15.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/83

Ordfører:

Emmanuelle BUTAUD-STUBBS

Medordfører:

Nicola KONSTANTINOU

1.1.

I betragtning af det betydelige bidrag, som de kreative og kulturelle industrier yder til EU's BNP, opfordrer EØSU Europa-Kommissionen til at udarbejde en flerårig strategi for udviklingen af disse industrier.

1.2.

EØSU mener navnlig, at disse industrier, som bidrager til at markere Den Europæiske Unions profil i verden, bør inddrages i Kommissionens aktuelle overvejelser om en meddelelse omhandlende en ny strategi for EU's handelspolitik, som forventes at blive offentliggjort i efteråret 2015.

1.3.

I lyset af udviklingen på arbejdsmarkedet i en række medlemsstater er der behov for at tage bedre hensyn til branchens atypiske arbejdstageres behov for så vidt angår arbejds-, sundheds- og sikkerhedsvilkår. EØSU går ind for, at der i højere grad bliver tale om kollektive forhandlinger i bl.a. mediebranchen og den kulturelle sektor inden for rammerne af de nationale traditioner.

1.4.

Flere andre emner fortjener særlig opmærksomhed. Det gælder tilpasning til de nye behov på markedet, fremme af mobiliteten blandt de ansatte i sektoren, værktøjer og politikker for uddannelse samt udvikling af crowdfunding (crowdfundingplatforme).

1.5.

Fremme af EU's værdier bør i et vist omfang betros til de såkaldt »kreative«, som er bedre til at appellere til de unge ved hjælp af apps, videoer, spil, tegneserier osv. Det gælder værdier såsom respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, lige rettigheder, beskyttelse af mindretal osv.

1.6.

Når det gælder disse industrier, som ikke alle er i stand til at skabe værditilvækst, er spørgsmålet om den økonomiske udnyttelse af deres immaterielle aktiver — kundeportefølje, anseelse og omdømme, mærker, knowhow — som er varige og fremtidige kilder til fortjeneste, afgørende.

2.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har i mere end 11 år støttet udviklingen af de kreative og kulturelle industrier. Endnu inden Europa-Kommissionen i 2012 udarbejdede sin meddelelse med titlen »Fremme af de kulturelle og kreative sektorers bidrag til vækst og beskæftigelse i EU« (1), havde EØSU i perioden 2004-2014 fremsat en række udtalelser (2).

2.2.

De kreative og kulturelle industrier indtager en strategisk position i det europæiske samfund, hvilket giver dem mulighed for at fremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (»Europa 2020«), idet det er blevet påvist (3), at de kreative og kulturelle industrier udmærker sig ved deres evne til innovation, som er større end i andre økonomiske sektorer.

2.3.

Det skal desuden understreges, at de kreative og kulturelle industrier spiller en særlig rolle i det europæiske samfund, da de fremmer pluralisme og kulturel mangfoldighed og er med til at styrke den europæiske identitet (4).

2.4.

I januar 2015 besluttede EØSU's præsidium at godkende udarbejdelsen af en ny initiativudtalelse om de kreative og kulturelle industrier, eftersom de udgør et europæisk aktiv i den globale konkurrence. Eksempelvis udarbejder blandt andre USA, Canada og Sydkorea effektive »soft power«-strategier med henblik på at udbrede deres kultur og livsstil og støtte den økonomiske udvikling af de af deres virksomheder, som beskæftiger sig med design, produktion og udbredelse af kulturelle varer og tjenester.

2.5.

Hvilke nøglefaktorer kan forklare, at EØSU endnu en gang interesserer sig for udviklingen af disse industrier?

2.5.1.

For det første bliver deres betydning for den europæiske økonomi stadig større. Skal man tro de forskellige definitioner, der findes, og de seneste tilgængelige statistikker, er de kreative og kulturelle industrier en af de mest dynamiske sektorer i den europæiske økonomi. En undersøgelse, foretaget af konsulentfirmaet TERA, som dækker perioden 2008-2011 (5), viser, at disse branchers bidrag til det europæiske BNP ligger på mellem 4,4 % (kun de rent kreative industrier eller »core industries«) og 6,8 % (når man lægger brancher til, som er stærkt afhængige af de rent kreative industrier, også kaldet »non-core industries«). Deres bidrag til beskæftigelsen udgør henholdsvis 8,3 millioner arbejdspladser, eller 3,8 % af EU's samlede erhvervsaktive befolkning, når det gælder de rent kreative industrier (»core industries«), og 14 millioner arbejdspladser, når man lægger »non-core industries« til, eller 6,5 % af EU's samlede erhvervsaktive befolkning. Der er dermed tale om EU's tredjestørste arbejdsgiver efter byggesektoren og drikkevarebranchen.

2.5.2.

