RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om Bulgariens fremskridt inden for rammerne af mekanismen for samarbejde og kontrol /* COM/2015/036 final */
1. INDLEDNING
Mekanismen for samarbejde og kontrol blev oprettet
ved Bulgariens tiltrædelse af Den Europæiske Union i 2007[1].
Der var enighed om, at der måtte gøres en større indsats på en række vigtige
områder for at afhjælpe manglerne i reformen af retsvæsenet, bekæmpelsen af
korruption og bekæmpelsen af den organiserede kriminalitet. Siden da har
rapporterne om samarbejde og kontrol beskrevet de fremskridt, Bulgarien har
gjort, og de har haft til formål at målrette de bulgarske myndigheders indsats
gennem specifikke henstillinger. Mekanismen for
samarbejde og kontrol har spillet en vigtig rolle for konsolideringen af
retsstaten i Bulgarien, som er et centralt aspekt af den europæiske
integration. Kommissionens overvågning og dens samarbejde med de bulgarske
myndigheder i deres indsats for at fremme reform har haft en konkret
indflydelse på, hvor hurtigt det er gået med at gennemføre reformerne, og hvor
omfattende de har været. Kommissionens konklusioner og metodologien i
mekanismen for samarbejde og kontrol[2]
har hele tiden haft Rådets opbakning og draget fordel af et godt samarbejde med
mange medlemsstater og af deres input. Denne rapport opsummerer de skridt, der
er taget i det seneste år, og kommer med henstillinger til de næste skridt. Den
er resultatet af Kommissionens omhyggelige analyse, som bygger på input fra de
bulgarske myndigheder, civilsamfundet og andre interessenter. Kommissionen har
kunnet trække på den specifikke støtte fra eksperter fra det øverste retsråd i
andre medlemsstater til at belyse situationen ud fra en retlig aktørs
synspunkt. Den politiske usikkerhed i det forløbne
år i Bulgarien har ikke skabt et stabilt grundlag for indsatsen. Der vil i
denne rapport blive peget på en række områder, hvor der er konstateret
problemer, og hvor der lidt efter lidt findes løsninger. Disse skal forankres,
hvis ændringerne skal have varig virkning. Bulgarien kan også gøre mere for at
indhente (og offentliggøre) data vedrørende retsvæsenet og retshåndhævelsen. Omfanget af udfordringen fremgår
af Bulgariens egne opinionsundersøgelser. En Eurobarometer-undersøgelse, der
blev foretaget i efteråret 2014, viste, at der i Bulgarien var bred enighed om,
at reform af retsvæsenet, bekæmpelse af korruption og bekæmpelse af den
organiserede kriminalitet var store problemer i Bulgarien. Resultaterne viste
også, at bulgarerne er bekymrede over, at situationen er blevet værre, men at
de nærer håb om, at denne udvikling kan vendes. Der var ligeledes stærk
opbakning til EU's rolle i løsningen af disse problemer, og til, at EU bliver
ved med at gøre en indsats, indtil Bulgarien har nået en standard svarende til
andre medlemsstaters[3].
Disse holdninger understreger, at det er meget vigtigt for borgernes
livskvalitet at fortsætte reformarbejdet, både på grund af de følger korruptionen
og den organiserede kriminalitet har for Bulgariens økonomi, og fordi
retsstatsprincippet spiller en afgørende rolle for et velfungerende og frit
samfund. Mekanismen for samarbejde og
kontrol har til formål at følge udviklingen på lidt længere sigt snarere end at
give et øjebliksbillede af situationen på et bestemt tidspunkt. I denne rapport
tilstræbes det imidlertid at tage hensyn til de planer, der er udarbejdet af
den regering, som trådte til i november 2014, og identificere nogle centrale milepæle,
der kan belyse, hvilke fremskridt der gøres med planerne i fremtiden. På denne
måde håber Kommissionen, at rapporten vil bidrage til at skabe ny enighed om at
fremskynde reformen i Bulgarien. Henstillingerne i rapporten, målrettede
EU-midler og deltagelsen af andre medlemsstater[4]
viser tilsammen, at EU er parat til at støtte en fornyet indsats. 2. STATUS OVER REFORMPROCESSEN I BULGARIEN 2.1 Reform af retsvæsenet Dommerstandens
uafhængighed, ansvarlighed og integritet Det øverste
retsråd har vidtrækkende beføjelser til at forvalte og organisere det bulgarske
retssystem. Det blev i rapporten fra 2014 anført, at det øverste retsråd på
trods af nogle betydelige skridt til forvaltningsmæssig reform, generelt ikke
betragtes som "en selvstændig og uafhængig myndighed, som er i stand til
effektivt at forsvare dommernes uafhængighed af regeringen og parlamentet"[5].
