Bruxelles, den 16.7.2015

COM(2015) 343 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

OM GARANTIFONDEN OG FORVALTNINGEN HERAF I 2014


Indholdsfortegnelse

TOC

1.Indledning

Ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 af 25. maj 2009 1 (kodificeret udgave) (herefter "forordningen") blev der oprettet en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande (herefter "fonden") med henblik på at betale EU's kreditorer, hvis modtageren af et lån, der er ydet eller garanteret af EU, ikke opfylder sine forpligtelser. I overensstemmelse med artikel 7 i forordningen har Kommissionen overdraget den finansielle forvaltning af garantifonden til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) ved en aftale indgået mellem Fællesskabet og EIB den 23. november 1994 i Bruxelles og den 25. november 1994 i Luxembourg (herefter "aftalen"), som efterfølgende blev ændret den 17. og 23. september 1996, den 8. maj 2002, den 25. februar 2008, den 20. oktober 2010 og den 9. november 2010.

I henhold til artikel 8 i forordningen skal Kommissionen senest den 31. maj hvert år forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten en beretning om fondens situation og om forvaltningen af fonden i det foregående regnskabsår.

Disse oplysninger indberettes i denne rapport og arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene. I overensstemmelse med aftalen er rapporten baseret på data fra EIB.

2.Fondens økonomiske stilling pr. 31. december 2014

Fondens økonomiske stilling er lig med summen af alle dens finansielle strømme siden oprettelsen i 1994.

2.1.Fondens finansielle strømme

Fondens midler udgjorde i alt 2 137 753 047,57 EUR (se bilaget til arbejdsdokumentet: fondens økonomiske stilling pr. 31. december 2014, som oplyst af EIB). Her følger en oversigt over fondens samlede finansielle strømme siden oprettelsen:

Garantifonden

Beløb pr. 31.12.2014

Beløb pr. 31.12.2013

Ændring

Overførsler fra budgettet til fonden

3 743 236 312,00

3 598 826 794,00

144 409 518,00

Foregående regnskabsårs nettoresultater

908 051 618,54

878 284 248,11

29 767 370,43

Inddrivelse af betalinger foretaget af fonden for misligholdelser

578 854 353,78

578 854 353,78

-

Andre gældsposter (inkl. brugte, men endnu ikke betalte garantier, og EIB's administrationsgebyrer)

23 084 839,03

23 066 612,47

18 226,56

Gebyrer for inddrivelse af for sene betalinger (i 2002)

5 090 662,91

5 090 662,91

-

Udbetalte garantibeløb (inkl. brugte, men endnu ikke betalte garantier)

-644 939 881,42

-584 704 389,46

-60 235 491,96

Successive tilbageførsler til budgettet (inkl. ekstraordinære tilbageførsler til budgettet på grund af tiltrædelsen af nye medlemsstater)

-2 531 726 712,72

-2 531 726 712,72

-

Justering af porteføljeværdien i henhold til IFRS

56 101 855,45

36 665 073,82

19 436 781,63

Fondens regnskabsværdi

2 137 753 047,57

2 004 356 642,91

133 396 404,66

Fondens regnskabsværdi steg med ca. 133 mio. EUR i 2014. Dette forklares ved:

Stigende

Overførsler fra budgettet (tilførselsbeløb) på 144,4 mio. EUR for at tilpasse fonden til målbeløbet på 9 %.

Nettoindtægter fra finansielle transaktioner på 30 mio. EUR.

Stigning af porteføljeværdien med 19 mio. EUR som følge af tilpasning af fondens værdi til markedsværdi.

Faldende

Intervention fra fondens side for at dække Syriens misligholdte forpligtelser til et samlet beløb på 60 mio. EUR, heraf 22 mio. EUR, der stadig mangler at blive betalt pr. 31. december 2014 (andre gældsposter).

2.2.Væsentlige transaktioner

(1)Siden november 2011 har EIB haft restancer på syriske statslån. I overensstemmelse med garantiaftalen mellem EU og EIB har EIB som følge heraf trukket 21 gange på EU's garantifond frem til den 31. december 2014 til et samlet beløb på 165 mio. EUR (se afsnit 4.1. Betaling af forfaldne fordringer).