Omfanget af den offentlige gæld har fået landene og de regionale og lokale myndigheder til at nedsætte støtten til kultur- og musikforeninger, teatre, arthousebiografer og orkestre. De store radio- og tv-stationer, der finansieres med offentlige midler, er i nogle lande i vanskeligheder ligesom den skrevne presse, hvis forretningsmodel som følge af den digitale revolution er i krise.

2.5.3.

Forhandlingerne om et transatlantisk partnerskab blev indledt i juni 2013 og har allerede været igennem ni forhandlingsrunder. Lige fra starten har man anerkendt, at kultur udgør en undtagelse, og EØSU støtter Europa-Parlamentet, som i sin beslutning af 23. maj 2013 om EU-forhandlinger om en handels- og investeringsaftale mellem EU og USA (6) opfordrer til at »sikre, at undtagelsen vedrørende kulturelle og audiovisuelle tjenester, herunder online, fremgår klart af forhandlingsmandatet«.

2.5.4.

Programmet »Et kreativt Europa«, som udvalget har haft lejlighed til at udtale sig om (7), er netop trådt i kraft og har fået et budget på 1,46 mia. EUR for perioden 2014-2020.

3.1.1.

Flere af de sektorer inden for den europæiske kreative og kulturelle industri, som har stor symbolværdi, er blevet svækket af krisen:

3.1.2.

Eurostats statistiske oplysninger for perioden 2009-2013 bekræfter, at beskæftigelsen er faldet i en række brancher, f.eks. forlagsbranchen i Frankrig (146 000 ansatte i 2009 og 112 000 i 2013) og sektoren for programplanlægning og optagelse i Polen (25 000 ansatte i 2009 og 19 600 i 2013).

3.1.3.

Ifølge en rapport (Arts, Entertainement and Recreation: working conditions and job quality) (8) fra »Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene« i Dublin, er beskæftigelsen inden for kunst, underholdning og fritidsaktiviteter til gengæld steget en anelse i EU mellem 2010 og 2012, nemlig med 2 %. I nogle medlemsstater ligger andelen af ansatte i disse sektorer væsentligt over det europæiske gennemsnit (1,6 % af den erhvervsaktive befolkning): i Storbritannien og Estland er andelen 2,6 %, i Sverige 2,5 % (14 % af virksomhederne og 8 % af BNP) og i Letland 2,3 %.

3.2.1.

Behovet for finansiering, når det gælder virksomhederne i de kreative industrier, kan forklares ved deres problemer med at udtænke indtægtsmodeller, der gør, at de kan skabe værditilvækst. Hvis man hjælper SMV'erne med at udtænke forretningsmodeller og indtægtsmodeller, som sætter dem i stand til på én og samme gang at være kreative og skabe værditilvækst, vil de blive mindre afhængige af offentlig støtte.

3.2.2.

EØSU har tidligere givet udtryk for tvivl om det nye finansielle instrument, som har til formål at sikre, at SMV'er og andre aktører nemmere kan få adgang til finansiering. Udvalget understregede i den forbindelse den manglende ekspertise i Den Europæiske Investeringsfond i forhold til kulturområdet (9). Og dog er det netop denne instans, som har til opgave at bruge sektorgarantien på 121 millioner EUR.

3.2.3.

Ifølge programmet »Et Kreativt Europa« burde denne garanti have en løftestangseffekt på 5,7 %, hvilket fører til, at der stilles ca. 700 millioner EUR til rådighed for en udbudsprocedure, og at der kan udvælges organer, som skal styrke den administrative kapacitet med midler fra garantifaciliteten.

3.2.4.

Det kunne også være interessant at diversificere finansieringsmetoderne. Crowdfunding giver — også i sin grænseoverskridende dimension — lettere adgang til finansiering af projekter og reducerer investorernes risiko (»La Tribune«, 11. februar 2014).

3.2.5.

Mere generelt er det hele spørgsmålet om værdiansættelsen af de immaterielle aktiver, som er relevant. Kommissionen erkender betydningen af disse immaterielle aktiver, men kommer ikke med forslag til en fælles metode til at værdiansætte dem.

3.2.6.

Mangel på lokal repræsentation: Der er mellem et og fire »Et Kreativt Europa«-kontorer i hver medlemsstat, og de findes enten i hovedstaden eller i andre storbyer. Dette netværk er formodentlig ikke tilstrækkeligt til at sikre promovering af programmerne i alle de regioner, hvor de kreative og kulturelle sektorer er kraftigt repræsenteret.

3.3.1.

Der drøftes i øjeblikket en reform af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF (10) om ophavsret, bl.a. på grundlag af en meddelelse af 19. maj 2010 (COM(2010) 245 final, »En digital dagsorden for Europa«), og der er en række følsomme spørgsmål, som skal afgøres.

3.3.2.

