EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.1.2016
COM(2015) 686 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
Det årlige EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering for 2016
{SWD(2015) 301 final}
1.Indledning
Europæisk standardisering er hjørnestenen i et velfungerende indre marked. De positive virkninger af standardisering er både velkendte og anerkendte. Det er et af de centrale tiltag i strategien for det indre marked 1 og indgår desuden i flere politiske initiativer, herunder industripolitikken 2 og strategien for et digitalt indre marked 3 .
Kommissionen fastsatte sin strategiske vision for europæiske standarder i sin meddelelse om standarder 4 og fastsatte de juridiske rammer i forordningen om europæisk standardisering 5 (i det følgende benævnt "forordningen"), der trådte i kraft den 1. januar 2013.
En af forordningens nyskabelser er Kommissionens pligt til at vedtage et årligt EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering, som opstiller de strategiske prioriteter for europæisk standardisering på grundlag af de politiske mål, som Kommissionen har opstillet i sin planlægning.
Det årlige EU-arbejdsprogram ("arbejdsprogrammet") er et redskab til at forbedre samarbejdet mellem Kommissionen og det europæiske standardiseringssystem, idet det beskriver Kommissionens vision og planer for det følgende år, for så vidt angår standardisering: Der foreslås i den forbindelse aktioner for det europæiske standardiseringssystems aktører.
Som fremhævet i strategien for det indre marked er standardisering afgørende for effektivt at støtte Kommissionens prioriteter, navnlig at: skabe vækst i den europæiske økonomi og arbejde til de europæiske borgere, forbedre det forbundne digitale marked, skabe en modstandsdygtig energiunion og fremme det indre marked med et styrket energigrundlag med EU som en stærkere global aktør og forhandler af en rimelig og afbalanceret frihandelsaftale mellem EU og USA.
For at sikre, at standardiseringen støtter disse prioriteter på en hensigtsmæssig måde i de kommende år, agter Kommissionen, sammen med løbende anmodninger om udarbejdelse af standarder, at tage sit partnerskab med det europæiske standardiseringssystem op til fornyet overvejelse for at sikre, at det opfylder behovet for inddragelse af alle interessenter (industri, små og mellemstore virksomheder, forbrugere, miljøorganisationer, arbejdstagere…).
I 2015 afsluttede Kommissionen en række vigtige vurderings- og evalueringsaktiviteter vedrørende rammerne for standardisering. For 2016 begynder arbejdsprogrammet derfor med at redegøre for resultaterne af de forskellige aktiviteter og foranstaltninger rettet mod at forbedre gennemførelsen af forordningen (afsnit 2). I afsnit 3 gøres der rede for de planlagte anmodninger om standardisering i 2016 med oplysninger om deres bidrag til at opfylde Kommissionens politiske prioriteringer. Til slut beskrives og opdateres indholdet af en række vigtige emner, der udspringer af forordningen og allerede har været inkluderet i foregående arbejdsprogrammer, f.eks. rummelighed, internationalt samarbejde, intellektuelle ejendomsrettigheder og forskning samt finansielle og operationelle spørgsmål. Inden for disse områder peger Kommissionen også på visse punkter, hvor der er behov for mere inddragelse af andre medlemmer fra kredsen om europæisk standardisering.
Retningslinjerne i arbejdsprogrammet har ikke andre budgetmæssige indvirkninger end de allerede forudsatte for 2016.
2.Gennemførelse af forordningen
2.1.Forordningens artikel 24
I henhold til artikel 24, stk. 3, i forordningen forelægger Kommissionen senest den 31. december 2015 og derefter hvert femte år en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om forordningens gennemførelse.
Kommissionen skal navnlig tage højde for, at forordningens artikel 24 indeholder bestemmelser om en række rapporter, som de europæiske standardiseringsorganisationer og de europæiske interesseorganisationer skal fremsende for at sikre gennemsigtighed og øget inddragelse af aktører inden for standardisering.