(2)I februar 2014 blev det beløb, der skal overføres fra budgettet til fonden, beregnet i henhold til artikel 3 og 5 i forordningen:

Ifølge forordningens artikel 3 2 skal fondens målbeløb udgøre 9 % af de samlede udestående forpligtelser i forbindelse med hver enkelt transaktion plus ubetalte rentetilgodehavender.

Ifølge forordningens artikel 5 beregnes det beløb, der skal overføres fra budgettet til fonden i år n+1, på basis af forskellen mellem målbeløbet og værdien af fondens nettoaktiver ved år n-1's afslutning beregnet ved år n's begyndelse.

For at tilpasse fonden til de 9 % af de samlede udestående forpligtelser blev der opført et beløb på 144,4 mio. EUR til fondsbidrag på 2015-budgettet. Den 31. december 2013 var målbeløbet 2 124,8 mio. EUR, svarende til 9 % af de samlede udestående garanterede transaktioner (23 609 mio. EUR). Forskellen mellem målbeløbet og fondens nettoaktiver (1 980,4 mio. EUR den 31. december 2013) var lig med 144,4 mio. EUR.

Der blev anmodet om tilførsel af dette beløb til fonden i 2015, hvilket blev godkendt af Rådet og Europa-Parlamentet som led i godkendelsen af 2015budgettet i november 2014. Det blev efterfølgende opført som et tilgodehavende for fonden fra budgettet.

(3)I februar 2014 blev et beløb på 58,43 mio. EUR overført fra budgettet til fonden, svarende til tilførselsbeløbet for 2014 (se nærmere i afsnit 3.2.1, Tilførsel af kapital til fonden).

2.3.Væsentlige transaktioner efter rapporteringsdatoen

I februar 2015 blev der overført et beløb på 144,4 mio. EUR fra budgettet til fonden, svarende til tilførselsbeløbet i 2015.

2.4.Regnskabsaflæggelse

2.4.1.Grundlag

Fondens regnskaber (og prækonsoliderede regnskaber) er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsreglerne, der er vedtaget af Europa-Kommissionens regnskabsfører, især "regnskabsregel nr. 11 - finansielle instrumenter" som forklaret i arbejdsdokumentet.

2.4.2.Fondens prækonsoliderede regnskab pr. 31. december 2014

Der udarbejdes et prækonsolideret regnskab for fonden med det formål at medtage regnskabsmæssige transaktioner, som ikke indgår i det fondsregnskab, der udarbejdes af EIB (se arbejdsdokumentet), og der kan således konstateres en forskel mellem værdien af fondens samlede aktiver i det fondsregnskab, der udarbejdes af EIB (2 173 753 047,57 EUR), i forhold til værdien af fondes samlede aktiver i det prækonsoliderede regnskab (2 016 490 714,57 EUR). Det prækonsoliderede regnskab omfatter eventuelle restancer plus morarenter og andre periodiseringsposter 3 , indtil fonden har modtaget alle skyldige beløb. Der vil således ved årets udgang foreligge et komplet regnskab for fonden, der skal medtages i EU's konsoliderede regnskab. Omsætningsaktiverne i det prækonsoliderede regnskab omfatter et foreløbigt tilgodehavende hos EIB på 22 086 899 EUR for brugte garantier, som endnu ikke er betalt plus hermed forbundne beløb, hvor EIB fortsat er kreditor for Syrien indtil garantien er udbetalt. Kortfristet gæld omfatter en gæld til EIB på 22 846 081 EUR for brugte garantier, som endnu ikke er betalt plus hermed forbundne beløb.

Garantifonden: Prækonsolideret balance

Den prækonsoliderede balance er udarbejdet med henblik på at blive taget med i EU's konsoliderede regnskaber. De vigtigste poster er forklaret i noterne til balancen.

