22.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 316/120


P8_TA(2015)0304

Protokol om ændring af Marrakesh-overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (aftale om handelslettelser) (beslutning)

Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 9. september 2015 med et forslag til ikke-lovgivningsmæssig beslutning om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på vegne af Den Europæiske Unions af protokollen om ændring af Marrakesh-overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (06040/2015 — C8-0077/2015 — 2015/0029(NLE) — 2015/2067(INI))

(2017/C 316/12)

Europa-Parlamentet,

der henviser til forslag til Rådets afgørelse (06040/2015),

der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0077/2015),

der henviser til sin beslutning af 21. november 2013 om status for Dohaudviklingsdagsordenen og forberedelserne til den niende WTO-ministerkonference (1),

der henviser til beslutningen fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU om regional integration og modernisering af toldvæsenet med henblik på bæredygtig udvikling i AVS-landene, i samarbejde med EU (2),

der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Et globalt partnerskab for fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling efter 2015« (3),

der henviser til resultaterne af den niende ministerkonference i Indonesien i december 2013 og til den aftale, der blev indgået der om lettelse af samhandel (4),

der henviser til erklæringen fra Verdenshandelsorganisationens (WTO) Almindelige Råd den 27. november 2014 (5),

der henviser til OECD-rapporten fra februar 2014med titlen: »The WTO Trade Facilitation Agreement — Potential Impact on Trade Costs’,« (WTO’s aftale om handelslettelse — potentielle virkninger for handelsomkostningerne),

der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 9. september 2015 (6) om udkastet til Rådets afgørelse,

der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, andet afsnit,

der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0238/2015),

A.

der henviser til, at handelslettelse først og fremmest er op til de nationale myndigheder, men der er ingen tvivl om, at multinationalt samarbejde på mange områder vil kunne øge gevinsten og nedbringe omkostningerne;

B.

der henviser til, at to tredjedele af WTO-medlemmerne skal ratificere aftalen om handelslettelser, inden den kan træde i kraft; opfordrer i denne forbindelse alle WTO-medlemmerne til at sikre, at aftalen kan træde i kraft så snart som muligt og navnlig inden den 10. ministerkonference i WTO (MC10) i Nairobi i december 2015;

C.

der henviser til, at nogle af de store nye vækstøkonomier såsom Kina, Brasilien og Indien ikke vil anmode om teknisk bistand; der henviser til, at dette bør hilses velkommen, da det viser, at den bistand, der er til rådighed, går til dem, der har mest behov;

D.

der henviser til, at EU aktivt arbejder på at sikre sammenhæng mellem sine forskellige politikker (på området for handel, samarbejde, humanitær hjælp m.m.); der henviser til, at disse politikker bør være tværsektorielle og bedømmes på basis af konsekvensanalyser;

E.

der henviser til, at EU er forpligtet til at fremme fri, fair og åben handel, som er balanceret og til indbyrdes gavn for alle; der henviser til, at WTO er den naturlige ramme for at få videreført og fasttømret disse principper;

F.

der henviser til, at EU og dets medlemsstater er de største bistandsdonorer i verden; der henviser til, at finansiel bistand til gennemførelsen af aftalen om handelslettelser er en foranstaltning under initiativet »Aid for Trade« og ikke bør have indflydelse på andelen af officiel udviklingsbistand (ODA) under den flerårige finansielle ramme (FFR);

1.

glæder sig over resultaterne af den 9. WTO-ministerkonference i december 2013, hvor forhandlingerne om aftalen om handelslettelser blev afsluttet af de 160 WTO-medlemmer; anser aftalen om handelslettelser for at være en vigtig milesten, eftersom det er den første multilaterale aftale efter oprettelsen af WTO i 1995 og vil skabe en overordnet plan for en modernisering af toldreglerne blandt de 161 WTO-medlemmer;

2.

understreger, at EU fortsat går ind for, at Bali-pakken af afgørelser gennemføres fuldt ud og til punkt og prikke af alle WTO-medlemmer, hvilket vil gøre det muligt at rette opmærksomheden imod en vellykket afslutning af forhandlingerne under Dohaudviklingsdagsordenen;

