17.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 383/19

Ordfører:

Pierre-Jean COULON

1.1.

EØSU anmoder om, at EU's klima- og energimålsætninger munder ud i en større andel af vedvarende energiformer i energisammensætningen. EØSU har konstant støttet vedvarende energi. Et bæredygtigt energisystem bestående for en stor del af vedvarende energi er den eneste langsigtede løsning på vores energimæssige fremtid. EØSU bemærker, at det er vigtigt at iværksætte de supplerende elementer i energisystemet.

1.2.

Det forhold, at de vedvarende energiformer er fluktuerende, gør, at disse energiformer og deres udvikling udgør en betydelig udfordring med hensyn til lagring. Lagring udgør en strategisk udfordring for EU for at garantere EU en permanent forsyningssikkerhed og et energimarked, der er levedygtigt både teknisk og omkostningsmæssigt. Derfor står dette spørgsmål højt på EU's dagsorden og udgør en prioriteret målsætning, navnlig inden for rammerne af energiunionen, som blev lanceret i februar 2015.

1.3.

EØSU understregede i en nylig udtalelse den store betydning af lagring, som »er en udfordring, en mulighed og en absolut nødvendighed«. Udvalget understreger det vigtige i en vellykket energiomstilling i EU og opfordrer til, at alle midler tages i brug for at nå konkrete og omfattende resultater med hensyn til lagring.

1.4.

Der eksisterer forskellige lagringsløsninger, men EØSU erkender, at teknologierne befinder sig på forskellige stadier af teknologisk og industriel modning.

1.5.

EØSU minder om, at energilagring parallelt med de fordele, dette indebærer, kan være forbundet med ikke alene økonomiske, men også miljø- og sundhedsmæssige omkostninger. Derfor ønsker udvalget, at der gennemføres systematiske konsekvensanalyser med henblik på at evaluere såvel teknologiernes konkurrenceevne som deres virkninger for miljøet og sundheden. EØSU finder det ligeledes vigtigt, at der foretages en vurdering af disse teknologiernes konsekvenser for skabelse af aktivitet og arbejdspladser.

1.6.

EØSU slår til lyd for en intensivering af investeringerne og forsknings- og udviklingsindsatsen vedrørende lagring og for en bedre synergi på EU-niveau, således at man kan reducere omkostningerne ved energiomstillingen, garantere forsyningssikkerheden og sørge for europæisk økonomis konkurrenceevne. EØSU anser det for nødvendigt, at reglerne vedrørende energilagring harmoniseres bedre mellem medlemsstaterne.

1.7.

EØSU mener ligeledes, at der bør etableres en offentlig dialog i hele EU om energispørgsmålet — den europæiske energidialog — for at borgerne og civilsamfundet som helhed kan få medejerskab til energiomstillingen og indflydelse på de fremtidige valg af energilagringsteknologier.

1.8.

EØSU minder om den betydning, gas har i energimikset og for borgernes energisikkerhed. EØSU opfordrer til, at lagring fremmes for denne sektor, således at alle medlemsstater på solidarisk vis kan have rådighed over reserver.

2.1.

Forsyningen med og forvaltningen af energi er en central politisk og samfundsøkonomisk prioritet og en afgørende udfordring, hvis man vil lykkes med energiomstillingen og tage klimaudfordringerne op. Selv om energiefterspørgslen falder i EU (energiforbruget har været faldende siden 2006, og vi forbruger i dag nogenlunde den samme mængde energi som i begyndelsen af 1990'erne), har den stigende anvendelse af fluktuerende vedvarende energi øget behovet for energilagring, som kommer til at spille en central rolle i mange sektorer (udjævning af fluktuationerne, elektriske biler, forsvar osv.) og vil udgøre en strategisk udfordring for EU og den europæiske industri. Det bør bemærkes, at spørgsmålet om oplagring af vedvarende energi er et af de vigtigste argumenter hos modstanderne af denne type energi.

2.2.

