22.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 316/155

—

der henviser til Kommissionens hvidbog »En køreplan for et fælles europæisk transportområde — mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem« (COM(2011)0144),

—

der henviser til den offentlige høring om »Hvidbog om transport: status og vejen frem mod bæredygtig mobilitet«, der blev afholdt af dets Udvalg om Transport og Turisme af 17. marts 2015,

—

der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 22. april 2015 om »En køreplan for et fælles europæisk transportområde — Fremskridt og udfordringer«,

—

der henviser til sin beslutning af 15. december 2011 om en køreplan for et fælles europæisk transportområde — mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem (1),

—

der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om en bæredygtig fremtid for transporten (2),

—

der henviser til sin beslutning af 12. juli 2007»Hold Europa i bevægelse — Bæredygtig mobilitet på vores kontinent« (3),

—

der henviser til sin beslutning af 12. februar 2003 om Kommissionens hvidbog »Den europæiske transportpolitik frem til 2010 — De svære valg« (4),

—

der henviser til Kommissionens hvidbog »Den Europæiske transportpolitik frem til 2010 — De svære valg« (COM(2001)0370),

—

der henviser til den kommende COP21-klimakonference i december 2015 i Paris,

—

der henviser til energiunion-pakken og meddelelsen »En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik« (COM(2015)0080),

—

der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 23. og 24. oktober 2014 om de klima- og energipolitiske rammer for 2030,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »En strategi for et digitalt indre marked i EU« (COM(2015)0192),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »En fælles indsats for konkurrencedygtig og ressourceeffektiv bytrafik« (COM(2013)0913),

—

der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om færdselssikkerhed på europæisk plan for perioden 2011–2020 (5),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—

der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0246/2015),

A.

der henviser til, at hvidbogen om transport opstiller en ambitiøs dagsorden for omformningen af det europæiske transportsystem og skabelsen af et konkret fælles europæisk transportområde;

B.

der henviser til, at transportsektoren udgør en drivkraft i EU-økonomien, der beskæftiger omkring 10 millioner mennesker og skriver sig for ca. 5 % af BNP, og bør føre an i skabelsen af yderligere økonomisk vækst og beskæftigelse og i at fremme konkurrenceevne, bæredygtig udvikling og territorial samhørighed;

C.

der henviser til, at transport er en sektor, hvor EU er førende på verdensplan, både inden for fremstilling og transportoperationer, og at det er afgørende, at EU-transporten fortsat udvikles, investerer og fornyer sig selv på bæredygtig vis med henblik på at fastholde sit teknologiske forspring på verdensplan og sin konkurrencedygtige position inden for alle transportformer i den globale økonomi, der er stadig mere kendetegnet ved fremvæksten af mægtige nye aktører og forretningsmodeller;

D.

der henviser til, at præmisserne for vores samfund er under forandring som følge af digitalisering, urbanisering, globalisering og demografisk forandring, og at vi har brug for et paradigmeskift i den eksisterende transportpolitik for at kunne håndtere fremtidens udfordringer;

E.

der henviser til, at transport er en grundlæggende forudsætning for den frie bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser, som det indre marked hviler på, og at fri bevægelighed både er en kraftig drivkraft for integration inden for Unionen og en nøglefaktor i dens resultatopnåelse inden for industri og handel;

F.

der henviser til, at transportsektoren fortsat er næsten fuldstændig afhængig af fossilt brændstof og er den eneste sektor, hvor drivhusgasudledningen er steget over de sidste 25 år, en stigning der kunne have været endnu højere, hvis det ikke havde været for den seneste økonomiske lavkonjunktur;

G.

der henviser til, at der er et presserende behov for at forbedre energieffektiviteten og bæredygtigheden ved transportsystemet og reducere dets afhængighed af olie og fossile energiressourcer på omkostningseffektiv vis uden samtidig at sætte konkurrenceevnen over styr eller begrænse mobiliteten, i tråd med de mål der er fastsat i hvidbogen;

H.

der henviser til, at forbedrede bæredygtige biobrændstoffer, navnlig dem der fremstilles ved bearbejdning af affald og spildprodukter, jf. affaldshierarkiet (6), udgør et uudnyttet potentiale for at reducere det europæiske transportsystems afhængighed af olie og for at nedbringe drivhusgasudledningen fra transportsektoren;

I.

der henviser til, at det er essentielt at sikre en vellykket udvikling af det transeuropæiske transportnet (TEN-T) inden for de fastlagte tidsrammer, at skabe reel sammenknytning mellem transportnetværkene i alle EU-regioner, så geografisk perifere regioner forbindes med EU's centre og at udjævne ulighederne mellem forskellige niveauer af infrastrukturudvikling og -vedligeholdelse, navnlig mellem de østlige og vestlige dele af Europa;

J.

der henviser til, at investeringer i transportinfrastruktur har en positiv indvirkning på økonomisk vækst, jobskabelse og handel, og er derfor nødvendigt for at eliminere barrierer, der er hindrende for privat investeringer i transportinfrastruktur;