Arbejdet i det øverste retsråd i 2014 har fortsat været genstand for megen
diskussion, da der har været flere problemer i forbindelse med udnævnelser,
afskedigelser eller kontrol med retternes anvendelse af systemet for vilkårlig
fordeling af sager. Hertil kommer, at spændinger mellem det øverste retsråd og
dets borgerråd, som er oprettet for at repræsentere civilsamfundet, har
udviklet sig over tid med påstande fra civilsamfundets aktører om, at deres
synspunkter ikke tages behørigt i betragtning. Flere organisationer, herunder
den største dommersammenslutning, har som følge heraf forladt borgerrådet. Det
øverste retsråd har måske til dels som reaktion herpå videreudviklet sin
kommunikationsstrategi og truffet yderligere skridt med hensyn til
gennemsigtighed[6]. Et aspekt
vedrørende uafhængighed, som interessenter har gjort opmærksom på, er, at
forvaltningen af de to grene af det øverste retsråd varetages af ligestillede.
I andre medlemsstater nyder dommere og anklagere i retsrådene forskellige
grader af selvstændighed. Det er et spørgsmål, der drøftes i Bulgarien, hvor
flere ønsker særskilte kamre inden for det øverste retsråd til at fastlægge
karriereforløb og træffe afgørelser i disciplinærsager vedrørende dommere og
anklagere, mens mere tværgående spørgsmål behandles i plenum. Den underliggende
årsag til sådanne ønsker er, at der er tale om forskellige organisatoriske
strukturer, og at dommere og anklagere har forskellige roller, men også, at
afgørelser om udnævnelser og disciplinære forhold kunne udnyttes af ét kammer i
det øverste retsråd til at lægge pres på det andet. Denne idé om at
ændre det øverste retsråds struktur indgår i det nye forslag til en strategi
for reform af retsvæsenet, som den bulgarske regering og parlamentet har
vedtaget[7].
Det øverste retsråd er ikke fuldstændig modstander af forslaget, men har rejst
tvivl om, hvorvidt det kan lade sig gøre, da det forudsætter en
forfatningsændring og ikke kan gennemføres ved hjælp af en lovgivningsmæssig
ændring af loven om retssystemet. Derudover berører reformstrategien en række
andre spørgsmål, såsom valget af medlemmerne af det øverste retsråd. Der har
allerede i tidligere rapporter om mekanismen for samarbejde og kontrol været
fremsat henstillinger, som fortsat er relevante for de næste valg af det
øverste retsråd, og som skal øge gennemsigtigheden og sikre integritet i
udvælgelsesproceduren, herunder ved anvendelse af princippet "én dommer, én
stemme" ved valget af den del af rådets medlemmer, der vælges af dommere[8].
Den nye strategi rejser også spørgsmålet om at mindske retspræsidenternes
indflydelse, hvilket er blevet rejst tidligere grundet dets betydning for de
enkelte dommeres uafhængighed. Det har i flere
rapporter om mekanismen for samarbejde og kontrol[9] været
nævnt, hvor vigtigt det er at skabe gennemsigtighed og objektivitet i
forbindelse med dommerudnævnelser. Selv om nogle
af de større kontroverser, der var i 2012-13, blev undgået i 2014, er
spørgsmålet om udnævnelser på højt plan inden for dommerstanden stadig
problematisk. Navnlig har valget af præsidenten for øverste kassationsret være
udskudt ved flere lejligheder med den begrundelse, at der ikke var enighed om
afstemningssystemet, på trods af at kandidater med gode kvalifikationer – også
fra øverste kassationsret selv – havde søgt. Der har i forbindelse med
udnævnelsen af administrative ledere af andre retter været udtrykt bekymring
over udvælgelsesprocedurens åbenhed og meritbaserede karakter. Derudover ser
det ikke ud til, at der altid er taget fat på NGO'ernes spørgsmål til det
øverste retsråd vedrørende visse kandidaters integritet, selv om det øverste
retsråd foretager en formel integritetskontrol af alle kandidater – en vigtig
del af proceduren, da det kan føre til en negativ udtalelse. Der er sket nogle
proceduremæssige forbedringer, som kan føre til større gennemsigtighed i
procedurerne, såsom indførelsen af en mulighed for dommerne i det øverste
retsråd for at afholde en høring af kandidaterne til stillingen som
retspræsident. Sådanne nye proceduremæssige muligheder kan både gøre
udnævnelserne mere troværdige og forbedre de menige dommeres engagement i
processen. Retsinspektoratet
har altid spillet en central rolle for fremme af integritet og effektivitet.
Udnævnelsen af dets øverste inspektør, efter at stillingen længe havde været
ubesat, blev i rapporten om mekanismen for samarbejde og kontrol fra januar
2014[10]
anset for at være en test. Udnævnelsen har
dog endnu ikke fundet sted. Proceduren i foråret 2014 tiltrak kandidater, som
forekom velkvalificerede til stillingen, men en langvarig proces betød, at
parlamentet ikke nåede frem til afstemningsfasen. Der er således fortsat ikke
det stærke uafhængige lederskab af inspektoratet, som der burde være ifølge
forfatningen. Dette forbliver derfor i 2015 en vigtig test af de bulgarske
institutioners evne til at foretage gennemsigtige og meritbaserede udnævnelser
af dommere på højt niveau[11].
