52015PC0025

Proposal for a COUNCIL DECISION on the position to be adopted on behalf of the European Union within the Association Council established by the Euro-Mediterranean Agreement establishing an association between the European Communities and their Member States, of the one part, and the Arab Republic of Egypt, of the other part, as regards the replacement of Protocol 4 to that Agreement, concerning the definition of the concept of ‘originating products’ and methods of administrative cooperation, by a new protocol which, as regards the rules of origin, refers to the Regional Convention on pan-Euro-Mediterranean preferential rules of origin /* COM/2015/025 final - 2015/0017 (NLE) */


BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

I den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse[1] ("konventionen") fastsættes der bestemmelser om oprindelsen for de varer, der handles med inden for rammerne af de relevante aftaler, som er indgået mellem de kontraherende parter. EU og Egypten undertegnede konventionen henholdsvis den 15. juni 2011 og den 9. oktober 2013.

EU og Egypten deponerede deres godkendelsesinstrument hos depositaren for konventionen henholdsvis den 26. marts 2012 og den 23. april 2014. I henhold til konventionens artikel 10, stk. 3, trådte den således i kraft for så vidt angår EU den 1. maj 2012 og Egypten den 1. juni 2014.

I konventionens artikel 6 fastsættes det, at hver kontraherende part træffer hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at denne  anvendes effektivt. Associeringsrådet, der er oprettet i henhold til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side[2], bør derfor vedtage en afgørelse om at erstatte protokol 4 vedrørende definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder til administrativt samarbejde med en ny protokol, hvori der for så vidt angår oprindelsesreglerne henvises til konventionen. Den holdning, der skal indtages af EU i associeringsrådet, bør fastlægges af Rådet.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

EU-medlemsstaterne blev informeret om forslaget til Rådets afgørelse i Toldkodeksudvalget - Vareoprindelsesgruppen den 13. maj 2013. De kontraherende parter i konventionen blev hørt på pan-Euro-Middelhavsarbejdsgruppens møde den 22. og 23. oktober 2014.

Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand. Det har heller ikke været nødvendigt at foretage en konsekvensanalyse, fordi de foreslåede tilpasninger er af teknisk art og ikke berører substansen i den nugældende protokol om oprindelsesregler.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Retsgrundlaget for Rådets afgørelse er artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Forslaget hører under Unionens enekompetence. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

Foreslået reguleringsmiddel: Rådsafgørelse.

2015/0017 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, der skal indtages på vegne af Den Europæiske Union i associeringsrådet, der er oprettet i henhold til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side, vedrørende erstatning af nævnte aftales protokol 4 om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoderne for administrativt samarbejde med en ny protokol, hvori der for så vidt angår oprindelsesreglerne henvises til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Protokol 4 til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side[3] ("aftalen") omhandler definitionen af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoderne for administrativt samarbejde ("protokol 4").

(2)       I den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse[4] ("konventionen") fastsættes der bestemmelser om oprindelsen for de varer, der handles med inden for rammerne af de relevante aftaler, som er indgået mellem de kontraherende parter.

(3)       Unionen og Egypten undertegnede konventionen henholdsvis den 15. juni 2011 og den 9. oktober 2013.

(4)       Unionen og Egypten deponerede deres godkendelsesinstrumenter hos depositaren for konventionen henholdsvis den 26. marts 2012 og den 23. april 2014. I henhold til konventionens artikel 10, stk. 3, trådte den således i kraft for så vidt angår Unionen den 1. maj 2012 og Egypten den 1. juni 2014.

(5)       I konventionens artikel 6 fastsættes det, at hver kontraherende part træffer hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at denne anvendes effektivt. Associeringsrådet, der er oprettet i henhold til aftalen, bør med henblik derpå vedtage en afgørelse om at erstatte protokol 4 med en ny protokol, hvori der for så vidt angår oprindelsesreglerne henvises til konventionen.

(6)       Den holdning, som Unionen skal indtage i associeringsrådet, bør derfor baseres på det forslag til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse         

           

            VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

           

            Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i associeringsrådet, der er oprettet i henhold til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side, vedrørende erstatning af nævnte aftales protokol 4 om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde med en ny protokol, hvori der for så vidt angår oprindelsesreglerne henvises til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse, baseres på det forslag til associeringsrådets afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Mindre ændringer af forslaget til afgørelse fra associeringsrådet kan vedtages af repræsentanter for Unionen i associeringsrådet uden yderligere afgørelse truffet af Rådet.