3.

anerkender de fordele, som gennemførelsen af denne aftale vil bringe for udviklingslande på baggrund af det bidrag, som den vil yde til at skabe et mere forretningsvenligt miljø for virksomhederne, især for SMV'er; understreger især, at aftalen bør reducere usikkerheden med hensyn til betingelserne for markedsadgang og handelsomkostninger med mellem 12,5 % og 17,5 % (ifølge vurderinger som dem, OECD er kommet med), hvis den gennemføres fuldt ud, hvilket vil gøre det muligt for forbrugere at få adgang til et større og billigere udvalg af produkter og for virksomheder at komme ind på nye markeder og forbedre deres konkurrenceevne ved at øge effektiviteten og nedbringe unødvendigt bureaukrati og de dermed forbundne omkostninger;

4.

understreger, at gennemførelsen af aftalen, især i udviklingslandene, vil medføre en standardisering og forenkling af procedurer i forbindelse med handel; påpeger, at aftalen kan give nye muligheder for at udvide brugen af innovative teknologier og elektroniske systemer, herunder elektroniske betalingssystemer, nationale handelsportaler og kvikskranker;

5.

opfordrer indtrængende alle medlemmer af WTO til ufortøvet at finde en løsning for gennemførelsen af Bali-pakken i alle dens aspekter, herunder reduktion af handelsforvridende subsidier, så Dohaudviklingsdagsordenen kan afsluttes inden den tiende WTO-ministerkonference;

6.

understreger vigtigheden af denne aftale set ud fra en udviklingssynsvinkel, idet der tages hensyn til, at der anvendes særlig og differentieret behandling, hvorved udviklingslande og de mindst udviklede lande kan træffe afgørelse om, hvornår de differentierede bestemmelser vil blive gennemført, og for hvilke af dem det vil være nødvendigt med teknisk bistand;

7.

understreger, at graden af og tempoet for gennemførelse af aftalen vil være afgørende for, hvilke gevinster der kan opnås; mener, at fuldstændig og præcis gennemførelse, der afspejler udviklingslandenes prioriteringer og bekymringer inden for rammerne af Dohaudviklingsdagsordenen vil være af allerstørste nytte for samtlige aftaleparter;

8.

understreger, at aftalen indeholder bindende bestemmelser og ikke-bindende retningslinjer; opfordrer indtrængende alle WTO-medlemmer til at gøre deres yderste for at gennemføre både de bindende bestemmelser og retningslinjerne med henblik på at nedbringe handelsomkostningerne så meget som muligt;

9.

understreger, at en række af aftalens krav, navnlig om gennemsigtighed samt om et fælles elektronisk adgangspunkt og betaling af told, kan være stærke redskaber til at tackle korruption ved grænserne; opfordrer til et bedre samarbejde mellem toldmyndighederne og understreger, at større gennemsigtighed vil føre til et højere niveau af sikkerhed og vil være et kraftigt incitament for intensivering af samhandelen, foruden at det vil sikre mere effektive toldkontroller;

10.

støtter fuldt ud EU's initiativ med at stille 400 millioner euro til rådighed over fem år til støtte af reformer til lettelse af samhandelen og projekter såsom forbedring af toldsystemerne i udviklingslandene og de mindst udviklede lande; minder om, at denne finansiering, som mestendels vil blive ydet gennem bevillingerne til regional økonomisk integration under de regionale vejledende programmer, er en del af EU's meget bredere »Aid for Trade«-initiativ (der blev i 2013 ydet 3,5 milliarder EUR), og anmoder om, at Europa-Parlamentet og medlemsstaterne regelmæssigt underrettes i denne henseende;

11.

understreger dog, at denne finansiering bør være meget velkoordineret med de midler, der kommer fra andre internationale donorer såsom UNCTAD, WTO og Verdensbanken; understreger, at overlapning bør undgås, hvilket ligeledes gælder overdrevent bureaukrati for de ansøgende lande, idet dette kunne have afskrækkende virkning for de lande, der søger bistand;

