 (dette forslag omfattede ligeledes tilpasningen af forordning 1007/2009) i forbindelse med delegationens varighed.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Der er ikke foretaget nogen konsekvensanalyse, da denne foranstaltning ikke udgør et nyt politisk initiativ, men er nødvendigt for at bringe EU’s nuværende lovgivning i overensstemmelse med WTO-afgørelsen og dermed sikre opfyldelsen af EU’s internationale forpligtelser.  De begrænsede ændringer, der indføres med nærværende forslag, kræver ikke en ny konsekvensanalyse i forhold til den konsekvensanalyse, der er foretaget før vedtagelsen af grundforordningen i 2009.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

· Retsgrundlag

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 114 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som er retsgrundlaget for grundforordningen, som ændres ved nærværende forslag. I henhold til artikel 114 i TEUF vedtager Europa-Parlamentet og Rådet, der træffer afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg, de foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion. Grundforordningen blev vedtaget for at fjerne hindringer for det indre marked på grund af forskelle i nationale foranstaltninger til regulering af handel med sælprodukter.

· Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Det er kun muligt at bringe grundforordningen i overensstemmelse med de henstillinger og afgørelser, der blev vedtaget af WTO’s tvistbilæggelsesinstans, ved at ændre de anfægtede aspekter i grundforordningen. Forslaget er begrænset til, hvad der er nødvendigt for at sikre, at den anfægtede foranstaltning er i overensstemmelse med WTO's  bestemmelser.

· Valg af reguleringsform

Foreslået reguleringsmiddel: Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige, da en forordning kun kan ændres af det samme instrument, dvs. en forordning.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har ingen konsekvenser for Den Europæiske Unions budget.

5.           FAKULTATIVE ELEMENTER

Ikke relevant.

2015/0028 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EF) nr. 1007/2009 om handel med sælprodukter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[1],

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1007/2009[2] blev vedtaget for at fjerne hindringer for det indre marked på grund af forskelle i nationale foranstaltninger til regulering af handel med sælprodukter. Foranstaltningerne blev vedtaget som reaktion på offentlighedens moralske betænkeligheder over de dyrevelfærdsmæssige aspekter ved aflivningen af sæler og den eventuelle forekomst på markedet af produkter hidrørende fra dyr, der er aflivet på en måde, der medfører for stor smerte, angst, frygt og andre former for lidelse. Disse problemer blev understøttet af videnskabelige beviser for, at der ikke konsekvent og effektivt kan anvendes og håndhæves en virkelig human aflivningsmetode under de specifikke forhold, hvorunder sæljagt foregår. For at nå dette mål blev der ved forordning (EF) nr. 1007/2009 indført generelt forbud mod omsætning af sælprodukter. 

(2)       Samtidig er sæljagt en integrerende del af inuitsamfundenes og andre oprindelige samfunds lokale kultur og identitet og bidrager væsentligt til deres underhold. Derfor giver inuitsamfundenes og andre oprindelige samfunds traditionelle sæljagt ikke anledning til de samme moralske betænkeligheder hos offentligheden som jagt, der primært gennemføres i erhvervsøjemed. Det er endvidere alment anerkendt, at inuitsamfundenes og de andre oprindelige samfunds grundlæggende og sociale interesser ikke bør påvirkes negativt, i overensstemmelse med FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder og andre relevante internationale instrumenter. Derfor tillader forordning (EF) nr. 1007/2009 undtagelsesvis omsætning af sælprodukter, der stammer fra inuitsamfundenes og andre oprindelige samfunds traditionelle jagt, og som bidrager til deres underhold.

