Indledning

Den græske befolkning har været igennem en ekstrem vanskelig tid, siden den finansielle og økonomiske krise begyndte for seks år siden. Krisen var under opsejling, mange år før årsagerne til den blev synlige. Svag konkurrenceevne, lav produktivitet, et ufleksibelt arbejdsmarked og produktmarked og et meget stort offentligt underskud og en meget stor offentlig gæld bragte Grækenlands økonomi på randen af et sammenbrud i 2010.

I denne vanskelige tid har EU hele tiden stået bag Grækenland og støttet landet som et medlem af EU-familien. Ud over finansiel EU-bistand på meget favorable lånebetingelser 1 er EU-midler den største kilde til udenlandske direkte investeringer i Grækenland og et meget konkret udtryk for europæisk solidaritet og støtte. Den støtte og nødhjælp, som Grækenland i de seneste år har fået og i de kommende år vil få fra EU, medlemsstaterne, andre internationale parter og private investorer, beløber sig til over 400 mia. EUR 2 . Det svarer til over 230 % af Grækenlands BNP i 2014 eller ca. 38 000 EUR pr. græker. De EU-midler og internationale midler, som Grækenland har modtaget til dato, overstiger allerede den amerikanske Marshallplan for hele Europa efter anden verdenskrig.

Der blev gjort en stor indsats for at modernisere landet og gennemføre reformer og for at udnytte EU-midlerne bedst muligt til støtte for de græske prioriteringer. Indsatsen gav pote: De offentlige finanser og banksektoren blev stabiliseret, og der blev iværksat vigtige reformer på områder såsom socialsikring, pensioner, sundhed og arbejdsmarkedspolitik. Grækenland oplevede på ny økonomisk vækst og havde en realvækst i BNP på 0,8 % i 2014. Forventningen var, at denne vækst ville blive styrket yderligere, indtil der opstod usikkerhed. Der blev skabt ca. 100 000 nye arbejdspladser sidste år, og arbejdsløsheden var endelig begyndt at falde. Privatforbruget begyndte for første gang i fem år at stige, og den voksende tiltro til den økonomiske genopretning blev afspejlet i større investeringer i udstyr for første gang siden 2008.

De faktorer, der skal være til stede for at opnå holdbar vækst, er mere eller mindre stadig til stede. De umiddelbare hindringer, der står i vejen for en holdbar vækst, er strammere finansieringsvilkår samt den fortsatte usikkerhed om Grækenlands økonomiske og politiske udsigter. Hvis Grækenland atter skal kunne skabe beskæftigelse og vækst, er det nødvendigt at fortsætte reformerne og løse de strukturelle problemer, som landet stadig står over for.

Samlet set er støtten til Grækenland fra EU og internationale partnere uden fortilfælde og kan gøre en markant forskel i de kommende år. De beslutninger, der blev truffet på eurotopmødet den 12. juli 2015, vidner om euroområdets vilje til at støtte Grækenland, forudsat at landet tager de nødvendige skridt til at genoprette tilliden og troværdigheden og genfinde en bæredygtig kurs.

Formålet med denne meddelelse er at skitsere en fornyet tilgang til de omfattende midler, der er til rådighed via EU-budgettet, med henblik på at sikre en ny start for beskæftigelse og vækst i Grækenland. Eurotopmødet den 12. juli 2015 understregede Kommissionens hensigt om at samarbejde med de græske myndigheder om at mobilisere op til 35 mia. EUR til finansiering af investeringer og økonomiske aktiviteter, herunder SMV'er, i Grækenland. Denne meddelelse vil supplere den omfattede række af reformer og tilsagn, som Grækenland er ved at gennemføre, og som skal underbygge et stabilitetsstøtteprogram for Grækenland inden for rammerne af traktaten om oprettelse af den europæiske stabilitetsmekanisme.

EU-midlerne har været den vigtigste kilde til finansiering af offentlige investeringer i Grækenland under krisen. Eksempelvis blev Athens metro, det offentlige sygehus i Katerini, Akropolismuseet og fjernvarmenettet i Kozani primært finansieret over EU-budgettet. Takket være støtten fra Kommissionen forventes Grækenland at kunne modtage over 35 mia. EUR fra EU-budgettet i finansieringsperioden 2014-2020. Der vil kunne tilvejebringes 20 mia. EUR fra de europæiske struktur- og investeringsfonde til jobskabelse og bæredygtig vækst, og græske landmænd burde fortsat kunne modtage direkte betalinger på over 15 mia. EUR. De første betalinger til Grækenland fra disse EU-fonde i 2014 og 2015 udgør allerede næsten 4,5 mia. EUR.

