14.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/37

Ordfører:

Juan MENDOZA CASTRO

1.1.

Fortsat høj ledighed. Syv år efter krisens begyndelse udtrykker udvalget sin bekymring over den høje ledighed, især i visse medlemsstater. Desuden er antallet af unge ledige, højt, dvs. unge, der hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse, ligesom der er mange langtidsledige.

1.2.

Den årlige vækstundersøgelse for 2016 har medtaget et større antal analyser og mål af social karakter. Men for at være effektiv skal dette nye fokus ikke være baseret på en gentagelse af tidligere års politiske anbefalinger. Ud over den stimulering af privat investering, som Kommissionen henviser til, skaber den økonomiske og beskæftigelsesmæssige stagnation behov for at øge den indenlandske efterspørgsel og for omfattende offentlige investeringer.

1.3.

Det europæiske semester. EØSU bifalder beslutningen om at styrke opfølgningen på Europa 2020-målene og opdelingen i en europæisk og en national fase, eftersom dette muliggør en bedre afgrænsning af ansvaret for gennemførelsen af de opstillede målsætninger. Dette kræver tillige en større sammenhæng mellem politikkerne for europæisk styring og Europa 2020-strategiens mål.

1.4.

Det europæiske semester bør tage højde for opfyldelsen af de 17 mål for bæredygtig udvikling, der er afledt af FN's 2030-strategi for bæredygtig udvikling.

1.5.

Økonomien. Den Europæiske Union oplever en moderat genopretning, som kan henføres til midlertidige positive faktorer. Euroområdets rekordstore eksportoverskud er bl.a. en følge af, at euroen er faldet i værdi. Samtidig viser den for store nationale opsparing i forhold til investeringerne, at der stadig er usikkerhed forbundet med den økonomiske genopretning og væksten.

1.6.

Over for faldet i investeringer har ECOFIN peget på den bydende nødvendighed af at forbedre investeringsbetingelserne for at støtte den økonomiske genopretning og øge produktiviteten og vækstpotentialet. Efter EØSU's opfattelse er det nødvendigt med en omlægning af sparepolitikken i retning af en større satsning på vækstpolitikkerne (1).

1.7.

Det store antal personer i risiko for fattigdom eller udstødelse stiller spørgsmålstegn ved opnåelsen af et af de store mål i Europa 2020-strategien.

1.8.

I betragtning af den store tilstrømning af flygtninge og asylansøgere foreslår EØSU foranstaltninger, som baseres på fælles handling og solidaritet, respekt for internationale værdier og lovgivning, ligebehandling og et princip om, at liv går forud for alle andre hensyn, der først fremmest udspringer af »sikkerhedspolitikker«. Det slår endvidere fast, at Schengenaftalen er en grundpille i EU's struktur.

2.1.

Den årlige vækstundersøgelse for 2016 fremhæver vigtigheden af beskæftigelses- og socialpolitiske investeringer i tråd med det, EØSU havde foreslået, hvilket forudsætter, at Kommissionen anlægger en ambitiøs tilgang.

2.2.

I den årlige vækstundersøgelse for 2016 bør der lægges vægt på styrkelse af styringen med henblik på effektiv gennemførelse af de store europæiske tiltag i forhold til markedsintegration og modernisering af økonomien, idet pakken om EU's økonomiske styring fremhæves i denne forbindelse. Et effektivt regelsæt for national styring bør øge tilliden, genoprette de nødvendige »skattepolitiske stødpuder«(fiscal buffers) og undgå procyklisk finanspolitik.

2.3.

Det er af afgørende betydning, at synergierne mellem investerings- og udviklingsstrategier i de nationale økonomier og EU's økonomi forbedres.

2.4.

EØSU foreslår, at indsatsen inden for rammerne af de politiske prioriteter særligt koncentreres om to områder: investeringer og beskæftigelse.

2.5.

De instrumenter, der er til rådighed i den flerårige finansielle ramme og i Connecting Europe-faciliteten, er afgørende for at imødegå krisen og vende tilbage til vækstsporet. EØSU glæder sig over den gode start, som investeringsplanen for Europa har fået, og har i den forbindelse foreslået, at der tiltrækkes flere institutionelle investorer, og at finansieringsmulighederne formidles bedre.

2.6.

