27.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 353/173


P8_TA(2015)0204

EU-system for selvcertificering af importører af visse mineraler og metaller med oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder ***I

Europa-Parlamentets ændringer af 20. maj 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et EU-system for selvcertificering af due diligence-praksis i forsyningskæden for ansvarlige importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld med oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder (COM(2014)0111 — C7-0092/2014 — 2014/0059(COD)) (1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2016/C 353/28)

Ændring 1

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændring

(1)

Naturlige mineralressourcer i konfliktramte områder eller højrisikoområder kan — selv om de indebærer et stort potentiale for udvikling — udløse konflikter, hvis indtægterne herfra antænder eller bidrager til fortsættelsen af voldelige konflikter og undergraver de nationale bestræbelser på udvikling, god regeringsførelse og opretholdelse af retsstaten. I disse områder er det afgørende for opretholdelsen af fred og sikkerhed at bryde forbindelsen mellem konflikt og ulovlig udvinding af mineraler.

(1)

Naturlige mineralressourcer i konfliktramte områder eller højrisikoområder kan — selv om de indebærer et stort potentiale for udvikling — udløse konflikter, hvis indtægterne herfra antænder eller bidrager til fortsættelsen af voldelige konflikter og undergraver bestræbelserne på udvikling, god regeringsførelse og opretholdelse af retsstaten. I disse områder er det at bryde forbindelsen mellem konflikt og ulovlig udvinding af mineraler et afgørende element i at kunne garantere fred, udvikling og sikkerhed .

Ændring 2

Forslag til forordning

Betragtning 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(1a)

Krænkelser af menneskerettighederne er hyppigt forekommende i udvindingsindustrien og kan omfatte børnearbejde, seksuelle overgreb, forsvindinger, tvangsforflytning og ødelæggelse af rituelt eller kulturelt vigtige steder;

Ændring 3

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændring

(2)

Problemet vedrører ressourcerige områder, hvor regeringer og internationale organisationer i samarbejde med erhvervsoperatører og civilsamfundsorganisationer forsøger at begrænse finansieringen af væbnede grupper og sikkerhedsstyrker.

(2)

Problemet vedrører ressourcerige områder, hvor regeringer og internationale organisationer i samarbejde med erhvervsoperatører og civilsamfundsorganisationer , herunder kvindeorganisationer, der fører an i at skærpe opmærksomheden om de udbytningsforhold, som disse grupper etablerer, og om at voldtægt og vold anvendes til at kontrollere lokalbefolkningen, forsøger at forebygge finansieringen af væbnede grupper og sikkerhedsstyrker.

 

Ændringen af ordet »regions« (»regioner«) til »areas« (»områder«) vedrører ikke den danske tekst.

Ændring 4

Forslag til forordning

Betragtning 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(5a)

Denne forordning er et af midlerne til at sætte en stopper for finansieringen af væbnede grupper gennem kontrol med mineraler fra konfliktområder. Det forhindrer ikke, at Unionens udenrigspolitiske og udviklingspolitiske tiltag bør fokusere på bekæmpelse af den lokale korruption, på problemet med manglende grænsekontrol og på at skole lokalbefolkningen og deres repræsentanter i at skærpe opmærksomheden om krænkelser.

Ændring 5

Forslag til forordning

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændring

(7)

Den 7. oktober 2010 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, hvori Unionen opfordres til at indføre lovgivning, som svarer til den amerikanske lov om »konfliktmineraler«, dvs. paragraf 1502 i Dodd-Frank Wall Street Reform and Consumer Protection Act, og Kommissionen redegjorde i sine meddelelser fra 2011 og 2012 for sin intention om at undersøge, hvordan man kunne forbedre gennemsigtigheden i forsyningskæden, herunder aspekter af due diligence-praksis. I den sidstnævnte meddelelse og i overensstemmelse med de tilsagn, der blev givet på mødet i OECD's ministerråd i maj 2011, er Kommissionen desuden fortaler for mere støtte til og bredere anvendelse af OECD's retningslinjer for multinationale selskaber og OECD's due diligence-retningslinjer — også uden for OECD's medlemslande.

