10.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/8

1.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder det luxembourgske formandskabs indsats for at drøfte den territoriale vision 2050 og glæder sig over, at formandskabet har besluttet at høre udvalget om dette spørgsmål;

2.

understreger vigtigheden af, at man udtrykkeligt anerkender de mange forskellige territoriale situationer i Den Europæiske Union, som kræver forskellige tilgange og strategier for at tackle problemerne;

3.

mener, at EU nu, over 15 år efter vedtagelsen af det europæiske fysiske og funktionelle udviklingsperspektiv i Potsdam i 1999, har brug for en ny territorial vision, som:

4.

opfordrer derfor til en bred høring i hele Europa om EU's territoriale vision i fremtiden, som bygger på grønbogen om territorial samhørighed (COM(2008) 616 final), og gentager sin opfordring til at udarbejde en hvidbog om territorial samhørighed, der allerede i den næste programmeringsperiode efter 2020 kunne anvendes som byggesten til andre EU-politikker med en stærkere territorial dimension;

5.

understreger vigtigheden af at identificere globale tendenser og udfordringer tidligt nok til, at den offentlige politik kan tilpasses i tilstrækkelig grad. Udvalget bifalder i den forbindelse de forskellige fremadskuende rapporter, som EU-institutionerne har udarbejdet, og fremhæver Regionsudvalgets undersøgelse om udfordringerne frem til 2025 med titlen »Challenges at the Horizon 2025 — Key trends and Impact on the LRAs« (1);

6.

henviser til de globale tendenser og udfordringer, som EU står over for, og som er blevet identificeret i rapporten om de globale tendenser indtil 2030 med titlen »Global trends to 2030: Can the EU meet the challenges ahead?«, der er udarbejdet af ESPAS-projektet (2), og som omfatter en territorial dimension, eftersom deres konsekvenser er forskellige fra den ene region til den anden, alt afhængigt af de territoriale særpræg og sammenhænge. Regionsudvalget bemærker dog, at der ikke er taget tilstrækkeligt højde for den territoriale dimension i ESPAS-rapporten, og ser derfor frem til at være med til at tage denne dimension op i ESPAS-projektets fremtidige arbejde;

7.

mener, at det er nødvendigt med en klar europæisk territorial vision for at reagere effektivt på de nuværende og kommende tendenser og udfordringer, og at en sådan vision bør kunne styrke den territoriale dimension i den politiske beslutningstagning, bl.a. ved at anvende en stedbaseret tilgang;

8.

understreger derfor den rolle, den territoriale dagsorden 2020 spiller. Den er stadig gyldig og bør gennemføres bedre. Regionsudvalget henviser i den forbindelse til sin nylige udtalelse om »Bedre gennemførelse af Den Europæiske Unions territoriale dagsorden 2020« (3);

9.

understreger desuden, at strategisk planlægning og fastlæggelse af klare og opnåelige politiske målsætninger, der kunne være en del af en »vision«, er et vigtigt element i god politisk beslutningstagning;

10.

gentager, at på EU-plan sætter traktaten (artikel 174 i TEUF) det overordnede territoriale mål for udviklingen af Den Europæiske Union ved at foreskrive, at: »For at fremme en harmonisk udvikling af Unionen som helhed udvikler og fortsætter denne sin indsats for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed«. Territorial samhørighed betyder, at der sikres en afbalanceret udvikling af alle områder i EU.

11.

Det Europæiske Regionsudvalg henleder opmærksomheden på fordelene ved at anvende en stedbaseret tilgang (4), hvis vigtigste elementer består i integrationen af forskellige sektorer i en særlig territorial strategi og i en resultatorienteret territorial dialog. Hvis den stedbaserede tilgang gennemføres effektivt, gør den det muligt at værdsætte og genoplive den territoriale identitet og de territoriale særpræg som et unikt aktiv;

12.

bemærker, at selv om den stedbaserede tilgang ofte drøftes i EU-institutionerne, bliver den endnu ikke gennemført i stort omfang overalt på EU-plan og på nationalt plan. Udvalget er fortsat overbevist om, at en stedbaseret tilgang i EU-politikkerne vil give de bedste resultater, eftersom politikkerne vil blive tilpasset til de specifikke lokale forhold og dermed mere effektivt vil tackle de udfordringer, som regionerne, byerne og kommunerne står overfor, og på den måde reducere forskellene i udviklingsniveau;