Balance – Aktiver

31. december 2014

31. december 2013

LANGFRISTEDE AKTIVER

1 499 128 901

1 432 206 953

Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje

1 499 128 901

1 432 206 953

OMSÆTNINGSAKTIVER

517 361 813

621 219 474

Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje

346 281 423

361 614 283

Udestående fordringer

23 147 185

107 502 078

Kontanter og likvide midler

147 933 205

152 103 112

AKTIVER I ALT

2 016 490 714

2 053 426 427

Balance – Passiver

31. december 2014

31. december 2013

BIDRAGYDERES MIDLER

1 991 699 974

2 029 113 846

Bidrag fra Europa-Kommissionen

1 067 100 081

1 008 667 787

Reserve for dagsværdi

56 101 855

36 665 074

Overført overskud

868 498 038

983 780 985

LANGFRISTET GÆLD

-

-

KORTFRISTET GÆLD

24 790 740

24 312 581

Gæld

24 790 740

24 312 581

BIDRAGYDERS MIDLER + PASSIVER I ALT

2 016 490 714

2 053 426 427


Noter til balancen:

"Udestående fordringer" omfatter beløb, der er opkrævet, men endnu ikke betalt (betaling i januar - marts 2015) plus hermed forbundne beløb.

Forskellen i "Overført overskud" under egenkapitalen sammenlignet med fondens finansielle situation, som præsenteret i arbejdsdokumentet, forklares ved de successive tilbageførsler af garantibeløb og strafrenter til fonden.

"Gæld" omfatter garantier, der endnu ikke var betalt på balancedagen, plus hermed forbundne beløb, periodisering af inddrivelsesgebyrer til EIB, EIB's administrationsprovision og revisionsgebyrer.

Garantifonden: Prækonsolideret resultatopgørelse

Ligesom balancen er den prækonsoliderede resultatopgørelse udarbejdet med henblik på at blive taget med i EU's konsoliderede finansielle regnskaber.

2014

2013

Driftsindtægter

263 355

-

Driftsomkostninger

(1 516 968)

(1 671 934)

DRIFTSRESULTAT

(1 253 614)

(1 671 934)

Finansielle indtægter

35 209 330

35 234 728

Finansielle omkostninger

(149 238 663)

-

FINANSIELT RESULTAT

(114 029 333)

35 234 728

ÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT

(115 282 947)

35 562 793

Noter til resultatopgørelsen

"Finansielle omkostninger" omfatter tab ved værdiforringelser af lån med subrogation, som er forbundet med betalingsmisligholdelse (se afsnit 4.1).

3.Overførsler til og fra fonden

I dette afsnit gennemgås de finansielle strømme til og fra fonden.

3.1.Retsgrundlag for overførsel til fonden fra EU's almindelige budget

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 om oprettelse af garantifonden sikrer, at budgetmidlerne anvendes effektivt ved at fonden tilføres kapital på basis af den konstaterede størrelse af de udestående lånegarantier. Eftersom den udestående gæld stiger, må EU's budgetbidrag, som er nødvendigt for at opretholde fondens målbeløb, ligeledes stige.

Målbeløbet er 9 % af de udestående lån og lånegarantier, inkl. alle transaktionstyper (EIB-, MFA- og Euratomlån) uden for EU. Forskellen mellem målbeløbet og værdien af fondens nettoaktiver resulterer i overførsel fra budgetpost 01.03.06, "Tilførsler til garantifonden", til fonden eller fra fonden til budgettet i tilfælde af overskud.

3.2.Overførsel fra eller til EU's almindelige budget i løbet af regnskabsåret

3.2.1.Tilførsel af kapital til fonden

På grundlag af de udestående garanterede transaktioner på 23 099 mio. EUR pr. 31. december 2012 blev der opført 58,43 mio. EUR på budgetpost 01.03.06, "Tilførsler til garantifonden", i udgiftsoversigten i EU's almindelige budget for 2014. Dette beløb blev overført i én transaktion fra budgettet til fonden i februar 2014.