Der er brug for en øjeblikkelig indsats i forhold til langtidsledigheden (som udgør 50 % af det samlede tal) og ungdomsarbejdsløsheden. Desuden bør Kommissionen fremlægge en strategi om ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

2.7.

Investeringer i realisering af energiomstillingen (Parisaftalen) bør udgøre en mulighed for jobskabelse og økonomisk udvikling.

2.8.

EØSU efterlyser en større koordineret indsats for at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning, skattesvig og skatteunddragelse.

2.9.

EØSU finder det nødvendigt, at arbejdsmarkedets parter og andre repræsentanter for civilsamfundet deltager fuldt ud i social- og arbejdsmarkedspolitikken og i de nationale reformprogrammer, f.eks. gennem de nationale økonomiske og sociale råd og lignende instanser. For så vidt angår Kommissionens forslag om at oprette nationale konkurrenceevneråd i euroområdet, vil EØSU vedtage en særskilt udtalelse herom i marts 2016. Disse råd skal under alle omstændigheder være fuldt forenelige med de frie overenskomstforhandlinger og de mekanismer, som findes i de enkelte medlemsstater for arbejdsmarkedsparternes deltagelse og dialog.

2.10.

Demokratisk legitimitet. I forhold til det demografiske underskud er det nødvendigt at fastholde de principper om social retfærdighed, som er del af Den Europæiske Unions fundament, og styrke et socialt Europa, som er fast besluttet på at bekæmpe social udstødelse og opretholde solidariteten.

3.1.

3.2.

Der holdes fast i de politiske prioriteringer fra tidligere år om at skabe rammer for en balance mellem strukturelle forandringer, solide offentlige budgetter og investeringer. Den årlige vækstundersøgelse for 2016 indeholder mere specifikke overvejelser om arbejdsmarkedet, sort arbejde, beskæftigelsesmæssig integration, kønskløften og ungdomsbeskæftigelse, mv.

3.3.

Der efterlyses en moderne og effektiv offentlig forvaltning, hvilket er nødvendigt for at sikre virksomheder og borgere hurtige tjenesteydelser af høj kvalitet.

3.4.

Desuden rettes fokus mod forbedring af kvaliteten, uafhængigheden og effektiviteten af medlemsstaternes retssystem, hvilket er en forudsætning for at skabe gunstige betingelser for investering og økonomisk aktivitet.

3.5.

Som de vigtigste konklusioner i udkastet til fælles rapport om beskæftigelsen kan man fremhæve den store forskel mellem medlemsstaterne og efterslæbet i forhold til forbedringer af den sociale og beskæftigelsesmæssige situation. Øvrige konklusioner omfatter:

4.1.

Syv år efter krisens begyndelse gentager EØSU sin bekymring over den ledighed, som især rammer bestemte medlemsstater i eurozonen. Der er 22,5 mio. ledige i EU (17,2 mio. i eurozonen), og der er ikke udsigt til en mærkbar forbedring på dette område i de kommende to år. Ud over de sociale og økonomiske konsekvenser kommer dette oven i andre faktorer, som skaber skepsis blandt borgerne i forhold til det europæiske integrationsprojekt.

4.2.

Den årlige vækstundersøgelse for 2016 inddrager et større antal analyser og mål af social karakter. For at dette fokus kan blive effektivt og ikke reduceres til ren retorik, bør det ikke basere sig på en gentagelse af tidligere års politiske anbefalinger — navnlig strukturelle arbejdsmarkedsreformer — men bør derimod bibringe en ægte og koordineret dynamik for vækst og beskæftigelse.

4.3.

Den årlige vækstundersøgelse for 2016 fremhæver vigtigheden af beskæftigelses- og socialpolitiske investeringer i tråd med det, EØSU havde foreslået, hvilket forudsætter, at Kommissionen anlægger en ambitiøs tilgang.

4.4.

Ud over den stimulering af privat investering, som udgør grundlaget for Kommissionens forslag, fordrer den økonomiske og beskæftigelsesmæssige stagnation et skub i form af omfattende offentlige investeringer.

5.1.

Den årlige vækstundersøgelse for 2016 bør lægge vægt på styrkelse af styringen med henblik på effektiv gennemførelse af de store europæiske tiltag i forhold til markedsintegration og modernisering af økonomien.