13.

bemærker, at selv om det også stadig er nødvendigt at styrke sektorpolitikkerne, er den stedbaserede tilgang den mest effektive tilgang til at nå traktatens mål om en harmonisk udvikling af Unionen som helhed. Regionsudvalget henviser i den henseende til en undersøgelse foretaget af Kommissionen, som identificerede fem fællestræk ved en vellykket gennemførelse af den stedbaserede tilgang (5). Disse fællestræk omfatter den vigtige rolle at værdsætte en territorial identitet, der går videre end til de geografiske og sektorspecifikke grænser, et åbent forvaltningssystem, en stærk lederevne samt praktiske forsøg og »learning by doing«;

14.

mener, at sektorpolitikkerne ganske vist er vigtige for den territoriale udvikling, men den stedbaserede tilgang er som udgangspunkt af stor betydning for en tilpasset lokal og regional udvikling. Tilgangen med en fælles ramme (partnerskabsaftale) for gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde allerede i indeværende programmeringsperiode er prisværdig, men hvis man virkelig skal kunne gennemføre hele politikken, er det nødvendigt at fjerne forhindringer, der er en følge af forskellige regelsæt. Regelsættet for de europæiske struktur- og investeringsfonde bør forenkles ved hjælp af input fra og inddragelse af de lokale og regionale myndigheder. Projekter med en territorialt integreret tilgang bør kunne finansieres ved hjælp af flere forskellige fonde samt kunne underlægges et enkelt regelsæt;

15.

gør opmærksom på analysen i den sjette samhørighedsrapport, ifølge hvilken »de regionale uligheder er blevet større i de senere år, da den økonomiske krise har påvirket regionerne forskelligt« (6). Det er faktisk ikke blot krisen selv, men også de politiske beslutninger og navnlig spareforanstaltningerne, der var en del af det europæiske semester, som har haft meget forskellige indvirkninger på de europæiske regioner. F.eks. var de økonomisk stærke regioner i stand til at afbøde krisens virkninger og opfylde kravene i det europæiske semester, mens de økonomisk svage regioner på den anden side var nødt til at skære i de offentlige investeringer som en konsekvens af spareforanstaltningerne, hvilket førte til økonomiske vanskeligheder. Analysen fører til den konklusion, at der også er en territorial indvirkning på politikområder og eksterne faktorer, som ikke tidligere er blevet betragtet i et territorialt perspektiv, såsom bankvirksomhed eller skattepolitik. Udvalget minder om, at krisen især har øget de regionale uligheder og har ramt lande med et udviklingsefterslæb hårdere. Det understreger derfor, at der for at sikre en mere ensartet påvirkning bør gennemføres foranstaltninger i tråd med udligningsprincippet og den territoriale tilgang. Dette kræver en afbalanceret tilgang til spareforanstaltninger;

16.

konstaterer, at der siden debatten om »BNP og mere« i 2009 foreligger betydeligt flere data på EU-plan, og at der er behov for at afsøge mulighederne for andre indikatorer som supplement til BNP ved målingen af især regioners og byers fremskridt i EU hen imod opfyldelsen af EU's mål;

17.

understreger, at de fleste EU-politikker har en regional og lokal dimension, som kan vurderes ved hjælp af en territorial konsekvensanalyse (TIA), og som bør tages i betragtning, når man udformer og reviderer disse politikker. Regionsudvalget påbegyndte pilotfasen af sin TIA-strategi i 2014 på udvalgte sager, hvor forskellige metoder og tilgange blev testet. Udvalget glæder sig i høj grad over, at Kommissionen som opfølgning på pakken om bedre regulering, der blev offentliggjort den 19. maj 2015, vil bruge TIA som et element i konsekvensanalysen. På den baggrund understreger Regionsudvalget også betydningen af EU's dagsorden for byerne — med særlig vægt på »de indre områder« — og af gennemførelsen heraf for regionernes udvikling. Udvalget henviser til sin udtalelse (af 25. juni 2014) »Mod en integreret dagsorden for byerne i EU« (7) og fremhæver forslaget heri om at vedtage en hvidbog om en integreret bypolitik. Det bifalder endelig Kommissionens erklæring vedrørende de første konkrete skridt hen imod vedtagelsen af en EU-dagsorden for byerne, som vil få tildelt 80 mia. EUR fra EU's budget (8). Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at tage udgangspunkt i Regionsudvalgets erfaringer.