Hvis midlerne udnyttes fuldt ud, målrettes nøje og anvendes fornuftigt, kan de hjælpe væksten på vej og styrke grundlaget for bæredygtig beskæftigelse, vækst og social samhørighed. Midlerne kan skabe et stærkt grundlag for det økonomiske opsving. De vil pumpe investeringer direkte ud i realøkonomien, skabe arbejdspladser og støtte de reformer, der skal til for at bidrage til omstillingen af økonomien og hæve borgernes levestandard. Kommissionens investeringsplan for Europa, herunder ikrafttrædelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, vil desuden få stor betydning i forbindelse med mobiliseringen af private investeringer gennem anvendelse af offentlige midler.

Dette er ikke en given ting for Grækenland på nuværende tidspunkt. Stramme finansieringsvilkår, usikkerhed om den generelle økonomiske situation, uklare prioriteringer og uløste administrative flaskehalse står i vejen for mange aktørers investeringsplaner og sår tvivl om myndighedernes evne til at gøre god brug af de tilgængelige EU-midler og udnytte dem fuldt ud. Et stort antal projekter under samhørighedspolitikken er i øjeblikket i fare for ikke at blive afsluttet. Dertil kommer, at såfremt de græske myndigheder ikke udnytter de EU-midler, som stadig er til rådighed inden for rammerne af finansieringsperioden 2007-2013, fuldt ud inden udgangen af 2015 – et beløb på næsten 2 mia. EUR under samhørighedspolitikken – vil disse uudnyttede midler gå tabt. Det vil betyde, at påbegyndte projekter, som endnu ikke er afsluttet, vil kræve yderligere nationale midler fra 2016, medmindre de kan støttes via programmerne for 2014-2020. Hvis Grækenland skal have gavn af EU-midler, er det desuden vigtigt, at de grundlæggende retlige krav om overholdelse af EU-reglerne, forsvarlig økonomisk forvaltning af midlerne samt regnskabsføring opfyldes fuldt ud.

Når tilliden vender tilbage, burde kombinationen af offentlig støtte via EU-fonde og private initiativer åbne op for en betydelig stigning i den økonomiske aktivitet. Sammen med de fortsatte reformer, der gør Grækenland til et attraktivt sted for indgående investeringer, bør de bane vejen for en holdbar beskæftigelse og vækst. Kommissionen er parat til at samarbejde med Grækenland, de øvrige medlemsstater, internationale långivere og private investorer for at bistå denne nye start.

1. EU-midler til bekæmpelse af arbejdsløshed og fremme af vækst i Grækenland

1.1. Hvor mange midler er der til rådighed?

Grækenland kan få adgang til EU-midler – primært tilskud – under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i reglerne for EU-finansiering 3 . Grækenland har også adgang til EU-programmer, som er åbne for alle medlemsstater, og hvor græske virksomheder, forskere og borgere kan ansøge om midler til deres projekter.

For perioden 2007-2013 har Grækenland allerede modtaget 38 mia. EUR (17,5 % af det gennemsnitlige årlige græske BNP i perioden) inden for rammerne af EU's politik for samhørighed, landbrug, landdistrikter og fiskeri. Den samlede bevilling for programmeringsperioden 2007-2013 udgør knap 42 mia. EUR.

Hvad angår samhørighedspolitikken kan de græske myndigheder, såfremt alle betingelserne er opfyldt, fortsat, inden for det lovbestemte loft på 95 %, få godtgjort støtteberettigede udgifter afholdt i forbindelse med programmer fra perioden 2007-2013. Grækenland er allerede oppe på en udnyttelsesgrad på over 90 %, så det maksimale beløb til godtgørelse af støtteberettigede udgifter, der kan anmodes om for programmeringsperioden 2007-2013, udgør inden for loftet knap 820 mio. EUR. Dette beløb vil blive suppleret af endelige afsluttende betalinger til Grækenland for perioden 2007-2013, som kan udbetales frem til 2018-2019 og udgør op til 5 % af den samlede EU-bevilling (ca. 1 mia. EUR), forudsat at anmodningerne om endelig betaling og afslutningsdokumenterne fremsendes inden den lovbestemte frist, som er den 31. marts. 2017. En hurtig gennemførelse på stedet vil gøre det muligt at få fuldt udbytte af EU-midlerne inden for det maksimumbeløb, der er til rådighed indtil den 31. december 2015, hvorefter støtteberettigelsen ophører.

