12.6.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 195/10

1.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at bevægelighed for personer og varer er en forudsætning for opfyldelsen af EU's grundlæggende målsætninger om økonomisk, social og territorial samhørighed og fuldførelsen af det indre marked. Transport bidrager til Europas og de europæiske regioners konkurrenceevne, og EU er international frontløber på området;

2.

gør opmærksom på de høje transportomkostninger (målt i procent) for varer og husholdninger: 13,2 % af husholdningernes budget går til transport, mens transportomkostninger udgør 15 % af varernes pris. Samtidig afhænger henved 96 % af transporten fortsat af olie, hvoraf en stor del produceres i ustabile områder af jorden;

3.

erkender, at evalueringen af indsatsen vanskeliggøres af, at der ikke er fastsat nogen midtvejsmål. Men udnævnelsen af den nye Europa-Kommission og den kommende evaluering af gennemførelsen af hvidbogen kombineret med et miljø i voldsom forandring (økonomisk krise, den geopolitiske udvikling i bredere forstand, som har indvirkning på transport) skaber rammen for en delvis vurdering af de hidtidige foranstaltninger;

4.

henleder opmærksomheden på, at hvidbogens ambitiøse mål er en drivkraft for fremskridt. Udvalget peger på, at transportpolitikker er tæt forbundne med politikker for miljø, innovation og socialpolitik samt med økonomien. Det foreslår at kæde disse målsætninger sammen med en målsætning om at mindske afhængigheden af olie, begrænse støj, nedbringe luftforureningen og de høje omkostninger samt bekæmpe klimaforandringer som følge af udledningen af drivhusgasser;

5.

foreslår Europa-Kommissionen i forbindelse med vurderingen af udviklingen og en eventuel justering af målene at tage hensyn til nye udfordringer såsom den geopolitiske udvikling, forrykkelse af transportstrømme, fremkomsten af nye konkurrenter, nye teknologiske udviklinger, social dumping og de særlige vilkår, som dannes i hver enkelt medlemsstat og region. Der må også fastsættes delmål for perioden fra 2020 og frem;

6.

hilser Kommissionens årvågenhed velkommen, idet denne har vedtaget en række lovforslag og initiativer vedrørende pakkerne med foranstaltninger for henholdsvis jernbanetransporten, flytransporten og havnepolitikken, og anmoder Parlamentet og Rådet om at vedtage disse hurtigst muligt. Disse foranstaltninger bør udvikles i overensstemmelse med nærhedsprincippet og med så lidt bureaukrati som muligt;

7.

udvalget anmoder dog om mindst en tilsvarende indsats inden for offentlig transport i byerne, der er en vigtig del af det offentlige transportsystem, og som kan have den mest umiddelbare indvirkning på miljøet og livskvaliteten for det største antal indbyggere i mere tætbefolkede områder i EU;

8.

påpeger, at man først og fremmest bør sikre den frie bevægelighed for varer og produkter inden for EU for at forbedre konkurrenceevnen i den europæiske transport- og logistiksektor over for andre dele af verden.

9.

Det Europæiske Regionsudvalg betoner det lokale selvstyres bredere rolle i forbindelse med udformningen af bytransporten og den regionale transport samt mobiliteten og den afgørende betydning, som disse har for borgernes livskvalitet og regionernes konkurrenceevne. De lokale og regionale myndigheder bærer ansvaret for planlægning og vedligeholdelse af nettene, for parkering, adgang og tilsyn med gennemførelsen af miljøbetingelserne og skal derfor involveres på grundlag af partnerskabs- og flerniveaustyringsstrukturer. Regionsudvalget anmoder om, at de lokale og regionale myndigheder inddrages mere aktivt i beslutningstagningens procedurer;

10.

gør opmærksom på, at transportplanlægningen i byområder er direkte forbundet med byplanlægning og fysisk planlægning. Udvalget gør igen opmærksom på modellen med en bæredygtig bymobilitetsplan (herunder prissætning), hvor EU's rolle skal bestå i at fremme harmonisering, uden at der dog skal være tale om en bindende funktion;

11.

gentager, at det for at sikre transport af høj kvalitet på europæisk plan, er nødvendigt at sikre, at de steder, hvor trafikstrømmen starter og slutter, får samme opmærksomhed og støtte som de transeuropæiske transportnet. Der bør ydes fuld støtte til disse afgangs- og ankomststeder, og alle transportformer og -midler bør forvaltes der;

12.