K.

der henviser til, at transportinfrastruktur generelt set kræver langsigtet finansiering, og at omfanget af investeringer er faldet på det seneste på grund af mangel på tillid blandt lovgivere, projektudviklere og den finansielle sektor;

L.

der henviser til, at der i mange år er blevet investeret for lidt i den offentlige transportinfrastruktur i hele EU, og til at forbedrede faciliteter for fodgængere, ældre og bevægelseshæmmede passagerer er en del af EU's mål og kræver yderligere midler;

M.

der henviser til, at et af de primære mål med hvidbogen bør være at gøre mennesker og deres rettigheder som passagerer centrale mål for transportpolitikken;

N.

der henviser til, at innovation og intelligente transportsystemer bør spille en betydelig rolle i udviklingen af et moderne, effektivt, bæredygtigt og interoperabelt transportsystem i Europa, der er tilgængeligt for alle;

O.

der henviser til, at flermodale netværk og integrationen af forskellige transportformer og -tjenester potentielt set er gavnligt for forbedringen af passager- og godstransportforbindelser og -effektivitet og dermed hjælper til med at reducere kulstof- og andre skadelige udledninger;

P.

der henviser til, at skabelsen af et konkret fælles europæisk transportområde ikke er muligt, uden at medlemsstaterne på virkningsfuld vis implementerer EU-retten og i fornødent omfang forenkler de gældende retlige rammer for at sikre retssikkerhed og forbedret håndhævelse;

Q.

der henviser til, at det er nødvendigt at fjerne alle de resterende hindringer, tekniske uoverensstemmelser og tyngende administrative procedurer, der er hindrende for opnåelsen af et fuld integreret transportsystem og at modsætte sig alle nye foranstaltninger truffet af medlemsstaterne, der hæmmer den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser;

R.

der henviser til, at yderligere markedsåbninger skal gå hånd i hånd med kvalitetsjobs og anstændige arbejdsvilkår, en høj standard for tjenesteydelser og rimelig konkurrence i alle medlemsstater;

S.

der henviser til, at det af den seneste rapport fra Kommissionen om færdselssikkerhed i EU (7) fremgår, at antallet af dødsfald i trafikken i EU faldt med 1 % i 2014, et betydeligt lavere tal end det fald på 8 %, der blev konstateret i 2012 og igen i 2013;

1.

glæder sig over Kommissionens intention om at foretage en midtvejsevaluering af hvidbogen med det formål at vurdere de opnåede fremskridt og foreslå nye skridt til opnåelse af målsætningerne; mener, at selvom det er for tidligt at foretage en fuld vurdering af indvirkningen af en række politikker, der er indført siden vedtagelsen af hvidbogen, er det nu nødvendigt at foretage en statusopgørelse for at få overblik over implementeringen af de 40 initiativer og 131 tiltag, der er opstillet i bilaget;

2.

tilslutter sig fortsat de mål, der er opstillet i hvidbogen og de 10 mål for et konkurrencestærkt og ressourceeffektivt transportsystem: referencemærker for indfrielse af 60 %-reduktionen af drivhusgasudledning; understreger, at midtvejsevalueringen mindst bør fastholde et ambitionsniveau for de mål, der blev fastsat i 2011, og foreslå konkrete foranstaltninger og initiativer til forøgelse, fremskyndelse og rationalisering af indsatsen for at nå dem; opfordrer Kommissionen til at evaluere, i hvilket omfang de tiltag, der er opstillet i hvidbogen, er tilstrækkelige til at indfri de overordnede mål og til at foreslå yderligere lovgivningsmæssige foranstaltninger;

3.

opfordrer Kommissionen til at opdatere emissionsreduktionsmålene i hvidbogen i tråd mod Parlamentets beslutning af 5. februar 2014 om 2030-rammerne for klima og energipolitik (8) og det Europæiske Råds konklusioner af 23. og 24. oktober 2014 om de klima- og energipolitiske rammer for 2030 og til at foreslå foranstaltninger, der sigter mod yderligere reduktion af emissionerne fra transport med det formål at bistå medlemsstaterne med at indfri de overordnede »EU 2030-mål om at reducere de nationale drivhusgasemissioner med mindst 40 % i forhold til 1990-niveauet« (idet reduktionerne i sektorerne i og uden for emissionshandelssystemet skal være på henholdsvis 43 % og 30 % i 2030 i forhold til 2005");

4.

understreger, at 2030-reduktionsmålet for drivhusgasemissioner fra transport bør sættes på en niveau, der vil gøre det muligt at indfri de langsigtede mål i hvidbogen om en mindst 60 % reduktion af drivhusgasemissioner fra transportsektoren pr. 2050; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foreslå en altomfattende strategi for dekarbonisering af transport;

5.