Det blev desuden
henstillet i 2014-rapporten[12],
at der foretages en grundig og uafhængig analyse af systemet med tilfældig
sagstildeling for at garantere, at systemet er sikkert, og at de ansvarlige i
domstolene fuldt ud drages til ansvar for eventuelle beslutninger om ikke at
anvende den tilfældige tildeling. Det øverste retsråd har taget skridt til at
analysere potentielle svagheder og har udarbejdet planer for at modernisere
systemet som led i et mere langsigtet e-Justice-projekt. Tildelinger kan nu
foretages centralt, hvilket letter kontrollen. Denne midlertidige løsning ser
dog ikke ud til at have forbedret sikkerheden. De specifikke mangler, der blev
påpeget som led i revisionen i marts 2013 af den øverste forfatningsdomstol og
af byretten i Sofia, er ikke blevet fulgt op. Derfor brød en række skandaler
vedrørende sagstildelingen ud i Sofia byret i efteråret 2014[13].
Disse problemer blev ikke påpeget af det øverste retsråd – det var derimod
aktører uden for systemet, der måtte gøre opmærksom på dem. Selv om det er
uheldigt, at der er forsinkelser i udarbejdelsen af langsigtede løsninger, er
reaktionen på bevis på lovovertrædelser endnu vigtigere. Det øverste retsråds
reaktion i efteråret 2014 tydede på, at dette har lav prioritet for rådet på
trods af risikoen for straffelovsovertrædelser og disciplinære overtrædelser.
Det forekommer sandsynligt, at dommerstandens rygte i Bulgarien fortsat vil
lide skade, så længe der ikke er indført et helt sikkert system. Anvendelse af
ekstern it-sikkerhedsekspertise til at teste det nye system kunne bidrage til
at øge troen på, at systemet er på rette spor[14].
Reformstrategier
for retsvæsenet Justitsministeriet
har taget skridt til forbedringer først med køreplanen for efterlevelse af
henstillingerne i rapporten om mekanismen for samarbejde og kontrol fra 2014 (selv
om status og tidsplan skal præciseres nærmere) og dernæst med fremlæggelsen i
efteråret af en længe ventet strategi for retsreformen[15].
Dette omfattende dokument skal erstatte strategien fra 2010, som kun delvis er
gennemført. Strategien blev vedtaget ved ministerrådets afgørelse den 17.
december 2014 og fik bred opbakning fra parlamentet den 21. januar 2015[16]. Det er tilstræbt
at sikre konsensus og engagement ved at opfordre til debat om ordlyden[17].
Rigsadvokaten og det øverste retsråd har fremsat mange bemærkninger. Teksten
omhandler mange elementer, som civilsamfundet og brancheorganisationer[18] har
efterspurgt, og også spørgsmål, som er blevet rejst i tidligere rapporter om
mekanismen for samarbejde og kontrol. Den har til formål at sikre en god
forvaltning af retsmyndighederne og forbedre aspekter vedrørende de
menneskelige ressourcer, men også mere generelt at modernisere politikken på
det strafferetlige område og forbedre beskyttelsen af de grundlæggende
rettigheder. Strategien har gjort debatten om reform af retsvæsenet en smule
klarere og givet den en mere hastende karakter – nu skal den omsættes til
praksis. Fra
anklagemyndighedens side er der sket store fremskridt med gennemførelsen af den
handlingsplan, der blev fremlagt af rigsadvokaten i 2013. Delvis ansporet af
strategien for retsreformen fremsatte rigsadvokaten også nye forslag i november
2014 til decentraliseringen af anklagemyndigheden og til, hvordan der kunne
gives ekstra garanti for, at der ikke var nogen indblanding i anklagernes
arbejde[19]. Arbejdet med en
ny straffelov er skredet fremad, men der mangler stadig konsensus. Eksperter og
fagfolk har udtrykt delte meninger om, hvorvidt der er behov for en fuldstændig
omskrivning eller blot ændringer – og om det overordnede rationale. På nuværende
tidspunkt ser det ud til, at man vil følge en to-trins model, hvor man i første
omgang vil foretage hurtige ændringer af dele af straffeloven (og muligvis af
strafferetsplejeloven), når der er tale om visse meget hastende spørgsmål,
bl.a. bestemmelser vedrørende bekæmpelsen af korruption og organiseret
kriminalitet. I anden omgang vil det på grundlag af en grundig
konsekvensanalyse og en offentlig høring blive besluttet, om der er behov for
en ny straffelov. Dette kunne være en del af mere generelle overvejelser om de
fremtidige politikker på det strafferetlige område, hvor det kræver tid at opnå
enighed[20]. Et effektivt
retssystem Man har i det
øverste retsråd fortsat arbejdet på en metodologi til vurdering af dommernes og
domstolsorganernes arbejdsbyrde[21].
Et af målene er at fastlægge regler for, hvordan arbejdsbyrden måles og
fordeles, idet der skal tages hensyn til sagernes kompleksitet og omfang.