(7)

Europa-Parlamentet opfordrede i sine beslutninger af 7. oktober 2010, af 8. marts 2011, af 5. juli 2011 og af 26. februar 2014 Unionen til at indføre lovgivning, som svarer til den amerikanske lov om »konfliktmineraler«, dvs. paragraf 1502 i Dodd-Frank Wall Street Reform and Consumer Protection Act, og Kommissionen redegjorde i sine meddelelser fra 2011 og 2012 for sin intention om at undersøge, hvordan man kunne forbedre gennemsigtigheden i forsyningskæden, herunder aspekter af due diligence-praksis. I den sidstnævnte meddelelse og i overensstemmelse med de tilsagn, der blev givet på mødet i OECD's ministerråd i maj 2011, er Kommissionen desuden fortaler for mere støtte til og bredere anvendelse af OECD's retningslinjer for multinationale selskaber og OECD's due diligence-retningslinjer — også uden for OECD's medlemslande.

Ændring 6

Forslag til forordning

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændring

(8)

EU-borgere og aktører i civilsamfundet har gjort opmærksom på, at virksomheder, som opererer på Unionens område, ikke holdes ansvarlige for deres mulige forbindelser til ulovlig udvinding af og handel med mineraler fra konfliktområder. Konsekvensen er, at disse mineraler, som potentielt er til stede i forbrugerprodukter, forbinder forbrugere til konflikter uden for Unionen. Derfor har borgere især gennem andragender anmodet om, at der stilles forslag om lovgivning til Europa-Parlamentet og Rådet om at holde virksomheder ansvarlige i henhold til de retningslinjer, der er udarbejdet af FN og OECD.

(8)

EU-borgere og aktører i civilsamfundet har gjort opmærksom på, at virksomheder, som opererer på Unionens område, ikke holdes ansvarlige for deres mulige forbindelser til ulovlig udvinding af og handel med mineraler fra konfliktområder. Konsekvensen er, at disse mineraler, som potentielt er til stede i forbrugerprodukter, forbinder forbrugere til konflikter uden for Unionen. Forbrugerne er som sådan indirekte knyttet til konflikter, der har en alvorlig indvirkning på menneskerettighederne, navnlig kvinders rettigheder, idet væbnede grupper ofte anvender massevoldtægt som en bevidst strategi til at skræmme og kontrollere lokalbefolkningerne for at beskytte deres interesser. Derfor har borgere især gennem andragender anmodet om, at der stilles forslag om lovgivning til Europa-Parlamentet og Rådet om at holde virksomheder ansvarlige i henhold til de retningslinjer, der er udarbejdet af FN og OECD.

Ændring 71 + 91 + 112

Forslag til forordning

Betragtning 9 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(9a)

Forordningen afspejler behovet for at gennemføre due diligence-praksis i hele forsyningskæden fra tilvejebringelsesstedet til det endelige produkt ved at stille krav om, at alle virksomheder, som først bringer de omfattede ressourcer, herunder produkter, der indeholder disse ressourcer, i omsætning på Unionens marked, skal udarbejde og offentligt aflægge rapport om deres due diligence-praksis i forsyningskæden. I overensstemmelse med den relevante due diligence-praksis bør de individuelle due diligence-forpligtelser i denne forordning afspejle den progressive og fleksible natur af due diligence-processerne og behovet for forpligtelser, der er skræddersyet korrekt til virksomhedernes individuelle omstændigheder. Forpligtelserne bør være skræddersyet til virksomhedernes størrelse, gearing og placering i forsyningskæden.

Ændring 57

Forslag til forordning

Betragtning 11 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(11a)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU  (1bis) pålægger selskaber med mere end 500 ansatte at fremlægge oplysninger om selskabets politik på en række områder, herunder menneskerettigheder, antikorruption og due diligence-praksis i forsyningskæden. Direktivet pålægger Kommissionen at udarbejde retningslinjer til at fremme offentliggørelse af disse oplysninger. Kommissionen bør overveje at indføje resultatindikatorer vedrørende ansvarlig tilvejebringelse af mineraler og metaller i disse retningslinjer.

Ændring 9

Forslag til forordning

Betragtning 11 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(11b)

Mange eksisterende due diligence-systemer i forsyningskæden vil kunne bidrage til at opnå denne forordnings mål. Der findes allerede brancheordninger, der har til formål at bryde forbindelsen mellem konflikter og tilvejebringelse af tin, tantal, wolfram og guld. Disse ordninger gør brug af uafhængigt tredjepartsaudit til at certificere smelterier og forædlingsvirksomheder, som har indført systemer til nøje at sikre ansvarlig tilvejebringelse af mineraler. Disse branchesystemer vil kunne anerkendes i EU-systemet. Kriterierne og procedurerne for anerkendelse af sådanne ordninger som svarende til kravene i denne forordning må imidlertid afklares for at gøre det muligt at efterleve høje standarder og undgå dobbeltaudit.