For perioden 2014-2020 vil EU-midler på over 35 mia. EUR blive tilgængelige for Grækenland gennem:

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, der yder støtte til SMV-investeringer, innovations- og forskningsaktiviteter, digitalisering og foranstaltninger til forbedring af forholdene for erhvervslivet samt vigtig infrastruktur, der tilgodeser bæredygtig transport, miljøbeskyttelse og ressourceeffektivitet, en kulstoffattig økonomi og klimatiltag

Den Europæiske Socialfond, som finansierer aktive arbejdsmarkedspolitikker og politikker for social inklusion, der skal give unge og langtidsledige mulighed for at få et arbejde, en erhvervsuddannelse eller en læreplads

Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som hjælper unge med at få deres første erhvervserfaring, en bedre uddannelse, en praktikplads eller en erhvervsuddannelse

Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, som yder hjælp i form af bistand, mad, tøj, hygiejneartikler og andre basale fornødenheder til de mest trængende for at afhjælpe nøden

Den Europæiske Garantifond for Landbruget, som yder direkte betalinger til landmænd i form af indkomststøtte og foranstaltninger til støtte for vigtige landbrugsmarkeder

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, som bidrager til at gøre landbrugssektoren konkurrencedygtig og fremmer innovative landbrugsteknologier og bæredygtig skovforvaltning samt økonomisk udvikling og jobskabelse i landdistrikterne

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som støtter kystsamfund med henblik på at diversificere den lokale økonomi og hjælper overgangen til bæredygtigt fiskeri på vej.

Græske projekter vil desuden fortsat modtage støtte fra de tematiske EU-programmer, f.eks. Connecting Europe-faciliteten (CEF) på energi- og transportområdet, Horisont 2020 i forbindelse med forskning og innovation, programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er og Life-programmet i forbindelse med miljø- og klimatiltag. Gennem disse fonde kan der ydes støtte til projekter såsom integrering af havnene Igoumenitsa, Patras, Piræus og Thessaloniki i det transeuropæiske net, jernbaneforbindelserne mellem Athen/Piræus og Thessaloniki samt investeringer i vedvarende energi.

1.2. Får Grækenland særbehandling?

Grækenland får i øjeblikket særbehandling på grund af de helt særlige forhold i landet. Græske programmer, som finansieres med EU-midler inden for rammerne af programmeringsperioden 2007-2013, får tildelt en højere grad af EU-finansiering – Grækenland skal altså bidrage med mindre medfinansiering – end mange andre lande. Det sker ved hjælp af en forhøjelse af EU-medfinansieringen på 10 % frem til midten af 2016 – i mange tilfælde betyder det, at EU betaler 95 % af de samlede investeringsomkostninger i forbindelse med finansieringsperioden 2007-2013 (i modsætning til det loft på 85 %, der ellers gælder).

På det seneste har manglen på offentlige midler gjort det vanskeligt for lokale og regionale og også nationale myndigheder at foretage de hårdt tiltrængte investeringer. I betragtning af den helt særlige situation i Grækenland vil Kommissionen undtagelsesvist, hvad angår investeringer, som endnu ikke er blevet finansieret inden for programmeringsperioden 2007-2013, fremsætte en række forslag, der kan forbedre den umiddelbare likviditet, således at investeringerne kan gennemføres nu og hjælpe væksten og beskæftigelsen på vej. Forslagene vil omfatte tidlig frigivelse af de sidste 5 % af de tilbageværende EU-betalinger, som normalt holdes tilbage indtil afslutningen af programmerne, og anvendelse af en medfinansieringssats på 100 % for perioden 2007-2013. Forudsætningen herfor er, at de græske myndigheder indfører en mekanisme, der sikrer, at de ekstra midler, der stilles til rådighed via disse foranstaltninger, alene går til støttemodtagerne og til aktiviteter inden for rammerne af programmerne. Det ventes at medføre ekstra likviditet her og nu på ca. 500 mio. EUR og en besparelse i det græske budget på ca. 2 mia. EUR, som vil kunne anvendes til at genoptage finansieringen af investeringer til fordel for vækst og beskæftigelse. Kommissionen vil også foreslå at øge den indledende forfinansiering til programmer i Grækenland for perioden 2014-2020 med 7 procentpoint 4 . Med denne ekstra forfinansiering kan yderligere 1 mia. EUR stilles til rådighed alene til brug til iværksættelse af de projekter, der medfinansieres under samhørighedspolitikken i fuld overensstemmelse med artikel 81, stk. 2, i forordningen om fælles bestemmelser. Forhøjelsen af forfinansieringen vil bidrage til at afhjælpe de likviditetsproblemer, som i øjeblikket bremser investeringerne, og vil være med til at sikre hurtigere resultater på stedet for så vidt angår erhvervslivet og jobskabelsen. Dette udtryk for helt særlig solidaritet med Grækenland kobles med vigtige foranstaltninger, der skal sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og udgifternes formelle rigtighed. Alle disse foranstaltninger gennemføres inden for de landetildelinger, der er aftalt i den nuværende flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