understreger, at en europæisk bæredygtig mobilitetspolitik skal være funderet på en bred vifte af politiske redskaber for at bevirke skiftet til de mindst forurenende og mest energieffektive transportformer på omkostningseffektiv vis; gør opmærksom på, at et skift i balancen mellem transportformer ikke er et mål i sig selv, men en forudsætning for at afkoble mobiliteten fra den skadelige virkninger ved de aktuelle transportformer såsom trængsel, luftforurening, støj, ulykker og klimaforandringer; anerkender, at modalskifte-politikken hidtil ikke har givet tilfredsstillende resultater; understreger derfor, at alle transportformer skal optimeres og gøres mere miljøvenlige, sikre og energieffektive for at kunne opnå et højt niveau af både mobilitet og miljøbeskyttelse;

6.

mener, at udviklingen af passager- og godstransport i vid udstrækning er afhængig af effektiv brug af transport, og at EU's transportpolitik derfor bør baseres på effektiv samordnet modalitet, idet anvendelse af den mest energieffektive og bæredygtige transportformer i videst muligt omfang bør prioriteres; mener, at dette vil udvirke en optimal genskabelse af balancen mellem forskellige transportformer og vil udvirke interoperabilitet inden for og mellem transportformer, fremme mere bæredygtig transport og logistikkæder samt forbedre uproblematisk bevægelse mellem transportformer og trafikknudepunkter;

7.

opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om internalisering af de eksterne omkostninger ved alle former for gods- og passagertransport, ved at anvende en fælles, sammenhængende og gennemskuelig EU-metodologi og under hensyntagen til særtrækkene ved hver transportform, herunder en sammenhængende analyse af eksterne omkostninger, der allerede er blevet internaliseret for således at undgå dobbelt afgiftsbelægning; opfordrer til konkrete foranstaltninger for at sikre bredere anvendelse af brugerbetalings- og forureneren-betaler-principperne, herunder retningslinjer og bedste praksis, og for at der sikres lige vilkår mellem transportformerne, idet miljøskadelige tilskud fjernes i hensigtsmæssigt omfang, samtidig med at konkurrenceevnen bevares for alle EU's regioner;

8.

opfordrer Kommissionen til at foreslå generelle rammer for nationale vejafgiftsordninger for personbiler og lette erhvervskøretøjer, der bør være ikke-diskriminerende for tredjelandsbosiddende og prioritere afstandsbaseret opkrævning; opfordrer medlemsstaterne til at øremærke indtægter fra infrastrukturafgifter til anlæggelse og vedligeholdelse af sikker transportinfrastruktur og afbødning af transportrelaterede miljøproblemer;

9.

fremhæver, at færdiggørelsen af TEN-T fortsat er en forudsætning for et mere bæredygtigt, effektivt, problemfrit, flermodalt transportsystem og en mere afbalanceret fordeling af gods og passagerer mellem transportformerne; fremhæver, at udvælgelsen af projekter til modtagelse af EU-finansiering skal fokusere på de ni kernenetværkskorridorer, færdiggørelsen af manglende forbindelser, navnlig grænsekrydsende strækninger, fjernelse af flaskehalsproblemer, opgradering af eksisterende infrastruktur, innovative transportløsninger, interoperabilitet og udvikling af flermodale terminaler og bytrafikknudepunkter; der skal også lægges større vægt på europæisk merværdi, på udviklingen af infrastruktur til forbindelser til perifere områder, øer, bjergegne og udkantsregioner samt på støtte til projekter, der sammenknytter TEN-T med infrastrukturnetværk i nabolande og kandidatlande;

10.

mener, at EU-finansiering skal afspejle investeringsbehovene for færdiggørelse af TEN-T-kernenetværk pr. 2030 og at CEF-instrumentet (Connecting Europe-faciliteten) og andre finansieringsmetoder bør stimulere investeringer i transportinfrastruktur, der følger de kriterier, som er opstillet i TEN-T-retningslinjerne og CEF-instrumentet, idet der gives prioritet til bæredygtige transportformer såsom tog, indre vandveje og kortere transport over vand; fremhæver, at samfinansierede projekter bør afspejle behovet for infrastruktur, der gavner EU for så vidt angår konkurrenceevne og økonomisk, social og territorial samhørighed, minimerer indvirkningen på miljøet, er modstandsdygtigt over for den eventuelle indvirkning af klimaforandringer og som forbedrer sikkerheden for brugerne;

11.

opfordrer til en betydelig forhøjelse af de midler, der afsættes til Connecting Europe-faciliteten (CEF) og for flere EU-kompetencer inden for udarbejdelse, implementering og finansiering af tværnational transportplanlægning og infrastrukturfinansiering;

12.

understreger, at kvaliteten af vejinfrastruktur, som har en direkte betydning for færdselssikkerheden, varierer stærkt på tværs af EU, og at mere end 90 % af dødsulykker i trafikken i medlemsstaterne sker på veje i byer og landdistrikter; understreger, at effektiv finansiering af denne type infrastruktur skal fremmes yderligere gennem forskellige EU-politikker og -instrumenter, navnlig i lande omfattet af samhørighedspolitikken; understreger endvidere behovet for grundig vedligeholdelse af den eksisterende infrastruktur, herunder af sekundære vejnet;

