EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 31.7.2015

COM(2015) 386 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser — Bekæmpelse af svig Årsrapport 2014

{SWD(2015) 151 final}
{SWD(2015) 152 final}
{SWD(2015) 153 final}
{SWD(2015) 154 final}
{SWD(2015) 155 final}
{SWD(2015) 156 final}

INDHOLDSFORTEGNELSE

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig – Årsrapport 2014    

RESUMÉ

1.INDLEDNING

2.POLITIKKER FOR BEKÆMPELSE AF SVIG PÅ EU-PLAN

2.1.Kommissionens politiske initiativer til bekæmpelse af svig i 2014

2.1.1.Forslag til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser

2.1.2.Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed

2.1.3.Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget

2.1.4.Bekæmpelse af korruption i EU

2.1.5.Indberetning af uregelmæssigheder – bestemmelser vedrørende udgiftsfeltet i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020

2.1.6.Politik til bekæmpelse af svig på toldområdet

2.1.7.Bekæmpelse af ulovlig handel med tobaksvarer

2.1.8.Bekæmpelse af momssvig

2.1.9.Bestemmelser om bekæmpelse af svig i internationale aftaler

2.1.10.Regler om offentlige udbud

2.1.11.Direktiv om strafferetlig beskyttelse af euroen og andre valutaer mod falskmøntneri

2.1.12.Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig (CAFS)

2.1.13.Hercule- og Pericles-programmerne

2.2.Det Rådgivende Koordineringsudvalg for Bekæmpelse af Svig (Cocolaf)

2.3.Opfølgning på Europa-Parlamentets beslutninger om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig – Årsrapport 2012 og 2013

2.3.1.Europa-Parlamentets beslutning af 3. juli 2014 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig – Årsrapport 2012

2.3.2.Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2015 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig – Årsrapport 2013

3.MEDLEMSSTATERNES FORANSTALTNINGER TIL BEKÆMPELSE AF SVIG OG ENHVER ANDEN ULOVLIG AKTIVITET, DER SKADER UNIONENS FINANSIELLE INTERESSER

3.1.Foranstaltninger til bekæmpelse af svig og andre uregelmæssigheder, der skader Unionens finansielle interesser

3.2.Medlemsstaternes anvendelse af definitioner i bestemmelserne om indberetning af uregelmæssigheder

3.3.Gennemførelse af anbefalingerne for 2013

4.SVIG OG ANDRE UREGELMÆSSIGHEDER

4.1.Indberettede uregelmæssigheder og den overordnede udvikling i 2010-14

4.2.Uregelmæssigheder indberettet som svig

4.2.1.Indtægter

4.2.2.Udgifter

4.2.3.Naturressourcer (landbrug, udvikling af landdistrikter og fiskeri)

4.2.4.Samhørighedspolitikken (i programmeringsperioderne 2007-2013 og 2000-2006)

4.2.5.Førtiltrædelsespolitik (førtiltrædelsesbistand og instrumentet til førtiltrædelsesbistand)

4.2.6.Udgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen

4.3.Andre uregelmæssigheder

4.3.1.Indtægter

4.3.2.Udgifter

4.4.Resultaterne af aktiviteter foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

5.INDDRIVELSE OG ANDRE FOREBYGGENDE OG KORRIGERENDE FORANSTALTNINGER

5.1.Udgifter: forebyggende mekanismer

5.1.1.Afbrydelser i 2014

5.1.2.Suspensioner

5.2.Udgifter: finansielle korrektioner og inddrivelser i 2014

5.3.Inddrivelse i forbindelse med egne indtægter

6.KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

6.1.Bedre koordinering og samarbejde: ny dynamik i bekæmpelsen af svig

6.1.1.Stærkere retlige og administrative strukturer for et styrket samarbejde

6.1.2.Foranstaltninger til bekæmpelse af svig og korruption i forbindelse med offentlige udbud

6.1.3.Sektorspecifikke foranstaltninger: udgifter

6.1.4.Sektorspecifikke foranstaltninger: indtægter31

6.1.5.Det videre forløb31

6.2.Øget afsløring: resultater og udestående spørgsmål31

6.2.1.Udgifter31

6.2.2.Indtægter: ajourføring af kontrolstrategier32

RESUMÉ

Årsrapporten om beskyttelse af Unionens finansielle interesser forelægges af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne, jf. artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Rapporten omfatter foranstaltninger truffet af Kommissionen og medlemsstaterne til bekæmpelse af svig samt resultaterne heraf. Dette er den første rapport, der forelægges af den nuværende Kommission, som tiltrådte den 1. november 2014. I overensstemmelse med de politiske prioriteringer, som Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har fastlagt, følger den nye Kommission en mere målrettet dagsorden, der lægger særlig vægt på princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Konklusionerne og henstillingerne i rapporten bygger på en analyse af de oplysninger, der er til rådighed for de forgangne fem år, og af de problemer og risici, der er blevet påpeget i denne periode.

Foranstaltninger på EU-plan til beskyttelse af Unionens finansielle interesser, 2014

I 2014 gennemførte Kommissionen de prioriterede tiltag i sin flerårige strategi for bekæmpelse af svig (CAFS), der blev vedtaget i juni 2011. Som følge heraf har alle Kommissionens tjenestegrene og agenturer nu fastlagt en strategi for bekæmpelse af svig, hvilket er et vigtigt resultat.

Kommissionen har fortsat støttet medlemsstaterne i deres indsats for forebyggelse af svig. Eftersom medlemsstaterne forvalter ca. 80 % af EU's budget, er det yderst vigtigt, at Kommissionen fortsat hjælper dem med at udvikle deres egne nationale strategier for bekæmpelse af svig. De enkelte medlemsstaters koordineringstjeneste for bekæmpelse af svig kunne spille en vigtig rolle i denne forbindelse.

I 2014 var to forslag, der havde til formål at styrke og øge effektiviteten af strafferetlig lovgivning med henblik på beskyttelse af Unionens finansielle interesser, genstand for yderligere drøftelser i Europa-Parlamentet og Rådet:

et udkast til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig, der blev foreslået i juli 2012, og som skal fjerne de huller i medlemsstaternes lovgivning til bekæmpelse af svig, der hindrer en effektiv retsforfølgning af svindlere

et udkast til forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed, der blev foreslået i juli 2013. Oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed, som foreslået af Kommissionen, ville være et meget vigtigt skridt fremad i bestræbelserne på at beskytte Unionens finansielle interesser.

Endvidere er vedtagelsen i 2014 af de reviderede direktiver om offentlige udbud og forsyningsvirksomheder samt et nyt koncessionsdirektiv i høj grad med til at øge gennemsigtigheden og styrke bestemmelserne om bekæmpelse af svig og korruption ved at definere "interessekonflikt", gøre e-udbud obligatoriske og indføre overvågnings- og indberetningsforpligtelser til begrænsning af svig og andre alvorlige uregelmæssigheder i forbindelse med udbud.

Den 18. juni 2014 vedtog Kommissionen et forslag om delvis revision af finansforordningen med henblik på at bringe den i overensstemmelse med det reviderede direktiv om offentlige udbud. Dette indebærer, at reglerne om udelukkelse af økonomiske aktører styrkes, og at der oprettes en ny database for tidlig afsløring og udelukkelse.

På udgiftssiden af EU's budget blev bestemmelserne for programmeringsperioden 2014-2020, for så vidt angår indberetning af uregelmæssigheder, der knytter sig til fonde med delt forvaltning, drøftet og aftalt med medlemsstaterne i 2014. Vedtagelsen af disse bestemmelser er berammet til 2015.

På indtægtssiden af budgettet blev der i 2014 gjort betydelige fremskridt, for så vidt angår den yderligere beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

Med den reviderede forordning nr. 515/97 om gensidig administrativ bistand på toldområdet (der forventes at træde i kraft i 2015) vil der blive oprettet en EU-database over varer, der indføres i, passerer igennem og udføres af EU. Desuden viste det sig i 2014, at meddelelser om gensidig bistand, der udstedes efter fælles toldaktioner (FTA'er) udført af OLAF, er en vigtig informationskilde til afsløring af uregelmæssigheder i forbindelse med transaktioner, der involverer visse former for varer.

Kampen mod cigaretsmugling og andre former for ulovlig handel med tobaksvarer har fortsat høj prioritet for EU såvel som for medlemsstaterne. I tæt samarbejde med medlemsstaterne fortsatte Kommissionen i 2014 aktivt med at gennemføre handlingsplanen i meddelelsen om intensivering af kampen mod cigaretsmugling og andre former for ulovlig handel med tobaksvarer.

Hercule III-programmet, der blev vedtaget i 2014, vil bidrage til at styrke medlemsstaternes toldvæsen og politi såvel operationelt som administrativt.

Med disse foranstaltninger bidrager Kommissionen til at reformere politikken til bekæmpelse af svig på EU-plan.

Afsløring og indberetning af svig og andre uregelmæssigheder, der påvirker EU-budgettet

I 2014 blev 1 649 uregelmæssigheder, der involverede 538 mio. EUR i EU-midler, indberettet som svig (såvel mistanke om svig som konstateret svig) af medlemsstaterne. Antallet af uregelmæssigheder indberettet som svig har været stigende på indtægtssiden. På udgiftssiden faldt antallet en smule i 2014 i forhold til 2013, mens de tilhørende beløb er steget. Hvad angår afsløring og indberetning, er der stadig forskel på medlemsstaterne, men forskellen er mindre end i de foregående år.

Visse tendenser er blevet tydeligere i løbet af de seneste to år: at de administrative organer medvirker i afsløringen af uregelmæssigheder indberettet som svig, og at brugen af forfalskede dokumenter er den mest almindelige fremgangsmåde, der afsløres.

Både antallet og beløbsstørrelsen af andre uregelmæssigheder er steget. Dette skyldes hovedsagelig den gradvise gennemførelse af de forskellige udgiftsprogrammer og styrkelsen af EU-institutionernes og de nationale revisionstjenesters kontrolsystemer.

Forebyggende og korrigerende foranstaltninger

I 2014 tog Kommissionen skridt til at sikre, at EU-midlerne anvendes i henhold til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at Unionens finansielle interesser beskyttes på behørig vis. Den traf 193 afgørelser om at afbryde betalinger (svarende til over 7,7 mia. EUR) på områderne samhørighedspolitik og udvikling af landdistrikter. Heraf var 145 stadig uafsluttede ved udgangen af 2014 (svarende til ca. 4,8 mia. EUR i afbrudte betalinger). Kommissionen traf også 16 nye afgørelser om suspension.

Kommissionen foretog finansielle korrektioner på over 2,2 mia. EUR og udstedte indtægtsordrer for 736 mio. EUR.

De korrigerende foranstaltninger, der blev truffet i 2014, viser, at Unionens finansielle interesser er godt beskyttet. De nationale budgetter kan dog ende med at bære risikoen for manglende inddrivelse af beløb, der allerede er blevet uretmæssigt udbetalt til støttemodtagere, men som er genstand for finansielle korrektioner.

Foranstaltninger truffet af medlemsstaterne

Ved udgangen af 2014 havde alle medlemsstaterne udpeget deres nationale koordineringstjeneste for bekæmpelse af svig. Struktureret koordinering mellem organer til bekæmpelse af svig og andre nationale myndigheder har vist sig at være en god praksis.

I løbet af 2014 traf medlemsstaterne også en lang række andre foranstaltninger til bekæmpelse af svig, hvad angår offentlige udbud, finansiel kriminalitet, interessekonflikter, korruption, definitionen af svig og whistleblowere.

