5.4.2016

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/27

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet

(2016/C 120/07)

Ordfører:

Enrico ROSSI (IT/PSE), formand for regionalrådet i Toscana

Basisdokument:

Forslag til Rådets henstilling om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet

COM(2015) 462

I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Forslag til henstilling

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Blandt dem, der er mest udsatte for langtidsledighed, er personer med lavt niveau af færdigheder eller kvalifikationer, tredjelandsstatsborgere, handicappede personer samt ufordelagtigt stillede mindretal såsom romaer. Tidligere beskæftigelse spiller ligeledes en væsentlig rolle, idet sektor- og konjunkturforhold i nogle lande er en afgørende del af forklaringen på, hvorfor langtidsledigheden varer ved.

Blandt dem, der er mest udsatte for langtidsledighed, er personer med lavt niveau af færdigheder eller kvalifikationer, kvinder (især lavt kvalificerede kvinder) og enlige forældre, personer, der nærmer sig pensionsalderen, tredjelandsstatsborgere, handicappede personer, kronisk syge samt ufordelagtigt stillede mindretal såsom romaer. Langtidsledigheden blandt unge kræver også særlig opmærksomhed pga. den dermed følgende risiko for social udstødelse, skolefrafald og produktivitetstab for samfundet som følge af deres manglende deltagelse i arbejdsmarkedet. Tidligere beskæftigelse spiller ligeledes en væsentlig rolle, idet sektor- , regional- og konjunkturforhold i nogle lande er en afgørende del af forklaringen på, hvorfor langtidsledigheden varer ved.

Anbefalet ændring 2

Forslag til henstilling

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Investeringer i menneskelig kapital vil skulle forbedres og gøres mere effektive med sigte på at udstyre flere personer med gode og hensigtsmæssige kompetencer og udbedre mangel på kvalifikationer og derved lægge grunden til en smidig overgang fra læring til arbejde og fortsat beskæftigelsesegnethed. Ved at forbedre uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemernes resultater og hensigtsmæssighed medvirker man til at bremse tilstrømningen af nye arbejdsløse. For at opnå dette skal der gøres en indsats for at modernisere uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i overensstemmelse med det europæiske semester, strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) (15), Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring (16) og Kommissionens henstilling om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet (17).

Investeringer i menneskelig kapital vil skulle forbedres og gøres mere effektive med sigte på at udstyre flere personer med gode og hensigtsmæssige kompetencer og udbedre mangel på kvalifikationer og derved lægge grunden til en smidig overgang fra læring til arbejde og fortsat beskæftigelsesegnethed. Ved at forbedre uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemernes samt arbejdsformidlingernes resultater og hensigtsmæssighed medvirker man til at bremse tilstrømningen af nye arbejdsløse. Ligeledes vil bekæmpelsen af skolefrafald, som er et af Europa 2020-målene, være med til at forebygge langtidsledighed, som netop kan bunde i skolefrafald. For at opnå dette skal der gøres en indsats for at modernisere uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i overensstemmelse med det europæiske semester, strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) (15), Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring (16) og Kommissionens henstilling om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet (17).

Anbefalet ændring 3

Forslag til henstilling

Betragtning 8

Kommissionens forslag	Regionsudvalgets ændringsforslag
Med henblik på at udarbejde en samordnet beskæftigelsesstrategi fastslås det i retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (18), at langtidsledigheden og den strukturelle arbejdsløshed skal mindskes væsentligt gennem omfattende og gensidigt forstærkende strategier, der indbefatter individualiseret aktiv støtte til en tilbagevenden til arbejdsmarkedet.	Med henblik på at udarbejde en samordnet beskæftigelsesstrategi fastslås det i retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (18), at langtidsledigheden og den strukturelle arbejdsløshed skal mindskes væsentligt gennem omfattende og gensidigt forstærkende strategier, der indbefatter individualiseret aktiv og inkluderende støtte til en tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Begrundelse

Det anses for nødvendigt at fremme social inklusion.