13.

fremhæver, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), der blev foreslået med Juncker-investeringsplanen for Europa, bør opprioritere bæredygtig transport og infrastrukturprojekter af afgørende betydning for at skabe høj samfundsmæssig, økonomisk og miljømæssig værdi, og målrettes mod projekter, der fremmer kvalitetssikret jobskabelse, langsigtet vækst og konkurrenceevne, innovation og territorial samhørighed, herunder bæredygtige by-projekter og jernbaneprojekter i tråd med EU's transportpolitiske mål og lovgivning (TEN-T-retningslinjer, CEF); mener, at nye finansieringsmåder såsom offentlig-private partnerskaber og koncessioner i denne forbindelse fortjener øget opmærksomhed og anvendelse; understreger, at processen til udvælgelse af projekter, der skal finansieres af EFSI, bør være gennemsigtig og inddrage relevante interessehavere fra den offentlige og private sektor;

14.

mener, at der skal gives prioritet til finansiering af EFSI fra ikke-tildelte ressourcer inden for EU-budgettet og kun som en sidste udvej fra de ubrugte midler under programmer under udgiftsområde 1A i de flerårige finansielle rammer (FFR) 2014–2020; fremhæver, at finansieringen af garantifonden bør gennemgås inden for rammerne af midtvejsevalueringen af FFR i 2016, og at der på grundlag af denne analyse af resultatopnåelse og gennemførelsesgrad for de forskellige programmer bør indkredses alternative finansieringsmuligheder med henblik på i videst muligt omfang at minimere genopstilling af midler fra udgiftsområde 1A for perioden 2016–2020; understreger, at Parlamentet og Rådet også bør afsøge måder til i videst muligt omfang at kompensere for genopførelse af midler fra EU-programmer, der er blevet aftalt inden for rammerne af den årlige budgetprocedure som en finansieringskilde til EFSI i årene forud for FFR-midtvejsevalueringen;

15.

fastslår atter sin støtte til innovative finansielle instrumenter, der muliggør optimering af offentlige udgifter gennem bedre anvendelse af privat finansiering, men minder om, at mange projekter inden for transportsektoren ikke genererer tilstrækkelige indtægter til at kunne forlade sig helt på disse typer instrumenter og derfor fordrer støtte i form af subsidier;

16.

understreger, at den hurtige opstilling og ibrugtagning af intelligente transportsystemer er nødvendig for at muliggøre en mere effektiv anvendelse af køretøjer og af den eksisterende infrastruktur og for at tilvejebringe yderligere kapacitet uden den tid, de udgifter og den arealinddragelse, der kræves til anlæggelse af ny infrastruktur; understreger betydningen af virkningsfuld anvendelse af frekvenser og samdrift mellem intelligente transportsystemer for at muliggøre problemfrie trafikstrømme på tværs af transportformer og -knudepunkter; opfordrer til rettidig implementering af opstilling og udnyttelsesfaserne for EU-satellitnavigationsprogrammerne og virkningsfuld udvikling af transportapplikationer inden for Galileo- og Egnos-systemerne;

17.

understreger, at forbedring af energieffektiviteten bør være en af nøgleprioriteterne for EU's transportpolitik; fastslår, at der er et akut behov for at forbedre ressourceeffektiviteten ved transportsystemet som helhed med henblik på at effektivisere udnyttelsen af den eksisterende kapacitet, forbedre udnyttelsesgraden for køretøjer og sikre, at offentlig finansiering tildeles på nationalt niveau og EU-plan til foranstaltninger med den højeste indvirkning;

18.

fremhæver betydningen af at fremme elektromobilitet og elektriske offentlige transportsystemer, kombineret med ibrugtagningen af vedvarende energikilder i elektricitetssektoren, så der gives prioritet til yderligere elektrificering af jernbanenet og fremme af sporveje, trolleybusser, el-biler, to-, tre- og fire-hjulet el-køretøjer og små elektriske både; fremhæver potentialet ved moderne svævebaner som en billig transportform, der er let at anlægge, til udvidelse af kapaciteten i byers offentlige transportsystemer;

19.

fremhæver betydningen af at fremme indførelsen af alternative brændstof- og fremdriftssystemer, navnlig dem hvor EU har et betydelig teknologisk forspring, med henblik på at nedbringe transportens afhængighed af fossile brændstoffer, forbedre luftkvaliteten og nedbringe drivhusgasudledningen; beklager den omstændighed, at disse teknologier endnu ikke er blevet taget i brug i behørigt omfang, navnlig inden for offentlig transport;

20.