Medlemsstaternes anvendelse af definitioner i bestemmelserne om indberetning af uregelmæssigheder

Denne årsrapport ser nærmere på medlemsstaternes anvendelse af de definitioner, der vedrører indberetning af svig og andre uregelmæssigheder, og på tidspunktet for indberetningen. Trods bestræbelserne på at effektivisere anvendelsen af regler på området er der forskel på medlemsstaternes indberetning af uregelmæssigheder. På grundlag af de bestemmelser, der er ved at blive vedtaget, for så vidt angår indberetning af uregelmæssigheder for den nye programmeringsperiode, og de oplysninger, der er indsamlet og analyseret i forbindelse med denne rapport, vil Kommissionen styre medlemsstaterne hen imod en harmoniseret tilgang til fortolkningen af sådanne definitioner, hvilket vil øge sammenligneligheden af de data, der indberettes af medlemsstaterne.

1.INDLEDNING

I samarbejde med medlemsstaterne forelægger Kommissionen hvert år i henhold til artikel 325, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser.

EU og medlemsstaterne har et fælles ansvar for at beskytte Unionens finansielle interesser og for at bekæmpe svig. De nationale myndigheder forvalter omtrent 80 % af EU's udgifter og opkræver traditionelle egne indtægter (TEI). Kommissionen fører tilsyn med begge områder, fastsætter standarder og kontrollerer efterlevelsen. Det er vigtigt, at Kommissionen og medlemsstaterne arbejder tæt sammen for at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes effektivt. Et af hovedformålene med denne rapport er at vurdere, hvor godt dette samarbejde er forløbet i 2014, og hvordan det kan forbedres.

Denne rapport beskriver de foranstaltninger, der er truffet på EU-plan i 2014, og indeholder et resumé og en evaluering af de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at bekæmpe svig. Den indeholder også en analyse af de vigtigste resultater, som nationale organer og EU-organer har opnået i forbindelse med at afsløre og indberette svig og andre uregelmæssigheder vedrørende EU's udgifter og indtægter. Rapporten fremhæver især, hvordan bestemmelserne om indberetning af uregelmæssigheder anvendes i hver medlemsstat, idet den analytiske del af rapporten er baseret på oplysninger fra denne form for indberetning.

Rapporten ledsages af seks arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene 1 . Disse dokumenter inkluderer bl.a.: "Implementation of Article 325 by the Member States in 2014" (medlemsstaternes gennemførelse af artikel 325 i 2014), "Recommendations to follow up the Commission report on protection of the EU's financial interests — fight against fraud, 2013" (anbefalinger til opfølgning på Kommissionens rapport om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – bekæmpelse af svig, 2013) og "Statistical evaluation of irregularities" (den statistiske evaluering af uregelmæssigheder), der indeholder tabeller, som giver en oversigt over resultaterne af de enkelte medlemsstaters indsats for at bekæmpe svig.

2.POLITIKKER FOR BEKÆMPELSE AF SVIG PÅ EU-PLAN

2.1.Kommissionens politiske initiativer til bekæmpelse af svig i 2014

2.1.1.Forslag til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser

Kommissionen fremlagde i juli 2012 et forslag til direktiv om strafferetlig beskyttelse af Unionens finansielle interesser 2 . Formålet med forslaget er at styrke de eksisterende retsregler ved at udarbejde fælles minimumsregler for definitionen af lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, og for de sanktioner og tidsbegrænsninger, der anvendes i disse sager. Forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Rådet blev indledt i andet halvår af 2014 efter vedtagelsen af en generel indstilling i Rådet den 6. juni 2013 og en førstebehandling i Europa-Parlamentet den 16. april 2014.

2.1.2.Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed

Den 17. juli 2013 vedtog Kommissionen et forslag til en forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed 3 , hvilket var et vigtigt initiativ i Kommissionens overordnede strategi for at forbedre beskyttelsen af Unionens finansielle interesser.

Hovedformålet med forslaget er at oprette et sammenhængende og effektivt europæisk system til efterforskning og retsforfølgning af lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, som defineret i det foreslåede direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig (punkt 2.1.1).

Ved udgangen af 2014 var der stadig forhandlinger i gang med Rådet. Europa-Parlamentet vedtog en første interimsbetænkning i marts 2014 4 og en anden betænkning i april 2015 5 , hvori man udtrykte støtte til hovedelementerne i den europæiske anklagemyndighed.

2.1.3.Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget

Den 18. juni 2014 vedtog Kommissionen et forslag 6 om delvis revision af finansforordningen med henblik på at bringe den i overensstemmelse med det reviderede direktiv om offentlige udbud. Hovedformålet med forslaget er at styrke beskyttelsen af Unionens finansielle interesser ved at oprette et system, der skal forvaltes af Kommissionen, og som skal gøre det lettere tidligt at opdage risici, der truer Unionens finansielle interesser, lettere at udelukke økonomiske aktører, således at de ikke længere kan få adgang til EU-midler, og/eller lettere at pålægge disse en økonomisk sanktion.

Den lovgivende myndighed godkendte forslaget i juni 2015, og de nye regler finder anvendelse fra januar 2016.

2.1.4.Bekæmpelse af korruption i EU

I 2014 offentliggjorde Kommissionen sin første rapport om bekæmpelse af korruption i EU, der indeholdt et kapitel om korruption i forbindelse med offentlige udbud. I rapporten vurderer Kommissionen, hvordan hver medlemsstat bekæmper korruption, undersøger, hvordan love og politikker fungerer i praksis, og foreslår, hvordan hver medlemsstat kan forbedre bekæmpelsen af korruption.

I forlængelse af rapporten oprettede Kommissionen et netværk af nationale kontaktpunkter for de enkelte medlemsstater og indarbejdede målsætninger for bekæmpelse af korruption i det europæiske semesters proces for økonomisk styring. Inden for rammerne af det europæiske semester modtog tolv medlemsstater korruptionsrelaterede henstillinger i 2014, der efterfølgende blev drøftet i forbindelse med besøg i de pågældende medlemsstater.

Kommissionen forberedte også lanceringen af et program til udveksling af erfaringer i foråret 2015.

2.1.5.Indberetning af uregelmæssigheder – bestemmelser vedrørende udgiftsfeltet i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020

I forbindelse med programmeringsperioden 2014-2020 var det nødvendigt at fastlægge bestemmelserne for indberetning af uregelmæssigheder i delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter for alle områder med delt forvaltning 7 . I 2014 forhandlede Kommissionen fire delegerede forordninger og fire gennemførelsesforordninger på plads, der blev drøftet og vedtaget i samarbejde med eksperter fra medlemsstaterne. Vedtagelsen af disse bestemmelser er berammet til 2015. For at opnå størst mulig klarhed og administrativt bebyrde medlemsstaterne mindst muligt er bestemmelserne så vidt muligt harmoniseret på tværs af alle EU's udgiftsfelter. De oplysninger, der indberettes af medlemsstaterne, forelægges i Kommissionens årsrapport i henhold til artikel 325 i TEUF.

2.1.6.Politik til bekæmpelse af svig på toldområdet 

2.1.6.1.Gensidig administrativ bistand (forslag til ændring af forordning (EF) nr. 515/97)

I 2013 vedtog Kommissionen et forslag til ændring af forordning (EF) nr. 515/97 8 . Efterfølgende blev der i 2014 forhandlet med Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, hvilket førte til en politisk aftale den 18. december 2014. Institutionerne bifaldt aftalen, der lukker visse huller i de gældende regler om gensidig bistand mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Forslaget har til formål at oprette en EU-database over varer, der indføres i, passerer igennem og udføres af EU. Desuden omfatter forslaget et containerovervågningssystem, der vil gøre det muligt for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) at analysere containerbevægelser for at identificere potentielle tilfælde af svig. Forordningen forventes at træde i kraft i midten af 2015, og den relevante afledte ret vil blive vedtaget i begyndelsen af 2016.

2.1.6.2.Fælles toldaktioner (FTA'er)

FTA'er er koordinerede og målrettede operationelle foranstaltninger, der gennemføres af toldmyndighederne i medlemsstater og tredjelande i en begrænset periode for at bekæmpe ulovlig varehandel på tværs af grænserne.

I 2014 samarbejdede OLAF med medlemsstaterne om syv FTA'er ved at yde efterforskningsmæssig, teknisk og/eller finansiel støtte, sørge for sikker adgang til og udveksling af oplysninger via AFIS-platformen (informationssystemet til bekæmpelse af svig) og stille sine permanente faciliteter til operationel koordinering til rådighed for de FTA'er, som et stort antal personer deltog i:

- FTA REPLICA 9 : Denne aktion fokuserede på indførslen af varer, der krænker de intellektuelle ejendomsrettigheder, med særligt fokus på farlige varer, der udgør en risiko for miljøet eller borgernes sikkerhed og sundhed. Som følge af aktionen blev der beslaglagt 1,2 mio. varemærkeforfalskede varer, herunder parfume, reservedele til biler og cykler, legetøj, modetilbehør og elektroniske enheder, samt 130 mio. cigaretter. Alene beslaglæggelsen af cigaretterne forhindrede et tab på 25 mio. EUR i told og afgifter.

- FTA SNAKE 10 : Denne aktion var rettet mod undervurderingen af tekstiler og fodtøj importeret fra Kina. Aktionen betød, at der blev fundet mere end 1 500 beholdere, hvis toldværdi var sat alt for lavt, og forhindrede et anslået tab på over 80 mio. EUR i told.

- FTA ERMIS 11 : Denne aktion havde til formål at afsløre varemærkeforfalskede varer, der i små pakker føres ind i EU via post fra tredjelande. Over 70 000 artikler af forskellig art, såsom mobiltelefoner, solbriller, små reservedele til køretøjer, lægemidler og farmaceutiske produkter, blev beslaglagt.

- FTA ATHENA IV 12 : Denne aktion var rettet mod afsløringen af ikke-deklarerede kontanter såvel som forebyggelsen af hvidvaskning af penge inden for Den Europæiske Unions grænser. Som følge af aktionen blev der tilbageholdt og beslaglagt over 1 200 000 EUR i kontanter.

- FTA WAREHOUSE II 13 : Denne aktion havde til formål at bekæmpe smugling og afgiftssvig i forbindelse med tobaksvarer og alkohol. De endelige resultater af aktionen er endnu ikke gjort op.

- Regional FTA "ICARE" 14 : En maritim overvågningsaktion, der blev koordineret af de franske toldmyndigheder og var rettet mod afsløringen af ulovlig søhandel med følsomme varer i Atlanterhavsområdet.

- Regional FTA "ISIS 2014" 15 : En maritim operationel indsats, der blev koordineret af de spanske toldmyndigheder og havde til formål at bekæmpe den ulovlige handel med følsomme varer i Middelhavet. Den resulterede i beslaglæggelsen af 39,3 kg cannabis.

2.1.6.3.Informationssystemet til bekæmpelse af svig (AFIS)

AFIS består af en række svigbekæmpelsesapplikationer, der styres af OLAF, og som har til formål at sikre rettidig og sikker udveksling af oplysninger om svig mellem medlemsstaternes myndigheder samt lagring og analyse af relevante data. Systemet omfatter to hovedområder: gensidig bistand i toldspørgsmål og indberetning af uregelmæssigheder.