5.2.

Det europæiske semester bør samtidig gå videre med udviklingen af den økonomiske styringspakke, som blev revideret i oktober 2015. Et effektivt regelsæt for national styring bør øge tilliden, genoprette de nødvendige »skattepolitiske stødpuder«(fiscal buffers) og undgå procyklisk finanspolitik (2). EU's finansieringsinstrumenter og de nationale budgetter bør bidrage til disse målsætninger.

5.3.

EØSU bifalder beslutningen om at styrke opfølgningen på Europa 2020-målene inden for rammerne af det europæiske semester, i overensstemmelse med hvad de fem formænd havde foreslået (3). Ud over en bedre anvendelse og overvågning af den nuværende strategi lægges der op til udvikling af en langsigtet vision for perioden efter 2020, ikke mindst i lyset af FN's nye 2030-målsætninger for bæredygtig udvikling. EØSU bifalder planerne om dette initiativ, da de bekræfter udvalgets synspunkt om, at EU som et minimum bliver nødt til at udvide sin planlægningshorisont til 2030 med henblik på at gennemføre målene for bæredygtig udvikling gennem iværksættelse af en integreret strategi for et bæredygtigt Europa i en globaliseret verden.

5.4.

Opdelingen af det europæiske semester i to faser: den europæiske (fra november til februar) og den nationale (fra februar til juni) afgrænser bedre ansvarsområderne og gør det muligt at høre arbejdsmarkedets parter grundigt vedrørende de europæiske reformprocesser.

6.1.

EU registrerede en BNP-vækst på 1,9 % i 2015 og forventer 2,0 % i 2016 og 2,1 % i 2017 (4), men der er betydelige forskelle medlemsstaterne imellem.

6.2.

EØSU henleder opmærksomheden på, at eksporten har været drivkraften bag den økonomiske genopretning — med et rekordoverskud på 3,5 % af BNP i euroområdet (tallet for EU-28 er 1,9 % af BNP). Samlet set er euroområdets overskud på betalingsbalancens løbende poster blandt de største i verden, og det ventes atter at stige i 2015. Mens de lavere råvarepriser og deprecieringen af euroens vekselkurs har stimuleret handelsbalancen, afspejler overskuddet i vid udstrækning for store nationale opsparinger i forhold til investeringerne i euroområdet (5). Dette afspejler tillige den usikkerhed, der stadig knytter sig til den økonomiske genopretning og væksten.

6.3.

Den moderate lønudvikling, de faldende oliepriser, den lave rente samt udviklingen i vekselkurserne har begunstiget den europæiske økonomis konkurrenceevne. Den økonomiske genopretning afhænger stadig mere af den interne efterspørgsel, men denne er påvirket af budgetmæssige begrænsninger, den høje andel af tidsbegrænsede ansættelser, løntilbageholdenhed og utilstrækkelig låneadgang for husholdninger og virksomheder, især de små og mellemstore virksomheder.

7.1.

Ifølge rapportudkastet har en række reformer styrket lønfastsættelsesmekanismer, der fremmer, at lønudviklingen afstemmes med produktivitetsudviklingen, og styrker husstandenes disponible indkomst. Der har været særligt fokus på mindstelønninger. Ikke desto mindre henleder EØSU opmærksomheden på, at lønstigningen har været mindre end produktivitetsstigningen i mindst 18 medlemsstater i perioden 2008-2015 (6).

7.2.

I 2014 kunne man konstatere en nedgang i lønomkostningerne pr. enhed i en række eurolande, der var særligt ramt af den økonomiske krise. Desuden gælder det, at i de lande, hvor arbejdsmarkedet er i fremgang, er antallet af arbejdstimer begyndt at bidrage positivt til udviklingen i lønomkostninger pr. enhed (7).

7.3.

EØSU er enig i, at det er afgørende med modernisering, bedre afstemning af færdigheder med arbejdsmarkedets behov, fortsat investering i uddannelse og kompetenceudvikling, herunder digitale færdigheder, hvis der skal sikres beskæftigelse, økonomisk vækst og konkurrencedygtighed i EU i fremtiden.

7.4.