bemærker, at benyttelsen af offentlig transport i byområder ikke fremgår klart af de 10 mål i hvidbogen; er af den opfattelse, at der bør formuleres et nyt mål om at fordoble benyttelsen af offentlig transport pr. 2030; understreger i denne sammenhæng, at der bør tages skridt til at opstille faciliteter og infrastruktur, der kan gøre sikker dør-til-dør-mobilitet for brugere af offentlig transport nemmere, herunder ældre eller handicappede personer og cyklister, der anvender offentlig transport på en del af deres rejse; understreger, at indfrielsen af dette mål kræver behørige investeringer navnlig for at sikre konsekvent vedligeholdelse og udbygning af den offentlige transportinfrastruktur; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at tilsikre tilstrækkelig, langsigtet, pålidelig finansiering til projekter for offentlig transportinfrastruktur i byer;

21.

opfordrer Kommissionen til at bistå lokale, regionale og nationale myndigheder og interessehavere med at udnytte de eksisterende og nye EU-finansieringsmuligheder for offentlig transport og udvikle innovative ordninger for offentlig-private partnerskaber; henleder opmærksomheden på de lektier, der kan drages af Revisionsrettens særberetning (nr. 1/2014) om virkningsgraden af EU-støttede offentlige bytransportprojekter, der vurderede implementeringen og effektiviteten af offentlige bytransportprojekter, der blev samfinansieret af EU-strukturfondene og i hvilket omfang de indfriede brugernes behov og mål for så vidt angår benyttelse;

22.

fremhæver betydningen af bæredygtige bymobilitetsplaner som et redskab til at bistå byer med i mere effektiv grad at anvende transportinfrastruktur og -tjenesteydelser og forbedre integrationen i byområder af de forskellige mobilitetsformer på bæredygtig vis, og dermed bidrage til nedbringelsen af luft- og støjforurening, CO2-udledning, trængsel og trafikulykker; opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte udvikling og tiltag til fremme af bæredygtige bymobilitetsplaner; understreger, at EU's struktur- og investeringsfonde bør anvendes mere systematisk for byer, der har udviklet en integreret, lokal transportplan såsom bæredygtige bymobilitetsplaner og indkredset de hensigtsmæssige tiltag i overensstemmelse med de kriterier, der er opstillet i den relevante lovgivning;

23.

opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med offentlige transportoperatører og myndigheder med det formål at yde rejseinformation til brugere gennem forskellige medier, herunder information der imødekommer handicappedes behov, og til at spille en større rolle i at indkredse EU-dækkende bedste praksis og vilkår for at forbedre offentlig transport i byer; opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til at stå vagt om forpligtelsen påhvilende offentlige transportsystemer i byer til at forbinde bycentre med yderliggende områder;

24.

understreger, at byområder har brug for en vis grad af fleksibilitet for at sætte dem i stand til at opfylde deres forpligtelser under EU-retten med fuld respekt for nærhedsprincippet og for at sikre, at mobilitetsløsninger tilpasses deres specifikke omstændigheder;

25.

fremhæver, at transportbrugernes adfærd er nøglen til at udvikle et mere bæredygtigt transportsystem; opfordrer til initiativer, der motiverer brugerne, især unge, og sætter dem i stand til at bruge sikrere og mere bæredygtige transportformer (gåben, cykel, herunder delecykler og cykeludlejning, offentlig transport, delebil, samkørsel), der bør opstilles inden for en sikker infrastruktur og rejseplanlægning og realtidsinformation, der stilles til rådighed med henblik på at lette intermodal brug af forskellige transportformer gennem intelligente transportsystemer; opfordrer Kommissionen til at indkredse eksempler på bedste praksis i at kombinere flere transportformer med potentialet til at blive implementeret i andre byområder;

26.

fremhæver behovet for bedre national- og EU-transportdata om adfærd blandt transportbrugere, navnlig for så vidt angår fodgængere, cykling og kønsdifferentierede rejsemønstre, der skal bruges af de lokale myndigheder, når de definerer deres bymobilitetspolitikker;

27.

understreger vigtigheden af at tage skridt til at støtte regionale programmer til skabelse og udvidelse af cykelnetværk i store EU-regioner med henblik på at tilskynde borgerne til at påtage sig større ansvar i miljøspørgsmål, give alle mulighed for at cykle og til at nedbringe støjforurening, trængsel og forurening i byer;

28.

fremhæver betydningen af at analysere de positive virkninger på samfundet af nye former for mobilitet støttet af modellen for delingsøkonomi, herunder risikodeling; anser det for vigtigt, at der finder en deling af bedste praksis sted mellem medlemsstaterne, således at der foretages reguleringsmæssige justeringer for at tage hensyn til disse for dør-til-dør-mobilitet;

29.

opfordrer Kommissionen til at holde øje med situationen i de forskellige medlemsstater for så vidt angår driften inden for transportvirksomheder, der matcher chauffører med passagerer (med Uber som det mest fremtrædende eksempel), og til at foretage en vurdering af de juridiske, sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af sådanne virksomheders drift, hvis hensigtsmæssigt ledsaget af relevante foranstaltninger og anbefalinger for udvikling af innovative nye tjenesteydelser i Europa under hensyntagen til de eksisterende taxiservicer;

30.