|
På grundlag af rapporten i henhold til forordningens artikel 24, stk. 3, foretager Kommissionen en vurdering af potentielle nye foranstaltninger til forenkling af finansieringen af europæiske standarder og til mindskelse af den administrative byrde for de europæiske standardiseringsorganisationer. |
2.1.1.Uafhængig evaluering af det europæiske standardiseringssystem 6
Derudover skal Kommissionen i henhold til foranstaltning 29 i meddelelsen om standarder4 foretage en uafhængig evaluering af det europæiske standardiseringssystem, som blev overdraget til en uafhængig ekstern konsulent (Ernst & Young, E&Y). Det overordnede mål med den uafhængige evaluering er at måle og vurdere, om de fem strategiske målsætninger i denne meddelelse bliver opfyldt (processens hurtighed, bidrage til konkurrenceevne, støtte EU-politikker, inddrage samfundets interesseparter og global betydning), for at vurdere det europæiske standardiseringssystems resultater og udarbejde henstillinger til forbedring af det nuværende system.
|
Resultaterne af den uafhængige evaluering var genstand for offentlige drøftelser og blev offentliggjort: Der vil blive taget højde for resultaterne af drøftelserne i rapporten i henhold til forordningens artikel 24. |
2.2.Et fælles initiativ vedrørende standardisering
Strategien for det indre marked omfatter en modernisering af standardiseringssystemet, som indebærer, at Kommissionen vil foreslå et "fælles initiativ vedrørende standardisering" mellem Kommissionen og aktører inden for europæisk standardisering. De offentlige og private partnere i det fælles initiativ vil i fællesskab give tilsagn om, hvilke resultater der skal opnås hvornår og hvordan som støtte for prioriteterne i Kommissionen under formand Jean-Claude Juncker. Kommissionen vil tage fat på spørgsmål som prioriterede områder for udvikling af standarder (IKT, tjenesteydelser, energi, mobilitet osv.), nyskabende og samarbejdsbaserede metoder til at fastsætte standarder, gennemsigtige og inklusive processer for vedtagelse af standarder, sammenhængende og stærk støtte fra den offentlige sektor i hele standardiseringsprocessen, bedre forvaltning af viden i hele standardiseringsprocessen, en fælles strategi for, hvordan vi gør Europa til et globalt knudepunkt for standardisering og løser problemer som følge af markedsfragmentering inden for tjenesteydelser og produkter med tilknyttede tjenesteydelser. Det fælles initiativ vil desuden sammenkæde forsknings- og innovationsprioriteter med standardiseringsprocessen med henblik på at muliggøre rettidig indledning af standardiseringsaktiviteter. Det fælles initiativ bør være afsluttet i den første halvdel af 2016.
2.3.Vademecum om europæisk standardisering
I 2015 reviderede Kommissionen vademecummet om europæisk standardisering for at bringe det i overensstemmelse med reformerne som følge af forordningen og meddelelsen om standarder4.
Vademecummet indeholder også retningslinjer for de europæiske standardiseringsorganisationer, som skal sikre passende gennemsigtighed og inddragelse i forbindelse med imødekommelsen af Kommissionens anmodninger.
|
Kommissionen opfordrer de europæiske standardiseringsorganisationer til at uddanne deres tekniske organer i anvendelsen af disse nye retningslinjer for at sikre gennemførelse af disse retningslinjer i praksis, navnlig i forbindelse med udarbejdelse og revision af harmoniserede standarder. |
3.Strategiske prioriteter for europæisk standardisering
3.1.IKT-standardisering
Meddelelsen om strategien for et digitalt indre marked af 6. maj 2015 omfatter vedtagelsen af en prioriteringsplan for IKT-standarder for at fastlægge de vigtigste standardiseringsmål med fokus på teknologier og områder, der betragtes som kritiske for det digitale indre marked, herunder vigtige sektorspecifikke standarder for interoperabilitet. Planen vil blive vedtaget i den første halvdel af 2016.
Prioriteringsplanen for IKT-standarder vil fungere som et supplement til det årlige EU-arbejdsprogram.
Rettidig IKT-standardisering forventes at reducere markedsfragmenteringen ved at øge interoperabiliteten af produkter, systemer og tjenesteydelser, hvilket vil bidrage til konkurrenceevnen i europæiske virksomheder af alle størrelser, herunder små og mellemstore virksomheder.
Et bedre indre marked kan lette adgangen til globale markeder ved at fremme europæiske standarder verden over, hvilket har været tilfældet med GSM, Digital Video Broadcasting og andre succeshistorier.
Som det fremgår af meddelelsen om strategien for et digitalt indre marked, skal der en større indsats til for at sikre, at standardiseringsarbejdet holder trit med den teknologiske udvikling.