I 2014 blev der registreret i alt 6 560 sager i AFIS-systemets databaser og moduler for gensidig bistand. ATIS-databasen (forsendelsesinformationssystemet til bekæmpelse af svig) modtog oplysninger om syv millioner nye forsendelser, der repræsenterede i alt 31,5 millioner varebevægelser. Systemet til indberetning af uregelmæssigheder (IMS) modtog 23 735 meddelelser. Der blev i 2014 foretaget syv FTA'er ved hjælp af AFIS-systemets enhed for koordinering af virtuelle operationer, der fungerede som kommunikationsværktøj.

Programmets budget for 2014 var på 6,4 mio. EUR.

2.1.7.Bekæmpelse af ulovlig handel med tobaksvarer

Kommissionens meddelelse fra 2013 om intensivering af kampen mod cigaretsmugling og andre former for ulovlig handel med tobaksvarer 16 var ledsaget af en omfattende handlingsplan. Siden da har Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne aktivt arbejdet med at gennemføre handlingsplanen. Tre møder om dette emne fandt sted med eksperter fra medlemsstaterne i 2014.

2.1.8.Bekæmpelse af momssvig

I december 2014 fik Kommissionen mandat af Rådet til at indlede forhandlinger med Norge om en EU-aftale om administrativt samarbejde og inddrivelse af skatter på momsområdet. Forhandlingerne forventes at begynde i juni 2015. Beneluxlandenes pilotprojekt om at indføre netværksanalyse af sager om grænseoverskridende svig inden for rammerne af Eurofiscnetværket blev forelagt for samtlige medlemsstater i juni 2014. Efterfølgende anmodede et stort flertal i Eurofiscgruppen om, at dette pilotprojekt blev udvidet til at omfatte samtlige medlemsstater. Eurofiscnetværket udveksler fortsat operationelle oplysninger om grænseoverskridende svig og søger nye informationskilder, såsom oplysninger fra køretøjsregistre. Desuden har en Fiscalisprojektgruppe, der har til formål at forbedre samarbejdet mellem skatte- og toldmyndighederne, gjort betydelige fremskridt. I forbindelse med nye trusler fra e-handel blev der oprettet en projektgruppe til at indsamle bedste praksis fra de nationale skattemyndigheder på dette område.

2.1.9.Bestemmelser om bekæmpelse af svig i internationale aftaler

Mange af EU's internationale aftaler indeholder bestemmelser om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål og indeholder i tilfælde af præferenceaftaler også foranstaltninger om håndhævelsen af præferencebehandling.

I 2014 var der 48 gældende aftaler, herunder bestemmelser om gensidig administrativ bistand, der vedrørte 71 tredjelande, og der var forhandlinger i gang med 49 lande, herunder vigtige handelspartnere såsom USA og Japan. Forhandlingerne med Canada og Vietnam blev afsluttet. Frihandelsaftalerne med Georgien og Moldova trådte i kraft. Et vidtgående og bredt frihandelsområde med Ukraine er berammet til at træde i kraft den 1. januar 2016. Alle disse aftaler indeholder bestemmelser om gensidig administrativ bistand og foranstaltninger om håndhævelsen af præferencebehandling.

Kommissionen agter at medtage bestemmelser om bekæmpelse af svig i andre internationale EU-aftaler, såsom associerings- og partnerskabsaftaler. I 2014 forhandlede OLAF bestemmelser i partnerskabs- og samarbejdsaftalen om bekæmpelse af svig på plads med Kasakhstan. Forhandlingerne med Malaysia om lignende bestemmelser i partnerskabs- og samarbejdsaftalen fortsatte.

2.1.10.Regler om offentlige udbud

I april 2014 trådte de reviderede direktiver om offentlige udbud og forsyningsvirksomheder samt et nyt koncessionsdirektiv i kraft 17 . De nye direktiver øger gennemsigtigheden og styrker bestemmelserne om bekæmpelse af svig og korruption ved at definere "interessekonflikt", gøre e-udbud obligatoriske og indføre overvågnings- og indberetningsforpligtelser til begrænsning af svig og andre alvorlige uregelmæssigheder i forbindelse med udbud. Gennemførelsen af de nye direktiver giver hver medlemsstat mulighed for at øge effektiviteten, lukke smuthuller, gøre deres udbudsprocedurer mere strømlinede og effektive samt styrke de nødvendige kontrol- og sanktionsmekanismer uden at hindre effektiviteten af processen.

Kommissionen bistår medlemsstaterne med gennemførelsen af pakken om offentlige udbud og arbejder tæt sammen med nogle af medlemsstaterne om særlige nationale tilgange.

2.1.11.Direktiv om strafferetlig beskyttelse af euroen og andre valutaer mod falskmøntneri

Direktiv 2014/62/EU 18 om strafferetlig beskyttelse af euroen og andre valutaer mod falskmøntneri blev vedtaget i maj 2014 19 .

Direktivet bygger videre på og ajourfører Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA, der blev vedtaget i forbindelse med indførelsen af euroen, om styrkelse af beskyttelsen mod falskmøntneri ved hjælp af strafferetlige og andre sanktioner. Direktivet indfører bestemmelser om følgende elementer:

effektive efterforskningsredskaber, der vil stå til rådighed i sager om falskmøntneri

fælles maksimumsstraffe for de mest alvorlige tilfælde af falskmøntneri

videresendelse af beslaglagte eurosedler og -mønter til de nationale analysecentre og de nationale møntanalysecentre under igangværende straffesager med henblik på analyse og identifikation, således at eventuelle euroforfalskninger i cirkulation kan opspores, og

forpligtelse til hvert andet år at meddele Kommissionen, hvor mange tilfælde af falskmøntneri der er blevet begået, og hvor mange personer der er blevet dømt.

2.1.12.Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig (CAFS)

2014 er det andet år, hvor Kommissionen aflægger rapport om gennemførelsen af CAFS 20 .

I rapporten fra 2013 blev der hovedsagelig lagt vægt på de tre prioriterede tiltag i CAFS:

1. Indarbejdelse af bestemmelser om bekæmpelse af svig i lovgivningsforslag vedrørende den flerårige finansielle ramme for 2014-2020

2. Udvikling af strategier for bekæmpelse af svig på kommissionsplan

3. Revision af direktiverne om offentlige udbud

I 2014 blev strategierne for bekæmpelse af svig på kommissionsplan udvidet til at omfatte EU-agenturerne. Endvidere blev der udarbejdet to vejledende dokumenter inden for rammerne af en ekspertgruppe, der var nedsat af Det Rådgivende Koordineringsudvalg for Bekæmpelse af Svig (Cocolaf). Det ene af de vejledende dokumenter har til formål at hjælpe medlemsstaterne med at udarbejde nationale strategier for bekæmpelse af svig. Foreløbig har fem medlemsstater udviklet sådanne strategier. I det andet vejledende dokument gøres der rede for revisorernes rolle i forbindelse med forebyggelse og afsløring af svig. Begge dokumenter blev udarbejdet i tæt samarbejde med eksperter fra medlemsstaterne.

I 2014 arrangerede Kommissionen en række konferencer og bidrog til seminarer, der var arrangeret af medlemsstaterne eller agenturerne for at øge bevidstheden om svig som led i deres sektorspecifikke strategier for bekæmpelse af svig.

2.1.13.Hercule- og Pericles-programmerne

2.1.13.1. Gennemførelsen af Hercule-programmet

Hercule III-programmet 21 (2014-2020) fremmer aktiviteter til bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Den Europæiske Unions finansielle interesser. I 2014 var der afsat 13,7 mio. EUR til finansiering af foranstaltninger, der ville styrke medlemsstaternes toldvæsen og politi såvel operationelt som administrativt, samt til uddannelse, konferencer og IT-support 22 .

I det første gennemførelsesår blev Hercule III-programmet benyttet til finansiering af 21 aktiviteter med teknisk bistand, der blev gennemført af retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne (8,7 mio. EUR). Foranstaltningerne bestod f.eks. af indkøb af røntgenscannere, der blev taget i brug ved EU's ydre grænser til at undersøge containere, lastbiler og andre køretøjer. Scannerne var med til afsløre betydelige mængder af indsmuglede og forfalskede cigaretter og andre tobaksvarer samt forekomsten af spiritus, narkotika og våben.

Hercule III-programmet blev også benyttet til finansiering af 34 tilskud og kontrakter til afholdelse af 55 konferencer og uddannelsesseminarer i 2014, hvilket tillod personale fra forskellige medlemsstaters og tredjelandes retshåndhævende myndigheder at mødes og udveksle oplysninger om bedste praksis i forbindelse med bekæmpelsen af uregelmæssigheder, korruption og svig.

Hercule II-programmet 23 , der blev afsluttet i 2013, blev evalueret i 2014 af en uafhængig evaluator. Evalueringen bekræftede, at programmet havde den ønskede virkning til en rimelig pris, blev godt modtaget af interessenterne og tilførte merværdi. Baseret på denne evaluering vedtog Kommissionen den 27. maj 2015 sin rapport 24 om opfyldelsen af målene i Hercule II-programmets artikel 7.

2.1.13.2. Gennemførelsen af Pericles-programmet

I marts 2014 blev forordning (EU) nr. 331/2014 25 om Pericles 2020-programmet vedtaget: et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse til beskyttelse af euroen mod falskmøntneri. Forslaget til Rådets forordning om udvidelse af anvendelsen af forordning (EU) nr. 331/2014 til at omfatte medlemsstater uden for euroområdet forventes at blive vedtaget i 2015.

Som led i Pericles-programmet vedrørende beskyttelse af eurosedler og euromønter mod svig og forfalskning forpligtede Kommissionen sig til ti aktiviteter, herunder konferencer, seminarer og personaleudvekslinger, der var organiseret af Kommissionen og/eller medlemsstaterne. Disse arrangementer handlede især om at øge netværkssamarbejdet og det regionale samarbejde på følsomme områder samt om at styrke samarbejdet mellem forskellige fagfolk, der arbejder med at beskytte euroen mod falskmøntneri. Ved udgangen af 2014 var der disponeret over 94,5 % af Pericles-programmets budget på 924 200 EUR 26 .

2.2.Det Rådgivende Koordineringsudvalg for Bekæmpelse af Svig (Cocolaf)

Mødet med eksperter fra medlemsstaterne i Det Rådgivende Koordineringsudvalg for Bekæmpelse af Svig (Cocolaf) i 2014 27 gav bl.a. mulighed for at drøfte den vigtigste udvikling vedrørende bekæmpelsen af ulovlig handel med tobaksvarer såvel som indberetningen af uregelmæssigheder i forbindelse med anvendelsen af EU-midler til den nye flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

Fire Cocolaf-undergrupper mødtes i 2014, hvilket gav mulighed for forhandling om indberetningen af uregelmæssigheder og havde til formål at forberede retningslinjer som omtalt i punkt 2.1.11. De nyligt udpegede koordineringstjenester udvekslede også erfaringer og bedste praksis som led i bekæmpelsen af svig.

2.3.Opfølgning på Europa-Parlamentets beslutninger om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig – Årsrapport 2012 og 2013

2.3.1.Europa-Parlamentets beslutning af 3. juli 2014 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig – Årsrapport 2012

Som reaktion på Parlamentets anmodning om en sondring mellem svig, fejl og uregelmæssigheder understregede Kommissionen forskellen mellem uregelmæssigheder indberettet som svig (herunder mistanke om svig og konstateret svig) og andre uregelmæssigheder. Definitionen af "uregelmæssighed" omfatter forsætlige (sager med såvel mistanke om svig som konstateret svig) og uforsætlige overtrædelser af EU's regler, der har finansiel indvirkning på EU-budgettet. Begrebet "fejl" er ikke defineret i EU-lovgivningen, men er affødt af revisionspraksis, og er ikke en del af indberetningsforpligtelserne i henhold til artikel 325 i TEUF. Fra 2012 oplyses andelen af uregelmæssigheder indberettet som svig, i tilfælde hvor medlemsstaterne har angivet, at der rent faktisk er konstateret svig.