opfordrer Kommissionen til at pålægge medlemsstaterne at tilsikre betingelser for rimelig konkurrence mellem delte transportselskaber og traditionel taxi- og byforbindelsesselskaber for så vidt angår overensstemmelse med skattelovgivning, sikkerhed, public service-forpligtelser og beskæftigelsesvilkår;

31.

fremhæver, at motordrevne tohjulede køretøjer (motorcykler, scootere og knallerter) og i tiltagende grad el-drevne to- og trehjulede køretøjer spiller en betydelig rolle for den bæredygtige mobilitet, navnlig i byområder hvor de bidrager til at overvinde trafiktrængsels- og parkeringsproblemer og udgør en løsning for mindre logistik; fastholder derfor, at den specifikke udformning og de tilhørende fordele ved disse køretøjer bør tages behørigt i betragtning og afspejles i EU's transportlovgivning og retningslinjer;

32.

opfordrer til bedre optimering af forsyningskæden i byområder; godskøretøjer i byer bidrager i uforholdsmæssig voldsom grad til luft- og støjforureningen og har en negativ indvirkning på trængsel; bylogistik bør fremme optimering af transport og omkostningseffektiv indførelse af nye driftsformer, former for teknologi og forretningsmodeller; bedre udvælgelse af former og køretøjer kan sikre, at en transportløsning er optimalt tilpasset de specifikke krav for godsforsendelsen og den pågældende by;

33.

fremhæver betydningen af logistikdepoter, der er beliggende i byers yderkanter, som muliggør transport af gods til dets bestemmelsessted på koordineret vis ved brug af de mest energieffektive transportformer;

34.

opfordrer, for så vidt angår trafiksikkerhed, til:

35.

fremhæver, at selvom der er gjort betydelige fremskridt inden for færdselssikkerhed i de senere år, findes der stadig forskelle mellem medlemsstaterne, og der er behov for yderligere tiltag for at kunne indfri det langsigtede Vision Zero-mål; bemærker, at færdselssikkerhed går hånd i hånd med, at alle trafikanter udviser respektfuld adfærd, og at oplæring inden for familiens og skolens rammer bør spille en større rolle i indfrielsen af dette mål;

36.

fremhæver behovet for at færdiggøre den etablerede lovgivningsramme for passagerrettigheder med foranstaltninger, der tager sigte på at eliminere alle eventuelle smuthuller i lovgivningen, og som dækker passagerrettigheder på flermodale rejser og sikrer rimelig intermodal konkurrence og samtidig tager hensyn til de specifikke forskelle mellem transportformer, juridisk ansvar for de individuelle rejseetaper og interaktionen mellem de forskellige transportformer; gentager sin opfordring til skabelsen af et charter om passagerrettigheder, der opstiller de grundlæggende passagerrettigheder gældende for alle transportformer under hensyntagen til særtrækkene ved hver enkelt transportform og som indeholder et særskilt afsnit om flermodale rejser med henblik på at forbedre EU-reglernes synlighed og sikre bedre håndhævelse; opfordrer til initiativer, der skal fremme og gøre flermodal rejseinformation, -planlægning og billetsalg tilgængelig for passagerer; anmoder også om foranstaltninger til fremme af kvaliteten af transportydelserne og lettelse af adgangsforholdene for ældre, passagerer med nedsat mobilitet og handicappede passagerer og til større hensyntagen til passagerers særlige behov, såsom cyklister der skal have cyklen med i toget;

37.

opfordrer i forbindelse med alles grundlæggende ret til individuel transport, navnlig for handicappede og ældre, til øget investering i forskning og udvikling af hensigtsmæssige førerassisterende systemer;

38.

bemærker, at en forbedring af tilgængeligheden af gratis eller billig bredbånd, mobilnet, Wi-Fi og andre digitale tjenester i offentlig transport og på stationer vil medføre en forbedring af personmobiliteten;

39.

opfordrer til en EU-køreplan, der sigter mod at opstille rammerne for et flermodalt passagertransportsystem; denne køreplan vil skulle indkredse centrale europæiske flermodale passagerkorridorer under de eksisterende TEN-T-netværk, der samler offentlige og private ressourcer, samstemmer eksisterende initiativer og koncentrerer EU-finansieringsstøtte;

40.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hånd om kvaliteten af arbejdet inden for alle transportformer, navnlig hvad angår oplæring, certificering, arbejdsvilkår og karriereudvikling, med det formål at skabe kvalitetsjobs, udvikle de fornødne færdigheder og styrke EU's transportoperatørers konkurrenceevne og mobilitet; fremhæver betydningen af at løse spørgsmålet vedrørende udskiftning af arbejdskraften og den aldrende arbejdsstyrke inden for transportsektoren og det presserende behov for at gøre arbejdet i denne sektor attraktivt for nye generationer;

41.