Det næste skridt i IKT-standardiseringen vil være at:
– finde en effektiv metode til at identificere de sektorer og teknologier, der er kritiske for det digitale indre marked
– udvælge de vigtigste IKT-standardiseringstiltag, der er nødvendige i de pågældende sektorer og teknologier.
Kommissionen træffer foranstaltninger for at opnå dette og har indledt høringer med interessenter.
Flere allerede eksisterende instrumenter vil støtte denne tilgang. Køreplanen for IKT-standardisering er et arbejdsprogram, som er inddelt efter emne, og som kæder EU's politikker sammen med standardiseringsaktiviteter. Den er udarbejdet i samarbejde med Den Europæiske Multistakeholderplatform om IKT-standardisering, som omfatter både europæiske og internationale aktører inden for standardisering og giver et omfattende og nøjagtigt billede af situationen inden for IKT-standardisering.
Køreplanen for IKT-standardisering er i overensstemmelse med det årlige EU-arbejdsprogram og offentliggøres årligt på hjemmesiden for Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er 7 .
3.2.Standardisering af tjenesteydelser
I modsætning til varer og IKT har udviklingen af standarder for tjenesteydelser været begrænset, navnlig på EU-niveau. Standarder for tjenesteydelser udgør således kun 2 % af alle europæiske standarder.
Der er dog potentiale til øget brug af europæiske standarder for tjenesteydelser. Frivillige standarder for tjenesteydelser vil kunne bidrage til at indfri servicesektorens uudnyttede potentiale til fordel for EU's økonomi ved at forbedre tjenesteydelsernes resultater og kvalitet, sikre interoperabilitet og fremme samarbejde mellem erhvervsdrivende.
Europæiske standarder for tjenesteydelser vil sandsynligvis også blive vigtigere i de kommende år, i takt med at grænsen mellem varer og tjenesteydelser udviskes (produkter med tilknyttede tjenesteydelser). I sådanne tilfælde bliver restriktioner, for så vidt angår leveringen af enten varen eller tjenesteydelsen, i praksis en restriktion, for så vidt angår salget af helheden. For at forhindre denne restriktion kan der være brug for europæiske standarder for tjenesteydelser som supplement til standarderne for varer.
Efterhånden som det samlede antal nationale standarder for tjenesteydelser stiger, og landene indfører forskellige obligatoriske certificeringskrav, står europæiske tjenesteudbydere desuden over for stigende hindringer. Øget brug af europæiske standarder for tjenesteydelser kan hjælpe virksomheder med at operere på et udenlandsk marked i tilfælde, hvor der kræves national certificering som led i godkendelses-eller licensprocedurer.
Der er dog udfordringer forbundet med udviklingen af europæiske standarder for tjenesteydelser, f.eks. sikring af passende repræsentation og inddragelse af interessenter som små og mellemstore virksomheder, arbejdsmarkedets parter og samfundsaktører.
Servicesektorernes behov er desuden meget forskellige, og tjenesteydelsernes resultater måles ikke på samme måde som varers resultater.
I modsætning til varer er EU-lovgivningen om tjenesteydelser sjældent sektorspecifik og henviser ikke regelmæssigt til standarder som redskaber til at opnå formodning om overensstemmelse. Standarder for tjenesteydelser bør fortsat være rent frivillige og baseret på markedsefterspørgslen, og Kommissionen vil, som anført i strategien for det indre marked, opstille retningslinjer for spørgsmål i forbindelse med standarder for tjenesteydelser og dermed øge bevidstheden om de særlige omstændigheder, der gør sig gældende for standarder for tjenesteydelser, og identificere muligheder for at fremme brugen heraf. Tilgangen i vejledningen vil også blive brugt i det årlige EU-arbejdsprogram fremover.
3.3.Strategiske prioriterede områder for 2016
Kommissionen har på nedenstående områder identificeret sine strategiske prioriteter for europæisk standardisering, hvor den har til hensigt at anmode de europæiske standardiseringsorganisationer om at udvikle standarder. Områderne er direkte forbundet med følgende af Kommissionens prioriteter: Et forbundet digitalt indre marked, en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende politik for klimaforandringer og et stærkere og mere fair indre marked med et styrket industrigrundlag.