Kommissionen har anerkendt, at der er forskel på medlemsstaternes tilgang til, hvordan de afslører og retsforfølger svig. De seneste år har Kommissionen dog investeret tid og ressourcer i at øge bevidstheden om svig for alle parter, der er involveret i afsløringen og forebyggelsen af svig, der påvirker EU-budgettet.

Forvaltningsmyndighedernes pligt til at indføre effektive og rimelige foranstaltninger til bekæmpelse af svig på grundlag af vurderinger af risikoen for svig blev indført i retsreglerne for EU-midler, der udbetales under delt forvaltning, for perioden 2014-2020. De nationale revisionsmyndigheder er desuden forpligtet til at kontrollere, at forvaltningsmyndighederne lever op til deres forpligtelser, dvs. gennemførelsen af effektive og forholdsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af svig under hensyntagen til de identificerede risici.

For så vidt angår korruption, har Kommissionen siden 2012 i sine rapporter om beskyttelse af Unionens finansielle interesser inkluderet en henvisning til antallet af indberettede tilfælde af korruption, der påvirker disse interesser. Endvidere vil Kommissionen hvert andet år offentliggøre en rapport om bekæmpelse af korruption i EU og vil fortsat arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om bedre gennemførelse af politikker til bekæmpelse af korruption.

Det blev ligeledes præciseret, at OLAF's årlige rapport vil indeholde en analyse af modtagne oplysninger henvist til OLAF, der er af efterforskningsmæssig interesse, herunder en opdeling i offentlige og private kilder samt en opdeling efter medlemsstat.

Siden 2012 har Parlamentet fået en samlet årlig oversigt over gennemførelsen af Hercule II-programmet. Kommissionen vil fortsat give Parlamentet en sådan oversigt. Hercule III-forordningen giver Kommissionen et solidt retsgrundlag for at anmode medlemsstaterne om oplysninger vedrørende resultaterne af programmets gennemførelse.

2.3.2.Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2015 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig – Årsrapport 2013

Hvad angår varigheden af afslørede uregelmæssigheder, anførte Kommissionen, at den ville tage hensyn til Europa-Parlamentets forslag vedrørende den minimale, maksimale og gennemsnitlige varighed inden for hver enkelt politikområde ved delt forvaltning.

Kommissionen indvilgede i at foretage en midtvejsevaluering i 2018 for at se, om samhørighedspolitikkens nye lovgivningsmæssige struktur yderligere forebygger og mindsker risikoen for uregelmæssigheder.

Som reaktion på Parlamentets anmodning om finansiel støtte til grænseoverskridende undersøgende journalistik påpegede Kommissionen, at den finansierer uafhængige organisationer, der er involveret i bekæmpelsen af korruption, såsom European Corruption Observatory, hvis formål er at tilskynde paneuropæisk sporing af korruptionsrelaterede nyheder og fremme bevidstheden om korruption.

Kommissionen anerkendte behovet for et styrket samarbejde med medlemsstaterne. Den påpegede dog, at der allerede eksisterer en omfattende database over uregelmæssigheder, nemlig systemet til indberetning af uregelmæssigheder (IMS). Medlemsstaterne indberetter afslørede uregelmæssigheder, herunder mistanke om svig, via IMS. Man har siden oktober 2014 arbejdet med at effektivisere IMS, og en ny version vil være tilgængelig for de nationale myndigheder ved udgangen af 2015. Det vil give mulighed for yderligere rationalisering af processerne for indberetning og analyse.

Med hensyn til moms sponserer Kommissionen undersøgelser, der har til formål at kvantificere "momsgabet" i medlemsstaterne. Sådanne undersøgelser vil fremme politik, der kan forbedre overholdelsen og håndhævelsen af momsreglerne, og tallene kan tjene som en reference, som fremskridtene på området kan holdes op imod.

3.MEDLEMSSTATERNES FORANSTALTNINGER TIL BEKÆMPELSE AF SVIG OG ENHVER ANDEN ULOVLIG AKTIVITET, DER SKADER UNIONENS FINANSIELLE INTERESSER

3.1.Foranstaltninger til bekæmpelse af svig og andre uregelmæssigheder, der skader Unionens finansielle interesser

Medlemsstaterne rapporterede, at de i 2014 traf en lang række foranstaltninger vedrørende beskyttelsen af Unionens finansielle interesser og bekæmpelsen af svig, hvilket afspejler vedtagelsen af størstedelen af EU-lovgivningen for den nye programmeringsperiode 2014-2020.

Medlemsstaternes foranstaltninger vedrørte alle dele af kampen mod svig, heraf hovedsagelig offentlige udbud efterfulgt af interessekonflikter, finansiel kriminalitet, korruption, koordineringstjenesten for bekæmpelse af svig samt definitionerne af svig og whistleblowere. Ved udgangen af 2014 havde alle medlemsstaterne udpeget en koordineringstjeneste for bekæmpelse af svig.

I 2014 vedtog halvdelen af medlemsstaterne foranstaltninger til forebyggelse af svig eller procedurer vedrørende forvaltningen af EU-midler 28 . Syv medlemsstater vedtog desuden foranstaltninger vedrørende indberetningen af uregelmæssigheder 29 , og syv medlemsstater afholdt kurser om svig 30 .

Fem medlemsstater 31 vedtog en national strategi for bekæmpelse af svig for programmeringsperioden 2014-2020. Ni medlemsstater 32 rapporterede om nationale foranstaltninger til bekæmpelse af svig med samhørighedspolitiske midler 33 , mens seks medlemsstater 34 vedtog nationale foranstaltninger til bekæmpelse af svig med landbrugsmidler 35 . Én medlemsstat 36 vedtog en national strategi for forebyggelse af svig i forbindelse med offentlige udbud, mens to andre medlemsstater 37 vedtog et nationalt program for bekæmpelse af korruption.

Tretten medlemsstater 38 rapporterede om afsløring af svig, og seks medlemsstater 39 rapporterede om efterforskningsskridt. Ni medlemsstater 40 indførte strafferetlige sanktioner i forbindelse med svig.

3.2.Medlemsstaternes anvendelse af definitioner i bestemmelserne om indberetning af uregelmæssigheder 

I år blev der lagt særlig vægt på at undersøge medlemsstaternes anvendelse af de definitioner, der vedrører indberetning af svig og andre uregelmæssigheder, og tidspunktet for indberetningen. De indsamlede oplysninger analyseres af OLAF med henblik på at bringe medlemsstaterne tættere på en harmoniseret tilgang til fortolkningen af disse definitioner og øge sammenligneligheden af de data, der indberettes af medlemsstaterne.

Næsten alle medlemsstater henviste til deres tjenestemandslov eller straffelov, for så vidt angår offentligt ansattes retlige forpligtelse til at henvise al kriminalitet, som en tjenestemand får kendskab til i forbindelse med sit arbejde, til en retshåndhævende eller retslig myndighed, mens fire medlemsstater 41 ikke har sådan en bestemmelse i deres nationale lovgivning.

Samtlige medlemsstater indberettede, at de har retningslinjer for indberetning af uregelmæssigheder, og at de gør brug af disse. Tyve medlemsstater 42 gav oplysninger om, hvilke definitioner der specifikt indgår i deres interne retningslinjer. Syv medlemsstater 43 rapporterede, at de anvender definitionen af "økonomisk aktør" i tråd med de relevante sektorspecifikke EU-forordninger og -retningslinjer 44 , hvilket samtidig er i overensstemmelse med Rådets forordning om beskyttelse af Unionens finansielle interesser 45 , bortset fra undtagelsen om medlemsstater, der udøver deres beføjelser som offentlig myndighed.

Det blev fremhævet i analysen, at der afhængigt af sektor og uregelmæssighed er forskel på medlemsstaternes anvendelse af "den første administrative eller retslige konstatering".

Med hensyn til indberetningen af "mistanke om svig" påpegede alle undtagen to af medlemsstaterne 46 , at de ikke anmoder om tilladelse fra den retslige myndighed, inden de indberetter mistanke om svig. Otte medlemsstater 47 anvender den definition af "mistanke om svig", der er fastsat i EU-lovgivningen, i deres nationale retningslinjer.

Seksten medlemsstater 48 nævner udtrykkeligt svig med EU-budgettet i deres nationale lovgivning, mens tolv medlemsstater 49 oplyser, at deres nationale lovgivning indeholder en generel definition af denne adfærd, uden at der henvises specifikt til "offeret".

Ud over IMS, som medlemsstaterne anvender til indberetning af uregelmæssigheder til Kommissionen, anvender halvdelen af medlemsstaterne 50 et andet internt system til signalering af formodede uregelmæssigheder. Ti medlemsstater 51 anvender kun IMS, og fire medlemsstater 52 anvender slet ikke noget internt IT-system til signalering af formodede uregelmæssigheder.

Der er forskel med hensyn til indberetningen af sager, der fører til en straffesag: Otte medlemsstater 53 indberetter opfølgningen til Kommissionen, efter at der rejses tiltale, syv medlemsstater 54 indberetter den efter den indledende domsafsigelse, femten medlemsstater 55 oplyser, at de gør det efter den endelige domsafsigelse (den endelige retsafgørelse), og sytten medlemsstater 56 angiver en "anden" praksis for opfølgende indberetning.

3.3.Gennemførelse af anbefalingerne for 2013

I rapporten fra 2013 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser fremsatte Kommissionen en række henstillinger til medlemsstaterne om følgende emner: udpegelsen af en national koordineringstjeneste for bekæmpelse af svig, gennemførelsen af direktiverne om offentlige udbud i national lovgivning, gennemførelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af svig, vedtagelsen af lovgivningsforslag om direktivet om bekæmpelse af svig, om en europæisk anklagemyndighed og om ændring af forordning (EF) nr. 515/97, foranstaltninger til styrkelse af toldkontrollen, rettidig indberetning og ajourføring af sager om svig eller uregelmæssigheder og forbedring af det lave indberetningsniveau. Gennemførelsen af disse henstillinger, der blev forelagt som led i indberetningsøvelsen i 2014, var generelt tilstrækkelig, selv om der var enkelte problemer, der ikke blev løst til fulde.

De fire medlemsstater 57 , der specifikt blev anmodet om at oprette en koordineringstjeneste for bekæmpelse af svig i forbindelse med indberetningen for 2013, gjorde det i 2014, hvor alle fire tjenester blev givet koordineringsbeføjelser, og én af tjenesterne blev givet både koordinerings- og efterforskningsbeføjelser 58 . Ved udgangen af 2014 havde samtlige medlemsstater en koordineringstjeneste for bekæmpelse af svig.

De fleste af medlemsstaterne 59 begyndte at forberede gennemførelsen af pakken af direktiver om offentlige udbud i national ret. Forberedelserne omfatter: udarbejdelse af den nødvendige nationale lovgivning, indledning af høringer og nedsættelse af arbejdsgrupper. Nogle af medlemsstaterne har dog stadig ikke truffet foranstaltninger på dette punkt.