understreger den afgørende betydning af at sikre lige og rimelige behandling, gode vilkår og arbejdsforhold og et sikkert arbejdsmiljø for arbejdstagerne i transportsektoren; opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge konkrete og øjeblikkelige foranstaltninger/initiativer til at tage hånd om de sociale aspekter af de forskellige transportformer og arbejdsbetingelser for transportansatte og til at sikre ret og rimelig konkurrence mellem transportoperatører; opfordrer indtrængende Kommissionen til nøje at overvåge anvendelsen og håndhævelsen af EU's sociallovgivning af medlemsstaterne inden for alle transportformer;

42.

fremhæver, at det også er nødvendigt med foranstaltninger til at fremme kvinders deltagelse på transportarbejdsmarkedet, fjerne eventuelle eksisterende hindringer og sikre lige adgang for mænd og kvinder ved at tage hånd om de eksisterende løn- og forfremmelsesforskelle;

43.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at forslag om at åbne op for tjenesteydelser inden for alle transportmarkedet går hånd i hånd med ordentlig håndhævelse af EU's sociallovgivning og, om nødvendigt, med støtteforanstaltninger mellem sociale betingelser inden for forskellige medlemsstater; understreger, at åbningen af transportmarkederne ikke bør føre til social dumpning, ringere service, mindre offentlig service, unødvendige administrative byrder, urimelig konkurrencepraksis eller forvridning af lige konkurrenceforhold; det bør også sætte en stopper for opsplitningen af det indre marked og forhindre monopoldannelse eller et nedadgående kapløb om forringelse i overholdelse af social beskyttelse for transportarbejdere;

44.

fremhæver, at digitaliseringen er vital for forbedringen af transportsektorens effektivitet og produktivitet; fremhæver behovet for at gøre bedre brug af de muligheder, som de digitale teknologier giver, og til at fremme nye transporttjenester såvel som nye forretnings- og distributionsmodeller med henblik på at fremme vækst, konkurrencevene og jobs; fremhæver desuden behovet for at opstille fremmende reguleringsmæssige rammer for pilotprojekter, der sigter mod opstilling af intelligent automatiseret transport i Europa; bemærker i denne forbindelse den centrale rolle, som SMV'er og nystartede virksomheder spiller i at fostre innovation inden for transportsektoren;

45.

opfordrer Kommissionen til at stille en integreret tilgang (interoperabilitet, sammenkobling og intermodalitet) inklusive IKT-systemer i centrum af gennemgangen af hvidbogen; minder endvidere Kommissionen om at kombinere teknologiske fremskridt med adfærdsmæssige ændringer med henblik på at bevirke et ambitiøst modalt skifte gennem grøn logistik, konkrete mobilitetsstyringsredskaber og anvendelse af digitalisering;

46.

fremhæver, at en bæredygtig EU-mobilitetspolitik skal anlægge et syn på synergierne mellem alle transportformer, -korridorer og -netværk og fokusere på behovene i knudepunkter, byområder, sammenkoblingspunkter, omlastningsplatforme og havne; mobilitet bør betragtes som et system snarere end som en samling af individuelle transportformer;

47.

opfordrer til standardisering af intermodale lasteenheder under hensyntagen til de lasteenheder, der anvendes ved global transport, og transportkøretøjers rummål, og til ensartede bestemmelser for lastesikkerhed, med henblik på at optimere den flermodale transport;

48.

fastholder, at de bureaukratiske hindringer bør reduceres for alle transportformers vedkommende; opfordrer til større forenkling og harmonisering af dokumenter og administrative procedurer og toldprocedurer, der bør være praktiske, effektive og kunne fungere for alle parter i den logistiske kæde; opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag om etablering af et elektronisk netværk for flermodal godstransport (e-Freight) for at udvirke papir- og gnidningsløse informationsstrømme langs hele transportlogistikkæden under hensyntagen til eksisterende, velfungerende redskaber og synergier, globale udviklingstendenser og bedste praksis;

49.

opfordrer til indførelse af et nyt mål ledsaget af de fornødne foranstaltninger om at overføre 50 % af den nuværende transport af farligt gods inden for EU til mere bæredygtige transportformer såsom jernbaner og indre vandveje pr. 2030 i fuld overensstemmelse med direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods;

50.

opfordrer Kommissionen til at rationalisere reglerne for intermodal transport af farligt gods i den hensigt at sikre interoperabilitet mellem forskellige transportformer;

51.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at afsøge potentialet og støtte udviklingen af godsfragttransport og cykellogistik som lovende koncepter for et bæredygtigt transportsystem;

52.

fremhæver den centrale rolle, som transportsektoren udgør for udvikling af turisme, navnlig i de regioner i EU der er langt fra alfarvej og i øjeblikket er særdeles vanskelige at få adgang til;

53.

