15.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/73

Ordfører:

Marian KRZAKLEWSKI

Medordfører:

José Custódio LEIRIÃO

1.1.

Offshoreindustrien omfatter sektorerne for energiproduktion og udvinding af gas, olie og mineraler i havet. EØSU mener, at markederne i tilknytning til disse sektorer er blandt dem med den mest dynamiske udvikling, og at de giver mulighed for langsigtet bæredygtig og intelligent vækst.

1.2.

EØSU er overbevist om, at der for at sikre en bæredygtig udvikling af offshoreindustrien er behov for en ramme for en sammenhængende europæisk strategisk vision, der sikrer denne industri avancerede teknologier og innovative løsninger. Teknologier udgør kernen i en sådan strategisk ramme.

1.3.

Udvalget mener, at der i øjeblikket ikke findes nogen komplet europæisk strategisk vision for hele offshoreindustrien og dens enkelte sektorer. Selv om Kommissionen og Rådet gradvist udvider viften af regulering for denne industri, især for offshore olie- og gassektoren, synes der ikke at være nogen sammenhængende og holistisk idé bag disse tiltag.

1.4.

EØSU mener, at manglen på en strategisk ramme for offshoreindustrien også skyldes et utilstrækkeligt samarbejde mellem offshoreindustrien, EU-institutionerne, medlemsstaterne og civilsamfundsorganisationerne. Udvalget mener derfor, at ideen om at skabe og gennemføre en strategisk vision for offshoreindustrien vil gøre det muligt at opnå et effektivt samarbejde, der vil gavne de berørte parter, herunder de andre sektorer, som anvender offshoreressourcerne.

1.5.

I forlængelse af sine tidligere forslag bemærker EØSU med bekymring, at Kommissionens repræsentanter hverken deltog i den offentlige høring i Aberdeen eller de 2 studiegruppemøder, som sigtede mod at udarbejde en initiativudtalelse om den europæiske offshoreindustri.

1.6.

På baggrund af en omfattende analyse af forholdet mellem offshoreindustrien og den europæiske maritime industri konstaterer EØSU, at offshoresektoren genererer meget stærke, ofte »grønne« drivkræfter for den europæiske maritime industri — og navnlig for skibsbygnings-, skibsreparations- og skibsudstyrssektoren. Man kan godt sige, at den europæiske skibsbygningsindustri takket være efterspørgslen fra offshoreindustrien undgik den situation, der havde truet den indtil for nylig, og som ville have ført til tab af kritisk masse.

1.7.

Udvalget mener, at Kommissionen i lyset af den igangværende gennemførelse af direktivet om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter i samarbejde med medlemsstaterne bør etablere et kontrolsystem og angive måder til at øge finansieringskapaciteten hos de økonomiske operatører i sektoren til at finansiere hjælpeforanstaltninger i tilfælde af ulykker.

1.7.1.

Der bør udarbejdes og gennemføres et »sikkerhedskultur«-program og træffes foranstaltninger til fremme og støtte af offshoreindustrivirksomheders godkendelse af uddannelsesinstitutioner med henblik på at gennemføre en bredere uddannelse på sikkerhedsområdet, som også omfatter miljøbeskyttelsesaspekter. EØSU bemærker, at tilvejebringelsen af et højt sikkerhedsniveau i offshoreindustrien også afhænger af, at der sikres gode arbejdsforhold til søs.

1.8.

EØSU foreslår, at Kommissionen og de berørte medlemsstater i samarbejde med ILO og arbejdsmarkedets parter tager skridt til at vurdere muligheden for at udvide konventionen om søfarendes arbejdsforhold (MLC) til også at omfatte arbejdstagere beskæftiget i offshore olie- og gassektorerne og i offshorevindenergisektoren i EU og EØS.

1.9.

Udvalget mener, at Kommissionen og de europæiske sektorspecifikke arbejdsmarkedsparter, der repræsenterer offshoreindustrien, burde følge det gode eksempel, som er sat af 2009-direktivet med henblik på at gennemføre aftalen mellem den europæiske rederiorganisation, European Community Shipowners' Associations, (ECSA) og Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold.

1.10.