bemærker, at selv om det i følge hvidbogen er nødvendigt for den fremtidige velstand at sikre effektiv transport i alle regioner, opfatter Kommissionen i stigende grad transportsektoren som ethvert andet frit markedssegment, og dette sker ikke blot i forbindelse med vurderingen af statsstøtte. De offentlige transportvirksomheder (eller dem, som hører under et offentligt organ) er ofte i en vanskelig situation, fordi de private erhvervsdrivende driver rentabel transport og rentable ruter (undertiden til dumpingpriser med henblik på at skabe en fremtidig monopolsituation), mens de offentlige virksomheder og visse transportvirksomheder (herunder enheder, der ejes af offentlige aktører) er henvist til at drive mindre rentable ruter og forbindelser. Hvis vi går ud fra, at hvidbogen ikke kun analyserer transport som en kommerciel sektor, men også som et instrument til at fremme konkurrenceevnen og velstanden i EU og dets forskellige regioner, så er det nødvendigt at ændre tilgangen til offentlige operatører eller sidestillede i forhold til private operatører. Private operatører opfatter logisk nok kun transport som en potentiel kilde til kommercielt overskud uden at tage hensyn til behovet for at sikre konkurrenceevnen i forskellige regioner og i Den Europæiske Union samlet set;

13.

støtter fremme af ikkemotoriserede transportformer (cyklister og gående) over mindre afstande som mere miljøvenlige, billigere og ofte hurtigere løsninger. Passende transportnet og fremme af kampagner, der kan skabe grobund for en ændring af befolkningens holdning, navnlig når det gælder fremme og anvendelse af denne form for transport, vil bidrage i den retning;

14.

går, når det gælder godstransport over lange afstande, ind for at fremme intermodaliteten mellem bæredygtige transportformer og trafikoverførsel fra vej til bæredygtige transportformer som jernbanetransport, transport til søs og transport ad de indre vandveje;

15.

betoner betydningen af tilfredsstillende og ordentligt finansierede transportnet og transportformer for i demografisk eller geografisk henseende dårligt stillede regioner som regioner med stor geografisk befolkningsspredning samt for øer, meget fjerntliggende områder, grænseområder og bjergområder som et grundlæggende mål for gennemførelse af territorial samhørighed. Disse regioners behov anerkendes ikke i tilstrækkelig grad i de EU-politikker og -programmer, der vedrører transportsektoren. Udvalget slår til lyd for en velgennemtænkt planlægning, der på én gang tager hensyn til miljøkrav, behovene hos udbyderne af et transportprojekt og fastsættelsen af en pris, der er rimelig for brugerne;

16.

understreger, at eftersom de nye medlemsstater stadig ikke har grundlæggende kvalitetstransportforbindelser, ikke kun inden for TEN-T-nettene, men især inden for forbindelser på regionalt og lokalt plan (omfartsveje omkring byerne, gængse regionale og lokale vejnet, som arbejdskraftens mobilitet afhænger af osv.), som er en vigtig faktor for konkurrenceevnen i disse regioner, er det for at løse transportproblemerne og anspore sektoren i de nye medlemsstater nødvendigt med en helt anden tilgang end den, der er iværksat i de gamle medlemsstater, hvor sådan infrastruktur allerede eksisterer;

17.

understreger, at grænseoverskridende transportforbindelser på lokalt og regionalt plan er afgørende for samhørigheden i grænseområder og udviklingen af samarbejde på tværs af grænserne og påpeger, at der desværre ikke blev taget tilstrækkeligt hensyn hertil ved udformningen af programmerne for grænseoverskridende samarbejde for perioden 2014-2020;

18.

understreger, at man skal sørge for at sikre et højt niveau for ydelse af transporttjenester til sårbare befolkningsgrupper samt i regioner, der kæmper med demografiske udfordringer;

19.

betoner den grundlæggende sammenhæng mellem udbuddet af et pålideligt og fleksibelt transportsystem af høj kvalitet på den ene side og turistbranchens konkurrenceevne på den anden;

20.

er skuffet over, at der kun er gjort ringe fremskridt med hensyn til intermodal billettering, navnlig vedrørende multimodal transport på tværs af regionale og nationale grænser. Udvalget forventer, at der sker betydelige fremskridt på dette område inden 2020;

21.

bemærker, at der kun er gjort meget små fremskridt med hensyn til paneuropæiske informationer inden for multimodal transport og billettering og at hovedparten af medlemsstaterne stadig ikke har et nationalt system for faste køreplaner, der samler alle køreplanerne i landet og som gør det muligt at søge og reservere forbindelser med offentlig transport inden for en medlemsstat. Oplysninger om multimodal transport er et af de instrumenter, som i væsentlig grad kan øge passagerernes interesse for at benytte offentlig transport. Udvalget finder ligeledes, at man i forbindelse med oprettelsen af disse informationssystemer og deres indbyrdes forbindelser ikke kun bør trække på de statiske informationer i de faste køreplaner, men også på de vidtgående muligheder, som de informationer, der kan fås takket være GNSS, herunder det europæiske navigationssystem Galileo, rummer;