I det forbundne digitale indre marked skal de foreslåede tiltag sikre øget brug af digitale teknologier og onlinetjenester, som dækker forskellige økonomiske sektorer og den offentlige sektor:
informationssystemer for transport, som skal fremme strømmen af, adgangen til og anvendelsen af information inden for transport for at øge effektiviteten og nedbringe omkostningerne til transportoperationer
fælles ramme for informationsudveksling med hensyn til overvågning af EU's maritime område, som skal fremme automatisk informationsudveksling mellem de nationale myndigheder, der er involveret i havovervågningen, herunder forsvaret
mærkningsordninger, som egner sig til e-handel
opladere til mobiltelefoner og andre bærbare enheder
e-sundhed til fremme af patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser
Timing Service og Search and Rescue Return Link Service under Galileo: gør det muligt for brugeres modtagerkomponenter at opnå præcis tidsbestemmelse
autentificering af geografisk placering fra Galileo
adgang til offentlige organers websteder
adgang til køretøjsoplysninger.
Eftersom målet er en robust energiunion med en fremadskuende politik for klimaforandringer, sigter de foreslåede tiltag mod at kombinere vores infrastrukturer, diversificere vores energikilder, nedbringe energiforbruget og fremme klimavenlige teknologier:
muliggørelse af bredere anvendelse af alternative, klimavenlige teknologier
grøn infrastruktur, som skal fremme offentlige indkøb og generelt stimulere markedet herfor
miljøvenligt design for vandhaner, brusere, fjernsyn, intelligente enheder, maskinværktøj og svejseudstyr og energimærkning
etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer og forenkling af information til brugere om deres køretøjers kompatibilitet med brændstoffer eller opladerstationer for elbiler
overvågning af kviksølv- og formaldehydemissioner.
Med henblik på at fremme et stærkere og mere fair indre marked med et styrket industrigrundlag foreslår Kommissionen en række tiltag, der skal øge sikkerheden, og krav til interoperabiliteten, som er nødvendige for virkeliggørelsen af det indre marked for produkter og for opretholdelsen af et stærkt industrigrundlag i Europa:
plasticemballage, der kan komposteres hjemme
modelberegningsteknik, der kan bruges til at vurdere luftkvaliteten
metode til identifikation af kilde til og kvantificering af luftforurening
øget sikkerhed og overholdelse af reglerne for software-defineret radio
personlige værnemidler (beskyttelsesbeklædning)
tovbaneanlæg
gasapparater
forbrugerprodukter omfattet af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed (f.eks. stearinlys, udendørs grill, børnesko, klapvogne)
interoperabiliteten af sagsforvaltningssystemer, som anvendes i forbindelse med udenretslige (alternative) tvistbilæggelsessager
materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer
byggematerialer og indførelse af tærskler/klasser for byggematerialers ydeevne
interoperabiliteten af tekniske specifikationer for jernbaner.
4.Rummelighed
Inden for de seneste to år er der gjort en stor indsats for at gøre det muligt for små og mellemstore virksomheder og arbejdsmarkedets parter samt samfundets interesseparter at deltage effektivt i standardiseringsaktiviteterne. I overensstemmelse med forordningens bestemmelser om finansiering af europæiske interesseorganisationer 8 har Kommissionen, efter offentlige indkaldelser af forslag, formaliseret partnerskaberne med bilag III-organisationer (SBS 9 , ANEC 10 , ECOS 11 og ETUC 12 , som repræsenterer henholdsvis små og mellemstore virksomheder, forbrugere, arbejdstagere og miljøinteresser inden for standardisering) og opnået samhørighed og stabilitet med hensyn til finansiering og forvaltning samt kontinuitet, for så vidt angår repræsentation af interesseparters interesser inden for de fire områder, der er identificeret i forordningen.
Som det fremgår af den uafhængige evaluering, er der stadig udfordringer, som skal håndteres for at sikre passende deltagelse for bilag III-organisationer. For det første mangler der stadig kendskab til og anerkendelse af bilag III-organisationer og deres rolle i det europæiske standardiseringssystem. For det andet oplever interesseorganisationer stadig vanskeligheder med hensyn til adgang til relevante dokumenter, som er nødvendige for at udføre det tekniske arbejde. For det tredje er interaktionen med de nationale standardiseringsorganer ikke altid tilstrækkelig til at sikre passende støtte. For det fjerde oplever bilag III-organisationer stadig vanskeligheder med hensyn til håndtering af de forskellige arbejdsprocedurer i de forskellige arbejdsgrupper, hvilket ofte giver anledning til en unødvendig administrativ byrde i forbindelse med det tekniske arbejde.