I betragtning af den forventede mangel på kvalifikationer og færdigheder i offshoreindustrien i EU og EØS mener EØSU, at der bør tages hånd om dette problem ved at sikre gode arbejdsvilkår (gennemførelse af konventionen om søfarendes arbejdsforhold), gennemføre politikker for matchning af kvalifikationer og erhvervsuddannelser og gøre det attraktivt for unge til at arbejde til søs.

1.11.

Kommissionen og medlemsstaterne bør sammen med offshoreindustrien fremme samarbejdet og offentlig-private partnerskaber (OPP'er), bl.a. i form af joint venture-selskaber, garantier, ordninger vedrørende deling af produktion og koncessioner. Koordinationen bør dække retlige rammer, fysisk planlægning, geologiske undersøgelser og miljøbeskyttelse i relation til spørgsmålet om bæredygtig anvendelse af energiressourcerne.

1.12.

EØSU mener, at et af aspekterne af en europæisk regulering af offshoreudvindingssektoren bør være, at Kommissionens deltager i det bredere program for geologiske undersøgelser, som anvender IKT til at tilvejebringe oplysninger med henblik på en mere bæredygtig — aktuel og fremtidig — udnyttelse af havets ressourcer.

1.13.

Udvalget mener, at de største udfordringer for offshoreindustrien i lyset af den globale og europæiske konkurrence og lovkravene er:

1.14.

EØSU tilråder, at offshoresektorerne, kystregionerne og virksomhederne i forsyningskæden etablerer netværk med forskningscentre og universiteter inden for rammerne af Horisont 2020-programmet og projekter inden for »intelligent specialisering«. Inden for rammerne af dette samarbejde bør innovation og miljøspørgsmål styrkes, og de muligheder, der er skabt med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, bør udnyttes.

1.14.1.

EØSU opfordrer Kommissionen til at foretage justeringer af strukturfondene og/eller Junckerplanen med henblik på at støtte investeringer i innovation i offshoreindustrien.

1.15.

Udvalget mener, at der er et behov for at ajourføre Europa 2020-strategien (revision) for at overholde EU-bestemmelserne om maritime aktiviteter, projekter, ressourcer og en kvalificeret arbejdsstyrke samt finansiere og fremme bæredygtig udvikling under hensyntagen til, at offshoreindustrien har behov for en bred vifte af forskelligartede jobprofiler og kvalifikationer.

1.16.

EØSU opfordrer Kommissionen til at fremme en debat om mulighederne for en specifik strategi for Nordsøen, som tager fat på udfordringerne i forbindelse med bæredygtige og konkurrencedygtige offshoreindustrier i Europa.

2.1.

Offshoreindustrien består hovedsagelig af offshoreenergiproduktion og gas-, olie- og mineraludvindingssektorerne. Hvis man indregner forsynings- og tjenestekæden, er industrien forbundet med følgende offshoresektorer: skibsbygning, -reparation, -vedligeholdelse og -ombygning samt skibsudstyr og skibsforsyninger og offshoreindustrianlæg.

2.2.

Europæisk industri, der er knyttet til offshoresektorerne, har både den specialviden og det fornødne menneskelige potentiale, der sætter dem i stand til effektivt at høste fordele ved at deltage i de markeder, der er knyttet til alle offshoresektorer.

2.3.

Følgende blev fremlagt i undersøgelsen af situationen i den europæiske offshoreindustri og vurderingen af dens muligheder for langsigtet og bæredygtig udvikling:

3.1.

Olieprodukter og gas udgjorde 26 % af Europas energimiks i 2012. Det største bidrag kom fra atomkraft — der tegnede sig for 29 % — og vedvarende energi inklusive vandkraft med en andel på 22 %.

3.1.1.

EU er verdens største energiimportør, idet det importerer 53 % af sin energi til et årligt beløb på over 400 mia. EUR. 88 % af al olie og 66 % af al gas importeres, hovedsagelig fra Rusland.

3.2.

Hovedproblemet for offshore olie- og gassektoren i Europa er spørgsmålet om, hvorvidt den traditionelle europæiske olie- og gasindustri vil vokse i lyset af diversificeringen og de udfordringer, som følger af udviklingen af vedvarende energiformer og en effektiv styring af disse ændringer i sektoren.