Ændring 10

Forslag til forordning

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændring

(12)

EU-virksomheder har ved den offentlige høring givet udtryk for deres interesse i ansvarlig tilvejebringelse af mineraler og redegjort for aktuelle erhvervsordninger, som er udformet for at opfylde deres mål om virksomhedernes sociale ansvar, imødekommelse af kundernes krav og sikkerheden af deres leverancer. EU-virksomheder har imidlertid også berettet om de utallige vanskeligheder, der er forbundet med due diligence-praksis i forsyningskæden på grund af vidtrækkende og komplekse globale forsyningskæder med deltagelse af mange operatører, som ofte har manglende kendskab til disse forhold eller er uden etiske skrupler. Omkostningerne ved ansvarlig tilvejebringelse og deres eventuelle indvirkning på konkurrenceevnen, især for SMV'er, bør overvåges af Kommissionen.

(12)

EU-virksomheder har ved den offentlige høring givet udtryk for deres interesse i ansvarlig tilvejebringelse af mineraler og redegjort for aktuelle erhvervsordninger, som er udformet for at opfylde deres mål om virksomhedernes sociale ansvar, imødekommelse af kundernes krav og sikkerheden af deres leverancer. EU-virksomheder har imidlertid også berettet om de utallige vanskeligheder og praktiske udfordringer , der er forbundet med due diligence-praksis i forsyningskæden på grund af vidtrækkende og komplekse globale forsyningskæder med deltagelse af mange operatører, som ofte har manglende kendskab til disse forhold eller er uden etiske skrupler. Omkostningerne ved ansvarlig tilvejebringelse , tredjepartsaudit, de administrative konsekvenser heraf og deres eventuelle indvirkning på konkurrenceevnen, især for SMV'er, bør nøje overvåges og rapporteres af Kommissionen. Kommissionen bør yde små og mellemstore virksomheder teknisk og finansiel bistand og fremme udveksling af oplysninger med henblik på at gennemføre denne forordning. EU-baserede SMV'er, som importerer mineraler og metaller og indfører due diligence-ordninger, bør modtage finansiel støtte via Kommissionens COSME-program.

Ændring 12

Forslag til forordning

Betragtning 12 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(12a)

EU-baserede selskaber, som opererer længere fremme i forsyningskæden og frivilligt indfører et system for ansvarlig tilvejebringelse af mineraler og metaller, bør certificeres af medlemsstaternes kompetente myndigheder i form af mærkning. Kommissionen bør i opstillingen af kriterierne for certificering basere sig på OECD's due diligence-retningslinjer og kan i denne henseende konsultere OECD's sekretariat. Betingelserne for tildeling af et »EU-ansvarscertifikat« bør være ligeså strenge som dem, der gælder i OECD's certificeringssystem. Selskaber tildelt et »EU-ansvarscertifikat« tilskyndes til at angive dette på deres hjemmeside og i deres informationsmateriale til de europæiske forbrugere.

Ændring 14

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændring

(13)

Smelterier og forædlingsvirksomheder udgør et vigtigt led i de globale forsyningskæder for mineraler, eftersom det typisk er det sidste led, hvor der kan sikres en effektiv due diligence-praksis ved at indsamle, offentliggøre og kontrollere oplysninger om mineralernes oprindelse og leverandørkæden. Efter dette forarbejdningsled anses det ofte for umuligt at spore mineralernes oprindelse. En EU-liste over ansvarlige smelterier og forædlingsvirksomheder kan derfor skabe gennemsigtighed og sikkerhed for due diligence-praksis i forsyningskæden til gavn for virksomheder længere fremme i kæden.

(13)

Smelterier og forædlingsvirksomheder udgør et vigtigt led i de globale forsyningskæder for mineraler, eftersom det typisk er det sidste led, hvor der kan sikres en effektiv due diligence-praksis ved at indsamle, offentliggøre og kontrollere oplysninger om mineralernes oprindelse og leverandørkæden. Efter dette forarbejdningsled anses det ofte for umuligt at spore mineralernes oprindelse. Dette gælder tilsvarende for genbrugte metaller, der har gennemgået endnu flere trin i forarbejdningsprocessen. En EU-liste over ansvarlige smelterier og forædlingsvirksomheder kan derfor skabe gennemsigtighed og sikkerhed for due diligence-praksis i forsyningskæden til gavn for virksomheder længere fremme i kæden. I overensstemmelse med OECD's due diligence-retningslinjer bør tidlige forarbejdningsled såsom smelterier og forædlingsvirksomheder gennemgå en uafhængig tredjepartsaudit af deres due diligence-praksis i forsyningskæden, inklusive med henblik på at blive optaget på listen over ansvarlige smelterier og forædlingsvirksomheder.