Anbefalet ændring 4

Forslag til henstilling

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

I retningslinjerne opfordres medlemsstaterne til at fremme beskæftigelsesegnetheden ved at investere i menneskelig kapital gennem relevante uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, således at disse bliver tilstrækkeligt effektive og velfungerende, for at hæve færdighedsniveauet hos arbejdsstyrken. Endvidere stipulerer retningslinjerne, at medlemsstaterne skal opfordre til arbejdsbaserede læringssystemer, såsom vekseluddannelse, og opgradere faglig uddannelse. Mere generelt indeholder retningslinjerne en opfordring til medlemsstaterne om at tage højde for flexicurityprincipperne og styrke aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger ved at øge deres effektivitet, målrettethed, rækkevidde, dækning og samspil med indkomststøtte og socialsikringsydelser.

I retningslinjerne opfordres medlemsstaterne til at fremme beskæftigelsesegnetheden ved at investere i menneskelig kapital gennem relevante uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, således at disse bliver tilstrækkeligt effektive og velfungerende, for at hæve færdighedsniveauet hos arbejdsstyrken. Endvidere stipulerer retningslinjerne, at medlemsstaterne skal opfordre til arbejdsbaserede læringssystemer, såsom vekseluddannelse, og opgradere faglig uddannelse. Mere generelt indeholder retningslinjerne en opfordring til medlemsstaterne om at tage højde for principperne om flexicurity og inklusion og styrke aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger ved at øge deres effektivitet, målrettethed, rækkevidde, dækning og samspil med indkomststøtte og socialsikringsydelser.

Anbefalet ændring 5

Forslag til henstilling

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

De tiltag, der foreslås i denne henstilling, bør være fuldt kompatible med de landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester, og disses gennemførelse bør foregå i fuld overensstemmelse med reglerne i stabilitets- og vækstpagten. Dog bør der inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten — for at forhindre, at ulighederne i de enkelte lande kommer ud af kontrol, og for effektivt at kunne arbejde på at stabilisere eurozonen — kunne udvikles ekstraordinære, samordnede og tidsbegrænsede initiativer til støtte for lande, hvis arbejdsformidlingstjenester afviger mest fra den standard, som svarer til bedste praksis.

Begrundelse

I betragtning af de store forskelle mellem medlemsstaternes nuværende arbejdsformidlinger må der gøres noget for at højne standarden i alle lande. Derfor bør forslaget om at tilpasse arbejdsformidlingssystemet ledsages af en fastlæggelse af de nødvendige understøttende mekanismer, for arbejdsformidlingen fungerer generelt dårligere i de lande, hvor langtidsledigheden er høj.

Anbefalet ændring 6

Forslag til henstilling

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Der bør udvikles en øget indsats for arbejdsmarkedsintegration for de personer, der er hårdest ramt af langtidsledighed. Dette skal kombineres med en større grad af tilmelding hos arbejdsformidlingerne og andre kompetente organer med henblik på at afhjælpe den utilstrækkelige dækningsgrad i forbindelse med støtteforanstaltninger. For at få flere arbejdsløse til at tilmelde sig arbejdsformidlingerne bør der anlægges en målrettet kommunikations- og rådgivningsstrategi, som kan gøres mere effektiv ved at inddrage civilsamfundsorganisationerne. Tilmelding hos arbejdsformidlingerne er dog ikke nok i sig selv, hvis disse ikke kan tilbyde et individuelt tilpasset forløb, som kan føre til integration på arbejdsmarkedet. De arbejdsløse vil heller ikke have noget incitament til at tilmelde sig, hvis arbejdsformidlingerne ikke opfattes som effektive. I denne sammenhæng er det nødvendigt, at arbejdsformidlingerne bliver mere opsøgende over for virksomhederne.

Begrundelse

Tilmelding hos arbejdsformidlingerne forudsætter utvivlsomt en effektiv kommunikationsstrategi, men meget afhænger af, om de viser sig i stand til at integrere arbejdstagerne på arbejdsmarkedet: derfor er medlemsstaternes kapacitet til at forbedre det eksisterende system også en afgørende forudsætning for at få de arbejdsløse til at tilmelde sig.

Anbefalet ændring 7

Forslag til henstilling

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Det er nødvendigt, at individualiserede tilgange til støtte for langtidsledige retter fokus hen på de barrierer, der fører til vedvarende arbejdsløshed, og opdaterer og supplerer af den indledende vurdering, der er blevet foretaget ved tilmeldingen. Herved vil de arbejdssøgende blive ledt hen til tjenesteydelser, såsom gældsrådgivning, rehabilitering, socialt arbejde, omsorg, integration af indvandrere, bolig- og transportstøtte, som beskæftiger sig med arbejdsbarriererne og giver de arbejdssøgende redskaber til at nå tydelige målsætninger, der fører til beskæftigelse.