3.3.

Offshore olie- og gasindustrien i Europa er kendetegnet ved:

3.4.

De aktuelle udfordringer for europæisk offshore olie- og gasindustri omfatter:

3.4.1.

Nye udfordringer for industrien omfatter:

3.5.

Europæisk offshore olie- og gasindustri fortjener støtte, eftersom:

3.6.

Under høringen i Aberdeen (2) blev resultaterne af SWOT-analysen af offshore olie- og gasindustrien fremlagt. Resultaterne bliver efter tilføjelse af konklusionerne fra drøftelserne opført i bilaget i tabel 1.

4.1.

Ca. 2 500 turbiner kører i EU-farvande med en samlet kapacitet på over 8 GW i 11 lande. EU's andel af den globale produktion udgør knap 90 %. Når de 12 igangværende projekter er afsluttet, vil den installerede kapacitet stige til 10,9 GW. Vindkraft dækker i dag 7 % af EU's energiforbrug, hvoraf 1/7 kommer fra offshorevindenergi.

4.2.

De aktuelle udviklings- og innovationstendenser i denne sektor er følgende: turbiner, platforme og installationer på større dybder og i større afstand fra kysten.

4.3.

Finansiel planlægning bliver et stadigt vigtigere redskab i udviklingen af offshorevindenergi. Denne industri optog i 2014 lån uden regresret for 3,14 mia. EUR (3), hvilket er det største beløb, som er modtaget i denne industris historie. Finansielle partnerskaber er nøglen til succes.

4.4.

Udsigten for de kommende år er en yderligere stigning i den installerede kapacitet. Med hensyn til den fjernere fremtid anslår European Wind Energy Association (EWEA), at der allerede er givet tilladelse til anlæg af nye parker med en samlet kapacitet på 26,4 GW, og langtidsplaner nævner en kapacitetsvækst på 98 GW.

4.5.

Ifølge EWEA-data var 192 000 personer ved udgangen af 2011 beskæftiget i vindkraftsektoren i Europa, heraf ca. 30-40 000 i offshorevindkraftsektoren.

4.6.

Den installerede kapacitet af havenergi i EU er ca. 1,5 GW (6 gange mindre end offshorevindenergi, men den forventes i 2020 at nå op på 3,6 GW). Anlæg, der udnytter energi fra bølger, tidevand, havstrømme samt saltgradienter og omdannelse af havtermisk energi til elektricitet, bidrager hertil.

5.1.

I 2014 var den samlede værdi af ordrer på skibe 370 mia. USD, hvoraf 170 mia. USD var ordrer på offshoreanlæg. Den globale efterspørgsel efter forskellige offshorefartøjer i 2014-2025 anslås til at være på mellem 1 230 og 1 970 enheder. Efterspørgslen efter industrielle undervandsfartøjer vil stige med 180 %, mens fartøjer til installation eller servicering af vindmølleparker og flydende offshoreanlæg vil stige med 50-60 %.

5.2.

Ordrer på alle typer skibe forventes at stige med 3,7 % i 2025, hvilket sammenlignet med de langt bedre prognoser for offshorefartøjer viser, hvor stærk en drivkraft offshoreindustrien er og vil være for skibsbygningen. I Europa i 2014 tegnede andelen af offshorefartøjer sig for 30 % af den samlede skibsproduktion.

5.3.

Den europæiske industri for skibsudstyr, som er verdensførende inden for fremstilling af moduler til boringer, motorer, spil, kraner og elektronik til offshoresektoren, er ligeledes tæt knyttet til offshoreindustrien.

5.4.

Offshoreenergi er en grøn drivkraft for den maritime industri. Dens samlede globale potentiale skønnes at udgøre over 19 mia. EUR i 2012-2022 (ca. 2 mia. EUR årligt). Disse skøn er baseret på antallet af skibe og udstyr, der kræves for at bygge og anvende de planlagte vindmølleparker.

5.5.

En ny type efterspørgsel efter produkter og tjenesteydelser fra den europæiske maritime industri optræder også i forbindelse med at flytte aktiviteter til større dybder, primært inden for offshore olie- og gassektoren og offshoreenergi.

5.6.