Skønt de fleste medlemsstater gennemførte foranstaltninger til bekæmpelse af svig i 2014, var der kun fem medlemsstater 60 , der forelagde en national strategi for bekæmpelse af svig for Kommissionen, mens tre andre 61 påbegyndte udarbejdelsen af en national strategi.

Forhandlingerne om to af de tre lovforslag (en europæisk anklagemyndighed og et direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig, hvor det tredje forslag vedrører gensidig administrativ bistand på toldområdet) er fortsat i gang. Adskillige medlemsstater gav detaljerede oplysninger om de foranstaltninger, som de traf i forbindelse med disse forslag i 2014.

For mere effektivt at kunne afsløre svigagtig import har ti medlemsstater 62 forbedret eller er ved at ajourføre de informationssystemer, der anvendes på toldområdet, mens seks medlemsstater 63 har fokuseret på at udarbejde en strategisk plan på området. Adskillige medlemsstater indberettede dog ingen ændringer.

Seks medlemsstater 64 har indført eller er ved at indføre nye specifikke retningslinjer, instruktioner eller kurser om indberetningen i OWNRES, og otte medlemsstater 65 har udarbejdet eller er ved at udarbejde forbedrede interne regler og procedurer, der sikrer, at oplysningerne i systemet er nøjagtige, pålidelige og ajourførte. Adskillige medlemsstater 66 mener desuden, at kvaliteten og rettidigheden af deres nuværende indberetning i OWNRES er tilstrækkelig, og at der ikke er behov for nye foranstaltninger.

Adskillige medlemsstater beskrev samspillet mellem de relevante forvaltningsmyndigheder, revisionsmyndigheder og organer til bekæmpelse af svig. Navnlig berettede otte medlemsstater 67 om det samarbejde, der finder sted mellem de relevante forvaltningsmyndigheder og koordineringstjenester for bekæmpelse af svig. Hvad angår de IT-værktøjer, der anvendes i dag, henviste syv medlemsstater 68   69 til værktøjer, som de er ved at udvikle, mens visse medlemsstater 70 mere specifikt oplyste, at de undersøger muligheden for at indføre risikostyringsværktøjet Arachne.

Hvad angår det lave niveau af uregelmæssigheder, der indberettes, erklærede nogle af de medlemsstater 71 , der var nævnt i henstillingen, at det til dels afspejler det lave niveau af svig, som de udsættes for, og til dels de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge svig. Inden for samhørighedspolitikken redegjorde både Frankrig og Ungarn for deres indsats for at forbedre det lave indberetningsniveau, mens Litauen, Portugal og Finland beskrev deres indsats inden for landbrugssektoren.

4.SVIG OG ANDRE UREGELMÆSSIGHEDER

4.1.Indberettede uregelmæssigheder og den overordnede udvikling i 2010-14

I 2014 blev der til Kommissionen indberettet 16 473 tilfælde af svig og andre uregelmæssigheder, der involverede ca. 3,24 mia. EUR, hvoraf ca. 2,27 mia. EUR vedrørte EU-budgettets udgiftsområde. De afslørede uregelmæssigheder udgør 1,8 % af betalingerne på udgiftssiden og 4,46 % af de samlede traditionelle egne bruttoindtægter, der er opkrævet.

Sammenlignet med 2013 steg antallet af afslørede uregelmæssigheder med 48 % og de tilhørende beløb med 36 %.

Fra 2010-2014 steg antallet af indberettede uregelmæssigheder med 9 %, mens de tilhørende beløb steg med 80 %.

Adskillige faktorer ligger til grund for denne stigning: For det første skyldes den de disponible EU-budgetmidler, der i 2014 var mere end 10 % højere end i 2010, for det andet er der konjunkturforhold, der spiller ind, såsom den nært forestående afslutning på programmeringsperioden 2007-2013, og for det tredje bliver kontrollen med de relevante institutioner (Kommissionen og Revisionsretten) og nationale tjenester, hvad angår deres forvaltning af EU-midler, hele tiden bedre, hvilket fremgår af oplysningerne om korrigerende og forebyggende foranstaltninger 72 .

4.2.Uregelmæssigheder indberettet som svig

Antallet af uregelmæssigheder indberettet som svig (såvel mistanke om svig som konstateret svig) og de tilhørende beløb siger umiddelbart ikke noget om niveauet af svig, der påvirker EU-budgettet. De angiver typisk niveauet af sager, der af medlemsstaterne og EU's organer afsløres som potentielle tilfælde af svig. Ansvaret for den endelige afgørelse om, hvorvidt en sag reelt udgør svig, ligger hos de relevante myndigheder i den involverede medlemsstat 73 .

I 2014 blev 1 649 uregelmæssigheder, der involverede 538,2 mio. EUR (såvel udgifter som indtægter), indberettet som svig. Der er konstateret væsentlige forskelle mellem de forskellige områder, jf. tabel 1.

Sammenlignet med 2013 steg antallet af uregelmæssigheder, der i 2014 blev indberettet som svig 74 , med 2 %, mens deres finansielle indvirkning steg med 68 %.

Diagram 1 viser den generelle udvikling i de seneste fem år, der afslører et fald i antallet af indberettede sager og beløb. Det bør dog bemærkes, at årene efter det betydelige fald mellem 2010 og 2011 viser en stigende tendens med hensyn til antallet af uregelmæssigheder, der afsløres og indberettes som svig, hvorimod de tilhørende beløb har svinget meget. Det bør ligeledes bemærkes, at variationen i antallet af tilfælde er mere informativ end variationen i de tilhørende beløb, idet sidstnævnte varierer betydeligt fra år til år, da de kan påvirkes af enkelte sager, der involverer store beløb.

Diagram 1: Uregelmæssigheder indberettet som svig og de tilhørende beløb, 2010-14

Der er også forskel på udviklingen for indtægter (hvor der i 2014 var en lille stigning målt på antal, men en betydelig stigning målt på beløb) og udviklingen for udgifter (hvor udsvingene ser ud til at hænge sammen med udviklingen for de flerårige programmeringscyklusser, og hvor der har været et lille fald i antallet af sager efter to år med stigninger).

Bilag 1 indeholder en oversigt over alle uregelmæssigheder, der blev indberettet som svig i 2014, opdelt efter medlemsstat og budgetområde.

4.2.1.Indtægter

Antallet af uregelmæssigheder indberettet som svig er 2 % lavere for 2014 (710) end gennemsnittet for årene 2010-2014 (726). Det samlede konstaterede beløb af traditionelle egne indtægter, der blev indberettet for 2014 (157 mio. EUR), er 54 % højere end gennemsnittet for 2010-2014 (102 mio. EUR) 76 .

I 2014 blev de fleste tilfælde af svig (40 %) afsløret ved kontrol i forbindelse med toldbehandlingen af varer, mens 36 % blev afsløret i forbindelse med inspektioner foretaget af tjenester til bekæmpelse af svig. Hvad angår de tilhørende beløb, blev 43 % af alle traditionelle egne indtægter i sager om svig konstateret i forbindelse med efterfølgende kontrol, 27 % i forbindelse med inspektioner foretaget af tjenester til bekæmpelse af svig og 15 % i forbindelse med skatterevisioner.

Analysen viser en faldende tendens i antal tilfælde af svig i perioden 2010-2013 og en stigning på 12 % i 2014 i forhold til året før.

Stigningen i de konstaterede beløb skyldes til dels en specifik sag, der blev afsløret af Italien, og som beløber sig til 44 mio. EUR.

4.2.2.Udgifter

Hvad angår EU's udgifter, var der et mindre fald på 4 % i antallet af indberettede uregelmæssigheder i forhold til 2013. Faldet ses på tværs af alle budgetområder på nær direkte udgifter. Der er dog nogle væsentlige forskelle mellem de forskellige områder, der er værd at bemærke: Naturressourcer, markedsstøtte, direkte betalinger og fiskeri viser alle et betydeligt fald, mens udvikling af landdistrikter viser en stigning på 82 % (jf. punkt 2.2.2.1). Der er også konstateret et fald inden for politikområderne samhørighed (-5 %) og førtiltrædelse (-26 %). Som allerede nævnt kan der normalt ikke udledes det store af variationen i de tilhørende beløb. De tilhørende beløb er dog steget i forhold til 2013, med undtagelse af midlerne til landbrug (-10 %) og førtiltrædelse (-7 %).

Diagram 4 og 5 viser antallet af uregelmæssigheder indberettet som svig og de tilhørende beløb opdelt efter budgetområde.

For andet år i træk blev den største andel af uregelmæssigheder, der blev indberettet som svig (55 %), afsløret inden for landbrugssektoren. Som i tidligere år er det dog inden for samhørighedspolitikken, at man finder størstedelen af de tilhørende beløb (64 %).

Brugen af falske eller forfalskede dokumenter eller erklæringer var fortsat den mest almindelige form for svig. Seks af de uregelmæssigheder, der blev indberettet som svig, vedrørte korruption 77 inden for samhørighedspolitikken.

Ca. 28 % af de uregelmæssigheder, der blev indberettet som svig i 2014, blev afsløret af organer til bekæmpelse af svig eller i forbindelse med strafferetlige efterforskninger eller andre eksterne kontroller, og denne procentdel stiger til 47 %, hvis man medregner afsløringer på grundlag af OLAF's efterforskninger. 46 % blev afsløret af de administrative kontrolsystemer, der er indført ved de sektorspecifikke bestemmelser. Dette understreger betydningen af eksterne kontroller i bekæmpelsen af svig og behovet for tæt koordination med forvaltnings- og revisionsmyndigheder. Svigbekæmpelsesundersøgelser og strafferetlige undersøgelser afslører potentielle tilfælde af svig, der involverer store beløb, hvilket afspejler effektiviteten af undersøgelserne og de pågældende myndigheders vide efterforskningsbeføjelser.

Medlemsstaterne har stadig ikke samme tilgang til afsløring, men forskellene er blevet mindre 78 . I 2014 var der kun to medlemsstater, Østrig og Luxembourg, der ikke klassificerede en eneste uregelmæssighed som svig. Kroatien, Malta og Finland indberettede meget få tilfælde af uregelmæssigheder som svig (mindre end tre for alle udgiftsområder), mens ni medlemsstater indberettede meget få tilfælde i 2013. De medlemsstater, der afslørede og indberettede flest tilfælde af uregelmæssigheder som svig (mellem 65 og 208), var Ungarn, Polen, Rumænien, Tyskland og Italien. Hvad angår de tilhørende beløb, blev de højeste tal indberettet af Polen, Tjekkiet, Rumænien, Ungarn og Grækenland (mellem 8,5 og 210 mio. EUR). Disse forskelle skyldes flere faktorer og afspejler forskellige tilgange såvel medlemsstaterne imellem som mellem forskellige administrationer i samme medlemsstat.

I perioden 2010-2014 udgjorde konstateret svig 8 % af de uregelmæssigheder, der blev indberettet som svig. Bulgarien og Tyskland indberettede flest afsluttede procedurer på dette område.

4.2.3.Naturressourcer (landbrug, udvikling af landdistrikter og fiskeri)

Sektoren for udvikling af landdistrikter tegnede sig for det største antal indberettede uregelmæssigheder i 2014 og samtidig den største stigning i forhold til 2013. De andre sektorer viser et betydeligt fald.

I lighed med 2013 udgør de uregelmæssigheder, der er indberettet af fire medlemsstater (Ungarn, Polen, Rumænien og Italien), ca. 71 % af det samlede antal uregelmæssigheder indberettet som svig.