Europa-Kommissionen vil for at fremskynde udnyttelsen af EU-fondene og lette myndighedernes arbejde fortsat hjælpe Grækenland med at få mest muligt ud af fondene. I midten af marts 2015 oprettede den en fælles gruppe på højt plan sammen med de græske myndigheder for at sætte særlig kraftigt ind på to fronter: dels hjælpe Grækenland med at sikre, at pengene fra programmeringsperioden 2007-2013 anvendes i tide inden fristens udløb ved udgangen af i år, dels hjælpe Grækenland med at opfylde de nødvendige krav, så landet kan få adgang til alle de EU-fonde, som det kan søge midler fra i indeværende programmeringsperiode (2014-2020).

I 2016 vil Kommissionen gennemgå tildelingen af samhørighedspolitikkens midler til samtlige medlemsstater for årene 2017-2020 under hensyntagen til de seneste BNP-statistikker. Denne gennemgang vil sandsynligvis også føre til en yderligere forhøjelse af den EU-finansiering, der er tilgængelig til investeringer i Grækenland.

1.3. Hvad kan pengene anvendes til?

Investeringer

I perioden 2015-2017 kan Grækenland ud over EU-midler i form af tilskud få del i Kommissionens investeringsplan for Europa, som har et budget på 315 mia. EUR. Midlerne i den nyoprettede europæiske fond for strategiske investeringer (EFSI) er ikke øremærket bestemte lande eller sektorer, men offentlige og private investorer i Grækenland vil ligesom investorer fra alle de andre lande kunne gøre brug af den øgede tekniske bistand, der ydes gennem det såkaldte europæiske knudepunkt for investeringsrådgivning, og som skal hjælpe dem med at fremlægge økonomisk levedygtige projekter af høj kvalitet. Investorerne vil også kunne få adgang til ekstra teknisk bistand til udvikling af deres projekter. En god måde at give hurtig adgang til EFSI-midler på vil være at etablere et partnerskab mellem institutionen for vækst i Grækenland og EFSI.

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) støtter aktivt den græske økonomi. Den har siden 2007 ydet lånefinansiering på over 11 mia. EUR til investeringsformål. Denne finansiering har især været rettet mod projekter på områderne energi, transport, industri, SMV'er og miljø.

Investeringsprojekterne i Grækenland kunne få større gavn af de lånemuligheder, som tilbydes af de internationale finansielle institutioner, som Grækenland er medlem af. Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) har givet Grækenland status som transaktionsland indtil udgangen af 2020, en status, som er nødvendig, for at et land kan modtage støtte fra EBRD. EBRD vil inden længe åbne et kontor i Grækenland og påbegynde sine aktiviteter med et anslået årligt investeringsniveau på ca. 500 mio. EUR. EBRD har godkendt den første række af handelsfremmende projekter til en værdi af 30 mio. EUR. Den Internationale Finansieringsinstitution (IFC) kan muligvis på ny blive aktiv i Grækenland gennem udvalgte, særligt effektive projekter i den finansielle sektor og på infrastrukturområdet.

Bekæmpelse af arbejdsløshed, fattigdom og dårlige sociale forhold

EU-midlerne har til formål at udvikle menneskelige ressourcer gennem investeringer i uddannelse og livslang læring. De er også med til at afbøde de negative konsekvenser af uforudsete lokale eller sektorbestemte kriser på arbejdsmarkedet. Inden for de europæiske struktur- og investeringsfondes samlede bevillingsramme på 20 mia. EUR til Grækenland for perioden 2014-2020 vil Grækenland få adgang til ca. 3,9 mia. EUR til at fremme af beskæftigelsen og mindske fattigdom og social udstødelse. De græske myndigheder anslår, at mindst 250 000 arbejdsløse vil kunne modtage støtte, og at 180 000, som allerede er i arbejde, kan få glæde af uddannelse. Derudover vil der være støtte til ca. 30 000 migranter og romaer, 33 000 personer, der lever i hjem uden en erhvervsindtægt, 10 000 handicappede og 80 000 andre dårligt stillede.

EU-midlerne er med til at skabe bedre arbejdspladser og mere rimelige muligheder for alle. De går til investeringer i opbygning af færdigheder og erfaring og i uddannelse til fordel for arbejdstagere, unge og alle jobsøgende. Helt konkret bidrager disse investeringer til at skabe en iværksætterkultur og til at skabe arbejdspladser, til at forbedre uddannelsessystemerne og til at modernisere den offentlige forvaltning.