I 2016 vil Kommissionen nøje overvåge de videre fremskridt i gennemførelsen af forordningens bestemmelser og øge inddragelsen i det europæiske standardiseringssystem.
|
Kommissionen opfordrer de europæiske standardiseringsorganisationer, de nationale standardiseringsorganer og bilag III-interesseorganisationer til at træffe foranstaltninger til at løfte de førnævnte udfordringer og intensivere deres samarbejde yderligere. Kommissionen opfordrer desuden de europæiske standardiseringsorganisationer til at fortsætte og øge deres indsats for at fremme arbejdet i bilag III-organisationer ved at tilpasse de interne regler og procedurer, som navnlig anbefalet i den uafhængige evaluering med særlig fokus på arbejdet på internationalt niveau. |
5.Internationalt samarbejde
|
Kommissionen opfordrer de europæiske standardiseringsorganisationer til fortsat i fællesskab at fremme internationale og europæiske standarder i de dele af verden, hvor den europæiske industri kan nyde godt af stærkere standardiseringsforbindelser og lettere markedsadgang. |
For desuden at opnå øget accept af europæiske initiativer på internationalt niveau bør det europæiske standardiseringssystem tale med én stemme i de relevante organer.
I forhold til tredjelande vil Kommissionen videreføre de forskellige eksisterende politiske dialoger samt synligheds- og bevidsthedstiltag (udsendt europæisk standardiseringsekspert i Indien, udsendt europæisk standardiseringsekspert i Kina eller China/Europe Standardisation Information Platform, CESIP), hvor de europæiske standardiseringsorganisationers støtte er afgørende (se de årlige driftstilskud).
Referencegrundlaget for det fælles arbejde er eksisterende samarbejde og informationsudveksling med USA.
Kommissionen, som allerede yder teknisk bistand til internationalt standardiseringsarbejde, forventer at engagere sig yderligere i den europæiske og internationale standardisering for at indfri det fulde potentiale af sin eksisterende formelle status som observatør med henblik på i højere grad at opfylde sin forpligtelse til at sikre de internationale standarders forrang.
6.Intellektuelle ejendomsrettigheder og forskning
6.1.Intellektuelle ejendomsrettigheder inden for standardisering
Begreberne intellektuelle ejendomsrettigheder og standardisering hænger tæt sammen, selv om de er grundlæggende forskellige. Politikker for ejerskab, patenter, ophavsret og tilhørende intellektuelle ejendomsrettigheder spiller en stadig vigtigere rolle i standardiseringen. Det er indlysende på IKT-området, men kan påvirke andre sektorer, eftersom de påvirkes af ordninger for interoperabilitet. I den sammenhæng vil især patenter spille en stadig større rolle på alle områder, hvor patenterbare løsninger vil tilføre standarderne afgørende merværdi.
I sag C-170/13 13 beskriver EU-Domstolen primært en proces med obligatoriske skridt for hver part (patenthaver og ibrugtager), som enten skal udstede eller forhindre et påbud.
Indehaveren af et standard-essentielt patent (SEP) skal (inden der udstedes et påbud):
– for det første give den påståede patentkrænker meddelelse om den krænkelse, som foreholdes vedkommende, idet det standard-essentielle patent angives, og idet det præciseres, hvorledes det er blevet krænket
– for det andet, efter at krænkeren har udtrykt ønske om at indgå en licensaftale på FRAND-vilkår (Fair, Reasonable and Non Discriminatory), overbringe denne krænker et konkret, skriftligt licenstilbud på FRAND-vilkår, som bl.a. præciserer licensafgiften og fremgangsmåden for dens beregning.
Som reaktion på SEP-indehaverens tilbud på FRAND-vilkår, og med henblik på forsvar mod påbuddet på grundlag af kartellovgivningen, skal den påståede krænker hurtigt følge op på dette tilbud i overensstemmelse med sædvanlig anerkendt handelspraksis inden for området og i god tro, hvilket skal afgøres på grundlag af objektive kriterier og bl.a. indebærer fraværet af enhver forhalingstaktik. Hvis den påståede patentkrænker ikke kan acceptere det modtagne tilbud, skal vedkommende inden for kort frist fremsende indehaveren af det standard-essentielle patent et konkret, skriftligt modtilbud, som svarer til FRAND-vilkår.