Anbefalet ændring 8

Forslag til henstilling

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

I denne henstilling forstås ved en aftale om jobintegration en skriftlig aftale mellem arbejdssøgende og ét centralt kontaktpunkt med det formål at lette overgangen til beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Disse aftaler er formuleret med henblik på at afspejle den enkelte arbejdssøgendes situation og indeholder en beskrivelse af individualiserede foranstaltninger, der er til rådighed på nationalt plan (arbejdsmarked, uddannelse, erhvervsuddannelse, socialforvaltning), og som er udformet til at give den arbejdssøgende støtte i og mulighed for at overvinde de særlige hindringer, der findes for, at de kan komme i arbejde. De fastlægger målsætninger, tidsplaner, fælles ansvarsområder og revisionsklausuler og angiver de tilgængelige foranstaltninger både til aktiv støtte og til indkomststøtte såvel som til sociale ydelser. Aftaler om jobintegration knytter modtagelse af bistandsydelser til deltagelse i aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger og jobsøgningsaktiviteter i overensstemmelse med gældende national lovgivning.

Anbefalet ændring 9

Forslag til henstilling

Første afsnit

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

At der ydes støtte til tilmeldingen af arbejdssøgende og integrationsforanstaltninger, der i højere grad er orienterede mod arbejdsmarkedet. At de tilmeldte langtidsledige får en individuel vurdering. At der udarbejdes et tilbud om en specifik aftale om jobintegration senest efter 18 måneders arbejdsløshed. At der for at bekæmpe fattigdom og social udstødelse indføres subsidieret beskæftigelse som en del af indsatsen for arbejdsmarkedsintegration. Hvis arbejdsmarkedsintegrationen ikke lykkes, bør almene indkomststøtteordninger tages i anvendelse. Dette forudsætter følgende:

Styrkelse af de eksisterende arbejdsformidlinger

Anbefalet ændring 10

Forslag til henstilling

Første afsnit — et nyt punkt tilføjes efter første afsnit

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

At der etableres arbejdsformidlingssystemer, som i kraft af bevillinger og personalets kvalifikationer kan opfylde henstillingens mål. De standarder, som sådanne systemer skal leve op til, bør bl.a. defineres på grundlag af de gode resultater af arbejdet i netværket af offentlige arbejdsformidlinger på EU-plan. Følgelig bør det angives, hvor mange ressourcer der kræves for at tilpasse det eksisterende system, og fastsættes, hvordan og hvorfra disse ressourcer skal fremskaffes under henvisning til de eksisterende samfinansieringsmuligheder — såsom EFRU-forordningen ((EU) nr. 1301/2013) og ESF-forordningen ((EU) nr. 1304/2013) — uden at udelukke muligheden for løsninger på EU-plan i form af støtte fra EU-fonde, som er specielt oprettet til dette formål, eftersom nedbringelse af langtidsledigheden er et centralt strategisk mål for hele EU. Økonomisk støtte kan i øvrigt også ydes på betingelse af yderligere organisatoriske reformer af arbejdsformidlingssystemerne i de medlemsstater, hvor Kommissionen og Rådet skønner, at der er behov herfor inden for rammerne af det europæiske semester.

Begrundelse

Anbefalet ændring 11

Forslag til henstilling

Tredje afsnit

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Individuel vurdering og tilgang

At arbejdsformidlinger i samarbejde med andre partnere, der støtter arbejdsmarkedsintegration, yder individualiseret vejledning til berørte personer.

Individuel vurdering og tilgang

At arbejdsformidlinger i samarbejde med andre partnere, der støtter arbejdsmarkedsintegration, yder individualiseret vejledning til berørte personer og inddrager private arbejdsformidlinger og godkendte jobbureauer.

2)	At det sikres, at alle langtidsledige får tilbudt en dybtgående individuel vurdering og vejledning senest efter 18 måneders arbejdsløshed. Vurderingen bør dække deres udsigter til beskæftigelsesegnethed, barrierer for beskæftigelse samt tidligere jobsøgningsbestræbelser.

2)	At det sikres, at alle langtidsledige får tilbudt en dybtgående individuel vurdering og vejledning senest efter 18 måneders arbejdsløshed. Vurderingen bør dække deres udsigter til beskæftigelsesegnethed, barrierer for beskæftigelse samt tidligere jobsøgningsbestræbelser.