Selv om hovedparten af de primære energiformer (gas, olie og kul) let kan oplagres, er der fortsat ubesvarede spørgsmål om størrelsen af de strategiske oplagringsanlæg, omkostningerne til disse og deres placering. Når det kommer til den anden store primære energikilde, vedvarende energi, er der modsatrettede resultater med hensyn til oplagring. Vandkraft kan ofte akkumuleres ved at lagre vandet i søer eller reservoirer. Og hvor også biomasse relativt let kan oplagres, kan sol- og vindenergi, som normalt bruges til at producere elektricitet, for indeværende kun oplagres gennem komplekse og omkostningsfulde intermediære processer.

3.1.

Kommissionen har analyseret de forskellige scenarier for dekarbonisering af energisystemet og offentliggjorde i 2011 en energikøreplan for 2050, som præsenterer forskellige scenarier for 2050. For at nå de opstillede dekarboniseringshypoteser skal elektricitetssektoren baseres på en stor andel af vedvarende energi, mellem 59 og 85 %, hvoraf størstedelen vil komme fra variabel vedvarende elektricitetsproduktion. I en efterfølgende meddelelse fra 2014 — »Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030« — blev vejen til dekarbonisering bekræftet, idet der blev peget på en andel af vedvarende energikilder i elektricitetsproduktionen på næsten 45 %. Dette flugter med de målsætninger, EU's ledere blev enige om den 23. oktober 2014 som led i politikrammen for 2030. Den betydelige andel af vedvarende energikilder i elektricitetssystemet vil nødvendiggøre et to- eller trecifret antal GW lagringskapacitet i elektricitetsnettet, selv når andre fleksibilitetstiltag tages i betragtning.

3.2.

Kommissionen har gjort lagring af elektricitet til en af sine vigtigste opgaver og har ved flere lejligheder understreget den centrale betydning af lagring. Således efterlyser Kommissionen i sit arbejdsdokument fra 2013 om energilagring (http://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/energy_storage.pdf) en bedre koordinering mellem dette emne og EU's andre vigtige politikområder, som f.eks. klimaet. Energilagring bør integreres i og understøttes af samtlige EU's relevante foranstaltninger og retsakter på energi- og klimaområdet, såvel nuværende som fremtidige, herunder også energiinfrastrukturstrategierne. I øvrigt minder Kommissionen i sin meddelelse om energiunionen (af 25. februar 2015) om, at »Den Europæiske Union har forpligtet sig til at blive verdensførende inden for vedvarende energi, dvs. det globale centrum for udvikling af næste generation af teknisk avancerede og konkurrencedygtige vedvarende energiformer. EU har også fastsat et EU-mål for andelen af vedvarende energi på mindst 27 % i 2030«. Kommissionen agter at lancere en ny strategi for forskning og innovation (F): »Hvis Europas energiunion skal blive verdensførende inden for vedvarende energi, skal den føre an i brugen af næste generation af vedvarende energiteknologi og energilagringsløsninger«.

3.3.

Konklusionerne fra det seneste Madrid-forum går i samme retning: »Forummet understreger den strategiske rolle, gasoplagring spiller for forsyningssikkerheden i EU«. EØSU understreger ligeledes betydningen af at fremme udviklingen af gasoplagring.

4.1.

Det findes fire hovedkategorier af elektricitetslagringsløsninger, idet energien afhængigt af energibehovet og begrænsninger kan lagres i forskellige former (elektricitet, gas, brint, varme, kulde) tæt ved produktionsanlæggene, i energinettene eller tæt ved forbrugsstederne:

4.2.

Den mest udbredte form for elektricitetsoplagring i verden er pumpekraftværker som f.eks. systemer for uafbrudt strømforsyning (på engelsk: »UPS«, »uninterruptible power system«). Disse systemer er genstand for fornyet interesse blandt elektricitetsnetoperatørerne, virksomhederne og dem, der administrerer tertiære bygninger. Med pumpekraftværker kan man opnå følgende: integration af fluktuerende vedvarende energi, navnlig vindenergi og solceller; spidskapacitet og en forskudt kraftudnyttelse; økonomisk optimering (opladning i perioder med lav pris og efterspørgsel, og salg i perioder med høje priser og kraftig efterspørgsel, med »social« udjævning); forskydning af investeringerne i elektricitetsnettene. Det er imidlertid lidet sandsynligt, at de planlagte oplagringskapaciteter er tilstrækkelige til at kompensere for de lange perioder uden vind eller sol, hvis disse typer vedvarende energi udfoldes i stor stil.