Langtidsledigheden udgør i øjeblikket 50 % af den samlede ledighed. Det er nødvendigt med »omgående handling« over for dette problem, som skal have højeste prioritet i beskæftigelsespolitikken. Det er desuden nødvendigt med særlig prioritet til den øgede ungdomsledighed og de unge, som hverken er under uddannelse eller i arbejde.

7.5.

Det er sigende, at nylige analyser af utilstrækkelige færdigheder viser, at mindre end halvdelen af vanskelighederne med at besætte stillinger skyldes en egentlig mangel på færdigheder, mens næsten en tredjedel kan henføres til en ikkeattraktiv løn.

7.6.

Det store antal personer i risiko for fattigdom eller udstødelse, som var registreret i 2014 (24,4 %, svarende til 122 mio. personer i EU-28), og de seneste års tendens stiller store spørgsmålstegn ved gennemførelsen af et af de store mål i Europa 2020-strategien.

7.7.

Kvinder er fortsat underrepræsenteret på arbejdsmarkedet, til trods for at deres kvalifikationer er blevet bedre og tilmed har oversteget mændenes, når det gælder formel uddannelse. Forskellen på 40 % i pensionerne er resultatet af kortere arbejdsliv og lavere lønninger. Udvalget kan med beklagelse konstatere, at den årlige vækstundersøgelse for 2016 ikke indeholder forslag om dette spørgsmål. Samtidig understreger udvalget, at Kommissionen endnu ikke har fremlagt en overordnet strategi for ligestilling mellem kønnene indeholdende specifikke tiltag, som tager hensyn til de indgåede politiske forpligtelser og kravene fra det organiserede civilsamfund (8).

8.1.

Forventningerne om en afslutning på krisen er endnu ikke indfriet.

8.2.

De store sociale, arbejdsmarkedsmæssige og økonomiske forskelle, der eksisterer i EU, gør det nødvendigt at styrke konvergensen mellem medlemsstaterne vedrørende opfyldelse af målsætningerne på dette område. Det er af afgørende betydning, at synergierne mellem investerings- og udviklingsstrategier i de nationale økonomier og EU's økonomi forbedres.

8.3.

Blandt de politiske prioriteter for 2016 foreslår EØSU navnlig to: investeringer og beskæftigelse.

8.4.1.

Over for faldet i investeringer er det presserende nødvendigt at forbedre investeringsbetingelserne for at støtte den økonomiske genopretning og øge produktiviteten og vækstpotentialet (9). EØSU anser det for nødvendigt med en omlægning af sparepolitikken i retning af en større satsning på vækstpolitikkerne.

8.4.2.

Instrumenterne i den flerårige finansielle ramme (bl.a. struktur- og investeringsfondene) er afgørende for at imødegå krisen og vende tilbage til et varigt vækstspor, og især Connecting Europe-mekanismen til styrkelse af de transeuropæiske infrastrukturnet inden for transport, telekommunikation og energiforsyning.

8.4.3.

Den europæiske investeringsplan — et skridt i den rigtige retning, som skal suppleres af andre tiltag — har fået en god start, idet det samlede tal for investeringer i 2015 ifølge EIB vil ligge på 50 000 mio. euro, ligesom 71 000 små og mellemstore virksomheder samt virksomheder med middelstor kapital kan blive begunstiget af investeringsprojekter i EFSI-regi. For at nå målet om 315 000 mio. euro investeret frem mod 2017 kræves,

8.4.4.

Over halvdelen af projekterne under EFSI omhandler energieffektivitet, vedvarende energi og innovation. Gennemførelsen af Parisaftalen vedrørende overgangen fra fossile ressource- og energiintensive økonomier til lavemissionsstrukturer med et beskedent kulstofaftryk udgør en enorm udfordring for EU, som står over for at skulle nedbringe sine udledninger kraftigt. Investeringer i realisering af energiomstillingen udgør en mulighed for jobskabelse og økonomisk udvikling. Desuden er disse investeringer en vigtig drivkraft for nedbringelse af energipriserne med positive sociale og økonomiske følger.

8.4.5.

EØSU er enig i, at finansieringen af realøkonomien er blevet betydeligt bedre, selv om der stadig er forskel medlemsstaterne imellem. Dette problem påvirker imidlertid først og fremmest de små og mellemstore virksomheder, som er stærkt afhængige af banklån. Kapitalmarkedsunionen, som er et af EU's store initiativer, bør have som vigtigste målsætning at lette adgangen til finansiering for de små og mellemstore virksomheder (10).