understreger, at de europæiske trafikknudepunkter forbinder Europa med resten af verden, og at Europa er nødt til at fastholde sin direkte sammenkobling med alle dele af verden ved at tilsikre direkte flyvninger med europæiske selskaber fra disse knudepunkter til oversøiske destinationer og ved at fastholde jobs og vækst i den europæiske luftfartssektor; fremhæver, at flyvninger inden for EU ikke blot giver mobilitet til det indre marked, men tillige spiller en afgørende rolle som tilføringsflyvninger, der opretholder EU-knudepunkternes sammenkoblingsgrad; EU-politikken skal sikre et effektivt og konkurrencedygtigt tilslutningsnetværk, der skal styrke de europæiske knudepunkter ved at reducere omkostningerne til globalt konkurrencedygtigt niveau og tilsikre rimelig konkurrence med flyselskaber uden for EU; EU's medlemsstater har brug for en sammenhængende og fælles politik med henblik på ikke at miste yderligere direkte sammenkobling mellem Europa, Asien og Afrika til knudepunkter i Golfen og Tyrkiet; opfordrer derfor Kommissionen til at implementere disse mål i al EU-luftfartslovgivning og til at fremføre dem i forhandlinger med tredjelande;

54.

opfordrer til en udvidet forsknings- og teknologipolitik med det formål at fremme innovation inden for transportsektoren; mener, at denne politik, der skal ledsages af hensigtsmæssig finansiering, bør udarbejdes i samarbejde med alle relevante interessehavere, herunder borgere og brugerrepræsentanter, med det formål at forstå sektorens behov og i forlængelse heraf forbedre tilførslen af EU-finansiering, navnlig gennem Horisont 2020-programmet; er af den opfattelse, at der bør gives prioritet til projekter med en klar europæisk merværdi, der sigter mod dekarbonisering af transporten og fremme af energieffektive transportformer (herunder at gå og cykle), der højner effektiviteten og gennemsigtigheden i forsyningskæden, fremmer transportadgangsforhold, sikkerhed og tryghed, forbedret trafikstyring og reduktion af de administrative byrder; er af den opfattelse, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod forstyrrende teknologier på transportområdet, f.eks. i form af automatiserede eller fjernstyrede køretøjer såsom droner og førerløse køretøjer;

55.

opfordrer til tilsvarende niveau af indsats på uddannelsesområdet for at tilskynde til fremvækst af nye studier og læringsprocesser, navnlig på professionelt og videregående niveau, der fokuserer på de nye færdigheder og professioner, der vil opstå som resultat af intelligent mobilitet;

56.

understreger betydningen af at støtte EU's rammeprogrammer for forskning, udvikling og innovation med henblik på at opnå renere brændstof og en højere grad af teknologisk forspring, f.eks. i forbindelse med raffineret biobrændsel;

57.

anmoder inden for rammerne af Refit-programmet og under efterfølgende evalueringer af EU-retten om en generel gennemgang af de europæiske kørekorts- og sikkerhedsbetingelser og transportrelateret krav med henblik på at opnå en betydelig indskrænkning af de administrative byrder;

58.

anerkender betydningen af interferens-frie radiofrekvenser, navnlig hvad angår håndhævelse af køre- og hviletidsbestemmelser for lastvognsførere og installering af intelligente transportsystemer; opfordrer Kommissionen til i fornødent omfang at skabe relevante reguleringsmæssige rammer;

59.

understreger, at opbygningen af et europæisk transportområde er en vigtig prioritet, der i vid udstrækning afhænger af international accept i henhold til globalt forhandlet aftaler med vores handelspartnere vedrørende alle transportformer, navnlig i forbindelse med luft- og søtransport, og at EU bør spille en stadig mere formativ rolle i de relevante internationale organer;

60.

er af den opfattelse, at EU skal fastholde sin ledende rolle i de globale bestræbelser på at reducere transportemissioner inden for rammerne af klimakonferencen i Paris i 2015 (COP21) ved på globalt niveau at fremme dekarbonisering af transporten og udvikling af bæredygtige transportformer og dermed bidrage til at nå det internationalt vedtagne mål om at holde den globale opvarmning på under 2 oC;

61.

opfordrer til en mere integreret tilgang mellem medlemsstaterne om muligheden for at anvende et gensidighedsprincip i vores kommercielle relationer med tredjelande og til en afdækning inden for EU-finansieringspolitikken for transport af, hvorvidt supplerende finansiering fra tredjelande er hensigtsmæssigt;

62.

fremhæver, at udnyttelsen af internationale ressourcer til udvikling af vores transportsystem (olie, litium, kostbare metaller, biobrændsel) bør respektere de legitime interesser blandt indbyggerne i de områder, hvorfra disse ressourcer handles og importeres;

63.

opfordrer, for så vidt angår lufttransport, til

64.

opfordrer, for så vidt angår vejtransport, til:

65.

opfordrer, for så vidt angår jernbanetransport, til

66.

opfordrer, for så vidt angår skibstransport, til:

67.

opfordrer, for så vist angår transport ad indre vandveje, til:

68.

opfordrer Kommissionen til at tage de i denne beslutning fremsatte forslag i betragtning i sin midtvejsevaluering af hvidbogen og de fremtidige initiativer på transportområdet;

69.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at holde øje med fremskridtene til indfrielse af hvidbogens mål og til at aflægge rapport hvert femte år om implementeringen heraf;

70.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.