Begrundelse

Private arbejdsformidlinger og godkendte jobbureauer har også en rolle at spille.

Anbefalet ændring 12

Forslag til henstilling

Sjette afsnit

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

At de tilmeldte langtidsledige, der ikke er dækket af ungdomsgarantien, får tilbudt en aftale om jobintegration senest, når de har nået 18 måneders arbejdsløshed . Denne aftale bør som et minimum bestå af et tilbud om individuelle tjenesteydelser med sigte på at finde et job og en angivelse af ét centralt kontaktpunkt.

At de tilmeldte langtidsledige, der ikke er dækket af ungdomsgarantien, får tilbudt en aftale om jobintegration senest 18 måneder efter, at de er blevet arbejdsløse . Denne aftale bør som et minimum bestå af et tilbud om individuelle tjenesteydelser med sigte på at finde et job og en angivelse af ét centralt kontaktpunkt. Aftalen om jobintegration bør udformes i et proaktivt samarbejde med de arbejdsløse, så de kan blive medspillere i forløbet og tage del i ansvaret.

Begrundelse

Det ville være hensigtsmæssigt at iværksætte tiltag for ledige allerede før, de har været arbejdsløse i 12 måneder (hvorefter de bliver langtidsledige). Endvidere bør de arbejdsløse inddrages mere i definitionen af deres profil og muligheder og dermed forpligtes mere til at tage imod eventuelle uddannelses- eller jobtilbud.

Anbefalet ændring 13

Forslag til henstilling

Punkt 7

Kommissionens forslag	Regionsudvalgets ændringsforslag
At der oprettes partnerskaber mellem arbejdsgivere, arbejdsmarkedsparter, arbejdsformidlinger, statslige myndigheder og socialforvaltninger med henblik på at sikre, at tilbuddene målrettes mod virksomhedernes og arbejdstagernes faktiske behov.	At der oprettes partnerskaber mellem arbejdsmarkedsparter, arbejdsformidlinger, statslige myndigheder og socialforvaltninger med henblik på at sikre, at tilbuddene målrettes mod virksomhedernes og arbejdstagernes faktiske behov.

Anbefalet ændring 14

Forslag til henstilling

Punkt 8

Kommissionens forslag	Regionsudvalgets ændringsforslag
At der udvikles tjenesteydelser for arbejdsgiverne, såsom forhåndsudvælgelse til ledige stillinger, støtte ved ansættelser, mentorordninger, uddannelse på arbejdspladsen samt støtte efter ansættelse med henblik på at fremme de langtidslediges reintegration i arbejdslivet.	At der udvikles tjenesteydelser for arbejdsgiverne, såsom forhåndsudvælgelse til ledige stillinger, støtte ved ansættelser, mentorordninger, uddannelse på arbejdspladsen samt støtte efter ansættelse med henblik på at fremme de langtidslediges reintegration i arbejdslivet, om nødvendigt med anvendelse af gældende aktive beskæftigelsespolitikker for denne målgruppe .

Begrundelse

Fremhævelse af betydningen af en aktiv beskæftigelsespolitik.

Anbefalet ændring 15

Forslag til henstilling

Punkt 9 — nyt punkt tilføjes

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

At der sikres en mere integreret anvendelse af strukturfondene ved f.eks. at sammenkæde uddannelsestiltag finansieret af ESF med støtteforanstaltninger for vækst og innovation, som finansieres af andre strukturfonde. Navnlig kan der indføres incitamenter til virksomheder, der ansætter langtidsledige, til hvis omskoling man bør kunne anvende midler fra ESF. Medlemsstaterne og regionerne opfordres til bl.a. med midler fra »præstationsreserven« at undersøge muligheden for at støtte de myndigheder, som fremmer projekter med henblik på funktionel integration mellem strukturfondene.

Begrundelse

Eftersom arbejdsmarkedsintegration af langtidsledige i sig selv er vanskelig, bør strukturfondsmidlerne udnyttes bedst muligt til at støtte efterspørgslen via en belønning til de virksomheder, som er villige til at ansætte langtidsledige. Omskolingen af nyansatte langtidsledige kunne støttes med ESF-midler.