Ændring 15

Forslag til forordning

Betragtning 13 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(13a)

Smelterier og forædlingsvirksomheder, der forarbejder og importerer mineraler og koncentrater heraf, bør være forpligtet til at anvende EU-systemet for due diligence-praksis i forsyningskæden.

Ændring 16

Forslag til forordning

Betragtning 13 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(13b)

Samtlige mineraler og metaller, der er omfattet af denne forordning, bør anvendes i overensstemmelse med de heri fastsatte krav. Det er essentielt, at importørerne overholder bestemmelserne i denne forordning.

Ændring 18

Forslag til forordning

Betragtning 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(15a)

Med henblik på at garantere, at denne forordning gennemføres effektivt, bør der fastsættes en toårig overgangsperiode, der sætter Kommissionen i stand til at nedsætte et tredjepartsauditsystem og de ansvarlige importører i stand til at blive fortrolige med deres forpligtelser i henhold til denne forordning.

Ændring 19

Forslag til forordning

Betragtning 15 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(15b)

Kommissionen bør regelmæssigt gennemgå sin finansielle bistand og sine politiske forpligtelser over for konfliktramte områder og højrisikoområder, hvor der udvindes tin, tantal, wolfram og guld, navnlig i De Store Søers Område, for at sikre en politisk sammenhæng og tilskynde til og styrke respekten for god regeringsførelse og opretholdelse af retsstaten og frem for alt etisk minedrift.

Ændring 20

Forslag til forordning

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændring

(16)

Kommissionen bør jævnligt forelægge rapporter for Rådet og Europa-Parlamentet om virkningerne af ordningen. Senest tre år efter ikrafttrædelsen og derefter hvert sjette år bør Kommissionen undersøge, hvordan forordningen fungerer, og hvor effektivt den virker, bl.a. med hensyn til fremme af ansvarlig tilvejebringelse af mineraler, der er omfattet af forordningen, fra konfliktramte områder og højrisikoområder. Rapporterne kan, hvis det er nødvendigt, ledsages af hensigtsmæssige lovgivningsmæssige forslag, som kan omfatte obligatoriske foranstaltninger —

(16)

Kommissionen bør jævnligt forelægge rapporter for Europa-Parlamentet og Rådet om virkningerne af ordningen. To år efter datoen for anvendelse af denne forordning og derefter hvert tredje år bør Kommissionen undersøge, hvordan forordningen fungerer, og hvor effektivt den virker, samt ordningens seneste effekt ude i de berørte områder med hensyn til fremme af ansvarlig tilvejebringelse af mineraler, der er omfattet af forordningen, fra konfliktramte områder og højrisikoområder og rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet . Rapporterne kan, hvis det er nødvendigt, ledsages af hensigtsmæssige lovgivningsmæssige forslag, som kan omfatte yderligere obligatoriske foranstaltninger —

Ændring 21

Forslag til forordning

Betragtning 16 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(16a)

Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik gav i deres fælles meddelelse af 5. marts 2014 tilsagn om at gennemføre de ledsageforanstaltninger, der skal føre til en integreret EU-tilgang til ansvarlig tilvejebringelse sideløbende med denne forordning, med det formål ikke blot at opnå et højt niveau af deltagelse af selskaber i EU-systemet, jf. som fastsat i denne forordning, men også at sikre en global, sammenhængende og omfattende tilgang til fremme af ansvarlig tilvejebringelse fra konfliktramte områder og højrisikoområder.

Ændring 60

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Denne forordning opretter et EU-system for selvcertificering af due diligence-praksis i forsyningskæden for at indskrænke væbnede gruppers og sikkerhedsstyrkers (12) muligheder for at handle med tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld. Den er udformet for at sikre gennemsigtighed og sikkerhed i forsyningspraksisser hos importører, smelterier og forædlingsvirksomheder, som tilvejebringer deres råstoffer i konfliktramte områder og højrisikoområder.