22.

bifalder de fremskridt, der er konstateret med hensyn til passagerernes rettigheder. Udvalget konstaterer dog, at information om rettighederne og rettighederne selv er splittet op efter transportmidler, og opfordrer til mere harmonisering til gavn for brugerne. Udvalget opfordrer endvidere til, at disse rettigheder, der er fastsat af EU, i større omfang anvendes af medlemsstaterne, som i øjeblikket benytter alle tænkelige undtagelsesmuligheder for at begrænse anvendelsen;

23.

gør gældende, at den vanskeligste fase med hensyn til rejseinformationer og serviceydelser er »den første/den sidste kilometer«, som almindeligvis svarer til den del af ruten, hvor transporten henhører under de lokale og regionale myndigheder. Derfor er det meget vigtigt at inddrage de lokale og regionale myndigheder i gennemførelsen og evalueringen af de enkelte løsninger for at sikre hele systemets effektive funktion;

24.

beklager, at der kun er fire medlemsstater, der anvender forordningen om jernbanepassagerers rettigheder fuldt ud, og opfordrer indtrængende alle øvrige medlemsstater til at ophæve de herskende undtagelser;

25.

minder om, at den manglende harmonisering af standarderne mellem medlemsstaterne virker konkurrenceforvridende og kan medføre en afledning af transportbyrden med miljømæssige, transportmæssige og forvaltningsmæssige konsekvenser;

26.

gør opmærksom på, at etableringen af god transportinfrastruktur med gode adgangsmuligheder vil styrke alle regioner økonomisk og gøre dem mere attraktive for direkte investeringer og dermed forbedre både deres egen konkurrenceevne og konkurrencestillingen for EU som helhed;

27.

mener, at der er behov for at præcisere de nationale håndhævelsesorganers kompetencer vedrørende passagerrettigheder i forbindelse med rejser på tværs af grænserne.

28.

Det Europæiske Regionsudvalg henleder opmærksomheden på den ulige udvikling og opsplitningen af transportnettet mellem de europæiske regioner (især inden for jernbane- og vejtransport). Forbedring af konkurrenceevnen kræver et transportnet af høj kvalitet parallelt med udviklingen af støtteværktøjer, og derfor er det vigtigt at udvikle TEN-T-nettet, især med henblik på styrkelse af jernbanegodstransporten og et netværk af regionale lufthavne;

29.

er fortaler for at indregne de eksterne omkostninger (sociale og miljømæssige omkostninger, herunder ulykker, luftforurening, støj og trængselsproblemer) og går ind for princippet om brugerbetaling og princippet om, at forureneren betaler, for på den måde at bringe markedsbetingede valg i samklang med bæredygtighedskrav. I den forbindelse skal det vurderes, om det er muligt via yderligere tiltag at gennemføre en gradvis indfasning af et obligatorisk harmoniseret system for internalisering af omkostningerne for erhvervskøretøjer i hele mellembysnetværket, hvilket skulle sætte en stopper for den nuværende situation, hvor internationale transportvirksomheder skal bruge Eurovignetten, 5 nationale vignetter og 8 forskellige mærker og vejafgiftskontrakter for køre uhindret på vejene i EU;

30.

noterer sig de fremskridt, der er gjort, hvad angår sikkerheden inden for vejtransport samt eksistensen af forskelle i lovgivning og regler mellem medlemsstaterne og med hensyn til transport af farligt gods. Udvalget gentager, at der må udarbejdes en videnskabelig model for indregning af omkostninger — navnlig ved ulykker på vejene;

31.

konstaterer for passagertransportens vedkommende og især inden for luftfart, at passagernes sikkerhed ikke kun afhænger af fejlfri teknik men også af regelmæssig vurdering af personalet og en fortsat forbedring af sikkerhedsforskrifterne, og opfordrer de ansvarlige aktører til omgående at træffe foranstaltninger på de pågældende områder;

32.

hilser initiativet »Shift2rail« velkommen, bifalder promoveringen af »the Blue Belt« og henleder opmærksomheden på, at skiftet til jernbanetransport eller flod- og søtransport ikke har haft et tilfredsstillende omfang på trods af overbelastningen af veje og luftrum. Transport med tog og skib kan bidrage yderligere til opfyldelsen af målsætninger om såvel reduktion af drivhusgasser som ulykker. Derfor bør der tilskyndes til udvikling og fuldførelse af TEN-T-nettet, harmonisering af kriterier og regelsæt mellem de forskellige jernbanemyndigheder og fremme af nye operatørers adgang som led i den frie konkurrence;

33.