Anbefalet ændring 16

Forslag til henstilling

Punkt 10 — nyt punkt tilføjes efter »HENSTILLER TIL KOMMISSIONEN:«

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

At der udarbejdes en forudgående analyse af aktive beskæftigelsespolitikker specifikt rettet mod gruppen af langtidsledige med henblik på at foreslå indførelse af specifikke foranstaltninger i medlemsstaterne. Endvidere henstilles det nærmere at analysere aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger i kombination med nyttejobforløb og indkomststøtte for at give mulighed for erhvervelse af kompetencer, som er anvendelige på arbejdsmarkedet. Forløb med aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger sammenkædet med nyttejob bør forvaltes af den offentlige arbejdsformidling.

Begrundelse

Henstilling om gennemførelse af en forudgående analyse af aktive beskæftigelsespolitikker. Målet bør være at styrke de aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger gennem sammenkædning dels med aftalen om jobintegration, dels med et eventuelt nyttejobforløb med henblik på at opnå erhvervskompetencer, som er anvendelige på arbejdsmarkedet efter afslutningen af nyttejobforløbet.

Anbefalet ændring 17

Forslag til henstilling

Punkt 10 — nyt punkt tilføjes efter »HENSTILLER TIL KOMMISSIONEN:«

Kommissionens forslag	Regionsudvalgets ændringsforslag
	At der på forslag af netværket af offentlige arbejdsformidlinger på EU-plan (oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 573/2014/EU af 15. maj 2014) udarbejdes anbefalinger for, hvilke kvalitative og kvantitative standarder, arbejdsformidlingerne i hvert land skal opfylde, og gives mulighed for støtte fra EU's fonde til styrkelse af arbejdsformidlingerne.

Begrundelse

Medlemsstaterne bør tilrettelægge deres egne arbejdsformidlinger, så de bliver i stand til at mindske den strukturelle arbejdsløshed gennem optimal udnyttelse af ESF-midlerne. Den yderligere cykliske arbejdsløshed ville kunne imødegås med EU-midler, som alle medlemslande uanset deres strukturelle arbejdsløshed har adgang til. Dette ville give mulighed for en stabilisering af cyklussen, hvilket ville komme alle lande til gode på mellemlangt sigt.

Anbefalet ændring 18

Forslag til henstilling

Punkt 10 — nyt punkt tilføjes efter »HENSTILLER TIL KOMMISSIONEN:«

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

At der skelnes mellem den strukturelle arbejdsløshed (som hvert enkelt land bør bekæmpe med egne ressourcer eller ESF-midler under det tematiske mål »Styrkelse af den administrative kapacitet«) og den form for arbejdsløshed, som skyldes kraftigere og længerevarende konjunkturnedgange, og som pga. den deraf følgende høje arbejdsløshed sætter arbejdsformidlingerne under yderligere pres.

At medlemsstaterne opfordres til på grundlag af forud fastlagte standarder at foretage en opgørelse over, hvor stort et behov de eksisterende strukturer har for midlertidig ekstra støtte til imødegåelse af konjunkturbestemte chok.

At man vurderer muligheden for at yde støtte til afholdelse af de ekstra udgifter ved midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme. De valgte løsninger bør være et led i vedtagelsen og gennemførelsen af reformer til effektivisering af de offentlige og private arbejdsformidlinger i medlemsstaterne på de punkter og i den retning, som følger af de landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

Anbefalet ændring 19

Forslag til henstilling

Punkt 10 — nyt punkt tilføjes efter »HENSTILLER TIL KOMMISSIONEN:«

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

At der tilskyndes til at sammenkæde støtteforanstaltningerne for langtidsledige med de mere almene fattigdomsbekæmpende foranstaltninger, således at der i de tilfælde, hvor målet om jobintegration ikke nås og retten til arbejdsløshedsunderstøttelse bortfalder, ydes en mindsteindkomst til den arbejdsløse (hvis denne objektivt set er fattigdomstruet). Til gengæld skal den arbejdsløse tage imod tilbud om almennyttigt arbejde af en begrænset varighed og med et uddannelsesmæssigt formål med henblik på igen at komme ud på arbejdsmarkedet til sikring af den sociale inklusion.

Begrundelse

I de tilfælde, hvor de langtidsledige ikke kommer i beskæftigelse, må der findes andre løsninger for at forhindre, at de bliver socialt marginaliserede eller havner i fattigdom, når de mister retten til arbejdsløshedsunderstøttelse, hvilket er en byrde for samfundet og under alle omstændigheder en trussel mod den socioøkonomiske samhørighed.