1.   Denne forordning opretter et EU-system for certificering af due diligence-praksis i forsyningskæden for at indskrænke væbnede gruppers og sikkerhedsstyrkers (12) muligheder for at handle med tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld. Den er udformet for at sikre gennemsigtighed og sikkerhed i forsyningspraksisser hos importører, smelterier og forædlingsvirksomheder, som tilvejebringer deres råstoffer i konfliktramte områder og højrisikoområder.

Ændring 154

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Denne forordning fastlægger krav til due diligence-praksis i forsyningskæden for EU-importører, der vælger at certificere sig selv som ansvarlige importører af mineraler eller metaller, som indeholder eller består af tin, tantal, wolfram og guld, jf. bilag I .

2.   Denne forordning fastlægger krav til due diligence-praksis i forsyningskæden for alle EU-importører, som tilvejebringer mineraler og metaller, der hører under denne forordnings anvendelse, i overensstemmelse med OECD's due diligence-retningslinjer . Den er udformet til at sikre gennemsigtighed og sporbarhed, for så vidt angår importørernes forsyningspraksis, når de forsyner sig i konfliktramte områder eller højrisikoområder, med henblik på at minimere eller forhindre voldelige konflikter og krænkelse af menneskerettighederne ved at begrænse mulighederne for, at væbnede grupper og sikkerhedsstyrker, som disse er defineret i bilag II til OECD's due diligence-retningslinjer, kan handle med disse mineraler og metaller.

Ændring 23

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2a.     Metaller, der med føje formodes at være genbrugte, er ikke omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.

Ændring 76 + 97 + 117 + 135

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2b.     Med henblik på at undgå utilsigtede forvridninger på markedet skelnes der i denne forordning mellem den rolle, som foretagender i begyndelsen af forsyningskæden spiller, og den rolle, som virksomheder længere fremme i kæden spiller. Due diligence-praksis skal skræddersys til det pågældende foretagendes aktiviteter dets størrelse og dets placering i forsyningskæden.

Ændring 77 + 98 + 118 + 136

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 2 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2c.     Kommissionen kan i samarbejde med brancheordningerne og i overensstemmelse med OECD's retningslinjer yde yderligere vejledning om de forpligtelser, som virksomhederne skal opfylde, afhængig af deres placering i forsyningskæden, og sikre, at systemet omfatter en fleksibel procedure, der tager hensyn til SMV'ernes position.

Ændring 155

Forslag til forordning

Artikel 1 — stk. 2 d (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2d.     Virksomhederne længere fremme i kæden skal inden for rammerne af denne forordning og i overensstemmelse med OECD's retningslinjer træffe alle rimelige foranstaltninger for at fastlægge og imødegå de risici i deres forsyningskæde af mineraler og metaller, der er omhandlet i denne forordning. De er inden for disse rammer underlagt en forpligtelse om oplysning om deres due diligence-praksis for at sikre ansvarlig tilvejebringelse.

Ændring 26

Forslag til forordning

Artikel 2 — litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

ba)

»genbrugte metaller«: genvundne slutbruger- eller forbrugsafsluttede produkter eller skrot af forarbejdede metaller opstået som led i produktfremstilling; »genbrugte metaller« omfatter overskydende, forældede, defekte og skrottede metaller, der er passende at genbruge i produktionen af tin, tantal, wolfram og/eller guld; delvist forarbejdede mineraler, uforarbejdede mineraler eller biprodukter fra andre malmtyper er ikke genbrugte metaller.

Ændring 24

Forslag til forordning

Artikel 2 — litra e

Kommissionens forslag

Ændring

e)

»konfliktramte områder og højrisikoområder«: områder, som befinder sig i en væbnet konflikt eller en ustabil situation efter en konflikt, samt områder, som har en svag eller ingen regeringsførelse og sikkerhed, f.eks. fejlslagne stater, og oplever omfattende og systematiske krænkelser af folkeretten, herunder krænkelser af menneskerettighederne

e)

»konfliktramte områder og højrisikoområder«: områder, som befinder sig i en væbnet konflikt , med hyppigt forekommende voldshandlinger, sammenbrud af den civile infrastruktur, eller en ustabil situation efter en konflikt, samt områder, som har en svag eller ingen regeringsførelse og sikkerhed, f.eks. fejlslagne stater, som kendetegnes ved omfattende og systematiske krænkelser af de i international ret fastsatte menneskerettigheder

Ændring 25

Forslag til forordning

Artikel 2 — litra g

Kommissionens forslag

Ændring

g)

»importør«: enhver fysisk eller juridisk person, som angiver, at mineraler eller metaller, der er omfattet af denne forordning, overgår til fri omsætning som omhandlet i artikel 79 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92  (13)

g)