3.2.2.Renteafkast af fondens likvide aktiver

Investeringspolitik

Fondens likvide midler investeres i overensstemmelse med de principper for forvaltning af fondens midler, der er fastlagt i bilaget til aftalen, som ændret 4 . Således skal 20 % af fondens midler placeres i kortfristede investeringer (højst ét år). Disse investeringer omfatter værdipapirer med variabel rente uanset deres løbetid og fastforrentede værdipapirer med en restløbetid på højst ét år uanset deres oprindelige løbetid. Af hensyn til ligevægten mellem de forskellige instrumenter, som sikrer den nødvendige likviditet, placeres mindst 100 mio. EUR i pengemarkedsinstrumenter, især som bankindskud.

EIB foreslår en liste over banker, der kan modtage indskud fra fonden, som godkendes af Kommissionen. Listen er blevet revideret flere gange for at tage hensyn til ændringer i kreditvurderingen af bankerne. Bankerne har alle opnået en kreditvurdering på mindst P1 (kortfristet) hos Moody's eller en tilsvarende kreditvurdering hos Standard & Poor's eller hos Fitch. Kapitalanbringelserne i disse banker er omfattet af bestemmelser, der skal sikre et konkurrencedygtigt afkast og en fornuftig risikospredning.

Op til 80 % af fondens midler kan placeres i en portefølje af obligationer med restløbetid på højst 10 år og 6 måneder fra betalingsdatoen. Den gennemsnitlige varighed af placeringen af alle fondens aktiver må ikke overstige 5 år. Investeringerne i obligationer bør overholde nogle specifikke kriterier, såsom likviditet, kreditvurderinger, modparternes egnethed og koncentrationsbegrænsninger. Med henblik på at sikre en god risikofordeling må det totale beløb, som en enkelt udsteder investerer i obligationer, ikke overstige 10 % af porteføljens samlede nominelle værdi.

Afkast

I 2014 leverede fonden et absolut afkast på +2,55 %, hvilket er 0,19 % over benchmarken. Fondens benchmark er primært sammensat af iBoxx-indekser (især Eurozone Sovereign og Collateralized Covered udtrykt i euro) og Euribid for kortfristet eksponering. 

Vækst- og inflationsfremskrivningerne blev nedjusteret i løbet af 2014, navnlig i euroområdet. Samtidig har ECB's ekspansive pengepolitik og meddelelser søgt at bringe den forventede inflation tilbage på målet under, men tæt på, 2 procentpoint. På den baggrund er eurobenchmarksatserne faldet og har nået et negativt niveau omkring deres femårige udløbsdato. Fondes investeringsresultater er i 2014 blevet understøttet af de faldende afkast og tilsvarende stigninger i værdien af værdipapirer med fast afkast i porteføljen (se nærmere afsnit 2.4.2 "Fondes resultater" i arbejdsdokumentet)

3.2.3.Indtægter fra finansielle transaktioner

I 2014 androg renteindtægterne fra kontanter og likvide midler, værdipapirer og indtægter på lån med subrogation i alt 35 209 330 EUR fordelt således:

Beskrivelse:

2014

2013

Renteindtægter fra likvide midler

267 136,21

208 412,77

Renter af kortfristede indskud

266 031,63

205 694,91

Ændring i påløbne renter på kortfristede indskud

-2 802,56

-10 794,39

Renter på anfordringskonti

3 907,14

13 512,25

Renteindtægt af aktiver disponible for salg

29 274 967,00

31 299 159,53

Renteindtægter - portefølje af aktiver disponible for salg

32 894 240,86

36 599 210,68

Ændring i påløbne renter – portefølje af aktiver disponible for salg

-2 303 550,35

-2 642 922,24

Kursregulering

-1 315 723,51

-2 657 128,91

Indtægter fra udlånstransaktioner i værdipapirer

99 651,26

83 827,76

Realiseret gevinst ved salg af finansielle aktiver

1 162 566,88

1 364 029,81

Påløbne renter på lån med subrogation

4 405 009,00

2 279 297,84

Renteafkast af fondens kapitalanbringelser

35 209 330,35

35 234 727,71



3.2.4.Driftsindtægter og -omkostninger

Det samlede resultat af driftsaktiviteterne beløber sig til -1 253 614 EUR og omfatter EIB's administrationsgebyrer på 844 873 EUR, andre finansielle udgifter på 170 678 EUR, udgifter til ekstern revision på 39 500 EUR, ikke-realiserede valutakurstab på udlån med subrogation på 263 355 EUR og inddrivelsesgebyrer på 461 918 EUR.