Artikel 2

Associeringsrådets afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

[1]               EUT L 54 af 26.2.2013, s. 4.

[2]               EUT L 304 af 30.9.2004, s. 39.

[3]               EUT L 304 af 30.9.2004, s. 39.

[4]               EUT L 54 af 26.2.2013, s. 4.

Forslag til ASSOCIERINGSRÅDET EU-EGYPTENS AFGØRELSE Nr. ...

af

om erstatning af protokol 4 til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og om metoderne for administrativt samarbejde

ASSOCIERINGSRÅDET EU-EGYPTEN HAR —

under henvisning til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side[1], særlig artikel 27,

under henvisning til protokol 4 til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og om metoderne for administrativt samarbejde, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I artikel 27 i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side ("aftalen") henvises der til aftalens protokol 4 ("protokol 4"), hvori oprindelsesreglerne og bestemmelserne om oprindelseskumulation mellem Den Europæiske Union, Egypten og andre kontraherende parter i konventionen fastsættes.

(2) I artikel 39 i protokol 4 fastsættes det, at associeringsrådet som omhandlet i artikel 74 i aftalen kan træffe afgørelse om at ændre bestemmelserne i denne protokol.

(3) Den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse[2] ("konventionen") tager sigte på at erstatte de protokoller om oprindelsesregler, der i øjeblikket er i kraft mellem landene i pan-Euro-Middelhavsområdet, med en enkelt retsakt.

(4) Den Europæiske Union og Egypten undertegnede konventionen henholdsvis den 15. juni 2011 og den 9. oktober 2013.

(5) Den Europæiske Union og Egypten deponerede deres godkendelsesinstrumenter hos depositaren for denne konvention henholdsvis den 26. marts 2012 og den 23. april 2014. I henhold til konventionens artikel 10, stk. 3, trådte den således i kraft for så vidt angår Den Europæiske Union den 1. maj 2012 og Egypten den 1. juni 2014.

(6) Protokol 4 bør derfor erstattes af en ny protokol, der henviser til konventionen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Protokol 4 til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder til administrativt samarbejde erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den anvendes fra den ...

Udfærdiget i

                                                                       På associeringsrådets vegne

                                                                       Formand

Bilag

Protokol 4

om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoderne for administrativt samarbejde

Artikel 1

Gældende oprindelsesregler

1.         Med henblik på gennemførelsen af denne overenskomst finder tillæg I og de relevante bestemmelser i tillæg II til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse[3] ("konventionen") anvendelse.

2.         Alle henvisninger til den "relevante aftale" i tillæg I og i de relevante bestemmelser i tillæg II til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse fortolkes som henvisninger til nærværende aftale.

Artikel 2

Bilæggelse af tvister

1.         Hvis der i forbindelse med den i artikel 32 i tillæg I til konventionen fastsatte kontrolprocedure opstår tvister, der ikke kan bilægges, mellem de toldmyndigheder, der anmoder om kontrol, og de toldmyndigheder, der er ansvarlige for dens gennemførelse, forelægges de for associeringsudvalget.

2.         Under alle omstændigheder bilægges tvister mellem importøren og indførselslandets toldmyndigheder i henhold til indførselslandets lovgivning.

Artikel 3

Ændringer af protokollen

Associeringsrådet kan træffe afgørelse om at ændre bestemmelserne i denne protokol.

Artikel 4

Udtrædelse af konventionen

1.         Hvis Den Europæiske Union eller Egypten med et skriftligt varsel meddeler depositaren for konventionen, at de ønsker at udtræde af konventionen, jf. dennes artikel 9, indleder Den Europæiske Union og Egypten øjeblikkeligt forhandlinger om oprindelsesregler med henblik på at gennemføre denne aftale.

2.         Indtil sådanne nyforhandlede oprindelsesregler træder i kraft, finder oprindelsesreglerne i tillæg I og eventuelt de relevante bestemmelser i tillæg II til konventionen, der er gældende på tidspunktet for udtrædelsen, fortsat anvendelse på denne aftale. Fra tidspunktet for udtrædelsen fortolkes oprindelsesreglerne i tillæg I og eventuelt de relevante bestemmelser i tillæg II til konventionen dog således, at bilateral kumulation udelukkende tillades mellem Den Europæiske Union og Egypten.

[1]               EUT L 304 af 30.9.2004, s. 39.

[2]               EUT L 54 af 26.2.2013, s. 4.

[3]               EUT L 54 af 26.2.2013, s. 4.