Et andet følsomt emne har med vederlag til forfattere og skabende og optrædende kunstnere at gøre i relation til indtægterne fra anvendelse af deres værker og fortolkninger på internettet.

3.3.3.

EØSU understreger, at det er nødvendigt med en afbalanceret ordning, hvor alle rettighedshavere, bl.a. skabende og udøvende kunstnere og producenter, får et retfærdigt og rimeligt vederlag.

3.3.4.

Det er ligeledes vigtigt at hjælpe mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i de kreative og kulturelle industrier med at beskytte deres intellektuelle ejendomsrettigheder (11). Det gælder ikke mindst inden for mode og design.

3.3.5.

EØSU opfordrer ligeledes Europa-Kommissionen til at være konsekvent og ligeledes revidere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF (12) om elektronisk handel med henblik på at ansvarliggøre alle de berørte parter (aktører/rettighedshavere, internetudbydere, søgemaskiner, leverandører af betalingsløsninger osv.) i kampen mod piratkopiering.

4.1.1.

EØSU understreger, at det er på lokalt niveau, at der skal — eller eventuelt ikke skal — etableres forskellige former for samarbejde. Det skal understreges, at »kulturelle klynger« og »kreative distrikter«, lettilgængelige og gratis mødesteder, der stilles til rådighed af byer og regioner, spiller en vigtig rolle, hvilket blev påpeget fra flere sider (Vallonien, Rhône-Alpes) i forbindelse med høringen den 15. juni 2015. Det europæiske netværks eksperter påpeger i deres rapport om de kreative og kulturelle industriers modstandsdygtighed (13), at »de offentlige politikker, som har til formål at fremme kultur og kreativitet, ser ud til at have en større virkning på det subnationale niveau«.

4.1.2.

Ifølge det årlige arbejdsprogram for gennemførelse af »Et kreativt Europa« skal der afsættes 4,9 mio. EUR til »Et Kreativt Europa«-kontorerne. Disse kontorer, som der er for få af, er beliggende i hovedstæder og storbyområder, hvilket ikke nødvendigvis er ensbetydende med en optimal beliggenhed i forhold til der, hvor aktørerne er.

4.2.1.

Ifølge en rapport fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) fra maj 2014, som omhandler arbejdsmarkedsforholdene i mediesektoren og den kulturelle sektor (14), er der:

4.2.2.

Inden for de fleste af disse erhverv, og navnlig i mediebranchen og den kulturelle sektor, har den såkaldt atypiske beskæftigelse vundet frem de seneste årtier med et øget antal deltidskontrakter og tidsbegrænsede kontrakter, vikaransættelse og proformaselvstændige.

4.2.3.

EØSU støtter de punkter, som man i ILO blev enige om i maj 2014 (15), nemlig, at »de grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet skal gælde alle ansatte i mediebranchen og den kulturelle sektor, uanset hvilken beskæftigelsesstatus de har«. ILO konstaterer, at nogle af de ansatte i mediebranchen og den kulturelle sektor ikke har tilstrækkelig social beskyttelse (arbejdsløshed, pension, social sikring osv.), og at den øgede brug af underleverandører og eksistensen af vidt forskellige former for status blandt atypisk beskæftigede i de kreative og kulturelle industrier nogle gange kan øge risiciene, når det gælder sikkerhed og sundhed.

4.2.4.

EØSU går ind for, at der i højere grand forhandles kollektivt i disse forskellige brancher med henblik på at forbedre arbejdsvilkårene.

4.2.5.

EØSU opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ambitiøs lovpakke om mobilitet, som gør det muligt at løse problemerne med mobilitet internt i EU for fagfolk inden for de kreative og kulturelle industrier effektivt og gøre det nemmere at få visum, når det handler om udvekslinger med tredjelande.

4.3.1.

EØSU har allerede peget på nødvendigheden af at fremme et bedre kendskab til de kreative industrier i de almene og faglige uddannelsesforløb i overensstemmelse med indholdet af det internationale charter for kunsthåndværk (16).

4.3.2.

Det er vigtigt at understrege den store rolle, der spilles af public service-tv og -radio, som er et bærende element, når det gælder udbredelse af kultur og transmission af udsendelser med et udpræget litterært, historisk eller kunstnerisk indhold.

4.3.3.

EØSU mener endvidere, at der i en tid med en hurtig udvikling af forretningsmodellerne, hvilket bl.a. hænger sammen med ændringer i forbrugernes vaner, bør tilbydes undervisning i økonomi, administration og strategi på de uddannelser, der er rettet mod erhverv inden for de kreative og kulturelle industrier. Ledere og producenter i disse kreative og kulturelle industrier bør også have adgang til en sådan uddannelse som en del af efter- og videreuddannelsen.

4.3.4.