4.Fondens forpligtelser

Fondens forpligtelser svarer til alle dens finansielle engagementer.

4.1.Betaling af forfaldne fordringer

Træk på garantifonden som følge af forfaldne fordringer

Som følge af den forværrede situation i Syrien vedtog Rådet for Udenrigsanliggender, Europa-Parlamentet og Rådet nogle afgørelser vedrørende landet i 2011. De forbød navnlig udbetalinger fra EIB som led i eksisterende låneaftaler, ligesom de suspenderede EIB's kontrakter om teknisk bistand til statslige projekter i Syrien. Denne afgørelse er efterfølgende blevet konsolideret i Rådets afgørelse 2011/782/FUSP af 1. december 2011 og Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 af 18. januar 2012.

Som følge heraf har EIB ikke gennemført nye finansieringstransaktioner siden maj 2011, og alle udbetalinger og al teknisk bistand til Den Syriske Arabiske Republik har været suspenderet siden november 2011.

Mens Syrien tidligere til fulde og rettidigt har betalt renter og afdrag på sine lån til Banken, har EIB siden november 2011 haft restancer på syriske statslån. I overensstemmelse med garantiaftalen mellem EU og EIB har EIB som følge heraf trukket 21 gange på EU's garantifond til et samlet beløb på 165 mio. EUR frem til den 31. december 2014. De sidste tre træk på garantien (22 mio. EUR) vil blive udbetalt i første kvartal 2015.

Begivenheder efter regnskabsaflæggelsen

Indtil februar 2015 er der blevet gennemført et yderligere træk til dækning af udeblevne betalinger i Syrien til et samlet beløb på 7,9 mio. EUR.

4.2.EIB's vederlag

EIB's vederlag består af administrationsgebyrer og inddrivelsesgebyrer. Administrationsgebyrerne omfatter forvaltning af fonden. Inddrivelsesgebyrerne omfatter EIB's inddrivelse af forfaldne fordringer, som er dækket af EU's garanti for EIB-finansieringstransaktioner uden for Unionen.


Administrationsgebyrer

I den anden tillægsoverenskomst af 26. april og 8. maj 2002 er det fastsat, at bankens vederlag beregnes ved hjælp af de degressive årlige provisionssatser, der gælder for hver af trancherne i fondens aktiver. Dette vederlag beregnes på grundlag af fondens årlige gennemsnitlige beholdning af aktiver.

Bankens vederlag for 2014 blev fastsat til 844 873 EUR, og blev opført i resultatopgørelsen og bogført som en periodeafgrænsningspost (passiver) på balancen.

Inddrivelsesgebyrerne til EIB udregnes på baggrund af aftalen om gældsinddrivelse, som Kommissionen og Banken underskrev i juli 2014. I slutningen af 2014 beløb inddrivelsesgebyrerne sig til 1 060 285 EUR.

(1) EUT L 145 af 10.6.2009, s. 10.
(2) I henhold til forordningen vedbliver de transaktioner til fordel for tiltrædelseslandene, der har været dækket af fonden, med at være dækket af EU's garanti efter tiltrædelsesdatoen. Fra denne dato ophører de imidlertid med at være eksterne EU-foranstaltninger og dækkes derfor direkte af EU's almindelige budget og ikke længere af garantifonden.
(3) Andre periodiseringsposter omfatter vekselkursforskelle og inddrivelsesgebyrer til EIB.
(4) Som ændret ved tillægsoverenskomst nr. 1 af 17. og 23. september 1996, tillægsoverenskomst nr. 2 af 26. april og 8. maj 2002, tillægsoverenskomst nr. 3 af 25. februar 2008 og tillægsoverenskomst nr. 4 af 9. november 2010.