10.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/34

1.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at ethvert lovgivningsinitiativ fra Kommissionen, herunder på skatteområdet, i henhold til EUF-traktatens artikel 113, 115 og 116 nødvendigvis skal være i overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet;

2.

støtter de fire målsætninger i Kommissionens handlingsplan for selskabsskat, som er:

3.

mener ikke, at den eksisterende lovgivning om selskabsbeskatning på nationalt, europæisk og internationalt niveau længere passer til den nuværende økonomiske kontekst med globalisering, mobilitet, digital teknologi, nye forretningsmodeller og komplekse selskabsstrukturer;

4.

fremhæver de yderst komplekse nugældende regler for selskabsbeskatning i EU og den manglende samordning og komplementaritet mellem de forskellige medlemsstaters systemer;

5.

beklager, at visse virksomheder, især multinationale selskaber, udnytter denne situation til at reducere deres skattebidrag enten gennem juridisk forkastelig praksis med skattemisbrug og ulovlig skatteundgåelse eller ved hjælp af strategier for aggressiv skatteplanlægning, der, selv om de kan være lovlige, strider mod skattelovgivningens ånd;

6.

understreger, at disse virksomheder i begge tilfælde i sidste ende bliver beskattet på en langt fra retfærdig måde, fordi skatten er meget lav i forhold til deres indtægter;

7.

påpeger, at det ifølge flere beregninger skønnes, at skatteunddragelse, skattesvig og aggressiv skatteplanlægning hvert år betyder et tab af potentielle skatteindtægter i EU på omkring 1 000 mia. EUR (1); henviser desuden til, at dette skattegab forringer de offentlige finanser på alle niveauer, herunder for lokale og regionale myndigheder, og at en fair, gennemsigtig, effektiv og ligelig beskatning af alle selskaber vil lette skattebyrden;

8.

foreslår, at alle internationale aftaler, som EU deltager i, herunder handelsaftaler og økonomiske partnerskabsaftaler, omfatter bestemmelser om fremme af god forvaltningspraksis på skatteområdet med hensyn til gennemsigtighed, men også bekæmpelse af skadelig skattepraksis, og anmoder Kommissionen om at lægge særlig vægt på dette punkt i de igangværende forhandlinger om bl.a. det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab og aftalen om handel med tjenesteydelser (TiSA);

9.

beklager denne skadelige skattepraksis og dens omfang, når mange skatteydere og især private borgere i en række medlemsstater samtidig pålægges større skattebyrder på grund af sparepolitikkerne; finder, at denne mangel på skattemæssig retfærdighed skader den sociale fred og den økonomiske stabilitet;

10.

minder om, at de gældende komplekse selskabsskatteregler er en guldgrube for en række store virksomheder, som udnytter reglernes svagheder, men en klar ulempe for små, mellemstore og mikrovirksomheder, fordi bureaukratiseringen hæmmer deres aktiviteter og i særdeleshed deres grænseoverskridende aktiviteter;

11.

mener, at denne situation desuden bidrager til at skævvride konkurrencen mellem især store multinationale selskaber, som har de fornødne ressourcer til at unddrage sig beskatning med aggressiv skatteplanlægning, og små og mellemstore virksomheder (SMV), som ikke har sådanne midler;

12.

bemærker, at der i EU som helhed over en længere periode kan konstateres et generelt fald i de lovpligtige selskabsskattesatser;

13.

fremhæver til gengæld, at dette fald i satserne i de senere år har været ledsaget af forskellige ændringer såsom udvidelse af skattegrundlaget, flere selskabsoprettelser og lave rentesatser (som begrænser de fradragsberettigede beløb), som burde have ført til øgede indtægter fra selskabsbeskatningen;

14.

bemærker, at det er vanskeligt at sammenligne de faktisk anvendte satser i medlemsstaterne, og foreslår, at der fremover udarbejdes en fælles beregningsmetode, som gør det muligt at opstille en sammenligningstabel over de effektive skattesatser i de forskellige medlemsstater;

15.

støtter på grundlag af OECD's undersøgelser, ifølge hvilke nogle multinationale selskaber anvender strategier, der gør det muligt for dem at betale så lidt som 5 % i selskabsskat, mens mindre virksomheder betaler op til 30 %, kravet om, at multinationale selskaber i deres årsregnskaber bør offentliggøre en vifte af aggregerede oplysninger, herunder deres resultat før skat, skat af overskud eller underskud samt antal ansatte og aktiver, for hver medlemsstat og hvert tredjeland, hvori de er etableret. Disse oplysninger bør gøres tilgængelige for offentligheden, eventuelt i form af et centralt EU-register.

16.