Derudover skal den påståede patentkrænker, hvis vedkommende anvender den tekniske lære, der ligger til grund for det standard-essentielle patent, før en licensaftale er indgået, fra det tidspunkt, hvor krænkerens modtilbud afvises, stille passende sikkerhed i overensstemmelse med sædvanlig anerkendt handelspraksis inden for området, eksempelvis ved at stille en bankgaranti eller ved at deponere de nødvendige beløb. Beregningen af denne sikkerhedsstillelse skal bl.a. omfatte antallet af tilfælde af tidligere udnyttelse af det standard-essentielle patent, som den påståede patentkrænker skal aflægge regnskab for.
I øvrigt har parterne, når der ikke er nået en aftale om detaljerne i FRAND-vilkårene efter den påståede patentkrænkers modtilbud, efter fælles aftale mulighed for at anmode om, at licensafgiften fastsættes af en uafhængig tredjepart, der træffer afgørelse inden for en kort frist.
Endelig kan det ikke foreholdes den påståede patentkrænker, at denne parallelt med forhandlingerne om indrømmelse af licenser anfægter dels gyldigheden af disse patenter og/eller deres essentielle karakter for den standard, de er en del af, og/eller deres faktiske anvendelse, dels forbeholder sig retten til at gøre dette i fremtiden 14 .
Der er en fælles forståelse for, at øget gennemsigtighed og kvalitet i patenterklæringer vil forbedre de nuværende rammer.
|
De europæiske standardiseringsorganisationer bør fortsat forbedre deres politikker for intellektuelle ejendomsrettigheder og opnå en passende balance mellem henholdsvis teknologiejeres og teknologibrugeres interesser. |
Potentielle ændringer af reglerne om intellektuelle ejendomsrettigheder vil skulle undersøges nøje og afprøves nøje i samarbejde med alle interesseparter.
6.2.Horisont 2020 – forskning og innovation
Det er vigtigt at udvikle og gennemføre forsknings- og innovationsdagsordener, herunder gennem standardisering, med henblik på konkurrenceevnen. Horisont 2020 vil i høj grad fremme anvendelsen af innovation på markedet, navnlig som støtte til standardisering gennem forskning og ved at indarbejde forskning i standarder. Standardiseringsaktiviteter er en vigtig kanal for markedets anvendelse af forskningsresultater og udbredelsen af innovation, herunder forskningsresultater fra Euratom-delen af Horisont 2020.
|
De europæiske standardiseringsorganisationer bør tilskynde til og fremme passende repræsentation på teknisk niveau i standardiseringsaktiviteterne for de juridiske enheder, der deltager i et projekt, som er forbundet med dette område, og som finansieres af EU under et flerårigt rammeprogram for aktiviteter inden for forskning, innovation og teknologisk udvikling. |
7.Operationelle og finansielle rammer
7.1.Ny metode for driftstilskud
Kommissionen har udviklet en metode til opdeling af budgettet mellem drifts- og aktionstilskud. Fordelingen af det årlige budget til europæisk standardisering i driftstilskud til de enkelte europæiske standardiseringsorganisationer er som følger:
Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN): højst 53,64 % af det årlige budget for driftstilskud
Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec): højst 9,23 % af det årlige budget for driftstilskud
Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI): højst 37,13 % af det årlige budget for driftstilskud.
7.2.Vurdering af standarders overensstemmelse med EU-lovgivning og politikker
Kommissionen bestræber sig på at harmonisere opgaverne og styrke uafhængigheden af eksperter anvendt til at vurdere projektleverancers overensstemmelse med Kommissionens anmodninger (f.eks. "New Approach-konsulenter", der på nuværende tidspunkt forvaltes af CEN og Cenelec) for at sikre løbende og langsigtet adgang til sådanne vurderinger. Der vil blive afprøvet forskellige scenarier for at finde optimale løsninger på forvaltningen af sådanne tjenester på grundlag af reelle behov, herunder en uformel ad hoc-mægling.
7.3.Gyldige mandater
Kommissionen vil undersøge, hvilke af de mandater, der blev givet inden forordningens ikrafttræden, der stadig er gyldige.
|
Kommissionen opfordrer de europæiske standardiseringsorganisationer til at indsende rapporter om det igangværende arbejde under de mandater, der blev givet, inden forordningen trådte i kraft. Kommissionen vil træffe afgørelse om, hvilke af disse udløbne mandater der skal opretholdes. |