Forskelle i arbejdsbyrden anses i dag for at være en vigtig årsag til, at
systemet ikke er effektivt. Der vil blive set på alle regionale domstole, idet
der vil blive taget hensyn til samfundsøkonomiske og demografiske faktorer og
nødvendigheden af at kunne garantere adgang til domstolsprøvelse, med henblik
på at kunne fremlægge et forslag til en ny struktur for de regionale domstole
inden udgangen af 2015. Der er allerede taget konkrete skridt til at
rationalisere militærdomstolene. En solid metodologi ville give det rette
grundlag for at kunne vurdere, om det er berettiget at lukke domstole med en
meget lille sagsmængde (eller indføre et system med "mobile
domstole") og omfordele ressourcerne til andre overbebyrdede domstole. Det
forventes, at arbejdet med en bredere reform af retssystemet vil tage længere
tid, især eftersom det øverste retsråd vil skulle koordinere med en bred vifte
af interessenter[22],
selv om den endelig beslutning er rådets. Hvad angår
forvaltning af menneskelige ressourcer generelt spiller bedømmelses- og
forfremmelsessystemer samt kvaliteten af uddannelse en stor rolle. Regeringens
strategi for retsreformen beskriver nogle forhold, som kan forbedres i
fremtiden. Det nationale retsinstitut udvider fortsat uddannelsessortimentet
for dommere[23].
Disciplinærsager
er et andet område, der er fremhævet i rapporterne om mekanismen for samarbejde
og kontrol. Der har været tale om problemer som manglende konsekvens (og klare
normer for, hvordan konsekvens sikres) og den store andel af sager, der bliver
omstødt ved appel. Det øverste retsråd har for nylig truffet visse
foranstaltninger, herunder generelle retningslinjer på området, selv om det
ikke ser ud til at bygge på en klar analyse af mangler. Det er for tidligt at
sige noget om, hvorvidt foranstaltningerne er tilstrækkelige til at undgå
kontroverser om disciplinærsager fremover. Et andet
spørgsmål, som man i rapporterne om mekanismen for samarbejde og kontrol har
opfordret til at gøre noget ved, er den effektive gennemførelse af domstolenes
domme, navnlig problemet med dømte kriminelle, som har formået at undslå sig
retsforfølgelse og er stukket af. Der er gjort en vis indsats og truffet visse
ledelsesmæssige skridt gennem en tværinstitutionel handlingsplan for 2014.
Myndighedernes respons er dog fortsat ikke særlig overbevisende. Der er ikke
set på spørgsmålet i sin helhed, så det er vanskeligt at vurdere, i hvilken
grad enkeltstående foranstaltninger (såsom brugen af elektronisk overvågning)
vil udfylde hullerne[24]. 2.2 Korruption Korruption er
stadig et stort problem i Bulgarien. I den seneste Eurobarometer-undersøgelse
anførte næsten alle respondenter (97 %), at det var et alvorligt problem[25]. Det har i mange
år som led i mekanismen for samarbejde og kontrol været henstillet, at
Bulgarien reviderer og ajourfører sin nationale strategi for
korruptionsbekæmpelse[26].
De første uformelle resultater af en nyere evaluering af, hvilke virkninger
Bulgariens korruptionsbekæmpelsesstrategi har haft gennem de senere år, som er
foretaget af de bulgarske myndigheder, ser ud til at være et vigtigt bidrag
hvad angår en ærlig vurdering af strategiens mangler. Resultaterne viser en
lidt usammenhængende tilgang, utilstrækkelig brug af risikovurderinger og
mangel på overvågning og evaluering. Selv om ministerielle inspektorater har
udviklet en kultur med bedre kontrol, har manglen på en centraliseret struktur
eller fælles benchmarks betydet, at forskellige ministerielle inspektorater
handler ukoordineret. Ordninger på lokalt niveau tyder på store forskelle. Hvad
angår den struktur, som Bulgarien har valgt til at foretage risikoanalyser
(BORKOR), ser den ikke ud til at have givet resultater, der står mål med
omkostningerne, og den kan under alle omstændigheder kun anses for at give
analytisk input. Organet er ikke konstrueret til at give politisk vejledning[27].
Denne vurdering
af manglerne ved den aktuelle korruptionsbekæmpelse kunne være udgangspunkt for
en længe ventet reform. Ved hjælp af en høring af alle berørte parter kunne der
tages hensyn til erfaringer og skabes et engagement i øvelsen. Civilsamfundet
har høstet nyttige erfaringer inden for korruptionsbekæmpelse, som bør udnyttes
fuldt ud. Forebyggende
foranstaltninger ser i de fleste tilfælde ud til kun at være i deres vorden.
Der er høstet nogle erfaringer inden for bestemte områder[28], men
de afspejler den lidt usammenhængende indsats. Der er intet tegn på en
struktur, som gør det muligt at udveksle bedste praksis eller at anerkende
succeser. Den offentlige forvaltning har ikke et omfattende system med
obligatorisk overvågning af korruptionsbekæmpende tiltag og rapportering til en
central instans. Som beskrevet i
rækken af rapporter om mekanismen for samarbejde og kontrol er offentlige
indkøb et område, hvor risikoen for korruption er høj. Systemet til kontrol af
procedurerne kan forbedres i overensstemmelse med den seneste strategi for
Bulgariens system for offentlige indkøb, som er udviklet efter henstillinger
fra Kommissionens tjenestegrene. Hvad angår
interessekonflikter og ulovlig berigelse har kommissionen for forebyggelse og
vurdering af interessekonflikter (CPACI) afventet afgørelser om
lovgivningsændringer og udnævnelser på ledelsesniveau. Begge dele er vigtige
for kommissionens virke[29],
og den tvungne afskedsbegæring fra den tidligere formand som følge af bevis på
misbrug af indflydelse[30]
tyder på, at det haster med at få kommissionen tilbage på rette spor. Disse afgørelser
har nu været ventet i hele 2014. Ansvaret ligger hos parlamentet, og
forsinkelserne kan styrke indtrykket af, at afgørelser, hvor hensynet til
integritet burde veje tungest, træffes på politisk grundlag. Hvad angår
forebyggelse af korruption kunne der måske gøres bedre brug af formueangivelser
fra offentligt ansatte til identifikation af risikoområder og potentielle
tilfælde af ulovlig berigelse. Effektiv
retsforfølgelse og endelige domme er afgørende for troværdigheden af enhver
strategi for korruptionsbekæmpelse. Hidtil er der kun afsagt meget få endelige
domme i sager vedrørende omfattende korruption på trods af problemets omfang[31].
Den offentlige anklagemyndighed har taget positive skridt til at opprioritere
korruptionssager, og der har været en stigning i antallet af indledte sager, og
sagsbehandlingen går hurtigere. Nogle få af disse sager vedrører personer i
høje stillinger. Ligesom ved organiseret kriminalitet er det vigtigt at følge
udviklingen i korruptionssager på domstolsniveau for at kunne identificere de
aspekter af domstolspraksissen, der kan manipuleres med for at forsinke
retsforfølgelsen. Det ser ud til, at sagerne nogle gange går i stå temmelig
længe på domstolsniveau, før de sendes tilbage til anklageren med en kort frist
til at udføre yderligere opgaver. Anklagemyndigheden
har etableret en lille særlig enhed med personale bestående af anklagere og
efterforskere fra statens agentur for national sikkerhed (SANS) for at sikre en
mere effektiv undersøgelse af korruption i den offentlige forvaltning. Enheden
har indtil videre mest set på lokale tilfælde af korruption, som ikke kunne
behandles på lokalt niveau på grund af lokale forbindelser og lokalt pres.
Modellen med specielle enheder til at bekæmpe korruption ser foreløbigt ud til at
have givet nogle resultater, men den vil bestå sin egentlige prøve, når der
kommer flere sager på højt niveau og dens operationelle kapacitet bliver
større. Det er også vigtigt, at strukturelle ændringer af SANS ikke undergraver
effekten af arbejdet. Det ser ud til,
at mangler i straffelovens regler til bekæmpelse af korruption er et andet
problem, navnlig når det gælder "korruption på højt niveau", misbrug
af indflydelse og sondringen mellem aktiv og passiv korruption. Der ser ud til
at være et akut behov for at modernisere loven på dette område, og at det ville
være en fordel at foretage hastende ændringer sideløbende med bredere
overvejelser om politikken på det strafferetlige område og en ny lov. 2.3 Organiseret kriminalitet Organiseret
kriminalitet er fortsat et problem i Bulgarien. Problemet anerkendes af
offentligheden[32],
og højtprofilerede tilfælde af skyderier i det offentlige rum og drabet på et
vidne har været en klar påmindelse om, at situationen er alvorlig. Selv om
antallet af sager, der er indledt af anklagemyndigheden, ser ud til at være
steget betydeligt i 2014, er antallet af sager, hvor der er truffet en endelig
afgørelse, fortsat lavt[33].
De myndigheder, der arbejder på området, har udtrykt bekymring over for
Kommissionen over, at der er et pres på lokalt niveau, som står i vejen for en
effektiv efterforskning af forbrydelser og korruption. Intimideringen af vidner
er fortsat et stort problem, og der er muligvis måder, hvorpå man kan få vidner
til hurtigere at acceptere at deltage i vidnebeskyttelsesprogrammer[34].
Den særlige
anklagemyndighed og domstol, der blev etableret for to år siden, begynder lige
så stille at opnå resultater med nogle få afsluttende domme og tegn på
hurtigere sagsbehandling. Men deres arbejde bremses stadig af en lidt usystematisk
tildeling af opgaver og de meget formalistiske bestemmelser i straffeloven.
Rigsadvokaten fremsatte i november forslag til, hvordan nogle af disse
problemer kunne løses. På trods af en
stor indsats ser det stadig ikke ud til, at beslaglæggelse og konfiskation af
aktiver i tilstrækkelig grad er rettet mod organiserede kriminelle grupper. I
hastetilfælde kan anklagemyndigheden træffe afgørelse om midlertidige
indefrysningsforanstaltninger, som overgår til kommissionen for beslaglæggelse
af aktiver. Denne kommissionen opnår fortsat gode resultater på trods af et
byrdefuldt regelsæt. I den seneste rapport om mekanismen for samarbejde og
kontrol blev der sat spørgsmålstegn ved de nye retsregler for beslaglæggelse af
aktiver[35]
– disse spørgsmål er fortsat uløste. Indenrigsministeriet
har sine egne ressourcer, der beskæftiger sig med retsmedicin, DNA, ballistik
og grafologi, men på andre specialområder er det nødvendigt at trække på
eksperter ved domstolene, hvilket kan give problemer med råderet, kompetence,
omkostninger og – måske – upartiskhed. Bulgarien har ikke et ekspertkontor
eller noget tilsvarende. Observatører har gjort opmærksom på, at dette kunne
være en af årsagerne til, at der ikke sker fremskridt med sagerne ved domstolen[36].
Den nye bulgarske
regering har tilkendegivet, at den har til hensigt at flytte efterforskningen
af organiseret kriminalitet væk fra SANS' område og dermed omgøre den
kontroversielle sammenlægning af det tidligere politidirektorat for organiseret
kriminalitet – GDBOP – og SANS in 2013[37].
Den tidligere reform på området resulterede i, at sager om organiseret
kriminalitet i praksis blev afbrudt i adskillige måneder, bl.a. samarbejdet med
andre medlemsstaters sikkerhedstjenester. Der er udtrykt bekymring over, at den
nye omstrukturering af tjenesterne med ansvar for efterforskning af organiseret
kriminalitet risikerer at skabe lignende forstyrrelser, men regeringen har
gjort det klart, at den er klar over risikoen og vil træffe foranstaltninger
til at fremme omlægningen. 3. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Siden
Kommissionens rapport fra januar 2014 er der kun sket små fremskridt med
retsreformen og med de konkrete tiltag til bekæmpelse af korruption og
organiseret kriminalitet. Den omstændighed, at der i den periode, som denne rapport
dækker, har været tre forskellige regeringer, og at situationen i parlamentet
kørte fast, har tydeligvis ikke bidraget til at fremme reformindsatsen. Nøglen
til at komme videre med reformen er dog at erkende problemerne og finde ud af,
hvad der skal til for at løse dem. Den aktuelle regering har taget et vigtigt
skridt ved at vedtage en strategi for retsreformen, som er meget detaljeret.
Der er også tegn på, at den forestående analyse af de gældende foranstaltninger
til korruptionsbekæmpelse vil være et nyttigt bidrag til overvejelserne om en
fremtidig strategi. Næste fase vil være at vise, at reformen virkelig er en
politisk prioritet ved hurtigt at bygge videre på denne strategi, skabe
konsensus og fastlægge præcise tiltag med specifikke milepæle – og dernæst at
sikre deres gennemførelse. Dette forudsætter yderligere ændringer i den
politiske kultur og en reel følelse af, at disse emner står øverst på
dagsordenen. Nogle af de
vigtige institutioner har løbende gennemført ledelsesmæssige ændringer, som burde
støtte bestræbelserne på at få reformen omsat til konkrete ændringer. Udover
at få sat skub i reformen i overensstemmelse med strategien ville en mere
systematisk og professionel indsamling af data og større gennemsigtighed i
forbindelse med offentliggørelsen af dem også bidrage til at øge tilliden til
myndighedernes faglige kunnen og engagement. Reaktionen på
specifikke kontroverser og fremskridtet med bestemte sager vil også være
afgørende for, om fremskridtet virker troværdigt. Det fremgår af tidligere
rapporter om mekanismen for samarbejde og kontrol, at kontroverser om bl.a.
gennemsigtighed og merit i forbindelse med retsafgørelser eller reaktionen på
lovovertrædelser som f.eks. dømte kriminelles strafunddragelse eller indlysende
fejl i den tilfældige sagstildeling har øget offentlighedens skepsis over for
reformen. De bulgarske myndigheders reaktion i sådanne tilfælde er fortsat ikke
særlig overbevisende, hvilket øger tvivlen om dommerstolenes uafhængighed.
Antallet af endelige domme om korruption på højt niveau og sager om organiseret
kriminalitet er fortsat meget lavt. Det forhold, at foranstaltninger, der er
afgørende for at skabe forandring, er utilstrækkelige, er også en vigtig
forklaring på bulgarernes hidtidige skepsis over for reformen, hvilket også
fremgår af meningsmålingen[38].
Kommissionen
opfordrer Bulgarien til at sætte ind på følgende områder: 1.
Dommerstandens uafhængighed, ansvarlighed og integritet Strategien
for retsreformen indeholder mange forslag til, hvordan svaghederne på området
kan afhjælpes. Disse foranstaltninger skal understøttes af en erkendelsen af,
at systemet kun virker troværdigt, hvis myndighederne viser vilje til at opnå
så stor objektivitet som muligt og sikre, at der virkelig sættes ind over for
overtrædelser. ·
Reformen
af det øverste retsråds struktur skal fortsætte med inddragelse af faglige
sammenslutninger og andre relevante parter, bl.a. ved at se på procedurerne for
de næste valg til det øverste retsråd, som skal skabe et retsråd, der indgiver
tillid. ·
Der
skal anvendes objektive normer for merit, integritet og gennemsigtighed i
udnævnelsen af dommerstanden, herunder ved stillinger på højt plan, og
udnævnelserne skal ske inden for en rimelig frist. Integritetsproblemer er
særlig vigtige, og de, der er ansvarlige for udnævnelser, skal vise, at der
følges op på problemerne. ·
Udnævnelsen
til stillingen som ledende inspektør er gået i hårdknude, og det skal der
hurtigst muligt findes en løsning på. ·
Sikkerheden
i systemet til vilkårlig fordeling af sager skal forbedres hurtigt, og der skal
sættes skub i moderniseringen af systemet. Der skal foretages grundige og
upartiske undersøgelser af alle tilfælde, hvor der er mistanke om, at der
pillet ved systemet. 2. Reform af
retsvæsenet Strategien
for retsreformen er et godt grundlag for den fremtidige indsats, og den debat,
den har sat i gang, har vist, at organer som anklagemyndigheden har givet
konstruktiv respons. ·
Den
nye retsstrategi, som regeringen har vedtaget, samt de detaljerede forslag fra
anklagemyndigheden skal gennemføres. ·
Der
skal tages fat på de kritiske områder i straffeloven, som bør forbedres
hurtigst muligt, således at korruptionen og den organiserede kriminalitet bedre
kan bekæmpes. ·
Der
skal opnås enighed om en præcis tidsplan for de mere langsigtede overvejelser
om de grundlæggende mål med en ny straffelov. 3. Et effektivt
retssystem Det
øverste retsråd har taget nogle vigtige ledelsesmæssige skridt, som nu skal
følges op. ·
Metodologien
til vurdering af dommernes og domstolenes arbejdspres skal afsluttes, og alle
centrale interessenter skal høres, således at man får et objektivt grundlag for
at ændre domstolenes struktur (om nødvendigt ved at koble domstolene fra de
øvrige offentlige tjenesters struktur). ·
Håndhævelsen
af klare procedurer og standarder for sanktioner skal sikres, således at man
får konsekvente afgørelser i disciplinærsager. ·
De
huller, der forhindrer en effektiv fuldbyrdelse af retsafgørelser og f.eks. gør
det muligt for personer at unddrage sig fængselsdomme eller finansielle
sanktioner, som retten har fastsat, skal lukkes. ·
Der
skal gøres konkrete fremskridt med e-Justice med henblik på at forbedre
retsprocessen. 4. Korruption Den
forestående evaluering af Bulgariens korruptionsbekæmpelsesstrategi burde give
en grundig analyse af, hvilke udfordringer Bulgarien står over for. Den kan
bidrage til både at fastlægge en ny strategi og til at tage konkrete nye skridt
til at løse problemerne både hvad angår forebyggelse og effektiv
retsforfølgelse. ·
En
institution skal tillægges den kompetence og autonomi, der er nødvendig for at
koordinere og kontrollere håndhævelsen af de korruptionsbekæmpende tiltag. Der
skal udarbejdes et sæt mindstekrav til den offentlige sektor hvad angår tilsyn
med organer, risikovurderinger og rapporteringspligter. ·
Der
skal lægges en solid national strategi for bekæmpelse af korruption, idet der
startes med offentliggørelsen af analysen af manglerne ved den eksisterende
strategi. ·
Det
skal sikres, at der følges nøje op på den strategi for offentlige indkøb, som
blev vedtaget i juli 2014. ·
Udnævnelsesproceduren
for de resterende medlemmer af CPACI og de lovgivningsmæssige ændringer af
loven om interessekonflikter skal afsluttes. ·
Der
skal foretages en vurdering af, hvordan der kan gøres bedre brug af
formueangivelser (såsom målrettet kontrol gennem risikovurderinger). ·
Anklagemyndighedens
kapacitet til at retsforfølge korruptionssager på højt niveau skal styrkes. ·
Der
skal holdes øje med, hvilke fremskridt der sker i korruptionssager på højt
niveau, og der skal tages stilling til, hvilke foranstaltninger der skal
træffes for at undgå, at huller i procedurer udnyttes til at forsinke
retsprocessen, og de valgte foranstaltninger skal gennemføres. 5. Organiseret
kriminalitet Det store antal
uafsluttede sager og de få eksempler på fremskridt kaster stadig en skygge over
bestræbelserne på at bekæmpe organiseret kriminalitet og forbedre
retshåndhævelsen på området. ·
Der
skal skabes de rette betingelser for, at den særlige domstol for organiseret
kriminalitet og den tilhørende anklagemyndighed kan koncentrere sig om
højtprofilerede, komplekse sager. ·
Der
skal holdes øje med, hvilke fremskridt der sker i sager på højt niveau om
organiseret kriminalitet, og der skal tages stilling til, hvilke
foranstaltninger der skal træffes for at undgå, at huller i procedurer udnyttes
til at forsinke retsprocessen, og de valgte foranstaltninger skal gennemføres. ·
Det
skal sikres, dels at der træffes de fornødne foranstaltninger til at forhindre,
at sagsøgte personer unddrager sig retsforfølgelse eller formår at skjule
ulovligt erhvervede aktiver, inden den endelige retsafgørelse foreligger, dels
at der kan ske en klar ansvarsplacering i tilfælde af fejl. ·
Eventuelle
ændringer af de strukturer, der deltager i efterforskningen af organiseret
kriminalitet, skal foretages på en sådan måde, at kontinuiteten i arbejdet
sikres. [1] Rådets konklusioner af 17. oktober 2006 (13339/06);
Kommissionens beslutning af 13. december 2006 om oprettelse af en mekanisme for
samarbejde og kontrol vedrørende Bulgariens fremskridt med opfyldelsen af
specifikke benchmarks på områdernes retsreform og bekæmpelse af korruption og
organiseret kriminalitet (K(2006) 6570 endelig). [2] Rådets konklusioner om
tidligere rapporter: http://ec.europa.eu/cvm/key_documents_en.htm [3] Flash Eurobarometer 406. [4] Nogle medlemsstater yder
tekniske bistand til Bulgarien på områder med relevans for mekanismen for
samarbejde og kontrol. [5] COM(2014) 36 endelig, s.