For Ungarns vedkommende stammer de indberettede tilfælde fra en undersøgelse foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Polen, Irland, Letland, Litauen, Portugal og Det Forenede Kongerige berettede om et stigende antal tilfælde af svig.

Stigningen i uregelmæssigheder indberettet som svig vedrører Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 79 , mens Den Europæiske Garantifond for Landbruget 80 viser et betydeligt fald. Kun 1 % af de indberettede sager for 2014 vedrører begge fonde. Den tilsvarende procentdel for de seneste fem år er dog 12 %.

De hyppigst forekommende typer af uregelmæssigheder indberettet som svig er anvendelsen af ukorrekte dokumenter og af aktører, der ikke er i besiddelse af de nødvendige evner, og gennemførelsen af aktioner, der er forbudt ved den pågældende foranstaltning (næsten 28 % af alle uregelmæssigheder indberettet som svig). Disse overtrædelser er udtryk for en tilbagevendende fremgangsmåde, der blev afsløret af OLAF i forbindelse med den ovennævnte undersøgelse i Ungarn. Den næstmest afslørede fremgangsmåde indebærer anvendelsen af falske eller forfalskede dokumenter eller erklæringer.

I 2014 udgjorde kontrolaktiviteter udført af EU's institutioner (og navnlig OLAF) den mest vellykkede form for kontrol næst efter den administrative kontrol, der afslørede 39 % af det samlede antal uregelmæssigheder indberettet som svig.

Af de uregelmæssigheder, der de seneste fem år er indberettet som svig, beskrives 8 % som konstateret svig. I samme periode er 4 % af sagerne blevet afvist. Bulgarien og Tyskland indberettede flest afsluttede procedurer, der vedrørte konstateret svig.

4.2.4.Samhørighedspolitikken (i programmeringsperioderne 2007-2013 og 2000-2006)

For andet år i træk var samhørighedspolitikken ikke det budgetudgiftsområde, hvor der blev indberettet flest uregelmæssigheder som svig. De tilhørende beløb tegnede sig dog for den største andel af det samlede beløb.

I lighed med tendensen i de senere år tegnede Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) sig for den største andel af uregelmæssigheder indberettet som svig i 2014. Hvad angår de tilhørende beløb, tegnede Samhørighedsfonden sig dog for den største andel (59 %).

De fleste uregelmæssigheder indberettet som svig (64 %) blev afsløret ved hjælp af det kontrolsystem, der er indført ved EU-lovgivning. Derved fortsatte den tendens, der allerede skinnede igennem i 2012, og som står i skarp kontrast til den tidligere programmeringsperiode (2000-2006), hvor uregelmæssigheder indberettet som svig næsten udelukkende blev afsløret i forbindelse med svigbekæmpelsesundersøgelser eller strafferetlige undersøgelser.

Med hensyn til beløb blev de mest markante resultater dog opnået i forbindelse med strafferetlige undersøgelser og svigbekæmpelsesundersøgelser (66 %).

I gennemsnit indberettes tilfælde af svig, senest tolv måneder efter at de blev afsløret. I gennemsnit afsløres uregelmæssigheder, seks og et halvt år efter at de begyndte.

I perioden 2010-2014 udgjorde konstateret svig 10 % af de uregelmæssigheder, der blev indberettet som svig (i 2013 var tallet 11 % 81 ). 1 % af sagerne blev afvist. Tyskland, Polen og Slovenien indberettede flest afsluttede procedurer, der vedrørte konstateret svig.

4.2.5.Førtiltrædelsespolitik (førtiltrædelsesbistand og instrumentet til førtiltrædelsesbistand)

Antallet af uregelmæssigheder indberettet som svig inden for førtiltrædelsesbistand og de dertilhørende beløb faldt i 2014 i forhold til året før. Rumænien og Bulgarien var de lande, der indberettede flest uregelmæssigheder som svig inden for førtiltrædelsesbistand, især i forbindelse med det særlige tiltrædelsesprogram inden for landbrug og udvikling af landdistrikter 82 .

Antallet af uregelmæssigheder indberettet som svig vedrørende instrumentet til førtiltrædelsesbistand forblev stabilt i forhold til 2013, mens de tilhørende beløb faldt. Tyrkiet indberettede flest uregelmæssigheder som svig. De største beløb i forbindelse med svig blev konstateret i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde og udvikling af landdistrikter.

4.2.6.Udgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen

Udgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen, analyseres på grundlag af data om indtægtsordrer fra Kommissionens tjenestegrene.

Ifølge det periodiseringsbaserede regnskabssystem (ABAC) var 83 af de inddrivelser, der fandt sted i 2014, klassificeret som uregelmæssigheder indberettet som svig (dvs. sager, hvor OLAF underrettes). De tegnede sig for 4,67 mio. EUR – næsten fire gange mere end året før. Det skyldes det høje antal efterforskninger, der blev afsluttet af OLAF.

4.3.Andre uregelmæssigheder

I 2014 blev der indberettet 14 824 uregelmæssigheder (ca. 5 % mere end i 2013) til Kommissionen. Tallene steg for alle de vigtigste områder, mens de faldt for førtiltrædelse og direkte udgifter. Den tilhørende finansielle indvirkning steg ligeledes til ca. 2,71 mia. EUR (47 % mere end i 2013, se punkt 2.3.2), jf. tabel 2.

Bilag 2 indeholder en oversigt over alle andre uregelmæssigheder, der blev indberettet i 2014, opdelt efter medlemsstat og budgetområde.

4.3.1.Indtægter

Antallet af andre uregelmæssigheder er aktuelt 10 % højere for 2014 (4 475) end gennemsnittet for årene 2010-2014 (4 073) 84 . Det samlede konstaterede tilhørende beløb af traditionelle egne indtægter (802 mio. EUR) er 101 % højere end gennemsnittet for 2010-2014 (398 mio. EUR).

Navnlig overtrædelser, der fulgte et mønster med betydelig finansiel indvirkning, blev afsløret af Det Forenede Kongerige. Det påvirkede det samlede konstaterede beløb for alle medlemsstaterne og kan betragtes som et resultat af Kommissionens arbejde inden for toldværdiansættelse.

I 2014 var efterfølgende kontrol den vigtigste metode til afsløring af andre uregelmæssigheder, både hvad angår antallet af tilfælde (54 % af uregelmæssighederne) og de konstaterede traditionelle egne indtægter (81 %).

4.3.2.Udgifter

Stigningen i antallet af andre uregelmæssigheder vedrører de primære udgiftsområder i EU-budgettet (landbrug og samhørighedspolitik). Uregelmæssigheder vedrørende førtiltrædelse og direkte udgifter er faldet.

Denne stigning afspejles i en betydelig stigning i de tilhørende beløb. De kontrolaktiviteter, der udføres af EU's institutioner (Revisionsretten og Kommissionen), spiller en væsentlig rolle, som det fremgår af resultaterne af de forebyggende og korrigerende foranstaltninger, der er beskrevet i punkt 5. Alle uregelmæssigheder, der afsløres, bliver fulgt op af korrigerende foranstaltninger, der træffes af de nationale myndigheder for at beskytte Unionens finansielle interesser.

4.4.Resultaterne af aktiviteter foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) 85

I 2014 indledte OLAF 234 efterforskninger og 54 koordinationssager. I samme periode blev der afsluttet 307 efterforskninger og koordineringssager og fremsat 397 henstillinger.

OLAF sendte 101 henstillinger til de nationale myndigheder om at indlede retslige procedurer og henstillede, at der blev inddrevet ca. 901,0 mio. EUR, hvoraf 133,7 mio. EUR vedrørte indtægter, og 767,3 mio. EUR vedrørte udgifter (se tabel 3).

5.INDDRIVELSE OG ANDRE FOREBYGGENDE OG KORRIGERENDE FORANSTALTNINGER

Et vigtigt aspekt i beskyttelsen af Unionens finansielle interesser er brugen af mekanismer, der forhindrer og retter op på svig og andre uregelmæssigheder, således at gennemførelsen af budgettet sikres i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning 87 .

Ved delt forvaltning kan Kommissionen træffe følgende foranstaltninger:

forebyggende foranstaltninger: afbrydelse af betalinger (idet udbetalingsfristen udskydes med op til seks måneder) 88 , suspension af alle eller dele af mellemliggende betalinger til en medlemsstat 89

korrigerende foranstaltninger: hvis en medlemsstat ikke træffer de nødvendige foranstaltninger, kan Kommissionen beslutte at pålægge en finansiel korrektion 90 . Uregelmæssige udgifter, der ikke er i overensstemmelse med de gældende regler, vil enten blive omfattet af en indtægtsordre eller blive trukket fra en efterfølgende betalingsanmodning eller vil inden for samhørighedspolitikken kunne erstattes af nye udgifter.

Oplysninger om medlemsstaternes direkte inddrivelser fra støttemodtagere er kun delvist tilgængelige 91 og findes i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om statistisk vurdering af uregelmæssigheder ("Statistical evaluation of irregularities").

Oplysninger om forvaltningsformer, som ikke er delt forvaltning (særlig direkte udgifter), vedrører primært indtægtsordrer udstedt af Kommissionens tjenestegrene eller fradrag i omkostningsanmeldelser.

5.1.Udgifter: forebyggende mekanismer

5.1.1.Afbrydelser i 2014

Inden for samhørighedspolitikken traf Kommissionen 193 afgørelser i 2014 om at afbryde betalinger, der involverede over 7,7 mia. EUR, og afsluttede 181 sager, der samlet involverede næsten 4,9 mia. EUR. Ved udgangen af 2014 var der stadig 145 uafsluttede sager (svarende til over 4,8 mia. EUR).

Tabel 4 viser de sager om afbrydelse, der blev behandlet i 2014, og den væsentlige forebyggende indsats, der blev gjort, navnlig vedrørende EFRU/Samhørighedsfonden, der tegner sig for mere end 68 % af de uafsluttede sager og ca. 80 % af de samlede tilhørende beløb.

5.1.2.Suspensioner

Fem 92 afgørelser om suspension i forbindelse med EFRU var stadig gældende ved udgangen af 2013. To blev ophævet i 2014, mens de tre øvrige stadig var gældende ved årets udgang. Der blev vedtaget fire nye afgørelser om suspension i 2014, hvoraf to stadig var gældende ved årets udgang.

Med hensyn til ESF var en af de afgørelser om suspension, der blev vedtaget i 2011, stadig gældende ved udgangen af 2014. Syv af de 11 afgørelser om suspension, der blev vedtaget i 2013, var stadig gældende ved udgangen af 2014. I 2014 blev der vedtaget 11 nye afgørelser om suspension, der alle stadig var gældende ved årets udgang.

I 2014 blev der truffet en afgørelse om suspension for Den Europæiske Fiskerifond (EFF), efter at der i en medlemsstats forvaltnings- og kontrolsystem blev konstateret mangler vedrørende den EU-foranstaltning, der har formål at reducere overkapacitet på fiskeriområdet.

Der blev ikke truffet nogen afgørelser om suspension i forbindelse med ELFUL i 2014.

5.2.Udgifter: finansielle korrektioner og inddrivelser i 2014

I 2014 steg antallet af korrigerende foranstaltninger, som Kommissionen traf over for medlemsstater og støttemodtagere, i forhold til året før (med 38 %), mens antallet af dem, der blev gennemført, faldt (med 11 %) primært inden for samhørighedspolitikken (med 25 %) og især i forbindelse med ESF (hvor de faldt med 67 %, se tabel 5).