4.3.

På oplagringsmarkedet kan man endvidere iagttage fremkomsten af fem nye segmenter, som kunne blive udbredt i det kommende årti:

4.4.

Den lovende rolle, brint spiller, skal fremhæves (selv om prisen såvel som sikkerheds- og transportaspekterne i betydelig grad begrænser dens potentiale). Brint er en energibærer uden udledning af drivhusgasser, såfremt den produceres på basis af en CO2-fri kilde, og den kan anvendes i en lang række installationer, navnlig i industrien, såsom lokal elektricitetsproduktion (forsyning til isolerede anlæg, nødgeneratorer), energilagring (støtte til nettet, udnyttelse af vedvarende energi) eller kraftvarmeproduktion. Den kan også bruges til landtransport (individuelle køretøjer, kollektiv transport, lastvogne osv.), lufttransport (total eller sekundær flyfremdrift), hav- eller flodtransport (undervandsbåde, total eller sekundær fremdrift), raffinaderi og petrokemikalier (for grøn brint), ej at forglemme andre anvendelser som f.eks. bærbare apparater (eksterne opladere eller integrerede batterier). Alt dette udvikler sig.

Teknikkerne vedrørende produktion af brint gennem elektrolyse eller brændselsceller er nu meget fleksible og tilgængelige, selv om de fortsat er lidet effektive, hvilket afstedkommer en endnu større efterspørgsel efter vindmøller og solcelleanlæg med dertil hørende overkapacitet. Brint er en uomgængelig energibærer i systemer, som udnytter fleksibiliteten mellem forskellige energinet (eks: »Hybrid Power Plant« i Berlin). Når det er nødvendigt, kan brint (metaniseret brint) produceres på grundlag af vedvarende elektricitet og derefter indføres i gasnettene eller oplagres med henblik på distribution som brændstof eller kemisk agens eller endog genindføres som elektricitet. Ud over at rumme det langt største energilagringspotentiale, at kunne transporteres i fuldstændig sikkerhed og at kunne lagres (for en lang periode) i de infrastrukturer, der allerede anvendes af gasindustrien (f.eks. geologisk lagring), har metaniseret brint tillige den fordel, at der kan dannes kulbrinter med lange kæder (med en bred vifte af anvendelsesmuligheder: fra flybrændstof til andre produkter såsom plastic, som i dag udelukkende fremstilles på grundlag af fossile brændstoffer). Dertil kommer, at det kulstof, som ideelt set er til stede i en cirkulær økonomi (CO2, osv.), genanvendes og ikke ophober sig i atmosfæren. Man går således fra at producere drivhusgasser til at producere energi. Da produktion af brint og af elektricitet på grundlag af brint er en varmeudviklende proces, vil udnyttelsen af varmen kun gøre disse løsninger endnu mere interessante. Brint er således en af de få energibærere, som muliggør en økonomisk, samfundsmæssig og miljømæssig afvejning mellem elektricitetsmarkedet og de andre energimarkeder.

4.5.

Et andet positivt eksempel er lagring i et batteri af den elektricitet, der er produceret af solceller i løbet af dagen. Problemet med solceller, som er installeret på taget af beboelsesejendomme, er, at de producerer elektriciteten på et tidspunkt, hvor der ikke er nogen i huset. Om aftenen, når beboerne kommer hjem, er solen som oftest gået ned for længe siden, og solcellerne producerer ingen energi længere.

4.6.

En løsning kan muligvis være fundet med den opdagelse (og efterfølgende udnyttelse), der er gjort af en tysk virksomhed. Virksomheden har sammensat komponenter og et program, ledsaget af en smartphone-applikation. Brugerne kan på deres tablet følge med i opladningen af deres batteri, som oplagrer den elektricitet, der er produceret af solcellerne i løbet af dagen. Det økonomiske regnestykke taler sit tydelige sprog: normalt producerer solceller monteret på et hus mellem 25 og 35 % af en families energibehov; med denne løsning kommer tallet ofte op over 70 %. På grundlag af de nuværende priser kan investeringen betales på ca. 8 år, hvor batterierne har en garantiperiode på 20 år.