18.

Det Europæiske Regionsudvalg er bekymret over, at de aktuelle statistiske enheder i EU-medlemsstaterne ikke nødvendigvis repræsenterer den reelle socioøkonomiske situation, og mener derfor ikke, at den kommende udformning og gennemførelse af politikker alene kan baseres herpå. Politikkerne bør tilføres en stærk tværsektoriel, tværregional og grænseoverskridende dimension, hvor der tages højde for de afsmittende virkninger på de andre regioner;

19.

gentager, at for at fastslå disse virkninger er medlemsstaterne og EU nødt til at indføre territoriale konsekvensanalyser som en standardpraksis i beslutningstagningsprocessen samt i forbindelse med programmeringen og gennemførelsen af sektorinvesteringer. Hvis der ikke tages højde for eventuelle asymmetriske virkninger af EU-politikkerne og de nationale politikker, vil disse politikker aldrig blive tilstrækkeligt effektive, og de vil potentielt kunne få uønskede virkninger;

20.

understreger, at når EU-politikkernes virkninger undersøges, skal den kendsgerning, at flere og flere EU-borgere bor i byområder, tages i betragtning ud fra både de bymæssige og landdistriktsmæssige udfordringer, som dette giver. Som det er nu, findes der ingen eller kun meget begrænsede statistiske data om byniveauet, hvilket gør det svært at foretage en konsekvent og grundig vurdering af virkningerne. Udvalget og Kommissionen arbejder i øjeblikket på et pilotprojekt vedrørende bymæssig konsekvensanalyse, som skal videreudvikles i fremtiden, og som kunne være et værdifuldt redskab til at vurdere disse virkninger og føre til bedre lovgivning. Udvalget har endvidere opfordret til, at EU-politikkerne i højere grad tager hensyn til den samlede effekt af små og mellemstore byer;

21.

peger på den diversitet, der også gør sig gældende i landdistrikter, når det gælder udfordringer og særlige kendetegn, og henviser til, at disse områders udviklingsniveau ligger under EU-niveauet, især når der sammenlignes med udviklingsniveauerne i byområder — og denne kløft bliver stadig større. Territorial samhørighed vil ikke kunne opnås uden at udnytte hele det potentiale, der foreligger, dvs. alle geografiske områders potentiale. Det er især vigtigt, eftersom den gensidige funktionelle afhængighed mellem by- og landområder i kraft af f.eks. pendling og fritidstilbud i nogle tilfælde gør det nærmest umuligt at drage klare skel mellem områder;

22.

mener, at eftersom teknologien forventes at udvikle sig hurtigt i de kommende årtier, vil dette også være tilfældet med redskaberne til at vurdere disse virkninger på en hurtig, effektiv og objektiv måde. Sådanne modeller er allerede ved at blive indført og udvikler sig hurtigt, og et godt eksempel på et sådant redskab er ESPON Quick Scan. Som det er nu, er den væsentligste hindring for indførelsen af disse instrumenter, at der mangler en tilstrækkelig og fuldstændig database over statistiske data, ikke mindst på lokalt plan;

23.

mener, at det er lige så vigtigt at vurdere de territoriale virkninger af visse EU-politikker i områder som defineret i artikel 174 i TEUF med strukturelle naturbetingede eller demografiske handicap, det være sig de nordligste meget tyndt befolkede regioner, øer, grænseoverskridende områder eller bjergområder;

24.

anmoder om, at medlemsstaterne og EU investerer betydeligt flere ressourcer i at indhente de manglende statistiske data, som afspejler forskellige territoriale udfordringer, og sørger for en kraftig forbedring af dataindsamlingen på det laveste administrative niveau. Dette er navnlig vigtigt i de lande, hvor Eurostats territoriale enheder ikke rigtigt afspejler de faktiske geografiske forhold på lokalt og regionalt plan. Uden et fuldstændigt og bevægeligt billede af Den Europæiske Unions regioner er det ikke muligt at føre effektive politikker, som tackler de udfordringer, de står over for. Regionsudvalget peger på tematisk mål nr. 11 i de nye strukturfondsforordninger, som netop kan anvendes til finansiering af investeringer i udvikling af bedre data på lokalt og regionalt plan, men som hidtil desværre kun i ringe grad har været udnyttet til det formål. Samtidig gentager Regionsudvalget behovet for at lette den administrative byrde for de forskellige interessenter, herunder de lokale og regionale myndigheder, gennem oprettelse af passende instrumenter, som gør det muligt på en stringent og selektiv måde at sikre en mere systematisk indsamling af statistiske data og rapportering med henblik på at lette behandlingen af de indsamlede data. Det bør sikres, at der er et bredt kendskab til, hvilke ressourcer der er til rådighed under tematisk mål nr. 11;