5.3.Inddrivelse i forbindelse med egne indtægter

Størstedelen af de samlede traditionelle egne indtægter, der blev konstateret i 2014, blev inddrevet uden de store problemer. Medlemsstaterne har pligt til at inddrive de resterende traditionelle egne indtægter og registrere dem i OWNRES-databasen. I 2014 skulle der inddrives et beløb på 958 mio. EUR som følge af svig og andre uregelmæssigheder, der involverede traditionelle egne indtægter på over 10 000 EUR. Medlemsstaterne har allerede opkrævet 229 mio. EUR af dette beløb fra sager, der blev afsløret i 2014, hvilket svarer til en inddrivelsessats på 24 % for 2014. Det tjener som udgangspunkt for inddrivelsesprocessen. Analyser viser, at der ofte er behov for langvarige inddrivelsesprocedurer i komplekse sager, sager om svig eller sager med store finansielle følger, hvilket især skyldes de igangværende administrative og retslige procedurer.

Medlemsstaterne fortsatte desuden deres inddrivelsesaktiviteter i forbindelse med sager, der blev afsløret og registreret i de foregående år. I 2014 inddrev medlemsstaterne samlet ca. 204 mio. EUR med forbindelse til sager om uregelmæssigheder, der blev afsløret mellem 1989 og 2013.

Den overordnede hidtidige inddrivelsessats (1989-2011) er på 80 %, idet der i beregningen kun er taget hensyn til afsluttede sager, hvor medlemsstaterne har afsluttet inddrivelsesarbejdet.

Medlemsstaternes inddrivelse af traditionelle egne indtægter overvåges ved hjælp af inspektioner.

6.KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

I 2014 blev den nye lovgivningsmæssige ramme for udgiftsprogrammerne for 2014-2020 indført med særligt fokus på foranstaltninger til bekæmpelse af svig. Det faldt sammen med tiltrædelsen af den nye Kommission, der satte fornyet skub i bekæmpelsen af svig.

6.1.Bedre koordinering og samarbejde: ny dynamik i bekæmpelsen af svig

6.1.1.Stærkere retlige og administrative strukturer for et styrket samarbejde

I 2014 blev der taget vigtige skridt til at forbedre Kommissionens og medlemsstaternes beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

I 2014 gennemførte Kommissionen de prioriterede tiltag i sin flerårige strategi for bekæmpelse af svig (CAFS). Mens CAFS primært har til formål at udvikle strategier til bekæmpelse af svig i Kommissionens tjenestegrene og agenturer, fokuserer Kommissionen nu i stigende grad på at hjælpe medlemsstaterne med at udvikle deres egne strategier til bekæmpelse af svig.

Ved forordning (EU) nr. 883/2013 skabes der bl.a. et tættere samarbejde med medlemsstaterne gennem udpegelsen af en national koordineringstjeneste for bekæmpelse af svig.

Ved udgangen af 2014 havde alle medlemsstaterne udpeget deres nationale koordineringstjeneste for bekæmpelse af svig. Det er forskelligt fra stat til stat, hvilke ansvarsopgaver den nationale tjeneste har. Alle medlemsstaterne har givet tjenesten et koordineringsansvar, men i forskellig grad. Kun nogle få af medlemsstaterne har givet tjenesten efterforskningsbeføjelser.

Struktureret koordinering mellem organer til bekæmpelse af svig og andre nationale myndigheder har vist sig at være en god praksis, der bør gennemføres i alle medlemsstaterne.

6.1.2.Foranstaltninger til bekæmpelse af svig og korruption i forbindelse med offentlige udbud

I februar 2014 blev den første rapport om bekæmpelse af korruption i EU vedtaget 93 , og den reviderede pakke af direktiver om offentlige udbud samt et nyt koncessionsdirektiv trådte i kraft.

Gennemførelsen af disse direktiver giver medlemsstaterne mulighed for at øge gennemsigtigheden og styrke deres indsats for bekæmpelse af svig ved at definere "interessekonflikt", gøre e-udbud obligatoriske og indføre overvågnings- og indberetningsforpligtelser til begrænsning af svig og andre alvorlige uregelmæssigheder i forbindelse med udbud.

Medlemsstaterne har desuden truffet en lang række lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger, der har til formål at styrke bekæmpelsen af svig i forbindelse med offentlige udbud.

6.1.3.Sektorspecifikke foranstaltninger: udgifter

I 2014 blev de vigtigste lovgivningsmæssige bestemmelser for udgiftsprogrammerne for 2014-2020 endeligt udformet. De indeholder for første gang et specifikt krav til de nationale myndigheder om at indføre effektive og proportionale foranstaltninger til bekæmpelse af svig under hensyntagen til de konstaterede risici. Disse foranstaltninger bør indarbejdes i de nationale strategier for bekæmpelse af svig.

I 2014 stod Kommissionen i samarbejde med de nationale myndigheder for udarbejdelsen af retningslinjer for vurdering af risikoen for svig og for fastlæggelsen af effektive og proportionale foranstaltninger til bekæmpelse af svig 94 . Det ene af de vejledende dokumenter har til formål at hjælpe medlemsstaterne med at udarbejde nationale strategier for bekæmpelse af svig.

6.1.4.Sektorspecifikke foranstaltninger: indtægter

Den reviderede forordning nr. 515/97 om gensidig administrativ bistand på toldområdet baner vej for oprettelsen af en EU-database over varer, der indføres i, passerer igennem og udføres af EU. Desuden vil indførelsen af et containerovervågningssystem gøre det muligt at analysere containerbevægelser for at identificere potentielle tilfælde af svig.

6.1.5.Det videre forløb

To vigtige lovgivningsforslag, der i de foregående år er blevet forelagt for Europa-Parlamentet og Rådet, venter stadig på at blive godkendt:

(1)et direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig

(2)en forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed.

Vedtagelsen af disse forslag vil supplere og styrke retsreglerne og vil styrke bekæmpelsen af svig betydeligt, navnlig gennem oprettelsen af et europæisk organ med uindskrænkede efterforskningsbeføjelser.

6.2.Øget afsløring: resultater og udestående spørgsmål

6.2.1.Udgifter

På udgiftssiden er det vanskeligt at fortolke udsvinget i antallet af uregelmæssigheder, der er indberettet som svig i løbet af de seneste fem år. Bortset fra i 2011 og 2012 har de tilhørende beløb dog været forholdsvis stabile. En forklaring kan være, at de fleste udgiftsprogrammer er flerårige, og at afsløringsniveauet følger samme cyklus.

Forvaltnings- og betalingsmyndighedernes rolle i afsløringen af svig er vokset siden 2012 og bør i de kommende år udbygges yderligere i henhold til den nye lovgivningsmæssige ramme for perioden 2014-2020.

Der er fortsat stor forskel på medlemsstaternes måde at afsløre svig på, og Kommissionen er bekymret over det lave antal uregelmæssigheder, der af nogle lande indberettes som potentielle tilfælde af svig. Antallet af medlemsstater, der indberetter enten meget få eller slet ingen tilfælde af svig, er dog faldet de seneste år. Kommissionen vil fortsat udstikke retningslinjer med henblik på at gøre de nationale systemer mere ensartede og øge bevidstheden om svig for derved at beskytte Unionens finansielle interesser mere effektivt.

I 2014 var Italien og Rumænien de mest effektive af medlemsstaterne, hvad angår afsløringen af potentielle tilfælde af svig inden for landbrugssektoren 95 . Tyskland, Polen og Tjekkiet var de mest effektive inden for samhørighedspolitikken.

Generelt var Tyskland den mest effektive medlemsstat, hvad angår afsløringen af svig.

Selv om kvaliteten af de indberettede uregelmæssigheder er tilfredsstillende, viser analysen af medlemsstaternes svar på spørgeskemaet, at den kan forbedres yderligere, især med hensyn til indberetningstidspunktet og klassificeringen af uregelmæssigheder, der indberettes som svig.

Set i lyset af de nye bestemmelser, der er ved at blive vedtaget, for så vidt angår indberetningen af uregelmæssigheder, og de resterende områder, hvor Kommissionen efter at have analyseret oplysningerne fra medlemsstaterne finder, at det er muligt at opnå forbedringer, vil Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne udarbejde et arbejdsdokument om de praktiske forhold forbundet med indberetningen af uregelmæssigheder.

6.2.2.Indtægter: ajourføring af kontrolstrategier

På indtægtssiden steg antallet af afslørede uregelmæssigheder og navnlig størrelsen af de konstaterede beløb betydeligt i 2014 i forhold til tidligere år. I betragtning af de risici, der er forbundet med grænseoverskridende svig, mener Kommissionen, at et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og udveksling af oplysninger på tværs af grænserne til brug ved toldkontrol bør hilses velkommen. Udveksling af oplysninger om toldtransaktioner, økonomiske aktører eller gæld bør sikre, at alle toldtransaktioner og økonomiske aktører indgår i populationerne i forbindelse med den efterfølgende kontrol, uanset hvor den fysiske indførsel af varer finder sted, eller hvor den økonomiske aktør befinder sig. Oplysninger fra andre medlemsstater bør være en integreret del af risikostyringen og supplere de nationale populationer, der anvendes til risikostyring. Hvis et sådant samarbejde ikke finder sted, kan det medføre en finansiel forpligtelse, hvad angår traditionelle egne indtægter.

Baseret på tallene for 2014 kan det konkluderes, at tilfælde af svig og uregelmæssigheder langt oftere afsløres efter toldbehandlingen af varer. Man bør huske på, at det er nødvendigt med en kombination af forskellige kontrolstrategier. Efterfølgende kontrol er dog den mest effektive afsløringsmetode, både hvad angår antallet af afslørede tilfælde og de konstaterede beløb. Kontrol i forbindelse med toldbehandlingen af varer og inspektioner foretaget af tjenester til bekæmpelse af svig er afgørende for afsløringen af visse eksisterende og nye former for svig.

Desuden er meddelelser om gensidig bistand, der udstedes efter FTA'er udført af OLAF, en vigtig informationskilde til afsløring af uregelmæssigheder i forbindelse med transaktioner, der involverer visse former for varer.

Henstilling 4: For at bekæmpe toldsvig opfordres medlemsstaterne til at underrette Kommissionen om de foranstaltninger, der træffes for at styrke samarbejdet, med henblik på at sikre, at alle transaktioner og alle økonomiske aktører indgår i populationerne i forbindelse med den efterfølgende kontrol, uanset om importøren befinder sig i den medlemsstat, hvortil den fysiske indførsel finder sted. I betragtning af det faldende antal kontroller i forbindelse med toldbehandlingen af varer opfordres medlemsstaterne til at udveksle erfaringer fra tilfælde, hvor toldmyndighederne havde særligt held med at afsløre svig eller uregelmæssigheder under toldbehandlingen.

BILAG 1 – Uregelmæssigheder indberettet som svig

(Antallet af uregelmæssigheder indberettet som svig måler resultatet af den enkelte medlemsstats indsats for at bekæmpe svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, og skal ikke fortolkes som niveauet af svig på medlemsstatens område.) De samlede beløb adskiller sig fra tabel 1, da bilag 1 ikke omfatter tredjelande (førtiltrædelse) og direkte udgifter.

BILAG 2 – Andre uregelmæssigheder

De samlede beløb adskiller sig fra tabel 2, da bilag 2 ikke omfatter tredjelande (førtiltrædelse) og direkte udgifter.