»importør«: enhver fysisk eller juridisk person, som er etableret i Unionen og udfærdiger en erklæring om, at mineraler og metaller, der er omfattet af denne forordning, overgår til fri omsætning , enten i eget navn, eller i navnet på den person, på vegne af hvem erklæringen udfærdiges; en repræsentant, der udfærdiger erklæringen på vegne af en anden person og i dennes navn, eller en repræsentant der handler i eget navn og på vegne af en anden person, anses begge for at være importør i denne forordnings forstand

Ændring 100

Forslag til forordning

Artikel 2 — litra h

Kommissionens forslag

Ændring

h)

»ansvarlig importør«: enhver importør, som vælger at certificere sig selv i henhold til bestemmelserne i denne forordning

udgår

Ændring 138

Forslag til forordning

Artikel 2 — litra i

Kommissionens forslag

Ændring

i)

»selvcertificering«: den handling, hvorved man erklærer sin forpligtelse til at overholde de krav til ledelsessystem, risikostyring, tredjepartsauditter og fremlæggelse af oplysninger, som er fastsat i denne forordning

udgår

 

(Denne ændring gælder for hele teksten.)

Ændring 29

Forslag til forordning

Artikel 2 — litra q a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

qa)

»brancheordning«: en kombination af frivillige forsyningskæde-due-diligence-procedurer, -redskaber og -mekanismer, der er udviklet og bestyret af relevante branchesammenslutninger, herunder tredjepartsoverensstemmelsesvurderinger

Ændring 30

Forslag til forordning

Artikel 2 — litra q b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

qb)

»væbnede grupper og sikkerhedsstyrker«: de grupper, der henvises til i bilag II i OECD's due diligence-retningslinjer

Ændring 31

Forslag til forordning

Artikel 4 — litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)

vedtage og klart meddele offentligheden og sine leverandører sin politik for forsyningskæden for mineraler og metaller med potentiel oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder

a)

vedtage og klart og systematisk meddele offentligheden og sine leverandører sin politik for forsyningskæden for omfattede ressourcer med potentiel oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder

Ændring 85 + 126 + 145

Forslag til forordning

Artikel 4 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Hvis en virksomhed med rimelighed kan konkludere, at ressourcer kun hidrører fra genbrugs- eller skrotmateriale, skal den under behørig hensyntagen til forretningsfortrolighed og konkurrencehensyn:

 

a)

offentliggøre sin konklusion og

 

b)

give en tilpas detaljeret beskrivelse af de due diligence-foranstaltninger, som den traf i forbindelse med denne konklusion.

Ændring 67

Forslag til forordning

Artikel 6 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Certificerede, ansvarlige importører af udsmeltede og forædlede metaller fritages fra forpligtelsen til at foranstalte uafhængige tredjepartsauditter, jf. denne forordnings artikel 3, stk. 1a, forudsat at de fremlægger fyldig dokumentation for, at alle smelterier og forædlingsvirksomheder i deres forsyningskæde efterlever denne forordnings bestemmelser.

Ændring 40

Forslag til forordning

Artikel 7 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 7a

 

Liste over ansvarlige importører

 

1.     Kommissionen vedtager og offentliggør på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne fremlægger i deres rapporter i henhold til artikel 15, en afgørelse med en liste med navne og adresser på ansvarlige importører af mineraler og metaller, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.

 

2.     Kommissionen vedtager listen i overensstemmelse med modellen i bilag Ia og i overensstemmelse med den udvalgsprocedure, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2.

 

3.     Kommissionen ajourfører og offentliggør, herunder på internettet, rettidigt oplysningerne på listen. Kommissionen sletter de navne på importører fra listen, som i tilfælde af utilstrækkelige genoprettende tiltag fra de ansvarlige importørers side ikke længere anerkendes som ansvarlige importører af medlemsstaterne, jf. artikel 14, stk. 3.

Ændring 43

Forslag til forordning

Artikel 7 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 7b

 

Due diligence-forpligtelser påhvilende smelterier og forædlingsvirksomheder

 

1.     EU-baserede smelterier og forædlingsvirksomheder, som forarbejder og importerer mineraler og koncentrater deraf, er forpligtet til at indføre EU-ordningen om due diligence-praksis i forsyningskæden eller en due diligence-ordning anerkendt som ækvivalent af Kommissionen.