25.

fremhæver det nyttige arbejde med ESPON-programmet (9), som indsamler territoriale oplysninger i hele Europa. Navnlig prognoserne i ESPON's rapport »Making Europe Open and Polycentric« er relevante for at kunne træffe informerede beslutninger om, hvordan der skal investeres for at styrke den regionale udvikling. I betragtning af de forskellige scenarier er Regionsudvalget af den opfattelse, at polycentrisk udvikling bør være en målsætning og et vigtigt element i den territoriale vision 2050, som omfatter lokale myndigheder af enhver størrelse i alle EU's medlemsstater. Med voksende storbyregioner bør en balanceret udvikling fremmes, samtidig med at man er opmærksom på de små landsbyer og de mindre udviklede regioner samt den indbyrdes forbindelse mellem tilstødende områder.

26.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at eftersom de globale tendenser og udfordringer påvirker de europæiske områder forskelligt, og eftersom alle offentlige politikker omfatter en territorial dimension, bør en europæisk territorial vision navnlig fokusere på at give den europæiske styring en territorial dimension;

27.

peger på, at Regionsudvalget har vedtaget et charter for forvaltning på flere myndighedsniveauer (10) i Europa, som skitserer hovedprincipperne i europæiske styreformer, der bør være med til at styrke den territoriale dimension og opnå større økonomisk, social og territorial samhørighed i Europa;

28.

er af den opfattelse, at man i denne sammenhæng bør lægge vægt på og give særlig støtte til forskellige former for samarbejde mellem de lokale og regionale myndigheder og andre decentraliserede enheder som et effektivt og legitimt redskab til at yde offentlige tjenester;

29.

understreger, at grænseoverskridende samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder har vist sig at være et centralt element for udviklingen af grænseregioner. Det bør derfor gives yderligere støtte af EU og medlemsstaterne;

30.

understreger, at innovative finansielle instrumenter og offentlig-private partnerskaber med klare regler kan være vigtige instrumenter for territorial udvikling i den stedbaserede tilgang i visse områder, hvor privat finansiering kan supplere den offentlige finansiering, og hvor afkastet er tilstrækkeligt attraktivt. Det skal dog sikres, at de lokale og regionale myndigheder får tilstrækkelig vejledning i anvendelsen af finansielle instrumenter (11);

31.

understreger den afgørende rolle, som de lokale politiske ledere og de demokratisk valgte lokale myndigheder spiller, når det gælder om at udvikle en stedbaseret tilgang, og bemærker, at en sådan tilgang kræver deltagelse af interessenterne og åbenhed på alle styringsniveauer. Det er vigtigt, at processen, dens værdi og dens fordele forstås fuldt ud af alle aktører i processen;

32.

understreger, at den stedbaserede tilgang indebærer specifikke roller for aktørerne på de forskellige styringsniveauer. Fysisk planlægning og udviklingsstrategier bør altid tage hensyn til det niveau, der er tættest på borgerne, hvilket i de fleste tilfælde vil sige det lokale eller regionale niveau;

33.

mener, at der systematisk skal tages højde for en territorial dimension, når det gælder politikområder, hvor kompetencerne henhører under EU. Regionsudvalget bifalder i den forbindelse Kommissionens initiativ til fremme af bedre regulering og er enigt i, at »ved at anvende principperne om bedre regulering vil det kunne sikres, at foranstaltningerne er understøttet af faktuelle forhold, at de er vel udformede og til mærkbar og holdbar fordel for borgere, virksomheder og samfundet som helhed« (12). Regionsudvalget glæder sig navnlig over, at initiativet om bedre regulering tager de hovedprincipper op, der er skitseret i Regionsudvalgets charter for flerniveaustyring i Europa;

34.

