Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Luxembourgs nationale reformprogram for 2015

og med Rådets udtalelse om Luxembourgs stabilitetsprogram for 2015

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker 1 , særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen 2 ,

som henviser til beslutningerne fra Europa-Parlamentet 3 ,

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014), og den 21. oktober 2010 vedtog det en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker. Disse udgør tilsammen de "integrerede retningslinjer", som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling om Luxembourgs nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Luxembourgs opdaterede stabilitetsprogram for 2014. Den 28. november 2014 fremlagde Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 473/2013 4 sin udtalelse om Luxembourgs udkast til budgetplan for 2015 5 .

(4)Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse 6 , som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker for 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen 7 , hvori Luxembourg ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(5)Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at sætte skub i investeringer, fremskynde strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Luxembourg for 2015 8 . Den analyserede Luxembourgs fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014.

(7)Den 30. april 2015 forelagde Luxembourg sit nationale reformprogram for 2015 og sit stabilitetsprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)Luxembourg er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I sit stabilitetsprogram for 2015 forudser regeringen, at overskuddet på den offentlige saldo vil falde fra 0,6 % af BNP i 2014 til 0,1 % af BNP i 2015. Derefter planlægger den at forøge det igen til 0,9 % af BNP i 2018. Regeringen forventer at forblive på det mellemfristede mål om et strukturelt overskud på 0,5 % af BNP i hele programperioden. Ifølge stabilitetsprogrammet vil regeringen søge at holde gældskvoten et godt stykke under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. Gældskvoten forventes at holde sig på omkring 24 % i programperioden, stige til lidt over 24 % i 2016 og falde til under 24 % af BNP i 2019. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger, er positivt for 2015 og realistisk derefter. Fra og med 2016 er der dog risici for gennemførelsen af de budgetmæssige foranstaltninger. Ifølge Kommissionens forårsprognose i 2015 vil den strukturelle saldo forblive på det mellemfristede mål i 2015 og 2016. På baggrund af vurderingen af stabilitetsprogrammet og Kommissionens forårsprognose i 2015 er Rådet af den opfattelse, at Luxembourg kan forventes at opfylde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Luxembourgs finanspolitiske rammer er blevet væsentligt styrket med vedtagelsen af den mellemfristede budgetramme og oprettelsen af det finanspolitiske råd. Der er dog en række betydelige svagheder, som bør tackles, hvad angår regelmæssig offentliggørelse af finanspolitiske statistikker inden for et år, som er et væsentligt element for realtidsovervågningen af budgetudviklingen.

(9)Det forventede fald i indtægter fra forbrugsskat som følge af ændringerne i bestemmelserne om e-handel understreger, at i hvert fald en del af skatteindtægterne er skrøbelige. For at sikre bedre forudsigelighed kan der foretages en yderligere udvidelse af skattegrundlaget og harmonisering af beskatningen, navnlig ved at revidere den nuværende lave beskatning af boliger og gøre større brug af alternative kilder, herunder miljøafgifter. Der er iværksat forberedelser til en omfattende skattereform (der skal træde i kraft i 2017).

(10)De offentlige finansers holdbarhed på lang sigt trues af de voksende pensionsudgifter, selv om systemet for nylig er blevet reformeret, og af den konstante stigning i udgifter til langtidspleje . Forsikringsordningen for langtidspleje forventes at være i underskud i 2015 9 , og dens reserver forventes at blive gradvis mindre med det resultat, at de allerede i 2017 vil falde til under det lovbestemte minimum på 10 % af udgifterne. I budgettet for 2015 blev der vedtaget visse foranstaltninger, der potentielt kan give besparelser 10 . Den planlagte reform af forsikringsordningen for langtidspleje, som tager sigte på at give personer med behov for langtidspleje et passende plejeniveau og sikre den dertil svarende finansiering, er dog endnu ikke blevet omsat til lovgivning. Reformen af pensionssystemet i 2012 var ikke tilstrækkeligt ambitiøs, da den kun delvis mindskede det store gab mellem den lovbestemte og den faktiske pensionsalder. Der er fortsat adskillige muligheder for tidlig pensionering. Andelen af ældre arbejdstagere på arbejdsmarkedet er stadig meget lav i forhold til andre EU-lande. Der er udarbejdet udkast til lovgivning i forbindelse med pensionsreformen og til ændring af loven om arbejde (den såkaldte alderspagt). Der er bl.a. tale om en pakke foranstaltninger, som sigter mod at fastholde ældre arbejdstagere i beskæftigelse.

(11)Den luxembourgske økonomi er kendetegnet af en betydelig forskel i produktiviteten mellem de økonomiske sektorer med en produktivitet i den finansielle sektor, der er næsten dobbelt så høj som i de ikke-finansielle sektorer. Det indebærer, at en større variation i sektorspecifikke reallønninger i overensstemmelse med sektorspecifik arbejdsproduktivitet vil kunne støtte omfordelingen af arbejdskraft til nye konkurrencedygtige sektorer eller sektorer, der lider under tab af omkostningskonkurrenceevne. Der består fortsat hindringer for de nødvendige sektorspecifikke løntilpasninger på lang sigt.

(12)Trods generelt velfungerende arbejdsmarkeder og høje tal for gennemførelse af videregående uddannelse er beskæftigelsestallene forholdsvis lave for ældre arbejdstagere, kvinder og lavtuddannede unge. Der er institutionelle hindringer for effektive aktiveringspolitikker. Inden for den offentlige arbejdsformidling er man ved at gennemføre en vigtig reform, der skal sikre jobsøgere individuel vejledning, men den er endnu ikke fuldført. Udkastet til reform af erhvervsuddannelser og reformen af skoleuddannelse på sekundærtrinnet for at forbedre uddannelsesresultaterne, især for børn med en svag socioøkonomisk baggrund, er endnu ikke blevet vedtaget. De bebudede foranstaltninger vedrørende barselsorlov og uddannelsestillæg og den planlagte reform af forældreorlov kan forventes at bidrage til at øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet. Systemet med "sambeskatning" og socialsikringssystemets indretning afholder sekundære forsørgere fra at arbejde. Til trods for de høje tal for gennemførelse af videregående uddannelse er uddannelsesresultaterne stadig utilfredsstillende, og der er fortsat vanskeligheder med at lette situationen for personer med indvandrerbaggrund og lavtuddannede unge. Visse institutionelle aspekter og socialsikringssystemets indretning giver fortsat udfordringer vedrørende udbuddet på arbejdsmarkedet og problemer på arbejdsmarkedet.

(13)Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Luxembourgs økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, som Luxembourg har truffet til opfølgning af de henstillinger, der blev rettet til landet de foregående år Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Luxembourg, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Den Europæiske Union ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1 til 3 nedenfor.

(14)På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået Luxembourgs stabilitetsprogram og er af den opfattelse 11 , at Luxembourg opfylder bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(15)Inden for rammerne af det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet udstedt særlige henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta. Luxembourg bør også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger,

HENSTILLER, at Luxembourg i 2015 og 2016 træffer foranstaltninger med henblik på at:

1.Udvide skattegrundlaget, især for forbrug, løbende ejendomsbeskatning og miljøbeskatning.

2.Mindske gabet mellem den lovbestemte og den effektive pensionsalder ved at begrænse tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og knytte den lovbestemte pensionsalder til den forventede levetid.

3.Reformere lønfastsættelsessystemet i samråd med arbejdsmarkedsparterne og i overensstemmelse med den nationale praksis for at sikre, at lønningerne udvikler sig i overensstemmelse med produktiviteten, især på sektorniveau.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Rådets vegne

Formand