glæder sig over den konkrete gennemførelse af »Connecting Europe-faciliteten«, men er bekymret over, at Juncker-planen vil opsuge 2,7 milliarder euro, når budgettet for »Connecting Europe-faciliteten« allerede er utilstrækkeligt til at opbygge det transeuropæiske transportnet. Udvalget beklager i den forbindelse EU's åbenbare mangel på investeringer i et effektivt og bæredygtigt transportsystem og i omlægningen til grønnere transportformer;

34.

opfordrer medlemsstaterne til som opfølgning på Den Europæiske Revisionsrets nyligt udsendte beretning at træffe foranstaltninger til at fjerne fysiske barrierer, der skaber trafiktæthed for flodsejladsen (broer, sluser, indsnævringer osv.), foretage en indbyrdes harmonisering, iværksætte infrastrukturprojekter og gennemføre vedligeholdelsesplaner;

35.

konstaterer den manglende henvisning til kombineret sø-, flod- og lufttransport samt til udviklingen af vandflyvere og anmoder om, at disse transportformer medtages i transportplanlægningen;

36.

støtter initiativet »det fælles europæiske luftrum« og opfordrer Kommissionen til at præsentere et gennemsigtigt slottildelingssystem med henblik på en bedre udnyttelse af lufthavnene til gavn for konkurrenceevnen. Udvalget påpeger problemet med forsinkelser i forbindelse med start og landing, som udgør en fordyrende faktor, og anmoder om en undersøgelse af eventuelle miljøfølger af den øgede flyvehøjde på grund af forurenende emissioner i troposfæren;

37.

opfordrer til en harmoniseret indsats for øget multimodalitet, især gennem etablering af de nødvendige forbindelsesled til trafikknudepunkter som lufthavne, havne og intermodale transportcentre, og minder om behovet for koordinering ved grænserne mellem medlemsstaterne, hvilket kan tilvejebringes af den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS);

38.

finder det særligt positivt, at der er gjort fremskridt med hensyn til alternative finansieringskilder og -metoder for store transportprojekter, som kræver langsigtet planlægning og finansiering. Udvalget henleder dog opmærksomheden på forskellen i tilgangen til at fremme alternative energikilder og på fraværet af en optrapning af støtten, som skulle være knyttet til »renheden« af det alternative fremdriftssystem. Det anbefaler derfor at yde mere effektiv støtte til de fremdriftssystemer, som ikke producerer emissioner, eller som producerer meget få, og hvor infrastrukturen allerede eksisterer og fungerer pålideligt (der er f.eks. tilfældet for sporvogne og trolleybusser);

39.

betoner, at den teknologiske og lovgivningsmæssige udvikling i hele transportsektoren vil kræve nye færdigheder fra brugernes side. Regionsudvalget opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage hensyn til behovet for løbende efteruddannelse og de hermed forbundne omkostninger under planlægningen og programmeringen med henblik på fuld gennemførelse af hvidbogen;

40.

konstaterer, at man har været vidne til voldsomme ændringer i arbejdsvilkårene i transportsektoren, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke harmoniseringen af reglerne og de sociale rettigheder for at forbedre arbejdsvilkårene og modvirke illoyal konkurrence;

41.

understreger, at renere transport kræver parallelle tiltag til fremme af offentlig transport, forskning i renere brændstoffer og mere effektive motorer. Det er derfor nødvendigt at gennemføre foranstaltninger, der fremmer anvendelsen af hybridkøretøjer og transport med elektrisk trækkraft;

42.

understreger vigtigheden af teknologisk innovation, der drives af alternative brændstoffer og ny infrastruktur til opnåelse af en bæredygtig og miljøvenlig lavemissionsøkonomi, således at europæiske virksomheder kan øge eksporten og skabe vækst og arbejdspladser.

43.

Det Europæiske Regionsudvalg gentager sin støtte til de bestræbelser, som EU har udfoldet for at eksportere sine transportmodeller, gennem aktiv deltagelse i internationale fora rundt omkring i verden;

44.

Kvaliteten og sikkerheden i de europæiske transportnet, som er baseret på meget høje standarder, er et eksempel til efterfølgelse for tredjelande, samtidig med at nettene bidrager til sikkerhed og livskvalitet for europæerne selv. Desuden styrker eksporten af europæiske standarder og åbningen af de internationale markeder den europæiske industris konkurrenceevne;

45.

konstaterer, at transportsektoren er meget sammensat og som et minimum også omfatter infrastruktur, informationsteknologi, forskning og innovation, forskrifter for køretøjer og brugeradfærd. Regionsudvalget opfordrer medlemsstaterne og institutionerne til at holde behørigt øje med, at der finder en koordinering sted mellem de forskellige sektorer med så lidt bureaukrati som muligt og i tæt samarbejde med de lokale og regionale myndigheder med henblik på det bedst mulige resultat.