Anbefalet ændring 20

Forslag til henstilling

Punkt 15

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

At de tiltag, der er iværksat som svar på denne henstilling, evalueres i samarbejde med medlemsstaterne og efter høring af de berørte interessenter, og at indhøstede erfaringer indberettes til Rådet senest den … [3 år efter vedtagelsen af henstillingen].

At de tiltag, der er iværksat som svar på denne henstilling, evalueres i samarbejde med medlemsstaterne og efter høring af de berørte interessenter , navnlig med henblik på:

—	at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at modernisere de sociale sikringsordninger med det mål at nå frem til en EU-ordning for forsikring mod langtidsledighed på grundlag af fælles økonomiske og finansielle indikatorer,

—

at evaluere — i forbindelse med revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 — de prioriterede indsatsområder, hvortil der skal afsættes EU-midler, dels for at videreføre ungdomsgarantiordningen, dels for gennem ekstraordinære initiativer såsom oprettelse af en særlig fond (en voksengarantifond i stil med ungdomsgarantiordningen) at bekæmpe langtidsledigheden,

og at indhøstede erfaringer indberettes til Rådet senest den … [3 år efter vedtagelsen af henstillingen].

Begrundelse

Langtidsledighed er kun ét aspekt af det mere generelle problem med fattigdom, som har særligt alvorlige økonomiske og sociale konsekvenser. Det er derfor nødvendigt, at de tiltag, som henstillingen efterspørger, også tager sigte mod at yde støtte til fattigdomsbekæmpelse, og alle lande, som ikke allerede har gjort det, bør opfordres til at indføre en sådan støtte.

II. POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Indledende bemærkninger

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at det er prisværdigt, at forslaget til henstilling tager emnet langtidsledighed op, da den har store økonomiske og sociale konsekvenser, og anerkender samtidig, at ordlyden skal respektere nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Arbejdsløshed er ifølge de fem formænds rapport (»Gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union«) »en af hovedårsagerne til ulighed og social udstødelse. … Derfor er effektive arbejdsmarkeder, der fremmer et højt beskæftigelsesniveau og kan absorbere chok uden at skabe uforholdsmæssig stor arbejdsløshed, afgørende…«;

peger på betydningen af, at forslaget sigter mod jobintegration, idet arbejdsformidlingerne pålægges at yde en individualiseret service til de arbejdsløse og inddrage alle økonomiske og sociale aktører såvel som aktører fra den offentlige sektor for at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet;

fremhæver den vægt, der lægges på instrumenterne til forvaltning af systemet, såsom one-stop-shop-tilgangen;

understreger betydningen af at få tacklet langtidsledigheden for at sikre velfungerende lokale økonomier. Udvalget gør opmærksom på, at langtidsledighed ikke er holdbar over tid, og på vigtigheden af at foregribe kvalifikationsbehovet og matche kvalifikationer med behovene på arbejdsmarkedet. På områder, der er kendetegnet ved kvalifikationsmismatch eller mangel på kvalifikationer, er det nødvendigt at styrke uddannelsesprogrammer til udvikling af de nødvendige færdigheder. Der bør navnlig sættes fokus på sprogfærdigheder hos arbejdsløse indvandrere og asylansøgere;

understreger, at forslaget også har stor betydning for fattigdomsbekæmpelsen, som stadig er et af de Europa 2020-mål, som er vanskeligst at nå under den økonomiske krise.

Generelle bemærkninger

Regionsudvalget gør dog opmærksom på, at forslaget ikke desto mindre glider let hen over en række forhold, og fremsætter således følgende bemærkninger:

peger på behovet for at styrke de offentlige arbejdsformidlinger og gøre dem mere effektive og velfungerende. Henstillingen indskrænker sig til at foreslå en større koordinering af støtteforanstaltningerne, som imidlertid forbliver landenes anliggende, uden at hæfte sig nok ved de eksisterende forskelle mht. problemets omfang og tilstedeværelsen af strukturer til løsning af problemet, hvilket også har kunnet konstateres ved gennemførelsen af ungdomsgarantiordningen. I mange lande er der således behov for en betydelig styrkelse af arbejdsformidlingerne. For at illustrere disse forskelle kan det nævnes, at forholdet mellem antallet af arbejdsformidlinger og erhvervsaktive i Tyskland er 1 til 400, i Frankrig 1 til 600 og i Italien 1 til 3 000;