EØSU har i flere udtalelser fremhævet betydningen af uddannelse med henblik på at overføre sjælden knowhow fra håndværk. Hvad der imidlertid bliver stadig mere tydeligt i en række medlemsstater, er den voksende kløft mellem indholdet af undervisningen og markedets behov, hvilket har fået flere af civilsamfundets aktører til at engagere sig på uddannelsesområdet ved at oprette private institutioner eller indgå offentlig-private partnerskaber om etablering af korte kurser (4 uger) med en meget praktisk orientering og fokus på et bestemt erhverv, som sætter de unge i stand til at komme i gang hurtigst muligt (med eller uden et eksamensbevis).

4.3.5.

Det europæiske råd for kvalifikationer i den audiovisuelle sektor og scenekunsten påbegyndte sit arbejde i november 2014. EØSU er interesseret i dets arbejde, som burde føre til bedre foregribelse af behovene for grund- og videreuddannelse.

4.3.6.

EØSU anser det for vigtigt, at arbejdsmarkedets parter og det europæiske råd for kvalifikationer i den forbindelse knyttes tæt til ESCO's (17) aktiviteter (flersproget europæisk klassifikationssystem for færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv).

4.3.7.

EØSU så gerne mere synergi mellem Erasmus+-programmets videnalliance og programmet »Et Kreativt Europa«.

4.4.1.

EØSU opfordrer til, at der tages højde for alle sektorens dimensioner, dvs. beskæftigelse, kompetencer, uddannelse, intellektuel ejendomsret osv., da sektoren har stor betydning for økonomien. Den eksterne dimension bør integreres i de igangværende bilaterale og multilaterale forhandlinger. Disse goder og tjenesteydelser med kreativt og kulturelt indhold, udgør nemlig en stigende del af EU's eksport. Luksusprodukter tegnede sig ifølge ECCIA for ca. 17 % af den samlede europæiske eksport i 2013.

4.4.2.

Hvis man skal tage hensyn til disse industriers særlige kendetegn for så vidt angår indhold, betyder det, at der skal rettes større opmærksomhed mod intellektuelle ejendomsrettigheder og regulering af den elektroniske handel.

4.5.1.

EU's værdier fortjener at blive vist frem og udbredt ved hjælp af attraktive formater på de sociale netværk.

4.5.2.

En opfordring til videoproducenter, grafikere, tegnere, musikere osv. om at udarbejde projekter kunne føre til, at der blev produceret et levende og billedrigt indhold, som ville kunne udbredes viralt blandt et ungt publikum.

4.6.1.

Denne målsætning, som sigter mod etablering af synergier mellem forskellige kreative og kulturelle industrier, er en del af Kommissionens begrebsramme i programmet »Et Kreativt Europa« (18).

4.6.2.

Der er blevet høstet enkeltstående, men meget opmuntrende erfaringer, f.eks. mellem gastronomi, den digitale industri og turisme, mellem kunst og luksusprodukter, mellem kultur og turisme.

4.6.3.

Disse erfaringer med krydsbefrugtning mellem de kreative og kulturelle industrier indbyrdes og med andre brancher kan ofte ikke overføres til et industrielt plan, for de bygger på en forståelse af de specielle egenskaber inden for de enkelte sektorer.

4.6.4.

De former for krydsbefrugtning, som er ved at opstå i de kreative og kulturelle industrier, gør det ved hjælp af avancerede teknologier (3D-printning, digitaltryk) også muligt at stimulere udviklingen af faglige profiler med fokus på kreativitet og innovation, som er drivkræfter for fremtidige job.

4.7.1.

EU er det sted i verden, hvor den kulturelle koncentration er størst med 363 ud af de 981 verdensarvssteder på UNESCO's liste over verdens kulturarv, og det har vist sig, at strømmene af indiske, kinesiske, japanske og amerikanske turister primært kan forklares ved denne rige kulturarv (19). Enhver forbedring af visumpolitikken bør opmuntres, så vidt de sikkerhedshensyn, som fastsættes af medlemsstaterne og de berørte tredjelande, tillader det.

4.7.2.

På grund af det høje gældsniveau i flere af de medlemsstater, som har mange arkitektoniske monumenter (Grækenland (17), Frankrig (39), Italien (47) og Spanien (44)), er der problemer med bevarelse og vedligeholdelse af denne kulturarv. Eftersom Europas kulturelle og arkitektoniske rigdom er et stort plus, der gør det muligt fortsat at udvikle kulturturismen, opfordres Kommissionen til at gøre status over den nuværende tilstand for steder i EU, som er opført på UNESCO's kulturarvsliste.

4.8.1.

EØSU har allerede fremført denne tanke (20). Regionsudvalget støtter idéen og opfordrer til, at der oprettes et europæisk forum for kreativitet (21). Dette forum »skal bringe offentlige, private og frivillige aktører sammen om at analysere, hvordan Europa kan anvende kreative løsninger på presserende lokale og europæiske problemer«.