12.

slår endvidere til lyd for et nært samarbejde med specialiserede organisationer såsom Verdenstoldorganisationen, der kan yde værdifuld praktisk og teknisk ekspertbistand i hvert enkelt tilfælde, idet dette vil fremme udviklingen og styrke kapaciteten på dette område; understreger, at især de mindst udviklede lande fuldt ud kan drage fordel af de handelsmuligheder, som aftalen om handelslettelser skaber;

13.

understreger, at EU-delegationerne kan spille en nøglerolle overalt i verden, idet de kan arbejde sammen med udviklingslande og de mindst udviklede lande på stedet, og opfordrer til, at disse delegationer inddrages så meget som muligt i udbetalinger til teknisk bistand;

14.

12. opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for at understøtte udviklingslande og de mindst udviklede lande i at opfylde deres forpligtelser, idet der tages hensyn til nødvendigheden af fleksibilitet for efterkommelsen af forpligtelserne under aftalen; understreger, at finansiering af kapacitetsopbygning bør være modtagerdrevet og baseret på en grundig behovsanalyse;

15.

anbefaler, at internationale organisationer og partnerne til udviklingslandene og de mindst udviklede lande samarbejder tæt, hvad angår gennemførelsen af kategori C-bestemmelserne for at gennemføre dem i løbet af så kort tid som muligt;

16.

erkender den store kløft, der stadig er mellem de industrialiserede landes og udviklingslandenes grænseprocedurer, og at dårlig infrastruktur, ineffektiv toldforvaltning, tilfælde af korruption og overdrevet bureaukrati forsinker handelen; minder om, at aftalen om handelslettelser og handelsliberaliseringsprocessen har samme mål, nemlig at mindske handelsomkostningerne, for at stimulere økonomisk aktivitet;

17.

minder om, at handelslettelser for mange udviklingslande vil være den vigtigste kilde til gevinst under Dohaudviklingsdagsordenen; glæder sig over de omfattende bestemmelser om særlig og differentieret behandling for udviklingslandene og de mindst udviklede lande; foreslår, at den helt nye tilgang med at indgå forpligtelser — og planlægningen heraf svarende til landenes kapacitet — bør tjene som en milepæl for fremtidige aftaler;

18.

anerkender, at ekspertise i den private sektor kan spille en central rolle i fremme af handelslettelsesforanstaltninger og ved at yde assistance og støtte til gennemførelsen af aftalen i udviklingslandene; noterer sig et planlagt USAID-initiativ om en offentlig-privat alliance i dette øjemed; opfordrer Kommissionen til at tilskynde den private sektor til at involvere sig og undersøge mulighederne for partnerskaber med europæiske industrier til støtte for aftalens gennemførelse;

19.

anerkender, at gennemførelsen af handelslettelsesreformer har mere vidtrækkende udviklingsmæssige fordele; bemærker i denne forbindelse den rolle, som toldmyndigheder kan spille med hensyn til fremme hurtig overførsel af forsendelser af nødhjælpsremedier; understreger, at humanitær bistand i til katastrofeområder bør nyde godt af forenklede toldklareringsprocedurer for at fremskynde leveringen af bistand og desuden bør være fritaget for told og afgifter;

20.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Verdenshandelsorganisationen.


(1)  Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0511.

(2)  EUT C 345 af 2.10.2014, s. 28.

(3)  Kommissionens meddelelse af 5. februar 2015 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, (COM(2015)0044).

(4)  Ministererklæringen fra Bali (WT/MIN(13)/DEC); Bali Ministerial Decision on Trade Facilitation Agreement (WT/MIN(13)/36 or WT/L/911 of 11 December 2013). https://www.wto.org/english/thewto_e/minist_e/mc9_e/balipackage_e.htm

(5)  Protokol om ændring af Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen, WT/L/940 af 28. november 2014.

(6)  Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0303.