Smeltningen i de arktiske områder skaber perspektiver for råstofudvinding og vandveje (hvilket dog ikke er nogen helt »grøn« drivkraft). Denne tendens er bl.a. knyttet til den forventede efterspørgsel efter bygning af isbryderskibe og isforstærkede transport- og serviceskibe.

5.7.

Den relativt nye havenergisektor vil også i stigende grad være en grøn drivkraft for den europæiske maritime industri, navnlig i sektorer tilknyttet SEAeurope.

5.8.

Skibsbygningssektorens produktsortiment til offshore olie- og gasindustrien er knyttet til denne industris livscyklus på følgende måde:

5.9.

Omfanget af offshoreboringer bør øges kraftigt for at sikre fremtidige leverancer af olie og gas. Dette hænger sammen med den omfattende efterspørgsel efter teknisk avancerede platformmoduler og reparation og ombygning af forskellige typer anlæg og offshoreboretårne, som er en vigtig indtægtskilde for EU's skibsbygnings- og skibsreparationssektorer.

5.10.

Et nyt specialområde inden for skibsbygning rummer interessante perspektiver — skibe ikke kun til transport af flydende naturgas (FLNG), men også til levering af en række tjenester for offshore olie- og gasindustrien, herunder til erstatning af LNG-landbaserede terminaler. Dette vedrører FPSO LNG (hjælpefartøjer til flydende produktion, lagring og losning af flydende naturgas) og FSRU (anlæg til flydende lagring og regasificering).

5.11.

Europæiske havne kan også drage fordel af drivkræfterne i forbindelse med offshoreindustrien. Dette gælder havneaktiviteter inden for håndtering af stykgods og vindturbinekomponenter: dele til tårne, generatorer og rotorblade samt andet udstyr til hele offshoreindustrien.

6.1.

Europæiske investeringer i innovation er i det seneste årti fortsat med at halte bagefter sine større konkurrenter (USA). Dette påvirker alle industrisektorer inklusive offshoreolie og -gas.

6.2.

En af de største udfordringer for olie- og gassektoren er at sikre en sikker udnyttelse af dens aldrende aktiver. I gennemsnit har 30 % af platformene i verden været i drift i mere end 20 år, og mange af dem har overskredet deres oprindeligt planlagte levetid.

6.3.

De vigtigste områder i offshore olie- og gassektoren, hvor en indsats er nødvendig i forbindelse med aldrende aktiver, er følgende:

6.4.

Sektorens vækst afhænger af innovative teknologier til støtte for udvinding, der gør det muligt at »presse« så meget som muligt ud af aldrende installationer og forlænge en række produktionsfelters levetid.

6.4.1.

Nye teknologier spiller også en central rolle i forbindelse med prospektering og produktion på dybt vand, der kræver investeringer i milliardklassen. Udvikling af nye teknologier sigter mod mindskelse af udgifter og driftsrisici og anvendelse af brønde under høje temperaturer og højt tryk.

6.5.

EØSU mener, at Kommissionen bør overveje at foretage justeringer af strukturfondene eller Junckerplanen for at støtte investeringer i innovation i offshoreindustrien, primært på følgende områder:

6.6.

Udviklingen af skifergas under overholdelse af miljøkravene er også ved at blive et stadigt mere attraktivt perspektiv for offshore olie- og gassektoren. Dette skyldes væsentlige forbedringer i teknologien vedrørende hydraulisk frakturering af undervandsklipper. CO2-binding i havet kan også blive en anden grøn vækstfaktor for offshoreindustrien i kapløbet om at udvikle en lavemissionsøkonomi.

6.7.

Andre nye udviklingsområder er fremstilling af industrielle multifunktionelle platforme efter pilotprojekter (7. rammeprogram) og konstruktion af komplet udstyr og anlæg til nyttiggørelse af bølge- og tidevandsenergi fra havet.

6.8.

Udfordringen for EU-politikerne er nu at udnytte potentialet i Horisont 2020 til at maksimere forskningen og innovationen (4) inden for den europæiske offshoreindustri.

7.1.

Europas offshoreindustri opererer på en baggrund af en stadigt tiltagende regulering. Til de vigtigste bestemmelser, som disse industrier er underlagt, hører:

7.2.