(1)  Implementation of Article 325 by the Member States in 2014, ii) Statistical evaluation of irregularities reported for 2014 own resources, natural resources, cohesion policy and pre-accession assistance, iii) Recommendations to follow up the Commission report on protection of the EU's financial interests — fight against fraud, 2013, iv) Methodology regarding the statistical evaluation of reported irregularities for 2014, v) Annual overview with information on the results of the Hercule III Programme in 2014 og vi) Implementation of the Commission Anti-Fraud Strategy (CAFS).

(2)  COM(2012) 363 final.

(3)  COM(2013) 534 final.

(4)  P7_TA(2014)0234: Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2014 om forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (COM(2013)0534 – 2013/0255(APP)).

(5)  A8-0055/2015 (APP) af 29.4.2015.

(6)  COM(2014) 358.

(7)  Artikel 122 i forordning (EU) nr. 1303/2013 (EUT 347 af 20.12.2013, s. 320), artikel 48 og 50 i forordning (EU) nr. 1306/2013 (EUT 347 af 20.12.2013, s. 549), artikel 30 i forordning (EU) nr. 223/2014 (EUT 72 af 12.3.2014, s. 1) og artikel 5 i forordning (EU) nr. 514/2014 (EUT 150 af 20.5.2014, s. 112).

(8)  EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1-16.

(9)  Koordineret af OLAF og organiseret inden for rammerne af Asien-Europa-mødet (ASEM) som led i en fælles indsats i kampen mod varemærkeforfalskede varer. Aktionen havde deltagelse af alle EU-medlemsstater, Norge, Schweiz og 11 andre internationale partnere uden for EU samt af Europol, Interpol og Verdenstoldorganisationen.

(10)  Koordineret af OLAF og Kinas afdeling for bekæmpelse af smugling, der hører under den centrale toldmyndighed, med deltagelse af toldmyndighederne i alle EU-medlemsstater og i Folkerepublikken Kina.

(11)  Koordineret af de græske toldmyndigheder og OLAF med deltagelse af EU-medlemsstaterne, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien og Tyrkiet.

(12)  Koordineret af Letlands nationale toldstyrelse, der hører under skattevæsenet, og OLAF med deltagelse af alle EU-medlemsstater og Europol.

(13)  Koordineret af det italienske told- og monopolagentur og OLAF.

(14)  Koordineret af de franske toldmyndigheder med deltagelse af toldmyndighederne i Irland, Portugal, Spanien, Det Forenede Kongerige, Tyskland, Italien og Nederlandene.

(15)  Koordineret af de franske toldmyndigheder med deltagelse af toldmyndighederne i Italien og Spanien.

(16)  COM(2013) 324 final af 6.6.2013. 

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF.

(18)  EUT L 151 af 21.5.2014, s. 1.

(19)  I 2014 overgik denne kompetence fra OLAF til GD ECFIN.

(20)  Se arbejdsdokument vi) Implementation of the Commission Anti-Fraud Strategy (CAFS).

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 250/2014 af 26. februar 2014.

(22)  Se arbejdsdokument v) Annual overview with information on the results of the Hercule III Programme in 2014.

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 878/2007/EF af 23. juli 2007 (EUT L 193 af 27.7.2007, s. 18).

(24)  COM(2015) 221 final af 27. maj 2015: Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om opfyldelsen af målene i Hercule II-programmet.

(25)  EUT L 103 af 5.4.2014. s. 1.

(26)  Se fodnote 18.

(27)  Kommissionens afgørelse 94/140/EF af 23. februar 1994 som ændret den 25. februar 2005.

(28)  Tyskland, Irland, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Polen, Slovenien, Slovakiet, Finland og Sverige.

(29)  Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Østrig, Portugal, Slovakiet og Sverige.

(30)  Danmark, Tyskland, Irland, Frankrig, Ungarn, Portugal og Sverige.

(31)  Bulgarien, Grækenland, Kroatien, Malta og Slovakiet (Grækenland, Kroatien og Malta har vedtaget en national strategi for strukturforanstaltninger, mens Bulgarien og Slovakiet har vedtaget en national strategi for alle sektorer).

(32)  Frankrig, Kroatien, Litauen, Ungarn, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Finland og Det Forenede Kongerige.

(33)  Artikel 125, stk. 4, litra c), i forordning (EU) nr. 1303/2013 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(34)  Tyskland, Irland, Ungarn, Portugal, Slovakiet og Det Forenede Kongerige.

(35)  Artikel 58 i forordning (EU) nr. 1306/2013 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).

(36)  Bulgarien.

(37)  Italien og Litauen.

(38)  Bulgarien, Tjekkiet, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Polen, Rumænien, Slovenien og Det Forenede Kongerige.

(39)  Estland, Frankrig, Italien, Ungarn, Nederlandene og Polen.

(40)  Belgien, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Ungarn, Malta, Portugal og Rumænien.

(41)  Danmark, Irland, Sverige og Det Forenede Kongerige.

(42)  Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Grækenland, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Nederlandene, Polen, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Finland og Sverige.

(43)  Belgien, Tjekkiet, Estland, Letland, Nederlandene, Polen og Rumænien.

(44)  Forordning (EF) nr. 1828/2006 og 1848/2006.

(45)  Artikel 7 i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95.

(46)  Italien anmoder systematisk om tilladelse, og Rumænien anmoder om det fra sag til sag.

(47)  Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Grækenland, Letland, Rumænien og Slovakiet.

(48)  Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Grækenland, Spanien, Kroatien, Italien, Cypern, Ungarn, Malta, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet og Sverige.

(49)  Tyskland, Estland, Frankrig, Letland, Litauen, Luxembourg, Nederlandene, Irland, Østrig, Polen, Finland og Det Forenede Kongerige.

(50)  Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Spanien, Kroatien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Rumænien og Slovakiet.

(51)  Tyskland, Irland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Østrig, Portugal, Slovenien, Finland og Sverige.

(52)  Danmark, Grækenland, Polen og Det Forenede Kongerige.

(53)  Belgien, Danmark, Tyskland, Grækenland, Letland, Polen, Rumænien og Finland.

(54)  Belgien, Tyskland, Grækenland, Letland, Østrig, Rumænien og Finland.

(55)  Belgien, Danmark, Tyskland, Grækenland, Spanien, Letland, Luxembourg, Ungarn, Malta, Østrig, Polen, Rumænien, Slovenien, Slovakiet og Finland.

(56)  Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Irland, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Litauen, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Slovenien, Sverige og Det Forenede Kongerige.

(57)  Irland, Spanien, Luxembourg og Sverige.

(58)  Det Forenede Kongerige.

(59)  Belgien, Bulgarien, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Italien, Slovenien, Sverige og Finland.

(60)  Bulgarien, Grækenland, Kroatien, Malta og Slovakiet.

(61)  Italien, Rumænien og Slovenien.

(62)  Belgien, Bulgarien, Estland, Grækenland, Spanien, Cypern, Letland, Litauen, Italien og Sverige. 

(63)  Danmark, Tyskland, Kroatien, Rumænien, Slovenien og Det Forenede Kongerige. 

(64)  Danmark, Estland, Grækenland, Frankrig, Cypern og Letland.

(65)  Letland, Cypern, Tjekkiet, Ungarn, Malta, Belgien, Slovakiet og Sverige. 

(66)  Italien, Tjekkiet, Tyskland, Irland, Litauen og Polen.

(67)  Belgien, Danmark, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Malta og Slovakiet.

(68)  Bulgarien, Tjekkiet, Finland, Grækenland, Italien, Ungarn og Slovakiet.

(69)  Den italienske myndighed Guardia di Finanza er ved at udvikle et særligt IT-informationssystem (SIAF), der skal forebygge svig rettet mod Unionens finansielle interesser. Udviklingen er samfinansieret af OLAF under Hercule II-programmet.

(70)  Bulgarien, Spanien, Kroatien, Cypern, Nederlandene og Slovenien.

(71)  Danmark, Irland, Luxembourg og Nederlandene.

(72)  Se punkt 6.

(73)  Det betyder, at sager, der som udgangspunkt indberettes som potentielle tilfælde af svig, måske afvises af de retslige myndigheder.

(74)  Se arbejdsdokument iv).

(75)  De beløb, der vedrører uregelmæssigheder indberettet som svig, udgør en stor procentdel af de samlede betalinger til førtiltrædelsesbistand (sidste kolonne i tabel 1), fordi betalingerne til dette område i 2014 var meget små (75 mio. EUR), idet bistandsprogrammerne næsten var afsluttede. Uregelmæssigheder, der blev afsløret og indberettet som svig i 2014, vedrører aktiviteter, der blev finansieret i tidligere regnskabsår.

(76)  Af hensyn til sammenligneligheden er tallene for perioden 2010-13 baseret på de oplysninger, der er anvendt til rapporterne for de pågældende år.

(77)  Fire medlemsstater oplyste, at de havde afsløret sådanne tilfælde: Estland, Litauen, Polen og Rumænien.

(78)  Se bilag 1.

(79)  ELFUL.

(80)  EGFL.

(81)  Dette fald skyldes hovedsagelig, at Grækenland korrigerede oplysningerne i visse sager, der oprindeligt blev indberettet som konstateret svig.

(82)  SAPARD.

(83)  Se fodnote 77.

(84)  Af hensyn til sammenligneligheden er tallene for perioden 2010-13 baseret på de oplysninger, der er anvendt til rapporterne for de pågældende år.

(85)  Den fulde beskrivelse findes i OLAF's rapport for 2014 ("The OLAF report 2014") http://ec.europa.eu/anti_fraud/documents/reports-olaf/2014/olaf_report_2014_en.pdf  

(86)  Idem, figur 24, side 21: 5 mio. EUR af det beløb, der blev henstillet til inddrivning fra strukturfondene, vedrørte Den Europæiske Socialfond.

(87)  Oplysningerne i dette afsnit afspejler oplysningerne i EU's foreløbige årsregnskab, dvs. i forklarende bemærkning nr. 6 til EU-regnskabet, der afventer Revisionsrettens revision.

(88)  I tilfælde, hvor der er betydelige mangler i en medlemsstats forvaltnings- og kontrolsystem i 2007-13, eller hvor godkendte udgifter er knyttet til alvorlige uregelmæssigheder.

(89)  Anvendes i tre tilfælde: ved bevis for alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemet, uden at der er truffet korrigerende foranstaltninger, ved godkendte udgifter, der er knyttet til alvorlige uregelmæssigheder, og ved en medlemsstats alvorlige tilsidesættelse af sine forvaltnings- og kontrolforpligtelser.

(90)  Finansielle korrektioner er inddelt i tre hovedfaser: a) igangværende: korrektionen er ikke formelt accepteret af medlemsstaten og kan ændre sig, b) bekræftet/vedtaget: korrektionen er godkendt af medlemsstaten eller vedtaget ved en kommissionsafgørelse, og c) gennemført: korrektionen er gennemført, og de uretmæssige betalinger er rettet.

(91)  Efterfølgende ændringer af de relevante retsregler har ændret indberetningsreglerne for den indeværende programmeringsperiode væsentligt.

(92)  I én bestemt sag blev afgørelsen om at ophæve suspensionen truffet i 2013, men først meddelt officielt i 2014.

(93) Se punkt 4.1.4.

(94) I 2013 og 2014.

(95)  Ungarn indberettede det højeste antal uregelmæssigheder som svig, efter at disse blev konstateret i forbindelse med en OLAF-undersøgelse.