4.7.

Der er her tale om en tilskyndelse til privat produktion-forbrug, som EØSU har støttet i flere af sine udtalelser (»producent-forbrugere«, på engelsk »prosumers«).

4.8.

Der eksisterer således allerede forskellige løsninger, men mulighederne for supplerende udstyr synes fortsat begrænsede. Dertil kommer, at der fortsat er betydelige knaster, som hæmmer fremkomsten af nye mere fleksible teknologier, såsom lithium-ion-batterier eller power-to-gas. Den vigtigste ulempe ligger i omkostningerne til og den økonomiske konkurrenceevne af disse løsninger, som fortsat er langt fra markedsbetingelserne, samt i batteriernes stadigt betragtelige størrelse. ADEME (det franske agentur for miljø og energianvendelse) forudser i en fremtidsanalyse (Les systèmes de stockage d’énergie/Feuille de route stratégique, 2011), at stationære lagringssystemer i industriel målestok ikke vil få vind i sejlene førend 2030. McKinsey vurderer for sin del (Battery Technology Charges Ahead, McKinsey, 2012), at nok vil priserne for energilagring falde i de kommende år, men omfanget og hastigheden af dette fald er usikkert. Ifølge dette rådgivningsbureau kunne prisen for lithium-ion-batterier falde fra 600 $/kWh til 200 $/kWh i 2020 og til 160 $/kWh i 2025.

5.1.

EØSU mener, at nødvendigheden af at reducere drivhusgasemissionerne og den generelle tendens til, at de fossile energikilder bliver knappere (selv om man har opdaget nye forekomster i de senere år), peger på en styrkelse af vedvarende energiformer, som EØSU har støttet i flere udtalelser (TEN/564 og TEN/508). Således har EØSU understreget, hvor vigtigt det — parallelt med opblomstringen af vedvarende energiformer — er at etablere supplerende elementer i energisystemet, dvs. udvidelse af transportnettene, lagringsinstallationerne og reservekapaciteterne. Udviklingen af vedvarende energi i stor målestok udgør en strategisk udfordring, dels da man derved kan reducere importen (hvilket indebærer økonomiske og etiske fordele), dels da denne udvikling fordrer oplagringsmidler (installationer, hvor energien kan lagres ikke blot fra dag til dag, men fra årstid til årstid), som tilmed skal udfoldes i stor målestok.

5.2.

EØSU erkender således, at oplagringen er den centrale udfordring i forbindelse med en energiomstilling, som omfatter en betydelig andel af fluktuerende vedvarende energi. Udvalget understreger nødvendigheden af at skabe og udvide oplagringskapaciteterne. Udvalget understreger, energilagring udgør en central befordrende faktor for EU's overordnede energimålsætninger, som EØSU støtter, navnlig:

5.3.

EØSU medgiver, at energilagring kan være forbundet med ikke alene økonomiske, men også miljø- og sundhedsmæssige omkostninger. F.eks. står visse projekter vedrørende underjordisk oplagring af gas i modsætning til ønsket om at bevare vandressourcerne. Derfor mener EØSU, at alle teknologier bør forbedres. Udvalget mener nemlig, at oplagring i stor målestok kan have stor betydning for at udnytte komplementariteten mellem forskellige vedvarende energiformer. Således kan vindkraften træde til, når solcelleenergien varierer på kort, mellemlang og lang sigt. EØSU understreger, at dette fører til etablering af et net af sammenkoblinger mellem de forskellige elektricitetskilder, et net, som baserer sig på intelligente net (»smart grids«). Disse intelligente net benytter informationsteknologi, som optimerer produktion, distribution og forbrug af energien. EØSU mener, at denne teknologi bør udvikles, da den gør det muligt at styre energiefterspørgslen. Udvalget anser det dog for vigtigt, at man baserer sig på konsekvensanalyser om dette spørgsmål, idet den enkelte forbrugers frihed skal respekteres. Det ville være endnu mere hensigtsmæssigt at foretage en generel evaluering af alle instrumenter, som f.eks. M/441 og det tyske forbundskontor for informationssikkerheds (BSI's) beskyttelsesprofil, som gør det muligt at overføre og formidle data i fuld sikkerhed, at sikre integrationen af det intelligente hjem (»Smart Home«) osv., således at man kan identificere konkrete applikationer, der svarer til intelligente byers fremtidige behov, såsom programmering på grundlag af vejrudsigter.