Der er eksempelvis sikret børnepasningstilbud til ca. 300 000 børn, hvilket har forbedret beskæftigelsesmulighederne for ca. 250 000 mødre. Omfattende finansiel støtte til reformen af den offentlige arbejdsformidling (OAED) skal hjælpe jobsøgende med at finde et arbejde. EU-midlerne går også til de mest udsatte i samfundet i form af hjælp til at få bedre adgang til offentlige serviceydelser. Hvis midlerne anvendes effektivt, vil de kunne fremme den sociale inklusion og være et middel til at bekæmpe fattigdom, især for de mest trængende i Grækenland.

Over 149 000 unge grækere under 25 år (>50 %) var arbejdsløse ved årets start. EU-midlerne til en såkaldt ungdomsgaranti skal hjælpe 45 000 unge med at opnå arbejdserfaring og få en uddannelse. Der er afsat over 170 mio. EUR til Grækenland inden for rammerne af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet. Disse midler skal hjælpe unge, der i øjeblikket ikke er i arbejde eller under uddannelse. Over 100 000 unge forventes at få gavn af de ordninger, der støttes via ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som skal sikre lærepladser, praktikophold og erhvervsuddannelse og fremme iværksættervirksomhed.

I perioden 2014-2020 er der desuden afsat over 280 mio. EUR til Grækenland fra Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede. Disse midler vil gå til bekæmpelse af fattigdom gennem tilvejebringelse af basale fornødenheder (såsom mad, sko og hygiejneprodukter) og hjælp til at blive integreret i samfundet.

Forskning, innovation og uddannelse

Hvis der skal opbygges en mere videnintensiv økonomi, er det nødvendigt at styrke samarbejdet mellem offentlige forskningsinstitutter og erhvervslivet. Det vil også kræve, at der politisk fokuseres på et begrænset antal af forsknings- og innovationsprioriteter, som udnytter Grækenlands styrker og støttes med tilstrækkelige midler. Finansieringen af forsknings- og innovationsaktiviteter er dog fortsat lav i Grækenland, og EU-midlerne udgør derfor et afgørende bidrag. Inden for de europæiske struktur- og investeringsfondes samlede bevillingsramme på 20 mia. EUR til Grækenland for perioden 2014-2020 er 1,3 mia. EUR blevet øremærket investeringer i forskning og innovation. Det skal hjælpe over 2 000 SMV'er til at samarbejde med forskningsinstitutter og styrke deres fremtidige konkurrenceevne. Græske organisationer koordinerer 43 store europæiske forskningsprojekter og deltager i i alt 312 projekter. Grækenland kan inden for rammerne af Horisont 2020 modtage støtte fra faciliteten til politikunderstøttelse og få adgang til ekspertise til at gennemføre effektive reformer af landets forsknings- og innovationssystemer. EU-midlerne skal også støtte vedtagelsen af kulstoffattige teknologier i Grækenland.

EU-midlerne kan være med til at styrke målgruppernes færdigheder og beskæftigelsesegnethed og modernisere området for uddannelse og ungdomsarbejde. Flere og bedre færdigheder og kvalifikationer er afgørende, hvis arbejdsstyrken skal opnå de kompetencer, som økonomien har behov for. EU-midlerne går til projekter, der har til formål at mindske skolefrafaldet, sikre en bedre udnyttelse af mulighederne for at få en læreplads og deltage i livslang læring og forbedre de videregående uddannelser. EU yder finansiering til elevers, studerendes og læreres mobilitet, så de kan studere, uddanne sig og undervise i udlandet. I 2014 støttede EU 440 mobilitetsprojekter på uddannelsesområdet i Grækenland med ca. 36 mio. EUR, hvilket gav omkring 15 000 studerende, lærere, lærlinge og andre deltagere mulighed for at læse og lære i et andet land. For 2015 er der fremlagt 1 200 græske projekter, som berører op til 30 000 personer.

Grækenland kan også modtage EU-midler til opførelse eller renovering af skoler og universiteter og vuggestuer og børnehaver. I perioden 2014-2020 vil der være ressourcer til rådighed til fornyelse og opbygning af ny infrastruktur for videregående uddannelser (87 mio. EUR), erhvervsuddannelser (20 mio. EUR), grund- og ungdomsuddannelser (150 mio. EUR) samt vuggestuer og børnehaver (29 mio. EUR).

Landbrug og fiskeri

Landbrugs- og fiskerisektoren har et enormt potentiale for at forbedre landets konkurrenceevne.