minder om, at Regionsudvalget har oprettet en platform til overvågning af Europa 2020-strategien for at overvåge den regionale dimension af Europa 2020-strategien. Platformen er nået til den konklusion, at en fornyet Europa 2020-strategi bør baseres på et stærkere partnerskab og medansvar på alle forvaltningsniveauer, omfatte en territorial dimension og indføre mere gennemsigtighed, ansvarlighed og flerniveaustyring (13);

35.

mener, at de lokale og regionale myndigheder i overensstemmelse med den europæiske adfærdskodeks for partnerskab bør få tildelt ansvaret for at udarbejde udviklingsplaner ved at bruge deres territoriale særpræg som unikke aktiver under hensyntagen til vedtagne europæiske målsætninger og passende inddragelse af de organiserede interessegrupper. Udvalget understreger, at samhørighedspolitikken er vigtig, når det gælder finansiel bistand og metodologisk vejledning til de lokale og regionale myndigheder i gennemførelsen af deres udviklingsplaner. Effektiv forvaltning er helt afgørende for en bedre gennemførelse af programmerne og for kvaliteten af projekterne;

36.

gør opmærksom på, at det fremgår af den sjette overvågningsrapport om Europa 2020-strategien og det europæiske semester, som Regionsudvalgets Europa 2020-overvågningsplatform for nylig offentliggjorde (i oktober 2015), at de lokale og regionale myndigheder inddrages intensivt i forbindelse med udarbejdelsen af de nationale reformprogrammer i 15 af EU's medlemsstater. Under gennemførelsen af programmerne refererer 23 ud af 28 regeringer specielt til de lokale og regionale myndigheders rolle på områder som arbejdsmarkedspolitikker, social integration og sundhedspleje. Med hensyn til Europa 2020-strategien understreges de lokale og regionale myndigheders rolle i de nationale reformprogrammer på områderne social integration, vedvarende energikilder og klimaforandringer i 20 medlemsstater. Regionsudvalget opfordrer derfor til en revision af Europa 2020-strategien med henblik på en yderligere styrkelse af den territoriale dimension af EU's politikker, så samtlige medlemsstater overholder nærhedsprincippet og principperne om flerniveaustyring og partnerskab i forbindelse med udarbejdelsen af de nationale reformprogrammer;

37.

understreger, at samhørighedspolitikken bør sikre, at de lokale og regionale planer er i tråd med de europæiske målsætninger. Partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer er de vigtigste instrumenter i den forbindelse. Regionsudvalget understreger, at samhørighedspolitikkens finansiering via de europæiske struktur- og investeringsfonde kan bidrage til den nødvendige finansielle bistand til planernes gennemførelse. Regionsudvalget understreger også, at gennemførelsen af lokale og regionale udviklingsplaner kan fremmes yderligere ved hjælp af specifikke instrumenter i samhørighedspolitikken såsom integrerede territoriale investeringer (ITI) og lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD), der burde bruges i større udstrækning;

38.

peger på, at mange andre EU-politikområder, bl.a. landbrug og landdistriktudvikling, transport og energi og miljøbeskyttelse, har en territorial dimension, som er lige så vigtig som selve samhørighedspolitikken. Derfor bør disse andre sektorpolitikker også tilpasses for at støtte de lokale og regionale udviklingsplaner. Den territoriale vision 2050 skal omfatte alle EU-politikker med en betydelig territorial dimension, så den stedbaserede tilgang til den politiske beslutningstagning integreres i alle relevante EU-politikker;

39.

mener, at det er nødvendigt med en mere sammenhængende og koordineret tilgang til den europæiske territoriale strategi/vision på europæisk plan, og at det er nødvendigt at sikre et fortsat samarbejde med de nationale og europæiske sammenslutninger, der repræsenterer de lokale og regionale myndigheder. Denne tilgang bør også omfatte en struktureret og systematisk erfarings- og videnudveksling, når de forskellige sektorpolitikker udformes;

40.

er endelig af den opfattelse, at en europæisk strategi/vision skal udvikle sig konstant, især gennem anvendelse af bundstyret feedback, der tilvejebringes via et løbende samarbejde med europæiske og nationale sammenslutninger af lokale og regionale myndigheder og ved at tage hensyn til den globale udvikling, f.eks. udfordringerne ved migration og klimaændringer, hvor EU's lokale og regionale myndigheder på basis af solidaritetsprincippet spiller en vigtig rolle.