 

2.     Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal sikre, at smelterier og forædlingsvirksomheder på behørig vis anvender Unionens due diligence-system. Ved manglende overholdelse af disse forpligtelser sender myndighederne smelteriet eller forædlingsvirksomheden en meddelelse desangående med anmodning om at træffe de fornødne udbedrende foranstaltninger for at opfylde kravene i EU-ordningen om due diligence-praksis. I tilfælde af vedvarende manglende overholdelse pålægger medlemsstaternes kompetente myndigheder sanktioner for overtrædelse af denne forordning. Sanktionerne bortfalder, når smelteriet eller forædlingsvirksomheden overholder bestemmelserne i denne forordning.

Ændring 44

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.   På grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne fremlægger i deres rapporter i henhold til artikel 15, vedtager og offentliggør Kommissionen en afgørelse med en liste med navne og adresser på ansvarlige smelterier og forædlingsvirksomheder , som forarbejder mineraler, der er omfattet af denne forordning .

1.   På grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne fremlægger i deres rapporter i henhold til artikel 15, vedtager og offentliggør Kommissionen en afgørelse med en liste med navne og adresser på ansvarlige smelterier og forædlingsvirksomheder.

Ændring 45

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Kommissionen udpeger på den i stk. 1 omhandlede liste de ansvarlige smelterier og forædlingsvirksomheder, som tilvejebringer mineraler — i det mindste delvist — fra konfliktramte områder og højrisikoområder.

2.   Kommissionen udpeger på den i stk. 1 omhandlede liste de ansvarlige smelterier og forædlingsvirksomheder, som tilvejebringer mineraler — i det mindste delvist — fra konfliktramte områder og højrisikoområder. Denne liste skal udarbejdes under hensyntagen til eksisterende, tilsvarende due diligence-ordninger inden for branchen, i offentligt regi eller andre steder, der dækker de mineraler og metaller, der er omfattet af denne forordning.

Ændring 46

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.   Kommissionen vedtager listen i overensstemmelse med modellen i bilag II og den forskriftsprocedure , der er omhandlet i artikel 13, stk. 2. OECD's sekretariat høres.

3.   Kommissionen vedtager listen ved anvendelse af modellen i bilag II og i overensstemmelse med den rådgivningsprocedure , der er omhandlet i artikel 13, stk. 2. OECD's sekretariat høres.

Ændring 47

Forslag til forordning

Artikel 8 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4.   Kommissionen ajourfører oplysningerne på listen med jævne mellemrum. Kommissionen fjerner navne på smelterier og forædlingsvirksomheder fra listen, som ikke længere anerkendes af medlemsstaterne som ansvarlige importører i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, eller navne på smelterier og forædlingsvirksomheder i forsyningskæden for importører, der ikke længere anerkendes som ansvarlige.

4.   Kommissionen ajourfører og offentliggør, herunder på internettet, oplysningerne på listen med jævne mellemrum. Kommissionen fjerner navne på smelterier og forædlingsvirksomheder fra listen, som ikke længere anerkendes af medlemsstaterne som ansvarlige importører i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, eller navne på smelterier og forædlingsvirksomheder i forsyningskæden for importører, der ikke længere anerkendes som ansvarlige.

Ændring 48

Forslag til forordning

Artikel 9 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Kommissionen træffer afgørelse om offentliggørelse, bl.a. på internettet, af en liste over kompetente myndigheder i overensstemmelse med modellen i bilag III og den forskriftsprocedure , der er omhandlet i artikel 13, stk. 2. Kommissionen ajourfører listen regelmæssigt.

2.   Kommissionen træffer afgørelse om offentliggørelse, bl.a. på internettet, af en liste over kompetente myndigheder ved anvendelse af modellen i bilag III og i overensstemmelse med den rådgivningsprocedure , der er omhandlet i artikel 13, stk. 2. Kommissionen ajourfører listen regelmæssigt.

Ændring 151

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder gennemfører passende efterfølgende tilsyn for at sikre, om selvcertificerede ansvarlige importører af mineraler og metaller, som er omfattet af denne forordning, overholder kravene i artikel 4, 5, 6 og 7.

1.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder gennemfører passende efterfølgende tilsyn for at sikre, om ansvarlige importører af mineraler og metaller, som er omfattet af denne forordning, overholder kravene i artikel 4, 5, 6 og 7.