foreslår derfor et tættere samarbejde med private arbejdsformidlinger og inddragelse af vikarbureauer i de situationer, hvor de offentlige arbejdsformidlinger ikke er i stand til at vejlede og hjælpe de langtidsledige i tilstrækkeligt omfang;

slår til lyd for et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne og regionerne med henblik på så effektivt som muligt at nedbringe arbejdsløshedsprocenten i EU ved at give programmer af denne type en mere fremtrædende plads i medierne. For eksempel kunne man promovere Euresnettet gennem en reklamekampagne i fjernsynet, på internettet og i andre massemedier, således at arbejdssøgende, der søger arbejde i udlandet, får adgang til aktuel information om jobmuligheder. Udvalget foreslår derfor, at der etableres et internationalt samarbejde om arbejdsformidling og andre sociale tjenester for at sikre mere effektiv og hurtigere udveksling af informationer og data;

understreger behovet for at fremskaffe de nødvendige ressourcer til at tilpasse sig bedste praksis. Dette kan gøres ved at trække på de gode resultater af arbejdet i netværket af offentlige arbejdsformidlinger på EU-plan (afgørelse nr. 573/2014/EU), anslå størrelsen af de finansielle midler, der skal til, for at alle landene kan tilnærme sig de fastsatte standarder, og foreslå løsninger til, hvad der kan gøres for hjælpe de enkelte lande med at afhjælpe manglerne;

10.

peger på det hensigtsmæssige i at sondre mellem arbejdsløshedens strukturelle komponent og dens dynamiske konjunkturbestemte komponent. Arbejdsformidlingerne (der er indrettet på at bekæmpe den strukturelle del) bør sættes i stand til hurtigt at tilpasse sig de ekstra behov, som følger af særligt kraftige konjunkturnedgange. Udgifterne til tilpasning af de eksisterende strukturer til afhjælpning af den strukturelle arbejdsløshed bør afholdes af medlemsstaterne bl.a. ved hjælp af EFRU- og ESF-midler (tematisk mål: »Styrkelse af den administrative kapacitet«). I forbindelse med midtvejsrevisionen af det flerårige finansrammeprogram kan tiltagenes virkning evalueres og eventuelle tilpasninger af EU-retningslinjerne undersøges.

11.

understreger betydningen af investeringer i den menneskelige kapital. Udvalget gør dog opmærksom på, at eftersom sådanne investeringer er langsigtede investeringer, har virksomhederne en tendens til at satse på unge og nyuddannede, hvilket har som konsekvens, at den ældre og midaldrende del af arbejdskraften stilles ringere. Arbejdsløshedsbekæmpelse kræver incitamenter af en form, som tilskynder ældre og midaldrende til at videreuddanne og omstille sig og som sikrer, at virksomhederne og den offentlige sektor har en interesse i at ansætte disse personer. For at bekæmpe langtidsledighed er det lige så vigtigt at fremme livslang læring for den eksisterende arbejdsstyrke og de ufaglærte arbejdstagere med henblik på at forbedre erhvervskvalifikationerne;

12.

understreger, at en sådan modernisering af arbejdsformidlingerne kan få en effekt på langtidsledigheden, men også på arbejdsløshed af kortere varighed og på ungdomsarbejdsløsheden;

13.

gør opmærksom på, at den foreslåede modernisering af arbejdsformidlingen er en lang og vanskelig proces, især i medlemsstater, hvor det nuværende system er stift og bureaukratisk. Et velfungerende system med individuelle kvikskrankekontaktpunkter afhænger i høj grad af de berørte institutioners fleksibilitet og en passende og hurtig informationsformidling. Kontaktpunkterne kan også stå for tilbud om persontilpasset hjælp, men man skal være klar over, at denne opgave vil kunne udgøre en betydelig administrativ byrde, hvis der er mange arbejdssøgende. Kontaktpunkterne skal dog råde over et personale med passende kvalifikationer, som ikke kun er i stand til at videreføre eksisterende tilbud, men også kan vurdere de arbejdssøgendes personlighed og grundlæggende kompetencer. Udvalget anmoder derfor medlemsstaterne om at tage hensyn til disse faktorer, når de indfører sådanne mekanismer;