Det Europæiske Regionsudvalg erkender det dobbelte potentiale i et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG): for det første for bekæmpelsen af aggressiv skatteplanlægning, skattesvig og skatteundgåelse samt skadelig skattekonkurrence medlemsstaterne imellem og for det andet med henblik på at styrke det indre marked og formindske de administrative byrder for alle virksomheder, uanset størrelse, med grænseoverskridende aktiviteter;

17.

mener, at hvis skattegrundlaget fastsættes ud fra ét i stedet for 28 skatteregelsæt, vil det være en forenkling og en besparelse i de administrative omkostninger for virksomhederne, og at den vil være særlig markant for SMV'er, som er aktive i flere medlemsstater;

18.

fremhæver derfor de positive virkninger, som FKSSG kan få for den økonomiske vækst, beskæftigelsen og en fair beskatning samt for de offentlige finanser, herunder de lokale og regionale myndigheders finanser.

19.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at selv om FKSSG ikke — i det mindste i forslaget fra 2011 — tager direkte sigte på lokale og regionale skatter, vil indførelsen af FKSSG få indflydelse på de lokale og regionale myndigheders skatteindtægter, som til dels, alt efter medlemsstat, stammer fra lokale og regionale skatter, der opkræves ud fra det nationale skattegrundlag, og/eller en andel af den nationale selskabsskat;

20.

opfordrer Kommissionen til nøje at undersøge den potentielle virkning for lokale og regionale myndigheder — og især for deres budgetter — af et nyt lovgivningsforslag om indførelse af FKSSG, uden dog at starte helt forfra med proceduren for konsekvensanalyse af FKSSG, hvilket vil forsinke iværksættelsen heraf unødigt;

21.

pointerer, at de lokale og regionale skatter i visse medlemsstater vil blive påvirket af indførelsen af en FKSSG-ordning, eftersom det vil være logisk af hensyn til forenklingen, at den også anvendes til fastsættelse af lokale og regionale skatter.

22.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at formålet med FKSSG ikke er at harmonisere skattesatserne, idet de eksisterende traktater ikke indeholder nogen specifik artikel om direkte beskatning. Dette manglende perspektiv om harmonisering på baggrund af de eksisterende traktater hindrer ikke medlemsstaterne i at overveje et forstærket samarbejde på området;

23.

bemærker, at de lovpligtige selskabsskattesatser i medlemsstaterne er en unøjagtig, endog vildledende indikator, fordi der findes så mange forskelle i skattegrundlag, fradrag og præferenceordninger; understreger, at den faktiske skattesats i visse tilfælde slet ikke svarer til den lovpligtige sats;

24.

anmoder derfor om, at medlemsstaterne og regioner med lovgivningskompetence på selskabsskatteområdet af hensyn til gennemsigtigheden meddeler Kommissionen udspecificerede tal for den faktiske gennemsnitlige selskabsskattesats efter eventuelle fradrag.

25.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens tilløb til at gøre FKSSG obligatorisk i sit nye forslag, i det mindste for multinationale selskaber, fordi det er indlysende, at multinationale selskaber, som benytter sig af aggressive skattestrategier, eller endog skatteundgåelse eller -svig, ikke vil tilslutte sig en FKSSG-ordning, der forhindrer en sådan praksis, hvis den er valgfri;

26.

påpeger, at udvalget således i sin udtalelse fra 2011 foreslog, at FKSSG blev gjort obligatorisk efter en overgangsperiode, i det mindste for virksomheder af en vis størrelse (2);

27.

bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt med en direkte etablering af et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag. Idet forhandlingerne om en konsolidering imidlertid er vanskelige og langtrukne, støtter udvalget Kommissionens tilgang med hensyn til at udskyde konsolideringselementet i FKSSG, hvis det kan bidrage til at skabe fremskridt i forhandlingerne om forslagets øvrige emner, navnlig fastsættelsen af det fælles skattegrundlag; noterer sig således, at Kommissionen i sit arbejdsprogram for 2016, som blev vedtaget den 27. oktober, meddeler, at den vil tilbagetrække det aktuelle forslag om FKSSG. Udvalget mener imidlertid, at Kommissionen måske foregriber konklusionerne fra den offentlige høring, som den indledte den 8. oktober, og som finder sted indtil den 8. januar 2016, hvis den erstatter forslaget »med forslag om en trinvis tilgang, hvor det første er, at der skal opnås enighed om et obligatorisk beskatningsgrundlag«;

28.

minder imidlertid om, at konsolidering forsat bør indgå i de europæiske institutioners og medlemsstaternes målsætninger på selskabsskatteområdet, for så vidt som den vil imødekomme spørgsmålet om koncerninterne afregningspriser i EU og problematikken med den dermed forbundne skatteundgåelse og ydermere betyde en forenkling og en væsentlig besparelse i de administrative omkostninger for virksomhederne;

29.

mener, at hvis forhandlingerne om konsolidering ikke fører til et positivt resultat, kan en minimumsskattesats tages under overvejelse;

30.

nærer desuden betænkeligheder ved, at mekanismen for midlertidig grænseoverskridende modregning, som Kommissionen påtænker at oprette, indtil konsolideringen indføres, eventuelt kan give anledning til nye muligheder for aggressiv skatteplanlægning. Med hensyn til denne risiko, som vil medføre betydelige tab af indtægter for medlemsstaterne, opfordrer udvalget Kommissionen til at fremrykke datoen for den oprindeligt foreslåede gennemførelse.