Direktivet om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter trådte i kraft i 2013 og skal være indarbejdet i de nationale retssystemer senest juli 2015. Industrien skal tilpasse sig de nye standarder senest juli 2016.

7.2.1.

For at opnå globale virkninger og for at kunne overvåge større ulykker i Europa og længere væk må der etableres et samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne og specialiserede virksomheder på følgende områder:

7.3.

Repræsentanter for industrien anser på nuværende tidspunkt arbejdet på referencedokumentet (BREF) om efterforskning og produktion af kulbrinter i EU ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering for at være et delikat lovgivningsanliggende.

7.4.

Med hensyn til forordningens indvirkning på udviklingen af alle offshoreindustriens sektorer kræves der også efterlevelse af det seneste (juli 2014) direktiv om rammerne for maritim fysisk planlægning.

7.5.

Meddelelsen COM(2008) 699 om råstofpolitikken, der udstikker en vej til større internationalt samarbejde mellem nationale geologiske undersøgelser med det sigte at øge EU's videnbase, vil også have en indirekte indvirkning på offshoreudvindingsindustrien.

7.6.

Følgende elementer udgør ikke mindre vigtige lovgivningsmæssige og politiske spørgsmål med følger for hele den europæiske offshoreindustri:

8.1.

Europæisk offshoreindustris store forskelligartethed og de betragtelige følger af globaliseringen for denne erhvervssektor samt de fortsat uløste problemer med social dumping og med at sikre lige vilkår inden for denne industri har resulteret i en kompleks situation, hvad angår arbejdsmarkedsspørgsmål. Dette forstærkes af problemer, hvad angår den sociale dialog, kollektive arbejdsmarkedsrelationer og sociale standarder.

8.1.1.

Der kunne sættes bredt ind over for disse spørgsmål med udgangspunkt i konventionen om søfarendes arbejdsforhold (MLC) fra 2006, som nu træder i kraft, og EU-forordningen til gennemførelse af konventionen.

8.1.2.

Desværre er mulighederne for en bred anvendelse af denne konvention i offshoreindustrien fortsat begrænsede. Dette skyldes dels manglen på præcise bestemmelser i MLC vedrørende offshorearbejdstagere, dels regeringernes, operatørernes og ejernes holdning. Denne situation forstærkes yderligere af de eksisterende problemer i EU med fartøjsregistre og flydende industrielt udstyr.

8.2.

EØSU mener, at Kommissionen og de europæiske sektorspecifikke arbejdsmarkedsparter, der repræsenterer offshoreindustrien, skulle følge det gode eksempel, som er sat af 2008-direktivet med henblik på at gennemføre aftalen mellem ECSA og ETF om konventionen om søfarendes arbejdsforhold.

8.2.1.

Det Internationale Transportarbejderforbunds (ITF) kollektive aftale for offshoreindustrien kunne tjene som forbillede for en sådan aftale. Gennemførelsen heraf hindres på nuværende tidspunkt af manglende vilje fra de nationale myndigheders side, skibsregistersituationen, utilstrækkelige fremskridt i den sociale dialog og den høje grad af tilstedeværelse på arbejdsmarkedet af personer ansat på »junk«-kontrakter og af proformaselvstændige.

9.1.

Olie- og gasindustrien har været 50 år undervejs har skønsmæssigt 50 år mere for sig, og den står over for følgende store forandringer mht. energisituationen:

Spørgsmålet er, om den traditionelle olie- og gassektor kan klare den store udfordring, det er at diversificere og gå ind i sektoren for vedvarende energi og forvalte en sådan ændring?

9.2.

Nordsøkommissionen skal samarbejde med House of Lords om at inddrage den britiske regering i at fremme en integreret tilgang til maritim fysisk planlægning i Nordsøen, Østersøen og til at udvikle et informationsdokument og en kommunikationsstrategi for over for offentligheden at pege på fordelene ved at have et energinet i Nordsøen.

9.3.

EØSU opfordrer Kommissionen til at fremme en debat om mulighederne for en specifik strategi for Nordsøen, som tager fat på udfordringerne i forbindelse med bæredygtige og konkurrencedygtige offshoreindustrier i Europa, herunder: