4.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 407/103


P8_TA(2015)0223

Kroatiens tiltrædelse af konventionen om gensidig retshjælp i straffesager*

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. juni 2015 om henstilling med henblik på Rådets afgørelse om Kroatiens tiltrædelse af konventionen af 29. maj 2000, udarbejdet af Rådet i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union, om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og protokollen af 16. oktober 2001 hertil (COM(2014)0685 — C8-0275/2014 — 2014/0321(NLE))

(Høring)

(2016/C 407/19)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens henstilling til Rådet (COM(2014)0685),

der henviser til artikel 3, stk. 4 og 5, i akten om Kroatiens tiltrædelse, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0275/2014),

der henviser til forretningsordenens artikel 59,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0156/2015),

1.

godkender Kommissionens henstilling;

2.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.