31.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at den favorable behandling af gældsstiftelse og renter i mange skattesystemer hæmmer diversificeringen af virksomhedernes finansieringsmodeller og forhindrer en styrkelse af virksomhedernes egenkapitalfinansiering i EU, som er almindelig udbredt i andre lande;

32.

anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme en større diversificering af virksomhedernes finansieringskilder, hvilket uden tvivl vil gavne vækst og beskæftigelse;

33.

henviser til forslaget i Regionsudvalgets udtalelse om FKSSG fra 2011 om også at betragte faste udgifter til miljøbeskyttelse og nedbringelse af drivhusgasemissioner som fradragsberettigede omkostninger bl.a. med henvisning til initiativet om indførelse af integrerede produktionsprocesser med lav miljøpåvirkning;

34.

opfordrer Kommissionen til at medtage en sådan fradragsmulighed i sit nye lovgivningsforslag, der forventes fremsat i 2016;

35.

henviser ligeledes til, at der — som foreslået i 2011 — samtidig med indførelsen af et fælles konsolideret skattegrundlag bør indføres fælles regnskabsregler, hvis målet om administrativ forenkling skal nås fuldt og helt.

36.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at det arbejde, som er gennemført af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), har resulteret i, at stats- og regeringscheferne på G20 i Antalya den 16. november 2015 vedtog organisationens handlingsplan mod udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (Base erosion and profit shifting/BEPS), som omfatter 62 lande; mener imidlertid, at bestemmelserne om offentlige erklæringer i form af landeopdelt rapportering (»country-by-country reporting«) er utilstrækkelige, idet BEPS' handling nr. 13 kun dækker automatisk rapportering af data til skatteforvaltningen i det land, hvor koncernens moderselskab har skattemæssigt hjemsted, eftersom der på EU-niveau allerede findes en forpligtelse til offentlig rapportering for banker og udvindingsindustrier, der er etableret i EU;

37.

henstiller til Kommissionen, medlemsstaterne og regioner, der har lovgivningsbeføjelse på området selskabsskat, til at sikre en bindende anvendelse af BEPS-pakken gennem et nyt anti-BEPS-direktiv til effektiv bekæmpelse af sådanne forhold i EU;

38.

anser det for positivt, at Økofinrådet har vedtaget den ændrede neksustilgang, og mener desuden, at den ændrede neksustilgang, som er defineret af OECD i forbindelse med BEPS-pakken og af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen under Økofinrådet, og som omfatter præferenceordninger for patentindtægter eller »patentbokse«, ligeledes bør indføres i bindende EU-ret ved dette direktiv.

39.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at det sideløbende med de nødvendige initiativer og fremskridt i EU er afgørende at styrke EU's tilgang i håndteringen af usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner eller skattely;

40.

skønner, at uoverensstemmelsen mellem medlemsstaterne og manglen på samordning især på dette område gør det muligt for virksomhederne at undgå pligtig beskatning;

41.

bifalder Kommissionens offentliggørelse af en liste over usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner i tredjelande som bilag til meddelelsen og finder, at der ligger noget stærkt symbolsk i initiativet;

42.

mener desuden, at offentliggørelsen af denne liste bør være udgangspunkt for en ambitiøs debat mellem medlemsstaterne med henblik på at udforme en fælles, samordnet tilgang på EU-plan til disse skattejurisdiktioner for at bekæmpe de skadelige former for skattepraksis, som de tillader;

43.

er i tvivl om, hvorvidt kriteriet for opførelse på den af Kommissionen offentliggjorte liste over usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner eventuelt er for restriktivt, eftersom de skal udpeges som sådan af mindst 10 medlemsstater;

44.

glæder sig i den henseende over de aftaler, der blev indgået i 2015 mellem EU på den ene side og Schweiz, Andorra og Liechtenstein på den anden side, da den er et stort fremskridt for gennemsigtighed og bekæmpelse af skattesvig;

45.

mener, at den automatiske udveksling af oplysninger, som er omfattet af de førnævnte aftaler, er et effektivt instrument til at begrænse og bekæmpe aggressive skattestrategier og bør gøres almindelig udbredt; glæder sig desuden over, at flere usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner på Kommissionens liste har indført eller har forpligtet sig til at indføre de internationale standarder på området.