5.4.

EØSU understreger betydningen af en retlig ramme på EU-niveau vedrørende energilagring, således at det kan tillægges behørig værdi at gøre elektricitets- og gasnettene grønnere.

5.5.

EØSU minder i øvrigt om, at markedet for lagring af elektricitet til elektricitetsnettene er i kraftig vækst og har et betydeligt potentiale for at skabe aktiviteter og arbejdspladser, hvilket kan kompensere for tab af arbejdspladser i andre områder af energimarkedet. Investeringsperspektiverne for netoperatørerne og energiproducenterne understøttes af nødvendigheden af at integrere en stadig større andel af fluktuerende energiformer. I Europa vil konstruktion af centraler med oplagring gennem pumpning, renovering af sådanne allerede eksisterende centraler og omdannelse af vandkraftdæmninger til centraler af denne type danne grundlag for en udvikling af markedet. Man bør således omgående reducere de forhindringer, der hæmmer effektiviteten af centraler med oplagring gennem pumpning. Man bør for at sikre denne teknologis økonomiske og miljømæssige fordele tage de nødvendige foranstaltninger, for at sådanne centraler kan opføres og drives.

6.1.

EØSU konstaterer, at EU hidtil har koncentreret sine udgifter om udvikling af teknologier snarere end om FoU (Michel Derdevets rapport »Énergie, l'Europe en réseaux« [»energi, EU i netværk«] af 23. februar 2015). De offentlige udgifter til FoU i Europa (alle sektorer taget under ét) ligger i faste priser på nogenlunde samme niveau som niveauet i 1980'erne (hvorimod udgifterne i Japan og USA er steget), samtidig med at vedvarende energi er i kraftig vækst. EU's strategiske plan for energiteknologi (SET-planen), som blev iværksat i 2007, har ikke mobiliseret de nødvendige finansielle midler. De mange udfordringer, EU's energisystem står over for, både for at indarbejde vedvarende energiformer og for at sikre forsyningssikkerheden og EU's økonomiske konkurrenceevne, gør det nødvendigt, at der sættes nyt skub i det europæiske samarbejde om FoU på energiområdet. Oplagringen udgør et centralt element i de vigtigste projekter vedrørende intelligente net, der er blevet lanceret i 2012 og 2013, og er et centralt FoU-område for at løse morgendagens problematikker vedrørende energinet.

6.2.

Energilagringsteknologierne befinder sig på forskellige stadier af teknologisk og industriel modning. EØSU slår til lyd for en intensivering af forsknings- og udviklingsindsatsen og for en bedre synergi på EU-niveau, så meget mere som hovedparten af FoU-projekter i Europa og i verden vedrører de samme udfordringer og muligheder. EØSU har i flere udtalelser beklaget det forhold, at forskningsindsatsen ikke svarer til udfordringerne, og opfordret til, at denne forskningsindsats styrkes på EU-niveau. Endvidere bør medlemsstaterne tilskyndes til at bidrage proportionalt til denne indsats. EU bør absolut hurtigt styrke sin koordinering og sine investeringer i betragtning af FoU'ens centrale rolle for at overvinde de sidste tekniske hindringer og takket være en industrialisering af oplagringsløsningerne at opnå en reduktion af investeringsomkostningerne, som fortsat er for store. Derved vil man kunne integrere de vedvarende energiformer, reducere omkostningerne ved energiomstillingen, begrænse visse energiformers sundhedsvirkninger, udvikle uddannelsen og beskæftigelsen i denne sektor, garantere energisystemets sikkerhed, sikre udviklingen af innoverende og internationalt konkurrencedygtige sektorer og sørge for europæisk økonomis konkurrenceevne.