Frem til 2020 kan Grækenland få gavn af knap 20 mia. EUR til landbrugssektoren og landdistrikter. Dette beløb omfatter ca. 4,7 mia. EUR fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne inden for de europæiske struktur- og investeringsfondes samlede bevillingsramme på 20 mia. EUR til Grækenland i perioden 2014-2020 og ca. 15 mia. EUR i direkte betalinger, som skal være med til at styrke landmænds og producenters indkomst. I 2013 fik over 700 000 landmænd gavn af sådanne betalinger. Der findes indkomststøtteordninger for aktive landmænd, og unge landmænd kan få støtte til at starte små virksomheder. EU vil også hjælpe landmænd med at blive bedre til at markedsføre deres produkter via støtte til frugt og grøntsager, olivenolie, vin, mejeriprodukter og honning. Der er afsat 4,7 mia. EUR til initiativer, der skal forbedre den græske landbrugssektors konkurrenceevne og samtidig beskytte økosystemer og sikre en effektiv udnyttelse af naturressourcerne. Sådanne initiativer giver beskæftigelsesmuligheder i landdistrikterne og fremmer innovation.

I den maritime sektor og fiskerisektoren udgør de EU-midler, der er tilgængelige for Grækenland inden for de europæiske struktur- og investeringsfondes samlede bevillingsramme på 20 mia. EUR, knap 400 mio. EUR. De kan være med til at støtte diversificeringen af økonomierne i kystområder og på øer og bidrage til at sikre overgangen til bæredygtigt fiskeri. Midlerne kan også anvendes til at styrke konkurrenceevnen i SMV'er, i fiskerisektoren, i akvakultursektoren (en af Grækenlands vigtigste sektorer, når det gælder fødevareeksport) og i forarbejdningssektoren og til at støtte omlægningen til en kulstoffattig økonomi. Dette omfatter en styrkelse af ressourceeffektiviteten og en bæredygtig territorial udvikling med fokus på beskæftigelse og jobskabelse.

Energi, transport og miljø

Frem til 2020 afsættes der ca. 900 mio. EUR til finansiering af investeringer i energi fra de europæiske struktur- og investeringsfonde, som har et budget på 20 mia. EUR. Energisektoren betragtes som en af de sektorer, der har det største potentiale for at forbedre landets konkurrenceevne. Der er knap 500 mio. EUR til rådighed til at forbedre energieffektiviteten i offentlige bygninger, i beboelsesejendomme og i SMV'er og til at indføre højeffektiv kraftvarmeproduktion og fjernvarme i Grækenland. Sådanne investeringer forventes at medføre en bedre klassificering af omkring 26 000 husholdningers energiforbrug og et fald i primærenergiforbruget i offentlige bygninger på ca. 97 047 000 kWh. Der er afsat 285 mio. EUR til intelligent energilagring og transmissionssystemer og yderligere 46 mio. EUR til intelligente elforsyningsnet. Takket være disse investeringer vil omkring 200 000 nye brugere kunne blive tilsluttet intelligente net. Der er desuden afsat 94 mio. EUR til investeringer i vedvarende energi. Ud over midler fra EU's samhørighedspolitik finansierer EU også specifikke energiinfrastrukturprojekter. Foreløbig har græske energiinfrastrukturprojekter, som har modtaget 8,5 mio. EUR i EU-støtte, allerede været udvalgt siden 2014.

Inden for de europæiske struktur- og investeringsfondes samlede bevillingsramme på 20 mia. EUR til Grækenland for perioden 2014-2020 er der næsten 3 mia. EUR til støtte for omlægning til en energieffektiv og kulstoffattig transportsektor gennem finansiering af anlæggelsen af nye jernbane-, sporvogns og metrolinjer, fornyelse af eksisterende jernbanelinjer og anlæggelse af nye veje. EU finansierer også transportinfrastrukturprojekter med afgørende betydning for EU's hovedtransportnet.

Affaldshåndtering, ulovlig deponering og beskyttelse af vandressourcer er fortsat vigtige indsatsområder for Grækenland. Frem til 2020 vil der blive afsat 2,5 mia. EUR til at forbedre miljøbeskyttelsen og bidrage til at finansiere omlægningen til en miljøvenlig økonomi. Ud af dette beløb er der afsat 950 mio. EUR til investeringer i affaldshåndtering. EU finansierer også miljøprojekter gennem EU-programmer for hele EU. Siden 2014 har græske støttemodtagere – lokale myndigheder, universiteter og NGO'er – modtaget 12 mio. EUR til dette formål.

2. Støtte til reformer og anvendelse af EU-midler

I september 2011 oprettede Kommissionen taskforcen for Grækenland. Dens opgave var at fastlægge og gennemføre et omfattende teknisk bistandsprogram for Grækenland med henblik på at støtte gennemførelsen af EU/IMF-tilpasningsprogrammet og fremskynde udnyttelsen af EU-midler.