(3)       Der kan ikke effektivt og konsekvent anvendes nogen virkelig human aflivningsmetode i jagt, der udføres af inuitsamfundene og andre oprindelige samfund, ligesom tilfældet er for anden form for sæljagt. På baggrund af målet for forordning (EF) nr. 1007/2009 er det dog ikke desto mindre hensigtsmæssigt at gøre omsætning på EU-markedet af produkter, der hidrører fra inuitsamfundenes og andre oprindelige samfunds traditionelle jagt, betinget af, at den udføres på en måde, der mindsker smerte, angst, frygt og andre former for lidelse for de nedlagte dyr mest muligt, under hensyntagen til inuitsamfundenes og andre oprindelige samfunds traditionelle levevis og behov for underhold. Undtagelsen for sælprodukter, der hidrører fra inuitsamfundenes og andre oprindelige samfunds traditionelle jagt, bør begrænses til jagt, der bidrager til disse samfunds behov for underhold og derfor ikke primært udføres i erhvervsøjemed. Kommissionen bør således om nødvendigt kunne begrænse mængden af sælprodukter, der omsættes inden for rammerne af denne undtagelse, for at forhindre, at undtagelsen anvendes for produkter, der hidrører fra jagt, som primært udføres i erhvervsøjemed.

(4)       Forordning (EF) nr. 1007/2009 tillader også undtagelsesvis omsætning af sælprodukter, hvis jagtens eneste formål er at sikre en bæredygtig forvaltning af de marine ressourcer. Det erkendes, at jagt for at sikre en bæredygtig forvaltning af de marine ressourcer er vigtig, men i praksis kan det være vanskeligt at sondre mellem denne form for jagt og større former for jagt, der primært udføres i erhvervsøjemed. Dette kan føre til en uberettiget forskelsbehandling mellem de pågældende sælprodukter. Derfor bør den undtagelse ikke længere tillades. Dette berører ikke medlemsstaternes ret til fortsat at regulere jagt med henblik på forvaltning af de marine ressourcer.

(5)       For at fastsætte detaljerede regler for omsætning af sælprodukter bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten uddelegeres til Kommissionen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(6)       Forordning (EF) nr. 1007/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1007/2009 foretages følgende ændringer:

(1) Artikel 3 affattes således:

"Artikel 3

Betingelser for omsætning

1.         Omsætning af sælprodukter er kun tilladt, hvis sælproduktet hidrører fra inuitsamfundenes eller andre oprindelige samfunds jagt, og alle følgende betingelser er opfyldt:

(a) jagten er traditionelt blevet udført af samfundet

(b) jagten bidrager til samfundets underhold og udføres ikke primært i erhvervsøjemed

(c) jagten udføres på en måde, der mindsker smerte, angst, frygt og andre former for lidelse for de nedlagte dyr mest muligt, under hensyntagen til samfundets traditionelle levevis og behov for underhold.

Ovennævnte betingelser finder for så vidt angår importerede produkter anvendelse på tidspunktet eller stedet for importen.

2.       Det er også tilladt at importere sælprodukter, såfremt der er tale om lejlighedsvis import af varer, der er bestemt til rejsendes personlige brug eller til brug for deres familie. Varerne må dog ikke være af en sådan art og foreligge i sådanne mængder, at dette indikerer, at de importeres i erhvervsøjemed

3.       Anvendelsen af stk. 1 og 2 må ikke være til hinder for opfyldelsen af denne forordnings mål.

4.       Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 4a for at fastlægge gennemførelsesbestemmelser for omsætning af sælprodukter i overensstemmelse med stk. 1 og 2.

5.       Hvis antallet af nedlagte sæler, mængden af sælprodukter, som bringes i omsætning i henhold til stk. 1, eller andre omstændigheder tyder på, at en jagt primært udføres i erhvervsøjemed, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 4 for at begrænse mængden af de produkter, der hidrører fra den pågældende jagt og vil kunne bringes i omsætning.

6.       Kommissionen udsteder tekniske vejledninger med en vejledende liste over de koder i den kombinerede nomenklatur, der kan omfatte de i denne artikel omhandlede sælprodukter."

(2) Følgende indsættes som artikel 4a:

”Artikel 4a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.           Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel anførte betingelser.

2.           De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 3, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra [dato - datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.           Den i artikel 3 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.           Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.           En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."

(3) Artikel 5 udgår.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne                     På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

[1]               EUT C […] af […], s. […].

[2]               Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1007/2009 af 16. september 2009 om handel med sælprodukter (EUT L 286 af 31.10.2009, s. 36).