14.

gør opmærksom på nødvendigheden af tiltag, hvor der lægges større vægt på efterspørgslen, da det er vanskeligt for en arbejdsløs — selv med en individualiseret uddannelsesplan — igen at finde et arbejde, når efterspørgslen efter arbejdskraft er stagneret. Omend det værdsættes, at henstillingen opfordrer til tættere kontakt med arbejdsgiverne, mener udvalget, at det for at styrke efterspørgslen efter arbejdskraft vil være nyttigt at satse mere på at skabe et samspil mellem strukturfondene. EFRU og ELFUL, som er målrettet mod virksomheder, der kan foreslå innovative projekter for at øge systemets konkurrenceevne, giver ofte tilskud til ansættelse af personer med en passende uddannelse. I disse tilfælde ville en sammenkædning med uddannelsesaktiviteter finansieret over ESF kunne fremme jobintegration af arbejdsløse. Medlemsstaterne bør tilskynde til integreret udnyttelse af fondene bl.a. gennem forenklinger for SMV'erne og med anvendelse af midler fra »præstationsreserven«;

15.

gør opmærksom på, at en langtidsledig, for hvem jobintegrationen ikke lykkes og som mister retten til arbejdsløshedsunderstøttelse, risikerer social udstødelse, og at det derfor er afgørende, at hvert land træffer fattigdomsbekæmpende foranstaltninger i henhold til Kommissionens retningslinjer i Kommissionens henstilling 2008/867/EF af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet og Kommissionens senere meddelelse »Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020« (COM(2013) 83 final). Regionsudvalget håber, at medlemsstaterne vil efterkomme Kommissionens henstilling;

16.

gør endvidere opmærksom på behovet for, at den eventuelle adgang til fattigdomsbekæmpende tiltag gøres betinget af, at den arbejdsløse tager imod tilbud om almennyttigt arbejde af en begrænset varighed og med et uddannelsesmæssigt formål med henblik på igen at komme ud på arbejdsmarkedet;

17.

understreger, at uddannelsesforløb med henblik på reintegration på arbejdsmarkedet bør organiseres i tæt samarbejde med de berørte institutioner, for at medlemsstaterne kan opnå det bedst mulige resultat på alle niveauer og for at reducere faglig og social isolation og fattigdomsniveauerne. Udvalget henleder opmærksomheden på, at sådanne foranstaltninger har positiv effekt, fordi de tilskynder europæiske borgere, der af økonomiske grunde er rejst til en anden medlemsstat for at arbejde og tjene til livets ophold, til at vende tilbage til oprindelseslandet. Den økonomiske indvandring burde tage af, når job- og indkomstmulighederne på det lokale arbejdsmarked forbedres;

18.

fremhæver den centrale rolle, som regioner og kommuner spiller, da de er naturlige hovedaktører i denne indsats for at forbedre arbejdsformidlingerne og i mange medlemsstater har ansvar for planlægning og anvendelse af strukturfondene. De lokale og regionale myndigheder kan i øvrigt spille en vigtig rolle i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af faglig efteruddannelse og voksenundervisning, al den stund mange regioner — og ikke mindst mange landsbyer — mangler uddannelsescentre, der også henvender sig til voksne. De lokale og regionale myndigheders rolle er så meget desto vigtigere, som de råder over informationer om det lokale arbejdsmarked og har forbindelser til lokale virksomheder, der kan fremme praktisk erhvervsuddannelse. Personer, som ønsker at deltage i voksenundervisning eller at tage en erhvervsuddannelse, skal i øvrigt regne med et større transportbehov i flere måneder. Dette medfører ekstraudgifter, som for en arbejdsløs, der kun modtager en lille eller slet ingen arbejdsløshedsunderstøttelse, er en stor byrde;

19.

anmoder derfor om, at Kommissionens forslag til henstilling tager mere hensyn til problemets regionale dimension, og opfordrer således Rådet til at tage den nøglerolle, som sidstnævnte kan spille i effektiviseringen af arbejdsformidlingerne, med i betragtning.

Bruxelles, den 10. februar 2016.

Markku MARKKULA

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

(15) Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020).

(16) Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring.

(17) C(2008) 5737.

(15) Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020).

(16) Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring.

(17) C(2008) 5737.

(18) COM(2015) 98.