Den store reformindsats, som Grækenland har iværksat, er blevet styret, ledsaget og optrappet ved hjælp bistand og støtte fra taskforcen for Grækenland. Formålet med reformerne var bl.a. at skabe en mere velfungerende offentlig forvaltning, bekæmpe korruption, hvidvaskning af penge og svindel, forbedre sundhedsvæsenet, udforme en generel mindstelønsordning og lette samhandelen. Den tekniske bistand var medvirkende til atter at få gang i økonomisk vigtige motorvejsprojekter.

Grækenland har forbedret sin udnyttelse af strukturfondene markant – hvor landet i 2011 lå på en 18. plads, når det gælder udnyttelse af midlerne, lå det ved udgangen af 2014 på en 6. plads 5 .

I lyset af de kommende reformudfordringer i flere medlemsstater, herunder Grækenland, har Kommissionen besluttet at oprette en tjeneste for bistand til strukturreformer (strukturreformtjenesten) – en permanent, men meget fleksibel enhed, som skal yde skræddersyet støtte til medlemsstaterne på visse politikområder 6 . Fra juli i år vil denne støtte ikke kun være forbeholdt medlemsstater, der er omfattet af makroøkonomiske bistandsprogrammer. Støtten vil få form af mere generel støtte til forberedelse og gennemførelse af vækstfremmende administrative og strukturelle reformer, navnlig som led i de økonomiske styringsprocesser, bl.a. gennem bistand til en effektiv og virkningsfuld udnyttelse af EU-strukturmidlerne. Der vil blive ydet støtte på områder såsom indtægtsforvaltning og offentlig økonomistyring, forbedring af forholdene for erhvervslivet, arbejdsmarkedspolitikker, reformer af sundhedssystemet, udvikling af en effektiv og serviceorienteret offentlig forvaltning, en velfungerende retsstat og bekæmpelse af korruption.

Denne nye tjeneste koordineres af næstformand i Kommissionen Valdis Dombrovskis, som allerede koordinerer arbejdet i arbejdsgruppen på højt plan om den bedste udnyttelse af strukturmidlerne i Grækenland med henblik på at mobilisere yderligere offentlige og private investeringer for at få den græske økonomi tilbage på sporet, bl.a. ved hjælp af finansielle foranstaltninger.

Hvis Grækenland anmoder om det, er Kommissionen parat til fortsat at støtte udviklingen og/eller gennemførelsen af strukturreformer og institutionelle reformer inden for denne nye ramme for teknisk bistand. Den nye tjeneste for teknisk bistand, som Kommissionen har foreslået, får til opgave at styre og koordinere støtte, der tilrettelægges i samarbejde med andre tjenestegrene i Kommissionen, andre medlemsstater og/eller internationale organisationer.

En umiddelbar opgave bliver at hjælpe Grækenland med at maksimere landets udnyttelse af EU-midlerne, sikre den hurtigst mulige iværksættelse af investeringer og sikre overholdelsen af kravene til en forsvarlig økonomisk forvaltning og de relevante frister. Inden for rammerne af de EU-fonde, der er tilgængelige i programmeringsperioden 2014-2020, er der afsat næsten en halv milliard euro til teknisk bistand på samhørighedspolitikkens område med henblik på at styrke forvaltnings- og kontrolsystemerne og den administrative kapacitet og sikre, at EU-midlerne anvendes effektivt og skaber resultater.

Hvor effektiv den tekniske bistand bliver, afhænger især af, at der findes en velfungerende koordineringsstruktur i den græske forvaltning, og af, at der gøres en målrettet indsats i tæt samarbejde med Kommissionen og dens nye strukturreformtjeneste.

Kommissionen er også i gang med på forsøgsbasis at oprette en forvaltningsfond for teknisk bistand på 1,5 mia. EUR, som efter planen skal forvaltes af Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD). Formålet er at støtte forberedelsen og gennemførelsen af vigtige projekter i Grækenland, som kunne (med)finansieres af EBRD og Den Internationale Finansieringsinstitution (IFC).

3. Konklusion

Kommissionen har stået ved Grækenlands side under hele krisen, både med økonomisk støtte og teknisk bistand. Det vil den fortsat gøre for atter at få gang i væksten og skabe de hårdt tiltrængte arbejdspladser til gavn for den græske befolkning. Det er i den forbindelse afgørende at nå frem til en aftale, der skaber klarhed og forudsigelighed. Den fulde mobilisering af EU-midlerne vil få gang i opsvinget.

Det er nu vigtigt, at Grækenland hurtigt får genoprettet den finansielle stabilitet, så landet kan få fuld gavn af den omfattende EU-støtte, der er til rådighed i form af tilskud, lån og teknisk bistand til opbygning af en sikker fremtid. I en tid, hvor der er pres på de nationale midler, kan denne støtte gøre en reel forskel i forbindelse med opbygning af grundlaget for bæredygtige arbejdspladser, vækst og social samhørighed.