Ændring 49

Forslag til forordning

Artikel 10 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Det i stk. 1 omhandlede tilsyn gennemføres på grundlag af en risikoanalyse. Desuden kan der foretages tilsyn, når en kompetent myndighed er i besiddelse af relevante oplysninger, herunder på grundlag af begrundet mistanke fra tredjemands side vedrørende en ansvarlig importørs overholdelse af denne forordning.

2.   Det i stk. 1 omhandlede tilsyn gennemføres på grundlag af en risikoanalyse. Desuden skal der foretages tilsyn, når en kompetent myndighed er i besiddelse af relevante oplysninger, herunder på grundlag af begrundet mistanke fra tredjemands side vedrørende en ansvarlig importørs overholdelse af denne forordning.

Ændring 51

Forslag til forordning

Artikel 12 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 12a

 

Kommissionen udarbejder med henblik på at skabe klarhed og sikkerhed for og sammenhæng mellem erhvervsdrivende, navnlig SMV'er, og i samråd med EU-Udenrigstjenesten og OECD ikke-bindende retningslinjer i form af en håndbog til selskaber, hvori der redegøres for den bedste fremgangsmåde til at efterleve kriterierne for de områder, der er omfattet af dette direktiv. Denne håndbog skal være baseret på definitionen af konfliktramte områder og højrisikoområder, jf. artikel 2, litra e), i denne forordning, og under hensyntagen til OECD's due diligence-retningslinjer på dette område.

Ændring 52

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 2 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Når udvalgets udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller et simpelt flertal af udvalgsmedlemmerne anmoder herom inden for fristen for afgivelse af udtalelsen.

udgår

Ændring 53

Forslag til forordning

Artikel 13 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2a.     Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Ændring 55

Forslag til forordning

Artikel 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 15a

Ledsageforanstaltninger

1.     Kommissionen forelægger, hvis hensigtsmæssigt, et lovgivningsmæssigt forslag inden for overgangsperioden, der opstiller ledsageforanstaltninger med henblik på at styrke denne forordnings effektivitet på linje med den fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen »Ansvarlig tilvejebringelse af mineraler med oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder: Hen imod en integreret EU-strategi« (JOIN(2014)0008).

Ledsageforanstaltninger med henblik på at sikre en integreret EU-tilgang til forpligtelsen til ansvarlig tilvejebringelse skal fastsætte:

a)

støtte til ansvarlige tilvejebringelsesvirksomheder i form af incitamenter, teknisk bistand og vejledning til virksomheder under hensyntagen til små og mellemstore virksomheders situation og deres position i forsyningskæden med henblik på at lette overholdelsen af kravene i denne forordning

b)

igangværende politikdialoger med tredjelande og andre interessehavere, herunder muligheden for harmonisering med nationale og regionale certificeringssystemer og samarbejde med offentlig-private initiativer

c)

fortsat, målrettet udviklingssamarbejde med tredjelande, især støtte til markedsføring af ikke-konfliktmineraler og til at sætte lokale virksomheder bedre i stand til at overholde denne forordning

d)

tæt samarbejde med medlemsstaterne om iværksættelsen af komplementære initiativer på området forbruger-, investor- og kundeinformation og yderligere incitamenter for ansvarlig forretningsskik og resultatopnåelsesklausuler i offentlige kontrakter, der undertegnes af de nationale myndigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU  (1a)

2.     Kommissionen forelægger en årlig rapport om resultaterne af de ledsageforanstaltninger, der er gennemført i henhold til stk. 1, og deres indvirkning og virkning.

Ændring 56

Forslag til forordning

Artikel 16 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Denne forordning finder anvendelse fra den …  (*)

Ændring 59

Forslag til forordning

Bilag II — Kolonne C a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Kolonne Ca: Mineraltype


(1)  Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 61, stk. 2, andet afsnit (A8-0141/2015).

(1bis)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner (EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1).

(12)  »Væbnede grupper og sikkerhedsstyrker« som defineret i bilag II til OECD Due Diligence Guidance for Responsible Supply Chains of Minerals from Conflict-Affected and High-Risk Areas: Second Edition, OECD Publishing (OECD (2013)), http://dx.doi.org/10.1787/9789264185050-en.

(12)  »Væbnede grupper og sikkerhedsstyrker« som defineret i bilag II til OECD Due Diligence Guidance for Responsible Supply Chains of Minerals from Conflict-Affected and High-Risk Areas: Second Edition, OECD Publishing (OECD (2013)), http://dx.doi.org/10.1787/9789264185050-en.

(13)   Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).

(1a)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

(*)   To år efter denne forordnings ikrafttræden.