3. [6] Teknisk rapport, afsnit
2.1. [7] Det fremgår dog af nogle
rapporter, at der blev sat spørgsmålstegn herved i parlamentet den 21. januar
2015. [8] KOM(2012) 411 endelig
udg., s. 11. [9] Se f.eks. COM (2012) 411
final, s. 6 og COM (2014) 36 final, s. 9. [10] COM (2014) 36 final, s.
4. [11] Nationalforsamlingen har
på ny indledt proceduren med en frist for udnævnelse af kandidater den 30.
januar 2015. [12] Se henstilling s. 9 i
COM(2014) 36 final. [13] Navnlig i forbindelse med
tildelingen af sager vedrørende konkursprocedurer i to symbolske sager. Se
teknisk rapport, afsnit 4.1. [14] Dette ville formodentlig
være et område, hvor støtte i form af EU-midler kunne vise sig nyttigt. [15] Findes på
justitsministeriets webside (på bulgarsk): http://mjs.bg/107/ [16] Det forlyder, at
parlamentet satte spørgsmålstegn ved dele af strategien. [17] Overgangsregeringen
fremlagde teksten som et udkast i oktober 2014. [18] Se især de føromtalte
forslag til en opsplitning af det øverste retsråd i kamre ved afgørelser
vedrørende udnævnelser og disciplinære forhold. [19] Rigsadvokatens konkrete forslag, som tilstræber en
mere decentral, gennemsigtig og ansvarlig anklagemyndighed, kunne også tages i
betragtning i forbindelse med de mere omfattende ændringer af
strafferetsplejeloven og loven om retssystemet. [20] De forberedelser, der har
været i gang på området siden 2009, burde give et rigt grundlag hvad angår
analytisk input. [21] Det analysearbejde, som i
øjeblikket foretaget i det øverste retsråd, kunne til dels som svar på
henstillinger i rapporten om mekanismen for samarbejde og kontrol (se f.eks.
COM(2014) 36 final, s. 10) også forbedre grundlaget for vurderingerne, f.eks.
ved at tage bedre højde for arbejdsbyrden og udvikle et klarere grundlag for
den regelmæssige bedømmelse af dommerne. [22] Reformen vil få betydning
for andre offentlige tjenesters territoriale struktur. [23] Teknisk rapport, afsnit
4.2. [24] Se teknisk rapport,
afsnit 6.2. [25] Flash Eurobarometer 406. [26] Der blev også i rapporten
om bekæmpelse af korruption i EU gjort opmærksom på en række udfordringer i
Bulgarien (COM(2014) 38 final). Korruption (samt domstolenes uafhængighed) blev
også fremhævet som en udfordring for Bulgarien i de landespecifikke
henstillinger for 2014 i forbindelse med det europæiske semester for samordning
af de økonomiske politikker (EUT 2014/C 247/02). [27] COM(2014) 36 final, s. 7;
teknisk rapport, afsnit 5.4. [28] Såsom at sikre, at
toldere og grænsevagter ikke skal håndtere kontanter, og at der er
personalerotation. [29] Teknisk rapport, afsnit
5.4. [30] Dette har været genstand
for straffesager. [31] SANS' rapport om sine
aktiviteter for 2014 kunne påvise langt større aktivitet vedrørende organiseret
kriminalitet end korruptionsbekæmpelse. [32] Det opfattes som et stort
problem af 96 % af de bulgarer, som deltog i den seneste Flash
Eurobarometer-undersøgelse 406. [33] Teknisk rapport, afsnit
6.1. [34] Et vidne, som for nylig
blev dræbt i forbindelse med en sag med stor signalværdi, havde afvist at
deltage i et vidnebeskyttelsesprogram. [35] COM(2014) 35 final, s. 8. [36] Teknisk rapport, afsnit
6.1. [37] COM(2014) 35 final, s. 8. [38] Flash
Eurobarometer-undersøgelse nr. 406.