8.4.6.

Investeringer i menneskelig kapital. EØSU beklager faldet i offentlige bevillinger til uddannelse (11), fordi Europa har brug for en veluddannet og kompetent arbejdsstyrke for at udnytte sit økonomiske potentiale. Reformtiltagene bør prioritere på den ene side hævning af niveauet for viden, færdigheder og kompetencer og på den anden side formindske kløften mellem ufaglærte og højtuddannede borgere.

8.5.1.

De innovative sektorer har et stort potentiale for jobskabelse. De europæiske tiltag i forhold til markedsintegration og modernisering af økonomien (den digitale dagsorden, det indre energimarked, rammer for den audiovisuelle sektor, markedet for telekommunikation) er rettet mod disse sektorer.

8.5.2.

Stabil beskæftigelse er afgørende for den økonomiske genopretning, men der kan konstateres en betragtelig segmentering af arbejdsmarkedet (12). På et arbejdsmarked, der ændrer sig radikalt, er det nødvendigt at forene behovet for tilpasning med behovet for jobsikkerhed, medarbejdernes identificering med arbejdspladsen og udviklingen af disses kompetencer.

8.5.3.

EØSU har tidligere understreget, at begrebet »flexicurity« — som Kommissionen bringer i spil igen i den årlige vækstundersøgelse for 2016 — ikke indebærer en ensidig og illegitim begrænsning af arbejdstagers rettigheder, men derimod en indretning af arbejdsmarkedslovgivningen, sikkerhedsnettet og — i overensstemmelse med arbejdsmarkedets parter — de kollektive overenskomster på en måde, som sikrer optimal balance mellem fleksibilitet og tryghed på alle områder af arbejdsmarkedet og giver passende tryghed for arbejdstagere uanset ansættelsesforhold med henblik på at bekæmpe segmenteringen af arbejdsmarkederne (13).

8.5.4.

EØSU bifalder:

8.5.5.

Udvalget har støttet overgangen til en grøn økonomi (15). Det bifalder princippet om cirkulær økonomi og er i færd med at vurdere fordele og ulemper ved pakken, som Kommissionen præsenterede i december 2015.

8.5.6.

EØSU understreger den vigtige rolle, som det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse bør spille for at sikre, at politikkerne for bæredygtig vækst følges. I de seneste år var Kommissionen begyndt også at medtage miljøspørgsmål i den årlige vækstundersøgelse og de landespecifikke henstillinger. Udvalget beklager, at Kommissionen tilsyneladende har opgivet denne tilgang (»et mere miljøvenligt europæisk semester«) i den aktuelle årlige vækstundersøgelse, og opfordrer Kommissionen til under det europæiske semester igen at tage hensyn til overgangen til en kulstoffattig og cirkulær økonomi som en afgørende faktor for langsigtet økonomisk velstand, konkurrenceevne og modstandsdygtighed.

9.1.1.

I de senere år har EU og medlemsstaterne vedtaget en lang række tiltag (bankunionen, strukturelle reformer, mv.) inden for rammerne af vækst- og stabilitetspagten. Det har givet fremskridt i forhold til udjævninger af de makroøkonomiske ubalancer. Med en meget lav inflation (0 % i 2015 og estimeret 1,7 % i 2017) er der sket en anselig nedbringelse af det offentlige underskud (aktuelt 2,5 % af BNP, estimeret til 1,6 % af BNP i 2017 (16)). Tiltag til nedbringelse af den store akkumulerede offentlige gæld (86,8 % af BNP) og af den private gæld (57,9 % for husholdninger og 79,5 % for ikkefinansielle selskaber) lægger bånd på investering og forbrug.

9.1.2.

Mere effektive og fair skattesystemer. EØSU støtter afskaffelse af den uretfærdige skævvridning i beskatningen i retning af gældsætning (debt bias), som det også er anbefalet i IMF's rapporter. Det vil muliggøre brugen af andre finansieringskilder end banklån, især kapitalmarkedet.

9.1.3.