Grækenland skal gøre sin del. Denne meddelelse vil supplere den omfattede række af reformer og tilsagn, som Grækenland er ved at gennemføre, og som skal underbygge et stabilitetsstøtteprogram for Grækenland inden for rammerne af traktaten om oprettelse af den europæiske stabilitetsmekanisme.

Disse reformer skal sammen med nye investeringer gennemføres hurtigt, for de er et vigtigt led i genoprettelsen af en sund økonomi. Hvor effektive EU-fondene bliver, afhænger af stabile og gunstige makroøkonomiske forhold, der bygger på en forsvarlig finans- og økonomipolitik. Grækenland er også nødt til at rette op på nogle alvorlige svagheder i landets forvaltning, så det kan få gavn af alle de tilgængelige midler, der er beskrevet i denne meddelelse.

Kommissionen er parat til fortsat at yde teknisk bistand inden for rammerne af sin nye tekniske bistandstjeneste og til at fremsætte flere forslag for EU's lovgivende institutioner om at øge den forfinansiering, som er afsat til Grækenland.

I samarbejde med andre medlemsstater, EU-institutionerne og andre internationale partnere kan Grækenland opbygge en lys fremtid i EU. Mange af de forudsætninger, der er nødvendige for at genskabe væksten, er på plads – nu er tiden inde til at færdiggøre processen og sikre Grækenland en bæredygtig fremtid.

Bilag

Tabel 1. Tilgængelig EU-finansiering til den græske økonomi og det græske samfund (2014-2020 i mio. EUR)

DEL 1: De europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF), YEI, FEAD og EAGF	Afsatte beløb 2014-2020	Allerede udbetalte beløb 2014 til 12. juli 2015
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (ERDF)	8 397	230
Samhørighedsfonden	3 247	92
Den Europæiske Socialfond (ESF)	3 691	104
Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (YEI)	172	54
Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD)	281	31
Landbrug
- Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (EAFRD)	4 718	0
- Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EAGF)	15 074	3 972
Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EMFF)	389	0
Subtotal del 1	35 969	4 483
DEL 2: Andre EU-fonde		Allerede udbetalte beløb 2014 til 12. juli 2015
Horisont 2020		163,9
Connecting Europe-faciliteten		4,3
Energiprojekter til støtte for den økonomiske genopretning		3,8
Erasmus for Alle		50,2
Virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder		0,5
Social udvikling og innovation		1,4
Told, Fiscalis og bekæmpelse af svig		0,8
Life+		12,8
Asyl- og migrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed		28,2
Et Kreativt Europa		2,7
Europa for Borgerne		0,5
Sundhed for vækst og forbrugerbeskyttelse		1,4
Rettigheder, unionsborgerskab og retlige anliggender		0,9
Civilbeskyttelse		1,5
Fødevarer og foder		5,2
Globaliseringsfonden		28,6
Den Europæiske Solidaritetsfond		4,7
Subtotal del 2		311
UDBETALTE BELØB I ALT (2014 til 12. juli 2015)		4 794

Tabel 2. EU-finansiering til støtte for den græske økonomi og det græske samfund (2007-2013 i mio. EUR)

DEL 1: Strukturfondene, Samhørighedsfonden, landbrugs- og fiskerifondene	Afsatte beløb 2007-2013	Allerede udbetalte beløb 2007 til 12. juli 2015
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (ERDF)	12 345	11 554
Samhørighedsfonden	3 697	3 376
Den Europæiske Socialfond (ESF)	4 364	3 687
Landbrug
- Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (EAFRD)	3 906	3 109
- Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EAGF)	17 315	16 491
Den Europæiske Fiskerifond (EFF)	208	170
Subtotal del 1	41 835	38 387
DEL 2: Andre EU-fonde		Allerede udbetalte beløb 2007-2013
Det syvende forskningsrammeprogram		929,3
De transeuropæiske net		37,1
Energiprojekter til støtte for den økonomiske genopretning		6,0
Livslang læring og Aktive unge		224,4
Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation		52,4
Den socialpolitiske dagsorden		12,0
Told 2013 og Fiscalis 2013		6,3
Life+		47,3
Solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme + sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder		199,9
Kultur 2007-2013 og Medier 2007		14,9
Europa for Borgerne		2,1
Program for folkesundhed og forbrugerbeskyttelse		8,3
Grundlæggende rettigheder, retlige anliggender og unionsborgerskab		165,0
Civilbeskyttelse		5,7
Globaliseringsfonden		2,9
Den Europæiske Solidaritetsfond		99,1
Subtotal del 2		1813
UDBETALTE BELØB I ALT (2007 til 12. juli 2015)		40 200