EØSU bifalder Kommissionens initiativer om lokalisering af den økonomiske aktivitet og lovpakken om gennemsigtighed i beskatningen. De europæiske myndigheder bør gøre en bredere koordineret indsats for at komme skattelyene til livs og bekæmpe aggressiv skatteplanlægning, skattesvig og skatteunddragelse, som man regner med koster EU en mia. euro (17).

9.2.1.

EU's medlemsstater har vedtaget foranstaltninger om offentlige pensionssystemer, som på den ene side er rettet mod at begrænse de sociale konsekvenser af krisen og på den anden side skal gøre systemerne bæredygtige på længere sigt. De omfatter bl.a. spareforanstaltninger som eksempelvis forhøjelse af pensionsalderen og tydelig forbindelse mellem bidrag og ydelser. De private pensioner spiller en vigtig rolle for samfundet, hvilket EØSU også har givet udtryk for (18), men de bør ikke betragtes som rene finansieringsværktøjer.

9.2.2.

EØSU er enig i, at der skal etableres en stabil finansiering af sundhedssystemerne. Med henblik på at sikre EU-borgernes sundhed bør disse systemer være baseret på principper og værdier fra EU's sociale dimension, såsom universalitet, tilgængelighed, lighed og solidaritet (19).

9.3.1.

For at skabe den nødvendige sociale konsensus i hele Europa er det vigtigt fuldt ud at respektere ligebehandling og sociale rettigheder for såvel EU-borgere som flygtninge i Europa, med særlig opmærksomhed mod de mest sårbare blandt disse. Et tidligt engagement i at integrere flygtninge i samfundet og på arbejdsmarkedet spiller en vigtig rolle i at hjælpe flygtninge med at genopbygge deres liv og samtidig minimere potentielle konflikter med den lokale befolkning og undgå endnu større udgifter på et senere tidspunkt.

9.3.2.

EØSU håber, at omfordelingsmekanismen i krisesituationer vil gøre det muligt for EU ved konsensus at bevæge sig mod et system, der er tilstrækkeligt robust og fleksibelt til at kunne løfte udfordringerne forbundet med de forskellige former for migration.

9.3.3.

Kommissionen og de øvrige EU-institutioner er nødt til aktivt at bistå medlemsstaternes regeringer, så der skabes de rette betingelser og fremtidsudsigter for integration af de omfordelte asylansøgere. Det er bl.a. vigtigt at slå fast, at medlemsstaternes omkostninger i forbindelse med modtagelse og integration af asylansøgere og flygtninge ikke er nogen varig eller strukturel udgift og derfor heller ikke bør indregnes i det strukturelle budgetunderskud.

9.3.4.

EØSU slår fast, at Schengenaftalen er en grundpille i EU's struktur (20).

9.4.1.

EØSU finder det nødvendigt, at civilsamfundet deltager i social- og arbejdsmarkedspolitikken og den økonomiske politik, for at disse kan blive mere effektive.

9.4.2.

Der skal være rum for debat om de nationale reformprogrammer, navnlig i de nationale økonomiske og sociale råd. Dette er ikke tilfældet i visse medlemsstater.

9.4.3.

Hvis der som anbefalet af Kommissionen oprettes nationale konkurrenceevneråd, skal de være fuldt forenelige med de frie overenskomstforhandlinger og de mekanismer, som findes i de enkelte medlemsstater for arbejdsmarkedsparternes deltagelse og dialog. Der vil blive vedtaget en udtalelse fra EØSU herom i marts 2016.

9.5.1.

Det demokratiske underskud har undergravet tilliden til det europæiske ideal. Udvalget fremhæver nødvendigheden af at genskabe borgernes tillid og genoprette forestillingen om et socialt bevidst Europa, hvilket vil styrke og understøtte det europæiske integrationsprojekts samfundsmæssige legitimitet.

9.5.2.

Såvel i teorien som i praksis mangler Den Europæiske Union tilstrækkelig samfundsmæssig legitimitet. Diskussionen om Unionens »demokratiske underskud« er stadig aktuel, samtidig med at der er sket en semantisk forskydning af »demokratisk underskud« til »retligt underskud« og »legitimitetsunderskud« i bred forstand. Det er nødvendigt at konsolidere de principper om social retfærdighed, som er del af Den Europæiske Unions fundament, og styrke et socialt Europa, som er fast besluttet på at bekæmpe social udstødelse og opretholde solidariteten.